Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Danmarks Tekniske Universitet den 6. december 2010. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

3. Status om Danmarks Tekniske Universitet

• 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Danmarks Tekniske Universitet på baggrund af møde med Danmarks Tekniske Universitet den 22. januar 2010
• 3.1 Profil og strategiske mål
• 3.2 Økonomi og personale
  • 3.2.1 Universitetets økonomi
  • 3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.2.3 Nøgletal for Danmarks Tekniske Universitet
  • 3.2.4 Videnskabeligt personale
  • 3.2.5 Konklusion
• 3.3 Uddannelse
  • 3.3.1 Antal studerende
  • 3.3.2 Tilgang
  • 3.3.3 Frafald og gennemførsel
  • 3.3.4 Fuldførelsesalder
  • 3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
  • 3.3.6 Antal klagesager
  • 3.3.7 Konklusion
• 3.4 Forskning
  • 3.4.1 Midler til forskning
  • 3.4.2 International rekruttering af personale
  • 3.4.3 Internationale ranglister
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Videnspredning
  • 3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
  • 3.5.2 Samarbejde med omverdenen
  • 3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat
  • 3.5.4 Samarbejde med omverdenen
• 3.6 Fysiske rammer
  • 3.6.1 Status på nybyggeri
  • 3.6.2 Vedligehold
  • 3.6.3 Laboratorieundersøgelsen
  • 3.6.4 Konklusion

4. Internationalisering af uddannelserne

• 4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
• 4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
• 4.3 Danmarks Tekniske Universitets internationaliseringsarbejde
  • 4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder
• 4.4 Konklusion

5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov

• 5.1 Studieaktivitet
  • 5.1.1 Søgning og optag
  • 5.1.2 Fuldførte
• 5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
  • 5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
• 5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
  • 5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet
  • 5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
• 5.4 Konklusion

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

• 6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet
• 6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
• 6.3 Konklusion

7. Strategisk fysisk planlægning

• 7.1 Samspillet mellem Danmarks Tekniske Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi
  • 7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi
  • 7.1.2 Laboratoriemidler
  • 7.1.3 Synergi og flere funktioner på campus
  • 7.1.4 Universitetets position i by og region
• 7.2 Konklusion
• 7.3 Synergi og flere funktioner
• 7.4 Universitetets position i by og region
• 7.5 Bæredygtighed
• 7.6 Konklusion

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

• 8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet
  • 8.1.1 Danmarks Tekniske Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet
  • 8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri
  • 8.1.3 Karrierecenter, Student Sponsorship Program og andre initiativer
• 8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet
  • 8.2.1 Vækstforum Hovedstaden
  • 8.2.2 Videns- og forskerparker
• 8.3 Konklusion

9. Universiteternes udgifter til administration

• 9.1. Baggrund
• 9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration
• 9.3 Konklusion

10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening

• 10.1. Forskningsbaseret myndighedsbetjening på Danmarks Tekniske Universitet
• 10.2 Uddybning af retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening
• 10.3 Fireårsaftaler med fagministerier
• 10.4 Samlokaliseringsplaner for DTU Veterinærinstituttet (Lindholm)
• 10.5 Mål i udviklingskontrakten for forskningsbaseret myndighedsbetjening
• 10.6 Konklusion

11. Samlet konklusion

12. Henvisning til yderligere læsning om Danmarks Tekniske Universitet

Bilag

Kolofon
Hele publikationen som PDF [3.3 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter.

Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport fra efteråret 2008.

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Danmarks Tekniske Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. På baggrund af mødet, der blev afholdt 3. december 2010, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun overfladisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Danmarks Tekniske Universitet, og rapporten har været i høring på universitetet.

Talmaterialet i rapporten er derfor godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, da de kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport.

Rapporten er offentliggjort på ubst.dk.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Danmarks Tekniske Universitet. Herefter er udvalgt syv emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har ønsket at drøfte med Danmarks Tekniske Universitet. De seks emner tages op med alle universiteter, mens det syvende emne, forskningsbaseret myndighedsbetjening, tages op med enkelte universiteter.

2. Dagsorden

Sted:Danmarks Tekniske Universitet

Tid:Mandag den 6. december 2010

3. Status for Danmarks Tekniske Universitet

I dette afsnit beskrives status for Danmarks Tekniske Universitet, og der følges op på konklusionerne i sidste års rapport vedrørende økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Danmarks Tekniske Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Danmarks Tekniske Universitet.

3.0 Opfølgning på rapport om tilsynsmødet med Danmarks Tekniske Universitet i november 2009

Indledningsvis følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Danmarks Tekniske Universitet fra sidste runde, og som ikke indgår i nærværende rapport.

Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner.

I status om Danmarks Tekniske Universitet blev det i rapporten fra forrige møderunde konkluderet, at universitetet havde en veldrevet økonomi og et højt aktivitetsniveau.

Det blev endvidere konkluderet, at der er udviklingsmuligheder for Danmarks Tekniske Universitets andel af kvindelige adjunkter, lektorer og især professorer, som på Danmarks Tekniske Universitet ligger under gennemsnittet for universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet oplyste på daværende tidspunkt, at antallet af kvindelige professorer og lektorer var på vej op. Udviklingen i universitetets økonomi og sammensætning af videnskabeligt personale er beskrevet i rapportens afsnit 3.1 om økonomi og personale.

Danmarks Tekniske Universitet fremhævede i rapporten fra forrige møderunde, at Danmarks Tekniske Universitet indgår i forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner og med erhvervsvirksomheder, hvor dette er en naturlig del af universitetets faglige strategi. Danmarks Tekniske Universitet oplyste desuden, at universitetet ønsker at øge sin i forvejen høje andel af EU-midler ved at sætte øget fokus på området i institutternes udviklingsmål, virkemidler og handlingsplaner og ved at yde central støtte fra universitetet til alle faser fra ansøgning til kontrakt. På IKT-området ønsker Danmarks Tekniske Universitet at øge hjemtaget af EU- forskningsmidler ved at involvere virksomheder i større omfang. Dette havde på daværende tidspunkt ikke båret frugt.

Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at hjemtaget af EU-midler inden for IKT- området er relativt lavt i Danmark i sammenligning med øvrige europæiske lande. Danmarks Tekniske Universitet indgår i, og har indgået i, flere EU-programmer i relation til IKT, blandt andet ARTIST2 Network of Excellence. Danmarks Tekniske Universitet fastholder sit fokus på hjemtaget af EU-midler både på institutterne og ved central støtte til projektfasen. Danmarks Tekniske Universitet har ligeledes – i samarbejde med Region Hovedstaden og Københavns Universitet – etableret et kontor i Bruxelles med henblik på at kunne styrke parternes relationer til EU.

I samarbejde med ITEK arbejder Danmarks Tekniske Universitet (DTU Informatik og DTU Elektro) med et samarbejdsprojekt, der også forventes at kunne omfatte virksomheder, der skal indgå i Vækstforum Hovedstadens handlingsplan. Udviklingen i hjemtaget af forskningsmidler på Danmarks Tekniske Universitet er beskrevet i afsnit 3.3 om forskning.

Danmarks Tekniske Universitet arbejder med at udvikle diplomingeniøruddannelsen i hovedstadsområdet og i resten af Danmark Der er introduceret et gennemgribende nyt uddannelses- og undervisningskoncept kaldet CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate), hvis grundtanke er at sammenkæde undervisning og praksis i alle uddannelsens elementer. Danmarks Tekniske Universitet samarbejder med Ingeniørhøjskolen i Århus om implementeringen af CDIO. Den seneste udvikling inden for videnspredning på Danmarks Tekniske Universitet beskrives i afsnit 3.5 nedenfor.

I rapporten fra sidste møderunde blev det fremhævet, at Danmarks Tekniske Universitet i sit innovationsarbejde havde fokus på at levere løsninger og teknologier, der fremmer erhvervsudvikling og bedre drift af offentlige virksomheder. Innovationsarbejdet er organiseret i samarbejde mellem universitetet, forskerparken Scion DTU A/S og innovationsmiljøet DTU Symbion Innovation, der er knyttet til SEED Capital Denmark. Samspillet med erhvervslivet er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning og kapitel 8.

På bygningsområdet blev det fremhævet, at Danmarks Tekniske Universitet har selveje i forhold til campus i Lyngby. Det blev beskrevet, at der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende ”Udredning af bygningsmæssige forhold ved DTU”, som havde til formål at finde en samlet løsning på Danmarks Tekniske Universitets bygninger og ejerforhold, inkl. modernisering af laboratorielokaler samt Danmarks Tekniske Universitets lejede lokaler i Rockefellerbygningen på Frederiksberg og i Mørkhøj. De fysiske rammer på Danmarks Tekniske Universitet er behandlet i afsnit 3.6 samt i kapitel 7 om strategisk fysisk planlægning.

I forhold til undervisningskvalitet oplyste Danmarks Tekniske Universitet i rapporten fra sidste møderunde, at universitetet arbejder med et system af procedurer og projekter inden for kvalitetssikring og –udvikling af uddannelserne og underviserne.

Det drejer sig f.eks. om udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer, studenterevalueringer af samtlige kurser, studiestartsevalueringer, førsteårsevalueringer, projektevalueringer, systematisk check for plagiering i større skriftlige opgaver, udvikling af læringskulturen, øget samarbejde mellem forskere og studerende, curriculae for pædagogisk og didaktisk udvikling, udpegning af særlige undervisningsstillinger m.m. Danmarks Tekniske Universitet oplyste desuden, at universitetet ville revidere delpolitikken for universitetets kvalitetsarbejde.

Danmarks Tekniske Universitets direktion har i november 2010 godkendt en revideret delpolitik for universitetets kvalitetsarbejde, som beskriver organisering og principper for kvalitetsarbejdet på universitetets fire kerneaktiviteter; uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.

Det blev i sidste års rapport beskrevet, at Danmarks Tekniske Universitet inden for konkurrenceudsættelse har etableret overordnede ledelsesgrupper og chefstyregrupper på det faglige niveau i relation til sine rammeaftaler. På nogle af Danmarks Tekniske Universitets centrale myndighedsbetjeningsområder har fagministeriernes bevillinger til forskningsbaseret rådgivning i form af aftalebevillinger været stærkt faldende. Udviklingen i forskningsbaseret myndighedsbetjening beskrives i kapitel 10 om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Danmarks Tekniske Universitet oplyste i sidste års rapport, at universitetet anså udviklingen af universitetets forskningsinfrastruktur for et væsentligt strategisk indsatsområde, samt at universitetet oplevede udfordringer med at sikre finansiering til drift og videreudvikling af forskningsinfrastrukturen.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet fortsat finder, at forskningsinfrastruktur er en væsentlig forudsætning for, at der kan udføres verdensklasseforskning på universitetet. Forskningsinfrastruktur er ligeledes et væsentligt element i Danmarks Tekniske Universitets samarbejde med erhvervslivet.

Samarbejdet med erhvervslivet er et væsentligt element i Danmarks Tekniske Universitets bestræbelser på at løse store samfundsmæssige udfordringer og i Danmarks Tekniske Universitets muligheder for at indgå i internationale forskningskonsortier – eksempelvis i forbindelse med ansøgninger til FP7.

I et internationalt perspektiv er det centralt, at dansk forskning fortsat kan være ’konkurrencedygtig’ i international sammenhæng. Konkurrencedygtighed er essentiel, når det for eksempel gælder tiltrækning af eksterne forskningsmidler fra EU’s rammeprogrammer, eller hvis Danmarks Tekniske Universitet ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for stærke udenlandske forskningsmiljøer. Et vigtigt element heri er tilstedeværelsen af forsøgsfaciliteter, der ikke kun lokalt, men også internationalt opfattes som state-of-the-art forskningsinfrastrukturer. Uden tilstedeværelsen af denne infrastruktur vil Danmark blive forbigået i den intensiverede internationale konkurrence inden for essentielle forskningsområder.

Danmarks Tekniske Universitet finder således, at universitetet bør råde over forskningsinfrastruktur, der sikrer, at alle institutter kan udføre forskning, undervisning, innovation og myndighedsbetjening på højeste niveau – samt infrastruktur, inden for særlige områder, der sikrer Danmarks Tekniske Universitet en international profil.

Danmarks Tekniske Universitet har i 2010 haft fokus på den danske roadmap-proces for forskningsinfrastruktur. Danmarks Tekniske Univesitet har centralt udvalgt en række forslag, der vurderes som essentielle i forhold til den teknologiske forskning og innovation i Danmark. Forslagene er udvalgt på baggrund af indstilling fra Danmarks Tekniske Universitets institutter. Forslagene indebærer alle et betydeligt investeringsbehov og omfatter i flere tilfælde en meget væsentlig egenfinansiering fra Danmarks Tekniske Universitet og eksterne parter.

Ph.d.-området, internationalisering, samt øget optag behandles under de relevante kapitler.

3.1 Profil og strategiske mål

Danmarks Tekniske Universitets forskningsområder ligger inden for de klassiske ingeniørdiscipliner samt inden for nanoteknologi, systembioteknologi, kommunikationsteknologi, energiteknologi og udvikling af bæredygtige teknologier, herunder specielt bæredygtig energi.

Umiddelbart efter fusionen i 2007 gennemførte Danmarks Tekniske Universitet en større institutionel omorganisering, hvor både institutter på det ”oprindelige” Danmarks Tekniske Universitet og de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner blev organiseret i nye institutter med redefinerede faglige profiler på tværs af de tidligere institutionsgrænser. Danmarks Tekniske Universitet forventer at gennemføre en yderligere organisatorisk tilpasning i de kommende år.

Det er Danmarks Tekniske Universitets mission at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. I universitetets strategi for 2008-2013 defineres tre overordnede mål:

• Danmarks Tekniske Universitet skal på globalt plan være kendt og respekteret som et førende teknisk universitet på grund af sit forskningsniveau, sine alumner, sine værdier og sin universitetskultur.
• Danmarks Tekniske Universitet skal være blandt de førende tekniske universiteter i Europa.
• Danmarks Tekniske Universitet skal være garant for den akademiske frihed og videnskabelige uafhængighed.

Danmarks Tekniske Universitets strategi for forskning er, at:

• Være blandt verdens førende forskningscentre inden for tre til fem veldefinerede områder
• Have forskningstyngde bredt inden for det teknisk-naturvidenskabelige område på et stærkt grundfagligt fundament.
• Forskningen skal være internationalt interagerende med førende forskningscentre, private som offentlige, og især med toneangivende tekniske universiteter.

Danmarks Tekniske Universitets strategi for uddannelse er, at:

• Tilbyde ingeniøruddannelser inden for hele det teknisk-naturvidenskabelige område – inklusive life science – og tilgrænsende samfundsvidenskab, i eget regi eller i samarbejde med andre internationalt førende partneruniversiteter.
• Deres akademiske grader på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau skal have høj international standard og være blandt de højest ansete i Europa.
• Have en stærk national studentersøgning, en voksende søgning af velkvalificerede udenlandske studerende og et stigende antal dimittender, som har gennemført en del af deres uddannelse ved anerkendte udenlandske universiteter.

Danmarks Tekniske Universitets strategi for myndighedsbetjening er, at:

• Danmarks Tekniske Universitet skal til danske myndigheder levere forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning, som giver tryghed for ydelsernes kvalitet og rettidighed, og som gør universitetet til det danske samfunds foretrukne leverandør af myndigheds- og sektorydelser inden for sit faglige kompetenceområde.
• Danmarks Tekniske Universitet skal tilbyde internationale organisationer og myndigheder forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning, som gør universitetet til en stadig mere benyttet international leverandør af myndigheds- og sektorydelser.

