Årsrapport 2008

| Forside | | Bund |

Resumé

I årsrapport 2008 beskriver og vurderer Universitets- og Bygningsstyrelsen den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater. Med årsrapporten formidler Universitets- og Bygningsstyrelsen således de resultater, der er opnået med de bevilgede ressourcer.

Indhold

1. Beretning

• 1.1 Præsentation af Universitets- og Bygningsstyrelsen
• 1.2 Årets faglige resultater
• 1.3. Årets økonomiske resultater

2. Målrapportering

• 2.1 Opgaver og ressourcer
• 2.3 Redegørelse for reservation

3. Regnskab

• 3.1. Anvendt regnskabspraksis
• 3.2 Resultatopgørelsen
• 3.3 Balancen
• 3.4 Egenkapitalforklaring
• 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen hen over året
• 3.6 Opfølgning på lønsumsloft
• 3.7 Bevillingsregnskabet

4. Påtegning

5. Bilag til årsrapporten

• 5.1 Noter til resultatopgørelsen og balancen
• 5.2 Årets resultatopfyldelse
• 5.3 Indtægtsdækket virksomhed
• 5.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter
• 5.5 Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger

Kolofon
Hele publikationen som PDF [592 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

Beretning

1.1 Præsentation af Universitets- og Bygningsstyrelsen

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet). UBST har til formål at varetage de statslige udviklings- og forvaltningsopgaver i forhold til de danske universiteter.

Pr. 1. januar 2007 har UBST som konsekvens af sektorforskningsinstitutionernes fusion med universiteterne overtaget ansvaret for en række af de statslige sektorforskningsinstitutioner. Desuden har styrelsen, som konsekvens af kommunalreformen, på vegne af Undervisningsministeriet fået til opgave at varetage det bygningsmæssige ansvar for de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

I 2008 var den samlede bevilling for styrelsens ansvarsområde på 12.399,4 mio. kr. De 12.676,3 mio. kr. vedrører tilskud til universiteterne – bevillinger til forskning og uddannelse. De -337,6 mio. kr. vedrører ejendomsadministrationen af både universiteter og de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner og er et overskudskrav. Herudover omfatter budgettet 60,7 mio. kr. til varetagelse af styrelsens politiske opgaver.

UBST administrerer i alt et samlet bruttoareal på 3.717.091 m2 fordelt på universiteter, videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og en række institutioner under Undervisningsministeriet, herunder blandt andet gymnasier. UBST har over 1000 lejemål til forsknings- og uddannelsesformål.

UBST’s politiske og ejendomsrelaterede opgaver løses af styrelsens cirka 159 årsværk.

Hovedopgaver for UBST

UBST er bevillings- og regnskabsmæssigt opdelt i en almindelig virksomhed og en indtægtsdækket virksomhed. Under den almindelige virksomhed udføres styrelsens universitetspolitiske opgaver og ordinære drift. Under den indtægtsdækkede virksomhed udføres alle opgaver vedrørende UBST’s ejendomme samt administrationen af de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner. En opgave som UBST varetager for Undervisningsministeriet.

Hovedopgaverne for UBST omfatter:

> Universitetspolitiske funktioner (§ 19.11.07.10.)

> Ejendomsadministration/nybyggeri (§ 19.11.05. samt §19.11.07.40. & § 19.11.07.90.)

For yderligere information om UBST henvises til ubst.dk

Mission, vision og hovedmålsætninger for Universitets- og Bygningsstyrelsen

Mission

Universitets- og Bygningsstyrelsen sikrer optimale organisatoriske, juridiske, økonomiske og fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser.

Vision

Menneskers viden og idérigdom er grundlaget for Danmarks velfærd og sammenhængskraft. Derfor arbejder Universitets- og Bygningsstyrelsen for, at danske forskere og studerende skal være konkurrencedygtige med de bedste udenlandske.

Hovedmålsætninger og strategi

UBST’s fire hovedmålsætninger skal i kombination med styrelsens mission og vision være bærende for styrelsens arbejde og udvikling.

Vi vil opnå og til stadighed fastholde, at dansk forskning og danske universitetsuddannelser er i verdensklasse, og at danske universiteter er attraktive for de bedste danske og udenlandske forskere og studerende.

Vi vil være en fremsynet og kompetent bygningsforvalter, der sikrer dansk forskning og danske uddannelser funktionelle, bæredygtige og smukke fysiske rammer.

Vi vil opfattes som en professionel, international orienteret og konstruktiv samarbejdspartner, der viser respekt for helheden og andres opgaver.

Vi vil levere høj service med fokus på ministerens og kundernes behov og udnytte vores ressourcer og forvalte vores regler effektivt.

1.2 Årets faglige resultater

I UBST’s resultatkontrakt for 2008, indgået mellem UBST og Videnskabsministeriets departement, er der opstillet i alt 23 resultatkrav fordelt på fire hovedindsatsområder samt et internt punkt om økonomistyring. Målopfyldelsen indenfor hvert hovedindsatsområde vurderes ud fra opfyldelsen af de underliggende resultatkrav. UBST har i 2008 opfyldt 18 resultatkrav, delvist opfyldt tre og ikke opfyldt ét. Et enkelt resultatkrav er udgået af den samlede opgørelse. Styrelsens samlede målopfyldelse i 2008 er på 88,6 %, hvilket vurderes som tilfredsstillende.

UBST’s samlede indtægtsførte bevilling for 2008 er på -278,1 mio. kr. Den negative bevilling skyldes et krav fra Finansministeriet om, at UBST’s ejendomsadministration skal give et overskud på 337,6 mio. kr. Styrelsens omkostninger i 2008 har samlet beløbet sig til 1.336,6 mio. kr. Disse omfatter både løn- og driftsomkostninger for de to hovedopgaver, men vedrører primært nybyggeri og vedligehold på ejendomsområdet. UBST’s samlede overskud i 2008 udgør 618,5 mio. kr., hvilket vurderes som tilfredsstillende.

Universitetspolitiske funktioner

Styrelsens opgaver på det universitetspolitiske område handler om sikring af de organisatoriske, juridiske og økonomiske rammer for dansk forskning og danske universitetsuddannelser. Den indtægtsførte bevilling på det universitetspolitiske område i 2008 var på 56,3 mio. kr. Heraf havde styrelsen et mindreforbrug på lønsum på 3,6 mio. kr.

De universitetspolitiske funktioner er i resultatkontrakten for 2008 udmøntet i 16 resultatkrav, hvoraf 13 er opfyldt, ét er udgået af den samlede opgørelse, ét er delvist opfyldt og ét er ikke opfyldt. I 2008 er der blandt andet opnået væsentlige faglige resultater på det universitetspolitiske område i forbindelse med: Udvikling af eliteuddannelser, opfølgning på tilsyn vedrørende Erasmus Mundus uddannelser, udvikling af det dansk-kinesiske samarbejde og forslag til ændring af Universitetsloven. Udviklingen af det dansk-kinesiske samarbejde er en opgave, der ligger udover resultatkontrakten. De tre andre opgaver indgår i styrelsens resultatkontrakt for 2008.

Samlet set har opgaveløsning og resultatopnåelse på det universitetspolitiske område været tilfredsstillende i 2008.

