4. Internationalisering af uddannelserne
Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har dog givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.
For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændredeFolketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Munduskandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.
Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.
I det følgende fokuseres på Aalborg Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.
4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
I studieåret 2008/2009 tog 323 studerende fra Aalborg Universitet på udveksling i udlandet. Dette er et fald i forhold til studieåret 2007/2008, hvor tallet var 353 studerende. Aalborg Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende er faldet fra 10 procent i 2007/2008 til 8 procent i 2008/2009, jf. tabel 4.1.1.
Udgående 2007/2008 | Udgående 2008/2009 | |||
---|---|---|---|---|
Antal | Procent | Antal | Procent | |
Københavns Universitet | 984 | 27 | 1040 | 27 |
Aarhus Universitet | 780 | 21 | 778 | 20 |
Syddansk Universitet | 296 | 8 | 265 | 7 |
Roskilde Universitet | 171 | 5 | 234 | 6 |
Aalborg Universitet | 353 | 10 | 323 | 8 |
Handelshøjskolen i København | 920 | 25 | 983 | 26 |
Danmarks Tekniske Universitet | 191 | 5 | 201 | 5 |
IT-Universitetet | 5 | 0 | 6 | 0 |
I alt | 3700 | 100 | 3830 | 100 |
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra VTU. UVM-studerende på internationale studieophold medtages ikke
Samtidig med faldet i udgående udvekslingsstuderende er der sket et fald i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 500 i 2007/2008 til 464 i 2008/2009. Aalborg Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende er faldet fra 10 procent i 2007/2008 til 9 procent i 2008/2009, jf. tabel 4.1.2.
Indgående 2007/2008 | Indgående 2008/2009 | |||
---|---|---|---|---|
Antal | Procent | Antal | Procent | |
Københavns Universitet | 1471 | 29 | 1690 | 33 |
Aarhus Universitet | 950 | 19 | 990 | 19 |
Syddansk Universitet | 304 | 6 | 260 | 5 |
Roskilde Universitet | 182 | 4 | 207 | 4 |
Aalborg Universitet | 500 | 10 | 464 | 9 |
Handelshøjskolen i København | 1036 | 21 | 1029 | 20 |
Danmarks Tekniske Universitet | 584 | 12 | 502 | 10 |
IT-Universitetet | 10 | 0 | 10 | 0 |
I alt | 5037 | 100 | 5152 | 100 |
Aalborg Universitet havde i studieåret 2008/2009 323 udgående studerende og 464 indgående studerende på studieophold.
Aalborg Universitet har oplyst, at der er stor forskel i balancen på udvekslingsaftalerne på de forskellige fakulteter på Aalborg Universitet. På det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet er der således flere udgående end indgående studerende. På de ingeniør- , natur og sundhedsvidenskabelige fakulteter er der derimod næsten fire gange så mange indgående som udgående udvekslingsstuderende.
4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
I 2009 var der på Aalborg Universitet 706 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er et lille fald siden 2007, hvor der var 718. 7 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, er internationale studerende. På universiteterne samlet set er det 7,6 procent, hvilket er lidt flere end på Aalborg Universitet jf. tabel 4.2.1.
