Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Resultatanalyse

Nedenstående tabel sammenfatter S-FoUs resultatkrav for 2006. For nærmere uddybning af disse henvises til Resultatkontrakten 2006, der kan læses på www.ubst.dk. For resultatkrav 1a og 3c gælder, at disse – efter aftale med Videnskabsministeriets departement - er udskudt til 2007 som følge af oprettelse af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Derudover gælder det for resultatkrav 2b, at det OPP projekt, som var igangsat er sat i bero på baggrund af en brugerbeslutning om ikke pt. at fortsætte det konkrete projekt.

UBST foretager ikke timeregistrering på de enkelte resultatkrav.

Prioritering Formål Målopfyldelse Forventet Resultat-
        afslutning krav nr.
1. Økonomistyring i byggesager Der kræves ikke underretning af bevillingsmyndighederne som følge af overskridelse af byggerier 100% opfyldt. Fortsætter i 2007 2a
2. Dynamisk porte- føljepleje Omfanget af tomgangslejemål må højst svare til 3% af den samlede ejendomsportefølje 100% opfyldt. Fortsætter i 2007 1b
3. Kundetilfredsheds- undersøgelse Målsætning for den anden kundetilfredshedsundersøgelse (forhøjelse af tilfredshedsniveau, forbedring på udvalgte indsatsområder o. lign.) Kundetilfredshedsundersøgelsen er udsat som følge af oprettelse af Universitets- og Bygningsstyrelsen   1a
4. Bevillingslove og aktstykker Rettidig aflevering af bevillingslove 100% opfyldt.   4a
5. Kommunalrefor- men Varetagelse af bygningsansvaret for ungdomsuddannelserne 100% opfyldt. Fortsætter i 2007 4b
6. Digital bygge- administration Indførelse af elektroniske blanketter i byggeadministrationen 85% opfyldt. Forventes sat i drift primo 2007 3a
7. Vedligeholdelse Erfaringsopsamling og beskrivelse af udviklingen i det generelle vedligeholdelsesniveau 75% opfyldt.   1c
8. Aflevering/ overtagelse Evaluering af afleveringsprocedurernes effekt på et eller flere konkrete projekter 100 opfyldt.   2c
9. Laboratorie- undersøgelse I 2006 gennemføres en sammenlignende laboratorieundersøgelse. 100% opfyldt. Fortsætter i 2007 som en del af en større lokale undersøgelse 1d
10. Nye udbuds- og samarbejdsformer To projekter med tidligt udbud i sen partnering og mindst et større projekt klargøres til gennemførelse i OffentligtPrivatPartnerskab (OPP). Endelig gennemføres et EU-udbud i henhold til et ”dynamisk indkøbssystem”. 100% opfyldt. Det OPP-projekt som var iganfsat er sat i bero på baggrund af en brugerbeslutning om ikke pt. at fortsætte det konkrete projekt.   2b
11. Ekstranet Etablering af brugerrettet ekstranet Etablering af et brugerrettet ekstranet er udsat som følge af oprettelsen af Universitets- og Bygningsstyrelsen Fortsætter i 2007 3c
12. Digitalisering af byggeadministra- tionen Gennemførelse af to visualiseringer samt medvirken ved opstilling af bygherrekrav vedrørende 3D-visualiseringer 100% opfyldt.   3b

Uddybende analyser og vurderinger

Resultatkrav 1a: Kundetilfredshed

Som følge af organisationsændringen har UBST d. 20. juli 2006 meddelt VTUs departement, at projektet med en anden kundetilfredshedsundersøgelse udskydes til gennemførsel i 2007. Undersøgelsen vurderes ressourcetung, og der er taget højde for udskydelse i den afsluttede evaluering af SEA-ordningen, som Finansministeriet har gennemført.

Resultatkrav 1b: Dynamisk porteføljepleje

I 2006 har tomgangsprocenten været på 2,80%. Stigningen i forhold til 2005 skyldes de første opsigelser i forlængelse af Københavns Universitets Campusplan og Århus Universitets opsigelse af Trøjborgkomplekset.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Målet forventes videreført i UBSTs resultatkontrakt for 2007.

Resultatkrav 1c: Vedligeholdelse

UBST’s beretning om prioritering og gennemførelse af både ind- og udvendig vedligehold for 2005, forelå i august 2006. På UBST’s personalekonference i efteråret 2006 suppleres beretningen med en beskrivelse af udviklingen af UBSTs system til erfaringsopsamling/ nøgletal, samt et værktøj til måling af effekt af vedligeholdsindsats og generel udvikling i bygningernes ind- og udvendige vedligeholdelsesstand. Udviklingen skal i 2007 munde ud i et mere branchebrugbart redskab, som ikke blev nået i 2006.

Målopfyldelse vurderes at være 75%.

Resultatkrav 1d: Laboratorieundersøgelse

Den sammenlignende undersøgelse er gennemført mht. arealforbrug og afsluttet med et kort notat til ledelsen i 2006.

Sammen med en rejst kritik af laboratoriestandarden på universiteterne, har undersøgelsen givet anledning til iværksættelse af en ny undersøgelse med henblik på en vurdering af standarden på laboratorierne på landets universiteter. Denne undersøgelse skal suppleres med et idékatalog til fremtidens indretning af laboratorierne.

Dette projekt indgår i UBST s resultatkontrakt for 2007, idet der dog først sker afrapportering i 2008.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Resultatkrav 2a: Økonomistyring i byggesager

Ingen af de afleverede byggeri i 2006 har krævet underretning af bevillingsmyndighederne, udover de forelæggelsesprocedurer, som anvendes i SEA-ordningen.

