Rapport om Handelshojskolen i Kobenhavn - 8. marts 2011

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Handelshøjskolen i København den 8. marts 2011. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

3. Status om Handelshøjskolen i København t

• 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om IT-Universitetet
• 3.1 Profil og strategiske mål
• 3.2 Økonomi og personale
• • 3.2.1 Universitetets økonomi
  • 3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.2.3. Nøgletal for Handelshøjskolen i København
  • 3.2.4 Videnskabeligt personale
  • 3.2.5 Konklusion
• 3.3 Uddannelse
  • 3.3.1 Antal studerende
  • 3.3.2 Tilgang
  • 3.3.3 Frafald og gennemførsel
  • 3.3.4 Fuldførelsesalder
  • 3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
  • 3.3.6 Antal klagesager
  • 3.3.7 Konklusion
• 3.4 Forskning
  • 3.4.1 Midler til forskning
  • 3.4.2 International rekruttering af personale
  • 3.4.3 Internationale ranglister
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Videnspredning
  • 3.5.1 Åben- og deltidsuddannelse
  • 3.5.2 Samarbejde med omverdenen
  • 3.5.3 Konklusion
• 3.6 Fysiske rammer
  • 3.6.1 Bygningsmasse
  • 3.6.2 Status på nybyggeri
  • 3.6.3 Energi
  • 3.6.4 Konklusion

4. Internationalisering af uddannelserne

• 4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
• 4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
• 4.3 Handelshøjskolen i Københavns internationaliseringsarbejde
  • 4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde
• 4.4 Konklusion

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

• 5.1 Studieaktivitet
  • 5.1.1 Søgning og optag
  • 5.1.2 Fuldførte
• 5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
  • 5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
  • 5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport vedrørende optag
• 5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
  • 5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Handelshøjskolen i København
  • 5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
• 5.4 Konklusion

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

• 6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Handelshøjskolen i København
• 6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
• 6.3 Opfølgning på rapport fra sidste runde møderunde vedrørende ph.d.-optaget
• 6.4 Konklusion

7. Strategisk fysisk planlægning

• 7.1 Samspillet mellem Handelshøjskolen i Københavns strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi
  • 7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi
  • 7.1.2 Synergi og flere funktioner på campus
  • 7.1.3 Universitetets position i by og region
  • 7.1.4 Bæredygtighed
• 7.2 Handelshøjskolen i Københavns arbejde med boliger til internationale studerende
• 7.3 Konklusion

8. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

• 8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet
• • 8.1.1 Handelshøjskolen i Københavns strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet.
  • 8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for iværksætteri i uddannelserne
  • 8.1.3 Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - projektforløb i uddannelserne
• 8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet
• • 8.2.1 Vækstforum Hovedstaden
  • 8.2.2 Videns- og forskerparker
• 8.3 Konlusion

9. Universiteternes udgifter til administration

• 9.1. Baggrund
• 9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration
• 9.3 Konklusion

10. Konklusion

11. Henvisning til yderligere læsning om Handelshøjskolen i København

Bilag 1-2

• Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Handelshøjskolen i Københavns årsrapport af 30. juni 2010
• Bilag 2: Handelshøjskolen i Københavns svarbrev af 13. september 2010

Kolofon
Hele publikationen som PDF [2.3 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i perioden november 2010 til marts 2011 afholdt et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport ”Tilsynet med universiteterne” fra efteråret 2008. Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Handelshøjskolen i København beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Universitetet kaldes ofte sit engelske navn ”Copenhagen Business School” eller forkortet CBS. Universitetet omtales gennem hele rapporten dog ved det navn, der fremgår af universitetsloven, Handelshøjskolen i København eller forkortet HHK.

På baggrund af tilsynsmøde med Handelshøjskolen i København, der blev afholdt 8. marts 2011, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun sporadisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Handelshøjskolen i København, og rapporten har været i høring på universitetet. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, da de kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport.

Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at styrelsen fortsat fører et tilsyn om HHK's samarbejde med fonden CBS-SIMI Executive. Tilsynet er ikke endeligt afsluttet, og ministeriets endelige konklusion foreligger derfor ikke endnu. Derfor behandles emnet ikke yderligere i denne rapport. Universitets- og Bygningsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at rapporten heller ikke omfatter det særlige tilsyn med HHK ́s organisation. De vurderinger, styrelsen kommer med i denne rapport, omfatter således hverken samarbejdet med fonden CBS-SIMI Executive eller HHK’s organisering.

Rapporten er offentliggjort på ubst.dk.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Handelshøjskolen i København. Herefter følger seks emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har drøftet med Handelshøjskolen i København. De seks emner tages op med alle universiteter.

2. Dagsorden

Sted:Handelshøjskolen i København

Tid:Tirsdag den 8. marts 2011

3. Status om Handelshøjskolen i København

I dette afsnit redegøres for status for Handelshøjskolen i København. Der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Handelshøjskolen i København den 1. juni 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder årsrapport og udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Handelshøjskolen i København.

3.0 Opfølgning på sidste års rapport

Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Handelshøjskolen i København fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner.

I afsnittet ”Status om Handelshøjskolen i København” blev det i sidste års rapport konstateret, at Handelshøjskolen i København havde en sund økonomi, og at resultatet var tilfredsstillende. Resultatet for 2009 var et overskud på knap 36 mio. kr., hvilket var lidt højere end forventet. Det positive resultat skyldtes primært en forsigtig prognose, hvad angår den nye færdiggørelsesbonus. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at det har været en høj prioritet, at den økonomiske udvikling styres nøje, således at udgifter tilpasses indtægter. Handelshøjskolen i København lægger desuden vægt på gode prognoseværktøjer, så universitetet kan tilpasse aktiviteten i god tid. Det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København var sammensat af en højere andel af professorer end gennemsnittet for universiteterne. Det fremgik endvidere af sidste møderundes rapport, at Handelshøjskolen i København havde en høj andel af deltidsansatte undervisere.

Andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København lå over gennemsnittet for sektoren. Handelshøjskolen i København tilkendegav sidste år, at universitetet havde iværksat en kampagne, hvor der bl.a. var afholdt debatmøder for at indhente idéer og erfaringer med at udnytte potentialet blandt kvindelige forskertalenter bedre. Som en del af universitetets strategi havde Handelshøjskolen i København etableret posten som ”Equal Opportunities Officer” (EOO), der skal medvirke til at sikre lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet, religion, seksualitet, alder eller handikap. Den nuværende EOO har i den forbindelse taget initiativ til at få nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en handleplan for ligestilling i forskerstaben. Handleplanen forventes at være udarbejdet til 1. september 2011. Handelshøjskolen i København har desuden truffet beslutning om at underskrive ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse. Charteret er endnu ikke underskrevet, fordi Handelshøjskolen i København afventer udarbejdelsen af handleplanen.

Handelshøjskolen i København har endvidere konstateret, at andelen af kvindelige medlemmer af bedømmelsesudvalg på intet tidspunkt i perioden 2007-2010 har oversteget 20 procent. Universitetet har derfor som mål, at antallet af kvinder i bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne.

Udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns økonomi og personale er beskrevet yderligere i afsnit 3.2 om økonomi og personale.

Basismidlerne til forskning var steget med 3 procent fra 2005 til 2009. I samme periode var basismidlerne til universiteterne samlet set steget med 23 procent.

Handelshøjskolen i København fremhævede, at universitetet som det eneste havde haft en stort set uændret tildeling af basismidler til forskning de senere år. Universitetet pegede på, at en udbredelse af modellen til fordeling af basismidler efter resultater til at omfatte samtlige basismidler ville give Handelshøjskolen i København en væsentlig større andel af forskningsmidlerne, end universitetet har i dag.

Handelshøjskolen i København havde en stigning i hjemtaget af de samlede eksterne midler mellem 2007 og 2008 på 28 procent. Der var dog i 2008 sket et fald i de eksterne midler fra EU og øvrige udenlandske kilder. I 2008 hjemtog Handelshøjskolen i København 2 procent af de samlede eksterne forskningsmidler til universiteterne. Handelshøjskolen i København tilkendegav i sidste møderundes rapport, at universitetet var optaget af at øge hjemtaget af forskningsmidler.

For de danske offentlige kilder oplyste Handelshøjskolen i København, at universitetet ville arbejde for at forbedre succesraten ved fortsat øget fokus på at styrke ansøgningskvaliteten, herunder de interne procedurer til kvalitetssikring af ansøgningerne. Handelshøjskolen i København ønskede desuden at styrke sin indsats i forhold til Det Strategiske Forskningsråd.

På EU-området havde Handelshøjskolen i København i 2008/2009 oprettet to særlige support-enheder, der henholdsvis rådgav forskningsmiljøerne om programmuligheder, partner search, udarbejdelse af ansøgninger etc. og bistod forskningsmiljøerne i administrationen af hjemtagne EU-bevillinger. Antal ansøgninger om EU-midler med HHK-deltagelse var fra 2007 til 2009 forøget fra 18 til 47, og omfanget af opnåede bevillinger blev i perioden 2007-2009 øget fra 1,9 mio. kr. til 16,9 mio. kr.

Bevillingerne bliver indtægtsført efterhånden som de anvendes. De vil derfor først vise sig på regnskabet de kommende år. Handelshøjskolen i Københavns rutiner på EU- området er uofficielt fremhævet som best practice i forbindelse med Forsknings- og Innovationsstyrelsens evaluering af universiteternes EU-indsats (Evaluation of Danish Participation in the 6th and 7th framework programmes, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010).

Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.

Status for deltids- og åben uddannelse på Handelshøjskolen i København var, at der fra 2005-2008 var en markant stigning i antal betalende studerende, mens antallet af årsstuderende og studerende, der har gjort en master- eller diplomuddannelse færdig, faldt.

Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste års møderunde, at universitetet havde oplevet en svagt vigende interesse for deltidsuddannelse, især for HD- uddannelser, de seneste år. Universitetet fremhævede, at for medarbejdere i mindre virksomheder og medarbejdere, der ikke er topchefer, er HD en nødvendig mulighed. Denne slags virksomheder og medarbejdere er der langt flest af i Danmark, og Handelshøjskolen i København forventede derfor at kunne øge indsatsen overfor denne målgruppe.

Den seneste udvikling inden for deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.

I forbindelse med afsnittet om kvalitet i uddannelserne i sidste års tilsysnrapport, blev det beskrevet, at Handelshøjskolen i København for nylig havde færdiggjort en kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. Med denne kvalitetspolitik var det Handelshøjskolen i Københavns opfattelse, at universitetet havde implementeret de fælles europæiske standarder for intern kvalitetssikring, som er vedtaget i regi af Bologna-processen og EHEA, de såkaldte Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG). Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet mener, at international akkreditering og benchmarking giver et værdifuldt bidrag til udviklingen af kvaliteten i universitetets uddannelser.

I forbindelse med punktet om Handelshøjskolen i Københavns administrationssystem blev det konstateret, at Handelshøjskolen i København tog SPARC (Handelshøjskolen i Københavns nye studieadministrative system) i anvendelse i november 2007 efter en forceret implementeringsfase primært som følge af den nye karakterskalas indførelse.

I efteråret 2008 gennemførte Handelshøjskolen i København en intensiveret kontrol og genopretning af data, således at Handelshøjskolen i sommeren 2009 var i stand til at udstede korrekte eksamensbeviser inden for fristen fastsat i eksamensbekendtgørelsen, og havde siden foråret 2009 gennemført studieadministrative registreringer og studieadministrative handlinger korrekt og til tiden. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at universitetet følger udviklingen i STADS-samarbejdet og sikrer sig at nye IT-løsninger, der implementeres, er kompatible med STADS.

3.1 Profil og strategiske mål

Handelshøjskolen i København har fra starten i 1917 været en selvejende institution. Initiativtageren var Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). Ved universitetsloven af 2003 fik Handelshøjskolen i København en status, der svarede til de øvrige universiteters, hvorved Handelshøjskolen i Københavns styrelsesråd blev nedlagt.

Som følge af sin status som selvejende har Handelshøjskolen i København altid haft bygningsselveje. Indtil byggeriet på Solbjerg plads blev taget i brug i 2000 og de følgende år, omfattede bygningsselvejet dog kun en enkelt bygning på Howitzvej (som Handelshøjskolen i København fortsat ejer). Aktiviteterne fandt primært sted i lejede lokaler på Julius Thomsens Plads (økonomiske fag) og i Dalgas Have (sprogfagene). I 1990’erne blev Handelshøjskolen i København sagt op og måtte flytte fra Julius Thomsens Plads, hvilket – sammen med en stærk ekspansion af aktiviteterne - gav anledning til et omfattende byggeri på Frederiksberg, dels Solbjerg Plads (2000), dels ombygning af Den Kgl. Porcelænsfabriks tidligere lokaler (2005 – hovedsageligt lejet af FUHU). I 2003 købte Handelshøjskolen i København en større ejendom på Howitzvej af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, som tidligere havde været anvendt af KVL og Fødevareministeriet. Den seneste udvidelse var opførelsen af ”Kilen” i 2006.

Handelshøjskolen i København overgik på linje med de øvrige universiteter (på nær Danmarks Tekniske Universitet) til bygningstaxameter i 2001. Handelshøjskolen i København blev kompenseret for den mindre forskel, der var mellem de faktiske vilkår, og de vilkår Handelshøjskolen i København ville have haft, hvis Handelshøjskolen i København havde lejet sine bygninger af SFoU. Handelshøjskolen har 16 institutter og 35 centre.