Ejendomsadministration og nybyggeri

Styrelsens opgaver vedrørende ejendomsadministration og nybyggeri handler om at sikre de fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser. Den samlede bevilling for ejendomsadministration og nybyggeri er, som beskrevet ovenfor, omfattet af en negativ indtægtsbevilling. Samlet set har ejendomsadministrationen givet et overskud på 612,9 mio. kr. Overskuddet er blandt andet opstået gennem ejendomssalg, mindreudgift på vedligehold og renteindtægter.

Opgaven vedrørende ejendomsadministration og nybyggeri er i UBST’s resultatkontrakt for 2008 udmøntet i syv resultatkrav, hvoraf fem er opfyldt og to er delvist opfyldt. I 2008 er der opnået væsentlige faglige resultater på området i forbindelse med: Projekt Campus, det CO2-neutrale byggeri ”Green Lighthouse” og laboratorieundersøgelsen. Disse opgaver indgår alle i styrelsens resultatkontrakt under målsætningen om sikring af optimale fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser.

Samlet set har opgaveløsning og resultatopnåelse i forhold til ejendomsadministration og nybyggeri været tilfredsstillende i 2008.

1.3. Årets økonomiske resultater

1.3.1. Årets økonomiske resultater

§ 19.11.05. Ejendomsadministration

Figur- og tabelnummerering følger Økonomistyrelsen vejledning. Der kan derfor ”mangle” figurer og tabeller, hvilket skyldes at der ikke er bidrag hertil.

Figur 1: Indtægter og omkostninger, § 19.11.05. Ejendomsvirksomheden

Årets resultat udgør 612,9 mio. kr. Årets budgetterede resultat er 242,3 mio. kr. Afvigelsen mellem bevilling og regnskab udgør således 370,6 mio. kr.

Heraf hidrører 330,4 mio. kr. fra § 19.11.05.10. Almindelig virksomhed. Der er i regnskabet for 2008 foretaget en rettelse, der medfører en indtægt (fiktiv) på 138,4 mio. kr. Beløbet bortfalder på bevillingsafregningen. Den reelle afvigelse på §19.11.05.10 udgør således 192,0 mio. kr. og skyldes primært en ekstraordinær indtægt (gevinst) ved salg af en ejendom samt mindre vedligeholdelse m.v. end forudsat ved budgettering.

Af afvigelsen vedrører 40,2 mio. kr. § 19.11.05.40. Finansiering. Den skyldes større renteindtægter på kassekreditten primært som følge af gevinsten ved ejendomssalget samt endnu ikke gennemførte afdrag på hovedlånet.

Figur 2: Balancens sammensætning, § 19.11.05. Ejendomsadministration

Værdien af grunde og arealer og bygninger er i 2008 opgjort til 21.754,9 mio. kr. Det svarer til 92 % af alle aktiverne. Ultimo 2008 er der endvidere en likvid beholdning på 866,1 mio. kr.

Den langfristede gæld er opgjort til 18.008,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 4.014,8 mio. kr. i forhold til 2007. Stigningen fordeler sig med 2.116,8 mio. kr. vedrørende tilgang fra sektorforskningsinstitutioner, regulering af hovedlån 1.678,8 mio. kr. og øvrig til- og afgang 219,2 mio. kr. Egenkapitalen er ultimo 2008 opgjort til 5.197,9 mio. kr. Det er en stigning på 1.056,6 mio. kr. i forhold til 2007.

Figur 3: Egenkapitalens sammensætning, § 19.11.05. Ejendomsadministration

Forskellen mellem værdi af grunde, arealer og bygninger og FF4 Langfristet gæld udgør i alt en friværdi på 3.970,8 mio. kr. svarende til 18 % af aktivernes værdi.

1.3.2. Årets økonomiske resultater

§ 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier og

§ 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

Figur 1: Indtægter og omkostninger, § 19.11.07 Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver.

Årets overskud på 63,0 mio. kr. består af et mindreforbrug på 5,7 mio. kr., hvoraf 5,5 mio. kr. vedrører løn på § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, et mindreforbrug på 57,2 mio. kr. på § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver samt et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på § 19.25.15. Ph.d.-studerende. Det realiserede resultat for Universitets- og Bygningsstyrelsen og Ph.-d. stipendier i udlandet er i overensstemmelse med det budgetterede resultat.

Mindreforbruget på 57,2 mio. kr. skal dække et underskud fra 2007 på § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver.

Der var en stigning i bevilling og øvrige omkostninger i 2007. Stigningen skyldes, at der i forbindelse med sektorforskningsinstitutionernes overgang til universiteterne (selveje) på tillægsbevillingsloven for 2007 blev oprettet § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver. De driftsaktiver, der blev overdraget til institutionerne i forbindelse med overgangen, skulle udgiftsføres på denne konto. Det var på grund af tidnød ikke muligt at kontakte sektorforskningsinstitutionerne for at få bekræftet saldiene vedrørende driftsaktiver. Der blev på baggrund af et udtræk fra SKS foretaget en vurdering af posteringer for resten af året. I rapporten blev igangværende arbejder ikke medtaget, da det blev forudsat at det hovedsagelig var byggearbejder. Forudsætningen var desværre ikke korrekt, og der opstod derfor et underskud.

I 2008 blev der på tillægsbevillingsloven optaget 56,5 mio. kr. til dækning af underskuddet for 2007. Forskellen mellem regnskabet (57,2) og tillægsbevillingen (56,5) er 0,7 mio. kr. Den skyldes, at gælden, som blev optaget i 2007 regnskabet, var større end den endeligt opgjorte gæld.

I 2008 blev der udarbejdet refusionsopgørelser og foretaget en afregning med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Endvidere blev der foretaget posteringer i regnskabet således, at de åbne balanceposter på § 19.27. Universiteter/sektorforskningsinstitutioner er udlignet. Universiteterne har i 2008 udarbejdet åbningsbalancer for de fusionerede sektorforskningsinstitutioner.

Figur 2: Balancens sammensætning, § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

Balancens sammensætning i 2007 er præget af merforbruget/underskuddet på 57,2 mio. kr. på § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver. Aktiverne i 2007 er negative. Det skyldes, at kontoen ”Mellemregning stat/selvejende” udviser en negativ saldo. Kontoen er anvendt til modpostering af underskuddet. Passiverne i 2007 er også negative hvilket skyldes underskuddet på 57,2 mio. kr. I 2008 er merforbruget udlignet, og omsætningsaktiver og egenkapitalen er positive.

Figur 3: Egenkapitalens sammensætning, § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

Figur 4: Låneramme og SKB-gæld, § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

§ 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver indgår ikke i lånerammen og SKB-gæld. Der er ikke nye udviklingsprojekter under opførelse i 2008, og derfor er Bygge- og IT-kreditten ikke benyttet. I 2009 forventes der en minimal stigning i den langfristede gæld. Afskrivningerne af investeringer foretaget i 2008 vil være større, fordi der i 2009 afskrives for hele året.

1.4 Forventninger til kommende år

Forliget om udmøntning af globaliseringspuljen fra 5. november 2008 medfører en række centrale opgaver for UBST i 2009. Styrelsen skal bidrage til, at der tilvejebringes et solidt grundlag for globaliseringsforhandlingerne i efteråret 2009. Dels i form af opfølgning på eksisterende forsknings- og uddannelsesinitiativer og dels i form af en række nye analyser.