Målet forventes at fortsætte i 2007.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Resultatkrav 2b: Nye udbuds- og samarbejdsformer

Der er gennemført to projekter med tidligt udbud i sen partnering (Alsion-byggeriet i Sønderborg og Det Bioteknologiske Forskningscenter ved Københavns Universitet). Alsion-byggeriet i Sønderborg er bl.a. pga. den valgte udbudsmodel løbet ind i en række entreprenørkrav og tidsmæssige problemer, idet byggeriets entreprenører har haft en anden tilgang til udbudsmodellen end de forudsætninger, som bygherrerne indskrev i udbudsmaterialet. Det er tvivlsomt, om UBST vil gentage ”Alsion-modellen” på bagrund af de indhøstede erfaringer. I forbindelse med Det Bioteknologiske Forskningscenter var der i partneringsammenhæng indføjet en lang såkaldt samprojekteringsperiode, hvor bygherrerådgiveren, og entreprenørerne i en periode på ca. 4 måneder ved nøje planlagte møder gennemgik udbudsprojektet mhp. at gøre det så bygbart som muligt, finde byggetekniske mangler mv. Processen kostede tid i begyndelsen, men tiden blev indhentet i udførelsesperioden. ”Biotek-modellen” forventes anvendt i fremtidige byggerier.

Det annonncerede OPP-projekt er stillet i bero pga. en brugerbeslutning om ikke pt. at igangsætte et konkret projekt.

UBST etablerede i perioden ultimo 2005 til primo 2006 et dynamisk indkøbssystem (efter et forudgående EU udbud), der danner rammen for UBST’s indkøb af ejendomsformidlingsydelser i forbindelse med salg af statslig fast ejendom af varierende størrelse og karakter i Danmark. Medio 2006 gennemførtes det første EU udbud gennem det dynamiske indkøbssystem af ejendomsformidlingsydelsen i forbindelse med, at UBST forventer at sælge Nordlandsvej 68, Risskov.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Resultatkrav 2c: Aflevering/overtagelse

UBST har afprøvet den nye procedure i forbindelse med aflevering af Det Bioteknologiske Forskningscenter ved Københavns Universitet. Byggeriet blev afleveret med få mangler og i henhold til tidsplanen i november 2006. Byggeprocessen er ved at blive evalueret af firmaet Persona A/S. Den nye afleveringsprocedure er implementeret i UBST’s kvalitetsprocedurer.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Resultatkrav 3a: Digital byggeadministration

Der er i 2006 udviklet en række digitale blanketter, som er integreret til UBSTs byggeregnskabssystem. Blanketterne håndteres i et flow-system, der sikrer de rigtige godkendelser i den rigtige rækkefølge, og der sker løbende en automatisk opdatering af blanketter og byggeregnskabssystem. Blanketterne var planlagt igangsat 1. dec. 2006, men som følge af performanceproblemer måtte introduktionen udsættes til 2007.

Idet integrationen til byggeregnskabssystemet har været prioriteret ind i projektet er budgettet overskredet med ca. 500 tkr. således at den samlede økonomi er 1.700 tkr., men det er vurderingen, at resultatet er tilsvarende bedre. Desuden forventes den indkøbte licens til flowsystemet anvendt til andre blanketter i VTU uden ekstraomkostninger.

Målopfyldelse vurderes at være 85%.

Resultatkrav 3b: Digitalisering af byggeadministrationen

UBST har i perioden 2004 til og med 2006 gennemført 3 afprøvninger omkring anvendelse af 3D i de indledende faser af byggerierne, henholdsvis Ålborg Universitet, Moesgård Museum samt Roskilde Universitet.

Endvidere har UBST fortsat sin medvirken i det digitale byggeris projektråd, med henblik på at forberede implementeringen af det digitale byggeri i egne byggerier.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Resultatkrav 3c: Ekstranet/Hjemmeside

Som følge af organisationsændringen har UBST den 20. juli 2006 meddelt VTUs departement, at projektet med udarbejdelse af en ny hjemmeside afventer opbygningen af en UBST hjemmeside.

Der er i UBSTs resultatkontrakt for 2007 et resultatkrav om åbningen af en ny UBSThjemmeside med udgangen af 3. kvt. 2007.

Resultatkrav 4a: Bevillingslove og aktstykker

Alle bidrag til bevillingslove vedr. § 19.11.05-19.11.08 er afleveret rettidigt og med et højt kvalitetsniveau.

Målet er en del af et mere generelt mål om samarbejdet mellem UBST og VTU i UBSTs resultatkontrakt for 2007.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Resultatkrav 4b: Kommunalreform

UBST indgik i 2006 en samarbejdsaftale med Undervisningsministeriet om vilkårene for samarbejde vedr. de amtskommunale uddannelsesinstitutioner. Samarbejdsaftalen indeholder en klar præcisering af ansvarsfordelingen mellem de to ministerier. Der er desuden udarbejdet en række del-procedurer, der mere detaljeret beskriver samarbejdet.

UBST har som forberedelse til at overtage medarbejdere fra amterne oprettet et center i hhv. Middelfart og Århus til varetagelse af bygningsdriften vest for Storebælt. Derudover er lejemålet i Bredgade udvidet med et center til varetagelse af bygningsdriften øst for Storebælt samt færdiggørelse af større byggesager.

Målet forventes videreført i UBSTs resultatkontrakt for 2007.

Målopfyldelse vurderes at være 100%.

Denne side er kapitel 2 af 9 til publikationen "Årsrapport 2006".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.