Universiteternes økonomi

Universiteternes økonomi

Publikationens forside

Indholdsfortegnelse

Universiteternes indtægter

Universiteternes bevillinger til uddannelse

Aktivitetsbestemte bevillinger
Uddannelsestaxameter

Statens Uddannelsesstøtte

Samlede udgifter per kandidat

Universiteternes årsrapporter

Kolofon
Hele publikationen som PDF [158 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

Universiteternes indtægter

I dette afsnit gives der et overblik over universiteternes indtægter, som for størstedelens vedkommende består af tilskud som universiteterne modtager via Finansloven. Indtægterne kan opdeles i tilskud til uddannelse og forskning samt driftsindtægter og tilskud til øvrige formål, jf. tabel 1.

Tilskud til uddannelse består primært af taxametertilskud til heltids- og deltidsuddannelse samt til udvekslingsstuderende. Uddannelsestilskuddet omfatter også en færdiggørelsesbonus, som udløses, når studerende på heltidsuddannelse opnår en bachelorgrad. Fra 2009 er bonusordningen blevet ændret, således at den fremover gives til universiteterne for hver studerende, som opnår en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for en nærmere fastsat tidsramme. Endvidere findes uddannelsestilskud fra Undervisningsministeriet mv. også under denne kategori.

Tilskud til forskning består af basismidler til forskning, herunder tilskud til forskeruddannelse. Under denne kategori findes også forskningsbaseret myndighedsbetjening, tilskudsfinansieret forskning samt kapital- og grundtilskud.

Driftsindtægter består af indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til studerende, ved udlejning af lokaler, ved salg af retsmedicinske ydelser samt ved indtægtsdækket virksomhed i øvrigt.

Tilskud til øvrige formål omfatter bl.a. tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. Under denne kategori findes også tilskud fra eksterne kilder, f.eks. fra EU til uddannelsesprogrammer mv.

**Tabel 1: Universiteternes indtægter, 2010-priser**
(mio. kr)	2007	2008	2009
Københanvs Universitet
Uddannelse	1.586	1.606	1.681
Forskning	3.457	3.765	3.972
- heraf tilskudsfinansieret	1.136	1.366	1.425
Øvrige tilskud	770	707	682
Driftsindtægter	789	790	672
I alt	6.602	6.869	7.006
Århus Universitet
Uddannelse	1.194	1.184	1.251
Forskning*	2.951	3.160	3.381
- heraf tilskudsfinansieret	1.277	1.352	1.387
Øvrige tilskud	199	216	228
Driftsindtægter	367	397	453
I alt	4.711	4.956	5.313
Syddansk Universitet
Uddannelse	793	808	811
Forskning	994	1.079	1.170
- heraf tilskudsfinansieret	373	429	448
Øvrige tilskud	204	193	229
Driftsindtægter	71	74	90
I alt	2.061	2.154	2.300
Roskilde Universitet
Uddannelse	281	284	295
Forskning	310	320	308
- heraf tilskudsfinansieret	88	101	72
Øvrige tilskud	47	55	52
Driftsindtægter	60	49	49
I alt	698	708	703
Aalborg Universitet
Uddannelse	649	660	697
Forskning	776	830	957
- heraf tilskudsfinansieret	237	251	316
Øvrige tilskud	121	130	137
Driftsindtægter	125	126	149
I alt	1.672	1.747	1.940
Handelshøjskolen i Kbh.
Uddannelse	471	466	519
Forskning	291	317	336
- heraf tilskudsfinansieret	82	98	97
Øvrige tilskud	84	88	98
Driftsindtægter	202	196	195
I alt	1.047	1.067	1.148
Danmarks Tekniske Universitet
Uddannelse	511	493	548
Forskning	2.460	2.488	2.673
- heraf tilskudsfinansieret	964	973	1.010
Øvrige tilskud	304	194	196
Driftsindtægter	338	469	441
I alt	3.613	3.645	3.857
IT-Universitetet
Uddannelse	67	65	67
Forskning	86	93	109
- heraf tilskudsfinansieret	12	16	17
Øvrige tilskud	2	1	1
Driftsindtægter	20	20	19
I alt	174	179	196
Universitetssektoren samlet
Uddannelse	5.552	5.567	5.868
Forskning	11.324	12.052	12.905
- heraf tilskudsfinansieret	4.169	4.586	4.774
Øvrige tilskud	1.731	1.584	1.622
Driftsindtægter	1.972	2.122	2.067
I alt	20.579	21.325	22.462

