12. Konklusion

Overordnet tegner tilsynsrapporten et billede af Aarhus Universitet som et velfungerende universitet, der er midt i en stor omstillingsproces. Omstillingsprocessen forventes på sigt at medføre en positiv udvikling inden for uddannelse og forskning, herunder videnudveksling og talentudvikling på tværs af universitetet og på ph.d.-uddannelserne. Aarhus Universitet forventer at øge studenteroptaget og ph.d.-optaget yderligere de kommende år.

Vedrørende kapitlet om Status for Aarhus Universitet: Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr., mens universitetet i 2009 havde et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af Aarhus Universitets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent af indtægterne.

Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Aarhus Universitet er steget fra 2009 til 2010 i overensstemmelse med det samlede billede for universiteterne. Sammensætningen af det videnskabelige personale på Aarhus Universitet er ligeledes i overensstemmelse med det samlede billede for universiteterne.

I alt har Aarhus Universitet fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 6 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent.

Inden for deltidsuddannelse har Aarhus Universitet i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende, en stigning i antallet af årselever på deltid- og åben uddannelse og en stigning i antal færdiguddannede på deltids- og åben uddannelse.

I 2009 havde Aarhus Universitet ikke fået udstedt patenter og havde indgået 9 licensaftaler. Aarhus Universitet havde et underskud på ca. 4,7 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter.

Internationalisering af uddannelserne: Aarhus Universitet har fra 2008/09 til 2009/10 haft et fald i antallet af udgående studerende, og antallet af indgående studerende steg fra 2008/2009 til 2009/2010. Ubalancen mellem ind- og udgående studerende steget på Aarhus Universitet i samme periode.

Aarhus Universitet har via sin internationaliseringsstrategi fokus på internationalisering, og har blandt andet etableret et internationalt center, der leverer ikke-faglige services til ind- og udrejsende udvekslingsstuderende, internationale studerende på hele uddannelser og internationale ph.d.-studerende.

Da antallet af indrejsende studerende er steget på Aarhus Universitet, er ubalancen i udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet vokset. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetet vil gøre en indsats for at skabe balance i udvekslingen af studerende i det kommende år. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets arbejde med gensidig udveksling af studerende og etableringen af internationale uddannelsessamarbejder. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Aarhus Universitets etablering af et internationalt center, og styrelsen håber at se de positive effekter heraf i de kommende år.

I forhold til Fremtidens optag og uddannelser, der matcher samfundets behov havde Aarhus Universitet en procentuel vækst i 1. prioritetsansøgninger og antallet af optagne studerende fra 2007 til 2010, der var højere end gennemsnittet for alle universiteterne.

10 af 35 kandidatuddannelser på Aarhus Universitet er uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages, det vil sige ’grønne’ uddannelser. Aarhus Universitet har 12 uddannelser med en høj optagelsesandsynlighed og lav beskæftigelsesfrekvens.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets øgede optag samt at en stor andel (31%) af dimittenderne fra Aarhus Universitet har læst på uddannelser med en høj beskæftigelsesfrekvens og høj optagelsessandsynlighed, dvs. grønne uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Aarhus Universitets arbejde med en studiereform, hvor alle humanistiske kandidatuddannelser skal indeholde en såkaldt arbejdsmarkedsprofil på 3. semester. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer at se positive effekter af disse tiltag.

Ph.d.-optaget og kvaliteten af ph.d.-skolerne: Aarhus Universitet har i forbindelse med den faglige udviklingsproces oprettet fire ph.d.-skoler svarende til én skole på hvert af universitetets fire nye hovedområder. Aarhus Universitet har hidtil haft 8 ph.d.-skoler..

Ph.d.-optaget på Aarhus Universitet har i årene 2007 til 2010 ligget på et niveau over de fastlagte måltal i universitetets udviklingskontrakt.

Aarhus Universitet har udarbejdet en ph.d.-handlingsplan, der blandt andet omfatter udvikling af en fælles model for evaluering og erfaringsudveksling som led i ph.d.- skolernes kvalitetssikring samt evaluering af alle handlingsplanens områder over en fireårig periode.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aarhus Universitet forventer at opfylde målet for ph.d.-optaget i 2010 og 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af universitetets ph.d.-uddannelser - herunder ph.d.-handleplanen. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser frem til at se de forventeligt positive effekter heraf.

