3. Status om Danmarks Tekniske Universitet
I dette afsnit redegøres for DTU's status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og bygninger. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af universitetet.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder DTU's årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven og statistik fra Danske Universiteter.
3.1 Økonomiske resultater og personale
Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 1.809,4 | 1.922,0 | 3.500,2 |
| Årets resultat | 9,5 | 26,8 | 1,6 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 1 % | 1 % | 0 % |
| Egenkapital pr. 31/12 | 2.190,0 | 2.216,7 | 2.193,3 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 45 % | 44 % | 37 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 524,9 | 643,9 | 659,4 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 1,0 | 1,1 | 0,9 |
Kilde: DTU's årsrapport 2006, 2007 og 2008
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 6.413 | 4.770 | 2.059 | 654 | 1.685 | 995 | 3.500 | 163 | 20.239 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 8 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Kilde: Universiteternes årsrapporter 2006, 2007 og 2008
DTU havde i 2008 et resultat på 1,6 mio. kr., hvilket lever op til universitetets forventninger. DTU anser det realiserede resultat som tilfredsstillende, når det tages i betragtning, at der var betydelige omkostningstunge fusionsaktiviteter i 2008, økonomisk ubalance på nogle af de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, og en generel negativ udvikling på de finansielle markeder.
DTU's egenkapital pr. 31/12 2008 udgjorde ca. 2,2 mia. kr. Den bestod primært af den egenkapital (inkl. bygninger), som universitetet blev etableret med ved overgangen til selveje i 2003. Soliditetsgraden udgjorde 37 procent.
DTU havde pr. 31/12 2008 likvide beholdninger på ca. 659 mio. kr. Likviditetsgraden udgjorde 0,9, hvilket betyder, at universitetets omsætningsaktiver pr. 31/12 2008 kunne dække 90 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.
DTU forventer et overskud på 12 mio. kr. for regnskabsåret 2009.
UBST har den 23. september 2009 sendt et brev til DTU som opfølgning på universitetets årsrapport 2008 på baggrund af styrelsens gennemgang af DTU s årsrapport for 2008, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2009. Opfølgningen på disseområder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år forventes at indsende en redegørelse som svar på styrelsens brev.
3.1.1 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
En del af grundlaget for at drøfte dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2008 samt svarbrev af 26. oktober 2009 fra Danmarks Tekniske Universitet. Brevene er vedlagt som bilag 1 og 2
3.1.2 Nøgletal for DTU
DTU's bevilling fra UBST er opført på finansloven § 19.22.58 og indeholder midler til forskning og uddannelse. Desuden modtager DTU bevillinger fra tilskudsfinansieret forskning samt indtægter fra sektorministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed i afsnit 3.3 om forskning. Se kapitel 7 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.
DTU udbyder to typer heltidsuddannelser:
- bachelor- og kandidatuddannelser til civilingeniør
- professionsbacheloruddannelser til diplomingeniør.
De to uddannelser hører under henholdsvis Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. Uddannelsesbevillingerne til begge uddannelsestyper kommer fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.
| (mio. kr.) | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud fra UBST i alt | 500 | 492 | 483 | 465 | 512 |
| Forskning m.v.* | 1.159 | 1.200 | 1.257 | 1.342 | 1.449 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 1.659 | 1.692 | 1.740 | 1.807 | 1.961 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 102 | 105 | 109 | 118 |
| Tilskudsfinansieret forskning | 844 | 899 | 964 | 1.019 | 1.088 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 107 | 114 | 121 | 129 |
Anm.: For tilskudsfinansieret forskning er 2009 baseret på budgettal, for de øvrige år er opført regnskabstal.
*: tallet omfatter også øvrige formål
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.634 | 1.200 | 606 | 288 | 673 | 495 | 512 | 64 | 5.472 |
| Forskning m.v.* | 3.117 | 1.774 | 840 | 276 | 698 | 315 | 1.449 | 92 | 8.561 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 4.751 | 2.974 | 1.446 | 564 | 1.371 | 810 | 1.961 | 156 | 14.033 |
| Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST | 34 % | 21 % | 10 % | 4 % | 10 % | 6 % | 14 % | 1 % | 100 % |
| Tilskudsfinansieret forskning** | 1.370 | 1.352 | 448 | 101 | 276 | 98 | 1.019 | 16 | 4.660 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 29 % | 29 % | 9 % | 2 % | 6 % | 2 % | 22 % | 0 % | 100 % |
*: tallet omfatter også øvrige formål
**Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl.
DTU's samlede institutionsbevilling fra UBST er hvert år siden 2005 blev forøget.