Med udgangspunkt i en traditionel opdeling i erhvervsøkonomiske og -sproglige fagområder prioriterer Handelshøjskolen i København tværdisciplinære og problemorienterede tilgange højt. Derfor indgår bl.a. sociologi, psykologi, antropologi, politologi, jura, filosofi, historie og interkulturel forståelse som væsentlige områder i Handelshøjskolen i Københavns faglige profil. Centrale faglige forskningsemner er innovation og entrepreneurship, oplevelsesøkonomi, virksomhed og politik samt kultur- og områdestudier Handelshøjskolen i København satser på en stærk international platform i form af international publicering, ledelse af faglige netværk, editorfunktioner, konferenceværtsskaber og ph.d.-samarbejde. Et tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt er uhyre væsentligt for, at Handelshøjskolen i København kan 'oversætte' sin forskning til praksis.

Bestyrelsen har i efteråret 2010 godkendt en ny strategi for Handelshøjskolen i København ”Business in Society”.

Strategiens tre fokusområder er:

• At sætte fokus på læring: Uddannelse og forskning skal prioriteres lige højt.
• At bidrage til samfundet: Handelshøjskolen i Københavns forskning skal endnu mere ud af huset og hjælpe med at løse de store problemer, som samfundet står overfor.
• At styrke regionen og engagere os globalt: Handelshøjskolen i København skal satse på Copenhagen Metropolitan Region – og udnytte de traditioner, regionen har.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 3 procent, jf. tabel 3.2.1.1.

Handelshøjskolen i Københavns egenkapital udgjorde 136,4 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 172,1 mio. kr. pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 50 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 10 procent pr. 31. december 2008 og 12 procent pr. 31. december 2009.

Handelshøjskolen i København havde likvide beholdninger på 128,3 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 150,3 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var 0,7 pr. 31. december 2009 mod 0,8 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 70 og 80 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Handelshøjskolen i København som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Handelshøjskolen i Københavns årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Handelshøjskolen i København fremsendte en sådan redegørelse den 13. september 2010 samt en kort supplerende redegørelse den 27. september 2010.

Det er styrelsens vurdering, at den af Handelshøjskolen i København fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.

Styrelsens brev og Handelshøjskolen i Københavns brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.

Styrelsen har i efteråret 2010 indledt et supplerende tilsyn med Handelshøjskolen i København som opfølgning på de omfattende planer om udvikling af den samlede campus, den igangværende organisationsudvikling med tilhørende udvikling af de administrative systemer, samt bestræbelserne på at nedbringe de administrative omkostninger. Endvidere omfatter tilsynet de områder, hvor revisionen og Rigsrevisionen i 2009 fandt, der var muligheder for forbedringer. Der er aftalt en særskilt procedure for det videre forløb.

Målopfyldelsen

Udviklingskontrakten har inden for 5 hovedindsatsområder 15 delområder med et varierende antal mål på detailniveau, i alt 88 mål. Styrelsen har valgt at opgøre målopfyldelsen på de 15 delområder.

Heraf opfyldte Handelshøjskolen i København de 8 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.

3.2.3. Nøgletal for Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i Københavns bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.21. Desuden modtager Handelshøjskolen i København eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning.

Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 23 procent i perioden 2005-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent, basismidler til forskning er steget med 5 procent i denne periode (2005-2011), mens øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent.

Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 6 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.

3.2.4 Videnskabeligt personale

Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter på Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Den samlede andel af stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d., er 29,3 procent, mens den for universiteterne samlet set er 15,7 procent. Andelen af adjunkter på Handelshøjskolen i København udgør 15,5 procent, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set på 25,3 procent. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere end gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.1.

Handelshøjskolen i København har fremhævet, at universitetet, i relation til karriereudvikling og dermed muligheden for at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere i Danmark og i udlandet, har fundet en god balance i fordelingen af stillingskategorierne, og at dette afspejler sig i universitetets placeringer på internationale ranglister.

For at sikre et fornuftigt generationsskifte på universitetet, har Handelshøjskolen i København i 2010 igangsat et oplysningsarbejde om seniorordninger for det videnskabelige personale.

Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.2.

Handelshøjskolen i København er tilfreds med dette og bemærker, at universitetet har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale. Handelshøjskolen i København ønsker i forbindelse med sit arbejde med ligestilling, at den nuværende andel af kvinder i bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne.

3.2.5 Konklusion

Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets indtægter lå begge år inden for 3 procent.

Handelshøjskolen i København havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 172,1 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. højere end pr. 31. december 2009.

Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 23 procent fra 2005-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 5 procent, og øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent. Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Tilsvarende er der en lavere andel af adjunkter på Handelshøjskolen i København end på universiteterne samlet set. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere. Handelshøjskolen i København bemærker, at den relativt høje andel af professorer hænger sammen med, at universitetet ansætter en relativt høj andel af VIP’er fra udlandet, og at det i flere tilfælde på grund af konkurrence fra det private arbejdsmarked er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet.

Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Handelshøjskolen i København har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

I 2009 var der 13.057 studerende på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København er dermed det fjerdestørste universitet blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1 . Antallet af studerende på Handelshøjskolen i København er steget med tre procent i perioden 2007-2009, svarende til den generelle stigning i antal studerende på alle universiteterne samlet set, jf. tabel 3.3.1.2. Alle studerende på Handelshøjskolen i København findes på humaniora eller samfundsvidenskab. Andelen af studerende på humaniora på Handelshøjskolen i København er faldet i perioden 2007-2009, er andelen af studerende på samfundsvidenskab omvendt steget i samme periode.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Handelshøjskolen i København var i 2009 på 2.192 studerende. Dette er et fald på 10 procent i forhold til 2007. Tilgangen for alle universiteterne samlet var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.

Fordelt på hovedområde er tilgangen til samfundsvidenskab på Handelshøjskolen i København steget i perioden 2007-2009, mens tilgangen til humaniora i samme periode er mere end halveret.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antallet af studerende, der blev indskrevet på en uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på Handelshøjskolen i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 21 procent i 2007 til 20 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. I samme periode er andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse på universiteterne samlet set faldet fra 19 procent i 2007 til 16 procent i 2009

Humaniora har på Handelshøjskolen i København haft et fald i andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse i perioden 2007-2009, mens andelen på samfundsvidenskab i samme periode har været uændret.

Andelen af bachelorer, der har gennemført på normeret tid plus et år er på Handelshøjskolen i København steget fra 62 procent i 2007 til 65 procent i 2009. Dermed har Handelshøjskolen i København en markant højere andel af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set, som var 58 procent i 2009.

I 2009 var andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år på Handelshøjskolen i København 57 procent. Dette er ét procentpoint lavere end gennemsnittet for universiteterne samlet, som er på 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Humaniora på Handelshøjskolen i København har haft en markant stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 34 procent i 2007 og 2008 til 49 procent i 2009. Dermed ligger humaniora på Handelshøjskolen lidt højere end humaniora generelt for alle universiteterne, som ligger på 47 procent i 2009. Samfundsvidenskab har på Handelshøjskolen i København haft en stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 50 procent i 2007 til 58 procent i 2009 og ligger dermed lidt lavere end samfundsvidenskab generelt for alle universiteter, hvor andelen i 2009 var 62 procent.

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 27,6 år på Handelshøjskolen i København. Det er ca. et halvt år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som var 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.

Medianalderen ved fuldførelse har på Handelshøjskolen i København, ligesom for universiteterne samlet set, været stabil i perioden 2007-2009, svarende til alle universiteterne samlet.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 5,9 år på Handelshøjskolen i København, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Den gennemsnitlige studietid på Handelshøjskolen i København har i perioden 2007-2009 været uændret.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 38,3 på Handelshøjskolen i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 34,9 på IT- Universitetet i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Effekten er også stor på IT-Universitetet, hvor alle de kandidatstuderende ved IT-Universitetet i 2009 ikke har været bachelorstuderende på IT-Universitetet. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

3.3.6 Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2010 i alt 26 klagesager fra Handelshøjskolen i København.

Over hele den målte periode fra 2007-2010 udgør klagesagerne fra Handelshøjskolen i København ca. 12,4 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Handelshøjskolen i København udgør i 2010 12,9 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Handelshøjskolen i København ca. 11 procent af det samlede antal universitetsstuderende.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på Handelshøjskolen i København er steget med tre procent i perioden 2007 – 2009, mens tilgangen til bacheloruddannelserne på Handelshøjskolen i København er faldet 10 procent i perioden 2007-2009. Alle studerende findes på humaniora og samfundsvidenskab.

Andelen af studerende på Handelshøjskolen i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er i perioden 2007-2009 højere end gennemsnittet for alle universiteter. Samtidig er der i perioden 2007 – 2009 markant flere bachelorstuderende på Handelshøjskolen i København, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnitligt for alle universiteter.

Handelshøjskolen i København har i perioden 2007-2009 haft en gennemsnitlig studietid, der var ca. et halvt år lavere end gennemsnittet.

Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet påvirkes væsentligt af størrelsen på taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gennemførte taxameterløft har derfor haft stor betydning for universitetet.

Handelshøjskolen i København har besluttet, at taxameterstigningen skal anvendes til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Universitetet konstaterer, at antallet af lærertimer, der bruges på uddannelserne, allerede er steget med ca. 8 procent fra 2009 til 2010, hvilket har betydet flere undervisningstimer, mere vejledning og mere feedback fra undervisere til studerende.

I forbindelse med kapitel 3 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

3 procent af de samlede basismidler til forskning går til Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København har i perioden fra 2005 til 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 5 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.

Handelshøjskolen i København modtog i 2009 2 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2 Handelshøjskolen i København fik samme år 2 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 2 procent af midlerne fra de danske private kilder, 1 procent af EU- midlerne og 0 procent af øvrige midler fra udlandet.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab

I alt har Handelshøjskolen i København haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 2 procent, hvilket er 6 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Handelshøjskolen i København skyldes en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 3 og 7 procent, mens der er sket et fald i EU-midlerne og øvrige midler fra udlandet på hhv. 24 og 32 procent jf. tabel 3.4.1.3.

Handelshøjskolen i København finder, at universitetets udfordringer vedrørende tiltrækning af eksterne midler delvist kan tilskrives universitetets relativt få basismidler til forskning, jf. tabel 3.4.1.1., idet medfinansiering – og dermed anvendelse af basismidler – typisk er en præmis for at tiltrække nye eksterne bevillinger. Det gælder både offentlige kilder, men også private kilder, hvor der sjældent bevilges overhead, og som derfor via indirekte omkostninger også giver træk på basismidlerne.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.

Handelshøjskolen i København bemærker endvidere, at faldet i EU-midler fra 2008 til 2009 delvist kan tilskrives, at midler til uddannelse ikke indgår i tabellen. Derimod er kun kilder til forskning inkluderet i tabellen. EU-midler for alle universiteter er dog steget fra 2008 til 2009.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet er i alle årene 5 mio. kr. I 2010 blev resultatet knap 11 mio. kr. Handelshøjskolen i København har i hele perioden 2008- 2010 opfyldt universitetets mål, jf. tabel 3.4.1.4.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet de sidste fire år har gjort en fokuseret indsats for at tiltrække flere EU-midler, hvilket har resulteret i en fordobling af antallet af årlige ansøgninger samt en stigning i hjemtagne bevillinger i 2010, jf. tabel 3.4.1.4.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved 26 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Handelshøjskolen i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet rekrutterer en højere andel af VIP’er fra udlandet end de øvrige universiteter, og at en højere andel af disse VIP’er fra udlandet end ved de andre universiteter er professorer (29 procent på Handelshøjskolen mod 13 procent på de andre universiteter samlet set), jf. tabel 3.4.2.1. Handelshøjskolen i København vurderer, at det i flere tilfælde er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat i de samfundsvidenskabelige stillinger for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet, da de typisk kan få gode jobtilbud fra det private arbejdsmarked. Universitetet benytter dette virkemiddel for at opfylde universitetets mål om internationalisering af forskerstaben.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet lægger vægt på både at sende universitetets egne forskere på gæsteophold i udlandet samt på at modtage udenlandske gæsteforskere. Universitetet oplyser, at det i 2010 har opfyldt sit mål i udviklingskontrakten for dette område.

3.4.3 Internationale ranglister

Handelshøjskolen i København optræder på en række forskellige internationale ranglister. Nogle er rettet mod uddannelser, andre mod forskning, og atter andre fokuserer på et bestemt fagområde. Derudover deltager Handelshøjskolen i København i rankings, som fokuserer på institutionens reputation og performance inden for et specifikt område. Fælles for de rankings, som Handelshøjskolen i København deltager i, er, at de sammenligner business schools – til forskel fra eksempelvis THE universitetsrangliste, som sammenligner universiteter i mere traditionel forstand. Det betyder, at Handelshøjskolen i København som oftest ikke er at finde på de mere traditionelle universitetsranglister, som nogle af de øvrige danske universiteter optræder på, jf. tabel 3.4.3.1 og tabel 3.4.3.2.

På uddannelsesområdet deltager Handelshøjskolen i København i Financial Times’ årlige ranking af Masters in Mangement uddannelser, herunder CEMS uddannelsen, samt i den årlige EMBA ranking. På baggrund heraf opstiller Financial Times desuden en European Business School Ranking.