Kilde: Fl10 og TB09 i 2010-priser
Se tabel i excel
Anm: *Forskning ved Aarhus Universitet er inklusiv omsætningen for IT-Vest,

Universiteternes samlede indtægter, er som det fremgår af oversigten ovenfor, steget fra ca. 20,6 mia. kr. i 2007 til 22,5 mia. kr. i 2009.

Universiteternes bevillinger til uddannelse

I dette kapitel fokuseres der udelukkende på de bevillinger, der kan henføres direkte til universiteternes uddannelser af bachelorer og kandidater. Der ses altså ikke på bevillinger til forskning og en lang række støttefunktioner.

Aktivitetsbestemte bevillinger

Statens bevillinger til universiteternes uddannelser på bachelor- og kandidatniveau gives som aktivitetsbestemte tilskud. Bevillingerne er dermed afhængige af studieaktiviteten på de enkelte universiteter. Studieaktiviteten opgøres i studenterårsværk (STÅ), der er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid. Et bestået studenterårsværk udløser et taxametertilskud til universitetet på baggrund af de årligt fastsatte takster. Universiteternes tilskud til heltidsuddannelse gives således nu i form af et uddannnelsestaxameter og en færdiggørelsesbonus samt en mindre bevilling for udvekslingsstuderende.

Uddannelsestaxameter

Tabel 2 viser de tre takster for uddannelsestaxameteret til heltidsuddannelse.

**Tabel 2: Takstkatalog for heltidsuddannelse 2010**
Takstskala	Takst i kr.
Heltidstakst 1	45.880
Heltidstakst 2	67.800
Heltidstakst 3	99.000

Kilde: Finansloven 2010 (§19.2)
Se tabel i excel

Der er væsentlige forskelle på størrelsen af de forskellige takster. De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er hovedsageligt takstindplaceret til den laveste takst. De eksperimentelle uddannelser indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager hovedsageligt den højeste takst. Mellemtaksten (heltidstakst 2) gives primært til kombinationsuddannelser. Nedenfor ses uddannelsestakster for udvalgte uddannelser.

**Tabel 3: Takster for udvalgte uddannelser 2010**
Hovedområde	Uddannelse	Takst i kr.
Humaniora	Arkæologi, cand.ling.merc, dansk,engelsk, erhvervssprog, filosofi, historie, pædagogik, teologi	45.880
Humaniora	Kommunikation, musik, journalist	67.800
Naturvidenskab	Biologi, datalogi, farmaceut, fysik, kemi, skovbrugsvidenskab, nanoteknologi, veterinærvidenskab	99.000
	Geografi, idræt, matematik	67.800
	Jordbrugsvidenskabsøkonomi	45.880
Sundhedsvidenskab	Folkesundhedsvidenskab	67.800
Sundhedsvidenskab	Lægevidenskab, tandlæge	99.000
Teknisk videnskab	Civilingeniør, levnedsmiddel	99.000
Samfundsvidenskab	Cand.merc.aud., erhvervsøkonomi, jura, psykologi, sociologi, statskundskab, samfundsfag, økonomi	45.880

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Se tabel i excel

Færdiggørelsesbonus

Fra 2009 indførtes en ny færdiggørelsesbonusordning. Fra 2009 vil der kun blive udløst bachelorbonus til universiteterne, når en studerende gennemfører en bacheloruddannelse på normeret tid plus ét år, og en kandidatbonus, når studerende gennemfører en kandidatuddannelse på normeret tid. For både bachelorbonus og kandidatbonus eksisterer der tre takstniveauer, og forholdet mellem bonustakstniveauet er identisk med forholdet mellem de tre takster for uddannelsestaxameteret til heltidsuddannelse. Bevillingen til den nye færdiggørelsesbonus er rammestyret, hvilket betyder, at de faktiske bonusstørrelser fastsættes, når den faktiske aktivitet er opgjort.