Den analyse af laboratoriestandarder som styrelsen gennemførte i 2008, kan allerede i 2009 komme til at danne udgangspunkt for betydelige investeringer i nybyggeri og modernisering af laboratoriemassen på universiteterne. Der er desuden forventning om byggeaktiviteter på blandt andet Syddansk Universitet. Alle byggeaktiviteter vil tage udgangspunkt i styrelsens energistrategi, der skal sikre, at de fremtidige byggerier lever op til lovgivningens strengeste energikrav.

Målrapportering

2.1 Opgaver og ressourcer

UBST er bevillings- og regnskabsmæssigt opdelt i en almindelig virksomhed og en indtægtsdækket virksomhed. Under den almindelige virksomhed udføres styrelsens universitetspolitiske opgaver og ordinære drift. Under den indtægtsdækkede virksomhed udføres alle opgaver vedrørende UBST’s ejendomme og administrationen af de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

Styrelsens to hovedopgaver er fordelt på følgende paragraffer i Finansloven for 2008:

> Universitetspolitiske funktioner (§ 19.11.07.10.)

> Ejendomsadministration/nybyggeri (§ 19.11.05. samt §19.11.07.40. & § 19.11.07.90.)

Opgaver under § 19.11.07.10. retter sig mod at sikre de organisatoriske, juridiske og økonomiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser. Opgaver under § 19.11.05. og § 19.11.07.40. & § 19.11.07.90. retter sig mod at sikre de fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser.

Nedenstående tabel viser årets hovedtal fordelt på hovedopgaver:

*Heraf vedrører 38,6 mio. kr. sekretariatsopgaver for ejendomsadministrationen (§ 19.11.05.)

UBST’s samlede indtægtsførte bevilling for 2008 er på -278,1 mio. kr. Der er en forskel mellem regnskabstallet (den indtægtsført bevilling) og bevillingen på Finanslov 2008 (-276,9 mio. kr.) på 1,2 mio. kr. Forskellen skyldes to forhold. For det første er der i regnskabet indtægtsført et forbrug af reserveret bevilling (uforbrugt bevilling fra tidligere år) på 0,8 mio. kr. For det andet er en bevilling vedrørende ingeniørkampagnen på 2,0 mio. kr. ikke medregnet i den indtægtsførte bevilling. Styrelsens negative bevilling skyldes et krav fra Finansministeriet om, at UBST’s ejendomsadministration (§ 19.11.05.) skal give et overskud på 337,6 mio. kr.

Styrelsen har i 2008 haft indtægter på den indtægtsdækkede virksomhed og almindelig virksomhed på i alt 2.233,2 mio. kr. Disse indtægter er primært lejeindtægter fra UBST’ ejendomsportefølje.

Omkostningerne i 2008 beløber sig til 1.336,6 mio. kr. De omfatter både løn- og driftsomkostninger for de to hovedopgaver, men vedrører primært nybyggeri og vedligehold på ejendomsområdet.

UBST’s samlede overskud i 2008 udgør 618,5 mio. kr., hvilket vurderes som tilfredsstillende (for uddybning af regnskabsmæssige oplysninger se kapitel 3).

Hovedopgave vedrørende universitetspolitiske funktioner

Som vist i Tabel 2 var UBST’s indtægtsførte bevilling på det universitetspolitiske område i 2008 på 56,3 mio. kr. Derudover havde styrelsen en indtægt på 0,5 mio. kr., der stammer fra renteindtægter. Styrelsens overskud på 3,6 mio. kr. på det universitetspolitiske område skyldes et mindreforbrug på lønsum (for uddybning af regnskabsmæssige oplysninger se kapitel 3).

I et ressourcemæssigt og politisk perspektiv har væsentlige aktiviteter for UBST på det universitetspolitiske område i 2008 blandt andet været: Arbejdet med udvikling af eliteuddannelser, opfølgning på tilsyn vedrørende Erasmus Mundus uddannelser, udvikling af det dansk-kinesiske samarbejde og udarbejdelse af forslag til ændring af Universitetsloven. Udviklingen af det dansk-kinesiske samarbejde er en opgave, der ligger udover det fastlagte i resultatkontrakten. De tre andre opgaver indgår i styrelsens resultatkontrakt for 2008.

I foråret 2008 iværksatte UBST en udbuds- og udvælgelsesproces, hvor universiteterne fik mulighed for at ansøge om midler til at udvikle eliteuddannelser og til indførelse af elitetaxameter. Den 4. april 2008 offentliggjorde ministeren navnene på de første 12 uddannelser og forløb, der officielt har fået elitestatus. Den 4. november 2008 blev anden udbudsrunde annonceret. Her fik universiteterne mulighed for at søge om midler til elitemoduler. Anden udbudsrunde blev afsluttet den 13. februar 2009. Arbejdet med eliteuddannelser er et led i udmøntningen af UBST’s overordnede målsætning om at understøtte kvaliteten af danske universitetsuddannelser.

I 2007 gennemførte UBST en undersøgelse af deltagerbetaling på de Erasmus Mundus uddannelser, der er udbudt ved danske universiteter. Undersøgelsen medførte en række opfølgningsopgaver i 2008. I starten af året blev der udsendt en udtalelse til universiteterne om reglerne for deltagerbetaling og universiteternes administration af uddannelserne. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde forslag til fremtidige rammer for danske universiteters deltagelse i uddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale. Der er etableret en overgangsordning, der giver universiteterne adgang til at betale studieafgifter i udlandet for studerende optaget på Erasmus Mundus uddannelser, indtil en langsigtet løsning er på plads. Styrelsen har desuden brugt ressourcer på den politiske opfølgning på arbejdsgruppens forslag om fremtidige rammer for universiteternes deltagelse i Erasmus Mundus uddannelser.

UBST og Videnskabsministeriets departement samarbejder med Danske Universiteter om at få etableret et dansk universitetscenter i Kina. En task force, der er nedsat af Danske Universiteter og bliver sekretariatsbetjent af UBST, offentliggjorde i september 2008 beslutningen om at etablere et universitetscenter i Kina i samarbejde med Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS). GUCAS er et af Kinas mest fremtrædende eliteuniversiteter. En rammeaftale blev underskrevet i Beijing i oktober 2008. Udviklingen af det dansk-kinesiske samarbejde indgår ikke i UBST’s resultatkontrakt for 2008, men er et led i udmøntningen af den overordnede målsætning om at styrke internationaliseringen af danske universitetsuddannelser.

Med afsæt i processen omkring etablering af det dansk-kinesisk samarbejde sendte UBST den 19. december 2008 et udkast til forslag om ændring af Universitetsloven i høring. Forslaget sigter mod at give danske universiteter mulighed for at tildele danske eksamensbeviser for visse uddannelser i udlandet. Dette forslag er efterfølgende skrevet sammen med et forslag, som har til formål at gøre den eksisterende friplads og stipendieordning mere fleksibel. De to forslag er fremsat som et samlet ændringsforslag til Universitetsloven den 25. februar 2009. Sikring af optimale juridiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser er et centralt element i UBST’s mission.

