8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor og fra politisk hold er det en prioritet, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

En måde at sikre at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, er at sikre en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne, herunder også på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar.

De enkelte universiteter har forskellige samarbejder – både i forhold til områder, fokus og ’intensitet’. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil indenfor uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, samarbejdet i de regionale vækstfora, samarbejdet med videns- og forskerparker samt konkrete eksempler.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Aalborg Universitets samspil med erhvervslivet. Herunder vil der være fokus på, hvilke tiltag Aalborg Universitet gør for at sikre, at universitetets uddannelser er rettet mod og giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Aalborg Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

I indledningen til Aalborg Universitets strategi for 2010-2015 fremhæves det, at universitetets profil er udviklet med henblik på værdiskabelse inden for uddannelse og forskning i dialog med det omgivende samfund. Universitetets centrale output er derfor uddannelse af højt kvalificerede og engagerede kandidater, der har arbejdet integreret med industri, erhverv og offentlige institutioner allerede under deres studier.

Endvidere nævnes det, at uddannelserne udvikler sig i et kreativt samspil mellem universitetet, de studerende og aftagerne. Et samspil, hvor udgangspunktet for studierne og fornyelsen af disse er forsøget på at løse nye problemstillinger.

Problemstillingerne er hentet fra områder, som de studerende skal beskæftige sig med, efter de forlader universitetet. Aalborg Universitet søger således efter nye kreative former for samarbejde med omgivelserne med henblik på at skabe, udveksle og anvende ny viden.

Aalborg Universitet ser sig selv som et netværksuniversitet, der altid er parat til at diskutere et forpligtende samarbejde, som er i begge parter og samfundets interesse. Det er ét ud af fem strategiske mål for perioden 2010-2015, at Aalborg Universitet vil samarbejde med bl.a. virksomheder for at opnå størst mulig synergi i forhold til sammenfaldende målsætninger inden for forskning, uddannelse og videnudveksling.

Specifikt vil Aalborg Universitet styrke formidlingsindsatsen og gøre en aktiv indsats for lokal og regional udvikling, herunder videreudvikle universitetets ordninger med matchmakere og matchpoints, samt samarbejde aktivt med virksomheder og institutioner.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Videnskabsministeriets foreslåede indikator for ’Iværksætteri’ var antallet af udbudte kurser i entreprenørskab opgjort i ECTS. Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opsat følgende mål for iværksætteri: ”tilbyde alle kandidatstuderende undervisning eller vejledning i entrepreneurship og innovation.” samt at ”have mindst 100 studerende og nyuddannede til at gennemføre et inkubatorforløb.”

Aalborg Universitet har både i 2008 og 2009 fast udbudt kurser, camps og konferencer til kandidatstuderende, hvor innovation og entrepreneurship er indeholdt. I 2009 deltog 288 kandidatstuderende i universitetets årlige workshop WOFIE, mens 450 deltog i den første workshop i 2008.

I 2009 uddannede universitetet 47 personer i inkubatorordningerne, mens 5 personer har gennemført ophold i IDEA House, dvs. i alt 52 personer. I 2008 blev der uddannet 15 personer i inkubatorordningerne. I alt har 67 personer gennemført inkubatorforløbet. Aalborg Universitet forventer at opfylde målet i 2010. I 2008 blev der afholdt to 2-dages seminarer for undervisere og to enkelt kursusdage, hvor 110 har deltaget.

8.1.3 Eksempler på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet

Aalborg Universitet har en række tiltag for at styrke samspillet med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet. Blandt andet findes AAU Innovationsplatformen, som introducerer virksomheder til mulighederne for samarbejdsmuligheder med erhvervslivet. Her beskrives bl.a. mulighederne for at samarbejde med studerende i form af f.eks. projektsamarbejder, praktikforløb, studiejob eller såkaldte ”Solution Camps”.

Faktaboks – Solution Camps
Solution Camps omfatter 48 timers intens idéudvikling og inkluderer overnatning for to grupper studerende og virksomhedsrepræsentanter fra fem deltagende virksomheder. Virksomhederne får adgang til universitetets viden gennem de studerendes kreative problemløsning. De to grupper kommer med ét eller flere forslag. Virksomhedsrepræsentanter involveres løbende til at give deres feedback. Resultateterne omfatter konkrete produkt- eller konceptidéer, som virksomhederne kan arbejde videre med samt et tættere kendskab til de studerende. Med henblik på mulige kommende projektsamarbejder eller job. Campen er desuden en mulighed for kompetenceudvikling for virksomhedsrepræsentanterne.