**Tabel 4: Takster for færdiggørelsesbonus i 2010 (kr.)**
	Takst 1	Takst 2	Takst 3
Bachelorbonus	15.200	24.700	36.100
Kandidatbonus	8.400	13.600	20.000

Kilde: Finansloven 2010 (§ 19.2)
Se tabel i excel

Internationaliseringstakst

Universiteterne modtager en internationaliseringstakst for danske og udenlandske udvekslingsstuderende, der er på studie- eller praktikophold i minimum tre måneder. Taksten per udvekslingsstuderende udgør i 2010 i alt 5.000 kr.

Samlede bevillinger

Nedenstående tabel viser den budgetterede aktivitet og i 2010 forventede bevillinger til heltidsuddannelserne på universiteterne i 2010.

**Tabel 5: Aktivitet 2010**
	Aktivitet (årsstuderende)	Taxametertilskud i alt (mio. kr.)
Heltidsuddannelse	75.694	4.917,0
Samfundsvidenskab	28.500	1.314,9
Humaniora	20.297	1.032,2
Naturvidenskab	10.504	967,3
Teknisk videnskab	8.698	861,1
Sundhedsvidenskab	7.695	741,5
Udvekslingsstuderende	9340*	48
Færdiggørelsesbonus		533,5**
I alt		5.498,50

Kilde: Finansloven 2010 (§ 19.2)
*Antal personer
** Færdiggørelsesbonus er under indfasning, så kun 2/3 af puljen bruges til færdiggørelsesbonus
Se tabel i excel

Som det fremgår, er de samlede direkte bevillinger til uddannelserne på over 5 mia. kr. i 2010.

Statens Uddannelsesstøtte

Danske studerende på de videregående uddannelser kan modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) under studierne. De studerende tildeles støtten efter den såkaldte klippekortmodel, der giver ret til støtte i den normerede studietid plus et år. En måneds SU tæller som et klip. For størstedelen af de studerende på universiteterne, som har en normeret studietid på 5 år, betyder det, at de kan få i alt 70 klip (SU i 70 måneder). De studerende har desuden ret til et SU-lån, der udbetales månedligt sammen med SU-stipendiet.

I 2010 er SU-stipendiet på 5.384 kroner om måneden, mens størrelsen på SU-lånet er 2.755 kroner om måneden Der er dog særligt satser for handicappede studerende og studerende med børn. Yderligere informationer om gældende regler og takster for SU-støtte kan findes på hjemmesiden www.su.dk. Nedenstående tabel viser antallet af støttemodtagere i 2008 samt størrelsen af den samlede støtte

**Tabel 6: Stipendiemodtagere, låntagere og tildelt støtte i videregående uddannelser 2008**
	Stipendiemodtagere (Antal)	Tildelt stipendium (Mio. kr.)	Låntagere (Antal)	Tildelt lån (Mio. kr.)
Bacheloruddannelser	64.000	2.695	19.300	396
Delte kandidatuddannelser	37.000	1.552	19.000	459
Udelte kandidatuddannelser	4.200	185	2.100	49
Udlandet	3.100	127	1.100	25
Alle videregående uddannelser	180.600	7.974	71.300	1.673

Kilde: ”SU-støtte og SU-gæld 2008”, SU-styrelsen
Anm: Hvis en person i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx. på en bachelor uddannelse i foråret og en delte kandidatuddannelse i efteråret) indgår personen som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Udlandet gælder alle videregående uddannelser, og altså ikke kun de lange.
Se tabel i excel

En del studerende modtager ikke SU-stipendium, eksempelvis fordi de tjener for meget til at være støtteberettigede eller fordi de har opbrugt deres SU-klip. Nedenstående tabel viser, hvor mange studerende, der modtog SU-støtte på en række universiteter i 2008.