Danmarks Tekniske Universitets strategi for innovation er, at:

• Ekspandere og optimere sit sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt drift af forskerparker.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

Danmarks Tekniske Universitet havde i 2009 et resultat på 12,4 mio. kr., svarende til ca. 0,3 procent af indtægterne. Universitetets resultat var således lidt højere end i 2008, hvor det udgjorde 1,6 mio. kr., jf. tabel 3.2.1.1. Danmarks Tekniske Universitet indtægter udgjorde i 2009 ca. 17 procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel 3.2.1.2.

Danmarks Tekniske Universitets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 2.205,7 mio. kr., hvilket er ca. 12 mio. kr. højere end pr. 31. december 2008. Den bestod primært af den egenkapital (inkl. bygninger), som universitetet blev etableret med ved overgangen til selveje i 2003. Soliditetsgraden udgjorde 38 procent pr. 31. december 2009.

Danmarks Tekniske Universitet havde likvide beholdninger på ca. 600 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden udgjorde 0,9. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31. december 2009 kunne således dække ca. 90 procent af de kortfristede gældsforpligtelser.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Danmarks Tekniske Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Danmarks Tekniske Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år forventes at indsende en redegørelse som svar på styrelsens brev. Danmarks Tekniske Universitet fremsendte en sådan redegørelse af 13. september 2010. Styrelsens brev og Danmarks Tekniske Universitets svar er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.

Det er styrelsens vurdering, at den af Danmarks Tekniske Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.

Målopfyldelsen

Udviklingskontrakten har inden for 5 hovedindsatsområder 15 delområder med et varierende antal mål på detailniveau, i alt 88 mål. Styrelsen har valgt at opgøre målopfyldelsen på de 15 delområder.

Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 27 mål. Heraf opfyldte universitetet de 20 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.

3.2.3 Nøgletal for Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitets bevilling til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.37. Desuden modtager Danmarks Tekniske Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra sektorministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Danmarks Tekniske Universitet udbyder to typer heltidsuddannelser:

• Bachelor- og kandidatuddannelser til civilingeniør
• Professionsbacheloruddannelser til diplomingeniør.

De to typer uddannelser hører under henholdsvis Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. Begge uddannelsestyper finansieres af Videnskabsministeriet.

Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 20 procent i perioden 2005-2010, jf. tabel 3.2.3.1. Dette skyldes primært en stigning i basismidler til forskning på lidt mere end 30 procent i denne periode.

Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at en andel af denne stigning fra 2005 – 2010 i basismidler kan tilskrives et øget optag af ph.d.-studerende (127,8 mio. kr. i 2010) og huslejekompensation (56,5 mio. kr. i 2010), der modsvares af øgede huslejeomkostninger til Universitets- og Bygningsstyrelsen (SEA-ordningen).

Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 14 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.

3.2.4 Videnskabeligt personale

På Danmarks Tekniske Universitet er 35,6 procent af de ansatte medarbejdere på adjunktniveau, hvilket er en højere andel end gennemsnittet for alle universiteter, som samlet set er på ca. 25 procent. Andelen af lektorer på Danmarks Tekniske Universitet ligger tæt på gennemsnittet, mens andelen af professorer er under gennemsnittet, jf. tabel 3.2.4.1.

Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at tabellerne 3.2.4.1 og 3.2.4.2 af hensyn til mulighederne for sammenligninger på tværs af universiteterne bygger på opgørelsen i ISOLA. Tallene opgøres i 2. kvartal i det valgte år. De er ikke umiddelbart sammenlignelige med tal i Danmarks Tekniske Universitets egne rapporteringer, der opgøres på kalenderår.

Tabel 3.2.4.2 viser fordelingen af kvinder og mænd i adjunkt-, lektor- og professorstillinger på Danmarks Tekniske Universitet. Andelen af kvinder på Danmarks Tekniske Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter. Fra 2009 til 2010 er der på Danmarks Tekniske Universitet en stigning i andelen af kvinder på professorniveau, men et fald i andelen på kvinder på adjunkt- og lektorniveau. For universiteterne samlet set er der en stigning i andelen af kvinder på alle niveauer.

3.2.5 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitet opnåede i 2009 et resultat på 12,4 mio. kr., svarende til 0,3 procent af indtægterne, hvilket er et lidt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 1,6 mio. kr.

Egenkapitalen er steget med ca. 12 mio. kr. fra 2.193, 3 mio. kr. pr. 31. december 2008 til 2.205,7 mio. kr. pr. 31. december 2009.

Den samlede institutionsbevilling til Danmarks Tekniske Universitet er steget med ca. 20 procent fra 2005 til 2010, hvilket primært skyldes en stigning i basismidler til forskning på lidt mere end 30 procent i denne periode.

På Danmarks Tekniske Universitet er 35,6 procent af de ansatte medarbejdere på adjunktniveau, hvilket er en højere andel end gennemsnittet for alle universiteter, som samlet set er på ca. 25 procent. Andelen af lektorer på Danmarks Tekniske Universitet ligger tæt på gennemsnittet, mens andelen af professorer er under gennemsnittet.

Andelen af kvinder i det videnskabelige personale er lavere end for alle universiteter samlet set. Fra 2009 til 2010 er der en stigning i andelen af kvinder på professorniveau, men et fald i andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

Danmarks Tekniske Universitet er Danmarks største uddannelsesinstitution for ingeniører (civil- og diplomingeniører). Universitetet havde i 2009 6.338 studerende – heraf 4.560 studerende på civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatuddannelsen, som ligger under Videnskabsministeriets ressortområde), jf. tabel 3.3.1.1. Antallet af civilingeniørstuderende er i perioden 2007-2009 vokset med 7 procent, jf. tabel 3.3.1.2. Danmarks Tekniske Universitet ligger på syvendepladsen blandt de otte danske universiteter med hensyn til antal studerende.

Alle de studerende på Danmarks Tekniske Universitet findes på teknisk videnskab, jf. tabel 3.3.1.2.

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet var i 2009 på 676 studerende. Dette er en stigning på 6 procent i forhold til 2007. Den samlede tilgang på alle universiteter var uændret fra 2007-2009, dog med et fald på 12 procent fra 2007 til 2008.

Danmarks Tekniske Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen på alle universiteter, der i samme periode var uændret, jf. tabel 3.3.2.1.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på Danmarks Tekniske Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 13 procent i 2008 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. Danmarks Tekniske Universitet har derved bevæget sig fra at have et markant lavere frafald på første år end gennemsnittet i både 2007 og 2008 til at have næsten det samme frafald som gennemsnittet for alle universiteter i 2009.

Humaniora har på Handelshøjskolen i København haft et fald i andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse i perioden 2007-2009, mens andelen på samfundsvidenskab i samme periode har været uændret.

Andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år er på Danmarks Tekniske Universitet steget fra 60 procent i 2008 til 66 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.2. I 2009 var der dermed flere bachelorstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter, hvor andelen var 58 procent.

Danmarks Tekniske Universitet har også en højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne. I 2009 gennemførte 63 procent af Danmarks Tekniske Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteter var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3.

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 26,6 år på Danmarks Tekniske Universitet. Det er ca. halvandet år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.

Medianalderen ved fuldførelse på Danmarks Tekniske Universitet har været stabil i perioden 2007-2009, hvilket svarer til landsgennemsnittet, hvor medianalderen også har været stabil i denne periode.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,0 år på Danmarks Tekniske Universitet, mens det på alle universiteter samlet set var 6,5 år, jf. tabel 3.3.5.1. Danmarks Tekniske Universitet har i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der var lavere end gennemsnittet på naturvidenskab og højere end gennemsnittet på teknisk videnskab.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende var i 2009 41,3 på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket er på niveau med det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

3.3.6 Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 1 klagesag fra Danmarks Tekniske Universitet. Styrelsen har i 2010 til dato (26. oktober 2010) modtaget 1 klagesag fra Danmarks Tekniske Universitet.

Antallet af klagesager fra Danmarks Tekniske Universitet ligger således fortsat på et meget lavt niveau, jf. tabel 3.3.6.1.

Over hele den målte periode fra 2006-2009 udgør klagesagerne fra Danmarks Tekniske Universitet ca. 0,5 procent af det samlede antal klagesager.

Klagesagen fra Danmarks Tekniske Universitet udgjorde i 2009 ca. 0,6 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Danmarks Tekniske Universitet i 2009 ca. 4 procent af det samlede antal universitetsstuderende.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 7 procent i perioden 2007 - 2009.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet er steget 6 procent i perioden 2007-2009.

Andelen af studerende på Danmarks Tekniske Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 12 procent i 2007 til 15 procent i 2009.

Danmarks Tekniske Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til næsten at have samme niveau for frafald som gennemsnittet for alle universiteter.

I perioden 2007 – 2009 er der markant flere bachelor- og kandidatstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnitligt for alle universiteter.

I perioden 2007-2009 var medianalderen 26,6 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse, på Danmarks Tekniske Universitet. Det er ca. halvandet år lavere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter i samme periode, som var på ca. 28,1 år.

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,0 år på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket er et halvt år lavere end den gennemsnitlige studietid på 6,5 år for alle universiteterne.

I forbindelse med kapitel 5 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

19 procent af de samlede basismidler til forskning går til Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet har i perioden 2005 til 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 31 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Danmarks Tekniske Universitet modtog i 2009 20 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Danmarks Tekniske Universitet fik samme år 21 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 12 procent af midlerne fra de danske private kilder, 40 procent af EU-midlerne og 21 procent af øvrige midler fra udlandet.

I alt har Danmarks Tekniske Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 2 procent, hvilket er 6 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Udviklingen på Danmarks Tekniske Universitet dækker over en stigning i midler fra danske offentlige kilder og EU-midler på 27 og 10 procent, samt et fald i hjemtaget af midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet på henholdsvis 35 og 39 procent, jf. tabel 3.4.1.3.

Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Danmarks Tekniske Universitet har stilet mod, at der hvert år skulle ske en vækst på 5 procent i forhold til udgangspunktet i 2006. Danmarks Tekniske Universitet har i 2008 og 2009 opfyldt målene, jf. tabel 3.4.1.4.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved 32 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Danmarks Tekniske Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

3.4.3 Internationale ranglister

Danmarks Tekniske Universitet optræder med høje placeringer på fire af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.4.3.1. På Times Higher Education (THE) ligger Danmarks Tekniske Universitet i 2010 som nr. 36 i Europa og 122 i verden, og er dermed det højest rangerede danske universitet i THE-opgørelsen. Også i Leiden Ranking-opgørelsen ligger Danmarks Tekniske Universitet højest blandt de danske universiteter. På QS og ARWU ligger Danmarks Tekniske Universitet placeret som det tredjebedste danske universitet.

De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår også i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning til Danmarks Tekniske Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 31 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.

I alt har Danmarks Tekniske Universitet fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 2 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Danmarks Tekniske Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige kilder og EU-midler, mens der var en tilbagegang i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet.

Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Set over perioden lever Danmarks Tekniske Universitet op til dette mål.

På THE og Leiden Ranking ranglisterne er Danmarks Tekniske Universitet det bedst placerede danske universitet. På QS og ARWU ranglister er Danmarks Tekniske Universitet placeret som det tredjebedste danske universitet.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 430 betalende studerende, 111 årselever¹ og 62 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.

Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende fra 2008 til 2009, men samlet et betydeligt fald på 44 procent fra 2005 til 2009. I perioden 2005-2009 har Danmarks Tekniske Universitet oplevet en stigning på otte procent i antallet af årselever, mens sektoren som helhed har haft et fald på fem procent i perioden.

Danmarks Tekniske Universitet har fra 2005-2009 oplevet et fald på tre procent i antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, mens sektoren som helhed har oplevet en stigning på 31 procent i samme periode. Danmarks Tekniske Universitet har dog oplevet en stigning fra 2008 til 2009.

I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, ligger Danmarks Tekniske Universitet med et fald på tre procent markant under stigningen for sektoren som helhed på 31 procent. Dog har universitetet haft en stigning fra 2008 til 2009, jf. tabel 3.5.1.1.

Danmarks Tekniske Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 1,8 procent af universiteternes samlede antal årselever og 2,0 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.

Danmarks Tekniske Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 2 procent, hvilket er et fald fra ca. 4 procent i 2005, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets samlede deltagerbetaling faldt endvidere med over 20 procent fra ca. 10,2 mio. kr. i 2008 til knap 8 mio. kr. i 2009, efter at være steget med 3,7 mio. kr. fra 2006 til 2008.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet en række mål for efter- og videreuddannelse. Målene vedrører antallet af årselever, antallet af betalende personer, deltagerbetaling på executive master og diplom, antal kurser udbudt og antal udbudte kursusdage. Handelshøjskolen i København har stort set opfyldt målene, hvor målene i 2009 for ’deltagerbetaling executive master’ på 56,7 mio. kr, ’antal kurser udbudt’ på 64 kurser og ’antal kursusdage’ på 288 dage dog ikke blev opfyldt, jf. tabellerne 3.5.1.4-3.5.1.6.

3.5.2 Samarbejde med omverdenen

Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse. Målet vedrører antallet af udbudte aktiviteter målt i deltagerdage. Danmarks Tekniske Universitet har opfyldt dette mål i 2008-2009, jf. tabel 3.5.2.1.

3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat

Danmarks Tekniske Universitet har ikke fastsat mål i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 vedrørende deltagelse i den offentlige debat.

3.5.4 Samarbejde med omverdenen

Danmarks Tekniske Universitet angiver i universitetets årsrapport for 2009, at universitetets indsats i forhold til Viden til Erhvervslivet - DTU Match - er øget på alle aktiviteter. Antallet af besvarede henvendelser om rådgivning, som ofte resulterer i samarbejde med et DTU-institut, er steget med over 100 procent i forhold til startåret 2008. Et nyt rådgivningsforløb "Teknologispringere" støttet af midler fra Rådet for Teknologi og Innovation er indledt, og foreløbig har 15 virksomheder været involveret.

Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at universitetet har en mangeårig tradition for samarbejde med omverdenen. Danmarks Tekniske Universitet fremhæver, at det i 2009 var dét danske universitet (2009) med flest eksterne samarbejder (kontrakter), flest opfindelser (73), flest udstedte patenter (12) og størst omsætning i relation til kommercialisering (ca. 14 mio. kr.). Danmarks Tekniske Universitet står for ca. halvdelen af indtægterne i hele sektoren.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet til stadighed udvider porteføljen af projekter og aktiviteter. Danmarks Tekniske Universitet har gennem de seneste par år udviklet to større klyngeprojekter, der inddrager virksomheder, myndigheder og videninstitutioner:

• Danmarks Tekniske Universitet (Risø DTU) indgår som en væsentlig partner i Cleantech Cluster Copenhagen, der blandt andet finansieres af Vækstforum Hovedstaden. Projektet har en samlet finansiering på over 140 mio. kr.
• Danmarks Tekniske Universitet modtog ultimo 2009 knap 20 mio. kr. fra Vækstforum Hovedstaden og EU til klyngeprojektet Medico Innovation, der har fokus på udvikling af medico-teknologi til sundhedssektoren.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet indgår i en lang række forsknings- og innovationsprojekter med tæt kobling til det omgivende samfund. Et eksempel er projektet LEV VEL (DTU Elektro, Center for playware) med fokus på udvikling af velfærdsteknologier målrettet ældre. Projektet støttes økonomisk af Rådet for Teknologi og Innovation. Danmarks Tekniske Universitet. Haldor Topsøes mangeårige forskningssamarbejde inden for brændselsceller er et andet eksempel. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at det er det danske universitet med flest spin-outs, der bygger på viden eller patenter fra universitetet. I perioden 2000-2010 er flere end 80 virksomheder udsprunget fra Danmarks Tekniske Universitet.