AAU Innovation udgøres bl.a. af matchmaking og centeret SEA-supporting Entrepeneurship at Aalborg University, der begge arbejder med Solution Camps for at styrke iværksætter- og innovationskulturen blandt Aalborg Universitets studerende, dimittender og ansatte.

Aalborg Universitet benytter undervisere og censorer fra erhvervslivet, og universitetet har desuden en række rådgivende organer og aftagerpaneler, hvori der indgår aftagere af universitetets kandidater. Tilsvarende indgår en række forskere fra Aalborg Universitet i forskellige styregrupper for virksomhedssamarbejder, bl.a. kan nævnes Aalborg Havn, Frederikshavn Havn, TV Nord og Visit Aalborg.

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet har en orlovsordning for universitetets undervisere, der kan benyttes til ophold i virksomheder, men at universitetet finder, at der i højere grad er behov for øget mobilitet fra virksomhederne til universiteterne.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum Nordjylland og universitetets regionale samarbejde

Vækstforum Nordjylland har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Nordjylland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Aalborg Universitet er repræsenteret ved rektor Finn Kjærsdam. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er Lars Mahler, Direktør, Tech College Aalborg og Niels Horsted, Rektor, Professionshøjskolen University College Nordjylland.

Vækstforum Nordjylland har dels egne midler og dels opgaven at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum Nordjylland beskriver en række udfordringer, det vil tage fat på. Til trods for at relativt mange tager en videregående uddannelse i Nordjylland (45 procent), er der en række udfordringer:

Ledigheden blandt højtuddannede i Nordjylland er landets højeste.
Regionen mister hvert år knap 1.000 personer (60 procent af de nyuddannede) fra arbejdsstyrken på grund af fraflytning

Vækstforum Nordjylland har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, man efterfølgende konkretiserer i projekter og initiativer:

Prioritering af sundhedsteknologi som en styrkeposition i Nordjylland med udgangspunkt i Aalborg Universitet og Aalborg Sygehus. Blandt andet via projektet Biomed Community, der har som formål at udvikle den nordjyske klynge inden for biomedico og sundhedsteknologi. Mere end 50 virksomheder, Aalborg Universitet og Aalborg Sygehus deltager i projektet.
Fokus på den nordjyske IKT-klynge, der med organisationen BrainsBusiness sikrer, at den lokalt forankrede viden i virksomhederne kobles med ny forskning og teknologi fra universitetet
Strategisk satsning på brændselscelleteknologien har betydet, at forskningsmiljøet og netværket mellem Aalborg Universitet, Cemtec i Hobro og virksomhederne på området er styrket.
Fortsætte arbejdet med projektet omkring udviklingen af en ITSplatform, der er et samarbejde mellem nordjyske virksomheder og Aalborg Universitet om etablering af et testsite, der skal skabe grundlag for nye ITS-systemer til styring af trafikken via kommunikationsudstyr i biler.
Gennem initiativet Supporting Entrepreneurship (SEA) ved Aalborg Universitet er det lykkedes at fremme entrepreneurskab i uddannelsessystemet.

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet har et tæt samarbejde med Region Nordjylland. Der er etableret en partnerskabsaftale med henblik på en regulering af samarbejdet. Samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland er af stor betydning for udviklingen og implementeringen af den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi. Aalborg Universitet deltager således i ca. 65-75 procent af de projekter, som Region Nordjylland sætter i gang.

Aalborg Universitet oplyser desuden, at universitetet har et tæt samarbejde med Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Uden for regionen er der etableret et formaliseret samarbejde med flere store kommuner i Jylland og med Ballerup Kommune.

I forbindelse med lukningen af hhv. Motorola og Texas Instruments’ afdelinger i Nordjylland, og den dermed følgende ingeniørledighed, iværksatte SEA ved Aalborg Universitet en særlig indsats for at anspore til, at de ledige ingeniører startede nye virksomheder op og forblev i regionen. Igennem Inkubatorordningen fik de ledige ingeniører adgang til universitetets faciliteter, herunder lokaler og laboratorier, ligesom de fik adgang til universitetets viden gennem vejledning og særlige kurser i forretningsudvikling. 20 ingeniører blev tilknyttet ordningen og startede herigennem enten egen virksomhed eller kom i job i regionen.

8.2.2 Videns- og forskerparker

NOVI er tilknyttet Aalborg Universitet og er en af Danmarks største forskerparker. NOVI består af et bygningskompleks på 33.000 kvadratmeter, hvor 90 virksomheder har kontor. I forskerparken findes NOVIs innovationsmiljø, der hjælper højteknologisk forskning på vejen fra idé til virksomhed.

