Universitets- og Bygningsstyrelsens logo. Klik for at komme til forsiden af ubst.dk.

Løn

Den altovervejende ansættelsesform på universiteterne er overenskomstansættelse. Herudover er der et meget begrænset antal statsansatte tjenestemænd.

Der er i Danmark tradition for, at løn- og ansættelsesvilkår aftales mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverorganisation. Finansministeriet forhandler overenskomsterne på vegne af alle statslige arbejdsgivere, herunder også universiteterne. Som led i processen kan universiteterne gennem Videnskabsministeriet fremkomme med deres ønsker.

Det videnskabelige personale ved universiteterne er som altovervejende hovedregel omfattet af den statslige akademikeroverenskomst. Vilkårene for de ansatte ved universiteterne er derfor som udgangspunkt de samme, som gælder for andre statsansatte. Visse løntillæg er aftalt særskilt for universitetsområdet.

For medarbejdere fastsætter overenskomsterne alene en grundløn, og universiteterne kan derfor frit yde både varige tillæg og engangsvederlag. Der er altså ingen øvre grænse for aflønningen af medarbejdere.

Som led i etableringen af flere frihedsgrader i 2008 for universiteter blev professorer i lønramme 37 undtaget fra de særlige chefregler, således at der nu heller ikke for denne gruppe er nogen øvre grænse for aflønningen. Lønningerne, som fremgår af de nedenstående figurer, er inklusiv tillæg og pension.

Lønningerne for medarbejderne forhandles mellem universitetet og de ansattes tillidsrepræsentanter. Professorer forhandler selv løn med universitetet.

Figur 4: Spredning i forskerlønninger 2008 opgjort for nedre kvartil, median og øvre kvartil. Opgjort efter stillingskategori. Tusind danske kroner.

Figur 4: Spredning i forskerlønninger 2008 opgjort for nedre kvartil, median og øvre kvartil. Opgjort efter stillingskategori. Tusind danske kroner.
Kilde: ISOLA, Finansministeriet, trukket af Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2009
Anm: Tallene er korrigeret den 3. september 2009.
Se tabel i excel

En professor tjener typisk dobbelt så meget som en ph.d.´er. Dette har ikke ændret sig meget siden 2004. Forskellen i lønnen er størst blandt professorer, mens der også er forskel i lønnen blandt henholdsvis ph.d. ´ere og lektorer. Der er ikke stor forskel i adjunkternes lønninger.

Tabel 6. Medianlønninger til forskere ved universiteterne fordelt på stillingskategorier, 2004-2008. Tusind kroner
  2004 2005 2006 2007 2008
Ph.d. 299 301 304 313 341
Adjunkt 406 416 420 431 447
Lektor 491 511 512 521 543
Professor 645 665 669 681 716

Kilde: ISOLA, Finansministeriet, trukket af Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2009
Anm: Tallene er korrigeret den 3. september 2009.
Se tabel i excel

Denne side er 4 af 13 til publikationen "Universiteternes videnskabelige personale".
Version nr. 1.0 af 29-12-2010
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.