**Tabel 7: Antal studerende og støttemodtagere på udvalgte universiteter 2008**
	Studerende	Støttemodtagere	Dækningsgrad
Københavns Universitet	36.500	23.300	64,0%
Aarhus Universitet	29.900	20.700	69,0%
Handelshøjskolen i Kbh.	12.400	9.800	79,0%
Syddansk Universitet	14.200	9.600	68,0%
Aalborg Universitet	10.900	8.300	76,0%
Roskilde Universitetscenter	7.700	5.600	73,0%
Danmarks Tekniske Universitet	6.200	4.700	76,0%
I alt	117.800	82.000	70,0%

Kilde: ”SU-støtte og SU-gæld 2008”, SU-styrelsen
Anm.: Ordinært indskrevne studerende pr. 1/10 2007 i SU-støtteberettigende uddannelser i følge Danmarks Statistik (ekskl. Ph.d.-studerende, gæstestuderende og studerende i åben uddannelse). Ikke alle indskrevne er aktive studerende.Støttemodtagere i perioden 1/8 til 31/12 2008, hvor uddannelsen ikke er afsluttet inden 1/10 2008.
IT-Universitetet er udeladt.
Se tabel i excel

Samlede udgifter per kandidat

De direkte offentlige udgifter til den enkelte studerende består hovedsageligt af de aktivitetsbestemte bevillinger til universiteterne og SU-støtten til den studerende. Sammenholder man disse udgifter med den normerede studietid på de enkelte uddannelser, får man derved en idé om de samlede udgifter per kandidat.

Nedenstående tabel 8 viser denne samlede udgift per kandidat for en række udvalgte uddannelser. Udgiften inkluderer både taxameterbevillinger til bachelorstudie og efterfølgende kandidatstudie, samt SU-udgifter til den studerende.

**Tabel 8: Den samlede udgift per kandidat for udvalgte uddannelser 2009**
Samfundsvidenskabelige uddannelser
Cand.merc.aud., ervhervsøkonomi, jura, økonomi, statskundskab, sociologi, antropologi m.v.	528.946
Humanistiske uddannelser
Cand.ling.merc., sprog, erhvervssprog, filosofi, historie, pædagogik, teologi m.v.	528.946
Film- og medievidenskab, informatik, kommunikation, musik m.v.	665.888
Naturvidenskabelige uddannelser
Biologi, datalogi, farmaceut, fysik, kemi mv.	830.132
Forsikringsvidenskab, geografi, idræt, matematik m.v.	665.888
Veterinærvidenskab	910.644
Sundhedsvidenskabelige uddannelser
Folkesundhedsvidenskab, sygepleje	665.888
Lægevidenskab	1.071.818
Tandlæge (odontolog)	830.132
Tekniske uddannelser
Civilingeniør m.v.	830.132

Kilde: Finansloven 2009 samt egne beregninger
Prisen for en færdiguddannet kandidat er udregnet på følgende måde: Uddannelsestaksten er ganget med den normerede studietid i år og færdiggørelsesbonussen er lagt til. Til sidst lægges SU-stipendiet ganget den normerede studietid i måneder til.
Se tabel i excel

Som det fremgår af tabellen, er der store forskelle på udgifterne per kandidat. Mens de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater koster 528.946 kr. eller 665.888 kr., er den samlede udgift til en teknisk, naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig kandidater noget højere. En læge koster over 1.071.818 kroner, næsten dobbelt så meget som en humanistisk eller samfundsvidenskabelig kandidat.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse ”kandidatpriser” ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske udgift for alle studerende på den pågældende uddannelse. For det første kan universiteterne disponere over de aktivitetsbestemte bevillinger. De er ikke forpligtigede til at anvende præcist det beløb, en studerende udløser i taxameterbevillinger, på denne specifikke studerende. Universiteternes faktiske udgifter per kandidat kan derfor være højere eller lavere end de bevillinger, denne kandidat har udløst. Ligeledes er beregningerne baseret på en forudsætning om, at de studerende modtager almindelig SU-sats igennem hele den normerede studietid. Beregningerne tager således hverken højde for, at den enkelte studerende kan modtage mere SU-støtte på grund af eksempelvis forsinkelse i studiet eller at den studerende kan fravælge SU-støtten på grund af anden indkomst.