Hovedopgave vedrørende ejendomsadministration og nybyggeri

Underopdelingen i Tabel 2 under ejendomsadministration og nybyggeri angiver, at UBST på vegne af Undervisningsministeriet har fået til opgave at varetage det bygningsmæssige ansvar for de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner (§ 19.11.07.90.), og at styrelsen gennemfører bygningsvedligeholdelse af en række bygninger under andre ministerier (§ 19.11.07.40.). Disse opgaver har i 2008 givet et overskud på 2 mio. kr. Den øvrige del af ejendomsadministrationen (§ 19.11.05.) har, jævnfør Tabel 2, en negativ indtægtsbevilling. Samlet set har ejendomsadministrationen givet et overskud på 612,9 mio. kr. Overskuddet skyldes blandt andet gevinst ved ejendomssalg, mindreudgift på vedligehold og renteindtægter (for uddybning af regnskabsmæssige oplysninger se kapitel 3).

Ud fra et ressourcemæssigt og politisk perspektiv har Projekt Campus, det CO2-neutrale byggeri ”Green Lighthouse” og laboratorieundersøgelsen udgjort væsentlige aktiviteter indenfor ejendomsadministration og nybyggeri i 2008. De tre opgaver indgår i resultatkontrakten under målsætningen om sikring af optimale fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser.

Projekt Campus handler om udvikling af fremtidens forsknings- og undervisningsmiljøer. Arbejdet har i 2008 været rettet mod at udarbejde og formidle Videnskabsministeriets nye strategi for fysisk planlægning af campusområder. Strategien og en række konkrete anbefalinger præsenteres i bogen ”Campus og Studiemiljø - fysiske rammer til morgendagens universiteter”. Bogen udkommer i foråret 2009.

Som et led i arbejdet med udvikling af bæredygtigt byggeri har UBST i 2008 i samarbejde med Københavns Universitet, Københavns Kommune, Velux og Velfac gennemført en totalentreprisekonkurrence om et CO2-neutralt hus, ”Green Lighthouse”. Bygningen opføres til brug for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Nørre Campus. Den 31. juli 2008 offentliggjorde ministeren vinderen af konkurrencen. Første spadestik til bygningen blev taget den 29. oktober 2008. ”Green Lighthouse” forventes at stå færdigt inden det globale klimatopmøde i København december 2009.

UBST har i 2008 gennemført en teknisk tilstandsvurdering og efterfølgende analyse af laboratorier ved Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet. Undersøgelsen peger på et behov for modernisering af laboratoriemassen for cirka 4,6 mia. kr.

2.2.1 Mål og resultater

I UBST’s resultatkontrakt for 2008, indgået med Videnskabsministeriets departement, indgår i alt 23 resultatkrav fordelt på fire hovedindsatsområder samt et internt punkt om økonomistyring. Prioriteringen af hovedindsatsområderne er angivet på en vægtet skala fra 1-5, hvor fem angiver højeste prioritet.

Målopfyldelsen indenfor hvert hovedindsatsområde er vurderet ud fra opfyldelsen af de underliggende resultatkrav. UBST har i 2008 opfyldt 18 resultatkrav, delvist opfyldt tre og ikke opfyldt et. Et enkelt resultatkrav er udgået af den samlede opgørelse (for uddybning se bilag 5.2).

Styrelsens samlede målopfyldelse i 2008 er på 88,6 %, hvilket vurderes som tilfredsstillende.

Uddybning af resultatmål A - Styrke internationalisering inden for UBST’s virkefelt

Målsætningen om at styrke internationalisering indenfor UBST’s virkefelt skal sikre, at de danske universitetsuddannelser er internationalt attraktive for udenlandske forskere og studerende, og at de giver danske unge stærke faglige kompetencer og muligheder for uddannelsesophold i udlandet. For at opfylde dette mål har styrelsen i 2008 udarbejdet en analyse om muligheder for at smidiggøre friplads- og stipendieordningen samt en analyse, der skal afdække barrierer for udenlandske gæsteforskeres og studerendes muligheder for midlertidigt ophold i Danmark (for uddybning se afsnit 2.2.2). Der er desuden sat et samarbejde med UBST’s nordiske søsterorganisationer i gang om udvikling af de fysiske rammer for uddannelse og forskning i Norden. Hvad angår arbejdet med udredning af rammer for Erasmus Mundus uddannelserne, er det foregået i samarbejde med universiteterne og Danske Studerendes Fællesråd. Udvalgsarbejdet resulterede i august 2008 i en rapport med forslag til to langsigtede løsningsmodeller. Målsætningen om at styrke internationalisering indenfor UBST’s virkefelt er tildelt 3,75 ud af 5 mulige point. Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende.

Uddybning af resultatmål B - Styrke grundlaget for kvalitet og relevans på universiteterne

Universiteterne spiller en central rolle for Danmarks konkurrencekraft, vækst og velstand. Det er derfor en målsætning for UBST at sikre, at universiteterne uddanner kandidater, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. På baggrund af beslutningen om at belønne de universiteter der gør det godt, har UBST udarbejdet en indikatormodel for tildeling af basismidler efter resultater. Modellen er udarbejdet i dialog med universiteterne, og rapporten forelå i overensstemmelse med resultatkontrakten i maj 2008 (for uddybning se pkt. 2.2.2). I maj er der også udarbejdet en redegørelse vedrørende de supplerende læreruddannelser med henblik på akkreditering. Derudover har styrelsen sikret grundlaget for, at ministeren i 2008 kunne godkende 12 eliteuddannelser ved danske universiteter. Endvidere er det eksisterende statistiske materiale om landets universiteter blevet udbygget med henblik på at muliggøre benchmarking på tværs af institutioner. På bygningsområdet har UBST udgivet en rapport om muligheder for udvikling af campusmiljøer i Danmark og gennemført en større undersøgelse af landets laboratoriestandarder (for uddybning se pkt. 2.2.2). Målsætningen om styrket grundlag for kvalitet og relevans på universiteterne er tildelt 3,75 ud af 5 point. Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende.

Uddybning af resultatmål C - Bedre rammer for institutioner og universitetsuddannelser

UBST ønsker at sikre optimale institutionelle og fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser.

Det indebærer løbende udvikling og vedligeholdelse af regelgrundlaget. Styrelsen har derfor i 2008, i overensstemmelse med årets resultatkontrakt, udarbejdet en ny adgangsbekendtgørelse og en ny bekendtgørelse om meritankenævn. UBST har desuden i samarbejde med Videnskabsministeriets departement kortlagt det nuværende tilsyn samt beskrevet en ny samlet tilsynsramme. Rapporten har i udkast været drøftet med universiteterne. Hvad angår institutionernes fysiske rammer, har styrelsen i 2008 sikret en effektiv ejendomsforvaltning i form af mindre end 3 % tomgang på lejemål samt fravær af sager i Finansudvalget som følge af overskridelser. Styrelsen har desuden i 2008 haft et intensiveret fokus på miljø- og energimæssige forbedringer af den nuværende og fremtidige bygningsmasse. Der er blandt andet igangsat projekter med CO2-neutrale bygninger og udarbejdet uddybende vejledninger på områderne energi og indeklima. Målsætningen om bedre rammer for institutioner og universitetsuddannelser er tildelt 5 ud af 5 point. Det vurderes som meget tilfredsstillende.