Stigningen skyldes øgede forskningsmidler. Bevillingerne til uddannelse er derimod faldet særligt i 2008 i forhold til de foregående år. Den negative udvikling i uddannelsesbevillingerne er vendt i 2009.
3.1.3 Videnskabeligt personale
| 2008 | 2009 | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| DTU | Årsværk | Andel | Årsværk | Andel | |
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 159,1 | 11,7 % | 154,3 | 10,8 % | |
| heraf videnskabelige assistenter | 120,1 | 131,5 | |||
| heraf undervisningsassistenter | 11,1 | 11,5 | |||
| heraf eksterne lektorer | 14,9 | 16,9 | |||
| Adjunktniveau | 411,0 | 30,1 % | 473,8 | 33,2 % | |
| Lektorniveau | 614,2 | 45,0 % | 622,8 | 43,6 % | |
| Professorniveau | 135,2 | 9,9 % | 134,7 | 9,4 % | |
| heraf professor MSO | 11,5 | 19,0 | |||
| Særlige stillinger | 44,6 | 3,3 % | 42,3 | 3,0 % | |
| heraf studielektorer | 13,8 | 14,0 | |||
| I alt | 1.364,1 | 100 % | 1.427,9 | 100 % | |
| Alle Universiteter | |||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 16,7 % | 1.627,9 | 16,3 % | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | |||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,1 | |||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | |||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 21,9 % | 2.343,5 | 23,5 % | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 43,5 % | 4.220,6 | 42,4 % | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 14,3 % | 1.435,9 | 14,4 % | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | |||
| Særlige stillinger | 340,9 | 3,6 % | 329,8 | 3,3 % | |
| heraf studielektorer | 73,7 | ||||
| I alt | 9.496,9 | 100 % | 9.957,7 | 100 % | |
På DTU er en tredjedel af de ansatte medarbejdere på adjunktniveau, mod omkring en fjerdedel for universiteterne i gennemsnit. Andelen af lektorer på DTU ligger meget tæt på gennemsnittet, mens andelen af professorer er lidt under gennemsnittet.
Nedenstående tabel viser fordelingen af kvinder og mænd i adjunkt-, lektor- og professorstillinger på DTU. Andelen af kvinder på DTU ligger under gennemsnittet.
| Mænd | Kvinder | I alt | Andel af kvinder | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | |||||
| Adjunktniveau | 269,5 | 102,7 | 372,2 | 27,6 % | |
| Lektorniveau | 506,2 | 112 | 618,2 | 18,1 % | |
| Professorniveau | 116,2 | 7,9 | 124,1 | 6,4 % | |
| Alle Universiteter | |||||
| Adjunktniveau | 1342,2 | 775,9 | 2118,1 | 36,6 % | |
| Lektorniveau | 2782,4 | 1075 | 3857,4 | 27,9 % | |
| Professorniveau | 1118,1 | 191,1 | 1309,2 | 14,6 % |
3.1.4 Konklusion
Det er styrelsens overordnede vurdering, at DTU har en veldrevet økonomi. DTU havde i 2008 et resultat på 1,6 mio. kr., hvilket er på niveau med universitetets forventninger på et år med omkostningstunge fusionsaktiviteter. DTU's forventninger til resultatet for regnskabsåret 2009 er et overskud på 12 mio. kr.
Den samlede institutionsbevilling til DTU har været stigende siden 2005, primært pga. øgede forskningsmidler. Især fremhæver universitetet de stigende ph.d.-bevillinger som et fint virkemiddel. DTU vil gerne øge optaget yderligere, hvis der følger finansiering med. Samtidig peger DTU dog på, at der inden for basisforskningsbevillingen er stadigt mindre råderum, da mange midler er øremærkede. Det spiller en rolle for DTU's mulighed for at medfinansiere eksterne forskningsbevillinger.
DTU forventer ikke en væsentlig ændring fremover i fordelingen mellem adjunkt-, lektor-, og professorstillinger.
Andelen af kvinder i adjunkt-, lektor- og professorstillinger ligger lavere på DTU end gennemsnittet for universiteterne. DTU oplyser, at antallet af kvindelige professorer og lektorer dog er stigende.