Handelshøjskolen i København’s forskning blev i 2008 ranket i artiklen ”Global Contest in the Production of Business Knowledge”, Long Range Planning no 41, 2008, se tabel 3.4.3.2. Området International Business blev i artiklen ”International Business Research: Trends and School Rankings”, International Business Review (no 15, 2006), ranket som nummer to i verden.

EDUNIVERSAL laver årligt en ranking baseret på skolernes reputation blandt 1.000 dekaner. I 2009 blev Handelshøjskolen i København placeret som nummer 3 i verden efter Harvard Business School og London Business School.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning til Handelshøjskolen i København er mellem 2005 og 2010 steget med 5 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.

I alt har Handelshøjskolen i København fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 2 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Handelshøjskolen i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder.

Handelshøjskolen i København finder, at universitetets udfordringer vedrørende tiltrækning af eksterne midler delvist kan tilskrives universitetets ifølge dets opfattelse relativt få basismidler til forskning, jf. tabel 3.4.1.1., da medfinansiering – og dermed anvendelse af basismidler – typisk er en præmis for at tiltrække nye eksterne bevillinger.

Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet i fremtiden vil have øget fokus på at hjemtage eksterne midler fra både offentlige og private kilder. Dette vil blandt andet ske ved at centralisere forskningssupport, både pre- og postaward, og der vil medio 2011 blive oprettet et ”Office for external affairs”, som vil sætte fokus på hjemtagning af private midler fra virksomheder.

Ved 26 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Handelshøjskolen i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.

Handelshøjskolen i København er ikke at finde på de mere traditionelle universitetsranglister, som nogle af de øvrige danske universiteter optræder på, men på uddannelsesområdet deltager Handelshøjskolen i København i Financial Times’ årlige ranking af Masters in Mangement uddannelser, herunder CEMS uddannelsen, samt i den årlige EMBA ranking. På baggrund heraf opstiller Financial Times desuden en European Business School Ranking.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

Handelshøjskolen i Københavns aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 6.937 betalende studerende, 1.557 årselever ¹ og 1.196 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for denne indikator for universitetssektoren som helhed.

Handelshøjskolen i København har oplevet en kraftig stigning i antallet af betalende studerende fra 2005 til 2009. I perioden 2005-2009 har Handelshøjskolen i København oplevet et lille fald på syv procent i antallet af årselever, som er lidt mere, end det fald sektoren som helhed har haft på fem procent i perioden.

Handelshøjskolen i København har fra 2005-2009 ligeledes oplevet en kraftig stigning på 69 procent i antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, som er mere end stigningen i sektoren på 31 procent i samme periode som helhed har oplevet, jf. tabel 3.5.1.1.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab – tabel F.6.1.-F.6.3. ”Betalende studerende” for 2009 stammer fra Handelshøjskolen i Københavns årsrapport, da nøgletallet er udgået af Danske Universiteters statistiske beredskab.

På deltidsuddannelserne bruges begrebet årselever i steder for studenterårsværk (STÅ). Årsagen er en forskel i måden tallet opgøres på. Årselever er betalende studerende vægtet efter omfang af uddannelsen

Handelshøjskolen i København bemærker, at væksten i åben- og deltidsuddannelse, herunder i antallet af færdiguddannede, især skyldes vækst på universitetets fleksible masteruddannelser, hvor deltagerne kan tage et modul af gangen, f.eks. skat og public governance. Især deltagerantallet på Master of Public Governance er steget betydeligt, hvilket universitetet vurderer formentlig delvist skyldes et relativt stort offentligt tilskud til deltagerne. Handelshøjskolen i København forventer ikke fortsat vækst i universitetets åben- og deltidsuddannelse generelt, da markedet vurderes at være presset, og det offentlige tilskud til Master of Public Governance kan tænkes at bortfalde. Universitetet forventer dog en vækst på HD-uddannelserne.

Handelshøjskolen i København havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 25,7 procent af universiteternes samlede antal årselever og 37,7 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.

Handelshøjskolen i Københavns andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på 35 procent, hvilket er et fald på ca. 2 procentpoint i forhold til 2005, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets samlede deltagerbetaling er dog steget markant med 50 procent fra 2005 til 2009 fra 80,1 mio. kr. i 2005 til 120,2 mio. kr. i 2009.

Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet en række mål for efter- og videreuddannelse. Målene vedrører antallet af årselever, antallet af betalende personer, deltagerbetaling på executive master og diplom, antal kurser udbudt og antal udbudte kursusdage. Handelshøjskolen i København har stort set opfyldt målene, hvor målene i 2009 for ’deltagerbetaling executive master’ på 56,7 mio. kr, ’antal kurser udbudt’ på 64 kurser og ’antal kursusdage’ på 288 dage dog ikke blev opfyldt, jf. tabellerne 3.5.1.4-3.5.1.6.

3.5.2 Samarbejde med omverdenen

Handelshøjskolen i København har fastsat mål i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 vedrørende deltagelse i den offentlige debat. Det drejer sig om målene antal besøg på experts@CBS, antal presseklip, der citerer forskere, ledere og studerende fra Handelshøjskolen i København som eksperter, antal artikler i kategorien ”Andet/formidlingsartikler” i CBS Research samt antal formidlingsarrangementer.

Handelshøjskolen i København nåede ikke målene ”Antal besøg på Experts@CBS” i 2009 og ”formidlingsarrangementer” i 2008 og 2009. Handelshøjskolen i København har oplevet en markant stigning fra 2009 til 2010 i antallet af besøg på Experts@CBS, men når ikke helt målet for 2010. Universitetet fornyer i 2010 sin hjemmeside, og der arbejdes blandt andet på en mere tilgængelig og overskuelig Experts@CBS. Handelshøjskolen i København oplyser endvidere, at universitetet nåede sit mål for antal presseklip i 2010.

Universitetet oplyser, at det har øget antallet af artikler i kategorien ”andet/formidlingsartikler” fra 2009-2010, og at universitetet opfylder målet for antal formidlingsarrangementer i 2010.

Inden for kommercialisering er det tydeligt, at Handelshøjskolen i København udelukkende driver forskning inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke med i Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatistik, der omfatter patentaktive forskningsinstitutioner.

Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste møderunde, at der på Handelshøjskolen i Københavns forskningsområder sker en kommerciel udnyttelse af forskningsresultater, men at denne udnyttelse ofte har karakter af uformelle samarbejder og netværk. Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet opprioriterede indsatsen på dette område ved at synliggøre og styrke den kommercielle udnyttelse af forskningen. Handelshøjskolen i København havde igangsat et internt arbejde omkring sponsorater/donationer, hvori der blandt andet indgik en vurdering af mulighederne for at øge indtægterne fra kommercialisering.

Handelshøjskolen i København deltog desuden i arbejdsgrupper og tænketanke i DEA-regi, f.eks. Human Research Hub initiativet, der skulle bringe humanistisk forskning og erhvervslivet tættere sammen. Handelshøjskolen i København planlagde en fornyelse og styrkelse af Corporate Partnership-programmet, som har til formål at udvikle tætte relationer til erhvervslivet og offentlige partnere. I den forbindelse så universitetet også på mulighederne for at styrke kommercialiseringen af Handelshøjskolen i Københavns videnprodukter.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet siden sidste møde har iværksat en række initiativer for at styrke den kommercielle interesse for og udnyttelse af forskningen, hvilket også er en målsætning, der med vægt indgår i universitetets strategi. Initiativerne sigter på at identificere erhvervslivets behov for universitetets viden, udvikle platforme og netværk for kontakter og videnoverførsel samt facilitere konkrete samarbejdsprojekter

Endvidere har Handelshøjskolen i København lanceret et nyt partnerskabskoncept, som sigter mod et bredt netværk af store og mellemstore virksomheder med henblik på at sikre videnoverførsel og knytte disse virksomheder tættere til universitetet.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 sat mål for samarbejdet med omverdenen. Der er konkret sat mål for antallet af indskrevne/tildelte grader til erhvervsfinansierede ph.d. og DBA (Doctor of Business Administration), antallet af studerende på internship i virksomheder og organisationer, antal alumni tilmeldte til Alumni Forum og bestyrelsesposter i virksomheder, som indehaves af faste forskere ved Handelshøjskolen i København.

Handelshøjskolen i København nåede i 2009 ikke målene for erhvervsfinansierede ph.d. og DBA (Doctor of Business Administration) (Indskrevne/ Grader) og antal internship, men universitetet nåede målene for de øvrige indikatorer, jf. tabellerne 3.5.2.3-3.5.2.4.

Handelshøjskolen i København oplyser, at fastsættelsen af måltallene vedr. erhvervsfinansierede ph.d. og DBA for 2008 og frem var baseret på en positiv erfaring med DBA-programmet i 2005 og især 2006. Efterfølgende har tilgangen været minimal, og DBA-programmet er nu lukket.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for samarbejdet med professionshøjskolerne. Det er Handelshøjskolen i Københavns mål at indgå tre samarbejdsaftaler med tre københavnske CVU ́er. I 2009 havde universitetet to aftaler, hvilket Handelshøjskolen i København oplyser skyldes, at CVU’erne er fusioneret til professionshøjskoler, hvor universitetet har samarbejdsaftaler med både Metropol og UCC, jf. tabel 3.5.2.5.

3.5.3 Konklusion

Handelshøjskolen i København har i perioden 2005-2009 haft en kraftig stigning på 115 procent i antallet af betalende studerende og ligeledes en stigning på 69 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, mens universitetet har oplevet et lille fald på syv procent i antallet af årselever. Til sammenligning har alle universiteterne som helhed i samme periode oplevet en stigning på 31 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser og et fald i antal årselever på fem procent.

Handelshøjskolen i Københavns andel af sektorens samlede deltagerbetaling ved deltidsuddannelser er faldet fra 37 procent i 2005 til 35 procent i 2009. Universitetets samlede deltagerbetaling steg dog i samme periode med 50 procent fra 80,8 mio. kr. i 2005 til 120,2 mio. kr. i 2009.

Handelshøjskolen i København har i 2008 og 2009 stort set opfyldt sine mål i udviklingskontrakten for 2008-2010 vedrørende efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Handelshøjskolen i København har ligeledes opnået næsten alle mål for deltagelse i den offentlige debat og næsten alle mål for samarbejde med omverdenen.

Handelshøjskolen i København havde som mål at indgå tre samarbejdsaftaler med CVU’er i København. I 2009 havde universitetet indgået to samarbejdsaftaler, hvilket imidlertid skyldes, at CVU’erne er fusioneret til professionshøjskoler, hvor universitetet har samarbejdsaftaler med både Metropol og UCC.

3.6 Fysiske rammer

3.6.1 Bygningsmasse

Handelshøjskolen i København står udenfor SEA-ordningen, idet Handelshøjskolen i København ejede sine bygninger før SEA-ordningens indførelse. Handelshøjskolen i Københavns bygninger er hovedsageligt lokaliseret ved de 4 tyngdepunkter på henholdsvis Solbjerg Plads, Dalgas Have, Kilen og Porcelænshaven.

Handelshøjskolen i København ejer bl.a. hovedbygningen på Solbjerg Plads på 34.000 m², Kilen på 10.000 m², som blev indviet i 2006, bygningen på Howitzvej 11-13 på 2.700 m², bygningen på Howitzvej 60, som udgør ca. 2.700 m² samt villaerne på Steen Blichers Vej 22 og Porcelænshaven 7, som Handelshøjskolen i København købte 1. januar 2009.

Jeudan A/S ejer bygningen i Dalgas Have, mens de lejede bygninger i Porcelænshaven er ejet af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU).

Handelshøjskolen i Københavns bruttoareal udgør ca. 110.000 m². Handelshøjskolen i København er meget opmærksom på at kunne tilbyde gode faciliteter til de studerende og ansatte og er derfor meget innovativ indenfor bygningsområdet.

Handelshøjskolen i København planlægger inden for en tidsramme på 10-15 år at erhverve:

• Porcelænshaven nr. 16 og nr. 24
• Porcelænshaven nr. 18 og nr. 20
• Porcelænshaven nr. 26

Den forventede samlede købspris for bygningerne er 466 mio. kr. Handelshøjskolen i København ønsker at erhverve ejendommene af økonomiske årsager, da det på sigt vil være billigere for Handelshøjskolen i København at eje ejendommene end at leje disse.

3.6.2 Status på nybyggeri

Pt. har Handelshøjskolen i København ikke igangsat nybyggerier. Handelshøjskolen i København har allerede på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med lokaler til at kunne dække behovet for undervisnings- og studiefaciliteter. Dette sammenholdt med en forventet stigning i Handelshøjskolen i Københavns aktiviteter gør, at Handelshøjskolen i København forventer at måtte udvide campus.

Handelshøjskolen i København overvejer at opføre nybyggerier inden for den nærmeste fremtid. Handelshøjskolen i København ønsker, at kommende nybyggerier skal være multifunktionelle bygninger, som kan anvendes til både undervisning, forskning og studenteraktiviteter.

3.6.3 Energi

Handelshøjskolen i København har iværksat en række energisparetiltag, som følge af universitetets initiativ ”Grønt Campus”. Energisparetiltagene har i 2009 og 2010 betydet en besparelse på 2,8 mio. kr. Denne besparelse er fremkommet på baggrund af en investering på 1,2 mio. kr. Herudover har energisparetiltagene haft en gavnlig miljøeffekt, da Handelshøjskolen i København har udledt mindre CO2. Der foreligger ikke pt. beregninger på CO2-reduktionen.