Universiteternes årsrapporter

Dette afsnit omhandler de regnskabsmæssige oplysninger, som kan findes i universiteternes årsrapporter. Af tabel 9 og 10 fremgår hhv. årets resultat – også kaldet universiteternes mer- eller mindreforbrug og deres egenkapital.

Årets resultat svarer til universitetets mer- eller mindreforbrug i det pågældende år. Såfremt et universitet har haft flere omkostninger end indtægter i det pågældende år, har universitetet et merforbrug. Såfremt universitetet har haft større indtægter end omkostninger, har universitetet et mindreforbrug.

**Tabel 9: Årets resultat**
(mio. kr.)	2007	2008	2009
Københavns Universitet	150	-22,2	-74,9
Aarhus Universitet	-15,8	-16	27,4
Handelshøjskolen i Kbh.	62,4	26,6	35,7
Syddansk Universitet	0,3	-5,2	4,6
Aalborg Universitet	18,4	8,4	117,7
Roskilde Universitetscenter	9,2	19,5	25,2
Danmarks Tekniske Universitet	26,8	1,6	12,4
IT-Universitetet	15,7	8,7	-2,1
I alt	267	21,4	145,9

Kilde: Universiteternes årsrapporter for 2007, 2008 og 2009.
Se tabel i excel

Som det ses af Tabel 9 havde universiteterne samlet set et mindreforbrug på hhv. 267 mio. kr. og 21,4 mio. kr. i 2007 og 2008. I 2009 havde universiteterne samlet set et mindreforbrug på 145,9 mio. kr., som svarer til ca. 0,7 procent af den samlede omsætning i universitetssektoren.

Universitetets egenkapital er et udtryk for, hvor solid en virksomhed universitetet har. Egenkapitalen udgør forskellen mellem universitetets aktiver og forpligtelser. Jo større andelen af aktiver er i forhold til forpligtelser, jo større en egenkapital har universitetet. Jo større egenkapitalen er i forhold til universitetets samlede aktivmasse, jo større er soliditetsgraden.

**Tabel 10: Egenkapital og soliditetsgrad pr. 31/12**
	2007		2008		2009
	mio. kr.	procent	mio. kr.	procent	mio. kr.	procent
Københavns Universitet	813,0	26	780,8	24	705,9	20%
Aarhus Universitet	457,6	22	648,2	23	675,6	22%
Handelshøjskolen i Kbh.	109,8	8	136,4	10	172,1	12%
Syddansk Universitet	435,5	32	435,8	32	440,4	29%
Aalborg Universitet	174,1	25	177,5	22	294,9	33%
Roskilde Universitetscenter	16,6	7	36,1	15	61,3	18%
Danmarks Tekniske Universitet	2.216,7	44	2.193,3	37	2.205,7	38%
IT-Universitetet	46,3	49	55,0	53	52,9	47%
I alt	4.269,6		4.463,1		4.608,9

Kilde: Universiteternes årsrapporter for 2007, 2008 og 2009.
Se tabel i excel

Universiteterne har en noget forskellig situation for så vidt angår deres egenkapital. For eksempel udgør KU’s soliditetsgrad i 2009 20%, hvorimod HHK’s soliditetsgrad i 2009 udgør 12%. DTU har i forhold til de øvrige universiteter en relativ stor egenkapital, pga. at universitetet overtog bygningerne til 50% af ejendomsvurderingen. ITU’s relativt store egenkapital skyldes, at universitetet i de sidste år har opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler.

Universiteterne havde ved udgangen af 2009 generelt set en sund økonomi.

Kolofon

Titel:
Universiteternes økonomi

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Forfatter:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Anden bidragyder:
Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)

Sprog:
dan

URL:
http://www.ubst.dk/

Version:
1.0

Versionsdato:
2010-12-28

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig