Universitets- og Bygningsstyrelsens logo. Klik for at komme til forsiden af ubst.dk.

Rekrutteringsalder

Den gennemsnitlige rekrutteringsalder for de cirka 370 professorer, der blev ansat i 2004-2006, var 48,2 år. To ud af fem professorer var ved ansættelsen 45-54 år, næsten to ud af fem var yngre end 45 år, mens godt én ud af fem var 55 år eller ældre (se figur 6 og tabel 17).

To femtedele (43 procent) af professorerne var ved ansættelsen mindst 50 år, mens 15 procent var yngre end 40 år. I alt 30 professorer (8 procent) var ved ansættelsen 60 år eller ældre. Den yngste af de nyansatte professorer var ved ansættelsen 30 år og den ældste 67.

Figur 6: Rekrutteringsalder for forskere, der blev ansat i 2004-2006.

Figur 6: Rekrutteringsalder for forskere, der blev ansat i 2004-2006.
Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007
Se tabel i excel

Der er betydelige og systematiske forskelle mellem de videnskabelige hovedområder i professorernes rekrutteringsalder. Mens professorernes gennemsnitlige ansættelsesalder i 2004-2006 var 52 år inden for humaniora og 51 inden for sundhedsvidenskab, var den 44 år inden for teknik og 46 inden for samfundsvidenskab.

Tabel 17: Gennemsnitlig rekrutteringsalder ved forskeransættelser i 2001-2003 og 2004-2006, opgjort på videnskabelige hovedområder.
  Professorer Lektorer Adjunkter
  2001-2003 2004-2006 2001-2003 2004-2006 2001-2003 2004-2006
Humaniora 50,0 52,0 42,0 43,3 38,6 38,2
Samfundsvidenskab 47,7 46,0 39,3 39,7 34,5 34,7
Naturvidenskab 45,7 47,6 38,3 37,7 32,5 33,2
Jordbrugsvidenskab 44,9 47,5 38,6 40,7 34,8 34,7
Sundhedsvidenskab 49,3 51,2 41,7 41,0 34,5 35,0
Teknisk videnskab 47,5 43,8 39,5 39,9 33,6 33,3
I alt 48,0 48,2 40,1 40,2 34,7 34,9

Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007
Se tabel i excel

Denne side er 11 af 13 til publikationen "Universiteternes videnskabelige personale".
Version nr. 1.0 af 29-12-2010
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.