NOVI Forskerpark er fysisk forbundet med Aalborg Universitets bygninger, og der er gennem årene etableret et stærkt og udbytterigt samarbejde mellem NOVI og Aalborg Universitet.

NOVI indeholder 4 forskellige instanser, hvor NOVI Management har som en strategisk vigtig opgave at rejse kapital til nye venture- og private equity fonde. NOVI Forskerpark huser flere end 75 virksomheder. NOVI Innovation skal hjælpe nye danske teknologibaserede virksomheder i gang ved at skabe et aktivt samspil mellem vidensmiljøer, erhvervsliv og investorer. NOVI Investering har en aktiv portefølje med ni virksomheder.

Aalborg Universitet oplyser, at der er etableret et kontaktorgan mellem NOVI og universitetet. Aalborg Universitet er desuden repræsenteret i bestyrelsen for NOVI Ejendom og Novi Innovation. Der er et formaliseret samarbejde mellem NOVI og Aalborg Universitet med hensyn til udnyttelsen af universitetets opfindelser, der inkluderer:

Faste kontrakter og aftaler, f.eks. hemmeligholdelsesaftale
Faste arbejdsmøder med portefølje-gennemgang hver 14. dag
Samarbejde omkring Aalborg Universitets § 4-selskab ”Forskningsinnovation”

Aalborg Universitet oplyser desuden, at der afholdes fællesaktiviteter mellem NOVI og Aalborg Universitet, f.eks. arrangementet Innovation X, der pågår lokaleplanlægning og –udveksling, ligesom der afholdes koordineringsmøder mellem Væksthus Nordjylland, NOVI og AAU-Innovation.

8.3. Konklusion

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet prioriterer et positivt samspil med erhvervslivet om universitetets uddannelser. Der er vigtigt for Aalborg Universitet, at dette samspil dækker hele universitetets profil for både ’våde’ og ’tørre’ områder med fokus på anvendelsesorienteret forskning.

Der er Aalborg Universitets oplevelse, at der er stor tilfredshed hos virksomhederne med kandidaternes evner til hurtigt at glide ind i opgaveløsningen på en arbejdsplads, samt med det forhold, at projektarbejde sammen med en virksomhed giver mulighed for at udse emner til fremtidige stillinger. Aalborg Universitet oplyser, at erhvervslivet er tilfreds med, at universitetet medvirker til et stort og kompetent arbejdskraftudbud i regionen.

Aalborg Universitet påtænker i 2011 at gennemføre en konkurrence for studerende, der arbejder med problemstillinger fra virksomheder. Universitetet er endvidere interesseret i at videreudvikle sommerskoleaktiviteter, f.eks. med en sommerskole om GPS.

Aalborg Universitet vurderer, at innovation fremover vil ske i et samspil mellem adskillige innovationsplatforme, og Aalborg Universitet bestræber sig på at være aktiv på disse. Næste skridt i udviklingen af samarbejdet mellem universitetet og erhvervslivet vil være at få etableret nye ligeværdige partnerskabssystemer og innovationssystemer eksempelvis science city cases, innovations factory cases, eller innovationskonsortier (som allerede kendes i dag).

Aalborg Universitets samspil med erhvervslivet på uddannelses- og entreprenørskabsområdet vil blive søgt videreudviklet i forhold til de nye innovationssystemer, som er under udvikling, f.eks. IKT-samarbejdsplatformen BrainsBusiness.

Aalborg Universitet ser en mulighed for at styrke samspillet med erhvervslivet gennem et tværfagligt samspil om større samfundsmæssige udfordringer som f.eks. den aldrende befolkning, energi, miljø, sikkerhed, demografisk udvikling og social udstødelse.

Aalborg Universitet ser imidlertid også en række barrierer for et styrket samspil med erhvervslivet:

Finansieringsstrukturen, hvor der behov for en passende balance mellem grundbevilling og projektbevilliger.
De internationale universitetsranglister måler ikke universiteterne i forhold til regionalt samarbejde med små- og mellemstore virksomheder.
Virksomhedernes kultur, tradition og forståelse for nødvendigheden af innovation og forandring.
Utilstrækkelig ekstern indsigt i universitetsforhold.
Nationale og internationale udbudsforretninger, der er blokerende for innovative og regionalt tilpassede løsninger.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet inden for både forskning og uddannelse arbejder for et øget samspil med erhvervslivet og det omgivende samfund, herunder at universitetet spiller en særlig rolle i Region Nordjylland.