Uddybning af resultatmål D - Samspil med interessenter

UBST ønsker at være en professionel, international orienteret og konstruktiv samarbejdspartner, der viser respekt for helheden og andres opgaver. Derfor er styrelsen løbende i en tæt dialog med universiteter, interessenter og andre offentlige institutioner. I 2008 er der, i lighed med tidligere år, afholdt Dialogforum for universitetsmiljøets interessenter. Derudover har UBST haft fokus på udvikling og forbedring af styrelsens hjemmeside. Styrelsens hjemmeside opnåede i 2008 fire af i alt fem opnåelige netkroner i kvalitetsvurderingen ”Bedst på Nettet”. På det bygningsmæssige område har styrelsen blandt andet haft fokus på udvikling af metoder til vurdering af samarbejde i byggesager. UBST har gennem hele 2008 deltaget som statslig repræsentant i et udvalg vedrørende rådgivernøgletal. Målsætningen vedrørende samspil med interessenter er tildelt 4 ud af i alt 4 mulige point. Det vurderes som meget tilfredsstillende.

Uddybning af resultatmål E – Intern økonomistyring i UBST

UBST har i overensstemmelse med resultatkontrakten for 2008 udarbejdet og fremsendt økonomioversigter til Videnskabsministeriets departement i august og oktober. Desuden er styrelsens Årsrapport 2007 underskrevet og offentliggjort på styrelsens hjemmeside rettidigt den 22. april 2008. Målsætningen om intern økonomistyring i UBST er tildelt 3 ud af i alt 3 mulige point. Det vurderes som meget tilfredsstillende.

2.2.2 Uddybende analyser og vurderinger Afdækning af barrierer for udenlandske gæsteforskeres og studerendes ophold i Danmark (resultatkrav A2)

UBST har i 2008 gennemført en analyse, der afdækker de juridiske - herunder hjemmelsmæssige - økonomiske og bygningsmæssige barrierer for udenlandske gæsteforskeres og studerendes muligheder for en midlertidig bolig i Danmark. Analysen tager udgangspunkt i Projekt Campus, der omhandler muligheder for fremtidens campusområder. Analysen er ledsaget af en række forslag til initiativer, der kan fjerne barriererne. Den samlede rapport skal danne udgangspunktet for at ministeren kan gennemføre justeringer af hjemmelsgrundlaget, såfremt Finansministeriets tilslutning kan opnås.

Rapporten er færdiggjort og sendt til UBST’s direktion i december 2008. Resultatkravet vurderes som principielt ikke opfyldt, da rapporten ikke er forelagt for Videnskabsministeriets departement inden udgangen af 2008.

Fordeling af basismidler efter resultater (resultatkrav B1)

Basismidler til universiteterne skal fremover fordeles efter resultater. UBST har på den baggrund udarbejdet en indikatorbaseret fordelingsmodel. I 2008 gennemførte styrelsen en dialogbaseret kvalitetssikring af modellen med universiteterne, og processen blev afsluttet med udarbejdelse af en rapport i maj 2008.

Implementering af modellen skulle være påbegyndt i 2008 med virkning fra finansloven 2009. Herefter skulle modellen justeres i overensstemmelse med bibliometriindikatoren i 2010. I forbindelse med de politiske forhandlinger om modellen i juni 2008 blev det imidlertid klart, at der ikke kunne opnås politisk enighed om denne implementeringsmodel. Regeringen besluttede derfor at udskyde implementering af modellen, til der kan foreligge en endelig version til brug for finansloven i 2010. Efter aftale med departementet er resultatkravet udgået af den samlede opgørelse af styrelsens resultatkontrakt.

Bedre studiemiljø – Projekt Campus (resultatkrav B4)

Projekt Campus omhandler muligheder for udvikling af fremtidens campusområder. Projektet har i 2008 resulteret i bogen ”Campus og Studiemiljø – fysiske rammer til morgendagens universiteter”. Bogen indeholder Videnskabsministeriets nye strategi for fysisk planlægning af campusområder. Den viser, hvordan fysisk planlægning af campusområder kan bidrage til optimering af universiteternes forsknings- og undervisningsmiljøer. Bogen peger blandt andet på mulighederne for at arbejde med innovationsmiljøer og udvikling af faciliteter særligt rettet mod internationale forskere og studerende. Den viser desuden, hvordan universiteternes interaktion med det omgivende samfund kan udvikles på bæredygtig vis.

Det oprindeligt fastsatte tidspunkt for udgivelsen blev ændret, idet det blev vurderet, at indarbejdelse af laboratorieanalysens konklusioner (se nedenfor) var væsentlig. ”Campus og studiemiljø – fysiske rammer til morgendagens universiteter” er færdiggjort redaktionelt i december 2008. Bogen udkommer i foråret 2009, og resultatkravet vurderes derfor som delvist opfyldt

Undersøgelse af laboratoriestandarder (resultatkrav B5)

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i 2008 gennemført en tilstandsvurdering af universiteternes laboratorier. Formålet var at få et skøn over, hvilke investeringer der skal gennemføres for at opretholde en standard, der kan sikre opfyldelse af målet om uddannelser og forskning i verdensklasse. Undersøgelsen har peget på et behov for modernisering af laboratoriemassen med samlede omkostninger på ca. 4,6 mia. kr. Beløbet fordeler sig med cirka halvdelen til Københavns Universitet, 1/6 til Århus Universitet og ca. 1/3 til Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet tilsammen.

Gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen har omfattet indhentelse af et større materiale fra universiteterne, og processen har i den henseende vist sig mere arbejdskrævende end forventet. Første rapportering på undersøgelsen lå klar i december 2008. Rapporten er sendt i høring hos universiteterne i januar 2009. Anden og sidste rapportering på laboratorieundersøgelsen ligger i foråret 2009. Resultatkravet vurderes derfor som delvist opfyldt.

Opfølgning på Rigsrevisionsundersøgelsen (resultatkrav B6)

I 2008 har UBST arbejdet på en opfølgning på Rigsrevisionens udtalelse vedrørende ”Undersøgelse af universiteternes kvalitetssikring og udvikling på uddannelsesområdet”. Ud fra en vurdering af at denne opfølgning krævede et mere dybdegående arbejde end først antaget, nedsatte styrelsen i foråret 2008 et udvalg i samarbejde med universiteterne. Endelig afrapportering vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse forventes afgivet i april 2009. Resultatkravet vurderes derfor som delvist opfyldt.

2.3 Redegørelse for reservation

Regnskab

3.1. Anvendt regnskabspraksis

Regnskabspraksis for Årsrapport 2008 er i overensstemmelse med de regler og principper, der fremgår af regnskabsbekendtgørelsen nr. 1693 om statens regnskabsvæsen af 19. december 2006 og ØAV.

Der er udarbejdet resultatopgørelser og balancer for følgende: § 19.11.05. Ejendomsadministration samt § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver.

Til tabeller og noter vedrørende § 19.11.05. Ejendomsadministration er der for balancen anvendt ”Navision SKS balance” bogføringskreds 29101, fordi delregnskab 6 i nummerstrukturen henviser til § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen. På delregnskabet er der kun regnskabstal på egenkapitalen.

3.2 Resultatopgørelsen

3.3 Balancen

3.4 Egenkapitalforklaring

Jævnfør de særlige bevillingsbestemmelser er § 19.11.05. Ejendomsadministration ikke omfattet af omkostningsbevillinger og administreres efter den statslige huslejeordnings regelsæt, hvor der gøres brug af dele af omkostningsbevillingens funktionalitet.