På Aarhus Universitet udgør ph.d., post doc og adjunkt ca. 60 procent af det videnskabelige personale. Det er en profil, universitetet ønsker at bevare. Andelen af adjunkter er sammenlignelig med gennemsnittet for universiteterne. Universitetet oplyser dog, at adjunktgruppen har en lidt højere gennemsnitsalder på Aarhus Universitet.
3.2 Uddannelse
DTU udbyder uddannelser inden for det ingeniørvidenskabelige område.
Universitetet har to typer heltidsuddannelser:
- Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervsrettet professionsbacheloruddannelse med en anvendelsesorienteret ingeniørfaglig specialisering.
- Civilingeniøruddannelsen (bachelor+kandidat): bacheloruddannelsen, som er en forskningsbaseret ingeniørfaglig grunduddannelse, kvalificerer til videre studier på kandidat-niveau.
3.2.1 Antal studerende
DTU er landets største uddannelsesinstitution for ingeniører (civil- og diplomingeniører). Universitetet havde i 2008 6.055 studerende heraf 4.290 studerende på civilingeniøruddannelsen (bachelor+kandidat). Antallet af civilingeniørstuderende har været stabilt mellem 2006 og 2008. Universitetet har 4 procent af alle bachelor- og kandidatstuderende i Danmark.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 16 | 23 | 24 |
| Teknisk Videnskab (civilingeniør) | 4.240 | 4.230 | 4.266 |
| I alt universitetsuddannelser på DTU (civilingeniør) | 4.256 | 4.253 | 4.290 |
| Indeks | 100 | 100 | 101 |
| Diplomingeniør på DTU | 1.696 | 1.679 | 1.765 |
| Bestand i alt på DTU | 5.952 | 5.932 | 6.055 |
| Alle universiteter (bachelor+kandidat) | 109.297 | 111.752 | 111.954 |
| Indeks | 100 | 102 | 102 |
Anm.: Antallet er opgjort pr. 1. oktober.
Anm.: DTU udbyder kun uddannelser inden for teknisk videnskab, men det fremgår af data fra Danmarks Statistik, at nogle studerende har en naturvidenskabelig baggrund. Derfor er der opført studerende under naturvidenskab.
Anm.: Tallet for alle universiteter omfatter lange videregående uddannelser under VTU.
| AAU | AU | DTU | HHK | ITU | KU | RUC | SDU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitetsstuderende | 9.756 | 4.290 | 4.290 | 12.256 | 957 | 35.765 | 7.478 | 12.489 | 111.954 |
| Andel af universitetsstuderende | 9 % | 26 % | 4 % | 11 % | 1 % | 32 % | 7 % | 11 % | 100 % |
| Øvrige videregående uddannelser | 683 | 559 | 1.765 | . | . | 332 | . | 1.581 | 4.920 |
| I alt | 10.439 | 29.522 | 6.055 | 12.256 | 957 | 36.097 | 7.478 | 14.070 | 116.874 |
Anm.: Antallet er opgjort pr. 1. oktober.
3.2.2 Internationale studerende
I 2008 var der 304 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU. Det er et fald på 39 procent siden 2006, hvor der var 499. DTU havde i 2008 omkring 6 procent af de internationale studerende, der studerede på de danske universiteter på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse.
I 2006 var den tilsvarende andel 10 procent. Til sammenligning har DTU 4 procent af alle bachelor- og kandidatstuderende.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| DTU - Naturvidenskab | 5 | 8 | 7 |
| DTU - Teknisk Videnskab | 494 | 372 | 297 |
| I alt | 499 | 380 | 304 |
| Alle universiteter | 5.156 | 5.036 | 4.731 |
Anm: Tallene omfatter udlændinge, der er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
162 studerende fra DTU tog på udveksling i udlandet i studieåret 2007/08. Dette udgør omkring 4 procent af samtlige danske universitetsstuderende på udveksling i udlandet. Samtidig modtog DTU i 2007/2008 560 udvekslingsstuderende. Det er omkring 11 procent af de udvekslingsstuderende, universiteterne modtog.
| Udgående | Indgående | |||
|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Antal | Procent | |
| Københavns Universitet | 984 | 27 % | 1.471 | 29 % |
| Handelshøjskolen i København | 920 | 25 % | 1.036 | 21 % |
| Aarhus Universitet | 790 | 21 % | 950 | 19 % |
| Aalborg Universitet | 353 | 10 % | 500 | 10 % |
| Syddansk Universitet | 293 | 8 % | 304 | 6 % |
| Roskilde Universitet | 171 | 5 % | 182 | 4 % |
| Danmarks Tekniske Universitet | 162 | 4 % | 560 | 11 % |
| IT-Universitetet | 5 | 0 % | 10 | 0 % |
| I alt | 3.678 | 100 % | 5.013 | 100 % |
Anm: Tallene inkluderer kun uddannelser under Videnskabsministeriets ressort.