2007 | 2008 | 2009 | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
antal | pct. af alle studerende | antal | pct. af alle studerende | antal | pct. af alle
studer- ende |
||
Aalborg Universitet | Humaniora | 74 | 3,3 | 54 | 2,7 | 75 | 3,8 |
Naturvidenskab | 76 | 6,5 | 97 | 6,9 | 120 | 7,6 | |
Samfundsvidenskab | 264 | 7,4 | 237 | 6,9 | 229 | 6,6 | |
Sundhedsvidenskab | * | * | * | * | 4 | 0,1 | |
Teknisk videnskab | 303 | 10,5 | 281 | 10,0 | 278 | 9,9 | |
I alt | 718 | 7,2 | 671 | 6,9 | 706 | 7,0 | |
Alle universiteter | Humaniora | 974 | 2,6 | 1.160 | 3,2 | 1.342 | 3,7 |
Naturvidenskab | 1.127 | 6,9 | 1.216 | 7,4 | 1.275 | 7,5 | |
Samfundsvidenskab | 2.786 | 7,0 | 2.973 | 7,3 | 3.568 | 8,5 | |
Sundhedsvidenskab | 1.368 | 13,5 | 1.382 | 13,4 | 1.428 | 13,6 | |
Teknisk videnskab | 916 | 12,0 | 901 | 11,8 | 1.036 | 12,8 | |
I alt | 7.171 | 6,5 | 7.632 | 6,8 | 8.649 | 7,6 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Københavns Universitet | Humaniora | 1.825 | 1.805 | 1.820 | 1.466 | 1.827 |
Naturvidenskab | 1.396 | 1.372 | 1.487 | 1.140 | 1.444 | |
Samfundsvidenskab | 1.533 | 1.573 | 1.612 | 1.493 | 1.562 | |
Sundhedsvidenskab | 942 | 941 | 940 | 892 | 1.014 | |
Teknisk videnskab | 75 | 78 | 94 | 62 | 68 | |
Teologi | 133 | 98 | 90 | 60 | 93 | |
I alt | 5.904 | 5.867 | 6.043 | 5.113 | 6.008 | |
Indeks | 100 | 99 | 102 | 87 | 102 | |
Mellemlange videregående uddannelser på KU ikke under VTU |
107 | 107 | 86 | 121 | 112 | |
Alle universiteter | Humaniora | 6.110 | 6.170 | 6.370 | 5.242 | 5.953 |
Naturvidenskab | 2.695 | 2.707 | 3.096 | 2.547 | 3.101 | |
Samfundsvidenskab | 7.183 | 7.265 | 7.785 | 6.952 | 7.440 | |
Sundhedsvidenskab | 1.751 | 1.759 | 1.748 | 1.666 | 1.960 | |
Teknisk videnskab | 1.314 | 1.340 | 1.504 | 1.589 | 1.662 | |
Teologi | 206 | 162 | 146 | 97 | 147 | |
I alt | 19.259 | 19.403 | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
Indeks | 100 | 101 | 107 | 94 | 105 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Det realiserede optag på bacheloruddannelsen ligger både i 2008 og 2009 under målet i udviklingskontrakten for de pågældende år. I 2009 var Københavns Universitet dog tættere på målet end i 2008.
Mål | Realiseret | |
---|---|---|
2008 | 6.000 | 5.175 |
2009 | 6.100 | 6.025 |
2010 | 6.300 |
Kilde: KU's årsrapport 2008.
4.2.2 Tilgangen
I samarbejde med Danmarks Statistik har Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret opgørelsesmetoden til at beregne internationale studerende på en hel uddannelse. I opgørelsen indgår nu studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Internationale studerende er altså kun en delmængde af antallet af studerende med ikke-dansk statsborgerskab. Blandt andet fordi personer med invalide cpr-numre ikke er talt med som internationale studerende i tidligere opgørelser, er antallet af internationale studerende højere med den nye opgørelsesmetode. Til forskel fra tidligere opgørelser, medtager den nye opgørelsesmetode personer, som ikke har et validt cpr-nummer, som internationale studerende, idet nærmere undersøgelser af disse har påvist, at disse er internationale studerende. Optaget af internationale studerende, og som konsekvens heraf antallet af internationale studerende, er overestimeret i det nyest opgjorte år (2009). Det skyldes, at en del af de internationale studerende, der bliver indskrevet på universiteterne, aldrig kommer i gang med studiet. Disse kan først fjernes fra registrene året efter. |
4.3 Aalborg Universitets internationaliseringsarbejde
Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling er overordnet forankret i Aalborg universitets strategi AAU 2010 Strategi. Aalborg Universitets vision er blandt andet at være anerkendt internationalt som det førende universitet inden for avanceret undervisning, med tværfaglige forskningsmiljøer i verdensklasse og blandt de internationalt førende innovative universiteter i Europa. Et af universitetets strategiske mål er således, at universitets uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i forhold til kvaliteten.