I 2011 vil Handelshøjskolen i København danne et ambassadørkorps, bestående af studerende og medarbejdere, for at initiere en ekstra klimaindsats. Derudover planlægger Handelshøjskolen i København at ansætte 50 studerende i et ”Grønt team”, som skal gå forrest i kampen for at nå Handelshøjskolen i Københavns klimamål, der er en reduktion af CO2-udslippet med 40 procent inden 2020, og at universitetet bliver CO2-neutral i 2030. Ansættelsen af ”Det grønne team” realiseres via en bevilling på 390.000 kr. fra Scandic Substainability Fund.

Endelig vil Handelshøjskolen i København oprette et nyt valgfag indenfor CO2- regnskaber. Handelshøjskolen i København samarbejder i øjeblikket med Danmarks Tekniske Universitet omkring oprettelsen af dette valgfag, som er inspireret af et lignende initiativ på Harvard University.

3.6.4 Konklusion

Handelshøjskolen i København står overfor en vækst i bygningsmassen, der aktuelt og i de kommende år resulterer i et stigende lokalebehov.

Handelshøjskolen i København er i færd med at udarbejde en samlet plan for campusudvikling. Denne plan skal herefter forelægges bestyrelsen. Udviklingen af campus vil skulle tilgodese undervisnings- og forskningsaktiviteter, samt rumme plads til studentersociale formål. Handelshøjskolen i København arbejder på, at alle udvidelser af Handelshøjskolen i Københavns Campus finansieres via eksterne midler.

Handelshøjskolen i København fremlagde i april 2011 et oplæg til bestyrelsen vedrørende køb af byggeret på arealer grænsende op til Handelshøjskolen i Københavns Campus. Der er primært tale om arealer omkring Fasanvej Metrostation ved Solbjerg Campus. De indledende projekter og planlægning forventes at finde sted i 2011-12, bl.a. ved afholdelse af arkitektkonkurrence.

4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har som led i debatten om regelforenkling givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan nu også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-kandidat- uddannelser forbedret, idet danske studerende kan få udlandsstipendium til ophold i udlandet, og der ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå har Videnskabsministeren den 10. februar 2011 fremsat et lovforslag om ændring af universitetsloven, som forenkler og ensretter reglerne om internationale uddannelsessamarbejder. Forslaget blev vedtaget af Folketinget den 19. maj 2011.

I det følgende fokuseres på Handelshøjskolen i Københavns aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2009/2010 tog 1.083 studerende fra Handelshøjskolen i København på udveksling i udlandet. Dette er en stigning i forhold til de foregående studieår, hvor tallene var henholdsvis 920 og 983 studerende. Handelshøjskolen i Københavns andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende udgør mellem 25-27 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.1.

Samtidig med stigningen i udgående udvekslingsstuderende er der sket en stigning i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 1.029 i 2009 til 1.060 i 2010. Handelshøjskolen i Københavns andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende udgør mellem 19-21 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.2.

Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde Handelshøjskolen i København i 2010 1.083 udgående udvekslingsstuderende og 1.060 indgående udvekslingsstuderende. Dermed havde Handelshøjskolen i København flere udgående udvekslingsstuderende end indgående udvekslingsstuderende. Hermed har Handelshøjskolen i København opfyldt kravet til balance.

Handelshøjskolen i København har opfyldt kravet til balance i udvekslingen ved at øge antallet af udgående udvekslingsstuderende gennem følgende initiativer:

• Arbejde med at eliminere barrierer for udveksling under et motto om, at det skal være let og attraktivt at tage på udveksling. Handelshøjskolen i København oplyser, at en række undersøgelser viser, at den praktiske organisering er den næststørste barriere for udlandsophold (den største er familie og kæreste). Det Internationale Kontor har på den baggrund arbejdet på at gøre organiseringen af udlandsophold så let som mulig – f.eks. via omfattende informationsindsats, individuel vejledning samt sprogtests på Handelshøjskolen i København.
• Der er ”gjort plads” til udlandsophold i planlægningen af studieprogrammer.
• Der er et bredt udbud af partnere og studieprogrammer i udlandet, som matcher alle Handelshøjskolen i Københavns studieretninger, og som giver de studerende attraktive muligheder for udveksling. Handelshøjskolen i København er i stand til at tilbyde alle studerende, som vil på udveksling, en relevant udvekslingsplads.

Handelshøjskolen i København har følgende internationale samarbejder omkring udveksling, i alt ca. 330 partneraftaler, herunder:

• Ca. 160 Erasmus-aftaler
• Norek (Netværk af nordiske handelsskoler)²
• Korea-projektet (4-årigt EU-projekt – ”student and faculty exchange” med Seoul National University og Korea University)
• Øresundsuniversitetet

Handelshøjskolen i København vil gå fra en bred vifte af lette samarbejdsaftaler til nogle få tætte strategiske samarbejder. Handelshøjskolen i København har oplyst, at universitetet er ved at lave et løbende review af udvekslingsaftaler. Handelshøjskolen i København har reduceret antallet af aftaler fra ca. 400 til ca. 330. I forhold til indgående studerende har Handelshøjskolen i København taget følgende initiativer:

• Arbejdet med brand og omdømme.
• En række internationale og nationale undersøgelser viser, at studerende ikke tager på udlandsophold alene for at få ”an academic experience”, men også for at få en ”international experience”. Begge dele er vigtige i forhold til Handelshøjskolen i Københavns markedsføring og tilrettelæggelse af ophold.
• Boligforhold.
• International Summer University Program (ISUP) tilbydes som supplerende tilbud i udvekslingsaftaler.

Handelshøjskolen i København har ikke ledig kapacitet, som gør det attraktivt at ”fylde op” på ledige pladser med udenlandske studerende.

Handelshøjskolen i København har i udviklingskontrakten for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af indrejsende på hele uddannelser og egne studerende på udlandsophold. Målet for indrejsende studerende er en stigning på 33 studerende fra 2008 til 2010, og målet for udrejsende studerende er i den tilsvarende periode en stigning på 219 studerende. Målene for indrejsende studerende er dog i hele perioden højere end målene for udrejsende studerende. Målene tilstræber således ikke i sig selv balance mellem antallet af ind- og udrejsende studerende.

Handelshøjskolen i København har i 2008 og 2009 overopfyldt målet for både antallet af indrejsende studerende og antallet af udrejsende studerende, jf. tabel 4.1.3. Opgørelsesmetoden og definitionerne er forskellig i universitetets årsrapport og i ovenstående opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Måltal for indgående og udgående studerende i den eksisterende udviklingskontakt for 2008-2010 var sat således, at der ikke blev sigtet mod balance, skønt en balance blev realiseret i praksis. I udviklingskontrakten for 2011 er der balance mellem målene (1.100 indgående og udgående studerende).

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på Handelshøjskolen i København 1.419 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 1.035. Omkring 11 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i København, er internationale studerende. På universiteterne samlet set er det 7,6 procent, hvilket således er noget lavere end på Handelshøjskolen i København, jf. tabel 4.2.1.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Ovenstående opgørelse, jf. tabel 4.2.1, viser internationale studerende, som er kommet til Danmark med det formål at studere. Derfor tælles studerende, der har boet i Danmark i lang tid - og som blot har et andet statsborgerskab end dansk – ikke med (jf. OECD's definition). Handelshøjskolen i København kan ikke genskabe tallene, da universitetet ikke har adgang til oplysningerne. Universitetet opgør i stedet studerende med et andet statsborgerskab end dansk, hvilket ikke er sammenligneligt med ovenstående tabel.

4.3 Handelshøjskolen i Københavns internationaliseringsarbejde

Handelshøjskolen i Københavns internationale samarbejder er beskrevet her:

Internationale samarbejder omkring studier:

• CEMS ³, som er et samarbejde mellem førende business skoler og virksomheder primært om uddannelsen M.Sc. in International Management (MIM) (CEMS MIM er nr. 2 på Financial Times rangliste i 2010)
• GLOBE⁴ Global Learning Opportunities in Business Education), som er et uddannelsessamarbejde med Chinese University of Hong Kong og Kenan- Flagler Business School at the University of North Carolina (Opnået ”Honorable Mention i kategorien ”International Partnerships i 2011 ved Andrew Heiskell Awards for Innovation in International Education, Institute of International Education (IIE))
• Double degree programmer (7, dog har programmerne vigende ansøgertal)

Nye internationale samarbejder på vej:

• Flere double degrees (St Gallen, Sino-Danish Center for Research and Education)
• Opbygning af et tættere strategisk samarbejde med Sauder School of Business ved University of British Columbia (UBC). Samarbejdet skal være med til at styrke Handelshøjskolen i Københavns globale mindset og mobiliteten af studerende og ansatte.

Internationale samarbejder om udveksling, i alt ca. 330 partneraftaler, herunder

• Ca. 160 Erasmus-aftaler
• Norek (netværk af nordiske business skoler)
• Korea-projektet (4-årigt EU-projekt – student and faculty exchange med Seoul National University og Korea University)
• Øresundsuniversitetet

Internationale samarbejder, som anvendes i internationaliseringsarbejdet:

• PIM (Partnership in International Management), konsortium af førende internationale business skoler.
• EFMD (European Foundation for Management Development)⁵, AACSB (Association to Advance Collegiate Schools of Business) ⁶, AMBA (Association of MBAs)⁷

Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste rundes tilsynsmøde, at Handelshøjskolen i København har et anerkendt brand, der bidrager til fortsat vækst i antallet af gode internationale partnere. Det resulterer i øget søgning fra dygtige udenlandske studerende og forskere. Handelshøjskolen i København har volumen og anerkendt kvalitet til fortsat at stå stærkt i universitetslandskabet som et selvstændigt universitet, både nationalt og internationalt.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde

Handelshøjskolen i København har med sin nye strategi ambitioner om at styrke sin internationale position inden for forskning og uddannelse. Et tema i Handelshøjskolen i Københavns nye strategi er udvidelsen af Handelshøjskolen i Københavns globale engagement. Heri ligger blandt andet, at Handelshøjskolen i København vil prioritere forskellige regioner i verden og udvikle stærkere, udvalgte partnerskaber i overensstemmelse med de strategiske mål.

Handelshøjskolen i Københavns nye strategi skal påvirke internationaliseringsarbejdet i retning af:

• Færre partnere.
• Generelt løft af niveauet for partnere – kvalitetssikringsarbejdet, som har stået på i nogle år intensiveres. F.eks vil partnere, der sender studerende som semester efter semester performer for dårligt, blive sorteret fra.
• Internationaliseringsarbejdet vil blive mere geografisk fokuseret. Handelshøjskolen i København vil fokusere på BRIC, Nordamerika, Asien, Europa.
• Volumen i udvekslingen vil fremover være mindst den samme.

4.4 Konklusion

Handelshøjskolen i København har siden 2008 oplevet en stigning i både antallet af indgående og udgående udvekslingsstuderende. Handelshøjskolen i København havde i 2010 lidt flere udgående udvekslingsstuderende end indgående udvekslingsstuderende, og dermed har Handelshøjskolen i København opfyldt kravet til balance.

Handelshøjskolen i København har opnået balance ved gennem sit Internationale Kontor at arbejde på at gøre organiseringen af udlandsophold så let som muligt, blandt andet gennem en informationsindsats, individuel vejledning samt gennemførsel af sprogtests på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København har gjort plads til udlandsophold i planlægningen af studieprogrammer og har et bredt udbud af partnere og studieprogrammer i udlandet. Handelshøjskolen i København kan tilbyde alle studerende, som vil på udveksling, en relevant udvekslingsplads.

Handelshøjskolen i Københavns har en række internationale samarbejder omkring studier, herunder CEMS, GLOBE samt Double degree programs.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har balance i udvekslingen. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets fortsatte kvalificerede arbejde med internationale samarbejder om studier vil bidrage til en fortsat kvalificering af Handelshøjskolen i Københavns omfattende internationaliseringsarbejde.

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor.

Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret.

Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var antallet af 1. prioritetsansøgere på Handelshøjskolen 4.081. Det er ca. 4 procent mindre end året før. For universiteterne samlet set var antallet 1. prioritetsansøgere rekord højt. Antallet af personer, der blev tilbudt optag på Handelshøjskolen i København, var 2.393. Det er højere end i 2008 og 2009, men lavere end i 2007. For universiteterne samlet set var antallet, der blev tilbudt optag i 2010 rekord højt, jf. tabel 5.1.1.2. I 2009 lå antallet af 1. prioritetsansøgere til Handelshøjskolen i København over den gennemsnitlige stigning for universiteterne i forhold til 2007 for universiteterne samlet set, mens Handelshøjskolen i København i 2010 lå under den gennemsnitlige stigning i forhold til 2007 for universiteterne samlet set.

Hvert år er der en gruppe studerende, der har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Den ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Handelshøjskolen i København afviste i 2010 561 kvalificerede ansøgere, hvilket er 46 procent færre end i 2009. Det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteterne faldt i samme periode med 4 procent, svarende til 175 personer. Fordelt på hovedområde findes den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere til Handelshøjskolen i København på samfundsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.

Handelshøjskolen i København oplyser, at deres uddannelser er populære, og at det er baggrunden for at antallet af afviste ansøgere er højt. Antallet af afviste er faldet fra 2009 til 2010, hvilket ifølge Handelshøjskolen i København primært skyldes, at universitetet har optaget et par hundrede studerende mere. Af kvalitetshensyn ønsker Handelshøjskolen i København ikke uddannelser, hvor alle kan komme ind.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Handelshøjskolen i København fra 2009 til 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 288 personer svarende til 13 procent. Det er to procentpoint mere end væksten på universiteterne set under et.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Handelshøjskolen i København i 2. runde optog flere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Det samme er situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 1.591 studerende en kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i København. Dette er en stigning på syv procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. De nyeste profilresultater for 2009 er derfor baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Handelshøjskolen i København på 121 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 2.704 studerende. De 121 studerende svarer til, at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

Handelshøjskolen i København har optaget 186 flere studerende i 2010, end man gjorde i 2009. Handelshøjskolen i København bemærker, at på trods af en meget presset lokale- og VIP situation, fulgte Handelshøjskolen i København ministerens opfordring i sommeren 2010 og optog flere studerende. Handelshøjskolen i København har derfor overopfyldt optagelsesmålet i udviklingskontrakten for 2010.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere, end målet for 2011, som er en stigning i målsætningen på 154 studerende fra 2010 til 2011. Handelshøjskolen i København overfører allerede i dag midler fra undervisning til forskning. Handelshøjskolen i København mener, at universitetet ikke kan udvide optaget, hvis ikke Handelshøjskolen i København får flere forskningsmidler, så universitetet kan ansætte flere VIP. Handelshøjskolen i Københavns andel af deltidsansatte VIP er høj, og Handelshøjskolen i København mener, at universitetet hverken af hensyn til kvaliteten eller af hensyn til ACE Denmarks akkrediteringer kan forsvare at øge andelen af deltidsansatte yderligere.

Handelshøjskolen i Københavns forskningsbevilling er steget med 4 procent siden 2005, mens forskningsbevillingen i sektoren som helhed er vokset med ca. 25 procent. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ønsker, at man fordeler midlerne efter modellen til fordeling af basismidler efter resultater. Dermed ville Handelshøjskolen i København få en større andel af basismidlerne.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Handelshøjskolen i København på 121 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 2.704 studerende. De 121 studerende svarer til, at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 samt for 2011 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2008 og 2009 ikke op til målet i udviklingskontrakten., jf. tabel 5.2.1.1, universitetet opfyldte dog målet i 2010.

Handelshøjskolen i København har optaget 186 flere studerende i 2010, end man gjorde i 2009. Handelshøjskolen i København bemærker, at på trods af en meget presset lokale- og VIP situation, fulgte Handelshøjskolen i København ministerens opfordring i sommeren 2010 og optog flere studerende. Handelshøjskolen i København har derfor overopfyldt optagelsesmålet i udviklingskontrakten for 2010.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere, end målet for 2011, som er en stigning i målsætningen på 154 studerende fra 2010 til 2011. Handelshøjskolen i København overfører allerede i dag midler fra undervisning til forskning. Handelshøjskolen i København mener, at universitetet ikke kan udvide optaget, hvis ikke Handelshøjskolen i København får flere forskningsmidler, så universitetet kan ansætte flere VIP. Handelshøjskolen i Københavns andel af deltidsansatte VIP er høj, og Handelshøjskolen i København mener, at universitetet hverken af hensyn til kvaliteten eller af hensyn til ACE Denmarks akkrediteringer kan forsvare at øge andelen af deltidsansatte yderligere.

Handelshøjskolen i Københavns forskningsbevilling er steget med 4 procent siden 2005, mens forskningsbevillingen i sektoren som helhed er vokset med ca. 25 procent. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ønsker, at man fordeler midlerne efter modellen til fordeling af basismidler efter resultater. Dermed ville Handelshøjskolen i København få en større andel af basismidlerne.

5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport vedrørende optag

Det fremgik af sidste møderundes rapport, at Handelshøjskolen i København i 2010 ville tilpasse sit optag, så det fastsatte mål i 2010 kunne nås. Handelshøjskolen i København fremhævede, at universitetet balancerer mellem ønsket om forskningsbaseret uddannelse og ønsket om at optage flere studerende.

Universitetet oplyste, at de overfører uddannelsesmidler til forskningsformål for at kunne opretholde en minimums forskningsbasering af undervisningen. Alligevel understreger Handelshøjskolen i København, at universitetet har en lav forskningsdækning af undervisningen. Handelshøjskolen i København vurderede, at den forskningsbaserede undervisning ville falde til under det acceptable, hvis der blev optaget flere studerende. Handelshøjskolen i København anfører, at der i 2008 på Handelshøjskolen i København var under 50.000 basisforskningskroner pr. studerende, mens der i gennemsnit for alle universiteterne er omkring 90.000 basisforskningskroner pr studerende.

Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet i de senere år havde afviklet uddannelser i en række sprogkombinationer, hvor det lave taxameter ikke gjorde det muligt at udbyde uddannelser af tilstrækkelig kvalitet og med tilstrækkelig søgning. Det er tilstræbt at kompensere for dette ved et svagt øget optag på nye uddannelser.

De studerendes gennemførsel på det samfundsvidenskabelige område er på niveau med de øvrige universiteter. På de humanistiske uddannelser, er niveauet for frafald og gennemførsel på bacheloruddannelsen på Handelshøjskolen i København lidt dårligere end landsgennemsnittet. Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet havde igangsat en større omstilling og reform af de humanistiske uddannelser. Det har bl.a. betydet ændret indhold og et tydeligere erhvervssigte, men også færre studiepladser, hvilket betyder, at der er begrænset adgang til alle uddannelser. Universitetet forventer, at det vil give forbedringer i frafald og gennemførsel i årene fremover.

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes en forsvarlig forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Handelshøjskolen i København

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Handelshøjskolen i København. Eksempelvis ligger der én uddannelse i det grønne felt, som både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.

Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Handelshøjskolen i København har på nuværende tidspunkt tre orange og ingen røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Der er fire gule uddannelser og ingen røde uddannelser på Handelshøjskolen i København. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Figur 5.3.1.1. viser hvordan Handelshøjskolen i Københavns uddannelser på nuværende tidspunkt er placeret i tre af felterne.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Handelshøjskolen i København (2009)

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

På Handelshøjskolen i København er det kun uddannelser inden for hovedområdet samfundsvidenskab, som ON-indikatoren kan beregnes på. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Handelshøjskolen i København er højere end gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.3.2.1. Omvendt er optagelsessandsynligheden markant lavere på Handelshøjskolen i København end på de øvrige universiteter. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det, at 1 af 8 kandidatuddannelser på Handelshøjskolen i København er grøn. Det vil sige en uddannelse, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 2 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent. Samtidig havde 91 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Handelshøjskolen i København og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 8 af uddannelserne på Handelshøjskolen i København har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 23 uddannelser.

Handelshøjskolen i København finder, at den udviklede indikator, hvor uddannelserne placeres efter beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed, er interessant og relevant. Modellen signalerer, at det bedste er, hvis en uddannelse har høj beskæftigelse og høj optagelsessandsynlighed (dvs. få afviste) og dermed er ’grøn’. De fleste uddannelser på Handelshøjskolen i København har høj beskæftigelse og lav optagelsessandsynlighed (gul).

Handelshøjskolen i København tilkendegiver på den baggrund, at Handelshøjskolen i København ønsker dygtige studerende og mener, at stor optagelsessandsynlighed ikke er ubetinget positivt, idet man ikke altid får dygtige studerende på uddannelser hvor alle kan komme ind. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere end målet for 2011, som er en stigning på 154 studerende fra 2010 til 2011.

Handelshøjskolen i København bemærker til modellen, at man for uddannelser, der udbydes flere steder, kunne opgøre optagelsessandsynligheden nationalt, idet det nationalt ikke er et problem, at der ikke er plads på Handelshøjskolen i København, idet interesserede studerende kan tage til en anden HA-uddannelse. Indikatoren er lavet ud fra en præ-bologna tankegang om, at alle tager 5 år på samme uddannelse. Handelshøjskolen i København bemærker, at det ikke svarer til billedet på Handelshøjskolen i København, hvor halvdelen af de kandidatstuderende kommer udefra. Handelshøjskolen i Københavns egne bachelorer følger heller ikke deres ”egen” kandidatuddannelse, f.eks. er det kun halvdelen af optaget på cand.merc., der kommer fra HA.

Over 600 studerende på kandidatuddannelserne på Handelshøjskolen i København kommer fra andre universiteter i Danmark. Handelshøjskolen i København fremhæver, at en kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i København således kan være en vej for en studerende med en helt anden bacheloruddannelse til at opnå en høj beskæftigelsessandsynlighed.

Arbejdsmarkedets behov i uddannelserne

Handelshøjskolen i København har en lang tradition for tæt kontakt til aftagere, både uformelt og formelt, gennem et omfattende korps af undervisningsassistenter og censorer fra erhvervslivet. Handelshøjskolen i Københavns aftagerpaneler er under omstrukturering, så de knyttes tættere til de enkelte uddannelser.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet hele tiden tænker arbejdsmarkedets behov ind i uddannelserne, f.eks. i reformen af sproguddannelserne, hvor Handelshøjskolen i København har haft som et krav, at der skulle være en klar erhvervsorientering.

5.4 Konklusion

Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget ved opfyldelse af 50 procent målsætningen for sektoren, skal der ske en optagelsesvækst på Handelshøjskolen i København på 121 studerende fra 2011 til 2015, svarende til at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 samt for 2011 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2008 og 2009 ikke op til målet for optaget i udviklingskontrakten. I 2010 har Handelshøjskolen i København optaget flere studerende og har derfor overopfyldt optagelsesmålet i udviklingskontrakten for dette år. Handelshøjskolen i København har for 2011 øget sit mål med 154 studerende i forhold til 2010.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere, end målet for 2011, som er en stigning på 154 studerende fra 2010 til 2011.

Handelshøjskolen i København overfører allerede i dag midler fra undervisning til forskning. Handelshøjskolen i København mener, at universitetet ikke kan udvide optaget, hvis ikke Handelshøjskolen i København opnår flere forskningsmidler, så universitetet kan ansætte flere VIP’er. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at universitetet kan arbejde for at øge hjemtaget af eksterne forskningsmidler. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Handelshøjskolen i København er højere end gennemsnittet for alle universiteterne, mens optagelsessandsynligheden er markant lavere på Handelshøjskolen i København end på de øvrige universiteter.

1 af 8 kandidatuddannelser på Handelshøjskolen i København har en høj beskæftigelsesfrekvens og høj optagelsessandsynlighed, dvs. er en grøn uddannelse, mens fire uddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav optagelsessandsynlighed, og dermed er gule uddannelser. I 2009 havde 91 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har øget sit optag, samt at en høj andel af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København har en høj beskæftigelsesfrekvens. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns arbejde med at styrke erhvervsorienteringen i sproguddannelserne.

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at være steget til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor. Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.

Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og Videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ph.d.-skolen i Organisation and Management Studies (OMS) ved Handelshøjskolen indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.

Rigsrevisionens undersøgelse er afsluttet i maj 2011. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet er tilfreds med resultatet af Rigsrevisionens gennemgang af området. Handelshøjskolen i Københavns OMS-skole klarer sig på alle dimensioner rigtig godt i sammenligningen med de øvrige udvalgte ph.d.-skoler.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Handelshøjskolen i København

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, der lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget(...). Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

Handelshøjskolen i København har anført i universitetets udviklingskontrakt, at universitetet har følgende ph.d.-skoler:

• PhD School in Language, Law, Informatics, Operations Management, Accounting and Culture
• PhD School in Organisation and Management Studies
• DaRSIS: Danish Research School in Information Systems
• PhD School in Economics and Management

PhD School in Language, Law, Informatics, Operations Management, Accounting and CultureDerudover har fem ph.d.-programmer:

• Technologies of managing
• Informatics
• Accounting and auditing
• Commercial law
• Culture, communication and modern languages

De to øvrige ph.d.-skoler er medlemmer af flere netværk, der både udbyder ph.d.- kurser og tilbyder udveksling til andre universiteter.

Ansvarsfordelingen mellem ph.d.-skoler og forskeruddannelsesprogrammer/ institutter er klar: Ph.d.-skolerne modtager indstillinger, men har den fulde kompetence til at udpege vejledere, godkende ph.d.-planer og kurser, samt til at kvalitetssikre. Kvalitetssikringen sker både fremadrettet med krav til ansøgere, kurser og vejledere, og med bagudrettede evalueringer. Economics and Management-skolen har netop som en pilot-test gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de indskrevne ph.d.-studerende, og Handelshøjskolen i København arbejder på en dækkende undersøgelse, der også henvender sig til dimittenderne. Der er ikke foretaget internationale evalueringer.

Handelshøjskolen i København bemærker, at eksempelvis kurser udbudt af ph.d.- skolerne er i direkte konkurrence med internationale kurser, idet de ph.d.-studerende har mulighed for at få finansiering til ph.d.-kurser på andre danske eller internationale universiteter. Handelshøjskolen i Københavns ph.d.-kurser klarer sig rigtig godt i denne konkurrence. Internationale evalueringer vil som krævet blive gennemført fem år efter etableringen af ph.d.-skolerne.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Det har i denne tilsynsrapport har været nødvendigt at lave korrektioner af 2007-ph.d.- tilgangsoplysningerne vedrørende Handeshøjskolen i København, jf. nedenstående tabeller i kapitel 6.

