Rapport om Aalborg Universitet - Tilsynsmode den 3. december 2010

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Aalborg Universitet den 3. december 2010. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Tilsynsmøderne omhandler universitetets status generelt samt udvalgte emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har valgt at sætte fokus på. I 2010/2011 har Universitets- og Bygningsstyrelsen udvalgt følgende emner:

• Internationalisering af uddannelserne
• Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov
• Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne
• Strategisk fysisk planlægning
• Samspil mellem universiteter og erhvervsliv
• Universiteternes udgifter til administration

Der har desuden været udvalgt særlige temaer for enkelte universiteter, f.eks. forskningsbaseret myndighedsbetjening, der hvor det har været relevant.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

3. Status om Aalborg Universitet

• 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Aalborg Universitet på baggrund af møde med Aalborg Universitet den 22. januar 2010
• 3.1 Profil og strategiske mål
• 3.2 Økonomi og personale
  • 3.2.1 Universitetets økonomi
  • 3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.2.3 Nøgletal for Aalborg Universitet
  • 3.2.4 Videnskabeligt personale
  • 3.2.5 Konklusion
• 3.3 Uddannelse
  • 3.3.1 Antal studerende
  • 3.3.2 Tilgang
  • 3.3.3 Frafald og gennemførsel
  • 3.3.4 Fuldførelsesalder
  • 3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
  • 3.3.6 Antal klagesager
  • 3.3.7 Konklusion
• 3.4 Forskning
  • 3.4.1 Midler til forskning
  • 3.4.2 International rekruttering af personale
  • 3.4.3 Internationale ranglister
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Videnspredning
  • 3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
  • 3.5.2 Samarbejde med omverdenen
  • 3.5.3 Konklusion
• 3.6 Fysiske rammer
  • 3.6.1 Bygningsmasse
  • 3.6.2 Status på nybyggeri
  • 3.6.3 Vedligehold
  • 3.6.4 Laboratorieundersøgelsen
  • 3.6.5 Konklusion

4. Internationalisering af uddannelserne

• 4.1 Indledning
• 4.2 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
• 4.3 Aalborg Universitets internationaliseringsarbejde
  • 4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder
  • 4.3.2 Aalborg Universitets internationale samarbejde
• 4.4 Konklusion

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

• 5.1 Studieaktivitet
  • 5.1.1 Søgning og optag
  • 5.1.2 Fuldførte
• 5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
  • 5.2.1 Opfølgning på tilsynsrapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen
• 5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
  • 5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Aalborg Universitet
  • 5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
• 5.4 Konklusion

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

• 6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Aalborg Universitet
• 6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
  • 6.2.1 Opfølgning på rapporten på baggrund af sidste møderunde
• 6.3 Konklusion

7. Strategisk fysisk planlægning

• 7.1 Samspillet mellem Aalborg Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle institutionelle strategi
  • 7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi
  • 7.1.2 Anvendelse af laboratoriemidler
  • 7.1.3 Universitetets position i by og region
  • 7.1.4 Synergi og flere funktioner
  • 7.1.5 Bæredygtighed
• 7.2 Konklusion

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

• 8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet
  • 8.1.1 Aalborg Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet
  • 8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri
  • 8.1.3 Eksempler på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet
• 8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet
  • 8.2.1 Vækstforum Nordjylland og universitetets regionale samarbejde
  • 8.2.2 Videns- og forskerparker
• 8.3 Konklusion

9. Universiteternes udgifter til administration

• 9.1. Baggrund
• 9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration
• 9.3 Konklusion

10. Konklusion

11. Henvisning til yderligere læsning om Aalborg Universitet

Bilag

Kolofon
Hele publikationen som PDF [3.2 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter.

Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport ”Tilsynet med universiteterne” fra efteråret 2008.

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Aalborg Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

På baggrund af mødet, der blev afholdt 3. december 2010, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun overfladisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Aalborg Universitet og har været i høring på universitetet.

Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på, at de anvendte definitioner i tabellerne kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport.

Rapporten er offentliggjort på ubst.dk.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Aalborg Universitet. Herefter er udvalgt en række emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har ønsket at drøfte med Aalborg Universitet. Emnerne er fælles for møder med alle universiteterne.

2. Dagsorden

Sted: Aalborg Universitet

Tid:Fredag den 3. december 2010

3. Status om Aalborg Universitet

I dette afsnit redegøres for Aalborg Universitets status. Der følges op på konklusionerne i den sidste rapport fra januar 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Aalborg Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Aalborg Universitet

3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Aalborg Universitet på baggrund af møde med Aalborg Universitet den 22. januar 2010

Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Aalborg Universitet fra sidste møderunde, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i rapporten for både 2009 og 2010. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder.

I kapitlet ”Status om Aalborg Universitet” blev det i sidste rapport fremhævet, at Aalborg Universitet på baggrund af 2008-resultatet havde en sund økonomi, blandt andet som følge af øget fokus på økonomistyring. Universitetet havde endvidere et markant større overskud i 2009 på ca. 117 mio.kr. eller 6 procent af universitetets indtægter end årene før. Universitets- og Bygningsstyrelsen mener i den forbindelse, at universiteterne bør sigte efter at anvende de bevillinger, de tildeles hvert år, og ikke på at generere større overskud. Aalborg Universitet peger på, at regnskabsmæssige overskud på universiteterne undertiden kan være hensigtsmæssige for at skabe økonomisk mulighed for fremtidige satsninger og strategiske tiltag.

Sammensætningen af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet var sådan, at andelen af adjunkter lå under gennemsnittet for universiteterne.

Universitetet havde dog besluttet at ændre sin strategi fremover og ansætte flere adjunkter, blandt andet ved at flytte nogle af de videnskabelige assistenter over i adjunktstillinger. Aalborg Universitet oplyser, at Aalborg Universitet fra december 2009 til oktober 2010 har ansat 96 på adjunktniveau, og der har været en nettotilgang på 37 adjunkter. Af tilgangen på 96 til adjunktniveauet i 2010 kom de 19 fra stillinger som videnskabelige assistenter. Til sammenligning kom der i 2008 og 2009 hhv. 12 og 15 fra den stillingskategori. Strategien med at flytte videnskabelige assistenter over i adjunktstillinger ser således ud til have haft en effekt. Udviklingen i kønsfordelingen i 2010 har været positiv, da der både på lektor- og især adjunktniveau er en stigning i kvindeandelen.

Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet lå i 2009 under gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af kvindelige professorer lå over gennemsnittet. Aalborg Universitet nedsatte i 2008 et ligestillingsudvalg, og Aalborg Universitets bestyrelse har valgt, at universitetet skal have øget fokus på ligestilling. Blandt andet blev dekanerne bedt om at udarbejde handlingsplaner for, at kønsfordelingen i højere grad afspejler kønssammensætningen ved kandidatniveau op gennem karrierevejen på universitetet. I maj 2010 var dekanernes handleplaner på området endnu ikke færdiggjort. Aalborg Universitet oplyser, at der for alle fire hovedområder er udarbejdet handlingsplaner eller retningslinjer for ligestilling.

Aalborg Universitet vil fremadrettet have fokus på bl.a. pipeline-problematikken og vil løbende monitorere og analysere bl.a. overgangsfrekvenser, samt initiere nye indsatser på området. I 1. kvartal i 2011 igangsættes der en ny analyse af overgangsfrekvenser, som skal danne grundlag for en evaluering og revision af Strategisk Handlingsplan for Ligestilling samt fakulteternes handlingsplaner for ligestilling. Aalborg Universitets ligestillingsudvalg skal løbende forbedre indsatsen. Udvalget arbejder pt. på et udkast til en ligestillingspolitik.

Den seneste udvikling inden for økonomi og personale er beskrevet i afsnit 3.2.

Af rapporten fra sidste møderunde fremgik, at Aalborg Universitet havde haft en positiv udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler. Aalborg Universitet oplevede dog på daværende tidspunkt et fald i tilgangen af EU-midler. Det tilskrev universitetet især udfordringerne med at hjemtage midler på it-området, herunder den ifølge universitetet manglende forståelse i det forskningsbevilgende system for IKT- forskningens tværdisciplinære karakter. Aalborg Universitet oplyser, at I 2010 er omsætningen på EU-finansierede projekter på Aalborg Universitet i periode 10 (januar-oktober måned) højere end i hele 2009. Udgifterne på EU-projekter er ifølge Aalborg Universitets egen opgørelse steget fra 45,9 mio. kr. i 2009 til 51, 0 mio. kr. i 2010. Aalborg Universitet har også indgået nye aftaler om markant flere EU forskningsmidler i 2010 end året før. Nye bevillinger er steget fra 29,2 mio. kr i 2009 til 75,1 mio. kr. i 2010. Aalborg Universitet oplyser, at der er indgået nye EU-aftaler i 2010 på Institut for Elektroniske Systemer på knap 34 mio. kr. Aalborg Universitet vurderer dermed, at det umiddelbart ser ud til, at vanskelighederne med EU- bevillinger på IKT-området er overkommet.

Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler på Aalborg Universitet er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.

Det blev konstateret i sidste års rapport, at universitetet samarbejder med fire professionshøjskoler på et niveau, der spænder fra formelle samarbejdsaftaler om uddannelser til mere uformelle samarbejder mellem institutionernes medarbejdere.

Efter fire år med nedgang i antallet af studerende kunne Aalborg Universitet fremvise en stigning i aktiviteterne fra 2008-2009. Årsagen blev af universitetet beskrevet som en kombination af øget udbud, fleksibilitet i uddannelserne, fjernundervisningsformen samt de supplerende statslige midler fra trepartsforhandlingerne i 2008. Status for samarbejdet med professionshøjskolerne samt aktiviteterne inden for åben- og deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.

Aalborg Universitet samarbejder desuden med små- og mellemstore virksomheder, internationale koncerner, videninstitutioner, lokale, regionale og landspolitiske fora samt udviklings- og forskningsnetværk. Samarbejdet spænder fra konsulentydelser og, strategiske og handlingsorienterede indsatser på mellemlang sigt til langsigtede strategiske indsatser om studieretninger, fag og organisatoriske og fysiske rammer. Af konkrete initiativer kan nævnes: Særligt uddannede matchmakere med certifikat på deres faglige viden; En samarbejdsaftale med Vækstforum Nordjylland; Etablering af inkubatorer på institutter, hvor idéer kan afprøves; Mentorordning for de studerende til at understøtte virksomhedsdannelse; Tilbud om undervisning og vejledning i entrepreneurship til alle kandidatstuderende i form af en 4-dages workshop; Kontrakter mellem Aalborg Universitet og alle 11 nordjyske kommuner vedr. projekter med fokus på videnoverførsel samt Samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet om best practice for teknologioverførsel. Dette område er beskrevet yderligere i status for videnspredning i afsnit 3.5 samt i kapitel 7 om samarbejde med erhvervslivet.

I sidste års rapport blev Aalborg Universitets omfattende kvalitetssikringsarbejde beskrevet. Det blev fremhævet, at universitetets arbejde med en international certificering af universitetets problembaserede læringsmodel (PBL) var særligt interessant.

Aalborg Universitet oplyser, at status for arbejdet med PBL-modellen er, at der i maj 2010 blev afholdt en international konference om PBL på Aalborg Universitet, hvor bl.a. standarderne for PBL-Aalborgmodellen blev præsenteret for eksterne og interne konferencedeltagere. Derefter blev standarderne færdigredigeret af en intern PBL- ekspertgruppe på Aalborg Universitet bl.a. med udgangspunkt i de mange input fra konferencen. For at undgå en ensidig og fastlåst forståelse af Aalborg Universitets PBL-model blev det besluttet at ændre terminologien fra PBL-standarder til PBL- principper. Resultatet er, at Aalborg Universitet nu har et færdigt sæt principper for universitetets PBL-model.

Første skridt i den interne brug af PBL-principperne er netop påbegyndt på studielederniveau, hvor studielederne er blevet bedt om at reflektere over, hvordan de konkret implementerer PBL i de enkelte studier, hvordan de i større eller mindre grad lever op til de overordnede PBL-principper, og hvordan man, hvis PBL ikke er så integreret en del af et studie, ser muligheder for at indarbejde PBL pædagogikken i fremtiden. PBL-principperne bliver ligeledes et tema på Aalborg Universitets årlige pædagogiske dag i marts 2011.

”Principles of the Aalborg Model for Problem and Project Based Learning” er trykt som folder og kan ligeledes downloades fra http://www.aau.dk/Om+AAU/AAU- model+PBL/

En delegation fra et af de nationale universiteter i Brasilien, UNIFEI – Universidade Federal de Minas Gerais, var på besøg i oktober. De planlægger at indføre en ny campus efter Aalborg-modellen. Det bliver hermed det andet universitet i Brasilien. Det første er på universitetet i Sao Paolo, der har en fuldt udbygget campus efter Aalborgmodellen.

3.1 Profil og strategiske mål

Aalborg Universitet har i dag fire fakulteter henholdsvis Humaniora, Samfundsvidenskab, Teknik-Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab. Hertil kommer Statens Byggeforskningsinstitut. Som udløber af fusionen med Statens Byggeforskningsinstitut etablerede Aalborg Universitet i 2008 forskningscentret Build.aau på tværs af fakulteter og institutter, der samler 300 forskere inden for byggeri og byplanlægning. Aalborg Universitets fakulteter er hovedsageligt placeret på campus i Aalborg. Herudover har Aalborg Universitet aktiviteter i Hørsholm, Ballerup og Esbjerg.

Internationalt har universitetet oprettet mindre, specialiserede afdelinger inden for telekommunikation, sundhedsteknologi og energi ved Roms Universitet, Calcuttas Universitet, Yokusuka Research Park i Tokyo og senest Lonavala Research Park udenfor Mumbai.

Aalborg Universitet har vedtaget en strategi for 2010 – 2015.

Aalborg Universitets strategi inden for uddannelse er, at:

• Være internationalt førende inden for udvikling og anvendelse af problembaseret projektarbejde i undervisningen.
• Dække behovet for universitetsuddannet arbejdskraft i Nordjylland, så nordjyske studerende kan gennemføre den uddannelse, de ønsker, uden at skulle forlade regionen.
• Bidrage til at opfylde regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, bl.a. ved at støtte mønsterbrydere.

Universitetets forskning foregår inden for de områder, der omfattes af universitetets 20 institutter. Forskningen strækker sig fra ren grundforskning til klart anvendelsesorienteret forskning.

Aalborg Universitets strategi inden for forskning er at:

• Styrke udvalgte forskningsmiljøer i verdensklasse, udvikle nationalt førende forskningsområder samt sikre fri forskning og internationalt stærke forskningsmiljøer inden for alle universitetets institutter.
• Sikre aktive forskningsmiljøer inden for alle universitetets uddannelsesområder, som baggrund for den forskningsbaserede undervisning.
• Understøtte tværfaglig forskning mellem stærke forskningsmiljøer, bl.a. ved at styrke organisationsudviklingen og fjerne forhindringer for samarbejde på tværs af organisatoriske skel.

Aalborg Universitets strategi inden for formidling er at:

• Være blandt de førende universiteter i Europa inden for innovation og akademisk iværksætterkultur, bl.a. ved aktiv deltagelse i European Consortium of Innovative Universities og gennem sin netbaserede formidling af peer-reviewed eller på anden måde kvalitetstestet forskning.
• Gøre en aktiv indsats for lokal og regional udvikling set i lyset af udfordringerne fra den globale konkurrence, herunder videreudvikle ordningen med matchmakere og matchpoints og samarbejde aktivt med over tusind virksomheder og institutioner.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

Aalborg Universitet havde i 2009 et resultat på 117,7 mio. kr., svarende til ca. 6 procent af indtægterne. Universitetet havde således et væsentligt højere resultat i 2009 i forhold til i 2007-2008, hvor resultatet udgjorde ca. 1 procent af indtægterne. Overskuddet i 2009 var væsentligt højere end det budgetterede overskud på 26,5 mio. kr. Ifølge Aalborg Universitet kan dette tilskrives, at der ved budgetlægningen for 2009 i højere grad end tidligere blev taget udgangspunkt i forventningerne hos de decentrale enheder, hvilket har medført en forsigtig budgettering.

Aalborg Universitets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 294,9 mio. kr., hvilket er ca. 117 mio. kr. højere end pr. 31. december 2008. Egenkapitalen bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning på ca. 81 mio. kr.

Aalborg Universitet havde likvide beholdninger på ca. 470 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden udgjorde 1,2. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31. december 2009 kunne således dække ca. 120 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Aalborg Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Aalborg Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2010. Aalborg Universitet har den 13. september 2010 sendt svarbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Opfølgningen på dette område er forløbet som en separat proces

En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er styrelsens brev samt Aalborg Universitets svar. Disse breve er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.

Aalborg Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 30 mål. Heraf opfyldte Aalborg Universitet de 27 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.

3.2.3 Nøgletal for Aalborg Universitet

Aalborg Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.17. Desuden modtager Aalborg Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning.

Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, således at den er steget fra 1.188 mio. kr. i 2006 til 1.443 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca. 21 procent, jf. tabel 3.2.3.1. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud.

Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 10 pct. af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.

3.2.4 Videnskabeligt personale

Der er en lidt større andel af lektorer på Aalborg Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af stillinger under adjunktniveau er større end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af adjunkter med 18,4 procent på Aalborg Universitet er under gennemsnittet på 25,5 procent. Andelen af professorer svarer næsten til gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.1

Tabel 3.2.4.2 viser fordelingen af kvinder og mænd i adjunkt-, lektor- og professorstillinger på Aalborg Universitet. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet ligger under gennemsnittet, mens andelen af kvindelige professorer ligger over gennemsnittet.

3.2.5 Konklusion

Aalborg Universitet har med et resultat på 117,7 mio. kr. i 2009, svarende til ca. 5 procent af indtægterne, et væsentligt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 8.4 mio. kr. Resultatet i 2009 svarer til ca. 6 procent af indtægterne.

Egenkapitalen er steget med ca. 117 mio. kr. fra 177,5 mio. kr. pr. 31. december 2008 til 294,9 mio. kr. pr. 31. december 2009.

Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, således at den er steget fra 1.188 mio. kr. i 2006 til 1.443 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca. 21 procent. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud.

Der er en lidt højere andel af lektorer på Aalborg Universitet sammenlignet med det samlede billede for alle universiteterne. Andelen af adjunkter på Aalborg Universitet er derimod med 18,4 procent under gennemsnittet for alle universiteter på 25,5 procent. Andelen af professorer på Aalborg Universitet svarer stort set til gennemsnittet for universiteterne. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet ligger under gennemsnittet, mens andelen af kvindelige professorer ligger over gennemsnittet.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

2009 var der 10.067 studerende på Aalborg Universitet (samt 668 studerende på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet). Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt i perioden 2007-2009. Aalborg Universitet ligger på femtepladsen blandt de otte danske universiteter i forhold til antal universitetsstuderende med en andel på 9 procent af det samlede antal universitetsstuderende jf. tabel 3.3.1.1.

Størstedelen af de studerende på Aalborg Universitet findes på samfundsvidenskab og teknisk videnskab. Antallet af studerende på disse hovedområder er faldet en smule fra 2007 til 2009, mens antallet af studerende på naturvidenskab er steget med ca. 34 procent i perioden fra 1.178 i 2007 til 1.578 i 2009. Antallet af studerende på humaniora er endvidere faldet med ca. 10 procent fra 2007 til 2009, jf. tabel 3.3.1.2.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aalborg Universitet var i 2009 på 2.230 studerende. Det er ca. samme niveau som i 2007. Udviklingen følger landsgennemsnittet, hvor niveauet i 2009 svarer til niveauet i 2007, jf. tabel 3.3.2.1.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år.
Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på Aalborg Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er reduceret markant fra 23 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1 . Aalborg Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første år end gennemsnittet i 2007 til at have et lavere frafald end gennemsnittet i både 2008 og 2009. Der er på Aalborg Universitet særligt sket en reduktion i frafaldet inden for samfundsvidenskab og teknisk/naturvidenskab.

Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, var der på Aalborg Universitet i perioden 2007-2009 en stigning fra 58 procent i 2007 til 64 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.2 . I 2008 var andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år dog helt oppe på 67 procent. På alle universiteter samlet set var andelen af bachelorstuderende, der gennemførte på normeret tid plus et år i samme periode steget fra 55 procent til 58 procent. Aalborg Universitet ligger dermed i 2009 et stykke over gennemsnittet for alle universiteter

Det er særligt på humaniora og på teknisk videnskab, at andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år på Aalborg Universitet er markant højere end landsgennemsnittet

Aalborg Universitet har en væsentligt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne. I 2009 gennemførte 67 procent af Aalborg Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen er på Aalborg Universitet vokset fra 58 procent i 2007 til 67 procent i 2009. Stigningen har alene været på humaniora og samfundsvidenskab, idet andelen af gennemførte kandidatstuderende på normeret tid plus et år derimod er faldet på teknisk/naturvidenskab fra 70 procent i 2007 til 65 procent i 2009. Til sammenligning er andelen gennemsnitligt for alle universiteter steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent i 2009.

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 26,9 år på Aalborg Universitet. Det er ca. et år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som var på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.

Medianalderen ved fuldførelse har på Aalborg Universitet været stabil i perioden 2007-2009, hvilket svarer til landsgennemsnittet, hvor medianalderen i samme periode også har været stabil.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Basismidlerne til Københavns Universitet er fra 2005 til 2009 steget med 18 procent. Basismidlerne for universiteterne i alt er steget med 18 procent.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende var i 2009 44,9 på Aalborg Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2. Antallet af gennemførte ECTS pr. ressourceudløsende studerende er dog faldet på Aalborg Universitet, mens udviklingen har været stabil for universiteterne samlet set.

vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid. Ydermere kan det variere fra år til år hvorvidt fag, som bedømmes omkring september og oktober, når at komme med i opgørelsen per. 1. oktober.

3.3.6 Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 6 klagesager fra Aalborg Universitet, jf. tabel 3.3.6.1. Styrelsen modtog for hele 2010 i alt 16 klagesager fra Aalborg Universitet.

Antallet af klagesager fra studerende på Aalborg Universitet har således været stigende siden 2007.

Over hele den målte periode 2006-2009 udgør klagesagerne fra Aalborg Universitet ca. 3,4 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Aalborg Universitet udgjorde i 2009 3,8 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Aalborg Universitet i 2009 ca. 9 procent af det samlede antal universitetsstuderende.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på Aalborg Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden 2007 – 2009.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aalborg Universitet var, ligesom for alle universiteterne, på samme niveau i 2007 og 2009.

Andelen af studerende på Aalborg Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet markant fra 23 procent i 2007 til 15 procent i 2009.

I perioden 2007 – 2009 var der markant flere bachelorstuderende på Aalborg Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år, end gennemsnitligt for alle universiteter. Aalborg Universitet har også en markant højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne.

I 2009 var medianalderen 26,9 år for kandidater på Aalborg Universitet, når de fuldfører deres uddannelse. Det er ca. et år lavere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er 28,1 år. Samtidig har Aalborg Universitet i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der er mere end et år lavere end landsgennemsnittet.

I kapitel 3 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

8 procent af de samlede basismidler til forskning går til Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har i perioden 2005 til 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 33 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.

Aalborg Universitet modtog i 2009 6 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Aalborg Universitet hjemtog samme år 6 procent af midlerne fra danske offentlige og private kilder, 9 procent af EU-midlerne og 2 procent af øvrige midler fra udlandet.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab

I alt har Aalborg Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 9 procent, hvilket er 1 procentpoint mere end den gennemsnitlige stigning for universiteterne. Stigningen på Aalborg Universitet skyldes en stigning i midler fra 24 danske offentlige kilder (7 procent), danske private kilder (24 procent) og EU-midler (35 procent), mens hjemtaget af øvrige midler fra udlandet er faldet med 69 procent, jf. tabel 3.4.1.3. For alle universiteter samlet set har den samlede udvikling i hjemtaget af eksterne midler været på 8 procent fra 2008 til 2009, hvilket er en lidt lavere stigning end på Aalborg Universitet.

Anderledes ser det ud for EU-midler, som er faldet med 20 procent på Københavns Universitet mellem 2007 og 2008, mens de for universiteterne samlet set faldt 6 procent.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.

Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet var 37 mio. kr. i hvert af årene 2008, 2009 og 2010. I 2009 overopfyldte Aalborg Universitet målet på 37 mio. kr. med 12 mio. kr., jf. tabel 3.4.1.4.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved ca. 9 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2007-2009, Bertel Ståhle, UNI-C
Anm: Tabellen er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år, da der kom en ny stillingsstruktur i 2007.

Aalborg Universitet har opstillet et mål for antallet af udenlandske forskere i det videnskabelige personale (eksklusive ph.d.-studerende) i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010, jf. tabel 3.4.2.2. Aalborg Universitet har opfyldt dette mål i både 2008 og 2009.

3.4.3 Internationale ranglister

Aalborg Universitet optræder på to af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.4.3.1. På QS-opgørelsen (Quacquarelli Symonds) har Aalborg Universitet en placering som nr. 451-500, mens universitetet på THE(Times Higher Education) er henholdsvis nr. 144 i Europa og nr. 338 i verden.

De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår også i QS.

THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University har fokus på nobelpriser, Fieldsmedaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning til Aalborg Universitet er steget med 33 procent fra 2005 til 2010. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.

Aalborg Universitet har fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 9 procent. Aalborg Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder og EU-midler, mens der var en tilbagegang i øvrige midler fra udlandet. Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Aalborg Universitet levede i 2009 op til målet.

Ved 9 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne. Aalborg Universitet optræder på to af de mest internationale anerkendte ranglister. På QS-opgørelsen har Aalborg Universitet en placering som nr. 451-500, mens universitetet på THE er henholdsvis nr. 144 i Europa og nr. 338 i verden.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

Aalborg Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 1.450 betalende studerende, 464 årselever1 og 218 med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter opgør ikke antallet af betalende studerende for 2009 for universitetssektoren som helhed, så det er ikke muligt at beskrive udviklingen i 2009 på dette område.

I forhold til udviklingen i antallet af årselever i universitetssektoren fra 2005 til 2009 har Aalborg Universitet med et fald på 23 procent klaret sig dårligere end sektoren som helhed, der i samme periode oplevede et fald på 5 procent.

Antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, er steget med 31 procent i perioden 2005 til 2009 i sektoren som helhed, mens antallet i stedet er faldet med 19 procent på Aalborg Universitet, jf. tabel 3.5.1.1.

Kilde: Danske universiteters Statistike beredskab – tabel F.6.1-F.6.3. Oplysningen om antal betalende studerende for 2009 stammer fra Aalborg Universitets årsrapport, da denne er udgået af opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab.

Aalborg Universitet oplyser at universitetet i 2010 har oplevet en stigning i antallet af årselever til 527 i 2010 og antal færdiguddannede til 297 i 2010.

Deltagerbetalingen steg ligeledes fra 24,2 i 2009 til 33 mio. kr. i 2010 ifølge Aalborg Universitets oplysninger.

Aalborg Universitet havde på åbne uddannelser og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 7,7 procent af universiteternes samlede antal årselever og 6,9 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2 . Fra 2008 til 2009 faldt Aalborg Universitets andel af færdiguddannede på hele uddannelser fra 9,8 til 6,9.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.5.1.1. *Der fremgår ikke af danske universiteters statistikske beredskab for 2009 et tal for alle universiteters samlede antal betalende studerende. Derfor kan Aalborg Universitets andel ikke beregnes for 2009.

Aalborg Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 7 procent, svarende til ca. 24 mio. kr., jf. tabel 3.5.1.3.

Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.

3.5.2 Samarbejde med omverdenen

Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse, der indebærer, at universitetet i perioden vil ”tilbyde efterog videreuddannelse, hvor der udtrykkes en bæredygtig efterspørgsel på arbejdsmarkedet”. Aalborg Universitet har i 2008 og 2009 opfyldt dette mål, da der har været en mindre stigning i antallet af kursister på programmer indenfor efter- og videreuddannelse og på Livslang Læring fra 2008 til 2009, jf. tabel 3.5.2.1.

Aalborg Universitet udbyder inden for efter- og videreuddannelse masteruddannelser, diplomuddannelser, heltid på deltid, kurser under tompladsordningen og fagspecifikke kurser. Aalborg Universitet tilbyder inden for livslang læring efteruddannelsestilbud på dag- eller ugeplan for alumner fra Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for deltagelse i den offentlige debat, målt ved antal bidrag til artikler, presseklip, tv, radio m.m., jf. tabel 3.5.2.2. Fordeles målet for hele perioden ligeligt på de enkelte år, dvs. så målet formuleres som 4.000 bidrag pr. år, fremgår det, at Aalborg Universitet har opfyldt sit mål i både 2008 og 2009. Aalborg Universitet har desuden oplevet en betydelig stigning i antallet af bidrag fra 2008 til 2009. Stigningen i antal presseklip og formidlingspublikationer var på ca. 80 procent.

Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet som mål at have certificeret 50 matchmakere og oprettet 10 aktive kontaktcentre (matchpoints) jævnt fordelt over perioden. I 2009 blev der uddannet 19 eksterne matchmakere, og der er dermed i alt uddannet 69 eksterne matchmakere. Der er i 2008 og 2009 i alt oprettet 10 kontaktcentre (matchpoints).

Aalborg Universitet har som det eneste universitet haft et overskud på kommercialiseringsaktiviteterne i 2009. Universitetet har netto haft et overskud på 1.9 mio. kr. i 2009 fra kommercialisering, jf. Tabel 3.5.2.3. Aalborg Universitet havde i 2009 42 indberettede opfindelser, 9 patentansøgninger og fået udstedt et patent, en licens og etableret en spin-out virksomhed.

Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet en målsætning om i perioden 2008-2010 at indgå 1500 økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler, jævnt fordelt over årene, hvilket i gennemsnit svarer til 500 aftaler pr. år. Aalborg Universitet har i 2008 indgået 508 aftaler og i 2009 indgået 486 aftaler jf. tabel 3.5.2.4. Herudover har Aalborg Universitet som mål at gennemføre en særlig indsats overfor små og mellemstore virksomheder i Nord- og Midtjylland.

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet i 2009 havde gennemført salg af 20 patenter.

Aalborg Universitet har som mål i sin udviklingskontrakten for 2008-2010, at arbejde for et tættere samarbejde med Professionshøjskolen University College Nordjylland ved bl.a. at tilbyde kurser, efter- og videreuddannelsesforløb, kandidatoverbygninger samt ph.d.-uddannelser til undervisere ved professionsuddannelserne.

Aalborg Universitet vil sikre, at der etableres formelle samarbejdsaftaler, som afstikker rammerne for samarbejdet, ligesom en monitoreringsstrategi vil blive beskrevet. Aalborg Universitet indgik i 2008 en 5-årig samarbejdsaftale med professionshøjskolen University College Nordjylland.

Aalborg Universitet udbyder 12 forskellige diplomingeniøruddannelser, jf. tabel 3.5.2.5.

3.5.3 Konklusion

Aalborg Universitet har i perioden 2005-2009 inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse haft et fald i antallet af betalende studerende og i antallet af årselever. Faldet i antal årselever er større end for sektoren som helhed. Universitetet har derudover et fald i antal færdiguddannede på master- og diplomuddannelser, mens sektoren som helhed har oplevet en markant stigning i antallet af færdiguddannede på master- og diplomuddannelser. Aalborg Universitet angiver i 2009 at have opfyldt sit mål for efter- og videreuddannelse i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010. Samlet har Aalborg Universitet haft en stigning i deltagerbetalingen på 3,6 mio. kr. fra 2008 til 2009.

Aalborg Universitet har endvidere i 2009 opfyldt sine mål for hhv. deltagelse i den offentlige debat, certificering af matchmakere og oprettelse af kontaktcentre samt for økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler med erhvervslivet.

Aalborg Universitet havde endvidere i 2009 som det eneste universitet et overskud på universitetets kommercialiseringsaktiviteter. Overskuddet udgjorde 1,9 mio. kr.

3.6 Fysiske rammer

3.6.1 Bygningsmasse

Aalborg Universitet ønsker at opføre to nye laboratoriebygninger og herefter opsige og fraflytte bygningskomplekset på Sohngårdsholmsvej. Desuden skal der opføres to nybyggerier i Ballerup. Udviklingen i bygningsmassen frem til 2010 ses i tabel 3.6.1.1.

3.6.2 Status på nybyggeri

Der er indgået procesaftale omkring et nybyggeri i Ballerup, hvor Aalborg Universitet ønsker at opføre to bygninger på i alt 10.000 m². Nybyggeriet i Ballerup vil samtidig bevirke, at Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, fraflytter sine lokaler hos Slots- og Ejendomsstyrelsen i Hørsholm.

Universitetet ønsker desuden at samle sine aktiviteter til uddannelsen Arkitektur og Design i tilknytning til Aalborg Universitets miljøer i Nordkraft, Musikkens Hus og Utzon Center i Aalborg. Dette nybyggeri skal lejes af en privat udlejer. Samlingen af uddannelsen vil sandsynligvis medføre, at universitetet fraflytter en række private lejemål i Aalborg midtby.

Desuden er der med tilskud fra laboratoriebevillingen indgået en procesaftale omkring opførelse af et erstatningsbyggeri i en biotekbygning i Aalborg. Dette byggeri forventes at blive 10.709 m²

Aalborg Universitet har tillige overvejet med tilskud fra laboratoriebevillingen at opføre et erstatningsbyggeri til brug for Byggeri og Anlæg. Universitetet har nu indsendt bestillingsskema på dette byggeri til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

3.6.3 Vedligehold

Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008. I 2008 viste tilstandskaraktererne fra bygningssynet, at Aalborg Universitets bygningsmasse har en meget god stand.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn.

3.6.4 Laboratorieundersøgelsen

Efter gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen har Aalborg Universitet udarbejdet en investeringsplan, der viser, hvordan Aalborg Universitets laboratorielokaler skal genoprettes.

Investeringsplanen indeholder to nybyggerier til erstatning for et ældre bygningskompleks, som universitetet planlægger at fraflytte. Ifølge investeringsplanen skal de resterende laboratoriebygninger moderniseres.

Kilde: Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009.

* Kilde: Aalborg Universitets investeringsplan.

Programmering af ny laboratoriebygning til Biotek er igangsat, og aktstykke er primo 2011 vedtaget af Finansudvalget.

Såfremt Aalborg Universitet sender ansøgning, forventes nybyggeriet til Byggeri og Anlæg igangsat i 2011.

Det igangsatte genopretningsprojekt omfatter Fibigerstræde 14, mens de resterende genopretningsprojekter forventes igangsat i 2011, 2012 og 2014.

3.6.5 Konklusion

I løbet af 2010 har Aalborg Universitet ikke ibrugtaget nybyggeri eller opsagt og fraflyttet bygninger. Derimod har universitetet på grund af kapacitetsproblemer haft behov for at genleje en mindre del af de bygninger, der blev opsagt i 2009. Når laboratorienybyggerierne er klar til ibrugtagning, forventer universitetet at fraflytte hele Sohngårdsholmskomplekset. De resterende laboratoriebygninger skal moderniseres.

Aalborg Universitet ønsker at samle sine aktiviteter på Sjælland i Ballerup, således der i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København etableres et Universitetscampus Ballerup. I forlængelse af byggeplanerne planlægger universitetet at opsige og fraflytte lejede lokaler i Hørsholm.

Tilstandskaraktererne for det seneste bygningssyn viser, at Aalborg Universitets bygningsmasse har en meget god stand. Set i forhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har Aalborg Universitet en særdeles god stand.

Aalborg Universitet har en strategi om at samle sine uddannelser på færre lokaliteter. Dette understøttes af en af Aalborg Universitet udarbejdet investeringsplan vedrørende den planlagte disponering af midlerne fra laboratoriemoderniseringspuljen. Investeringsplanen revideres løbende og indeholder nu to nybyggerier til erstatning for Sohngårdsholmskomplekset samt modernisering af de resterende laboratorier.

Den samlede konklusion er, at Aalborg Universitet vil få flere nybyggerier i de kommende år, både med Universitets- og Bygningsstyrelsen og eksterne parter som bygherre.

Aalborg Universitets bygninger bliver fornuftigt vedligeholdt, og de planlagte laboratoriebyggerier og de igangsatte og kommende laboratoriegenopretningsprojekter forventes at give Aalborg Universitets bygningsmasse et løft i de kommende år.

4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har dog givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Munduskandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.

I det følgende fokuseres på Aalborg Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2008/2009 tog 323 studerende fra Aalborg Universitet på udveksling i udlandet. Dette er et fald i forhold til studieåret 2007/2008, hvor tallet var 353 studerende. Aalborg Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende er faldet fra 10 procent i 2007/2008 til 8 procent i 2008/2009, jf. tabel 4.1.1.

Samtidig med faldet i udgående udvekslingsstuderende er der sket et fald i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 500 i 2007/2008 til 464 i 2008/2009. Aalborg Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende er faldet fra 10 procent i 2007/2008 til 9 procent i 2008/2009, jf. tabel 4.1.2.

Aalborg Universitet havde i studieåret 2008/2009 323 udgående studerende og 464 indgående studerende på studieophold.

Aalborg Universitet har oplyst, at der er stor forskel i balancen på udvekslingsaftalerne på de forskellige fakulteter på Aalborg Universitet. På det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet er der således flere udgående end indgående studerende. På de ingeniør- , natur og sundhedsvidenskabelige fakulteter er der derimod næsten fire gange så mange indgående som udgående udvekslingsstuderende.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på Aalborg Universitet 706 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er et lille fald siden 2007, hvor der var 718. 7 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, er internationale studerende. På universiteterne samlet set er det 7,6 procent, hvilket er lidt flere end på Aalborg Universitet jf. tabel 4.2.1.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Det realiserede optag på bacheloruddannelsen ligger både i 2008 og 2009 under målet i udviklingskontrakten for de pågældende år. I 2009 var Københavns Universitet dog tættere på målet end i 2008.

Kilde: KU's årsrapport 2008.

4.2.2 Tilgangen

4.3 Aalborg Universitets internationaliseringsarbejde

Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling er overordnet forankret i Aalborg universitets strategi AAU 2010 Strategi. Aalborg Universitets vision er blandt andet at være anerkendt internationalt som det førende universitet inden for avanceret undervisning, med tværfaglige forskningsmiljøer i verdensklasse og blandt de internationalt førende innovative universiteter i Europa. Et af universitetets strategiske mål er således, at universitets uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i forhold til kvaliteten.

Aalborg Universitet vil udvide sit niveau af internationalisering med egentlig globalisering ved at være parat til effektivt at udnytte nye muligheder i forbindelse med en åbning for uddannelsesudbud i udlandet og samarbejder om fælles akademiske grader. Universitetet vil stimulere til videreudvikling af internationalt uddannelses- og forskningssamarbejde og udveksling af studerende, forskere og forskningsresultater samt øvrigt relevant personale med de ca. 800 universiteter af høj kvalitet spredt over kloden, som universitetet aktivt samarbejder med.

Aalborg Universitet arbejder, jf. sidste rundes tilsynsrapport, med problembaseret læring, og er i gang med en international certificering af læringsmodellen. Universitetet har som målsætning at være internationalt førende inden for problembaseret, projektorganiseret undervisning. Universitetet ønsker på længere sigt og i højere grad end hidtil at satse på internationale akkrediteringer, evalueringer og auditeringer.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder

Aalborg Universitet har siden 1988 sendt studerende på projektorienterede forløb i udlandet. På alle de 11 uddannelser, hvor et projektorienterede forløb i udlandet er meritgivende, kan de studerende komme på projektorienterede forløb internationalt. I studieåret 2008/2009 var der således 162 studerende på projektorienterede forløb i udlandet.

Derudover arbejdes der flere steder med, at valgfag udgør 30 ECTS på kandidatuddannelserne, f.eks. erhvervsjura, således at de studerende har mulighed for at anvende et semester i udlandet.

På eksempelvis China Area Studies er det et krav, at det projektorienterede forløb foregår i Kina på en kinesisk virksomhed eller institution, eller at stedet for det projektorienterede forløb hovedsageligt arbejder med Kina-relaterede problemer. Af sidste rundes tilsynsrapport om Aalborg Universitet fremgår det, at universitetet for at øge antallet af studerende, der tager af sted på udveksling fokuserer på:

• Løbende information til de studerende om nye udvekslingsaftaler
• At promovere udlandsstipendieordningen
• At tildele rejsestipendier til studerende på meritgivende studieophold
• At studieforløbene skal have plads til udlandsophold typisk på 9. semester.
• At øge fokus på det internationale område i den kommende strategi.

4.3.2 Aalborg Universitets internationale samarbejde

Aalborg Universitet har en portefølje af samarbejdsuniversiteter på 120 universiteter af de 500 top universiteter på QS- rankinglisten.

Rektor Finn Kjærsdam har underskrevet en udvidet samarbejdsaftale med Athens Information Technology (AIT). Aftalen omfatter en bacheloruddannelse, som påbegyndes i 2011. Aalborg Universitet har samarbejdet med AIT i flere år om ph.d.er og forskning, og den første dansk uddannede ph.d. fra AIT skal forsvare sin afhandling til januar 2011.

Aalborg Universitet har ligeledes underskrevet et Memorandum Of Understanding med det næsthøjst rangerede universitet i Pakistan, Mehran University of Engineering and Technology (MUET). Aftalen er udsprunget af "Erasmus Mobility for Life" - programmet, som har fokus på udveksling af studerende, forskere og akademiske medarbejdere. Der er pt. flere studerende, ph.d.er og post docs fra MUET på alle Aalborg Universitets tre campusser.

Aalborg Universitet ser de universiteter, der er medlemmer af ECIU-netværket (European Consortium of Innovative Universities), som sine primære samarbejdspartnere. Strathclyde University og Technische Universität Hamburg- Harburg (TUHH) er en del af ECIU-netværket.. ECIU har eksisteret mere end ti år, og Aalborg Universitet har gennem årene haft samarbejde med alle universiteter på et eller flere områder.

ECIU-netværket har gennem sin Graduate School gennemført en undersøgelse af de forskellige nationale og regionale regelsæt, der regulerer uddannelsesområdet.

Denne undersøgelse har været en stor hjælp i forhold til arbejdet med at iværksætte nye uddannelsessamarbejder mellem ECIU-universiteterne.

Aalborg Universitet deltager i Erasmus Mundus programmet ”Global Innovation Management” (GIM) sammen med Strathclyde University og Technische Universität Hamburg-Harburg (TUHH). Swinburne University of Technology (SUT), Melbourne, er ikke-europæisk partner. Programmet er et ingeniørprogram med fokus på ledelse af virksomheders innovation gennem produkter, service og processer set i et globalt perspektiv. Programmet har eksisteret i tre år, og der har været optag på Aalborg Universitet i to omgange. Alle studerende på uddannelsen starter på Strathclyde på 1.- 2. semester og vælger så specialisering i 3.-4. semester på henholdsvis Aalborg Universitet, Technische Universität Hamburg-Harburg eller Swinburne University of Technology. Programmet giver ret til en joint degree, udstedt af Strathclyde og henholdsvis Aalborg Universitet, Technische Universität Hamburg-Harburg eller Swinburne University of Technology.

Aalborg Universitet har herudover en lang række internationale samarbejdsaftaler med internationale universiteter:

• På det erhvervsøkonomiske område samarbejder Aalborg Universitet med Universität Hamburg (UHH), East China University of Science & Technology (ECUST), Shanghai China, National Economics University (NEU) Hanoi Vietnam, Foreign Trade University (FTU), Hanoi, Vietnam.
• I regi af Sino Danish Centre (SDC) er der et samarbejde under udvikling vedrørende en kandidatuddannelse i Innovation Management, som er en double degree uddannelse mellem Aalborg Universitet og SDC´s kinesiske partner, GUCAS
• Aalborg Universitet er i gang med at udvikle et samarbejde med Beijing University of International Relations (UIR) om en kandidatuddannelse i Chinese Area Studies. En del af uddannelsen skal foregå på Aalborg Universitet og en anden del af uddannelsen skal foregå på UIR.
• Herudover satser Aalborg Universitet på samarbejdsrelationerne til udvalgte kinesiske universiteter: Beijing Normal University, Beijing University of Technology, Zhejiang University, China Medical University, Jiaxing University, Fudan University, Guangdong University of Technology.
• Aalborg Universitet vil arbejde for en aftale med China Medical University, som skal sikre, at danske medicinstuderende fra Aalborg Universitet kan komme i deres 3. års praktik i Kina på China Medical University. Aalborg Universitet har modtaget flere studerende og ph-d.-studerende fra China Medical University gennem de sidste par år.

4.4 Konklusion

Antallet af ind- og udgående studerende på en udvekslingsaftale har været faldende på Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har dog udsendt studerende på udlandsstipendieordningen.

Aalborg Universitet oplyste, at universitetet fremover vil sikre, at der er balance i antallet af ind- og udgående studerende. Det vil Aalborg Universitet sikre ved kun at optage et antal internationale studerende der svarer til det antal Aalborg Universitet sender ud. Udfordringer for Aalborg Universitet er derfor at øge interessen og mulighederne for at få endnu flere danske studerende i udenlandske studieophold og projektorienterede forløb.

Baggrunden for faldet i antallet af indgående studerende er, ifølge Aalborg Universitet, at Aalborg Universitet i 2008/2009 havde store problemer med at fremskaffe det fornødne antal boliger i forhold til ansøgertallet. Aalborg Universitet oplyser, at det er et problem, der skulle være løst fremover.

Aalborg Universitet har en lang portefølje af samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Aalborg Universitet er desuden nået langt i forhold til ønsket om at udbyde danske uddannelser i udlandet.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet vil sikre balance blandt de udvekslingsstuderende, idet Universitets- og Bygningsstyrelsen dog finder, at det er centralt, at niveauet for udrejsende og indrejsende studerende bliver højest muligt. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Aalborg Universitets samarbejde med ECIU-netværket, samt universitetets ambitioner om at etablere uddannelser i Kina.

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor.

Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har i dialog med universiteterne udformet et forståelsespapir om et øget optag til universiteternes uddannelser i 2011. Dialogen er gennemført med henblik på at opfylde 50 procent målsætningen, særligt i forhold til øget optag på uddannelser med gode beskæftigelsesperspektiver.

Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, og sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Aalborg Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Aalborg Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger og optagne fra 2007 til 2010 dog mindre end gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.

Det bemærkes, at uddannelsen i medicin med industriel specialisering er kategoriseret som en naturvidenskabelig uddannelse i den koordinerede tilmelding (KOT). På Aalborg Universitet er uddannelsen dog placeret på det sundhedsvidenskabelige fakultet.

Det bemærkes desuden, at psykologiuddannelsen på Aalborg Universitet er placeret på det humanistiske fakultet, mens det i denne rapports opgørelser er placeret under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Turisme er på Aalborg Universitet placeret på det humanistiske fakultet, mens det i denne rapport placeres under naturvidenskab. Historie er på Aalborg Universitet placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, mens det i denne rapport placeres under det humanistiske hovedområde. For at kunne sammenligne på tværs af universiteterne, er det nødvendigt at de forskellige fagområder er fordelt ens for alle universiteter. Dette betyder dog at billedet på Aalborg Universitets fakulteter med den faglige fordeling, der er på Aalborg Universitet, tegner sig lidt anderledes end neden for.

Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Aalborg Universitet afviste i 2010 158 kvalificerede ansøgere, hvilket er 43 procent færre end i 2009. Det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter faldt med 4 procent svarende til 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder er den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere fra Aalborg Universitet fra samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.

Aalborg Universitets initiativer til at reducere antallet af afviste ansøgere

Aalborg Universitets initiativer til at reducere antallet af afviste ansøgere Aalborg Universitet oplyser, at universitetet inden for de seneste år har haft fri adgang for kvalificerede ansøgere på hovedparten af universitetets uddannelser. I de seneste 2-3 år er antallet af studiepladser på de få uddannelser med adgangsbegrænsning hvert år blevet forøget for at imødekomme flere ansøgeres studieønsker.

Aalborg Universitet har ligeledes åbnet op for muligheden for at blive optaget i anden runde efter den 30. juli på langt de fleste bacheloruddannelser, hvilket bl.a. mange afviste ansøgere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har benyttet sig af.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4 ovenfor, at Aalborg Universitet i 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 300 personer svarende til 13 procent. Det er en anelse højere end væksten på universiteterne set under et, som er på 11 procent.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 ovenfor (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4 ovenfor) fremgår det, at Aalborg Universitets 2. runde optagelsestal er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).

Aalborg Universitet har som mål for optaget af bachelorstuderende i sin udviklingskontrakt for 2011 at optage 30 flere bachelorstuderende end i 2010, hvor Aalborg Universitet optog 2.816 nye bachelorstuderende, en stigning på godt 15 procent i forhold til optaget i 2009

Det øgede optag forventer Aalborg Universitet vil ligge på bl.a. to nye bacheloruddannelser i Aalborg; Teknoantropologi og Anvendt filosofi, og to nye bacheloruddannelser i Ballerup, Teknoantropologi og Bæredygtig bioteknologi med opstart i 2010 og 2011.

Aalborg Universitets indsats for at tiltrække flere studerende

• I 2010 har Studievejledningen udviklet en webbaseret ”Uddannelsestjekker”, hvor formålet er at give potentielle og nuværende studerende et samlet overblik over alle kombinationer mellem uddannelser på Aalborg Universitet og adgangsveje til uddannelser på Aalborg Universitet. Aalborg Universitet er samtidigt i gang med at udvikle en ny webportal for potentielle studerende. Den nye webportal forventes at være online 1. januar 2011.
• Aalborg Universitet afholdt ”brobygning” for potentielle studerende i oktober 2010 med rekordstor tilmelding i Aalborg (1321 tilmeldte, ca. 400 flere end i 2009)
• Aalborg Universitet indgik i 2010 et samarbejde med Studievalgscentrene, de øvrige universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner om bl.a. fælles tilmeldingssystemer og fælles landsdækkende og bedre markedsføring af tilbuddet om brobygning/studiepraktik for især elever i de gymnasiale uddannelser.
• Aalborg Universitet deltager i uddannelsesmesserne UUG, Uddannelseskaravanen på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og øvrige lokale vejledningsarrangementer, åbent hus, samt besøgsdage for f.eks. gymnasieklasser på de tre campus.
• Aalborg Universitet har taget initiativ til Inspiration Nord, som er et tiltag hvor forskere fra Aalborg Universitet underviser på adgangsgivende uddannelser i region nord.

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 1.418 studerende en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Dette er et fald på 5 procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1 nedenfor.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent. Hvis Aalborg Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Aalborg Universitet på 134 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 3.000 studerende. De 134 studerende svarer til, at Aalborg Universitet skal optage 27 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

5.2.1 Opfølgning på tilsynsrapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen

I rapporten fra sidste møderunde blev det fremhævet, at Aalborg Universitet bidrager og ønsker at bidrage til opfyldelse af 50 procent målsætningen. Aalborg Universitet ønsker blandt andet at bidrage ved at øge universitetets synlighed via markedsføring, herunder ved arrangementer for potentielle studerende som f.eks. samarbejde med regionens gymnasier, åbent hus, brobygning, messer i Danmark og udland, individuelle besøgsdage, deltagelse i Uddannelseskaravanen, Universitarium m.v.

Aalborg Universitet vil desuden hvert år udbyde nye deltids- og heltidsuddannelser, der kan tiltrække nye ansøgergrupper.

For at øge optaget arbejder universitetet med:

• At fastholde fri adgang for kvalificerede ansøgere, undtagen til få uddannelser.
• Udbud af nye uddannelser hvert år.
• Udbygning af campus og uddannelsesudbud i Ballerup og Esbjerg.
• Udbud af uddannelser på engelsk.

Aalborg Universitet udbyder uddannelser i Ballerup, som ikke findes i området i forvejen. Aalborg Universitet oplever, at uddannelserne matcher de unges efterspørgsel, f.eks. unge it-interesserede. Aalborg Universitet vil desuden fastholde sin problemorienterede læringsmodel, som universitetet oplever, at mange unge finder attraktiv.

Fakulteterne og studienævnene har ansvaret for fastholdelse og øget gennemførelse, og har bl.a. pålagt projektvejlederne at vejlede om:

• Eksamensforberedelse.
• Valg af overbygning.
• Fremtidige karrieremuligheder.
• Vanskeligheder ved studiet.

Et nyt tiltag er Uddannelsestjekkeren på Aalborg Universitets hjemmeside, som giver studerende et bedre overblik over deres valgmuligheder. Karrierevejledningen på universitetet har også fokus på fastholdelse og øget gennemførelse blandt andet via karrierevejledning for frafaldstruede.

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Aalborg Universitet

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Aalborg Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis ligger der 16 uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.

Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Aalborg Universitet har på nuværende tidspunkt fem røde og nul orange uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i Figur 5.3.1.1., så de bliver grønne eller gule. De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Aalborg Universitet har på nuværende tidspunkt hhv. fem røde og en gul uddannelse. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universitetet kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, som de kan anvende, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Aalborg Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i de grønne felter. Nogle af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, hvordan samfundet generelt øger søgningen til disse områder, som der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer generelt især på teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Aalborg Universitet (2009)

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Aalborg Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Det gælder alle, jf. tabel 5.3.2.1 nedenfor. Ansøgere til Aalborg Universitet har en højere optagelsessandsynlighed inden for alle hovedområderne end gennemsnittet for de øvrige universiteter, jf. tabel 5.3.2.1 nedenfor. Af tabel 5.3.2.2 nedenfor fremgår det, at 16 af 22 kandidatuddannelser på Aalborg Universitet er grønne. Det vil sige uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 38 procent af dimittenderne fra Aalborg Universitet læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

Ikke alle civilingeniøruddannelser/specialiseringer, har deres egen kode, i stedet er uddannelserne/specialiseringer samlet under én kode. Derfor sættes beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel kode til gennemsnittet for civilingeniøruddannelser/specialiseringer på universitetet, som er 92,2 procent. Det er et midlertidigt problem idet Danmarks Statistik er overgået til at oprette en kode for hver uddannelse i takt med akkreditering af eksisterende uddannelser.

De fem røde uddannelser på Aalborg Universitet, som har en lav beskæftigelse, og hvor mange af ansøgerne optages, er Engelsk, Humanistisk Informatik, Medialogi, Cand. Merc. og Bygge-anlæg, civ. ing. jf. tabel 5.3.2.3 nedenfor.

Humanistisk Informatik dækker over uddannelserne Cand. mag. i kommunikation, Cand. mag. i Informationsvidenskab, Cand. it. i Informationsarkitektur, Cand. it. i interaktive digitale medier, cand. it. i oplevelsesdesign.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Aalborg Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 24 af uddannelserne på Aalborg Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 39 uddannelser.

Arbejdet med beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed på Aalborg Universitet

De uddannelser, der karakteriseres som gule uddannelser, er uddannelser hvor optagelsessandsynligheden er relativt lav, men beskæftigelsen er relativt høj. På Aalborg Universitet er det blandt andet Psykologi. I 2010 blev antallet af studiepladser på de tre adgangsbegrænsede uddannelser: Psykologi samt Erhvervsret(grøn) og Humanistisk Informatik(rød) i Ballerup øget med i alt 75 ekstra studiepladser i forhold til 2009. I 2011 forventes antallet af studiepladser på Humanistisk Informatik i Ballerup øget med yderligere 10 studiepladser. På de to andre gule uddannelser historie og revision er der fortsat i 2011 fri adgang for kvalificerede ansøgere.

Udfordringen på beskæftigelsesområdet er for Aalborg Universitet Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi. Aalborg Universitet oplyser, at Humansitisk Informatik og Medialogi er uddannelser, hvor ellers humanistiske uddannelser får et større element af teknologi. Uddannelserne har derfor sværere ved at slå igennem på arbejdsmarkedet, og her kan man skabe bedre beskæftigelsesmuligheder ved at informere om uddannelserne.

Engelsk (og samfundsfag) er fag, som der lige nu ikke er stor efterspørgsel efter i gymnasiet. Ved at tilbyde flere tilvalgsfag til de studerende, f.eks. tilbyder Aalborg Universitet nu Idræt og Biologi som sidefag, vil Aalborg Universitet styrke kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. Aalborg Universitet vil desuden styrke vejledningen omkring tilvalgsfag.

Aalborg Universitet tilkendegiver overordnet, at det er svært at få universitetets dimittender ansat i små og mellemstore virksomheder.

Aftagerpaneler på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet arbejder forskelligt med aftagerpaneler på tværs af uddannelserne. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har dekanen opstillet de overordnede formaliserede rammer for samarbejdet, som indebærer, at samtlige studienævn drøfter evaluering af undervisningen og uddannelserne samt studieordninger med aftagerpanelerne. På Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet har der de seneste år været et aftagerpanel for hhv. ingeniør- og naturvidenskab samt for de professionsrettede uddannelser. Ved opstart af nye uddannelser f.eks. cand.it i itledelse involveres potentielle aftagere altid i udviklingen af uddannelsen. På det teknisk-naturvidenskabelige område har aftagerne desuden været involveret ved større studieordningsrevisioner, f.eks. ved uddannelserne under byggeri og anlæg. På det Humanistiske Fakultet er der nedsat aftagerpaneler på alle uddannelser. Aftagerpaneler og andre relevante interessenter fra erhvervslivet blev inddraget i udviklingen af uddannelsen Anvendt Filosofi og dens særlige profil. Denne uddannelse er et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem erhvervslivet og universitetet i udviklingsarbejdet kan udvikle et klassisk universitetsfag til at inddrage aspekter fra erhvervslivet i undervisningen.

5.4 Konklusion

Aalborg Universitet har som mål i udviklingskontrakten for 2011 at optage 30 flere bachelorstuderende end i 2010, hvor Aalborg Universitet optog 2.816 nye bachelorstuderende, en stigning på godt 15 procent i forhold til optaget i 2009.

Det øgede optag forventer Aalborg Universitet vil ligge på bl.a. to nye bacheloruddannelser: Teknoantropologi i Aalborg og Anvendt Filosofi, og to nye bacheloruddannelser i Ballerup; Teknoantropologi og Bæredygtig Bioteknologi. Ligeledes vil Aalborg Universitet udbyde flere nye uddannelser på kandidat- og masterniveau med opstart i 2010 og 2011.

Aalborg Universitet har iværksat en række vejlednings- og rekrutteringsmæssige initiativer. Blandt andet har universitetet udviklet en såkaldt ”uddannelsestjekker”, hvor potentielle og nuværende studerende kan få et samlet overblik over alle kombinationer mellem uddannelser på Aalborg Universitet og adgangsveje til uddannelser på Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet har inden for de seneste år haft fri adgang for kvalificerede ansøgere på hovedparten af universitetets uddannelser. Ligeledes har Aalborg Universitet åbnet op for muligheden for at blive optaget i anden runde efter den 30. juli på langt de fleste bacheloruddannelser, hvilket bl.a. mange afviste ansøgere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har benyttet sig af. På Aalborg Universitet har 16 af 22 uddannelser både en høj optagelsessandsynlighed og høj beskæftigelsesfrekvens (og er således karakteriseret som ’grønne’ i tabel 5.3.2.3)

Udfordringen på beskæftigelsesområdet er for Aalborg Universitet hovedsageligt på Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi. På Humanistisk Informatik og Medialogi vil Aalborg Universitet styrke informationen om uddannelserne. Indenfor Engelsk (og Samfundsfag), hvor der lige nu ikke er stor efterspørgsel i gymnasiet, vil Aalborg Universitet styrke udbuddet og vejledningen omkring sidefag.

Aalborg Universitet tilkendegav overordnet, at det er svært at få universitetets dimittender ansat i små og mellemstore virksomheder.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det meget positivt, at Aalborg Universitet forventer at øge optaget i 2011, og at Aalborg Universitet har åbent optag til de fleste uddannelser. Samtidig finder Universitets- og Bygningsstyrelsen det positivt, at universitetets dimittender har en forholdsvis høj beskæftigelsesgrad. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil dog følge udviklingen i beskæftigelsen inden for Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi, samt cand.merc. og civilingeniører inden for bygge-anlæg.

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2400 i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark”(2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen i 2010 igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.-studerende. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”. Rigsrevisionens undersøgelse forventes afsluttet i foråret 2011.

Ph.d.-skolen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, ved Aalborg Universitet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, som undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Aalborg Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.- studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget…. Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

• The Doctoral School of the Humanities
• "The Doctoral School of Engineering and Science
• Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole
• Den Sundhedsvidenskabelige Ph..d.-skole

Ph.d.-skolen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev etableret 1. januar 2011 og var tidligere en del af The Doctoral School of Engineering, Science and Medicine. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev etableret som selvstændigt fakultet på Aalborg Universitet pr. 1. september 2010.

De fire ph.d.-skoler omfatter hovedområdernes forskeruddannelsesaktiviteter. Dette er i overensstemmelse med de mål, der er sat i Aalborg Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 om ph.d.-skoler.

Inden for rammerne af hver forskerskole udbydes forskellige forskeruddannelsesprogrammer.

Ansvarsfordelingen på ph.d.-skoler

På Aalborg Universitet godkendes vejledere af ph.d.-skolelederen efter indstilling fra det pågældende institut. Ph.d.-planerne godkendes af både vejleder, programleder, institutleder og skoleleder.

I forhold til ansvarsfordelingen for kursusudbud har de enkelte fakulteter forskellig praksis:

• På Det Teknisk Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fastlægges kursusudbuddet inden for ph.d.-skolen i dialog mellem ph.d.- udvalg, ph.d.-skoleleder og programlederne. I fællesskab finder man frem til det bedste udbud i forhold til generelle kurser, mens programlederne er ansvarlige for udbuddet af programspecifikke kurser.
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er Ph.d.-udvalget ansvarlig for godkendelse og for alle ph.d. skolens kursusudbud. Ph.d.-programlederen er ansvarlig for at kurset evalueres.
• På Det Humanistiske Fakultet afholdes de fagspecifikke ph.d.-kurser i programregi, mens Ph.d.-skolen afholder de generelle kurser, f.eks. kurser inden for research information management og flowskrivning.

Kvalitetssikringen er tilrettelagt forskelligt på de enkelte fakulteter:

• På Det Teknisk Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sker kvalitetssikringen i samarbejde mellem ph.d.-udvalg, ph.d.-skoleleder og programledere.
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet foregår kvalitetssikringen af ph.d.- skolens aktiviteter på flere måder, blandt andet sikrer programlederen vejledningskvaliteten i det enkelte program. Ph.d.-udvalget drøfter løbende kvaliteten af vejledningen på baggrund af de løbende evalueringer. Alle ph.d.- kurser udbudt i ph.d.-skolens regi evalueres skriftligt og principielle spørgsmål tages op i ph.d.-udvalget. Kvaliteten af ph.d.-studierne er desuden blevet kvalitetssikret gennem forløbsanalyser af to årgange af ph.d.- studerende (årgang 2004 og 2005).
• På Det Humanistiske Fakultet har ph.d.-skoleleder og ph.d.-udvalg det studiemæssige ansvar, herunder for ph.d.-studiets gennemførelse og kvalitet. Programleder og programudvalg har det faglige ansvar.

Der er endnu ikke gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skoler på Aalborg Universitet. På Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet igangsættes imidlertid primo 2011 en international evaluering, som især vil omhandle kvaliteten i forskeruddannelsen ved TEK/NAT/SUND.

Finansiering

Finansieringen af ph.d-forløb varierer ligeledes på tværs af fakulteterne.

• På Det Teknisk Naturvidenskabelig og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skønnes sammensætningen af ph.d.-finansieringen at være 15 procent fra erhvervslivet, 35 procent fra fonde og statslige/EU bevillinger, samt 50 procent fra egenfinansiering.
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har Fakultetsledelsen truffet beslutning om, at fakultetet bidrager med 50 procent af finansieringen til et ph.d.-stipendium, under forudsætning af, at det enkelte institut finder ekstern finansiering på minimum 50 procent, hvilket svarer til cirka 0,7 million i 2010 kroner pr. ph.d.
• På Det Humanistiske Fakultet er finansieringen sammensat af mobilitetsstipendier, offentlige midler, samarbejde med udenlandske universiteter mm., og der er også fortsat fokus på hjemtagelse af eksternt finansierede projekter.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Aalborg Universitet er steget fra 186 optagne i 2008 til 267 optagne i 2009, således at Aalborg Universitet i 2009 mere end opfyldte sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1.

Denne udvikling efterfølger en periode fra 2006 til og med 2008, hvor ph.d.-optaget på universitet ikke opfyldte det målsatte optag.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Aalborg Universitet og på de øvrige universiteter fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.3. På Aalborg Universitet skyldes dette en stigning i antallet af ph.d.-studerende på teknisk videnskab og humaniora.

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 706 ph.d.-studerende er indskrevet på Aalborg Universitet, mod de oven for angivne 729 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader på Aalborg Universitet er steget med 5 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden. På Aalborg Universitet er antallet af ph.d.-grader fra 2007 til 2009 steget på teknisk videnskab, mens det er faldet på humaniora og samfundsfag.

I 2009 var der 229 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Aalborg Universitet. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 163. De internationale ph.d.- studerende udgør samlet set 27,4 pct. af det samlede antal ph.d.-studerende på Aalborg Universitet, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

Aalborg Universitet har opstillet et mål for antallet af udenlandske ph.d.-studerende i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010, jf. tabel 6.2.6. Aalborg Universitet har opfyldt dette mål i både 2008 og 2009.

Aalborg Universitets fuldførelsesandele er opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d.-forløb er 53 procent, jf. tabel 6.2.7.. Dette er noget lavere end den gennemsnitlige fuldførelsesandel på 65 procent for alle universiteter. Aalborg Universitets ph.d.-aktivitet ligger i væsentlig grad inden for det tekniske område, hvor gennemførelsesprocenten på landsplan er høj. Alligevel har universitet en lavere fuldførelsesandel og en højere afbrudsandel end alle universiteters samlede aktivitet. På det tekniske område har Aalborg Universitet en noget lavere gennemsnitlig fuldførelsesandel end gennemsnittet for det tekniske område på landsplan.

For Aalborg Universitet gælder, at andelen af forløb (bedømt 5 år efter opstart), der stadig er i gang, er lidt højere end landsgennemsnittet. Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over den residual, at der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.-studerende har færdiggjort sin ph.d.- afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret, og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

I tabel 6.2.7 er der på teknisk videnskab en forholdsvis lav andel, der er fuldført med grad (58 procent) sammenlignet med gennemsnittet (72 procent). Aalborg Universitet oplyser to forklaringer herpå. Den første forklaring er, at Aalborg Universitet har 5- årige ph.d.-forløb, der består af 40 procent tid som videnskabelig assistent og 60 procent tid som ph.d.-studerende. Af Aalborg Universitets 729 ph.d.-studerende har i alt 32 ph.d.-studerende en kombineret ansættelse og dermed et 5-årigt forløb.

Den anden forklaring er, at ph.d.-studerende, der har været indskrevet mere end fire år, blev afmeldt, da institutterne fik incitament til at gøre det som følge af en ny incitamentsstruktur, der blev indført i 2008/09 på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet. Nogle af de afmeldte studerende indleverede dog deres ph.d.-afhandling i 2010 og fik dermed tildelt graden efterfølgende, men disse fremgår ikke i opgørelsen af fuldførte.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er noget lavere på Aalborg Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.8. Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Aalborg Universitet) godt 1 ½ måned. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for universiteterne samlet godt 3 måneder.

Forbedret gennemførsel og mindsket andel af afbrudte forløb

Gennemførselstiden på Aalborg Universitets ph.d.-uddannelser ligger på hovedområderne humaniora og samfundsfag over gennemsnittet for hovedområderne på landsplan, mens de på Aalborg Universitets øvrige hovedområder ligger under gennemsnittet. På de respektive fakulteter er der iværksat forskellige initiativer, der skal bidrage til at forbedre gennemførelsen.

• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er de tidligere halvårsevalueringer ændret til 4 løbende evalueringer, hvor både formål og form for den enkelte evaluering er organiseret med henblik på at forbedre gennemførelsen. Der er særlig opmærksomhed på ph.d. studerende, der har været på orlov.
• På Det Humanistiske Fakultet drøftes frafald og gennemførelsestider på årets første møde i ph.d.-udvalget. Programlederne opfordres til at kontakte hovedvejlederne for de ph.d.-studerende som ikke indleverer til tiden. Herefter afklarer hovedvejleder den videre proces med den ph.d.-studerende. Ph.d.- uddannelsen evalueres ved afslutningen eller evt. udmelding. Fakultetet har oprettet et”Ph.d.-netværk”, hvor de ph.d.-studerende mødes til faglige og sociale arrangementer. Hvert program har, som et nyt tiltag, udpeget en erfaren ph.d.-studievejleder, som kan rådgive og vejlede de øvrige ph.d.- studerende under programmet.
• På Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet anvendes ph.d.-studieplanen som redskab til at gøre den ph.d.-studerende i stand til at gennemføre ph.d.-studiet på normeret tid. Planen lægger en struktur der også forventes at mindske frafald.

6.2.1 Opfølgning på rapporten på baggrund af sidste møderunde

Aalborg Universitet havde i 2007 og 2008 ikke levet op til målene i udviklingskontrakten for optag af ph.d.-studerende, men Aalborg Universitet formåede i 2009 at vende udviklingen til et optag på 264 ph.d.-studerende. Dette er 15 ph.d.-studerende mere end målet i udviklingskontrakten for 2009. Optaget på 264 fordelte sig med 30 på Det Humanistiske Fakultet, 215 på De Ingeniør- Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og 19 på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Aalborg Universitet pegede på, at én af årsagerne til, at universitetet ikke nåede målene i 2007 og 2008 var en lav succesrate på ansøgninger til Koordinationsudvalget for Forskning, som viste, at tværvidenskabelige projekter ikke blev prioriteret. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ansøgte om 199 samfinansierede ph.d.-stipendier, og havde tilsagn til alle fra virksomheder med 1/3 finansiering og 1/3 fra universitetet. Heraf imødekom forskningsrådene kun 20 ansøgninger. Aalborg Universitet besluttede på den baggrund at omlægge sin strategi for at opnå en forøgelse af ph.d.-optaget.

Aalborg Universitet tog følgende initiativer, der skulle bidrage til at forøge af ph.d.- optaget:

• Fakulteterne har indført en politik om at medfinansiere stipendier med 1/3. Konkret betyder denne strategi, at optaget af fuldt lønnede ph.d.-studerende falder, men modsat øges den samlede produktion af ph.d.-studerende uden at omkostningerne øges proportionalt.
• Samarbejdsaftaler med udenlandske, offentlige institutioner og virksomheder og industri.
• Øget fokus på hjemtagelse af eksternt finansierede projekter.
• En satsning på ErhvervsPhD-ordningen.

6.3 Konklusion

Ph.d.-optaget på Aalborg Universitet er steget fra 186 optagne i 2008 til 267 optagne i 2009, således at Aalborg Universitet i 2009 mere end opfyldte sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt. Denne udvikling efterfølger en periode fra 2006 til og med 2008, hvor Aalborg Universitet ikke opfyldte målet for ph.d.-optaget.

Gennemførselstiden på Aalborg Universitets ph.d.-uddannelser ligger på humaniora og samfundsfag over gennemsnittet for hovedområderne på landsplan, mens de på Aalborg Universitets øvrige hovedområder ligger under gennemsnittet. Aalborg Universitet har på de respektive fakulteter iværksat initiativer, der skal bidrage til at forbedre gennemførslen.

Kvalitetssikringen er tilrettelagt forskelligt på Aalborg Universitets fakulteter. På alle fakulteter sker kvalitetssikringen i et samarbejde mellem ph.d.-udvalg, ph.d.- skoleleder og programledere. På det samfundsvidenskabelige fakultet evalueres alle udbudte ph.d.-kurser skriftligt og principielle spørgsmål tages op i ph.d.-udvalget.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet forventer at opfylde målet for ph.d.-optaget i 2010. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen inden for Aalborg Universitets kvalitetssikring og gennemførsel på ph.d.- området, der i dag varierer mellem Aalborg Universitets fakulteter.

7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget sammentænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Samspillet mellem Aalborg Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle institutionelle strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi

Aalborg Universitets hovedcampus ligger seks kilometer fra Aalborg centrum. Det blev oprindeligt opført med henblik på at integrere universitet og by, blandt andet gennem opførsel af boliger i umiddelbar nærhed til campus.

Aalborg Universitet har i dag etableret aktiviteter flere steder uden for sit hovedcampus. Aalborg Universitet ønsker på det grundlag at videreudbygge universitetet som et netværksuniversitet med et hovedcampus i Aalborg og udbyggede campus i Esbjerg og omkring Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Aalborg Universitet ønsker endvidere at udbygge sin tilstedeværelse uden for Danmark.

I Ballerup og Esbjerg er aktiviteterne placeret samlet med udgangspunkt i henholdsvis Niels Bohrs Vej i Esbjerg og lejemål på Ingeniørhøjskolen i Ballerup med tillæggende lejemål. I Aalborg er aktiviteterne spredt på dels Universitets- og Bygningsstyrelsens bygninger i Sdr. Tranders og på Sohngårdsholmsvej og dels på lejemål i indre by.

Aalborg Universitet oplyser, at der foreligger planer for den fysiske udbygning for alle tre campusser. Campus Esbjerg udvikles i samarbejde med Syddansk Universitet samt Esbjerg Kommune og erhvervsliv. Campus Ballerup udbygges i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen, idet planen er at flytte Statens Byggeforskningsinstituts (SBi) aktiviteter ind på Aalborg Universitet, København Campus. Aktiviteterne i Aalborg vil blive samlet på to lokaliteter i byen, dels hovedcampus i Aalborg Øst og dels et større samlet lejemål i indre by. Sidstnævnte er pt. ved at blive udbudt.

I Aalborg samles uddannelser med et musisk/designmæssigt præg i et nyt samlet lejemål i indre by, mens øvrige aktiviteter samles på hovedcampus. Aalborg Universitet vurderer, at dette vil medføre en øget synergi mellem de integrerede aktiviteter.

Aalborg Universitet har samlet sine 32 studienævn i 11 forskellige skoler, som universitetet også forøger at samle fysisk. Skolerne på Aalborg Universitet omfatter et antal fagligt beslægtede uddannelser og ledes af en studieleder og et studieråd. Formålet med etableringen af skolestrukturen er at samle beslægtede fagområder i større enheder, samt at forenkle arbejdsgangene og belastningen inden for administration og drift af uddannelsesområdet.

I forhold til at sikre sammenhængen mellem aktiviteterne på Aalborg Universitets forskellige lokaliteter, kan Aalborg Universitet oplyse, at der sker en koncentration af aktiviteterne i Aalborg, og at universitetet er ved at udbygge videokonferencefaciliteter for at sikre god kontakt på tværs af lokaliteterne.

Aalborg Universitet oplyser, at et af resultaterne af at Aalborg Universitet koncentrerer flere aktiviteter på hovedcampus i Aalborg er, at det skaber grundlag for etablering af private serviceaktiviteter som f.eks. caféer og motionscentre på campus. Med campusudbygningen på de tre lokaliteter tilsigtes det, at Aalborg Universitet får et attraktivt studie- og forskningsmiljø på internationalt niveau, som kan understøtte det stigende optag på universitetet.

7.1.2 Anvendelse af laboratoriemidler

Aalborg forventes primært at bruge laboratoriebevillingerne til erstatningsbyggerier på campus i Aalborg. De resterende midler anvendes til genopretning af eksisterende laboratorier dels på campus i Aalborg og dels på campus i Esbjerg, jf. afsnit 3.6 om fysiske rammer.

Aalborg Universitet oplyser, at laboratoriebevillingerne dels anvendes til understøttelse af udbygningsplanen i Esbjerg, jf. ovenfor, og dels til styrkelse af højt prioriterede forsknings- og uddannelsesområder i Aalborg. Her vil der ske en koncentration på Campus i Aalborg Øst ved at flytte de aktiviteter, der pt. ligger på Sohngårdsholmsvej, ud i renoverede bygninger og nyt byggeri. Der bliver opført nye bygninger til Bioteknologi samt til Byggeri og Anlæg, og der vil ske en renovering af laboratorier til Maskinteknik og Produktion samt Energiteknik. Desuden vil der blive foretaget et antal renoveringsarbejder af ældre laboratorier indenfor hovedcampus.

Byggeri og renovering finansieres dels af laboratoriemidlerne, dels af SEA husleje, og er nøje afstemt med universitetets strategi for udvikling af teknisk-naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser og forskning.

Universitetet ønsker at samle aktiviteterne inden for Life-science i den østlige ende af hovedcampus, og benytter midlerne til renovering af bioteknologilaboratorierne på Sohngårdsholmsvej som delfinansiering af et nyt bioteknologibyggeri. På lignende måde ønskes aktiviteterne inden for Science and Engineering placeret i den vestlige ende af hovedcampus, hvor der planlægges et nyt domicil til Byggeri og Anlæg, hvor laboratorierne finansieres af renoveringsmidlerne fra Sohngårdsholmsvej.

7.1.3 Universitetets position i by og region

Aalborg Universitets hovedcampus er placeret i et landskabeligt område seks kilometer udenfor bycentrum. Tanken er at samle alle Aalborg Universitets aktiviteter i Aalborg her, bl.a. så forskellige fag kan drage nytte af hinanden.

En række kreative og musiske fag flytter imidlertid aktuelt væk fra hovedcampus og ind på Aalborgs miljøer i Nordkraft, Musikkens Hus og Utzon Center. Her er et nyt havnecampus under opførsel. Det sker som led i et samarbejde bl.a. med Aalborg Kommune om Musikkens Hus.

7.1.4 Synergi og flere funktioner

De studerende på Aalborg Universitets sociale liv udenfor studiet foregår primært udenfor campus, da Aalborg Universitets hovedcampus primært består af undervisnings- og forskningsfaciliteter.

Aalborg Universitet har siden 1994 arbejdet tæt sammen med Forskerparken Novi, som ligger bygningsmæssigt integreret med universitetet på campus i Aalborg Øst. Forskerparken er hjemsted for spin-off virksomheder fra universitetet og rummer forskellige universitetsaktiviteter via lejemål.

Aalborg Universitet har med deltagelse af repræsentanter for Aalborg Kommune nedsat et udvalg til analyse af mulighederne for at skabe et mere attraktivt studiemiljø på hovedcampus.

Aalborg Universitet er ved at overveje de muligheder for etablering af gæsteboliger og boliger til studerende, som Campusloven giver. Ledelsen har igangsat et forberedende arbejde med etablering af en eller flere fonde, som kan varetage de opgaver, der er beskrevet i den nye lov.

7.1.5 Bæredygtighed

Der er gennemført energimærkning af Aalborg Universitets bygninger. Derudover er miljøledelse efter ISO 14001 på Aalborg Universitets Aalborg campus under udvikling.

På campus Aalborg er alle bygninger, bortset fra de to nyeste UBST-bygninger, energimærket. På campus Esbjerg er energimærkningen af UBST-bygninger under udførelse. Bygninger under andre udlejere planlægges energimærket i 2011. På grundlag af energimærkningen gennemføres rentable investeringer, dels som selvstændige projekter, dels i forbindelse med ombygnings- og renoveringsarbejder. I samarbejde med UBST udbygges energiregistreringen i alle bygninger.

I universitetets strategiplan 2010-2015 indgår som et punkt, at der skal udarbejdes en samlet bæredygtighedsstrategi for den fysiske udbygning, samt tages konkrete initiativer til miljøforbedringer. Dette arbejde foregår i regi af universitetets miljøudvalg og direktionen.

Aalborg Universitet er medlem af et internationalt samarbejde i ECIU (European Consortium of Innovative Universities), hvor universitetet deltager i en arbejdsgruppe angående bæredygtighed.

7.2 Konklusion

Aalborg Universitets fysiske planlægning, herunder anvendelsen af laboratoriemidlerne, er baseret på universitetets strategi for udvikling af de faglige aktiviteter, herunder et styrket sundhedsvidenskabeligt område i strategiperioden 2010-2015.

Den fysiske plan indebærer en koncentration af universitetets uddannelsesaktiviteter på de ovennævnte campusser, og der vil ske en løbende justering af udbygningsplanerne for de enkelte campusser i lyset af optaget. Aalborg Universitet arbejder på at udvikle et levende campusområde gennem samarbejde med henholdsvis Aalborg, Esbjerg og Ballerup kommuner og gennem et Campusmiljøudvalg nedsat af universitetet. Desuden er universitetet ved at iværksætte en bred Undervisningsmiljøvurdering med henblik på fuldt ud at opfylde gældende regler.

Aalborg Universitet vurderer, at udbygningen af de tre campusser vil styrke universitetets position som regionalt centrum i Nordjylland og som regional driver i Esbjerg og Ballerup. Universitetet vurderer endvidere, at planer om udbygning af Aalborg Sygehus ved siden af universitetet i Aalborg Øst vil få en væsentlig effekt for forskningen og uddannelserne i Nordjylland.

Aalborg Universitet oplyser, at reglerne i Campusloven er så nye, at Aalborg Universitets udnyttelse af dem endnu er i støbeskeen, men universitetet forventer at få gavn af loven i de kommende år. Hidtil har universitetet opfyldt boligbehov for gæstelærere og –studerende gennem sit eget internationale boligkontor.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet arbejder med universitetets fysiske planlægning i et strategisk perspektiv. Styrelsen finder det ligeledes positivt, at universitet har et velfungerende samarbejde med Aalborg Kommune. Styrelsen ser frem til, at Aalborg Universitet bl.a. på baggrund af campuslovens muligheder sætter yderligere fokus på at udvikle attraktive campusmiljøer, der understøtter et aktivt studieliv - herunder gennem integration af nye funktioner på campus.

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor og fra politisk hold er det en prioritet, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

En måde at sikre at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, er at sikre en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne, herunder også på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar.

De enkelte universiteter har forskellige samarbejder – både i forhold til områder, fokus og ’intensitet’. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil indenfor uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, samarbejdet i de regionale vækstfora, samarbejdet med videns- og forskerparker samt konkrete eksempler.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Aalborg Universitets samspil med erhvervslivet. Herunder vil der være fokus på, hvilke tiltag Aalborg Universitet gør for at sikre, at universitetets uddannelser er rettet mod og giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Aalborg Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

I indledningen til Aalborg Universitets strategi for 2010-2015 fremhæves det, at universitetets profil er udviklet med henblik på værdiskabelse inden for uddannelse og forskning i dialog med det omgivende samfund. Universitetets centrale output er derfor uddannelse af højt kvalificerede og engagerede kandidater, der har arbejdet integreret med industri, erhverv og offentlige institutioner allerede under deres studier.

Endvidere nævnes det, at uddannelserne udvikler sig i et kreativt samspil mellem universitetet, de studerende og aftagerne. Et samspil, hvor udgangspunktet for studierne og fornyelsen af disse er forsøget på at løse nye problemstillinger.

Problemstillingerne er hentet fra områder, som de studerende skal beskæftige sig med, efter de forlader universitetet. Aalborg Universitet søger således efter nye kreative former for samarbejde med omgivelserne med henblik på at skabe, udveksle og anvende ny viden.

Aalborg Universitet ser sig selv som et netværksuniversitet, der altid er parat til at diskutere et forpligtende samarbejde, som er i begge parter og samfundets interesse. Det er ét ud af fem strategiske mål for perioden 2010-2015, at Aalborg Universitet vil samarbejde med bl.a. virksomheder for at opnå størst mulig synergi i forhold til sammenfaldende målsætninger inden for forskning, uddannelse og videnudveksling.

Specifikt vil Aalborg Universitet styrke formidlingsindsatsen og gøre en aktiv indsats for lokal og regional udvikling, herunder videreudvikle universitetets ordninger med matchmakere og matchpoints, samt samarbejde aktivt med virksomheder og institutioner.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Videnskabsministeriets foreslåede indikator for ’Iværksætteri’ var antallet af udbudte kurser i entreprenørskab opgjort i ECTS. Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opsat følgende mål for iværksætteri: ”tilbyde alle kandidatstuderende undervisning eller vejledning i entrepreneurship og innovation.” samt at ”have mindst 100 studerende og nyuddannede til at gennemføre et inkubatorforløb.”

Aalborg Universitet har både i 2008 og 2009 fast udbudt kurser, camps og konferencer til kandidatstuderende, hvor innovation og entrepreneurship er indeholdt. I 2009 deltog 288 kandidatstuderende i universitetets årlige workshop WOFIE, mens 450 deltog i den første workshop i 2008.

I 2009 uddannede universitetet 47 personer i inkubatorordningerne, mens 5 personer har gennemført ophold i IDEA House, dvs. i alt 52 personer. I 2008 blev der uddannet 15 personer i inkubatorordningerne. I alt har 67 personer gennemført inkubatorforløbet. Aalborg Universitet forventer at opfylde målet i 2010. I 2008 blev der afholdt to 2-dages seminarer for undervisere og to enkelt kursusdage, hvor 110 har deltaget.

8.1.3 Eksempler på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet

Aalborg Universitet har en række tiltag for at styrke samspillet med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet. Blandt andet findes AAU Innovationsplatformen, som introducerer virksomheder til mulighederne for samarbejdsmuligheder med erhvervslivet. Her beskrives bl.a. mulighederne for at samarbejde med studerende i form af f.eks. projektsamarbejder, praktikforløb, studiejob eller såkaldte ”Solution Camps”.

AAU Innovation udgøres bl.a. af matchmaking og centeret SEA-supporting Entrepeneurship at Aalborg University, der begge arbejder med Solution Camps for at styrke iværksætter- og innovationskulturen blandt Aalborg Universitets studerende, dimittender og ansatte.

Aalborg Universitet benytter undervisere og censorer fra erhvervslivet, og universitetet har desuden en række rådgivende organer og aftagerpaneler, hvori der indgår aftagere af universitetets kandidater. Tilsvarende indgår en række forskere fra Aalborg Universitet i forskellige styregrupper for virksomhedssamarbejder, bl.a. kan nævnes Aalborg Havn, Frederikshavn Havn, TV Nord og Visit Aalborg.

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet har en orlovsordning for universitetets undervisere, der kan benyttes til ophold i virksomheder, men at universitetet finder, at der i højere grad er behov for øget mobilitet fra virksomhederne til universiteterne.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum Nordjylland og universitetets regionale samarbejde

Vækstforum Nordjylland har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Nordjylland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Aalborg Universitet er repræsenteret ved rektor Finn Kjærsdam. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er Lars Mahler, Direktør, Tech College Aalborg og Niels Horsted, Rektor, Professionshøjskolen University College Nordjylland.

Vækstforum Nordjylland har dels egne midler og dels opgaven at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum Nordjylland beskriver en række udfordringer, det vil tage fat på. Til trods for at relativt mange tager en videregående uddannelse i Nordjylland (45 procent), er der en række udfordringer:

• Ledigheden blandt højtuddannede i Nordjylland er landets højeste.
• Regionen mister hvert år knap 1.000 personer (60 procent af de nyuddannede) fra arbejdsstyrken på grund af fraflytning

Vækstforum Nordjylland har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, man efterfølgende konkretiserer i projekter og initiativer:

• Prioritering af sundhedsteknologi som en styrkeposition i Nordjylland med udgangspunkt i Aalborg Universitet og Aalborg Sygehus. Blandt andet via projektet Biomed Community, der har som formål at udvikle den nordjyske klynge inden for biomedico og sundhedsteknologi. Mere end 50 virksomheder, Aalborg Universitet og Aalborg Sygehus deltager i projektet.
• Fokus på den nordjyske IKT-klynge, der med organisationen BrainsBusiness sikrer, at den lokalt forankrede viden i virksomhederne kobles med ny forskning og teknologi fra universitetet
• Strategisk satsning på brændselscelleteknologien har betydet, at forskningsmiljøet og netværket mellem Aalborg Universitet, Cemtec i Hobro og virksomhederne på området er styrket.
• Fortsætte arbejdet med projektet omkring udviklingen af en ITSplatform, der er et samarbejde mellem nordjyske virksomheder og Aalborg Universitet om etablering af et testsite, der skal skabe grundlag for nye ITS-systemer til styring af trafikken via kommunikationsudstyr i biler.
• Gennem initiativet Supporting Entrepreneurship (SEA) ved Aalborg Universitet er det lykkedes at fremme entrepreneurskab i uddannelsessystemet.

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet har et tæt samarbejde med Region Nordjylland. Der er etableret en partnerskabsaftale med henblik på en regulering af samarbejdet. Samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland er af stor betydning for udviklingen og implementeringen af den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi. Aalborg Universitet deltager således i ca. 65-75 procent af de projekter, som Region Nordjylland sætter i gang.

Aalborg Universitet oplyser desuden, at universitetet har et tæt samarbejde med Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Uden for regionen er der etableret et formaliseret samarbejde med flere store kommuner i Jylland og med Ballerup Kommune.

I forbindelse med lukningen af hhv. Motorola og Texas Instruments’ afdelinger i Nordjylland, og den dermed følgende ingeniørledighed, iværksatte SEA ved Aalborg Universitet en særlig indsats for at anspore til, at de ledige ingeniører startede nye virksomheder op og forblev i regionen. Igennem Inkubatorordningen fik de ledige ingeniører adgang til universitetets faciliteter, herunder lokaler og laboratorier, ligesom de fik adgang til universitetets viden gennem vejledning og særlige kurser i forretningsudvikling. 20 ingeniører blev tilknyttet ordningen og startede herigennem enten egen virksomhed eller kom i job i regionen.

8.2.2 Videns- og forskerparker

NOVI er tilknyttet Aalborg Universitet og er en af Danmarks største forskerparker. NOVI består af et bygningskompleks på 33.000 kvadratmeter, hvor 90 virksomheder har kontor. I forskerparken findes NOVIs innovationsmiljø, der hjælper højteknologisk forskning på vejen fra idé til virksomhed.

NOVI Forskerpark er fysisk forbundet med Aalborg Universitets bygninger, og der er gennem årene etableret et stærkt og udbytterigt samarbejde mellem NOVI og Aalborg Universitet.

NOVI indeholder 4 forskellige instanser, hvor NOVI Management har som en strategisk vigtig opgave at rejse kapital til nye venture- og private equity fonde. NOVI Forskerpark huser flere end 75 virksomheder. NOVI Innovation skal hjælpe nye danske teknologibaserede virksomheder i gang ved at skabe et aktivt samspil mellem vidensmiljøer, erhvervsliv og investorer. NOVI Investering har en aktiv portefølje med ni virksomheder.

Aalborg Universitet oplyser, at der er etableret et kontaktorgan mellem NOVI og universitetet. Aalborg Universitet er desuden repræsenteret i bestyrelsen for NOVI Ejendom og Novi Innovation. Der er et formaliseret samarbejde mellem NOVI og Aalborg Universitet med hensyn til udnyttelsen af universitetets opfindelser, der inkluderer:

• Faste kontrakter og aftaler, f.eks. hemmeligholdelsesaftale
• Faste arbejdsmøder med portefølje-gennemgang hver 14. dag
• Samarbejde omkring Aalborg Universitets § 4-selskab ”Forskningsinnovation”

Aalborg Universitet oplyser desuden, at der afholdes fællesaktiviteter mellem NOVI og Aalborg Universitet, f.eks. arrangementet Innovation X, der pågår lokaleplanlægning og –udveksling, ligesom der afholdes koordineringsmøder mellem Væksthus Nordjylland, NOVI og AAU-Innovation.

8.3. Konklusion

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet prioriterer et positivt samspil med erhvervslivet om universitetets uddannelser. Der er vigtigt for Aalborg Universitet, at dette samspil dækker hele universitetets profil for både ’våde’ og ’tørre’ områder med fokus på anvendelsesorienteret forskning.

Der er Aalborg Universitets oplevelse, at der er stor tilfredshed hos virksomhederne med kandidaternes evner til hurtigt at glide ind i opgaveløsningen på en arbejdsplads, samt med det forhold, at projektarbejde sammen med en virksomhed giver mulighed for at udse emner til fremtidige stillinger. Aalborg Universitet oplyser, at erhvervslivet er tilfreds med, at universitetet medvirker til et stort og kompetent arbejdskraftudbud i regionen.

Aalborg Universitet påtænker i 2011 at gennemføre en konkurrence for studerende, der arbejder med problemstillinger fra virksomheder. Universitetet er endvidere interesseret i at videreudvikle sommerskoleaktiviteter, f.eks. med en sommerskole om GPS.

Aalborg Universitet vurderer, at innovation fremover vil ske i et samspil mellem adskillige innovationsplatforme, og Aalborg Universitet bestræber sig på at være aktiv på disse. Næste skridt i udviklingen af samarbejdet mellem universitetet og erhvervslivet vil være at få etableret nye ligeværdige partnerskabssystemer og innovationssystemer eksempelvis science city cases, innovations factory cases, eller innovationskonsortier (som allerede kendes i dag).

Aalborg Universitets samspil med erhvervslivet på uddannelses- og entreprenørskabsområdet vil blive søgt videreudviklet i forhold til de nye innovationssystemer, som er under udvikling, f.eks. IKT-samarbejdsplatformen BrainsBusiness.

Aalborg Universitet ser en mulighed for at styrke samspillet med erhvervslivet gennem et tværfagligt samspil om større samfundsmæssige udfordringer som f.eks. den aldrende befolkning, energi, miljø, sikkerhed, demografisk udvikling og social udstødelse.

Aalborg Universitet ser imidlertid også en række barrierer for et styrket samspil med erhvervslivet:

• Finansieringsstrukturen, hvor der behov for en passende balance mellem grundbevilling og projektbevilliger.
• De internationale universitetsranglister måler ikke universiteterne i forhold til regionalt samarbejde med små- og mellemstore virksomheder.
• Virksomhedernes kultur, tradition og forståelse for nødvendigheden af innovation og forandring.
• Utilstrækkelig ekstern indsigt i universitetsforhold.
• Nationale og internationale udbudsforretninger, der er blokerende for innovative og regionalt tilpassede løsninger.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet inden for både forskning og uddannelse arbejder for et øget samspil med erhvervslivet og det omgivende samfund, herunder at universitetet spiller en særlig rolle i Region Nordjylland.

9. Universiteternes udgifter til administration

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration, herunder også universiteterne, jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”, hvori det er formuleret som en målsætning, at ”den [danske] offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”.

Universiteternes administrative udgifter afgrænses i det følgende til den ”klassiske” administration, dvs. udgifter til generel ledelse og administration samt servicefunktioner.

9.1. Baggrund

Universiteternes udgifter til administration opgøres årligt i Danske Universiteters statistiske beredskab. Derudover har området også været underlagt en analyse foretaget af McKinsey og Co. i 2009 (Universitetsanalysen). Opgørelserne viser følgende:

• Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab opgør universiteternes administrationsudgifter (generel ledelse og administration) til ca. 6 procent af deres samlede omsætning, og tillægges servicefunktioner udgør administrationsprocenten ca. 8,4 procent i 2009 (jf. pkt. 5 i DU’s statistiske beredskab). I 2007 og 2008 var den tilsvarende administrationsprocent 8,2 procent
• McKinsey og Co.’s Universitetsanalyse fra 2009 viser, at udgifterne til administration i 2008 udgør ca. 17 procent af universiteternes omsætning. Der er ikke foretaget tilsvarende opgørelser for andre år. Udgifterne vurderes af McKinsey og Co som generelt høje sammenlignet med en række private virksomheder, ligesom der kunne identificeres en betydelig variation i ressourceforbruget universiteterne imellem.

De to opgørelser, når således frem til meget forskellige størrelser på universiteternes udgifter til administration, hvilket er en af årsagerne til, at VTU har fundet det nødvendigt at iværksætte en supplerende analyse af universiteternes udgifter til administration.

9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration

VTU igangsatte i foråret 2010 en undersøgelse af universiteternes udgifter til administration. Regeringens fokus på effektivisering af de administrative udgifter betyder, at det er væsentligt, at der eksisterer et solidt grundlag for at opgøre og følge udviklingen i universiteternes udgifter til administration.

Den nye opgørelse af universiteternes udgifter til administration er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med faglig bistand fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). Resultatet af opgørelsen og analysen fremgår af PWC’s udkast til rapport (PWC-rapporten). Nedenfor er gengivet en række hovedkonklusioner fra rapporten.

PWC-rapporten er baseret på universiteternes regnskabsoplysninger, som fremgår af universiteternes årsrapporter, og som også anvendes i DU’s statistiske beredskab (pkt. 5). Disse udgifter er i PWC-rapporten suppleret med administrationsudgifter i tilknytning til:

• Bygningsforvaltning – generelt
• Det decentrale niveau (institutter/centre mv.)

Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og på det decentrale niveau. VTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PWC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Afgrænsningen af administrationsudgifter, er med tilføjelse af ovenstående elementer, herved bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i DU’s statistiske beredskab.

Derudover er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede udgifter til administration på seks hovedopgaver (generel ledelse, økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning, administrativ it og øvrige administrative opgaver).

Af tabel 9.2.1 fremgår det, at Danske Universiteters opgørelse af administrationsudgifterne udgør 1.548 mio. kr. i 2009. Disse administrationsudgifter suppleres i PWC-rapporten med udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning, svarende til ca. 238 mio. kr. og udgifter til administration på decentralt niveau, svarende til ca. 459 mio. kr. Herved udgør de samlede udgifter til administration i alt 2.245 mio. kr.

I tabel 9.2.1 er de samlede administrationsudgifter også fordelt på hovedopgaver. Det fremgår, at de fleste midler anvendes til generel ledelse, svarende til ca. 647 mio. kr. eller 29 procent af de samlede administrationsudgifter. Herefter følger udgifter til økonomiforvaltning og administrationsudgifter i tilknytning til øvrige administrative opgaver.

PWC konkluderer også, at administrationsprocenten på maksimalt 12 procent umiddelbart skal sammenlignes med de 17 procent i Universitetsanalysen, men at forskellen bl.a. skyldes, at det i Universitetsanalysen er forudsat, at VIP-medarbejdere anvender tid på generel administration, hvilket ikke er forudsat i PWC-analysen. Derudover er datagrundlaget i Universitetsanalysen bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed. F.eks. blev alle VIP-medarbejdere i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den tid, som de bruger på administrative opgaver. Det er PWC’s opfattelse, at forskellige metoder maksimalt kan forklare 2,5 procentpoint af afvigelsen. Herefter er der fortsat 2,5 procentpoint, som ikke kan forklares.

9.3. Konklusion

Den nye administrationsopgørelse peger på – som Universitetsanalysen - at de enkelte universiteter anvender forskelligt omfang af ressourcer på administration. Aalborg Universitet oplyser, at universitetet ser en effektiv administration som en væsentlig forudsætning for at sikre universitetets egentlige formål; forskning, uddannelse og formidling, hvorfor udgifterne til og prioritering af administration vejes i en konstant hensyntagen til at sikre hovedformålene bedst muligt. Inden for den senere årrække har der været et stort politisk og ledelsesmæssigt fokus på bl.a. økonomistyring, hjemtagning af eksterne forskningsmidler, internationalisering og samarbejde med erhvervslivet. Administrativ støtte har ifølge Aalborg Universitet været nødvendig for at nå disse mål.

Aalborg Universitet oplyser, at fælles administrative udgifter finansieres i et fast forhold til universitetets indtægter, hvilket sikrer, at administrationen ikke vil overstige de øvrige formål.

Aalborg Universitet oplyser, at universitetet efter universitetsreformen gennemførte administrative besparelser, der beløb sig til ca. 50 mio. kr. Aalborg Universitet har efterfølgende systematisk arbejdet med at sikre administrative rationaliseringer. Bl.a. arbejdes der pt. med at implementere en administrativ kvalitetshåndbog og Leanprojekter i forhold til administrative procedurer. Aalborg Universitet har særligt på det seneste satset på effektiviseringer igennem administrative IT-systemer. Her kan bl.a. nævnes ESDH, timeregistreringssystem i forhold til eksterne forskningsprojekter og et IT-system til håndtering af studiestart. Aalborg Universitet er endvidere ved at undersøge rationaliseringsmulighederne ved implementering af et nyt budgetsystem.

Aalborg Universitet finder, at Danske Universiteters statistiske beredskab ikke er velkalibreret i forhold til administrative opgørelser pga. af de forskelligartede og skiftende opgørelsesmetoder, der eksisterer universiteterne imellem. Aalborg Universitet mener, at en bedre definition af formålene/indberetningerne vil kunne give et bedre benchmarkingredskab universiteterne imellem. Aalborg Universitet mener imidlertid ikke, at Finansministeriets intentioner om at opbygge en database over uddannelsessektorens forskellige kvantitative forhold ville kunne give de nødvendige redskaber i forhold til universiteterne. Eksempelvis indgår et parameter som "Forskning" ikke heri.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet lægger vægt på at have en effektiv administration, herunder at universitetet har arbejdet systematisk med at sikre administrative rationaliseringer.

10. Konklusion

Overordnet tegner denne rapport et billede af Aalborg Universitet som et velfungerende universitet, der har opnået positive resultater det seneste år, og som har iværksat en række tiltag, inden for de emner, der er berørt i denne rapport.

Status for Aalborg Universitet er, at universitetet med et resultat på 117,7 mio. kr. i 2009, svarende til ca. 5 procent af indtægterne, har et væsentligt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 8,4 mio. kr. Resultatet i 2009 svarer til ca. 6 procent af indtægterne.

Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, svarende til en stigning fra 2006 til 2009 på ca. 21 procent. Stigningen er sket inden for både basismidler til forskning og uddannelsestilskud. Aalborg Universitet har fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 9 procent. Aalborg Universitet havde i 2009 som det eneste universitet et overskud på universitetets kommercialiseringsaktiviteter. Overskuddet udgjorde 1,9 mio. kr.

Andelen af adjunkter på Aalborg Universitet er med 18,4 procent langt under gennemsnittet for alle universiteter på 25,5 procent. Der er en lidt højere andel af lektorer på Aalborg Universitet og andelen af professorer på Aalborg Universitet er stort set gennemsnitlig sammenlignet med alle universiteterne.