Aalborg Universitet vil udvide sit niveau af internationalisering med egentlig globalisering ved at være parat til effektivt at udnytte nye muligheder i forbindelse med en åbning for uddannelsesudbud i udlandet og samarbejder om fælles akademiske grader. Universitetet vil stimulere til videreudvikling af internationalt uddannelses- og forskningssamarbejde og udveksling af studerende, forskere og forskningsresultater samt øvrigt relevant personale med de ca. 800 universiteter af høj kvalitet spredt over kloden, som universitetet aktivt samarbejder med.
Aalborg Universitet arbejder, jf. sidste rundes tilsynsrapport, med problembaseret læring, og er i gang med en international certificering af læringsmodellen. Universitetet har som målsætning at være internationalt førende inden for problembaseret, projektorganiseret undervisning. Universitetet ønsker på længere sigt og i højere grad end hidtil at satse på internationale akkrediteringer, evalueringer og auditeringer.
4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder
Aalborg Universitet har siden 1988 sendt studerende på projektorienterede forløb i udlandet. På alle de 11 uddannelser, hvor et projektorienterede forløb i udlandet er meritgivende, kan de studerende komme på projektorienterede forløb internationalt. I studieåret 2008/2009 var der således 162 studerende på projektorienterede forløb i udlandet.
Derudover arbejdes der flere steder med, at valgfag udgør 30 ECTS på kandidatuddannelserne, f.eks. erhvervsjura, således at de studerende har mulighed for at anvende et semester i udlandet.
På eksempelvis China Area Studies er det et krav, at det projektorienterede forløb foregår i Kina på en kinesisk virksomhed eller institution, eller at stedet for det projektorienterede forløb hovedsageligt arbejder med Kina-relaterede problemer. Af sidste rundes tilsynsrapport om Aalborg Universitet fremgår det, at universitetet for at øge antallet af studerende, der tager af sted på udveksling fokuserer på:
- Løbende information til de studerende om nye udvekslingsaftaler
- At promovere udlandsstipendieordningen
- At tildele rejsestipendier til studerende på meritgivende studieophold
- At studieforløbene skal have plads til udlandsophold typisk på 9. semester.
- At øge fokus på det internationale område i den kommende strategi.
4.3.2 Aalborg Universitets internationale samarbejde
Aalborg Universitet har en portefølje af samarbejdsuniversiteter på 120 universiteter af de 500 top universiteter på QS- rankinglisten.
Rektor Finn Kjærsdam har underskrevet en udvidet samarbejdsaftale med Athens Information Technology (AIT). Aftalen omfatter en bacheloruddannelse, som påbegyndes i 2011. Aalborg Universitet har samarbejdet med AIT i flere år om ph.d.er og forskning, og den første dansk uddannede ph.d. fra AIT skal forsvare sin afhandling til januar 2011.
Aalborg Universitet har ligeledes underskrevet et Memorandum Of Understanding med det næsthøjst rangerede universitet i Pakistan, Mehran University of Engineering and Technology (MUET). Aftalen er udsprunget af "Erasmus Mobility for Life" - programmet, som har fokus på udveksling af studerende, forskere og akademiske medarbejdere. Der er pt. flere studerende, ph.d.er og post docs fra MUET på alle Aalborg Universitets tre campusser.
Aalborg Universitet ser de universiteter, der er medlemmer af ECIU-netværket (European Consortium of Innovative Universities), som sine primære samarbejdspartnere. Strathclyde University og Technische Universität Hamburg- Harburg (TUHH) er en del af ECIU-netværket.. ECIU har eksisteret mere end ti år, og Aalborg Universitet har gennem årene haft samarbejde med alle universiteter på et eller flere områder.
ECIU-netværket har gennem sin Graduate School gennemført en undersøgelse af de forskellige nationale og regionale regelsæt, der regulerer uddannelsesområdet.