Eksempler på virksomheder er bl.a. Abeo (superlette konstruktionsmaterialer), Sterling DK (energi), Amminex A/S (cleantech), Crystal Fiber (IKT), Expanite (materialeteknologi), Dacofi (fødevareteknologi) og Windar Photonic (vindmølleteknologi).

Danmarks Tekniske Universitet fremhæver DTU Danchip og DTU Cen som to eksempler på forskningsinfrastruktur med stor virksomhedsrelevans. Danmarks Teknisk Universitets renrumslaboratorie (DTU Danchip) anvendes af 20 videnintensive virksomheder til forskning og udvikling. DTU Danchip har en omsætning på ca. 8 mio. kr. årligt fra erhvervssamarbejde.

Danmarks Tekniske Universitet gennemfører centralt og decentralt aktiviteter for at fremme entrepreneurship, blandt andet gennem interne kompetenceforløb målrettet forskere og studerende, samt efteruddannelse målrettet erhvervslivet. DTU Business udbyder kompetenceforløbene Master in Management of Technology (MMT), Certificate in Entrepreneurial Leadership (CEL) og Leading Corporate Entrepreneurship (LCE). Masteruddannelsen MMT er gennemført af 240 erhvervsledere fra 180 virksomheder.

Danmarks Tekniske Universitet har i forbindelse med Proof of Concept midler anvendt springboards – en aktivitet, hvor universitetets forskere har præsenteret deres opfindelser for en række repræsentanter fra erhvervslivet (i samarbejde med Connect Danmark) med henblik på at styrke opfindelsens kommercielle potentiale.

Danmarks Tekniske Universitet lægger vægt på internationalt samarbejde og på at have et internationalt udsyn, blandt andet gennem matchmaking via Invest in Denmark og via Innovationscentrene. Danmarks Tekniske Universitet har eksempelvis afholdt machtmaking-arrangementer i München og i Silicon Valley.

Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet et mål om at indgå mindst 300 juridisk bindende og gensidigt forpligtende aftaler om samarbejde med virksomheder pr. år. Danmarks Tekniske Universitet har overopfyldt dette mål, idet universitetet har indgået næsten tre gange så mange aftaler som målsat, jf. tabel 3.5.4.2.

3.6 Fysiske rammer

Bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen består af de to tidligere sektorforskningsinstitutioner, jf. tabel 3.6.1.1:

• Risø ved Roskilde.
• Danmarks Fødevareforskning som består af Veterinærinstituttet med tre adresser: Bülowsvej på Frederiksberg (hovedadresse), Lindholm ved Kalvehave (virologi) og Hangøvej i Århus (fjerkræ, fisk og pelsdyr) samt Fødevareinstituttet med to adresser: Mørkhøj Bygade og Bülowsvej.

Det fremgår endvidere af tabel 3.6.1.2, at bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør 23 procent af Danmarks Tekniske Universitets samlede areal i 2010.

3.6.1 Status på nybyggeri

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet med henblik på at effektuere målene med universitetsfusionen fra 2007 har påbegyndt en samlokalisering til Lyngby Campus for at kunne høste forsknings- og uddannelsesmæssige synergier. En afdeling af DTU Fødevareinstituttet er således allerede samlokaliseret fra Bülowsvej til Lyngby Campus i nyindrettede lokaler i 2010.

Herudover er samlokalisering af DTU Space fra Rockefellercenteret til nybygning B328 på Lyngby Campus færdigprojekteret, og forventes færdig til indflytning i 2012. Med henblik på at opsuge generel vækst i antal forskere (specielt ph.d) samt vækst i studentertal bygger Danmarks Tekniske Universitet en ny bygning B324 på Lyngby Campus, som er færdigprojekteret med forventet indflytning i 2012.

3.6.2 Vedligehold

Det seneste bygningssyn af Danmarks Tekniske Universitets SEA ejede bygninger er færdiggjort i juni 2009. Tilstandskaraktererne fra dette bygningssyn viser, at Danmarks Tekniske Universitets SEA ejede bygningsmasse har en moderat stand, jf. tabel 3.6.3.1.

Bygningsmassen er meget blandet og spænder mellem det 170 år gamle fredede Mørkhøjgård og nyere arkitekturkomplekser. Den største del af bygningsmassen er dog fra 1950’erne og 1960’erne og har en middelgod vedligeholdelsestilstand.

Risø DTU er enestående, da området består af mange ensartede bygninger med karakteristiske arkitektoniske træk i smuk natur ved Roskilde Fjord. Lindholm er af usædvanlig karakter som en grøn ø med tilhørende færge. De øvrige anlæg er af mere blandet karakter, kvalitet og arkitektur. Vedligeholdelsesarbejde er i gang på alle adresser.

Desuden kan følgende punkter bemærkes:

• Skimmelsvampsanering på bygning 214 ved Dansk Dekommissionering på Risø er afsluttet.
• Arbejder på Lindholm (ombygning af skorsten samt diverse opretningsarbejder) er ikke igangsat.
• Arbejder på Mørkhøjgård (efter skimmelsvampsanering) er afsluttet.

Der arbejdes i øjeblikket på at prissætte en totalrenovering af Risø Gæstehjem.

3.6.3 Laboratorieundersøgelsen

Universitets- og Bygningsstyrelsen afventer Danmarks Tekniske Universitets plan for brug af laboratoriebevillinger på Risø, jf. tabel 3.6.4.1 og 3.6.4.2.

Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder på et aktstykke med henblik på, at Danmarks Tekniske Universitet kan overføre laboratoriebevillinger fra de bygninger, universitetet fraflytter, til universitetets campus i Lyngby.

Universitets- og Bygningsstyrelsen afventer Danmarks Tekniske Universitets plan for brug af laboratoriebevillinger på Risø, jf. tabel 3.6.4.1 og 3.6.4.2. Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder på et aktstykke med henblik på, at Danmarks Tekniske Universitet kan overføre laboratoriebevillinger fra de bygninger, universitetet fraflytter, til universitetets campus i Lyngby.

3.6.4 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden 2008 til 2010. Bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør 23 procent af Danmarks Tekniske Universitets samlede areal i 2010.

Der pågår et arbejde med udfærdigelse af lejekontrakter for de bygninger der er fulgt med de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner.

Tilstandskaraktererne fra bygningssynet i 2009 viser, at Danmarks Tekniske Universitets bygningsmasse har en moderat stand.

4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag i stor udstrækning med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb.

Universiteterne har, som led i debatten om regelforenkling, givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, og at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus- kandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde – for så vidt angår det retlige grundlag for internationale uddannelsessamarbejder – for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.

I det følgende fokuseres på Danmarks Tekniske Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for, at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2009/2010 tog 210 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet på udveksling i udlandet. Dette er en stigning i forhold til de foregående studieår, hvor tallene var henholdsvis 191 og 201 studerende. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende har holdt sig konstant på 5 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.1.

Samtidig med stigningen i udgående udvekslingsstuderende er der sket en stigning i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 502 i 2009 til 626 i 2010. Med de 626 indgående studerende kommer Danmarks Tekniske Universitet ca. på niveau med 2008, hvor der var 584 indgående studerende. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende udgør 10 til 12 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.2.

Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde Danmarks Tekniske Universitet i 2010 210 udgående studerende og 626 indgående studerende.

Danmarks Tekniske Universitet har i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af ind- og udrejsende studerende. For indrejsende studerende er der alene opstillet mål for kandidatstuderende. Danmarks Tekniske Universitet har i 2009 overopfyldt sit mål for antallet af indrejsende studerende på kandidatuddannelser, da universitetet havde ca. dobbelt så mange indrejsende studerende på kandidatuddannelser end målsat. Således steg antallet af indrejsende studerende på kandidatuddannelser med 80 fra 2008 til 2009, jf. tabel 4.1.3. Det fremgår også af tabellen, at Danmarks Tekniske Universitet ikke opfyldte sit mål for antallet af udrejsende studerende i både 2008 eller 2009.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har en meget fleksibel uddannelsesstruktur, som gør det muligt at planlægge et semester i udlandet uden at forlænge studiet. Danmarks Tekniske Universitet oplever ikke problemer med meritoverførsel.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at strategien på internationaliseringsområdet har haft effekt, idet antallet af indrejsende studerende på kandidatuddannelserne er steget fra 258 i 2008 til 410 i 2010 jf. opgørelsen i universitetets årsrapport, tabel 4.1.3. Der er ligeledes sket en stigning i antallet af udrejsende studerende fra universitetet fra 2008 til 2010, jf. opgørelsen i universitetets årsrapport, tabel 4.1.3.

Danmarks Tekniske Universitet har over 230 udvekslings- og samarbejdsaftaler med universiteter i hele verden, fortrinsvis i Europa. Aftaleporteføljen revideres løbende, men mindst hvert andet år. Samarbejdspartnere udvælges efter følgende kriterier: høj placering på de internationale eller nationale rankinglister, høj kvalitet af indkommende studerende udtrykt i antal ECTS pr. semester (mindst 25 ECTS) og solide engelskkundskaber, samt udbud af kurser på engelsk på universitetet for at muliggøre DTU studerendes studieophold. Det sidste krav er sværest at opfylde for partnerne i Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien.

Danmarks Tekniske Universitet vil iværksætte en handlingsplan etapevis med det sigte at motivere flere studerende til udlandsophold, for dermed at opnå en bedre balance mellem antallet af ud- og indrejsende studerende. Handlingsplanens hovedelementer er følgende:

• Præsentere udlandsophold som investering i fremtidig karrieremulighed, frem for hidtidig fokus på den personlige udvikling og den horisontudvidende oplevelse.
• Tættere samarbejde med de faglige miljøer på Danmarks Tekniske Universitet om motivation af studerende samt udvælgelse af egnede partneruniversiteter afhængigt af studieretningen/kursusudbud.
• En variation af tilbud fra universiteter, hvor man kan være ’eneste DTU’er på stedet’ til ’pakkeløsninger’, hvor en større gruppe tager af sted sammen, hvorved de svagere studerende kan få opbakning af gruppen.
• En større opmærksomhed på, at udlandsopholdet også kan tilrettelægges midt i studietiden, ikke nødvendigvis udelukkende i det femte semester på BSc og det tredje semester på kandidat-delen.

DTU-studerende søger fortrinsvist studieophold i lande som USA, Australien, og England. Den økonomiske krise har påvirket disse landes univeristeter i retning af modtage flere betalende studerende fra udlandet. Udlandsstipendieordning kompenserer en del for denne situation, idet flere studerende kan rejse uafhængigt af aftalepladser. Omvendt hæmmer ordningen muligheden for aftaleudvidelse, idet flere universiteter i disse lande, især New Zealand og Australien betragter den danske ordning som en indtægtskilde.

Som yderligere tiltag til motivation af DTU-studerende til udlandsophold er iværksat en handlingsplan til bedre integration af Danmarks Tekniske Universitets danske og internationale studerende. Via blandede arbejdsgrupper og intromøder for udrejsende studerende får de danske studerende et mere positivt indtryk af de internationale studerende, og får selv lyst til at rejse ud.

Danmarks Tekniske Universitets strategi for rekruttering af internationale kandidatstuderende baseres på tre målsætninger:

1. Rekruttere fagligt dygtige studerende og -hvis ikke fra EU/EØS lande- betalingsdygtige studerende til DTU kandidatuddannelser;
2. Rekruttere studerende, der antages at ville arbejde i Danmark efter afsluttede studier og dermed understøtte DTU-relationer til industrien;
3. Sikre geografisk spredning blandt de rekrutterede studerende for at tilbyde Danmarks Tekniske Universitets danske studerende et indblik i globaliseringens effekt bredt forstået. .Som eksempel kan nævnes, at Danmarks Tekniske Universitet tildeler statsstipendier som hele og halve fripladser (’tuition fee wavers’), hvorved antallet af dygtige studerende og antallet af selvbetalende studerende øges. Den overvejende del (79 procent) af Danmarks Tekniske Universitets internationale kandidatstuderende kommer fra lande inden for EU, heraf rigtig mange nordiske studerende (20 procent), især fra Island.

Danmarks Tekniske Universitet understøtter aktivt Universitets- og Bygningsstyrelsens ’Study in Denmark”-initiativer i Kina og Tyskland og deltager i generelle overvejelser ved valg af fremtidige markedsfremstød. Ca. 20 procent af Danmarks Tekniske Universitets internationale kandidatstuderende har været på Danmarks Tekniske Universitet som udvekslings – eller sommeruniversitetsstuderende. De internationale kandidatstuderendes resultater følges nøje. De afviger ikke i kvalitet eller gennemførelsestid fra de danske studerendes resultater. En gennemsnitlig udvekslingstuderende studerende tager over 30 ECTS og opnår karakter, der er sammenlignelige med Danmarks Tekniske Universitets danske studerende.

Danmarks Tekniske Universitet modtager ikke ’freemovers’, idet universitetet kun modtager internationale studerende gennem de officielle udvekslingsaftaler.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på Danmarks Tekniske Universitet 676 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 561. Knap 15 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, er internationale studerende. Det er væsentligt flere end på universiteterne samlet set, hvor knap 8 procent af de studerende på en hel uddannelse er internationale, jf. tabel 4.2.1.

4.3 Danmarks Tekniske Universitets internationaliseringsarbejde

Handelshøjskolen i Københavns internationale samarbejder er beskrevet her:

I Danmarks Tekniske Universitets strategi 2008-2013 anføres, som en del af universitetets vision, at universitetet ser sig selv som ”globalt anerkendt og som et teknisk eliteuniversitet rodfæstet i Danmark, men internationalt i rækkevidde og standard”. Universitetet vedkender sig sin rolle som teknisk-naturvidenskabelig dynamo for det danske samfund og erkender samtidig, at universitetet kun løser sin opgave i en globaliseret konkurrencedrevet verden ved at kunne måle sig med internationalt førende tekniske universiteter, dvs. ved at være på eliteniveau.

Som led i Danmarks Tekniske Universitets strategi skal universitetet tilbyde uddannelser blandt andet i samarbejde med andre internationalt førende partneruniversiteter. Universitetets akademiske grader på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau skal have høj international standard og være blandt de højest ansete i Europa.

Universitetet skal indrette sine uddannelser og grader i en struktur efter Bologna- konventionen, således at de studerende får de bedste muligheder for at sammensætte uddannelsesforløb, herunder kandidatuddannelser, i et internationalt netværk af førende universiteter. Universitetet har opnået aftaler med mere anerkendte internationale universiteter, European Alliance, Nordic Five Tech og samarbejde med Resselear Polytechnic Institute.

Danmarks Tekniske Universitet oplever dog også nogle udfordringer i forbindelse med akkreditering af Erasmus Mundus samarbejdsuddannelser, et lille antal stipendier til ikke EU-studerende og vanskeligere forhold for internationale studerendes indrejse og ophold i Danmark.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejde

I tilsynsrapporten fra 2009 om Danmarks Tekniske Universitet blev det anført, at undervisningssproget på bacheloruddannelserne er dansk, hvorfor bacheloruddannelsen ikke har en betydelig andel af internationale bachelorstuderende, og heller ikke forventes at få det. De to-årige kandidatuddannelser udbydes derimod på engelsk, og uddannelserne henvender sig derfor i højere grad til internationale studerende end bacheloruddannelsen. Danmarks Tekniske Universitet markedsfører kandidatuddannelserne internationalt og forventer, at antallet af internationale kandidatstuderende på universitetet vil stige.

Arbejdet i European University Alliance har hidtil primært udmøntet sig i forskningssamarbejder bl.a inden for katalyse, combustion, nanotech og space technology. En større aktivitet er ph.d.-skolen inden for bæredygtig energi - European Graduate School in Sustainable Energy Technology (www.egs-energy.eu), hvor 50-60 ph.d.-studerende og forskere samarbejder og mødes hvert halve år i Summer og Winter Schools. På uddannelsessiden er der etableret 3 fælles hele kandidatuddannelser i Computational Mechanics, Physics and Nanotechnology samt Environmental Engineering. Derudover har der været administrativt samarbejde vedrørende studenterudveksling, innovation/tech trans, optag af internationale studerende og ph.d.-området.

Samarbejdet i Nordic Five Tech bygger overvejende på uddannelsesaktiviteter og løbende erfaringsudveksling inden for ledelsesmæssige og administrative områder. Af konkrete aktivitetsområder kan nævnes samarbejdet om de fællesnordiske kandidatuddannelser, kvalitetssikring samt innovation og entrepreneurskab. Alliancen har gennem et pilotprojekt i 2009-10 etableret et internt kvalitetssikringskoncept: ”N5T QA Exercise on Peer Evaluation of Master Programmes”, hvor i alt 6 kandidatuddannelser evaluerede hinanden. Projektet iværksættes nu som en fortløbende aktivitet i alliancen og danner blandt andet baggrund for konsortiedannelse til etablering af nye fællesnordiske kandidatuddannelser. Alliancen samarbejder endvidere om innovation og entrepreneurship, og der planlægges til sommer afholdelse af en N5T-sommerskole om entrepreneurskab. Alliancens education committee vil fremadrettet arbejde på at udfolde visionen om Nordic Five Tech som en udvidet campus for Danmarks Tekniske Universitets studerende.

Danmarks Tekniske Universitet ønsker at brede konceptet for de strategiske alliancer ud til andre fagområder og til at inkludere flere partnere i alliancen. I regi af Nordic Five Tech arbejder Danmarks Tekniske Universitet på etablering af en portefølje af fællesnordiske kandidatuddannelser. Alliancen udbyder to internationale kandidatuddannelser: Innovative Sustainable Energy Engineering (koordineret af KTH) og Nordic Master i Maritime Engineering, som koordineres af Danmarks Tekniske Universitet. Nordic Master i Maritime Engineering danner baggrund for et arbejde med at udvikle fælles modeller og procedurer for samarbejde om joint programmes, som ledes af Danmarks Tekniske Universitet.

Danmarks Tekniske Universitet har primo november fået tildelt midler fra Nordisk Ministerråd til etablering af en fællesnordisk kandidatuddannelse i miljø (eNviro5Tech) og Danmarks Tekniske Universitet deltager i en Erasmus Mundus uddannelse, NordSecMob, sammen med fire Nordic Five Tech partnere og Tartu university.

4.4 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitet havde i 2010 210 udgående studerende og 626 indgående studerende. Danmarks Tekniske Universitet har i 2010 oplevet en stigning i antallet af indrejsende studerende, samt en mindre stigning i antallet af udrejsende studerende.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har en meget fleksibel uddannelsesstruktur, som gør det muligt at planlægge et semester i udlandet uden at forlænge studiet. Danmarks Tekniske Universitet oplever ikke problemer med meritoverførsel.

Danmarks Tekniske Universitet har 230 udvekslings- og samarbejdsaftaler med universiteter i hele verden, fortrinsvis i Europa. Aftaleporteføljen revideres løbende, men mindst hvert andet år, og Danmarks Tekniske Universitet har således fokus på at studerende sendes på udvekslingsophold på universiteter med en vis kvalitet.

Danmarks Tekniske Universitet har et samarbejde i regi af to strategiske alliancer, European University Alliance of Science and Technology (med Technische Universtät München og TU Eindhoven) og Nordic Five Tech (Chalmers, KTH. Aalto University og NTNU). Der er inden for disse to alliancer oprettet fælles uddannelsesforløb (parallelforløb) og der sker samarbejde inden for ph.d.-uddannelse, på forskning samt på administrativt niveau og i forbindelse med en uddannelse i entrepeneurskab.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Danmarks Tekniske Universitets alliancer med udenlandske universiteter og forventer, at Danmarks Tekniske Universitet opnår et stort udbytte heraf. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på de samarbejdsaftaler, Danmarks Tekniske Universitet har med internationale universiteter og de kvalitetskrav, Danmarks Tekniske Universitet stiller her til.

Danmarks Tekniske Universitet står over for en stor udfordring i at øge antallet af udrejsende studerende, og Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet vil gøre en stor indsats for at gøre det lettere for sine studerende at rejse ud på meritgivende ophold og øge de studerendes interesse for studieophold og udbytte af ophold i udlandet. Det er styrelsens forventning, at Danmarks Tekniske Universitet hurtigt etablerer balance i udvekslingen af studerende.

5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet i 2010 forhøjede antallet af studiepladser med seks studerende på de ni ”ikke-våde-uddannelser” fra 60 til 66.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at det på grund af laboratoriearbejder er vanskeligt at øge optaget på de våde uddannelser, Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at der er ledige pladser på to af universitetets bachelorlinjer og på de fleste af Danmarks Tekniske Universitets diplomingeniørretninger.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet fra september 2011 udbyder en ny bachelorlinje i Bygningsdesign. Og diplomingeniøruddannelsen som Fødevareanalytiker udbydes igen i 2011. Uddannelsen blev udbudt første gang i 2010, men blev ikke oprettet på grund af for lille søgning. Danmarks Tekniske Universitet forventer en øget søgning til de to uddannelser på 60-70 personer i 2011.

Danmarks Tekniske Universitets arbejde for at øge søgningen til uddannelserne sker ved, at Danmarks Tekniske Universitet løbende udvikler sin markedsføring af uddannelserne. Markedsføringen sker gennem Åbent Hus, der gennemføres to gange om året for gymnasieelever og andre potentielle studerende Hertil kommer Danmarks Tekniske Universitets løbende tilbud til gymnasierne (besøg i ”Bioteket”, ”Nanoteket” og ”Matematikum” og ordningen ”Studerende for en dag”). Danmarks Tekniske Universitet har desuden en gymnasial fokusgruppe bestående af gymnasieelever, der ved to årlige møder inviteres til at give deres vurdering af markedsføringen af Danmarks Tekniske Universitets uddannelser.

Hvert år er der en gruppe studerende, der har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Danmarks Tekniske Universitet afviste i 2010 54 kvalificerede ansøgere, hvilket er et fald på 25 procent i forhold til 2009. Det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter faldt med 4 procent, svarende til 175 personer fra 2009 til 2010, jf. tabel 5.1.1.3.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Danmarks Tekniske Universitet i 2010 har haft et lille fald i antal optagne pr. 1/10 på 6 personer, svarende til et fald på 1 procent. I modsætning hertil har universiteterne samlet set haft en vækst på 11 procent i antallet af optagne.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Danmarks Tekniske Universitets optagelsestal efter 2. runde er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år også har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 720 studerende en kandidatuddannelse på Danmarks Tekniske Universitet. Dette er et fald på 11 procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2008, som er baseret på 2007 og 2008 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet er uændret i forhold til det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2016, hvorefter antallet af unge vil være nogenlunde konstant i en periode.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.540. Det er ca. 1.500 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. seks procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.750, svarende til en stigning på ca. 17 procent.

Hvis Danmarks Tekniske Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. seks procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Danmarks Tekniske Universitet på 74 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 1.299 studerende. De 74 studerende svarer til, at Danmarks Tekniske Universitet skal optage 15 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2008 viser, at 63 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 47 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse. Det betyder, at 75 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden – betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

Opfølgning på sidste års rapport vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen

I sidste års rapport noterede Universitets- og Bygningsstyrelsen, at Danmarks Tekniske Universitet primært ønskede at bidrage til 50 procent målsætningen ved øget optag på diplomingeniøruddannelsen. Universitetet ønskede af kvalitets- og kapacitetshensyn ikke at udvide optaget på bacheloruddannelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen påpegede på mødet, at det er en central politisk målsætning, som universiteterne alle har ansvar for at bidrage til. Det er positivt, at diplomingeniøruddannelsen bidrager til 50 procent målsætningen med et øget optag, men Universitets- og Bygningsstyrelsen så gerne, at Danmarks Tekniske Universitet også bidrog på andre områder.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen. Universitetet levede op til målet i udviklingskontrakten i både 2008 og 2009, jf. tabel 5.2.1.1. Danmarks Tekniske Universitet har i udviklingskontrakten for 2011 angivet, at universitetet i 2011 vil øge optaget til 814 studerende.

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske job til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Danmarks Tekniske Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis ligger der seks uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.

Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Danmarks Tekniske Universitet har 3 gule uddannelser. De gule uddannelser er uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, men der optages for få.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Danmarks Tekniske Universitets uddannelser er på nuværende tidspunkt udelukkende placeret i de grønne og gule felter. Én af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at overveje, hvordan samfundet generelt øger søgningen til de områder, der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer især på teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet 2009

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet uddanner kun inden for hovedområdet teknisk videnskab, jf. tabel 5.3.2.1. Ansøgere til Danmarks Tekniske Universitet har en optagelsessandsynlighed på niveau medgennemsnittet for alle universiteterne.

Ikke alle civilingeniøruddannelser/specialiseringer, har deres egen kode. I stedet er uddannelserne/specialiseringerne samlet under én kode. Derfor sættes beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel kode til gennemsnittet for civilingeniøruddannelser/specialiseringer på universitetet, som er 93,1 procent. Det er et midlertidigt problem, idet Danmarks Statistik er overgået til at oprettet en kode for hver uddannelse i takt med akkreditering af eksisterende uddannelser. Optagelsessandsynligheden er mulig at beregne på enkelt uddannelse, idet kilden er Den Koordinerede Tilmelding, som sondrer mellem alle uddannelser. Danmarks Tekniske Universitet har seks grønne uddannelser ud af i alt 10. Disse har en høj beskæftigelse, og hvor mange af ansøgerne optages, jf. tabel 5.3.2.3. De 4 øvrige uddannelser er gule. For disse uddannelser gælder, at de har en høj beskæftigelse, men at for få af ansøgerne optages.

Det skal bemærkes særligt for civilingeniøruddannelserne, at beskæftigelses- frekvensen for civilingeniøruddannelser, der ikke har en individuel registreringskode sættes til gennemsnittet for civilingeniøruddannelserne/specialiseringerne på universitetet, som er 93,1 procent. Dette er tilfældet for alle Danmarks Tekniske Universitets uddannelser, der er nævnt nedenfor.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Danmarks Tekniske Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Ni af uddannelserne har en beskæftigelsesfrekvens for alle 16-66-årige uddannet på Danmarks Tekniske Universitet, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 10 uddannelser.

I rapporten nævnes tre uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, hvor beskæftigelsesfrekvensen er høj og optagesandsynligheden er lav (gule uddannelser). Det er: Design/innovation, Tekno-led (omhandler planlægning, innovation og ledelse) samt bygge-anlæg. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet i 2009 styrkede området med oprettelse af en kandidatuddannelse i Bygningsdesign, og fra september 2011 udbyder Danmarks Tekniske Universitet desuden en bachelorlinje i Bygningsdesign. Universitetet oplyser, at uddannelsen inden for bygningsdesign særligt vil styrke optagelsessandsynligheden inden for byggeri og anlæg. Der forventes en øget søgning på 60-70 personer i 2011.

Udvikling af nye uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet foregår med inddragelse af erhvervslivet og potentielle aftagere af kandidaterne fra de nye uddannelser. Kontakten til erhvervslivet sker dels gennem Danmarks Tekniske Universitets overordnede aftagerpanel, som udtaler sig om alle nye uddannelsestiltag, og dels gennem de enkelte institutters Advisory Boards, som har detailkendskab til fagområdet, jf. nedenfor. Som eksempler herpå kan nævnes kandidatuddannelsen i farmateknologi (2009), bachelor- og kandidatuddannelsen i bygningsdesign (2009 og 2011) og en helt nye bachelor- og kandidatuddannelse i rumteknologi, som er i udviklingsfasen (og som sendes til akkreditering 1. juni 2011). Der forventes et optag på de nye uddannelser på 60-70 studerende i 2011.

Danmarks Tekniske Universitets kontakt og samarbejde med aftagerne består i, at der på hvert af universitetets institutter er etableret et Advisory Board bestående af nøglepersoner fra primært erhvervslivet og udvalgte offentlige institutioner. Danmarks Tekniske Universitet har endvidere etableret et fælles aftagerpanel for hele universitetet, der er sammensat af 1-2 medlemmer fra hvert af DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelet har til formål at drøfte spørgsmål om uddannelserne, herunder målsætning for uddannelserne, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser. Denne proces dokumenteres i forbindelse med den løbende akkreditering af uddannelserne. Danmarks Tekniske Universitet har generelt en stor kontaktflade i erhvervslivet, som udnyttes i forbindelse med diplomingeniørstuderendes praktik, bachelorprojekter og kandidatspecialer samt forskningssamarbejder.

5.4 Konklusion

På Danmarks Tekniske Universitet var den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger med udgangspunkt i 2007 lige under niveau med udvilklingen i søgningen på universiteterne samlet set. I 2008 og 2009 havde Danmarks Tekniske Universitet en mere positiv udvikling i søgningen end de øvrige universiteter. I 2010 har Danmarks Tekniske Universitet dog ikke oplevet den vækst i søgningen, der til sammenligning har været meget stor på de øvrige universiteter.

Danmarks Tekniske Universitet afviste i 2010 54 kvalificerede ansøgere, hvilket er et fald på 25 procent i forhold til 2009. Danmarks Tekniske Universitet havde i 2010 et lille fald i antal optagne pr. 1/10. I modsætning hertil har universiteterne samlet set haft en vækst på 11 procent i antallet af optagne.

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Alle Danmarks Tekniske Universitets uddannelser ligger inden for hovedområdet teknisk videnkab. Ansøgere til Danmarks Tekniske Universitet har en optagelsessandsynlighed på niveau med gennemsnittet for alle universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet fra september 2011 udbyder en ny bachelorlinje i bygningsdesign med 60 studiepladser. Med oprettelsen af uddannelsen i bygningsdesign på bachelor- og kandidatnivau ønsker Danmarks Tekniske Universitet styrke optagelsessandsynligheden på de uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden er lav.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet har en høj beskæftigelsesfrekvens på alle civilingeniøruddannelserne. Universitets- og Bygningsstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at modellen ikke kan skelne mellem de enkelte udddannelser på Danmarks Tekniske Universitets område. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet vil gøre en stor indsats for at øge optaget yderligere, specielt på de uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden er lav.

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d. uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d. uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d. evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark”(2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen i 2010 igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”. Rigsrevisionens undersøgelse forventes afsluttet til foråret 2011.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Ph.d.-skolen ved DTU Byg indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, som undersøges nærmere, som led i Rigsrevisionens undersøgelse.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget… Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

• DTU Informatik
• DTU Matematik
• DTU Fysik
• RISØ DTU
• DTU Systenbiologi
• DTU Kemi
• DTU Kemiteknik
• DTU Fotonik
• DTU Elektro
• DTU Space
• DTU Nanotech
• DTU Byg
• DTU Transport
• DTU Management
• DTU Mekanik
• DTU Systembiologi
• DTU Aqua
• DTU Fødevareinstituttet
• DTU Veterinærinstituttet
• DTU Miljø

Endvidere har Danmarks Tekniske Universitet oprettet fem ph.d.-programmer, som går på tværs af ph.d.-skolerne. Hvert ph.d.-program har et ph.d.-udvalg bestående af ph.d.-studerende og forskere fra universitetets institutter. Ph.d.-udvalgenes opgave er bl.a. at sikre det faglige niveau, og at den enkelte ph.d.-studerende har et sammenhængende studieforløb.

Det fremgår af Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010, at ”DTU tilpasser strukturen omkring ph.d.-uddannelsen ved at oprette en ph.d.-skole på hvert institut”. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at etablering af ph.d.-skoler svarende til institutterne sikrer en klar placering af ansvaret for aktiviteterne gennem universitetets enstrengede ledelsessestruktur, jf. nedenstående oversigt.

Danmarks Tekniske Universitet gennemfører årligt en række evalueringer af ph.d.- skolerne/institutterne ved universitetet. Evalueringerne er baseret på peer-review udført af internationalt anerkendte forskere.

Herudover indgår institutevalueringerne som et element i Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Af kontrakten fremgår følgende: ”Forskningens kvalitet: DTU vil gennemføre en international evaluering af 2-3 institutter pr. år baseret på principperne for peer-review og med flertal af internationale topforskere i panelet”. Et centralt element af evalueringen er ph.d.- uddannelsen ved ph.d.-skolen (som er lig instituttet).

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Danmarks Tekniske Universitet er faldet fra 2008 til 2009. Danmarks Tekniske Universitet opfyldte derfor ikke i 2009 sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1.

Denne udvikling efterfølger imidlertid en betydelig stigning i ph.d.-optaget på Danmarks Tekniske Universitet for perioden 2006 til 2008. I disse år havde universitetet et ph.d.-optag, der mere end opfyldte de målsatte tal for ph.d.-optaget.

På landsplan har der været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, herunder også fra 2008 til 2009, jf. tabel 6.2.2.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Danmarks Tekniske Universitet og på de øvrige universiteter fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.3.

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 1.004 ph.d.-studerende er indskrevet på Danmarks Tekniske Universitet, mod de oven for angivne 1.174 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader er faldet med 13 procent på Danmarks Tekniske Universitet i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.

I 2009 var der 392 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet. Det er en stigning på over 80 pct. siden 2007, hvor der var 214. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 33 pct. af det samlede antal ph.d. studerende på Danmarks Tekniske Universitet, mens de udgør 17 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

Principperne bag den nye opgørelsesmetode indebærer, at personer uden valide cpr- numre bliver medtaget. Danmarks Tekniske Universitet sondrer i sin egen opgørelse alene på statsborgerskabet, hvilket indebærer, at man så registrerer en gruppe som værende internationale studerende, selvom de måske ikke føler sig som sådanne. Danmarks Tekniske Universitets egne registreringer passer derfor ikke helt med Universitets- og Bygningsstyrelsens tal. Danmarks Tekniske Universitet registrerer en stigning i antallet af udenlandske ph.d. er fra 274 ph.d.-studerende i 2007 til 574 ph.d.-studerende i 2010. Det er en stigning på over 100 procent. Til sammenligning viser tal beregnet ud fra Universitets og Bygningsstyrelsens definition, at der er sket en vækst 214 internationale ph.d. studerende i 2007 til 392 internationale ph.d. studerende i 2009, som er en stigning på 83 procent.

Danmarks Tekniske Universitets fuldførelsesandel opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d. forløb er 81 procent, jf. tabel 6.2.6. Dette er væsentlig over den gennemsnitlige fuldførelsesandel på 65 procent, der gælder for alle forløb påbegyndt i 2004. Hovedområdesammensætningen af Danmarks Tekniske Universitets ph.d. aktivitet spiller en væsentlig rolle for universitetets gennemsnit. Således har Danmarks Tekniske Universitet ph.d.-aktivitet alene fuldførte i 2009, der ligger indenfor det tekniske område. Danmarks Tekniske Universitets andel af fuldførte er imidlertid også højere end det gennemsnit, der gælder for universiteternes fuldførte i 2009 på det tekniske område.

For Danmarks Tekniske Universitet gælder endvidere, at andelen af afbrudte forløb (bedømt 5 år efter opstart) er lidt lavere end gennemsnittet for det tekniske område målt på landsplan.

Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget, f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

For Danmarks Tekniske Universitet er den andel, som er anført som ”i gang” væsentlig lavere end landsandelen – også lavere end den landsandel, der gælder for teknisk videnskab alene.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er lavere på Danmarks Tekniske Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Ses der alene på teknisk videnskab har udviklingen over tid på landsplan vist en tendens til fald i fuldførelsestiden. For Danmarks Tekniske Universitet har udviklingen snarere været status quo. Slutstatus gældende de fuldførte i 2009 er, at disse målt på landsplan inden for teknisk videnskab har en lidt lavere fuldførelsestid end de fuldførte på Danmarks Tekniske Universitet.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d. studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet) godt 3 måneder, hvilket nogenlunde svarer til orlovsomfanget målt for universiteterne samlet.

Danmarks Tekniske Universitets gennemførselstid på teknisk videnskab er lidt længere (4,0 studieår) end gennemførslen på teknisk videnskab på alle universiteter (3,7 studieår). For sundhedsvidenskab ligger Danmarks Tekniske Universitets gennemførsel dog en anelse under gennemsnittet.

Danmarks Tekniske Universitet arbejder for at forbedre gennemførelsen, og Danmarks Tekniske Universitet har indført en obligatorisk samtale for alle ph.d. studerende efter 1 års studium med instituttets VIP medlem af ph.d.-udvalget. Nogle institutter har indført samtaler, når halvårsrapporten afleveres. Under samtalen kommer man ind på gode og dårlige ting under studiet, og det er intentionen med samtalen, at mindre problemer ryddes af vejen, inden de bliver så store, at de er uoverstigelige. De erfaringer, som kommer ud af disse samtaler, opsamles på fællesmøder for ph.d. udvalgene.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at da gennemførelsen i forvejen er høj, vil det ikke være muligt at forbedre den væsentligt. Der vil altid være studerende, for hvem en ph.d.-uddannelse var et forkert valg. Danmarks Tekniske Universitet ser det som sin opgave, at disse studerende ikke bruger unødigt lang tid på studiet, inden beslutningen om at stoppe i givet fald tages.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at dansk erhvervsliv i perioder med lav arbejdsløshed har tilbudt Danmarks Tekniske Universitets ph.d.-studerende lønninger, som ligger væsentligt over det, Danmarks Tekniske Universitet kan tilbyde. Danmarks Tekniske Universitet mener, at det er baggrunden for, at nogle ph.d.-studerende vælger at forlade ph.d.-studiet.

6.3 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitet har ved udgangen af 2010 godkendt 423 ph.d.- studerende til optagelse i 2010 og har realiseret målet for ph.d. optaget i udviklingskontrakten i 2010. I 2009 lå Danmarks Tekniske Universitet under målet for antallet af ph.d.-studerende, idet universitetet dog opfyldte det samlede mål for ph.d. optag for perioden 2007-2009.

Danmarks Tekniske Universitet gennemfører årligt en række evalueringer af institutterne ved universitetet. Et centralt element af evalueringen er ph.d.-uddannelsen ved ph.d.-skolen.

Danmarks Tekniske Universitet arbejder for at forbedre gennemførelsen gennem en obligatorisk samtale for alle ph.d.-studerende efter 1 års studium. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at det ikke være muligt, at forbedre gennemførelsen væsentligt, da gennemførelsen i forvejen er høj. Danmarks Tekniske Universitet mener, at der altid vil være studerende, for hvem en ph.d.-uddannelse var et forkert valg. Danmarks Tekniske Universitet ser det som sin opgave, at disse studerende ikke bruger unødigt lang tid på studiet, inden beslutningen tages.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet i 2010 har opfyldt målet for ph.d. optaget. Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Danmarks Tekniske Universitets ph.d.- skoler, herunder hvorvidt de enkelte skoler er tilstrækkeligt store og betydningen af, at ph.d. skolerne er sammenfaldende med institutterne. Universitets og Bygningsstyrelsen vil ligeledes følge evalueringen og kvalitetssikringen af ph.d.- skolerne under denne struktur.

7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Samspillet mellem Danmarks Tekniske Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi

Danmarks Tekniske Universitet har placeret sine hovedaktiviteter på universitetets hovedcampus i en landskabelig kontekst 3 km fra Lyngby centrum. Byggeriet består af store, monofunktionelle bygninger. De fleste studerende og ansatte er afhængige af bil eller busforbindelse til Lyngby.

Danmarks Tekniske Universitet har særligt fokus på at skabe tekniske faciliteter eller vidensmiljøer, som forskere vil rejse langt for at bruge. Dette knytter sig til universitetets mål om at være et teknisk universitet i absolut international topklasse.

Aktuelt planlægger Danmarks Tekniske Universitet en markant relokalisering af sine aktiviteter resulterende i:

• En styrkelse af DTU Lyngby Campus som universitetets største og centrale campus for studerende, forskning, innovation og myndighedsbetjening.
• Fastholdelse af DTU Risø Campus som nationallaboratorium for bæredygtig energi.
• Udvikling af DTU Århus Campus som vestdansk centrum for særlige veterinære forskningsaktiviteter (bl.a. fiskesygdomme), innovationsaktiviteter (bl.a. vindmølleindustri), efteruddannelsesaktiviteter og uddannelsesinitiativer i synergi med Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet med henblik på øget rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

Relokaliseringerne skal sikre, at universitetet får den fulde effekt af sammenlægningerne i 2007, herunder at tidligere sektorforskningsmiljøer bliver tilknyttet undervisning.

Danmarks Tekniske Universitets strategi fastslår, at Danmarks Tekniske Universitet skal kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter. Derfor indeholder Danmarks Tekniske Universitets campusplan en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. Danmarks Tekniske Universitet lægger ligeledes afgørende vægt på at give uddannelserne et eksperimentelt og innovationsfremmende indhold. Derfor indeholder Danmarks Tekniske Universitets campusplan en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau.

Danmarks Tekniske Universitet vil styrke life-science som en stadigt voksende del af det særligt ingeniørrelevante teknisk-naturvidenskabelige område. Derfor indeholder Danmarks Tekniske Universitets strategiske campusplan en særlig styrkelse af den nye ingeniørfaglighed bio-engineering gennem etablering af et bio-engineering center på DTU Lyngby Campus.

Endelig opfatter Danmarks Tekniske Universitet kvaliteten af universitetets campi som et afgørende element for opnåelsen af universitetets mål. Derfor prioriterer Danmarks Tekniske Universitet at etablere smukke og funktionelle campi med et synligt og alsidigt socialt, kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv.

Danmarks Tekniske Universitet arbejder målrettet på at udvikle uddannelserne med stadig nye krav til bygninger og faciliteter til følge. De nye uddannelser Bygningsdesign og Design og Innovation baseres begge på atelier-undervisning, hvilket medfører særlige bygningsmæssige behov, og diplomingeniør-uddannelserne gennemføres efter CDIO (Conceive, Design, Implement and Operate) principper, hvor der hele tiden vekselvirkes mellem teori og praksis, hvilket stiller særlige værkstedsbehov.

Danmarks Tekniske Universitet understøtter, at forskningen på Risø indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus. Eksempler herpå er udviklingen af de to kandidatuddannelser Sustainable Energy og Pharma Technology. For begge uddannelser gælder, at Risø DTU har indgået i de tværdisciplinære arbejdsgrupper, som har udviklet uddannelserne. På begge uddannelser er der udviklet nye kurser, som Risø DTU er ansvarlig for.

7.1.2 Laboratoriemidler

Laboratorier under SEA ordningen knyttet til myndighedsbetjening – herunder Risø – under Danmarks Tekniske Universitet er vurderet i forbindelse med UNIlab- undersøgelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen afventer fortsat Danmarks Tekniske Universitets plan for brugen af laboratoriebevillingerne på Risø.

Aktuelt arbejder Universitets- og Bygningsstyrelsen på et aktstykke, der skal muliggøre, at Danmarks Tekniske Universitet kan overføre laboratoriebevillingerne fra de bygninger, som universitetet fraflytter, til universitetets campus i Lyngby.

7.1.3 Synergi og flere funktioner på campus

Forskerparken Scion DTU A/S lejer sig ind i Danmarks Tekniske Universitets bygninger, hvor den kan udnytte fordelene ved at være tæt på forskerne. Forskerparkens virksomheder sætter deres præg på universitetets faciliteter direkte gennem samarbejdet i forskningsprojekter og innovationskonsortier, i forbindelse med hvilke der opbygges særlige forskningsfaciliteter som f.eks. Danchip og Nanoskopicentret.

En del af de studerende bor i kollegier på og omkring campus, mens andre pendler til f.eks. København. Der er få fritidstilbud i området, men til gengæld et voksende antal muligheder for studiejobs hos de virksomheder, der lejer sig ind i området.

Campusloven forventes ikke at forandre Danmarks Tekniske Universitets muligheder væsentligt. Danmarks Tekniske Universitet indgår dog i samarbejde med Københavns Universitet om at udnytte den nye Campuslov, blandt andet ved at undersøge mulighederne for at etablere attraktive gæsteforskerboliger.

Danmarks Tekniske Universitet bygger i 2011 for fondsmidler nye gæsteforskerboliger i Hjortekær.

For at gøre DTU Lyngby Campus til et af verdens mest attraktive studiemiljøer vil Danmarks Tekniske Universitet etablere en række byggerier og faciliteter til styrkelse af det nære campusmiljø. Som led i denne udvikling har Danmarks Tekniske Universitet siden selvejet i 2001 bl.a. udvidet det internationale kollegium Campus Village med 90 pladser, og der er etableret to andelskollegier med 149 lejligheder på DTU Lyngby Campus. Udvidelsen af Campus Village (som fortsat er et midlertidigt byggeri, indtil Danmarks Tekniske Universitet får tilvejebragt finansiering til at opføre et permanent internationalt kollegium) har været en behovsstyret akutløsning, idet alle boliger permanent er udlejet og dermed selvfinansieret via lejeindtægterne fra de internationale studenter, der dækker lejen af de midlertidige beboelsespavilloner, og de tilknyttede driftsomkostninger. For så vidt angår andelskollegierne er dette et helt privat bygherre initiativ, hvortil Danmarks Tekniske Universitet udlejer en grund, hvor såvel den nødvendige investeringskapital såvel som køb og salg af andelsbeviser foregår privat.

Danmarks Tekniske Universitet vil fortsætte udviklingen af campuslivet, og Danmarks Tekniske Universitet planlægger bl.a. byggeri af et nyt studenterhus, tilpasning af landskabet og trafikale forhold og etablering af internationalt kollegium og idrætsfaciliteter – de sidstnævnte gerne i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.

Danmarks Tekniske Universitet har en række igangværende projekter som understøtter campuslivet:

• Ny bygning B324 til undervisning og institutter.
• 500 nyrenoverede læsepladser i B101 bibliotek
• Nyrenoverede og innovativt indrettede auditorier i B421
• Ny kantine B342.

Disse igangværende projekter medvirker til bygningsmæssigt at understøtte et eventuelt øget optag i de kommende år.

Danmarks Tekniske Universitet har desuden en række planlagte projekter, som forventes at understøtte campuslivet:

• Renovering af B116 auditorier og læringsmiljøer
• Nye undervisningslaboratorier til kemi
• Studenterfaciliteter i forbindelse med det bio-engineering center, som etableres i forbindelse med samlokaliseringen af DTU Fødevareinstituttet, DTU Aqua og DTU Veterinærinstituttet i Lyngby.

7.1.4 Universitetets position i by og region

Danmarks Tekniske Universitet har et godt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om den planlægningsmæssige ramme for udviklingen af universitetets Lyngby Campus.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har udarbejdet en arkitektonisk plan for campusudviklingen på DTU Lyngby Campus, som indeholder en ambitiøs holding til udvikling af et stadig mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt campus.

Planen integrerer forskerpark, studenter- og gæsteboliger og muligheden for serviceerhverv på DTU Lyngby Campus. Der er nyligt etableret en dagligvarebutik på DTU Lyngby Campus.

Universitetet oplyser, at planen tilsigter, at DTU Lyngby Campus skal vedblive at være en smuk og funktionel campus, der kombinerer forstadens grønne karakter og gode plads med byens karakter af blandede specialiserede funktioner til universitetets brugere: Studie- og forskningsmiljøer, kollegier, erhvervsliv og servicefunktioner.

Den arkitektoniske plan danner grundlag for en ny lokalplan, som sendes i høring i april 2011, og som forventes vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommune. Lokalplanrevisionen tilsigter at muliggøre en fortætning af bygningsmassen ved at tillade højere bygniger og en friere facadeudformning end i dag. Dermed bliver det muligt at fastholde DTU Lyngby Campus’ grønne karakter og eksisterende arkitektoniske kvaliteter samtidig med en større udbygning.

I forbindelse med udarbejdelse af den nye lokalplan for DTU Lyngby Campus samarbejder Danmarks Tekniske Universitet med Lyngby-Taarbæk Kommune om at tiltrække en kommende letbane langs Ring 3.

Danmarks Tekniske Universitet er løbende i dialog med Movia om busbetjeningen af DTU Lyngby Campus.

Danmarks Tekniske Universitet stiller sine arealer til rådighed for større arrangementer som f.eks. Sjælsø Rundt motionscykelløbet, Eremitageløbet og VM i landevejscykling i 2011.

7.2 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitets strategi fastslår, at Danmarks Tekniske Universitet skal kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetets campusplan indeholder en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. Campusplanen indeholder endvidere en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau.

Danmarks Tekniske Universitet vil styrke life-science som en stadigt voksende del af det særligt ingeniørrelevante teknisk-naturvidenskabelige område. Derfor indeholder universitetets campusplan en særlig styrkelse af den nye ingeniørfaglighed bio- engineering gennem etablering af et bio-engineering center på DTU Lyngby Campus.

Danmarks Tekniske Universitet opfatter kvaliteten af universitetets campi som afgørende elementer for opnåelsen af universitetets mål. Derfor prioriterer Danmarks Tekniske Universitet at etablere smukke og funktionelle campi med et synligt og alsidigt socialt, kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv.

Danmarks Tekniske Universitet understøtter, at forskningen på Risø DTU indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus.

Det er Danmarks Tekniske Universitets vurdering, at campusloven ikke forventes at forandre universitetets muligheder væsentligt. Danmarks Tekniske Universitet indgår dog i samarbejde med Københavns Universitet om at udnytte den nye campuslov.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har udarbejdet en arkitektonisk plan for campusudviklingen på DTU Lyngby Campus, som indeholder en ambitiøs holdning til udvikling af et stadig mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig campus.

Den arkitektoniske plan danner grundlag for en ny lokalplan, som sndes i høring i april 2011 og forventes vedtaget af Lyngby Tårbæk Kommune i slutningen af 2011. Lokalplanrevisionen tilsigter at muliggøre en fortætning af bygningsmassen ved at tillade højere bygninger og en friere facadeudformning end i dag. Derved bliver det muligt at fastholde DTU Lyngby Campus’s grønne karakter og eksisterende arkitektoniske kvaliteter samtidig med en større udbygning.

Danmarks Tekniske Universitet finder, at universitetets position som regionalt centrum vil kunne styrkes ved:

• Tiltrækning af en kommende letbane langs Ring 3 i samarbejde med Lyngby- Taarbæk Kommune.
• Lyngby-Taarbæk Kommunes nye strategi ”Lyngby som Vidensby”.
• Fondsstøtte til internationalt kollegium.
• Udnyttelse af eventuelle udvidelsesmuligheder på nabogrunde.
• Opnåelsen af friere planlægningsmuligheder, jf. lokalplandrøftelsen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet arbejder strategisk med den fysiske planlægning. Styrelsen finder det væsentligt, at universitetet med igangværende projekter medvirker til at understøtte et eventuelt øget optag i de kommende år, og at forskningen på Risø DTU indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus.

7.3 Synergi og flere funktioner

Attraktivt miljø og mødesteder

Syddansk Universitet opgraderer løbende det fysiske studiemiljø og har generelt et højt niveau mht. kunst og møbler i alle bygninger. Pt. fokuserer de på at ombygge gangarealer og biblioteker til at understøtte gruppe- og studiearbejde.

I det løbende arbejde med at tilpasse eksisterende og planlægge nye bygninger indgår overvejelser om det pågældende bygningsanlægs fremtidssikring. I dette planlægningsarbejde inddrages brugere, Universitets- og Bygningsstyrelsens udviklingsafdeling såvel som eksterne eksperter.

• I flere studier indgår forløb med problemorienteret projektarbejde (PBL). Det har betydet, at der i nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for grupper omfattende alle de studerende i et område. Andre studiemiljøer har behov for studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet. Andre områder igen ser sig bedst tilgodeset med tilbud om studiezoner placeret i den store bygning: bibliotek, på læsesale, i lommer, i kantiner eller i sofagrupper.
• Opmærksomheden på det projektorienterede studie har også givet anledning til udvikling af to projektrum for hold. Der er tale om to større lokaler (70 – 100 m2), hvor flere grupper (6-10) dels kan arbejde gruppevis, dels med støtte fra interaktive redskaber, kan interagere med de andre grupper. Disse lokaler indgår i byggeri, der forventes klar efteråret 2011.
• I forbindelse med bygningernes drift og opgradering inddrages de studerende løbende gennem Syddansk Universitets studie- og undervisningsmiljøundersøgelse. Bl.a. forslag om inddragelse af de nære udendørsarealer, som vil blive forsøgt udført i den kommende tid.

Campus lov – flere funktioner

Institut for Idræt og Biomekanik er nationalt førende inden for begrebet, Active living, dvs. integration af kropslig udfoldelse i dagligdagen. Syddansk Universitet har projekteret en bygning dedikeret til dette emne, ligesom der planlægges anlæg af en større offentlig park, hvor active living vil blive demonstreret. Det er planen, at andre af universitets fagområder vil blive illustreret i form af park- og haveanlæg. Således apotekerhaven, amfiscenen til koncerter og poetry slam, naturvidenskabelige og religiøse fænomener. Nyt OUH er allerede involveret i overvejelserne omkring active living med henblik på genoptræning af patienter. Der er på Campus overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger.

På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund. Selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. Desuden rummer bygningsanlægget en velfungerende forskerpark.

I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling. Med opførelsen af dette vil universitetet have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. Bygningen vil desuden have større nærhed til banegården og de rekreative kvaliteter, der ligger ved åen, havnen og bymidten.

I Slagelse har Syddansk Universitet netop indrettet en ny afdeling på banegården. Derved er opnået stor synlighed, bedre lokaler og høj tilgængelighed for hele regionen.

7.4 Universitetets position i by og region

Syddansk Universitet har netop aftalt med Universitets- og Bygningsstyrelsen at lave en ”designmanual” for Odense Campus. Det skal ses som en forpligtende aftale med kommunen, der kan gøre det lettere at lave længerevarende planløsninger. Konkret bruges den til at regulere den fysiske udformning af campus, og er den første af slagsen for et dansk universitet.

Odense Kommunes Kommuneplan beskriver, at Odense fortsat skal være en attraktiv uddannelsesby, som er internationalt kendt for at tilbyde individuelle uddannelsesløsninger, et attraktivt bymiljø og gode beskæftigelsesmuligheder for studerende og færdiguddannede. De ser sig selv som en legende by, hvor leg og læring er et gennemgående tema, der kan aflæses konkret i de aktiviteter, der finder sted blandt andet på uddannelsesinstitutionerne.

Kommunen ønsker samtidig at etablere flere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og lign. i bymidten. I Odense virker universitet sammen med Nyt Odense Universitetshospital, forskerpark og Odense Kommune som en betydelig vidensgenerator. Beliggenheden med to busruter og nær motorvejen gør stedet velforbundet med resten af Danmark. Der er planlagt etablering af en letbane fra centrum til området. Letbanen vil have sin rute ned midt gennem universitetsområdet.

Universitets afdelinger i den Syddanske Region har en vigtig lokal funktion som udbyder af videregående uddannelser. Det betyder, at flere unge i en årgang påbegynder en videregående uddannelse. De tre af fem afdelinger ligger umiddelbart ved jernbanen og overordnet vejnet.

7.5 Bæredygtighed

Syddansk Universitet gennemfører en energimærkning i 2010/2011. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under Energimærkningsordningen (EMO).

ESCO-projekt er ligeledes igangsat. ESCO-partnerskaber er energipartnerskaber med private ESCO-partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO-firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.

Syddansk Universitet deltager i Universitets- og Bygningsstyrelsens arbejde om energieffektivisering. Universitet har gennemført en Klimadag med fokus på, hvorledes universitets ansatte og studerende kan inddrages i arbejdet med energioptimering.

Universitets fokus på energioptimering har betydet, at der er realiseret et fald i det samlede energiforbrug samtidig med, at arealerne er vokset.

7.6 Konklusion

Syddansk Universitet har aktiviteter i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse, København og Odense. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense. Der skal her bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. I Slagelse er Syddansk Universitet flyttet til Sdr. Stationsvej ved jernbanen. Syddansk Universitet arbejder på at øge aktiviteterne i campusbyerne gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

Syddansk Universitet vil bygningsmæssigt kunne håndtere et øget optag, ved at universitetet har fokus på, at der skal være tilstrækkeligt antal undervisningslokaler. Syddansk Universitet vil desuden løbende udvide bygningsmassen, og Syddansk Universitet vil etablere en central lokaleplanlægning understøttet af elektronisk lokalestyring samt eventuelt udvide åbningstiden, for at sikre en høj udnyttelse af lokalerne.

Syddansk Universitet arbejder med integration af problemorienteret projektarbejde (PBL) i byggeriet. I nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for hold, studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet samt studiezoner placeret centralt på bibliotek, læsesale mv.

Syddansk Universitet har på Campus i Odense overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger. På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund, og selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling, der vil have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. I Slagelse har Syddansk Universitet indrettet en ny afdeling ved banegården, der derved har opnået stor synlighed og høj tilgængelighed for hele regionen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Syddansk Universitets strategi i forhold til regional tilstedeværelse på det fysiske område og integration med bymiljøerne er sammenhængende og gennemført på et højt kvalitetsniveau. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil se frem til at se de forventede positive konsekvenser af disse tiltag. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Syddansk Universitets arbejde med at sikre et bygningsmæssigt fundament for et øget optag ved at øge bygningsmassen samt sikre en høj udnyttelse af lokalerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har et særdeles godt samarbejde med Syddansk Universitet om alle aspekter af den fysiske planlægning.

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Danmarks Tekniske Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

Danmarks Tekniske Universitets strategi for 2008-2013 opererer med forskellige niveauer: Mission, vision, strategiske mål, værdier, organisation og strategisk plan. På flere af disse niveauer fremhæves samspillet med det omgivende samfund.

Danmarks Tekniske Universitets mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.

Det er en del af Danmarks Tekniske Universitets vision at være kendt for aktiv og nær interaktion mellem universitetet og det omgivende samfund. Universitetet vil opbygge en eliteprofil ved at bl.a. at opdyrke et åbent samarbejde med private industrivirksomheder og andre erhvervsforetagender.

Danmarks Tekniske Universitet har ikke et strategisk mål, som fokuserer snævert på samarbejde med erhvervslivet om uddannelserne. Men universitetet har et mål om at ekspandere og optimere sit sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt drift af forskerparker.

Samtidig er det et strategisk mål for Danmarks Tekniske Universitet at tilbyde et bredt dækkende efter- og videreuddannelsesprogram, der skal formidle den nyeste teknisk- naturvidenskabelige viden og know-how til virksomheder, erhvervssektorer, professioner og enkeltpersoner.

På den baggrund er det bl.a. universitetets strategiske plan at indgå forpligtende aftaler med forskningstunge erhvervsvirksomheder med henblik på videnudveksling og værdiskabelse.

Danmarks Tekniske Universitet vil samtidig udbyde fremtidsholdbare ingeniøruddannelser, der imødeser erhvervslivets fremadrettede behov, og i øvrigt tilbyde uddannelse, hvor universitetets kompetencer er efterspurgt af det omgivende samfund.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for omfanget af undervisning i iværksætteri, målt i ECTS-point. Det fremgår af tabel 8.1.2.1, at Danmarks Tekniske Universitet i 2009 – i modsætning til i 2008 – har opfyldt dette mål. De 1.245 ECTS-point i 2009 er fordelt på undervisning inden for områderne ”Viden og innovation i netværk” (255 point), ”Virksomhedsstart” (440 point) og ”Innovation i produktudvikling” (550 point).

8.1.3 Karrierecenter, Student Sponsorship Program og andre initiativer

Danmarks Tekniske Universitets karrierecenter vejleder studerende, som gerne vil samarbejde med virksomheder om praktik eller projektforløb.

Karrierecenteret gennemfører hvert semester temamøder, hvor virksomheder og studerende kan møde hinanden i et mindre forum (ca. 30 studerende pr. gang). Karrierecentret samarbejder også med De Studerendes Erhvervskontakt, DSE. Forud for den årlige DSE-messe holder Karrierecentret to frokostmøder om at møde virksomhederne optimalt på karrieremessen (et på dansk, et på engelsk). Karrierecenteret har hvert år en stand på DSE-messen, hvor de studerende kan få råd og vejledning om CV-skrivning.

Derudover har Danmarks Tekniske Universitet bl.a. et ”Student Sponsorship Program” målrettet internationale studerende på kandidatuddannelsen. Programmet indeholder en række elementer, der sikrer sammenhæng mellem de konkrete kompetencer, som den studerende får på uddannelsen, og som virksomhederne efterspørger.

Danmarks Tekniske Universitet har gennem flere år systematisk udbudt sommerskoleprogrammer.

Et halvt års praktik er obligatorisk på Danmarks Tekniske Universitets diplomingeniøruddannelser, mens det ikke på civilingeniøruddannelsen er muligt at få merit for praktikophold i erhvervsvirksomheder, idet der dog foregår et stort samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og erhvervslivet på undervisningsområdet, og mange kurser har erhvervsfolk som gæsteforelæsere mv.

I mange tilfælde skriver de diplomingeniørstuderende deres afsluttende projekt i samarbejde med den virksomhed, hvor de var i praktik. 53 procent af afgangsprojekterne på diplomingeniøruddannelserne udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Tallet er 27 procent for civilbachelorprojekter og 41 procent for kandidatspecialer. 18 procent af universitetets specialkurser udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. I løbet af sidste år deltog studerende fra Danmarks Tekniske Universitet i 296 praktikophold under diplomingeniøruddannelsen.

Danmarks Tekniske Universitet har endvidere udviklet en database til virksomhedsprojekter for alle universitetets studerende og praktikpladser til diplomingeniørstuderende. Basen indeholder projekter fra både erhvervslivet og fra Danmarks Tekniske Universitets forskere (one-stop-shopping set med studenterøjne), samtidig med at den giver virksomhederne mulighed for at søge praktikanter.

