Samlede udgifter per kandidat
De direkte offentlige udgifter til den enkelte studerende består hovedsageligt af de aktivitetsbestemte bevillinger til universiteterne og SU-støtten til den studerende. Sammenholder man disse udgifter med den normerede studietid på de enkelte uddannelser, får man derved en idé om de samlede udgifter per kandidat.
Nedenstående tabel 8 viser denne samlede udgift per kandidat for en række udvalgte uddannelser. Udgiften inkluderer både taxameterbevillinger til bachelorstudie og efterfølgende kandidatstudie, samt SU-udgifter til den studerende.
Samfundsvidenskabelige uddannelser | |
---|---|
Cand.merc.aud., ervhervsøkonomi, jura, økonomi, statskundskab, sociologi, antropologi m.v. | 528.946 |
Humanistiske uddannelser | |
Cand.ling.merc., sprog, erhvervssprog, filosofi, historie, pædagogik, teologi m.v. | 528.946 |
Film- og medievidenskab, informatik, kommunikation, musik m.v. | 665.888 |
Naturvidenskabelige uddannelser | |
Biologi, datalogi, farmaceut, fysik, kemi mv. | 830.132 |
Forsikringsvidenskab, geografi, idræt, matematik m.v. | 665.888 |
Veterinærvidenskab | 910.644 |
Sundhedsvidenskabelige uddannelser | |
Folkesundhedsvidenskab, sygepleje | 665.888 |
Lægevidenskab | 1.071.818 |
Tandlæge (odontolog) | 830.132 |
Tekniske uddannelser | |
Civilingeniør m.v. | 830.132 |
Kilde: Finansloven 2009 samt egne beregninger
Prisen for en færdiguddannet kandidat er udregnet på følgende måde: Uddannelsestaksten er ganget med den normerede studietid i år og færdiggørelsesbonussen er lagt til. Til sidst lægges SU-stipendiet ganget den normerede studietid i måneder til.
Se tabel i excel
Som det fremgår af tabellen, er der store forskelle på udgifterne per kandidat. Mens de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater koster 528.946 kr. eller 665.888 kr., er den samlede udgift til en teknisk, naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig kandidater noget højere. En læge koster over 1.071.818 kroner, næsten dobbelt så meget som en humanistisk eller samfundsvidenskabelig kandidat.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse ”kandidatpriser” ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske udgift for alle studerende på den pågældende uddannelse. For det første kan universiteterne disponere over de aktivitetsbestemte bevillinger. De er ikke forpligtigede til at anvende præcist det beløb, en studerende udløser i taxameterbevillinger, på denne specifikke studerende. Universiteternes faktiske udgifter per kandidat kan derfor være højere eller lavere end de bevillinger, denne kandidat har udløst. Ligeledes er beregningerne baseret på en forudsætning om, at de studerende modtager almindelig SU-sats igennem hele den normerede studietid. Beregningerne tager således hverken højde for, at den enkelte studerende kan modtage mere SU-støtte på grund af eksempelvis forsinkelse i studiet eller at den studerende kan fravælge SU-støtten på grund af anden indkomst.