Aalborg Universitet optræder på to af de mest internationale anerkendte ranglister. På QS-opgørelsen har Aalborg Universitet en placering som nr. 451-500, mens universitetet på THE er henholdsvis nr. 144 i Europa og nr. 338 i verden.

Inden for internationalisering af uddannelserne har antallet af ind- og udgående studerende på en udvekslingsaftale været svagt faldende på Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har dog samtidigt udsendt studerende på udlandsstipendieordningen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet oplyste, at universitetet fremover vil sikre, at der er balance i antallet af ind- og udgående studerende ved kun at optage et antal internationale studerende der svarer til det antal Aalborg Universitet sender ud. Udfordringer for Aalborg Universitet er derfor at øge interessen og mulighederne for at få endnu flere danske studerende i udenlandske studie- og praktikophold. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aalborg Universitets samarbejde med ECIU-netværket, samt Aalborg Universitets ambitioner om at starte uddannelser op i såvel Athen, som i Indien og Kina, da det er centralt, at balancen ender på det højest mulige niveau for antallet af udgående og indgående studerende.

Med hensyn til fremtidens optag og uddannelser der matcher samfundets behov finder Universitets- og Bygningsstyrelsen det positivt, at Aalborg Universitet oplyser, at universitetet som minimum forventer at fastholde niveauet for optaget i 2011, men at universitetet også forventer at kunne øge optaget i 2011.

Aalborg Universitet har inden for de seneste år haft fri adgang for kvalificerede ansøgere på hovedparten af universitetets uddannelser. Aalborg Universitet har ligeledes åbnet for muligheden for at blive optaget i anden runde efter den 30. juli på langt de fleste bacheloruddannelser. Det har bl.a. mange afviste ansøgere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet benyttet sig af. Aalborg Universitet har i 2010 udviklet en webbaseret Uddannelsestjekker, der giver potentielle og nuværende studerende et samlet overblik over alle adgangsveje og kombinationer mellem uddannelser på Aalborg Universitet, som et initiativ, der skal bidrage til at øge optaget..

Aalborg Universitet har en høj andel af uddannelser med høj beskæftigelsesfrekvens og høj optagelsessandssynlighed (grønne uddannelser). Med hensyn til dimittendernes beskæftigelsesfrekvens er udfordringen for Aalborg Universitet Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi. Aalborg Universitet oplyste, at Humanistisk Informatik og Medialogi er ukendte på arbejdsmarkedet, og her kan man skabe bedre beskæftigelsesmuligheder ved at informere om uddannelserne. Engelsk (og samfundsfag) er fag, som der lige nu ikke er stor efterspørgsel efter i gymnasiet. Ved at tilbyde flere sidefag til de studerende, f.eks. tilbyder Aalborg Universitet nu idræt og biologi som sidefag, vil Aalborg Universitet styrke kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen på disse uddannelser.

Udviklingen i ph.d.-optaget på Aalborg Universitet finder Universitets- og Bygningsstyrelsen positiv, idet Aalborg Universitet forventer at opfylde målet for ph.d.-optaget i 2010. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen inden for Aalborg Universitets kvalitetssikring og gennemførsel på ph.d.-området, der i dag varierer mellem Aalborg Universitets fakulteter. Ansvarsfordelingen for udbud af kurser varierer desuden på Aalborg Universitets fakulteter.

På samfundsfag og humaniora er gennemførelsestiden for Aalborg Universitets ph.d.- studerende over gennemsnittet for hovedområderne på universiteterne samlet set, på de øvrige hovedområder (tek, sund) er gennemførelsestiden dog lavere end gennemsnittet. På de respektive fakulteter er der iværksat forskellige initiativer, der skal bidrage til at forbedre gennemførslen for de ph.d.-studerende. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at disse initiativer vil have en effekt på gennemførelsestiden.

Inden for den strategiske fysisk planlægning er det Aalborg Universitets strategi at samle sine uddannelser på færre lokaliteter. Aalborg Universitet har samlet sine 32 studienævn i 11 forskellige skoler. Skolerne på Aalborg Universitet omfatter et antal fagligt beslægtede uddannelser og ledes af en studieleder og et studieråd. Universitetet forsøger at samle skolerne fysisk. Dette understøttes af den investeringsplan Aalborg Universitet har udarbejdet for disponering af midlerne fra laboratoriemoderniseringspuljen, som pt. indeholder to nybyggerier til erstatning for Sohngårdsholmskomplekset samt modernisering af de resterende laboratorier. Et øget optag vil muligvis kræve yderligere bygningsmæssige tilpasninger på Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet har et fint samarbejde med Aalborg Kommune. Kommunen er endvidere ved at lave et betydeligt antal ungdomsboliger både på hovedcampus og i centrum. Aalborg Universitet har med støtte fra Aalborg Kommune fået en ordning, hvor de studerende kan køre gratis med bussen internt på campus i Aalborg. Aalborg Universitet arbejder ligeledes på at udvikle et levende campusområde gennem et Campusmiljøudvalg nedsat af universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet arbejder med universitetets fysiske planlægning i et strategisk perspektiv. Styrelsen finder det ligeledes positivt, at universitet har et velfungerende samarbejde med Aalborg Kommune. Styrelsen ser frem til , at Aalborg Universitet bl.a. på baggrund af campuslovens muligheder sætter yderligere fokus på at udvikle attraktive campusmiljøer, der understøtter et aktivt studieliv - herunder gennem integration af nye funktioner på campus.

Aalborg Universitet prioriterer et positivt samspil med erhvervslivet om universitetets uddannelser. Der er vigtigt for Aalborg Universitet, at dette samspil dækker hele universitetets profil for både ’våde’ og ’tørre’ områder med fokus på anvendelsesorienteret forskning.

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med Region Nordjylland. Der er etableret en partnerskabsaftale med henblik på en regulering af samarbejdet. Samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland er af stor betydning for udviklingen og implementeringen af den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi. Aalborg Universitet deltager således i ca. 65-75 procent af de projekter, som Region Nordjylland sætter i gang.

Aalborg Universitet vurderer, at innovation fremover vil ske i et samspil mellem adskillige innovationsplatforme, og Aalborg Universitet bestræber sig på at være aktiv på disse. Næste skridt i udviklingen af samarbejdet mellem universitetet og erhvervslivet vil være at få etableret nye ligeværdige partnerskabssystemer og innovationssystemer. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet inden for både forskning og uddannelse arbejder for et øget samspil med erhvervslivet og det omgivende samfund, herunder at universitetet spiller en særlig rolle i Region Nordjylland.

På Aalborg Universitet finansieres fælles administrative udgifter i et fast forhold til universitetets indtægter, hvilket sikrer, at administrationen ikke vil overstige de øvrige formål. Aalborg Universitet gennemførte efter universitetsreformen store administrative besparelser, der beløb sig til ca. 50 mio. kr. Aalborg Universitet arbejder pt. med at implementere en administrativ kvalitetshåndbog og Leanprojekter i forhold til administrative procedurer. Aalborg Universitet har særligt på det seneste satset på effektiviseringer igennem administrative IT-systemer. Her kan bl.a. nævnes ESDH, timeregistreringssystem i forhold til eksterne forskningsprojekter og et ITsystem til håndtering af studiestart. Aalborg Universitet er endvidere ved at undersøge rationaliseringsmulighederne ved implementering af et nyt budgetsystem.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet lægger vægt på at have en effektiv administration, herunder at universitetet har arbejdet systematisk med at sikre administrative rationaliseringer.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil fremover, ud over de steder hvor det er nævnt eksplicit oven for, følge udviklingen på de nedenstående områder, hvor Aalborg Universitet i øjeblikket oplever nogle udfordringer.

Ved 9 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.

Aalborg Universitet har i perioden 2005-2009 inden for åben- og deltidsuddannelse haft et fald i antallet af betalende studerende, antal af årselever, antal færdiguddannede på master- og diplomuddannelser. Universitetet har et fald i antal færdiguddannede på master- og diplomuddannelser, mens sektoren som helhed har oplevet en markant stigning.

11. Henvisning til yderligere læsning om Aalborg Universitet

Link til udviklingskontrakten:

Link til strategi:

Link til årsrapport:

Folder vedr. PBL-modellen kan downloades via linket

Bilag

Bilag 1: Brev om opfølgning på Aalborg Universitets årsrapport

Aalborg Universitet

Opfølgning på universitetets årsrapport for 2009

I overensstemmelse med Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse som fastsat i universitetsloven har Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2009 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2010.

Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling.

Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.

1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten

Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til AAU’s strategiske mål, midler og indsatsområder, centreret om de fire kerneopgaver, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening, jf. universitetslovens § 2.

Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.

I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter.

Styrelsen har bemærket, at AAU’s rektorat i 2008 har besluttet at sætte særlig fokus på udviklingen af indtægtsgrundlaget, øget internationalisering, kvalitetsstyring og forbedret trivsel.

AAU’s rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en mere uddybende rapportering af udvalgte mål inden for:

• ph.d.-optag
• Iværksætteri

Målopfyldelsen

I udviklingskontrakten har AAU opstillet i alt 30 mål, som AAU forventer at opfylde i kontraktperioden

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for de ikke eller delvist opfyldte mål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.

Resultatmål nr. 7: Ph.d.-afhandlinger

Indikator

Der måles i forhold til det årlige optag af ph.d.-studerende for den samlede kontraktperiode 2008-2010. Et afvigende større eller mindre optag i et år indregnes i det efterfølgende.

Mål og målopfyldelse

AAU har oplevet i et fald i antallet af afhandlinger fra 2008 til 2009 til trods for et øget optag. AAU vurderer, at det bliver vanskeligt at nå det samlet mål. Styrelsen anmoder venligst om en uddybning af AAU’s tiltag på området for at nå målet.

Resultatmål nr. 15: Internationale studerende, udgående studerende

Indikator

Der måles på antal studerende, der tager et udlandsophold på mellem 3-9 måneder som en integreret del af deres uddannelse. Det inkluderer både studie- og praktikophold.

Mål og målopfyldelse

Indikator

Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal F 1.1 - antal optagne på bacheloruddannelsen sat i forhold til antal 20-24-årige i det pågældende optagelsesår.

Mål og målopfyldelse

Med udgangspunkt i en fastholdelse af et optagelsestal, der svarer til den procentvise andel af en ungdomsårgang, er det forventningen, at Københavns Universitet i 2010 vil øge sit optag på bacheloruddannelserne fra godt 5.900 i 2007 til 6.300 i 2010.

AAU har oplevet en stigning i antallet af udrejsende studerende, men opnår fortsat ikke det fastsatte mål.

Styrelsen anmoder venligst om en uddybning af AAU’s forventninger til opnåelse af det samlede mål for perioden samt en beskrivelse af de initiativer, der iværksæt for at understøtte opnåelsen.

2. Opfølgning på revisionen

Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de forhold, som Rigsrevisionen har påpeget er afklaret, og hvad universitetet har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold.

Vedrørende forskning med EU-tilskud finder Rigsrevisionen, at SBi’s procedurer for indgåelse af kontrakter og projektoprettelse afviger på nogle områder fra AAU’s generelle procedurer. Rigsrevisionen anbefaler, at universitetets generelle procedurer for indtægtsførsel af projektindtægter og beregning af overhead, indføres ved SBi.

Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet om forberedende revisionsarbejder og revisionsprotokollatet om årsrapporten med institutionsrevisor. Rigsrevisionen har ved gennemgangen af revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten særligt hæftet sig ved følgende:

• Universitetet har i 2009 haft fokus på implementering af den nye økonomistyringsmodel, som skal sikre et bedre økonomistyringsgrundlag. Institutionsrevisor vurderer dog, at implementeringen først vil være fuldt ud implementeret og forankret i 2010, hvorfor universitetet fortsat bør holde fokus på implementering af økonomistyringsmodellen samt henføre tilstrækkelige ressourcer hertil, jf. pkt. 10-12.
• Vedrørende materielle anlægsaktiver er der konstateret forbedringer i processen på anlægsområdet, men der er stadig uhensigtsmæssigheder på området, herunder til- og afgangsføring, håndtering af tilkøb samt afskrivningstidspunktet, som forhindrer en korrekt opgørelse af anlægskartoteket, jf. pkt. 16.
• Institutionsrevisor vurderer om generelle it-kontroller i pkt. 30-33, at de generelle it-kontroller på de fællesadministrative systemer i al væsentlighed er tilstrækkelige og effektive. Det fremgår dog, at institutionsrevisor vurderer, at der fortsat udestår arbejde før forretningsgange og interne kontroller, herunder It-kontroller for områderne som helhed kan anses for at være effektive og tilstrækkelige, jf. i øvrigt pkt. 25. Institutionsrevisor anbefaler derfor bl.a., at der tilstræbes en højere grad af formalisering af procedurer, og at de udførte kontroller dokumenteres. Rigsrevisionen finder den positive udvikling tilfredsstillende, men henleder dog opmærksomheden på nødvendigheden af at fastholde ledelsesfokus på både informationssikkerheden og på de interne kontrolprocedurer.
• Der er fortsat ikke fuldt ud etableret funktionsadskillelse på alle områder, herunder på likvid- og kreditorområdet. Dette øger risikoen for besvigelser i forhold til risikoen i en organisation med en effektiv funktionsadskillelse, jf. pkt. 69-70. Rigsrevisionen finder det derfor hensigtsmæssigt, at universitetet i 2010 har udarbejdet et notat om funktionsadskillelsesproblematik i økonomiafdelingen. I notatet beskrives den manglende funktionsadskillelse, samt hvordan kompenserende kontroller kan implementeres, jf. pkt. 72.

3. Særligt om IT-sikkerheden

Universitets- og Bygningsstyrelsen skal igen i år understrege vigtigheden af, at universitetets ledelse har fokus på It-sikkerheden og afsætter tilstrækkelige ressourcer til at understøtte den. Universitets- og Bygningsstyrelsen skal derfor gøre universitetet opmærksom på, at det i den offentlige sektor siden 2007 har været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.

Informationssikkerhed skal skabe:

1. Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
2. Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
3. Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.

It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men gælder for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.

It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.

På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret-indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system - eller dataforvalters ansvar er beskrevet.

Med venlig hilsen

Jens Peter Jacobsen
Direktør

Kopi til Rigsrevisionen

Bilag 2

Kolofon

Titel:
Rapport om Aalborg Universitet - Tilsynsmode den 3. december 2010

Emneord:
Aalborg Universitet

Resumé:

Tilsynsmøderne omhandler universitetets status generelt samt udvalgte emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har valgt at sætte fokus på.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, juni 2010

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Aalborg Universitet - Tilsynsmode den 3. december 2010".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.