Aarhus Universitet oplyser, at i følge rektorkollegiets nøgletal modtog Aarhus Universitet i 2008 1031 studerende på studieophold (udvekslingsstuderende). I tabellen ovenfor er tallet opgjort til 950 studerende. Forskellen i mellem de to tal skyldes forskelle i opgørelsesmetoden samt at tabel 3.2.5 kun opgør uddannelser under Videnskabsministeriets ressort. Yderligere er der kun medtaget studerende på et studieophold, der udløser internationaliseringstilskud.
3.2.3. Antal klagesager
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | 0 | 1 | 1 | 1 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 135 |
De studerende på DTU har generelt en meget lav klagefrekvens.
3.2.4 Konklusion
Afsnit 3.2 Uddannelse omhandler antal studerende og internationale studerende. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % - målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående.
Antallet af studerende på civilingeniøruddannelsen på DTU har været stabilt i perioden 2006-2008, mens antallet af diplomingeniørstuderende er steget lidt.
På området for internationale studerende er der en ubalance mellem indgående og udgående studerende. DTU har tilkendegivet, at universitetet vil arbejde på at øge antallet af udgående studerende for at opnå en bedre balance.
Universitetet peger på, at undervisningssproget på bacheloruddannelserne er dansk, hvorfor bacheloruddannelsen ikke har en betydelig andel af internationale bachelorstuderende, og heller ikke forventes at få det. De to-årige kandidatuddannelser udbydes derimod på engelsk, og uddannelserne henvender sig derfor i højere grad til internationale studerende end bacheloruddannelsen.
DTU markedsfører kandidatuddannelserne internationalt og forventer, at antallet af internationale kandidatstuderende på DTU vil stige.
DTU vurderer, at indførelsen af studieafgift for studerende fra 3. lande betød et betydeligt fald i den internationale søgning til DTU. Universitetet forventer, at udviklingen nu er vendt igen.
3.3 Forskning
3.3.1 Midler til forskning
Basismidlerne til DTU er mellem 2005 og 2009 steget med 28 procent. I samme periode er basismidlerne til universiteterne samlet steget med 23 procent. Af stigningen på 106 mio. kr. fra 2008 til 2009 i basismidler til DTU udgør ekstra ph.d.- bevillinger 39 mio. kr.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Andel | |||||
| Københavns Universitet | 2.050 | 2.086 | 2.238 | 2.319 | 2.489 | 34 % |
| Aarhus Universitet | 1.312 | 1.295 | 1.375 | 1.456 | 1.617 | 22 % |
| Syddansk Universitet | 558 | 555 | 587 | 622 | 697 | 10 % |
| Roskilde Universitet | 211 | 206 | 213 | 215 | 232 | 3 % |
| Aalborg Universitet | 472 | 469 | 502 | 543 | 606 | 8 % |
| Handelshøjskolen i København | 229 | 217 | 205 | 217 | 317 | 3 % |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.056 | 1.101 | 1.155 | 1.243 | 1.349 | 19 % |
| IT-Universitetet | 80 | 81 | 74 | 77 | 92 | 1 % |
| I alt | 5.968 | 6.010 | 6.349 | 6.692 | 7.319 | 100 % |
| Indeks | 100 | 101 | 106 | 112 | 123 | |
DTU modtager 21 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark. DTU får 17 procent af de danske offentlige kilder og den største andel EU-midler blandt de 8 universiteter (41 procent).
| Danske offentlige kilder | Danske private kilder | EU-midler | Øvrige midler fra udlandet | I alt | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Andel i kr. | Procent | |||||
| Københavns Universitet | 788.262 | 356.046 | 91.694 | 64.490 | 1.300.492 | 29 % |
| Aarhus Universitet | 816.216 | 295.700 | 80.944 | 90.538 | 1.283.398 | 29 % |
| Syddansk Universitet | 216.303 | 139.575 | 34.293 | 16.872 | 407.043 | 9 % |
| Roskilde Universitet | 76.331 | 7.290 | 9.719 | 2.110 | 95.450 | 2 % |
| Aalborg Universitet | 163.714 | 62.385 | 34.101 | 18.840 | 279.040 | 6 % |
| Danmarks Tekniske Universitet | 448.051 | 231.815 | 180.868 | 88.873 | 949.607 | 21 % |
| Handelshøjskolen i København | 56.888 | 27.551 | 7.686 | 616 | 92.741 | 2 % |
| IT-Universitetet | 13.924 | 783 | 338 | 49 | 15.094 | 0 % |
| I alt | 2.579.689 | 1.121.144 | 439.643 | 282.388 | 4.422.864 | 100 % |
Forskningsindtægter fra eksterne kilder svarer til 73 procent af DTU's basismidler, hvilket er den næsthøjeste andel blandt universiteterne.
Fra 2007 til 2008 skete der en stigning på 87 procent i midlerne fra danske private kilder, mens den gennemsnitlige stigning for universiteterne lå på 33 procent. Desuden øgedes EU-midlerne med næsten 20 procent, mens der var et fald for universiteterne som helhed på 6 procent. Anderledes gik det i perioden med midlerne fra danske offentlige kilder, hvor DTU oplevede et fald på 12 procent. DTU har for alle finansieringskilder undtagen danske offentlige kilder en mere positiv udvikling end gennemsnittet for universiteterne.
| 2006 | 2007 | 2008 | Ændring 2007-2008 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| DTU | Danske offentlige kilder | 237.269 | 509.713 | 448.051 | 87 % |
| Danske private kilder | 88.371 | 123.847 | 231.815 | 12 % | |
| EU | 73.866 | 152.175 | 180.868 | 19 % | |
| Øvrige udenlandske kilder | 30.907 | 77.706 | 88.873 | 14 % | |
| I alt | 430.413 | 949.607 | 1.283.398 | 10 % | |
| I alt | Danske offentlige kilder | 1.454.426 | 2.108.562 | 2.579.689 | 22 % |
| Danske private kilder | 715.645 | 842.778 | 1.121.144 | 33 % | |
| EU | 303.748 | 468.102 | 439.643 | -6 % | |
| Øvrige udenlandske kilder | 152.542 | 252.280 | 282.388 | 12 % | |
| I alt | 2.626.361 | 3.671.722 | 4.422.864 | 20 % |
Anm. For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget
3.3.2 International rekruttering af personale
24 procent af det videnskabelige personale, der blev ansat på DTU i 2004-2006, kom fra en stilling i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 12 procent af ansættelserne.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Andel | Antal | Andel | Antal | Andel | Antal | Andel | |
| DTU | 6 | 22 % | 23 | 23 % | 12 | 28 % | 41 | 24 % |
| Alle universiteter | 32 | 9 % | 90 | 12 % | 91 | 14 % | 213 | 12 % |
3.3.3 Konklusion
DTU anser eksterne forskningssamarbejder som et væsentligt element i kontakten med det omgivende samfund og et væsentligt bidrag til gearing af den forskning, som finansieres af DTU's øvrige midler.
DTU indgår i forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner og med erhvervsvirksomheder, hvor dette er en naturlig del af universitetets faglige strategi. DTU har hidtil evnet at tiltrække store midler til tilskudsfinansieret forskning. Fra perioden 2007-2008 er der sket en markant stigning i omfanget af eksterne forskningsmidler fra alle kilder på nær danske offentlige kilder.
DTU arbejder på at kunne bevare sin andel af eksternt finansierede forskningsmidler i de kommende år. Universitetet fremhæver, at andelen af de offentlige forskningsudgifter til naturvidenskab og teknisk videnskab ligger under gennemsnittet for 19 centrale OECD-lande (jf. det nyligt offentliggjorte Forskningsbarometer). DTU peger på, at infrastruktur i international topklasse er en afgørende faktor for tiltrækning af forskningsfinansiering fra både nationale og internationale fonde samt virksomheder og myndigheder. Derfor anser universitetet udvikling af sin infrastruktur som et væsentlig strategisk indsatsområde. Samme strategiske betydning har infrastruktur i bestræbelserne på at tiltrække internationale eliteforskere til DTU.
DTU fremhævede på dialogmødet den 30. november 2009, at eksterne midler til drift af forskningsinfrastrukturen er svære at skaffe. Hverken private fonde eller eksempelvis Grundforskningsfonden ønsker at bidrage hertil.