I relation til uddannelse og livslang læring er DTU Match mange små og mellemstore virksomheders adgang til forskningsbaseret viden på hele Danmarks Tekniske Universitet. DTU Match tilbyder personlig rådgivning, kontakt til den rette ekspert samt oversigt over Danmarks Tekniske Universitets tilbud inden for brugerdreven efteruddannelse og anden kompetenceudvikling.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Danmarks Tekniske Universitet er repræsenteret ved direktør for myndighedsbetjening og sektorudvikling Niels Aksel Nielsen. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet og Rektor Johan Roos, Handelshøjskolen i København. Danmarks Tekniske Universitet er også repræsenteret i den tilhørende embedsmandsgruppe.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer, som skal behandles i Vækstforum frem mod 2011. En række målsætninger er blevet defineret:

Uddannelse og arbejdskraftudbud:

• Gøre en indsats for at styrke overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet.
• Styrke samarbejdet om at få flere ph.d.er ud i erhvervslivet.
• Nedsætte en tænketank, der skal udvikle nye, konkrete initiativer på uddannelsesområdet.
• Fleksibel tilrettelæggelse af de videregående uddannelser med fokus på fleksible undervisningsformer og bedre overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer.
• Styrke samspil mellem uddannelse og erhverv.
• Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen.

Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder:

• Understøtte at ansatte og studerende starter egen virksomhed og bliver iværksættere, bl.a. gennem projekterne Spin-off og Next Generation.

Innovation og videnspredning:

• Styrket innovation i virksomhederne.

Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden 2008 haft et strategisk samarbejde. Partnerne har via samarbejdet fokuseret på øget hjemtag af EU-midler (bl.a. via etablering af fælles kontor i Bruxelles), samarbejde om at anvende de regionale operatører (Wonderful Copenhagen) til at tiltrække videnskabelige konferencer og samarbejde mellem HR-afdelingerne om udvikling af ”modtagelsespakker” målrettet udenlandske forskere.

I forbindelse med Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi inddrages Danmarks Tekniske Universitet som en væsentlig spiller som følge af universitetets rolle som dynamo for væksten i regionen.

Danmarks Tekniske Universitet har fremsendt to initiativ-forslag til Vækstforum Hovedstaden i 2010:

• Green Healthcare Copenhagen (i relation til opførelsen af nye superhospitaler).
• Innovativ Biotek med fokus på nye produktionsmetoder (biobrændstof og medicin).

Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København har modtaget tilsagn om støtte til at etablere Det Entrepreneurielle Universitet. Etableringen forudsætter medfinansiering fra Vækstforum Hovedstaden/EU’s socialfond.

8.2.2 Videns- og forskerparker

Danmarks Tekniske Universitet forsøger at udnytte samarbejdet på tværs af forskningsfelter og organisatoriske enheder til innovativ virksomhed. Dette understøttes af Danmarks Tekniske Universitets forskerparkaktiviteter gennem datterselskabet Scion DTU A/S, der er 100 procent ejet af universitetet. Desuden ejer Danmarks Tekniske Universitet venture-selskabet DTU Symbion Innovation A/S, der er målrettet finansiel støtte til teknologiske opstartsvirksomheder i etableringsfasen.

Scion DTU A/S ligger dels i Hørsholm og dels på Danmarks Tekniske Universitets Lyngby campus. Scion DTU A/S samarbejder med virksomheder, der specialiserer sig i bio-, nano- og miljøteknologi, medico, IT udvikling og andre high-tech sektorer.

Scion DTU A/S og Symbion A/S har oprettet og er ejere af Copenhagen Bio Science Park, COBIS A/S. COBIS blev indviet i november 2009, og de første virksomheder er flyttet ind. Danmarks Tekniske Universitet er herigennem medejer af COBIS A/S med en ejerandel på 50 procent.

Danmarks Tekniske Universitet deltager i COBIS Incubator programmet, der finansieres af Rådet for Teknologi og Innovation.

Ved udgangen af 2009 var der 177 virksomheder og organisationer i Scion DTU A/S’ bygninger i Hørsholm og Lyngby, hvoraf de 32 var nyindflyttede. Fokus på internationalisering har resulteret i, at 11 udenlandsk ejede virksomheder har valgt at flytte ind i forskerparken i 2009.

På det strategiske niveau er der regelmæssige møder mellem direktørerne for Danmarks Tekniske Universitets datterselskaber og universitetets direktionsansvarlige for området. På det operationelle niveau er der et løbende samarbejde. DSI/SEED udfører eksempelvis indledende markedsvurderinger af opfindelser fra Danmarks Tekniske Universitet og indgår i PoC Board. Scion DTU indgår bl.a. i Cleantech Cluster Copenhagen og Medico Innovation.

8.3 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet generelt har et godt samspil med erhvervslivet om dets uddannelser. Der er en positiv dialog med erhvervslivets organisationer, med virksomheder og med repræsentanter for erhvervslivet. Danmarks Tekniske Universitet prioriterer dialogen med erhvervslivet højt. Danmarks Tekniske Universitets forskere gennemfører ligeledes mange forskningssamarbejder med virksomheder.

Danmarks Tekniske Universitet vil i det kommende år styrke markedsføringen af innovationsdelen i alle uddannelserne. Struktureringen af diplomingeniøruddannelserne efter CDIO-konceptet (Conceive, Design, Implement, Operate) har netop fokus på at give ingeniørerne præcis de kompetencer, som er nødvendige for at omsætte ingeniørvidenskabelig teori til praksis i erhvervslivet. Dette koncept betyder en fornyet profilering af diplomingeniøruddannelserne.

I 2011 skal Danmarks Tekniske Universitet være vært for en international CDIO- konference. Heri forventes at indgå en konkurrence, hvor de studerende arbejder med virksomhedernes problemstillinger.

Danmarks Tekniske Universitet har i relation til det obligatoriske halve års praktik på universitetets diplomingeniøruddannelser oplevet den barriere i forhold til et styrket samarbejde med erhvervslivet, at det i det seneste år har været vanskeligt at finde praktikpladser i erhvervslivet. Universitetet vurderer, at virksomhedernes tilbageholdenhed på dette punkt kan tilskrives finanskrisen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet har et godt samspil med erhvervslivet på både uddannelses- og forskningsområdet, og at universitetet prioriterer dette område.

9. Universiteternes udgifter til administration

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration, herunder også universiteterne, jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”, hvori det er formuleret som en målsætning, at ”den [danske] offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”.

Universiteternes administrative udgifter afgrænses i det følgende til den ”klassiske” administration, dvs. udgifter til generel ledelse og administration samt servicefunktioner.

9.1. Baggrund

Universiteternes udgifter til administration opgøres årligt i Danske Universiteters statistiske beredskab. Derudover har området også været underlagt en analyse foretaget af McKinsey og Co. i 2009 (Universitetsanalysen). Opgørelserne viser følgende:

• Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab opgør universiteternes administrationsudgifter (generel ledelse og administration) til ca. 6 procent af deres samlede omsætning, og tillægges servicefunktioner udgør administrationsprocenten ca. 8,4 procent i 2009 (jf. pkt. 5 i DU’s statistiske beredskab). I 2007 og 2008 var den tilsvarende administrationsprocent 8,2 procent.
• McKinsey og Co.’s Universitetsanalyse fra 2009 viser, at udgifterne til administration i 2008 udgør ca. 17 procent af universiteternes omsætning. Der er ikke foretaget tilsvarende opgørelser for andre år. Udgifterne vurderes af McKinsey og Co som generelt høje sammenlignet med en række private virksomheder, ligesom der kunne identificeres en betydelig variation i ressourceforbruget universiteterne imellem.

De to opgørelser når således frem til meget forskellige størrelser på universiteternes udgifter til administration, hvilket er en af årsagerne til, at Videnskabsministeriet har fundet det nødvendigt at iværksætte en supplerende analyse af universiteternes udgifter til administration.

9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration

Videnskabsministeriet igangsatte i foråret 2010 en undersøgelse af universiteternes udgifter til administration. Regeringens fokus på effektivisering af de administrative udgifter betyder, at det er væsentligt, at der eksisterer et solidt grundlag for at opgøre og følge udviklingen i universiteternes udgifter til administration.

Den nye opgørelse af universiteternes udgifter til administration er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med faglig bistand fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). Resultatet af opgørelsen og analysen fremgår af PWC’s udkast til rapport (PWC-rapporten). Nedenfor er gengivet en række hovedkonklusioner fra rapporten.

PWC-rapporten er baseret på universiteternes regnskabsoplysninger, som fremgår af universiteternes årsrapporter, og som også anvendes i DU’s statistiske beredskab (pkt. 5). Disse udgifter er i PWC-rapporten suppleret med administrationsudgifter i tilknytning til:

• Bygningsforvaltning – generelt
• Det decentrale niveau (institutter/centre mv.)

Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og på det decentrale niveau. VTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PWC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Afgrænsningen af administrationsudgifter, er med tilføjelse af ovenstående elementer, herved bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i DU’s statistiske beredskab.

Derudover er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede udgifter til administration på seks hovedopgaver (generel ledelse, økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning, administrativ it og øvrige administrative opgaver).

Af tabel 9.2.1 fremgår det, at Danske Universiteters opgørelse af administrationsudgifterne udgør 1.548 mio. kr. i 2009. Disse administrationsudgifter suppleres i PWC-rapporten med udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning, svarende til ca. 238 mio. kr. og udgifter til administration på decentralt niveau, svarende til ca. 459 mio. kr. Herved udgør de samlede udgifter til administration i alt 2.245 mio. kr.

I tabel 9.2.1 er de samlede administrationsudgifter også fordelt på hovedopgaver. Det fremgår, at de fleste midler anvendes til generel ledelse, svarende til ca. 647 mio. kr. eller 29 procent af de samlede administrationsudgifter. Herefter følger udgifter til økonomiforvaltning og administrationsudgifter i tilknytning til øvrige administrative opgaver.

PWC konkluderer også, at administrationsprocenten på maksimalt 12 procent umiddelbart skal sammenlignes med de 17 procent i Universitetsanalysen, men at forskellen bl.a. skyldes, at det i Universitetsanalysen er forudsat, at VIP-medarbejdere anvender tid på generel administration, hvilket ikke er forudsat i PWC-analysen. Derudover er datagrundlaget i Universitetsanalysen bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed. F.eks. blev alle VIP-medarbejdere i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den tid, som de bruger på administrative opgaver. Det er PWC’s opfattelse, at forskellige metoder maksimalt kan forklare 2,5 procentpoint af afvigelsen. Herefter er der fortsat 2,5 procentpoint, som ikke kan forklares.

9.3. Konklusion

Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at en række opgørelser, herunder PWC- analysen, viser, at Danmarks Tekniske Universitet har de laveste administrationsudgifter blandt universiteterne, idet de opgøres til at være ca. 20-60 procent lavere end de øvrige universiteters.

Danmarks Tekniske Universitet har redegjort for administrationsudgifterne, blandt andet i et respons til McKinsey-undersøgelsen, og universitetet har ved flere indlæg i dagbladet Information gjort rede for, at betegnelsen ”administrationsudgifter” dækker over en række funktioner, der er uundværlige for teknisk forskning og uddannelse.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet til stadighed arbejder med at finde besparelser gennem interne effektiviseringer. I øjeblikket arbejdes der med en række interne effektiviseringsprojekter på økonomiområdet: E-handel, rejseafregningssystem og datawarehouse. Derudover indgår optimering af IT- anvendelsen i den løbende effektivisering.

I relation til at skabe generelt forbedret datagrundlag for administrationsudgifter, ligger udfordringen efter Danmarks Tekniske Universitets opfattelse i definitionerne og metodevalget, mens datagrundlaget for Danmarks Tekniske Universitets vedkommende enten foreligger eller forholdsvis enkelt vil kunne tilvejebringes.

Det er Danmarks Tekniske Universitets vurdering, at man er nødt til at gennemføre forholdsvis komplicerede ”activity based costing”-analyser, før der meningsfuldt kan siges noget om administrationsomkostninger og deres omfang, herunder betydning for kerneforretningsaktiviteter.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet i PWC-analysen har relativt lave administrationsudgifter målt som andel af omsætningen, og at universitetet angiver til stadighed at arbejde med at finde besparelser gennem interne effektiviseringsprojekter. Universitets- og Bygningsstyrelsen er endvidere enig med universitetet i, at man bør skelne mellem generel ledelse og administration og støtte til formål.

10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening

De fleste sektorforskningsinstitutioner blev i forbindelse med universitetssammenlægningerne i 2007 sammenlagt med universiteter. Siden sammenlægningerne har universiteterne leveret forskningsbaseret myndighedsbetjening til fagministerierne på baggrund af fireårsaftaler, hvor parterne fastsætter ydelser og priser.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening udføres af Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitet og IT- Universitetet udfører p.t. ikke forskningsbaseret myndighedsbetjening. Bevillingerne til forskningsbaseret myndighedsbetjening ligger fortsat hos fagministerierne.

10.1. Forskningsbaseret myndighedsbetjening på Danmarks Tekniske Universitet

Figur 10.1.1 viser de totale bevillinger til myndighedsbetjening på Danmarks Tekniske Universitet fra 2008 til 2014. Den lineære regressionslinje viser en faldende tendens i perioden.

Figur 10.1.1.: Udvikling i nettoudgiftsbevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening på Danmarks Tekniske Universitet 2008-2014, mio. kr. (2011-priser)

Forskningsbaseret myndighedsbetjening har været og er underlagt en række generelle besparelser herunder to-procentsbesparelser, indkøbsbesparelser m.m. På nogle områder har besparelserne givet anledning til bekymring hos Danmarks Tekniske Universitet i relation til det fremtidige beredskab.

Tabel 10.1.1 viser bevillingsudviklingen i totale tal samt indeks, hvor 2005 er sat til indeks 100. Tabellen viser, at de samlede bevillinger især falder fra 2007 til 2008, stabiliserer sig i 2009 og 2010 og falder igen i 2011.

Bevillinger fra alle fagministerier er faldende, jf. tabel 10.1.2. Den største bevilling, bevillingen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er faldende med ca. 10 procent fra 2008 til 2013. Bevillingerne fra Miljøministeriet og Transportministeriet er omtrent lige store og er ligeledes faldende med seks til syv procent henholdsvis fra 2010 til 2013 og fra 2008 til 2013.

Udfordringerne for de enkelte områder er forskellig, men generelt er det Danmarks Tekniske Universitets vurdering, at aktiviteterne nu er tilpasset i en sådan grad, at fremtidige yderligere reduktioner i aftalebevillinger vil fordre forhandling om omfanget af myndighedsbetjeningsopgaverne med fagministerierne. Samtidig fører vigende bevillinger til, at forskningsandelen af disse er faldende. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at der for et enkelt område (veterinærområdet) er et betydeligt misforhold mellem indtægter og forventede ydelser. Danmarks Tekniske Universitet samarbejder med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på at rationalisere driften markant.

10.2 Uddybning af retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening

De retningslinjer om forskningsbaseret myndighedsbetjening, som blev udarbejdet i samarbejde mellem ministerierne og under inddragelse af universiteterne, og som er dateret 18. december 2006 og med tilhørende bilagsnotater, har været anvendt aktivt af parterne i det daglige arbejde.

Videnskabsministeriet er blevet gjort bekendt med nogle områder af retningslinjerne, som med fordel kunne uddybes og udfoldes for derved at undgå misforståelser mellem parterne. Videnskabsministeriet har udarbejdet en uddybning af afsnit 5, 6, 9 og 10 i notat om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening.