Aarhus Universitets organisationsændringer, ser Universitets- og Bygningsstyrelsen positivt på. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge implementeringen af organisationsforandringen og de forventeligt positive effekter af organisationsforandringen på faglig organisering, ledelse, tværgående centre og initiativer samt økonomi og administration.

Aarhus Universitets visionsplan og strategiske fysiske rammer: Universitets- og Bygningsstyrelsen er i dialog med universitetet om en behandling af en fremadrettet fysisk planlægningsramme, der delvist tager udgangspunkt i universitetets Visionsplan 2010-2028. Aarhus Universitets udmøntning af laboratoriemidler forløber som forventet. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Aarhus Universitet har en unik beliggenhed, som universitetet også benytter i sit samspil med omgivelserne.

Samspil med erhvervslivet: Aarhus Universitet mener, at dets særlige styrke inden for samspil med erhvervslivet er universitetets faglige bredde. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets mange initiativer for samarbejdet med erhvervslivet. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser frem til at se de forventeligt positve resultater af Aarhus Universitets samarbejde med større danske virksomheder samt universitetets arbejde med entrepenørskab.

Administrationsudgifter: Aarhus Universitet arbejder med standardisering og digitalisering som bærende elementer i den faglige udviklingsproces. I den forbindelse har der været en kortlægning af administrationen. Universitetsledelsen vil fremlægge en ny, samlet organisering af administrationen. Efter denne beslutning, der bl.a. baserer sig på en ny økonomistyringsmodel, skal der ske en viderebearbejdning, og det forventes, at der vil være en omkostningseffektivisering herved.

Universitets- og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Aarhus Universitets administrationsomkostninger opgjort som andel af omsætningen ligger lidt under gennemsnittet for universiteterne. Styrelsen finder det positivt, at Aarhus Universitet forventer, at en ny, samlet organisering af administrationen vil medføre omkostningseffektivisering.

Forskningsbaseret mynidghedsbetjening: Aarhus Universitet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i relation til jordbrugsvidenskabelig rådgivning og Miljøministeriet vedrørende rådgivning om miljø. Kontrakterne for 2011-2014 er på plads både i forhold til Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De samlede bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening på Aarhus Universitet er stigende indtil 2009 og derefter faldende.

13. Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet - henvisninger ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitet henviser til yderligere information om den igangværende faglige udviklingsproces på http://medarbejdere.au.dk/fu/information/intro/. Her kan findes uddybende beskrivelser og materiale om Aarhus Universitets visioner og strategiske mål.

Derudover er nedenstående links relevante i forhold til Aarhus Universitets øvrige strategiske mål:

Strategi for 2008-2012:

http://www.au.dk/strategi/strategi/

Udviklingskontrakt 2011:

http://www.au.dk/om/politik/aarhusuniversitetsudviklingskontraktfor2011/

Udviklingskontrakt 2008-2010:

http://www.au.dk/om/politik/udviklingskontrakt/

Årsrapport for 2009:

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/informationsmateriale/au_aarsrap port09.pdf

Visionsplan 2008-2028 for den fysiske udbygning:

http://www.au.dk/om/profil/publikationer/visionsplan/

Internationaliseringsstrategi 2009-2013:

http://www.au.dk/om/profil/publikationer/internationaliseringsstrategi/

Handlingsplan for ph.d.-uddannelserne på Aarhus Universitet:

http://www.au.dk/forskudd/phdhandlingsplan/ Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet: http://www.au.dk/om/politik/uddkvalitet/

Handlingsplan for efter- og videreuddannelse:

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au
/strategi_og_politik/Planer_og_politikker/Handlingsplan_ved_efter-_videreuddannelse.pdf

Strategi for studie- og erhvervsvejledning 2010-2014:

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/strategi_og_politik/strategi/Studie_og_
erhvervsvejledningsstrategi_2010_2014_VEDTAGET.pdf

Personalepolitik:

http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/www.medarbejdere.au.dk/hr/
Politikker_strategier/Politikker/Personalepolitik_for_AU_2011_skaerm.pdf
http://www.medarbejdere.au.dk/hr/Politikker_strategier/
Politikker/Personalepolitik_for_AU_2011_skaerm.pdf

Ligestillingspolitik:

http://www.au.dk/om/
politik/ligestilling/taskforceforligestilling/

Denne side er kapitel 12 af 13 til publikationen; "Rapport om Aarhus Universitet".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.