Danmarks Statistik og Universitets- og Bygningsstyrelsen har aftalt, at der med bistand fra universiteterne igangsættes et registeropretningsarbejde, der sikrer, at ph.d.-registerets oplysninger bliver mere retvisende.

Ph.d.-optaget på Handelshøjskolen i København er faldet i 2009 til 44. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet i 2010 havde et optag på 43 ph.d.-studerende. Handelshøjskolen i Københavns mål for 2011 er 59, jf. tabel 6.2.1.

Opgørelsen i tabel 6.2.1 stemmer ikke overens med opgørelsen i Handelshøjskolen i Københavns årsrapport. Det fremgår af årsraporten, at Handelshøjskolen i København har underopfyldt målet for ph.d.-optaget i 2010, mens universitetet har overopfyldt målet for ph.d.-optaget tilsvarende i 2009. Det kan accepteres, at Handelshøjskolen i København ikke har nået målet om optag af ph.d.-studerende i 2010, idet Handelshøjskolen i København havde et tilsvarende meroptag i 2009.

Den nedadgående tendens for Handelshøjskolens ph.d.-optag i perioden 2007 til 2009 har været modsat den generelle udvikling på landsplan, hvor der har været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2.

Antallet af ph.d.-studerende er i perioden 2007-2009 både steget på Handelshøjskolen i København og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. Dette gælder inden for alle hovedområder.

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 192 ph.d.-studerende er indskrevet på Handelshøjskolen i København, mod de oven for angivne 346 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Handelshøjskolen i København med 41 procent i perioden 2007-2009 fra 22 til 31, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.

I 2009 var der 43 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Handelshøjskolen i København. Dette er en kraftig stigning målt i forhold til 2007, hvor der var 24. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 12,4 procent af det samlede antal ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København, mens denne gruppe udgør 11,9 procent på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

39 procent af dem, der begyndte en ph.d.-uddannelse i 2004, har fuldført inden for 5 år, jf. tabel 6.2.6. Dette er meget lavere end den gennemsnitlige andel på universiteterne samlet set, der fuldfører inden for 5 år, som er på 65 procent. Hovedområdesammensætningen af Handelshøjskolen i Københavns ph.d.-aktivitet spiller en væsentlig rolle for universitetets gennemsnit. Således har Handelshøjskolen i København hovedparten af sin ph.d.-aktivitet indenfor samfundsvidenskab, hvor fuldførelsesprocenten er lav, også for universiteterne under et. Dog er Handelshøjskolens fuldførelsesprocent noget lavere end det gennemsnit, der gælder for alle universiteters samfundsvidenskabelige ph.d.-forløb.

For Handelshøjskolen i København gælder endvidere, at andelen af ph.d.-studerende, der afbryder (bedømt 5 år efter opstart) er relativt lav. Kun fem procent af de påbegyndte forløb er indmeldt afbrudte, mens dette gælder for otte procent af ph.d.- forløbene på alle universiteterne samlet set.

Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over de studerende, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret, og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget, f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke finder orlovsperioderne bekymrende, og Handelshøjskolen i København har i øvrigt ikke redskaber til at forhindre orlov. Derimod har det været en kilde til bekymring, at omkring 1⁄4 af de indskrevne ph.d.-studerende holder op inden for en ”normal” færdiggørelsesperiode. Denne tendens har Handelshøjskolen i København arbejdet med at nedbringe gennem øgede krav til ansøgere (for at sikre at de har kompetencerne til at gennemføre) og gennem en målrettet indsats for at forbedre kursus- og vejledningskvaliteten. Det er bl.a. blevet obligatorisk med to vejledere.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er væsentlig højere på Handelshøjskolen i København end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Fuldførelsestiden på Handelshøjskolen i København er steget markant mellem 2007 og 2009.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København) ca. 3/4 år. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. 1⁄4 år.

6.3 Opfølgning på rapport fra sidste møderunde vedrørende ph.d.- optaget

Af tilsynsrapporten udarbejdet på baggrund af mødet mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og Handelshøjskolen i København den 1. juni 2010 fremgår det, at universitetet udtrykte interesse for at øge antallet af ph.d.-studerende, men at universitetet samtidig oplevede en begrænset efterspørgsel efter ph.d.er i den private sektor.

Handelshøjskolen i København oplyser i dag, at de ikke oplever et problem med at få placeret uddannede ph.d.er på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden blandt Handelshøjskolen i Københavns ph.d.er er lavere end f.eks. blandt ingeniør-ph.d.er. Kun ganske få får nu arbejde i den akademiske sektor, langt de fleste arbejder i den private sektor. Så Handelshøjskolen i København oplever ingen problemer med den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er. Derimod er viljen til at finansiere uddannelsen begrænset. Det skyldes sandsynligvis dels et vist ukendskab til muligheden og dels et problem med at sikre sig afkastet af denne investering i human- kapital, idet ph.d.en udmærket kan søge job i andre virksomheder. Dette er også et problem på de ”våde” områder, men her kan virksomheden i det mindste beholde rettighederne til forskningsresultaterne.

6.4 Konklusion

Ph.d.-optaget på Handelshøjskolen i København er faldet til 44 i 2009. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet i 2010 havde et optag på 43. Handelshøjskolen i Københavns mål for 2011 er 59.

Handelshøjskolen i København har hovedparten af sin ph.d.-aktivitet inden for samfundsvidenskab, hvor fuldførelsesprocenten er relativt lav, også for universiteterne under et. Dog er Handelshøjskolen i Københavns fuldførelsesprocent noget lavere end det gennemsnit, der gælder for alle universiteternes samfundsvidenskabelige ph.d.- forløb.

Handelshøjskolen i København har tre forskerskoler, hvoraf en forskerskole har fire forskeruddannelsesprogrammer, mens to ph.d.-skoler indgår i netværk, der både udbyder ph.d.-kurser og tilbyder udveksling til andre universiteter. Kurser udbudt af ph.d.-skolerne er i direkte konkurrence med internationale kurser, idet ph.d.- studerende ved Handelshøjskolen i København har mulighed for at få finansiering til ph.d.-kurser på andre danske eller internationale universiteter.

Det fremgår af årsraporten for 2010, at Handelshøjskolen i København har underopfyldt målet for ph.d.-optaget i 2010, mens universitetet har overopfyldt målet for ph.d.-optaget tilsvarende i 2009. Det kan accepteres, at Handelshøjskolen i København ikke har nået målet om optag af ph.d.-studerende i 2010, idet Handelshøjskolen i København havde et tilsvarende meroptag i 2009. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i, hvorvidt Handelshøjskolen i København vil opfylde målet for ph.d.-optaget i 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København har mulighed for at tage kurser nationalt og internationalt. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i de ph.d.-studerendes fuldførelsesprocent.

7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Samspillet mellem Handelshøjskolen i Københavns strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi

Handelshøjskolen i København er placeret i en bynær kontekst midt i Frederiksberg ny by og kommunecentrum. Handelshøjskolen i København fletter sig sammen med byens metro, Frederiksberg Center, det ny gymnasium og folkebiblioteket. Handelshøjskolen i København har tre campusområder – også kaldet tyngdepunkter, Solbjerg Plads, Porcelænshaven og Dalgas Have, som er i gåafstand fra hinanden. De er samtidig forbundet af en metrolinie.

Handelshøjskolen i København oplever en pladsmangel på campus, og har derfor valgt at prioritere nye udvidelser til forskning og uddannelse. Handelshøjskolen i København har for nyligt vedtaget en ny overordnet strategi for universitetet. Det er planen, at der i løbet af 2011 skal fremlægges en egentlig strategi for campusområdet.

Handelshøjskolen i København oplyser, at strategien for campusområdet med udgangspunkt i prognoser for udvikling i STÅ og forskning vil påvise ændringer i pladsbehov til undervisning, studieområder, forskning og administration. Den administrative omstrukturering, som universitetet er i færd med at iværksætte, berører nominelt set i størst grad selve kontorlokalemassen, som en allokering fra administrations- til forskningsareal. Et øget optag på universitetet vil forhøje det nuværende store kapacitetspres på studieområder og undervisningslokaler, hvilket vil blive afspejlet i planerne for den fremtidige bygningsportefølje Arbejdet med campusstrategien vil indebære overvejelser om, hvilke krav den fysiske kontekst skal opfylde, for at Handelshøjskolen i København kan efterleve de strategiske mål:

1. Integrere bæredygtighed i alle aktiviteter.
2. Udvikle campus til innovation og iværksætteri.
3. Sikre effektive processer af tilpas høj kvalitet.
4. Føre de akademiske medarbejdere og kravene til undervisningen tættere sammen.
5. Udvikle en mere enkel, gennemsigtig og robust organisation.
6. Begrænse økonomiske og driftsmæssige risici.
7. Målrettet søge forskellige former for finansiering.

7.1.2 Synergi og flere funktioner på campus

Attraktivt miljø og mødesteder

Handelshøjskolen i København søger det unikke og særlige, når universitetet bygger. Handelshøjskolen i København har generelt et højt niveau for æstetik, kunst og design.

Flere nybyggerier har markeret sig i den henseende de seneste år. Senest Kilen og det ombyggede Executive Center som tilbyder nytænkende rum til studier og forskning.

Ved planlægning af nybyggeri vil en kerneværdi derfor være fleksibilitet i form af mulighed for løbende at tilpasse bygningens undervisnings-, studie-, forsknings- og administrationsområder til fremtidens nye ideer.

Campus lov – flere funktioner

Handelshøjskolen i København er centralt placeret på Frederiksberg blandt en mangfoldighed af funktioner, indkøbs-, service og boligtilbud. På Handelshøjskolen i Københavns campus er allerede indlejret boghandel, bibliotek, cafe og kantine med offentlig adgang.

7.1.3 Universitetets position i by og region

Sammenhæng til kommunal og regional planlægning

Frederiksberg Kommune har i kommuneplanen beskrevet, hvordan de ønsker, at Frederiksberg skal markere sig som uddannelsesby og kulturby. Konkret ønsker de bl.a., at en større del af det fremtidige boligbyggeri skal udgøres af kollegier. Ligesom de lægger vægt på et bymiljø med et alsidigt og tiltrækkende udbud af kultur- og idrætsaktiviteter samt rekreative byrum.

Handelshøjskolen i København har gennem en lang årrække samarbejdet med Frederiksberg Kommune om transformationen til en uddannelses- og kulturby, hvilket i praksis er sket ved udvikling og opførelse af uddannelsesbygninger og byrum.

Handelshøjskolen i Københavns grønne rum på Solbjerg Plads supplerer byens infrastruktur ved at tilgodese de bløde trafikanter og er samtidig en rekreativ park. Frederiksberg Kommune har fået opført pladserne ”Frederiksberg Nye Bymidte” til hvilke universitetet har medfinansieret anlægget af pladsen mellem universitetet, Frederiksberg centret og biblioteket. Alle anlæg har opnået stor international bevågenhed.

Strukturelt set ligger Handelshøjskolen i København ved tre metrostationer og underbygger dermed planlovens intentioner om at begrænse individuel biltrafik. Handelshøjskolen i København støtter bæredygtig trafik og arbejder blandt andet kontinuerligt på at etablere cykelstativer. Således cykler mere end 50 procent af universitetets medarbejdere til arbejde hver dag hele året rundt. Den fremtidige campusudvikling ønskes at videreføre dette ved en centrering omkring metrostationerne på den københavnske metrolinje. Handelshøjskolen i København tilstræber derfor i samarbejde med Frederiksberg Kommune at konsolidere universitetets bebyggelse, gerne med initiativ til byggeri på Solbjerg Campus i nærheden af Fasanvej Station.

Handelshøjskolen i København satser på Copenhagen Metropolitan Region og fokuserer på at udnytte de traditioner, regionen har, ved i den fysiske kontekst at tilgodese de lokale og regionale hensyn. Herved vedligeholdes og videreføres fundamentet for at engagere sig globalt.

Handelshøjskolen i København som markant kulturelt centrum

Store dele af Handelshøjskolen i København ligger fysisk i det område, som benævnes Frederiksberg centrum, og har med denne beliggenhed en række kendte facader i bybilledet. Bygningerne som helhed benyttes i vidt omfang af en bredere befolkning også i nærområdet ved f.eks. at:

• Folkeuniversitetet får stillet lokaler til rådighed til undervisning.
• Frederiksberg Kommune afholder løbende arrangementer og konferencer, hvor Handelshøjskolen i København stiller faciliteter til rådighed, blandt andet ved Skoleafdelingen ved Frederiksberg Kommune, klubber under Frederiksberg Kommune m.m
• Ikke-kommercielle eller Corporate Social Responsibility (CSR) relaterede arrangementer for byen Frederiksberg får plads på Handelshøjskolen i København, eksempelvis faciliteter til møder for omgivende beboerforeninger, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp mv.
• Udenrigsministeriets tolketræning får lokaler.

7.1.4 Bæredygtighed

Sammenhæng til kommunal og regional planlægning

Handelshøjskolen i København har sidste år iværksat et projekt, der skal fremme bæredygtig adfærd på universitetet.