DTU vurderer, at universitetet klarer sig godt i forhold til at hjemtage bevillinger fra Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd - Teknik og Produktion og vil her fortsætte sin indsats. Til gengæld vurderer DTU, at der ligger et forbedringspotentiale generelt i Det Frie Forskningsråds øvrige faglige råd og i Danmarks Grundforskningsfond.
På sigt er det universitetets ambition at øge engagementet i internationale myndighedsopgaver.
På infrastruktursiden er det en målsætning for DTU at involvere sig aktivt i udvikling og drift af den danske indsats i relation til ESS i Lund.
Europæisk forskningsfinansiering
DTU har en klar målsætning om at øge sin i forvejen høje andel af EU-midler. Målet skal bl.a. nås ved at sætte øget fokus på området i institutternes udviklingsmål, virkemidler og handlingsplaner og ved at yde central støtte fra universitetet til alle faser fra ansøgning til kontrakt.
DTU har i partnerskab med Region Hovedstaden og KU desuden etableret en EU- repræsentation i Bruxelles. EU-repræsentationen skal fremme DTU's strategiske interesser i forhold til EU s rammeprogrammer, herunder især med hensyn til kommende opslag og programmer.
På IKT-området ønsker DTU at øge hjemtaget af EU-forskningsmidler ved at involvere virksomheder i større omfang. DTU har på den baggrund i de foregående år forsøgt at skabe rammerne for et fokuseret initiativ på Elektronik/IKT området, men uden at det har vakt genklang i de danske virksomheder.
International rekruttering af forskere
DTU ligger med 24 procent langt over gennemsnittet for universiteterne, som er 12 procent. Universitetet venter, at andelen fortsat vil stige.
3.4 Videnspredning
3.4.1 Samarbejde med omverdenen
Af tabel 3.4.1 fremgår en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater. DTU har fået 6 ud af 7 patenter, der er udstedt til universiteterne. DTU's andel af indtægter fra kommercialisering udgør 65 procent af universiteternes samlede indtægter fra kommercialisering.
|
Indbe- rettede opfind- elser |
Patent- ansøg- ninger indgivet |
Ud- stedte Pa- tenter |
Licens-, salgs- og options- aftaler (inkl. Soft- ware) |
Samlet licens- portfølje (excl. Soft- ware) |
Spinout virk- som- heder etab- leret |
Personale til teknologi- overførsel (fuldtids årsværk) |
Udgifter til kommer- ciali- sering (i 1000 kr.) |
Indtægt er fra kommer- ciali- sering (i 1000 kr.) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| AAU | 42 | 8 | 1 | 18 | 6 | 1 | 4,0 | 1.947 | 1.682 |
| AU | 41 | 23 | 0 | 15 | 17 | 2 | 7,7 | 7.989 | 3.391 |
| DTU | 67 | 39 | 6 | 20 | 6 | 0 | 13,5 | 11.809 | 21.062 |
| ITU | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 175 | 0 |
| KU | 74 | 21 | 0 | 19 | 43 | 3 | 8,0 | 5.700 | 4.310 |
| RUC | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 430 | 0 |
| SDU | 14 | 7 | 0 | 5 | 4 | 2 | 4,0 | 1.858 | 2.060 |
| I alt | 240 | 7 | 99 | 77 | 76 | 8 | 38,25 | 29.908 | 32.505 |
3.4.2 Åben- og deltidsuddannelse
DTU skriver i sin afrapportering om målene i udviklingskontrakten, at 'DTU vil fastholde fokus på disse brugerfinansierede efteruddannelsesaktiviteter og i periodens løb øge antallet af udbudte aktiviteter målt i deltagerdage.' Målet for 2008 er 1.075 udbudte deltagerdage, og DTU har i 2008 udbudt efteruddannelse i et omfang svarende til 1.564 deltagerdage.
DTU's aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 419 betalende studerende, 98 årselever og 40 studerende, der havde færdiggjort en master- eller diplomuddannelse det pågældende år, jf. tabel 3.4.2.