Uddybningerne vedrører primært følgende fem problemstillinger:

1. Fireårsaftaleprincippet
2. Anvendelsen af varsler
3. Proceduren for valg af ny leverandør
4. Overflytning af bevillinger til andre myndighedsbetjeningsaktiviteter
5. Konkurrenceudsættelse og overflytning af bevillinger i løbet af aftaleperioden

Der blev afholdt møder om de uddybende retningslinjer med universiteterne og fagministerierne. Der var ikke væsentlige uenigheder om indholdet. De uddybende retningslinjer blev udsendt til endelig skriftlig høring i løbet af november 2010.

I relation til de uddybende retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening har Danmarks Tekniske Universitet afgivet høringssvar via Danske Universiteter pr. 23. november 2010, der i væsentlig grad afspejler universitetets oprindelige tekstforslag. Generelt ser universiteterne med tilfredshed på, at de uddybende retningslinjer opstiller bedre betingelser for forskningsbaseret myndighedsbetjening, især hvad angår princippet om gensidig sikkerhed for parterne gennem 4-årige aftaler samt præciseringen af anvendelsen af varsler i forbindelse med en eventuel konkurrenceudsættelse af eksisterende myndighedsopgaver i universitetsregi.

10.3 Fireårsaftaler med fagministerier

Danmarks Tekniske Universitet skal forhandle aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening for 2011-2014 i løbet af efteråret. Danmarks Tekniske Universitet har aftaler med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Transportministeriet.

Rigsrevisionen har i dens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009 vurderet, at aftalerne mellem fagministerier og universiteter generelt administreres betryggende.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at forhandlingen af aftaler med henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Transportministeriet forløber planmæssigt. Aftalen med Miljøministeriet blev underskrevet før jul 2010, og aftalerne med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Transportministeriet blev underskrivet primo 2011.

10.4 Samlokaliseringsplaner for DTU Veterinærinstituttet (Lindholm)

Danmarks Tekniske Universitet indledte i 2010 en proces rettet mod at udvikle en samlet strategisk campusplan for universitetet. I den forbindelse offentliggjorde Danmarks Tekniske Universitet i januar 2010, at universitetet indledte en proces for etablering af et beslutningsgrundlag for den fremtidige placering af Afdeling for Virologi, DTU Veterinærinstituttet, der ligger på Lindholm Ø i Stege Bugt.

I april 2010 offentliggjorde Danmarks Tekniske Universitet en principbeslutning om at samle DTU Veterinærinstituttet på Lyngby og Århus Campus, og derved om at søge at flytte aktiviteterne på Lindholm Ø til en anden lokalitet.

Videnskabsministeriet bad Danmarks Tekniske Universitet, i et brev af 27. september 2010, om at levere et bidrag om en grundig beskrivelse af de forudsætninger der ligger til grund for en eventuel beslutning om at flytte aktiviteterne på Lindholm Ø.

Vedrørende samlokaliseringsplanerne for DTU Veterinærinstituttet henviser Danmarks Tekniske Universitet til universitetets brev af 10. november 2010 til Videnskabsministeriet og dertil hørende redegørelse for sagsforløbet indtil nu.

På den baggrund vil Danmarks Tekniske Universitet gennemføre en bygningsprogrammering frem til maj 2011, hvis hensigt er optimal samlokalisering af DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet med forventede synergieffekter til følge, herunder design af rammerne for veterinærområdets fortsatte udvikling.

Danmarks Tekniske Universitet vurderer, at de planlagte geografiske ændringer vil føre til en ny, tilpasset forskningsinfrastruktur samt et fremtidssikret arbejdsgrundlag for DTU Veterinærinstituttet.

10.5 Mål i udviklingskontrakten for forskningsbaseret myndighedsbetjening

I Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 er opstillet fem mål for forskningsbaseret myndighedsbetjening, jf. tabel 10.5.1.

Danmarks Tekniske Universitet har overordnet opfyldt disse mål, jf. tabel 10.5.2.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, med henvisning til universitetets afrapportering over for universitetets bestyrelse pr. 22. november 2010, at universitetet generelt kan bekræfte at have opfyldt sine mål nr. 17-21 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening i udviklingskontrakten for 2008-2010. For så vidt angår målepunkt nr. 19 kan Danmarks Tekniske Universitet oplyse, at kontraktsummen for vundne udbud for internationale myndigheder i perioden 2007-2008 udviste en stigning fra 75,5 mio. kr. til 86,5 mio. kr. I 2009 udgjorde de internationale aftaler godt 114 mio. kr., mens kontraktsummen for 2010 endnu ikke er opgjort.

10.6 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for en række områder. Danmarks Tekniske Universitet oplever, at der generelt er stor tilfredshed blandt fagministerierne med universitetets ydelser.

Udfordringerne for de enkelte områder er forskellig, men generelt er det Danmarks Tekniske Universitets vurdering, at aktiviteterne nu er tilpasset i en sådan grad, at yderligere reduktioner i aftalebevillinger vil fordre forhandling om omfanget af myndighedsbetjeningsopgaverne med fagministerierne. Samtidig fører vigende bevillinger til, at forskningsandelen af disse er faldende.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at der for et enkelt område (veterinærområdet) er et betydeligt misforhold mellem indtægter og forventede ydelser, hvilket indebærer, at universitetet pt. opretholder aktiviteterne med anvendelse af universitetets basismidler. Danmarks Tekniske Universitet samarbejder med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på at rationalisere driften markant.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at der generelt er tilfredshed med Danmarks Tekniske Universitets forskningsbaserede myndighedsbetjening blandt fagministerierne, og at universitetet generelt kan bekræfte at have opfyldt sine mål for forskningsbaseret myndighedsbetjening i udviklingskontrakten for 2008-2010. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Danmarks Tekniske Universitets samarbejde med Fødevareministeriet om myndighedsbetjeningen på veterinærområdet.

11. Samlet konklusion

Overordnet tegner rapporten et billede af Danmarks Tekniske Universitet som et velfungerende universitet, der opfylder sine hovedmålsætninger. Danmarks Tekniske Universitet har et godt samspil med omverdenen, idet universitetets dimittender har en høj beskæftigelsesfrekvens, og idet universitetet har et godt samspil med erhvervslivet på forsknings- og innovationsområdet.

Status for Danmarks Tekniske Universitet er, at universitetetet i 2009 opnåede et resultat på 12,4 mio. kr., svarende til 0,3 procent af indtægterne, hvilket er et lidt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 1,6 mio. kr. Egenkapitalen er steget med ca. 12 mio. kr. fra 2.193,3 mio. kr. pr. 31. december 2008 til 2.205,7 mio. kr. pr. 31. december 2009.

På Danmarks Tekniske Universitet er 35,6 procent af de ansatte medarbejdere på adjunktniveau, hvilket er en højere andel end gennemsnittet for alle universiteter samlet set, som er ca. 25 procent. Andelen af professorer er under gennemsnittet. Andelen af kvinder i det videnskabelige personale er lavere end for alle universiteter samlet set. Fra 2009 til 2010 er der en stigning i andelen af kvinder på professorniveau, men et fald i andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau.

Antallet af studerende på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 7 procent i perioden 2007 – 2009. Tilgangen til bacheloruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet er steget 6 procent i perioden 2007-2009.

Andelen af studerende på Danmarks Tekniske Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 12 procent i 2007 til 15 procent i 2009. Danmarks Tekniske Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til næsten at have samme niveau for frafald som gennemsnittet for alle universiteter.

I alt har Danmarks Tekniske Universitet fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på to procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på otte procent.

På THE og Leiden Ranking ranglisterne er Danmarks Tekniske Universitet det bedst placerede danske universitet. På QS og ARWU ranglisterne er Danmarks Tekniske Universitet placeret som det tredjebedste danske universitet.

Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende, af årselever og af færdiguddannede på hele uddannelser fra 2008 til 2009. Til sammenligning har alle universiteterne som helhed oplevet et fald i antal årselever og en stigning i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser.

Danmarks Tekniske Universitets andel af sektorens samlede deltagerbetaling ved deltidsuddannelser er faldet fra ca. fire procent i 2005 til ca. to procent i 2009. Universitetets samlede deltagerbetaling faldt med over 20 procent fra ca. 10,2 mio. kr. i 2008 til knap 8 mio. kr. i 2009, efter at den var steget med 3,7 mio. kr fra 2006 til 2008.

I 2009 har Danmarks Tekniske Universitet udstedt 12 patenter, indgået 10 licenser og etableret to spinout-virksomheder. Danmarks Tekniske Universitet har endvidere indgået omtrent tre gange så mange juridisk bindende og gensidigt forpligtende aftaler om samarbejde med virksomheder i 2009 som målsat i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010.

Danmarks Tekniske Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden 2008 til 2010. Bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør 23 procent af Danmarks Tekniske Universitets samlede areal i 2010. Der pågår et arbejde med udfærdigelse af lejekontrakter for de bygninger, der er fulgt med de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner.

Vedrørende internationalisering af uddannelserne, havde Danmarks Tekniske Universitet i 2010 210 udgående studerende og 626 indgående studerende. Danmarks Tekniske Universitet har i 2010 oplevet en stigning i antallet af indrejsende studerende, samt en mindre stigning i antallet af udrejsende studerende.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har en meget fleksibel uddannelsesstruktur, som gør det muligt at planlægge et semester i udlandet uden at forlænge studiet. Danmarks Tekniske Universitet oplever ikke problemer med meritoverførsel.

Danmarks Tekniske Universitet har internationalt samarbejde i regi af to strategiske alliancer, European University Alliance of Science and Technology (med Technische Universtät München og TU Eindhoven) og Nordic Five Tech (Chalmers, KTH, Aalto University og NTNU). Der er inden for disse to alliancer oprettet fælles uddannelsesforløb (parallelforløb) og der sker samarbejde inden for ph.d.-uddannelse, på forskning samt på administrativt niveau og i forbindelse med en uddannelse i entrepeneurskab.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Danmarks Tekniske Universitets alliancer med udenlandske universiteter og forventer, at Danmarks Tekniske Universitet opnår et stort udbytte heraf. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på de samarbejdsaftaler, Danmarks Tekniske Universitet har med internationale universiteter og de kvalitetskrav, Danmarks Tekniske Universitet stiller her til. Danmarks Tekniske Universitet står overfor en stor udfordring i at øge antallet af udrejsende studerende, og Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet vil gøre en stor indsats for at gøre det lettere for sine studerende at rejse ud på meritgivende ophold og øge de studerendes interesse for studieophold og udbytte af ophold i udlandet. Det er styrelsens forventning, at Danmarks Tekniske Universitet hurtigt etablerer balance i udvekslingen af studerende. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udfordringen på dette område.

I forbindelse med fremtidens optag og uddannelser der matcher samfundets behov havde Danmarks Tekniske Universitet i 2008 og 2009 en mere positiv udvikling i søgningen end de øvrige universiteter. I 2010 havde Danmarks Tekniske Universitet dog ikke den vækst i søgningen, til sammenligning var søgningen meget stor på de øvrige universiteter i 2010.

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet uddanner kun inden for hovedområdet teknisk videnskab. Ansøgere til Danmarks Tekniske Universitet har en optagelsessandsynlighed på niveau med gennemsnittet for alle universiteterne.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet har en høj optagelsessandsynlighed på alle civilingeniøruddannelserne. Universitets- og Bygningsstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at modellen ikke kan skelne mellem de enkelte udddannelser på Danmarks Tekniske Universitets område. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet vil gøre en stor indsats for at øge optaget yderligere, specielt på de uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden er lav. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i optaget.

Indenfor kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag har Danmarks Tekniske Universitet realiseret målet for ph.d.-optaget i udviklingskontrakten i 2010. I 2009 lå Danmarks Tekniske Universitet under målet for antallet af optagne ph.d.-studerende, idet universitetet dog opfyldte det samlede mål for ph.d.-optag for perioden 2007-2009.

Danmarks Tekniske Universitet arbejder for at forbedre gennemførelsen gennem en obligatorisk samtale for alle ph.d.-studerende efter ét års studium. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at da gennemførelsen i forvejen er høj, vil det ikke være muligt at forbedre den væsentligt.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet i 2010 har opfyldt målet for ph.d. optaget. Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Danmarks Tekniske Universitets ph.d. skoler, herunder hvorvidt de enkelte skoler er tilstrækkeligt store og betydningen af at ph.d.-skolerne er sammenfaldende med institutterne. Universitets og Bygningsstyrelsen vil ligeledes følge kvalitetssikringen af ph.d.-skolerne under denne struktur.

Vedrørende strategisk fysisk planlægning oplyser Danmarks Tekniske Universitet, at universitetets campusplan indeholder en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. Campusplanen indeholder endvidere en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau.

Det er Danmarks Tekniske Universitets vurdering, at campusloven ikke forventes at forandre universitetets muligheder væsentligt. Danmarks Tekniske Universitet indgår dog i samarbejde med Københavns Universitet om at udnytte den nye campuslov.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet arbejder strategisk med den fysiske planlægning. Styrelsen finder det væsentligt, at universitetet med igangværende projekter medvirker til at understøtte et eventuelt øget optag i de kommende år, og at forskningen på Risø DTU indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus.

Angående samarbejde med erhvervslivet oplyser Danmarks Tekniske Universitet, at universitetet generelt har et godt samspil med erhvervslivet om dets uddannelser.

Danmarks Tekniske Universitets forskere gennemfører ligeledes mange forskningssamarbejder med virksomheder. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet i det kommende år vil styrke markedsføringen af innovationsdelen i alle universitetets uddannelser.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet har et godt samspil med erhvervslivet på både uddannelses- og forskningsområdet, og at universitetet prioriterer dette område.

I forhold til administrationsudgifter bemærker Danmarks Tekniske Universitet, at PWC-analysen viser, at universitetet har relativt lave administrationsudgifter sammenlignet med de øvrige universiteter. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet til stadighed arbejder med at finde besparelser gennem interne effektiviseringer.

Danmarks Tekniske Universitet finder, at man bør skelne mellem generel ledelse og administration og støtte til formål. Det er universitetets opfattelse, at udfordringen i relation til at skabe et forbedret datagrundlag for administrationsudgifter ligger i definitionerne og metodevalget.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet i PWC-analysen har relativt lave administrationsudgifter målt som andel af omsætningen, og at universitetet angiver til stadighed at arbejde med at finde besparelser gennem interne effektiviseringsprojekter. Universitets- og Bygningsstyrelsen er endvidere enig med universitetet i, at man bør skelne mellem generel ledelse og administration og støtte til formål.

Vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening oplyser Danmarks Tekniske Universitet, at universitetet oplever, at der generelt er stor tilfredshed blandt fagministerierne med universitetets ydelser.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at der generelt er tilfredshed med Danmarks Tekniske Universitets forskningsbaserede myndighedsbetjening blandt fagministerierne, og at universitetet generelt kan bekræfte at have opfyldt sine mål for forskningsbaseret myndighedsbetjening i udviklingskontrakten for 2008-2010. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Danmarks Tekniske Universitets samarbejde med Fødevareministeriet om myndighedsbetjeningen på veterinærområdet.

12. Henvisning til yderligere læsning om Danmarks Tekniske Universitet

Strategi:

V edtægt:

Udviklingskontrakt 2011:

Danmarks Tekniske Universitet i internationale universitetsranglister:

Årsrapport 2009:

Bilag

Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Danmarks Tekniske Universitets årsrapport af 30. juni 2010

Kolofon

Titel:
Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Emneord:
Danmarks Tekniske Universitet

Resumé:

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Danmarks Tekniske Universitet den 6. december 2010. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, dec 2010

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2011. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.