Handelshøjskolen i København oplyser, at der er iværksat en række konkrete arbejder til effektivisering af energiforbruget, således at der i 2009 og 2010 er opnået en besparelse på 2,8 mio. kr. på basis af merinvesteringer på 1,2 mio. kr.:

• Regulering foretaget af ventilationsanlæg på Solbjerg Plads 3.
• Lyskilder er udskiftet til lysdioder/LED/sparepærer indendørs og udendørslys til højtrykslamper.
• Elspareskinner er udleveret til kontorbrug.
• Natkøl er indført på Solbjerg Plads og Dalgas Have og sikrer lavere energiforbrug om natten.
• Toiletter overvåges og repareres systematisk for at modvirke vandspild.
• Ventilationsanlæg er udskiftet til besparende udgaver fire steder.
• Køleanlæg er optimeret ved at indføre automatikændringer.

I januar 2011 besvarede Handelshøjskolen i København positivt Universitets- og Bygningsstyrelsens høringsproces om krav til bygninger, idet universitetet allerede proaktivt opfylder de krav, der ventes indført vedr. miljø, byggeri, indeklima og energi:

• Angående indeklima: Handelshøjskolen i København tilslutter sig anbefalingerne vedrørende indeklimaforhold anført i den foreløbige udgave af ”Specifikation af indeklima; krav og anbefalinger” for så vidt angår temperaturer i undervisningslokaler og auditorier på skalaen mellem 21-26 grader, og forsøger at holde temperaturen på et energirigtigt og besparelsesmæssigt fornuftigt niveau.
• Angående byggeri, omgivelser og transport: Handelshøjskolen i København tilslutter sig kravene i dokumentet ”Miljøkrav til byggeri” og har siden 2009 gennemført projekter vedrørende ventilation og køling, lys, strøm og vand ved at gennemføre forskellige former for automatisering samt ved detektering af spild og overvågning.

7.2. Handelshøjskolen i Københavns arbejde med boliger til internationale studerende

I forbindelse med vedtagelsen af campusloven og den efterfølgende dialog om Universitets- og Bygningsstyrelsens udgivelse af en vejledning til loven er Handelshøjskolen i København blevet opmærksom på, at universitetets nuværende praksis med administration af kollegie- og gæsteforskerboliger ikke er i overensstemmelse med de gældende regler på området.

Der er enighed om, at problemstillingen er afgrænset til, at Handelshøjskolen i København ikke har hjemmel til:

• At forestå (direkte) udlejning af boliger til internationale studerende eller forskere.
• At anvende offentlige midler til afholdelse af omkostninger til administration, drift eller vedligeholdelse af boliger.

Handelshøjskolen i København har en lang række aftaler direkte med en række private udlejere. Det er aftaler, der både binder universitetet på kort, mellemlang og lang sigt. Handelshøjskolen i København er indstillet på at tilrette den nuværende praksis.

Handelshøjskolen har den 28. februar 2011 fremsendt en redegørelse om sagen til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

7.3 Konklusion

Handelshøjskolen i København har for nyligt vedtaget en ny overordnet strategi for universitetet. Det er planen, at der i løbet af 2011 skal fremlægges en egentlig strategi for campusområdet.

Handelshøjskolen i København oplyser, at en kerneværdi ved planlægning af nybyggeri vil være fleksibilitet i form af mulighed for løbende at tilpasse bygningens undervisnings-, studie-, forsknings- og administrationsområder til fremtidens nye ideer og indfald.

Handelshøjskolen i København har gennem en lang årrække samarbejdet med Frederiksberg Kommune om transformationen til en uddannelses- og kulturby, hvilket i praksis er sket ved udvikling og opførelse af uddannelsesbygninger og byrum.

Handelshøjskolen i København oplyser, at der er iværksat en række konkrete arbejder til effektivisering af energiforbruget, således at der i 2009 og 2010 er opnået en besparelse på 2,8 mio. kr. på basis af merinvesteringer på 1,2 mio. kr. I januar 2011 besvarede Handelshøjskolen i København positivt Universitets- og Bygningsstyrelsens høringsproces om krav til bygninger, idet universitetet allerede proaktivt opfylder de krav, der ventes indført vedr. miljø, byggeri, indeklima og energi.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København arbejder strategisk med den fysiske planlægning og campusområdet, og at universitetet arbejder med effektivisering af energiforbruget. Styrelsen finder det tilfredsstillende, at universitetet er indstillet på at tilrette den nuværende praksis med administration af kollegie- og gæsteforskerboliger.

8. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor, og det er højt politisk prioriteret, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

Det er et vigtigt instrument til at sikre, at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, at der eksisterer en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne på uddannelsesområdet.

Det er dog også vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar. De enkelte universiteter har forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til områder, fokus og intensitet. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil inden for uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, konkrete eksempler, samarbejdet i de regionale vækstfora samt samarbejdet med videns- og forskerparker.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Handelshøjskolen i Københavns samspil med erhvervslivet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Handelshøjskolen i Københavns strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet.

Handelshøjskolen i Københavns nye strategi ”Business in Society” blev godkendt af bestyrelsen d. 30. august 2010. Strategien omfatter fem ”transformerende initiativer,” som sætter fokus på læring, på universitetets tilknytning til samfundet og på universitetets engagement i den regionale og globale omverden.

Blandt de ”transformerende initiativer” er der markant fokus på samspil mellem universitetets uddannelser og erhvervslivet. Blandt de fem initiativer kan særligt to fremhæves:

• Lanceringen af Business-in-Society (BiS) platforme

  
  Handelshøjskolen i København vil etablere en række interdisciplinære forsknings- og uddannelsesgrupperinger, der skal kunne håndtere intellektuelt krævende udfordringer for samfundet og erhvervslivet. De konkrete platforme bliver udvalgt på baggrund af deres evne til bl.a. at bidrage til vækst for organisationer og virksomheder i Hovedstadsregionen, tiltrække eksterne samarbejdspartnere, være tværfaglige og at udvikle nye internationalt attraktive uddannelser.

• Fokus på samfundets behov for uddannelser

  
  På bachelorniveau er målet at kvalificere de studerende til deres første job, gennem en basal bred forretningsforståelse. Handelshøjskolen i København ønsker at udvikle en ny type ”integrerede” uddannelser i samarbejde med virksomheder, ligesom de ønsker at udvikle flere uddannelser i samarbejde med internationale partnere.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 samt for 2011 opstillet et mål for iværksætteri målt ved antallet af udbudte ECTS- givende kurser i entreneurship. Handelshøjskolen i København har opfyldt målet i både 2008 og 2009, jf. tabel 8.1.2.1.

Handelshøjskolen i København bemærker, at der efter universitetets opfattelse er åbnet nye perspektiver for at styrke og nytænke entreprenørskab i undervisningen med de to regionale satsninger, universiteter er involveret i, jf. afsnit 8.2.1: Projekterne Next Generation og Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab (CIEL). Især indeholder CIEL en tværdisciplinær og direkte erhvervsrettet dimension, hvor virksomhederne inddrages i både undervisning og forskning.

Handelshøjskolen i København har et tæt samarbejde med Venture Cup, hvilket også skaber nye kontaktflader til virksomhederne. Universitetets studerende opleves typisk som kreative og entreprenante i forhold til at se og udnytte nye forretningsmuligheder på f.eks. de teknologiske områder. Der er således bemærkelsesværdige og internationalt prisbelønnede eksempler på, at studerende fra Handelshøjskolen i København har startet egen virksomhed ved at kommercialisere teknologiske patenter fra Danmarks Tekniske Universitet. Abeo A/S er et sådant eksempel – tre studerende fra Handelshøjskolen i København har stiftet virksomheden, der har kommercialiseret en patenteret opfindelse af en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet.⁸

Handelshøjskolen i København udbyder en internationalt anerkendt studenterorganiseret årlig konkurrence, CBS Case Competition, hvori der deltager en årlig case virksomhed, en række sponsorvirksomheder samt topstuderende fra et antal udvalgte universiteter i verden. Derudover findes en række case competitions, som organiseres af virksomheder, herunder Grundfos, PWC, KPMG, Danske Bank og Coloplast, som Handelshøjskolen i København understøtter i form af support og sparring til de udbydende virksomheder og træning af de deltagende studerende.

8.1.3 Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - nye career partnerships mv.

Fra Januar 2011 har Handelshøjskolen i København etableret et nyt partnerskabskoncept, Career Partnership, med henblik på at styrke de eksisterende partnerskaber med danske og internationale virksomheder (tidligere kendt som ”corporate partnerskaber”).

Fremover vil hovedparten af samarbejdsaktiviteterne med virksomheder omkring tiltrækning af studerende være reserveret for virksomheder, der indgår i disse partnerskaber.

Career partnerskaberne giver virksomhederne mulighed for at hjælpe og vejlede studerende og derved mulighed for at komme i kontakt med kommende medarbejdere. Samtidig kan de bidrage til at styrke de studerendes forretningsforståelse, deres markedsværdi og hjælpe dem godt i gang med karrieren inden for områder, der er relevante for virksomhederne.

Partnerskaberne omfatter en række forskellige tilbud til virksomhederne:

• Career training, hvor virksomhederne kan hjælpe studerende med karriere vejledning.
• Career nights, hvor virksomheder og studerende mødes omkring udvalgte temaer
• Career day, hvor virksomhederne kan brande sig og møde studerende på Handelshøjskolen i Københavns årlige karrieredag.
• Invitational events, hvor virksomheden får mulighed for at invitere særlige grupper af studerende.
• Permanent branding i form af synlighed på Handelshøjskolens campus, publikationer mm.
• Student sourcing, hvor virksomheden kan få tilsendt CV’er fra udvalgte studerende.
• Gratis jobannoncering på Handelshøjskolen i Københavns jobbank
• Individual karrierevejledning af studerende ved universitetets egne karriererådgivere, og universitetets partnere i A-kasser.

Indenfor rammerne af det nye partnerskabskoncept bliver der endvidere lavet en lang række workshops sammen med partnervirksomheder og A-kasser til fremme af beskæftigelse og karrieremuligheder, jf. aktivitetskalenderen (CBS Career Calender Spring 2011). I 2010 blev der desuden gennemført ca. 3.600 karriererådgivninger, hvorigennem mange studerende får stillinger.

Handelshøjskolen i København oplyser, at det nye partnerskabskoncept ”Career Partnership” har til formål, at:

• Styrke de studerendes forberedelse til karrieren, deres beskæftigelsesmuligheder, forretningsforståelse samt markedsværdi i øvrigt på arbejdsmarkedet.
• Gøre det muligt for partnervirksomhederne at tiltrække de rette profiler blandt studerende og kandidater både nu og i fremtiden, bidrage til karriereudviklingen af universitetets studerende og dermed deres potentielle fremtidige medarbejdere samt mere overordnet åbne dørene for erhvervslivet ind til Handelshøjskolen i København.

Handelshøjskolen i Københavns forventning til det nye partnerskabskoncept er, at antallet af partnere øges væsentligt med tiden, samt at der bliver en større diversitet og bredde i partnerkredsen, dvs. repræsentation af flere brancher, flere mellemstore virksomheder, offentlige organisationer samt flere internationalt baserede virksomheder. Siden 1. januar 2011 er der således tilgået otte nye virksomheder som partnere, og fem af disse er konsulentfirmaer, som ikke tidligere har været partnere med Handelshøjskolen i København, og som kan tilføre stor viden og værdi til universitetet. Handelshøjskolen i København har således et klart mål om et større netværk til erhvervslivet, mere bredde og mangfoldighed og mere interaktivitet i samarbejdsrelationen med tættere relationer til følge.

I forhold til det tidligere partnerskabskoncept, som også havde hovedfokus på matchet mellem studerende og virksomheder, eksisterer det nye koncept i to niveauer, hvilket prismæssigt gør det muligt også for små og mellemstore virksomheder, herunder mindre datterselskaber i Danmark af større internationale virksomheder, at indgå partnerskab med Handelshøjskolen i København.

Det nye koncept er endvidere mere fokuseret og målrettet end det tidligere, idet:

• Partnerne påtager sig en form for medansvar for de studerende og dermed deres fremtidige medarbejderes karriereudvikling.
• Der initieres større ”co-creation” aktiviteter, det vil sige med flere partnere samtidig, med henblik på at styrke videnoverførsel til erhvervslivet, øge de studerendes karrieremuligheder på arbejdsmarkedet samt åbne dørene ind til Handelshøjskolen i Københavns øvrige portefølje af muligheder for et bredere udsnit af erhvervslivet end hidtil, hvorved samspillet med erhvervslivet styrkes yderligere.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Handelshøjskolen i København har været repræsenteret ved rektor. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er direktør for myndighedsbetjening og sektorudvikling Niels Aksel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, og rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer, som skal behandles i Vækstforum frem mod 2011. En række målsætninger er blevet defineret:

Uddannelse og arbejdskraftudbud:

• Gøre en indsats for at styrke overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet.
• Styrke samarbejdet om at få flere ph.d.er ud i erhvervslivet.
• Nedsætte en tænketank, der skal udvikle nye, konkrete initiativer på uddannelsesområdet.
• Fleksibel tilrettelæggelse af de videregående uddannelser med fokus på fleksible undervisningsformer og bedre overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer.
• Styrke samspil mellem uddannelse og erhverv.
• Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen.

Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder:

• Understøtte at ansatte og studerende starter egen virksomhed og bliver iværksættere – bl.a. gennem projekterne Spin-off og Next Generation.

Innovation og videnspredning:

• Styrket innovation i virksomhederne.