Udviklingen for åben- og deltidsuddannelse på DTU fra 2005 til 2008 har på DTU ikke fulgt tendensen for sektoren som helhed. På DTU har der været et fald på 2 procent i antal betalende studerende, mens der i universitetssektoren som helhed har været en stigning på 30 procent. Faldet i antal årselever på DTU på 5 procent er mindre end det generelle fald på 10 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har gjort en master- eller diplomuddannelse færdig, er denne aktivitet på DTU faldet med 38 procent, mens der en stigning på 11 procent i sektoren som helhed.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | Udv. 2005-2008 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universite | Antal betalende studerende | 431 | 399 | 373 | 419 | -2 % |
| Antal årselever | 103 | 89 | 91 | 98 | -5 % | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 64 | 50 | 46 | 40 | -38 % | |
| Alle universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | 30 % |
| Antal årselever | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | -10 % | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 2.423 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 11 % | |
Anm.: tallene vedr. DTU har universitetet selv bidraget med. DTU har gjort opmærksom på, at tallene fra Danske Universiteter ikke er opdaterede, og at DTU's egne tal viser en mere stabil udvikling.
Anm.: tallet for Alle universiteter er ikke korrigeret i forhold til DTU's opdaterede tal.
DTU's andel af universiteternes deltidsuddannelsesaktiviteter var 1,5 - 1,8 procent i 2008, jf. tabel 3.4.3. Det er under DTU's andel af heltidsuddannelserne (bachelor og kandidat), som var ca. 4 procent.
| Danmarks Tekniske Universitet | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 2,4 % | 1,9 % | 1,7 % | 1,8 % |
| Antal årselever | 1,6 % | 1,6 % | ||
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 2,6 % | 2,1 % | 1,8 % | 1,5 % |
3.4.3 Samarbejde med professionshøjskoler
DTU udbyder diplomingeniøruddannelsen inden for 10 retninger, der alle er professionsbacheloruddannelser.
Der udbydes på landsplan mellem 8 og 12 diplomingeniøruddannelser inden for nogenlunde samme fagområder på DTU, AAU, SDU, Ingeniørhøjskolen i København og et nyt samarbejde mellem AU og Ingeniørhøjskolen i Århus.
| Institution | Antal udbudte uddannelser |
|---|---|
| DTU | 10 |
| AAU | 12 |
| SDU | 10 |
| Ingeniørhøjskolen i København | 10 |
| Samarbejde mellem AU og Ingeniørhøjskolen i Århus | 8 |
| I alt | 50 |
3.4.4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Med virkning fra 2007 er der gennemført en fusion af universitets- og sektorforskningsområdet. Dette indebærer, at Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Transportforskning er lagt sammen med DTU.
Med baggrund i sin forskning udfører DTU nu myndighedsbetjeningsopgaver, som omfatter blandt andet rådgivning, risikovurderinger, beredskab, overvågning, kortlægning, forskning og udvikling og bidrag til besvarelse af § 20-spørgsmål.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening indgår på lige fod med uddannelse og innovation som en af DTU's forskningsbaserede kerneaktiviteter. I dag beskæftiger 1/3 af DTU's ca. 4.500 ansatte sig med myndighedsbetjening.
På Finanslov 2010 udgør forskningsbaseret myndighedsbetjening i 2009 356 mio. kr. af DTU's samlede omsætning på 3.762 mio. kr.
3.4.5 Konklusion
DTU har i sit innovationsarbejde fokus på at levere løsninger og teknologier, der fremmer erhvervsudvikling og bedre drift af offentlige virksomheder. Universitetet ønsker at fastholde og forstærke denne profil. Det skal ske gennem en bred vifte af innovationsaktiviteter. Innovationsarbejdet er organiseret i samarbejde mellem universitetet, forskerparken Scion DTU A/S og innovationsmiljøet DTU Symbion Innovation, der er knyttet til SEED Capital Denmark. DTU har dermed et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt egentlige forskerparkaktiviteter.
I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren for åben- og deltidsuddannelse fra 2005 til 2008 har udviklingen på DTU ikke fulgt tendensen i sektoren som helhed. Dog er antallet af årselever over perioden faldet lidt mindre for DTU's vedkommende end for sektoren som sådan.
Den aktuelle dimittendledighed forventes at medføre vækst i aktiviteterne under deltids- og åben uddannelse i lyset af de kompetenceudvidende initiativer, der iværksættes af UBST og af DTU selv.
DTU arbejder med at udvikle diplomingeniøruddannelsen i Danmark og i hovedstadsområdet. Uddannelsen har haft stigende søgning i de seneste syv år, og uddannelsen udvikler sig både med hensyn til form og indhold. Der er introduceret et gennemgribende nyt uddannelses- og undervisningskoncept kaldet CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate), hvis grundtanke er at sammenkæde undervisning og praksis i alle uddannelsens elementer. DTU samarbejder med Ingeniørhøjskolen i Århus om implementeringen af CDIO.