Egenkapital primo 2007 på -22,7 mio. kr. er videreførselsbeløb fra § 19.11.06. Ejendomsadministration, som i forbindelse med omlægning til den nye likviditetsordning, blev overført. Beløbet består dels af -10,5 mio. kr., som er en manglende låntagning i 2006 (er beskrevet i årsrapporten 2007), dels af -12,2 mio. kr. der vedrører medfinansiering fra institutioner som blev udlignet i 2007 regnskabet. Der vil i 2009 blive taget stilling til mulige justeringer således, at egenkapitalen ultimo på bevillingsafregningen svarer til regnskabet.

I årsrapporten for 2007 blev der anvendt regnskabsdata til opgørelse af egenkapitalforklaringen. Tallene for 2007 er korrigeret, så der er overensstemmelse med bevillingsafregningen for 2007. I balancen 2007 er tallet opgjort til -53,9 mio. kr. og -52,9 mio. kr. på bevillingsafregningen. Forskellen på 1,0 mio. kr. skyldes, at der på bevillingsafregningen blev korrigeret 0,8 mio. kr. vedrørende Byggesektionen, som blev overført fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Beløbet blev posteret i 2008 regnskabet. Endvidere er der i regnskabet for 2008 korrigeret 0,2 mio. kr. vedrørende en fejlpostering. I forbindelse med åbningsbalancen for 2007 blev likviditet overført i hele tusinder, hvilket gav en mindre uoverensstemmelse forhold til bevillingsafregningen. Bevillingsafregningen er korrigeret i henhold til Økonomistyrelsens vejledning. Egenkapitalen i regnskabet 2008 stemmer med bevillingsafregningerne.

3.5 Opfølgning på likviditetsordningen hen over året

§ 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen

Der er en forskel mellem FF4 kontoen og anlægsaktiverne på 0,2 mio. kr. Det skyldes, at der i supplementsperioden er posteret afskrivninger og omkostninger i forbindelse med anskaffelse af IT-udstyr. Beløbet er reguleret på FF4 i februar måned 2009. I 2007 blev åbningsbalancen korrigeret med 5,5 mio. kr. vedrørende feriepengeforpligtigelse. I forbindelse med opgørelsen af FF5 kontoen ultimo 2007 blev korrektionen ikke medtaget. FF5 kontoen blev senere reguleret med 5,5 mio. kr. Lånerammen har på grund af dette i flere tilfælde været overskredet.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

* Ved opgørelsen af lønforbrug ultimo 2007 er der korrigeret for en nedskrivning af feriepenge vedrørende 2006 og en postering vedrørende feriepengeregulering, som blev bogført på et forkert delregnskab i 2007. I alt + 5,2 mio. kr.

3.7 Bevillingsregnskabet

Der henvises til pkt. 1.3.1 Årets økonomiske resultater for § 19.11.05. Ejendomsadministration.

Der henvises til pkt. 1.3.2 Årets økonomiske resultat for § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver.

Påtegning

Universitets- og Bygningsstyrelsens årsrapport for 2008 er aflagt i henhold til Bekendtgørelse nr. 1693 om statens regnskabsvæsen af 19. december 2006. Påtegningen er i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 39, stk. 4.

Årsrapporten omfatter:

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Universitets- og Bygningsstyrelsen CVR 20 90 58 08 er ansvarlig for:

Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for

§ 19.11.05. Ejendomsadministration

§ 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen

§ 19.11.08. Bygherreforpligtelser

§ 19.22.01.- § 19.22.49. Universiteter

§ 19.27.01.- § 19.27.07. Universiteter/sektorforskningsinstitutioner

§ 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

§ 19.25.01. Forskellige tilskud

§ 19.25.05. Fælles bevillinger

§ 19.25.07. Det europæiske Universitetsinstitut

§ 19.25.13. Internationalt samarbejde

§ 19.25.14. Denmark’s International Study Program

§ 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet

som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret 2008.

Påtegning:

Det tilkendegives hermed:

København, den 8. marts 2009	København, den 25. marts 2009
Universitets- og Bygningsstyrelsen	Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Bilag til årsrapporten

5.1 Noter til resultatopgørelsen og balancen

5.1.1. Noter til resultatopgørelse

§ 19.11.05. Ejendomsadministration

Note 1: Forbrugsomkostninger

Det budgetterede beløb var på finansloven i 2008 opført på konto 16. Husleje. De faktiske omkostninger vedrører vedligeholdelse og bogføres i regnskabet på konto 22. Andre ordinære driftsomkostninger. Posterne er på finansloven for finansåret 2009 flyttet til denne konto.

Note 2: Personaleomkostninger

Der er ingen personaleomkostninger. Alle administrationsopgaver udføres under § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen som indtægtsdækket virksomhed.

Note 3: Ekstraordinære indtægter

Af de ekstraordinære indtægter på 138,8 mio. kr. vedrører 138,4 mio. kr. en hensættelse til betaling af et statslån i forbindelse med køb af Fuglsangs Allé 4 i Århus. Beløbet bortfalder på bevillingsafregningen. Endvidere vedrører 0,4 mio. kr. en modtaget betaling for en arkitektkonkurrence, som ved en fejl var udgiftsført i regnskabet.

Note 4: Ekstraordinære omkostninger

På tillægsbevillingsloven 2008 blev der overført 4,1 mio. kr. til § 19.11.08. Bygherreforpligtelser vedrørende salg af RUIB til afregning af resultatkrav (jf. § 19.11.08. Bygherreforpligtelser i årsrapport 2007). Kontoen blev anvendt, fordi det var en ekstraordinær omkostning. Der er således ikke et mindreforbrug på kontoen.

    Beløbet 5,9 mio. kr. vedrører 3,7 mio. kr. renter af 12-delsrater for 2007, som først blev betalt i 2008 (jf. årsrapport 2007 pkt. 1.3.1. Årets økonomiske resultat). Endvidere er der en renteregulering på 2,2 mio. kr. vedrørende forhøjelse af udlån.

5.1.2. Noter til resultatopgørelsen

19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

Stigningen fra 2005 til 2006 skyldes en organisationsændring pr. 1. maj 2006, hvor der blev overført medarbejdere til UBST fra departementet i Videnskabsministeriet. Stigningen fra 2006 til 2007 skyldes bl.a., at der fra 1. januar 2007 udføres indtægtsdækket virksomhed for Undervisningsministeriet.

På § 19.11.07.10. Almindelig virksomhed er der et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Det skyldes en større personaleafgang og dermed færre nyansættelser end budgetteret.

På § 19.11.07.40. Driftsprogram vedrørende bygningsvedligeholdelsesarbejder er der et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Det skyldes en ledig stilling samt regulering af feriepenge og merarbejde, der i 2007 burde være konteret på § 19.11.07.90 Indtægtsdækket virksomhed. (Jf. årsrapport 2007)

Merforbruget 5,6 mio. kr. på konto 22. Andre ordinære driftsomkostninger skyldes hovedsageligt, at omkostninger til Koncern IT er bogført på denne konto, men budgetteret på 43. Intern statslig overførsel.

Note 3: Af- og nedskrivninger

Beløbet 1,9 mio. kr. vedrører afskrivninger. Der er ikke foretaget nedskrivninger i 2008.

Note 4: Ekstraordinære indtægter

Af de ekstraordinære indtægter på 1,3 mio. kr. vedrører 0,7 mio. kr. § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver, som er bogført på 46.54. Engangstilskud og vedrører slutafregning i forbindelsen med sektorforskningsinstitutionernes fusionering med universiteterne samt 0,6 mio. kr., som vedrører refusion af en regning betalt i 2007.

5.1.3. Noter til balancen

§ 19.11.05. Ejendomsadministration

Note 7: Tilgodehavender

Ændringen fra 21,3 mio. kr. i 2007 til 308,5 mio. kr. i 2008 vedrører hovedsagelig huslejeopkrævning for de tidligere sektorforskningsinstitutioner.

Note 8: Egenkapital

Jf. de særlige bevillingsbestemmelser til § 19.11.05. Ejendomsadministration kan et positivt resultat anvendes til nedbringelse af langfristet gæld. I 2009 vil der derfor blive foretaget et ekstraordinært afdrag på ejendomsvirksomhedens langfristede gæld.

Note 9: Hensatte forpligtelser

Der er i alt hensat 305,8 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse til universiteterne.

I forbindelse med overgang til ny likviditetsordning pr. 1. januar 2007 blev anlægsaktiverne belånt med 80 %. Anlægsaktiver der er ibrugtaget efter den 1. januar 2007, bliver belånt med 100 %.

I forbindelse med den gennemførte reform af universitets- og sektorforskningsområde blev en række sektorforskningsinstitutioner sammenlagt med universiteterne. Ejendomme som benyttes af de tidligere sektorforskningsinstitutioner blev overført til huslejeordningen og belånt med 80 %, jf. Akt 166 12/6 20.

Note 12: Donationer

Udredningsarbejdet vedrørende klarlægning af hvilke donationer og medfinansiering med tilhørende aktiver, der tilhører Universitets- og Bygningsstyrelsen, er afsluttet. Der er sendt brev til de berørte universiteter, hvori de anmodes om at aktivere de pågældende aktiver. De 40,0 mio. kr. vedrører en donation fra HS.

Note 13: Prioritetsgæld

Beløbet 54,7 mio. kr. vedrører 2 kreditforeningslån vedrørende Fuglesangs Allé 4, Århus, der begge forfalder den 31.12. 2035.

Note 14: Leverandører af varer og tjenesteydelser

Ændringen fra 160,8 mio. kr. i 2007 til 15,7 mio. kr. i 2008 skyldes hovedsageligt, at der i supplementsperioden 2007 blev posteret et skyldigt beløb på 138,4 mio. kr. vedrørende indfrielse af et lån til Økonomistyrelsen. Beløbet blev betalt i januar 2008.

Note 15: Anden kortfristet gæld

Ændringen fra 1.990,0 mio. kr. i 2007 til 15,8 mio. kr. i 2008 skyldes posteringer i supplementsperioden 2007. Betalingen er derfor foretaget i 2008. Posteringerne vedrører regulering af hovedlånet (1.635,3 mio. kr.), renteregulering (58,2 mio. kr.) og 12-delsrater (på 284,1 mio. kr.) som ikke var hævet.

5.1.4. Noter til balancen

§ 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet og § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

Note 7: Tilgodehavender

I 2007 blev gæld vedrørende § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver på -317,2 mio. kr. posteret på konto 61.74 mellemregning stat/selvejende institutioner. Likviditetstildelingen vedrørende bevillingen på 260,0 mio. kr. kunne ikke, på grund af tidnød, indgå i banken og blev derfor posteret på konto 61.30 Andre tilgodehavender. Nettoposteringen vedrørende § 19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver i 2007 var på -57,3 mio. kr. Reguleres ultimo saldoen for ovennævnte posteringer bliver saldoen 8,6 mio. kr. For 2008 indgår et tilgodehavende på 2,5 mio. kr. vedrørende for meget indbetalt moms til SKAT. I forbindelse med en efterregulering blev der ikke taget højde for de tidligere indbetalte beløb.

Note 8: Hensatte forpligtelser

Hensættelsen på 0,7 mio. kr. vedrører hensættelser vedrørende åremålsansættelser.

5.2 Årets resultatopfyldelse

I UBST’s resultatkontrakt for 2008, indgået mellem UBST og Videnskabsministeriets departement, er der i alt opstillet 23 resultatkrav fordelt på fire hovedindsatsområder samt et internt punkt om økonomistyring. Heraf har UBST opfyldt 18 mål, delvist opfyldt tre og ikke opfyldt et mål. Et enkelt mål er udgået af den samlede opgørelse.

Den samlede målopfyldelse i 2008 er på 88,6 %, hvilket vurderes som tilfredsstillende.

UBST’s vurdering af opfyldelsen af resultatkontrakt 2008:

Årets resultatopfyldelse

Prioriteringen af hovedindsatsområderne angives på en vægtet skala fra 1-5, hvor fem angiver højeste prioritet. Målopfyldelsen indenfor hvert hovedindsatsområde vurderes ud fra opfyldelsen af de underliggende resultatkrav. For de underliggende 23 resultatkrav gælder det, at der gives 0 point for ”ikke-opfyldt”, 1 point for ”delvist opfyldt” og 2 point for ”opfyldt”. Fuld opfyldelse af alle resultatkrav indenfor et hovedindsatsområde resulterer i point svarende til områdets vægtningstal.

Overskuddet for 2006 vedrører en manglende lønpostering, som blev udlignet i 2007 (jf. årsberetningen for 2006)

I forbindelse med den indtægtsdækkede virksomhed foretages en fordeling af fællesomkostninger, og der vil normalt fremkomme et nulresultat.

5.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Den tilskudsfinansierede aktivitet under § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen vedrører en ingeniørkampagne, hvor der ydes tilskud fra Dansk Industri, Ingeniørforeningen Danmark, Undervisningsministeriet samt medfinansiering fra Universitetsog Bygningsstyrelsen. Aktiviteten forventes afsluttet i 2009.

5.5 Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger

Tabel 14: Tilskudsregnskab
mio. kr.		2008								2009
19.11.08.	Bygherreforpligtelser	-3,2	4,2	1,0	0,5	3,7	-	0,5	2,5	0,5	8,4	8,9
19.22.01	Københavns Universitet	-	4.259,6	4.259,6	4.259,6	-	-	-	-	-	4.521,5	4.521,5
19.22.05.	Aarhus Universitet	-	2.542,7	2.542,7	2.544,0	-1,3	-0,1	-	-	-	2.771,9	2.771,9
19.22.11.	Syddansk Universitet	-	1.282,5	1.282,5	1.286,6	-4,1	0,1	-	-	-	1.391,9	1.391,9
19.22.15.	Roskilde Universitetscenter	-	501,2	501,2	501,2	-	-	-	-	-	550,1	550,1
19.22.17.	Aalborg Universitet	-	1.189,3	1.189,3	1.194,3	-5,0	-0,1	-	-	-	1.300,9	1.300,9
19.22.21.	Handelshøjskolen i København	-	691,0	691,0	691,0	-	-	-	-	-	749,6	749,6
19.22.37.	Danmarks Tekniske Universitet	-	1.697,6	1.697,6	1.729,7	-32,1	-	-	-	-	1.844,1	1.844,1
19.22.45.	IT-Universitetet i København	-	131,2	131,2	131,2	-	-	-	-	-	151,2	151,2
19.22.49.	IT-Vest	-	20,9	20,9	20,9		-	-	-	-	21,8	21,8
19.25.01.	Særlige tilskud	0,2	13,5	13,7	13,1	0,4	-	0,6	-	0,6	13,6	14,2
19.25.05.	Fælles bevillinger	66,1	64,4	130,5	9,6	54,8	32,1	88,8	-	88,8	163,6	252,4
19.25.07.	Det europæiske Universitetsinstitut	-	3,9	3,9	3,9	-	-	-	-	-	4,0	4,0
19.25.13.	Internationalt samarbejde	12,2	42,2	54,4	37,7	4,5	-	16,6	2,2	16,7	51,9	68,6
19.25.14.	Denmark’s International Study Program	0,4	3,7	4,1	4,1	-0,4	-	-	-	-	1,1	1,1

Videreførsel primo § 19.25.05. Fælles bevillinger er på 66,1 mio. kr. i årsrapporten 2007 er primo videreførselsbeløbet 68,6 mio. kr. fordi et bortfaldsbeløb på 2,6 mio. kr. ikke blev fratrukket i kolonnen Videreførsel ultimo.

Videreførsel primo § 19.24.14. Denmarks International Study Program er på 0,4 mio. kr. i årsrapporten 2007 er primo videreførselsbeløbet 0 kr. pga. en sumfejl.

Resultat for § 19.22.05. Aarhus Universitet, § 19.22.11. Syddansk Universitet, § 19.22.17. Aalborg Universitet og § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet er negativt. Videreførselsbeløb vedrørende de tidligere sektorforskningsinstitutioner er på bevillingsafregningen overført til universiteterne og i forbindelse med refusionsopgørelserne udbetalt herfra. Bevillingsafregningen for de enkelte universiteter ultimo 2008 er nul.

§ 19.22. Universiteter

Ultimo 2007 er der på konto 61.74. Mellemregning mellem staten og selvejende institutioner en debetsaldo på 52,4 mio. kr. Debetsaldoen vedrører huslejedeposita, hvor universiteterne betaler og herved nedbringer gælden, når et af de pågældende lejemål opsiges. Endvidere er der på konto 99.16. Afgivne garantier og 99.17. Disponerede garantier bogført 812,2 mio. kr. vedrørende statsforskrivning ved universiteterne. Statsforskrivningen vedrører en garanti, som gælder under særlige forhold, og som kun kan udbetales i forbindelse med rekonstruktion under en betalingsstandsning. Statsforskrivningen udløber ved udgangen af 2011.

På 19.25.05. Fællesbevillinger er der et samlet mindreforbrug på 54,8 mio. kr. Mindreforbruget dækker over følgende bevægelser: På underkonto 10. Udvikling m.v. er der et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. der skyldes, at der er givet færre bevillinger til udvikling m.v. På underkonto 40. Huslejeregulering er der et mindreforbrug på 20,4 mio. kr., der primært vedrører forsinket nedrivning af KUA 1. På underkonto 50. Omstillingsreserve er der et mindreforbrug på 21,3 mio. kr., der vedrører et overskud vedrørende overheadreformen, der skal tilbageføres til universiteterne. Beløbet vil blive disponeret i 2009. På underkonto 55. Basisbevilling til forskeruddannelse er der et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., der skyldes, at bevillingen til IT-Universitetet ikke er udbetalt, da dette afventer at universitetet underskriver kontrakt med videnskabsministeren om øget ph.d.-optag. På underkonto 63. Eliteuddannelser er der et mindreforbrug på 7,2 mio. kr., der skyldes, at der har været mindre aktivitet end budgetteret. Årsagen er bl.a. at eliteuddannelserne er senere igangsat end planlagt. På underkonto 66. Akkrediteringsinstitution er der et forbrug af videreførte beholdninger på 5,4 mio. kr. På underkonto 19.25.05.67. Fællesuddannelser er der et mindreforbrug på 5,4 mio. kr., der skyldes, at bevillingen først udmøntes i 2009. På underkonto 19.25.05.70. Bedre adgang til videregående uddannelser for børn af udenlandsk arbejdskraft er der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., der skyldes, at bevillingen først udmøntes i 2009. Af opsparingen på i alt 88 mio. kr. er 64,9 mio. kr. reserveret til følgende aktiviteter: 19.25.05.40. Huslejeregulering, 35,0 mio. kr., vedrørende bygningsoverhead, der vil blive tilbageført til universiteterne, 19.25.05.50. Omstillingsreserve, 21,3 mio. kr. vil blive disponeret i 2009, 19.25.05.55. Basisbevilling til forskeruddannelse på 2,2 mio. kr., 19.25.05.63. Eliteuddannelser, på 8,2 mio. kr., 19.25.05.66. Akkrediteringsinstitution på 11,4 mio. kr. og 19.25.05.67. Fællesuddannelser, på 5,4 mio. kr. Den resterende opsparing på 5,2 mio. kr. disponeres til overført overskud.

På 19.25.13. Internationalt samarbejde er der et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på underkonto 19.25.13.70. Stipendier til udenlandske studerende på grund af mindre aktivitet end forudsat. Af opsparingen på i alt 16,6 mio. kr. er 6,9 mio. kr. reserveret til følgende aktiviteter: 19.25.13.15. Tilskud til modernisering af Det Danske Studenterhus i Paris og 19.25.13.70. Stipendier til udenlandske studerende. Den resterende opsparing på 9,7 mio. kr. disponeres til overført overskud

5.6 Forelagte investeringer

Tabel 16: Oversigt over afsluttede projekter
mio. kr.
Danmarks Biblioteksskole	2006	2008	2008	40,3	40,8	0,2
Afsluttede projekter, Investeringer i alt						0,2

Nybyggeri til Danmarks Biblioteksskole i Aalborg

I Danmarks Biblioteksskoles nye bygning på Fredrik Bajers Vej i Aalborg er der ca. 2.800 kvadratmeter. I den nye bygning er der lagt vægt på en kombination af store og små undervisningslokaler samt et åbent og inspirerende miljø for 200 studerende. På trods af det beskedne budget og den stramme tidsplan på 2 år er byggeriet gennemført uden budgetoverskridelser og i henhold til tidsplanen. Nybyggeriet lever op til brugernes forventninger og anvendes efter hensigten.

På baggrund af det i 2008 iværksatte udredningsarbejde, er det klarlagt, hvilke aktiver som tilhører UBST, og hvilke der tilhører universiteterne.

5.7 Bilag vedrørende metode til omkostningsfordeling

I forbindelse med udførelse af indtægtsdækket virksomhed vedrørende sekretariatsopgaver for ejendomsvirksomheden (§ 19.11.05.) og ejendomsvirksomhed for Undervisningsministeriet foretages en omkostningsfordeling af fællesomkostninger ud fra antallet af årsværk bortset fra de omkostninger, som betales direkte af enheden for eksempel husleje.

5.8 Bilag vedrørende nøgletal

Kolofon

Titel:
Årsrapport 2008

Emneord:
Årsrapport

Resumé
I årsrapport 2008 beskriver og vurderer Universitets- og Bygningsstyrelsen den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater. Med årsrapporten formidler Universitets- og Bygningsstyrelsen således de resultater, der er opnået med de bevilgede ressourcer.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Forfatter:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

ISBN nr. Elektronisk version:
978-87-90797-35-5

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen Årsrapport 2008.

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.