Denne undersøgelse har været en stor hjælp i forhold til arbejdet med at iværksætte nye uddannelsessamarbejder mellem ECIU-universiteterne.
Aalborg Universitet deltager i Erasmus Mundus programmet ”Global Innovation Management” (GIM) sammen med Strathclyde University og Technische Universität Hamburg-Harburg (TUHH). Swinburne University of Technology (SUT), Melbourne, er ikke-europæisk partner. Programmet er et ingeniørprogram med fokus på ledelse af virksomheders innovation gennem produkter, service og processer set i et globalt perspektiv. Programmet har eksisteret i tre år, og der har været optag på Aalborg Universitet i to omgange. Alle studerende på uddannelsen starter på Strathclyde på 1.- 2. semester og vælger så specialisering i 3.-4. semester på henholdsvis Aalborg Universitet, Technische Universität Hamburg-Harburg eller Swinburne University of Technology. Programmet giver ret til en joint degree, udstedt af Strathclyde og henholdsvis Aalborg Universitet, Technische Universität Hamburg-Harburg eller Swinburne University of Technology.
Aalborg Universitet har herudover en lang række internationale samarbejdsaftaler med internationale universiteter:
- På det erhvervsøkonomiske område samarbejder Aalborg Universitet med Universität Hamburg (UHH), East China University of Science & Technology (ECUST), Shanghai China, National Economics University (NEU) Hanoi Vietnam, Foreign Trade University (FTU), Hanoi, Vietnam.
- I regi af Sino Danish Centre (SDC) er der et samarbejde under udvikling vedrørende en kandidatuddannelse i Innovation Management, som er en double degree uddannelse mellem Aalborg Universitet og SDC´s kinesiske partner, GUCAS
- Aalborg Universitet er i gang med at udvikle et samarbejde med Beijing University of International Relations (UIR) om en kandidatuddannelse i Chinese Area Studies. En del af uddannelsen skal foregå på Aalborg Universitet og en anden del af uddannelsen skal foregå på UIR.
- Herudover satser Aalborg Universitet på samarbejdsrelationerne til udvalgte kinesiske universiteter: Beijing Normal University, Beijing University of Technology, Zhejiang University, China Medical University, Jiaxing University, Fudan University, Guangdong University of Technology.
- Aalborg Universitet vil arbejde for en aftale med China Medical University, som skal sikre, at danske medicinstuderende fra Aalborg Universitet kan komme i deres 3. års praktik i Kina på China Medical University. Aalborg Universitet har modtaget flere studerende og ph-d.-studerende fra China Medical University gennem de sidste par år.
4.4 Konklusion
Antallet af ind- og udgående studerende på en udvekslingsaftale har været faldende på Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har dog udsendt studerende på udlandsstipendieordningen.
Aalborg Universitet oplyste, at universitetet fremover vil sikre, at der er balance i antallet af ind- og udgående studerende. Det vil Aalborg Universitet sikre ved kun at optage et antal internationale studerende der svarer til det antal Aalborg Universitet sender ud. Udfordringer for Aalborg Universitet er derfor at øge interessen og mulighederne for at få endnu flere danske studerende i udenlandske studieophold og projektorienterede forløb.
Baggrunden for faldet i antallet af indgående studerende er, ifølge Aalborg Universitet, at Aalborg Universitet i 2008/2009 havde store problemer med at fremskaffe det fornødne antal boliger i forhold til ansøgertallet. Aalborg Universitet oplyser, at det er et problem, der skulle være løst fremover.
Aalborg Universitet har en lang portefølje af samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Aalborg Universitet er desuden nået langt i forhold til ønsket om at udbyde danske uddannelser i udlandet.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet vil sikre balance blandt de udvekslingsstuderende, idet Universitets- og Bygningsstyrelsen dog finder, at det er centralt, at niveauet for udrejsende og indrejsende studerende bliver højest muligt. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Aalborg Universitets samarbejde med ECIU-netværket, samt universitetets ambitioner om at etablere uddannelser i Kina.