DTU er interesseret i at nytænke organiseringen af diplomingeniøruddannelsen i hovedstadsområdet. Universitetet har været i kontakt med Ingeniørhøjskolen i København med henblik på et fremtidigt samarbejde, men der er endnu ikke etableret et formelt samarbejde.
3.5 Bygninger
3.5.1 Eksisterende bygningsmasse lejet hos UBST
DTU's sektorforskning består af to tidligere forskningsinstitutter, som har en stor geografisk spredning:
- Risø ved Roskilde (inkl. Dansk Dekommissionering som fremlejer),
- Tidligere Danmarks Fødevareforskning som i dag består af Veterinærinstituttet med tre adresser: Bülowsvej på Frederiksberg (hovedadresse), Lindholm ved Kalvehave (virologi) og Hangøvej i Århus (fjerkræ, fisk og pelsdyr) samt Fødevareinstituttet, Mørkhøj Bygade og Bülowsvej.
I enkelte af de lejemål, som DTU har hos UBST, er der indgået fremlejekontrakter med tredjemand. Dette gælder f.eks. på Risø, Fødevareinstituttet i Mørkhøj og på Frederiksberg.
| 2008 | 2009 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Lejet af UBST(m2)* | Bygnings- masse primo |
Tilgang | Afgang | Bygnings- masse ultimo |
Bygnings- masse primo |
Tilgang | Afgang | Bygnings- masse ultimo |
| RISØ (DTU) | 65.386 | 65.386 | 65.386 | 65.386 | ||||
| DFVF (DTU) | 47.476 | 47.476 | 47.476 | 47.476 | ||||
| I alt | 112.862 | 112.862 | 112.862 | 112.862 | ||||
DTU's lejede bygningsmasse har været uændret i perioden 2008-2009. DTU fusionerede i 2007 med Forskningscenter Risø og Danmarks Fødevareforskning, i dag kaldet DTU's fødevareinstitut og DTU's veterinærinstitut. Fra 2008 overgik bygningen til Statens huslejeordning.
Status på nybyggerier
Der er pt. ingen bestillingsskrivelser eller procesaftaler. UBST har på Risø opført tre bygninger, bygning 252, 254 og 255. Bygningerne blev afleveret fra UBST til lejer torsdag den 12. november 2009. Den økonomiske ramme er overholdt.
Vedligehold
UBST har gennemført et bygningssyn, som er afsluttet i juni 2009. Synet omfattede kun de bygninger, som UBST ejer.
Set i forhold til UBST s samlede bygningsmasse har bygningerne på DTU en moderat stand.
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2009 | 2,96 % | 26,31 % | 64,35 % | 3,94 % | 2,44 % |
Laboratorieundersøgelsen
Som det fremgår af nedenstående tabel 3.5.3, råder DTU-sektorforskning over 12 procent af laboratorielokalerne ejet af UBST. Den anslåede udgift til modernisering af laboratorierne udgør 11 procent af den samlede udgift til modernisering af universiteternes laboratorielokaler.
| Areal | Andel i % | Moderniseringsudgift | Andel i % | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| DTU-sektorforskning | 66.000m2 | 12 % | 638.000.000 kr. | 11 % | 10.000 kr./m2 |
| I alt UBST-ejet laboratorielokaler | 556.000m2 | 100 % | 5.856.000.000 kr. | 100 % | 10.500 kr./m2 |
Anm.: Kun data vedr. DTU's sektorforskning indgår i tabellen
3.5.2 Det videre arbejde med DTU's bygninger
Der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende Udredning af bygningsmæssige forhold ved DTU . Første møde blev afholdt den 5. november 2009. Formålet er at finde en samlet løsning på DTU's bygninger og ejerforhold inkl. modernisering af laboratorielokaler. Arbejdsgruppen ventes at færdiggøre sit arbejde medio 2010.
3.5.3 Konklusion
DTU har selveje i forhold til campus i Lyngby. DTU vurderer, at det har været et hensigtsmæssigt instrument i forhold til den løbende moderniserings- og fortætningsproces, som det oprindeligt var planlagt til. DTU ønsker derfor at udvide selvejet til de øvrige lokaliteter, som universitetet ønsker at bevare på længere sigt.