Det indgår i Handelshøjskolen i Københavns strategi, at universitetet vil styrke sit regionale engagement, ikke mindst via faglige og strategiske samarbejder med andre regionale aktører. Universitetet er derfor aktivt i det regionale Vækstforum og engageret i offentlig-private samarbejdsprojekter i både hovedstadsregionen og Øresundsregionen. Handelshøjskolen i København ser Vækstforum som en vigtig platform for nye innovationspolitiske satsninger, nye erhvervsklynge-samarbejder og strategiske samarbejder indenfor uddannelse og entreprenørskab.

Eksempelvis vil Handelshøjskolen i København i 2011 sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet – og med forventet støtte fra det regionale Vækstforum – lancere et ”fyrtårn” for entreprenørskab i Østdanmark, det såkaldte Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab (CIEL), hvor de studerende motiveres og uddannes i entreprenørskab indenfor nye tværfaglige og erhvervsrettede undervisningsformer. Herved forenes komplementær forskningsbaseret viden fra de tekniske, naturvidenskabelige og merkantile områder, og erhvervsvirksomheder inddrages direkte i en interaktiv dialog med studerende og forskere.

Handelshøjskolen i København er desuden engageret i Vækstforum-støttede samarbejdsprojekter indenfor blandt andet Finans-IT, regional investeringsfremme og innovationsprocesser. Kommende initiativer vedrører talenttiltrækning og ph.d.ers erhvervsmuligheder.

8.2.2 Videns- og forskerparker

Handelshøjskolen i København har ikke en egentlig forskerpark tilknyttet universitetet, men har etableret bl.a. Research Centre on Biotech Business og ”imagine .. Creative Industries Research” og ønsker derigennem at være en aktiv del af forskerparker og innovationsmiljøer.

Biotech Business tager udgangspunkt i det treårige forskningsprogram Competence, Organisation and Management in Biotech Industries (COMBI). COMBI repræsenterer et forskningssamarbejde mellem Handelshøjskolen i København og en række virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor dansk bioteknologi. COMBIs forskning er fokuseret på adskillige hovedtemaer indenfor den danske bioteksektor, men lægger særligt vægt på studier af forskningsintensive biotekvirksomheder, også kaldet Dedicated Biotech Firms (DBFs).

imagine.. udforsker organiseringen af kreativitet i virksomheder, projekter og transnationale netværk. Centret har en flerdisciplinær tilgang og fokuserer på den vedvarende forbindelse mellem kreativitet og industri. Medlemmerne af centret formidler forskningsresultater til industri og samfund via publikationer, medier, workshops samt andre præsentationer.

8.2.3. Tiltrækning af eksterne midler fra erhvervslivet og private fonde

Handelshøjskolen i København hjemtog i 2009 29,5 mio. kr. fra private danske kilder, hvilket svarede til en stigning på syv procent siden året før. Derved hjemtog Handelshøjskolen kun to procent af de samlede private danske midler, som universiteterne hjemtog i 2009. Til sammenligning hjemtager Handelshøjskolen i København tre procent af de samlede basismidler til forskning fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Samlet set oplevede universiteterne en stigning på 11 procent i hjemtaget af midler fra danske private kilder fra 2008 til 2009, mens Handelshøjskolen i København oplevede en stigning på 7 procent i samme periode jf. tabel 3.4.1.3, afsnit 3.4 om forskning. I perioden 2007-2009 var Handelshøjskolen i Københavns vækst i hjemtaget af midler fra erhvervslivet og private fonde noget mindre end væksten for universiteterne samlet set.

Handelshøjskolen i København tilkendegav i tilsynsrapporten fra 2010, at universitetet er optaget af at øge hjemtaget af forskningsmidler. Bl.a. ønskede universitetet at sætte fokus på at tiltrække flere midler fra det strategiske forskningsråd samt fra EU.

8.3 Konklusion

Handelshøjskolen i København repræsenterer erhvervsrettede kompetencer på højt fagligt niveau, både i undervisnings- og forskningsmæssig henseende. Universitetet har mange tætte relationer og netværk til erhvervslivet, på både personligt og institutionelt niveau, f.eks. gennem Advisory Boards, partnerskaber og Executive Education, hvilket i kombination med den erhvervsorienterede faglige profil skaber særlige muligheder for et samspil.

Handelshøjskolen i København oplyser, at det er en prioriteret målsætning i universitetets nye strategi at styrke samspillet med erhvervslivet, herunder at synliggøre kompetencer og viden med kommerciel relevans, hvilket afspejles i en række målrettede initiativer eksternt og internt. Handelshøjskolen i København repræsenterer imidlertid også samfundsvidenskabelig og humanistisk viden, som ikke umiddelbart har et kommercialiseringspotentiale, i modsætning til de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder med f.eks. patenterbar viden. Det nødvendiggør efter universitetets opfattelse udvikling af andre samspilsformer. Internt i organisationen er der brug for at øge gennemsigtigheden og f.eks. gøre mere brug af hinandens kontakter og netværk.

Handelshøjskolen i København bemærker, at de private midler, som investeres i forskning, typisk er rettet mod de teknologiske og naturvidenskabelige områder. Forskningsindsatsen på de erhvervsøkonomiske områder er efter universitetets opfattelse i princippet lige så attraktiv for privat finansiering, men videnbehovet er vanskeligere at konkretisere, og denne type viden har større udfordringer med at finde de rette kanaler til virksomhederne.

Det er et prioriteret emne i Handelshøjskolen i Københavns nye strategi at øge kommercialiseringen og hjemtagningen af private midler. Universitetet har derfor taget og forventer at tage en række initiativer for at opnå dette mål, herunder i forhold til private fonde. Handelshøjskolen i København vil desuden i 2011 prioritere at søge at opnå en større andel af de erhvervs- og innovationspolitiske midler, der udbydes af blandt andet Videnskabsministeriet. Det forudsætter ikke kun et tættere samarbejde mellem universiteterne, men også med f.eks. de små og mellemstore virksomheder, hvilket på sigt kan øge interessen for privat medfinansiering af Handelshøjskolen i Københavns videnudvikling.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at det er en prioriteret målsætning for Handelshøjskolen i København at styrke samspillet med erhvervslivet, og at Handelshøjskolen i København har taget en række tiltag til at styrke samspillet i relation til universitetets uddannelser. Styrelsen finder det desuden hensigtsmæssigt, at universitetet sigter mod at øge hjemtaget af private midler.

9. Universiteternes udgifter til administration

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration, herunder også universiteterne, jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”, hvori det er formuleret som en målsætning, at ”den [danske] offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”.

Universiteternes administrative udgifter afgrænses i det følgende til den ”klassiske” administration, dvs. udgifter til generel ledelse og administration samt servicefunktioner.

9.1. Baggrund

Universiteternes udgifter til administration opgøres årligt i Danske Universiteters statistiske beredskab. Derudover har området også været underlagt en analyse foretaget af McKinsey og Co. i 2009 (Universitetsanalysen). Opgørelserne viser følgende:

• Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab opgør universiteternes administrationsudgifter (generel ledelse og administration) til ca. 6 procent af deres samlede omsætning, og tillægges servicefunktioner udgør administrationsprocenten ca. 8,4 procent i 2009 (jf. pkt. 5 i DU’s statistiske beredskab). I 2007 og 2008 var den tilsvarende administrationsprocent 8,2 procent.
• McKinsey og Co.’s Universitetsanalyse fra 2009 viser, at udgifterne til administration i 2008 udgør ca. 17 procent af universiteternes omsætning. Der er ikke foretaget tilsvarende opgørelser for andre år. Udgifterne vurderes af McKinsey og Co som generelt høje sammenlignet med en række private virksomheder, ligesom der kunne identificeres en betydelig variation i ressourceforbruget universiteterne imellem.

De to opgørelser når således frem til meget forskellige størrelser på universiteternes udgifter til administration, hvilket er en af årsagerne til, at Videnskabsministeriet har fundet det nødvendigt at iværksætte en supplerende analyse af universiteternes udgifter til administration.

9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration

Videnskabsministeriet igangsatte i foråret 2010 en undersøgelse af universiteternes udgifter til administration. Regeringens fokus på effektivisering af de administrative udgifter betyder, at det er væsentligt, at der eksisterer et solidt grundlag for at opgøre og følge udviklingen i universiteternes udgifter til administration.

Den nye opgørelse af universiteternes udgifter til administration er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med faglig bistand fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). Nedenfor er gengivet en række hovedkonklusioner fra rapporten.

PWC-rapporten er baseret på universiteternes regnskabsoplysninger, som fremgår af universiteternes årsrapporter, og som også anvendes i DU’s statistiske beredskab (pkt. 5). Disse udgifter er i PWC-rapporten suppleret med administrationsudgifter i tilknytning til:

• Bygningsforvaltning – generelt
• Det decentrale niveau (institutter/centre mv.)

Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og på det decentrale niveau. VTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PWC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Afgrænsningen af administrationsudgifter, er med tilføjelse af ovenstående elementer, herved bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i DU’s statistiske beredskab.

Derudover er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede udgifter til administration på seks hovedopgaver (generel ledelse, økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning, administrativ it og øvrige administrative opgaver).

Af tabel 9.2.1 fremgår det, at Danske Universiteters opgørelse af administrationsudgifterne udgør 1.548 mio. kr. i 2009. Disse administrationsudgifter suppleres i PWC-rapporten med udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning, svarende til ca. 238 mio. kr. og udgifter til administration på decentralt niveau, svarende til ca. 459 mio. kr. Herved udgør de samlede udgifter til administration i alt 2.245 mio. kr.

I tabel 9.2.1 er de samlede administrationsudgifter også fordelt på hovedopgaver. Det fremgår, at de fleste midler anvendes til generel ledelse, svarende til ca. 647 mio. kr. eller 29 procent af de samlede administrationsudgifter. Herefter følger udgifter til økonomiforvaltning og administrationsudgifter i tilknytning til øvrige administrative opgaver.

Tabel 9.2.2 viser de samlede udgifter til administration, herunder samlet for de enkelte universiteter. De samlede udgifter udgør i alt udgør ca. 2,2 mia. kr., hvilket svarer til ca. 10,2 procent af universiteternes samlede omsætning. PWC vurderer samtidig, at usikkerhed forbundet med universiteternes opgørelse af administrationsudgifterne betyder, at administrationsprocenten maksimalt udgør ca. 12 procent.

PWC konkluderer også, at administrationsprocenten på maksimalt 12 procent umiddelbart skal sammenlignes med de 17 procent i Universitetsanalysen, men at forskellen bl.a. skyldes, at det i Universitetsanalysen er forudsat, at VIP-medarbejdere anvender tid på generel administration, hvilket ikke er forudsat i PWC-analysen. Derudover er datagrundlaget i Universitetsanalysen bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed. F.eks. blev alle VIP-medarbejdere i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den tid, som de bruger på administrative opgaver. Det er PWC’s opfattelse, at forskellige metoder maksimalt kan forklare 2,5 procentpoint af afvigelsen. Herefter er der fortsat 2,5 procentpoint, som ikke kan forklares.

9.3 Opfølgning på sidste års rapport

Den nye administrationsopgørelse peger på – som Universitetsanalysen - at de enkelte universiteter anvender forskelligt omfang af ressourcer på administration.

Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetets største aktivitet er uddannelse, og at universitetet er det tredje største universitet i Danmark, når STÅ- produktion og årsstuderende på de åbne uddannelser lægges sammen. Kun Københavns Universitet og Aarhus Universitet er større. Hvis man ser på Handelshøjskolen i Københavns generelle ledelse og administration i forhold til STÅ-produktion, ligger Handelshøjskolen i København lavest blandt universiteterne.

Handelshøjskolen i København finder dog, at universitetets administration kan og skal blive mere effektiv. Derfor vil der som led i forretningsoptimeringen i de kommende år være fortsat fokus på at omprioritere ressourcer fra administration til undervisning og forskning.

Konkret har Handelshøjskolen i København iværksat to parallelle processer:

• En omorganisering af de administrative funktioner med henblik på at skabe en mere robust, transparent og effektiv organisation, der leverer på et højere kvalitetsniveau, ved at samle administrative opgaver på tværs af universitetets administration i specialiserede enheder.
• En konkret reduktion af lønsummen til TAP med 21 mio. kr., der forventes opnået med udgangen af 2012. Dette har medført afskedigelser og nedlæggelse af stillinger (ved manglende genbesættelse af eksisterende stillinger ved naturlig afgang).

Handelshøjskolen i København er i gang med at udvikle indikatorer til måling af den administrative performance og ser i denne forbindelse gerne, at der etableres samarbejde med de øvrige universiteter om benchmarking, dels med henblik på at skabe et forbedret datagrundlag, der kan muliggøre reelle sammenligninger på tværs af universiteter, og dels med henblik på erfaringsudveksling mellem universiteterne.

Universitets- og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Handelshøjskolen i København har relativt høje administrationsudgifter målt ved andel af omsætningen i sammenligning med de øvrige universiteter. Styrelsen finder det derfor velbegrundet, at universitetet har fokus på at reducere administrationsudgifterne med henblik på at omprioritere ressourcer fra administration til undervisning og forskning.

10. Konklusion

Overordnet tegner rapporten et billede af Handelshøjskolen i København som et universitet, der netop har afsluttet et stort strategisk forarbejde, og som derfor står over for større omstruktureringer i organisationen og administrationen. Handelshøjskolen i København har gode resultater på nogle områder, f.eks. inden for internationalt uddannelsessamarbejde og dimittenders beskæftigelsesfrekvens, men oplever udfordringer på andre områder, f.eks. hjemtaget af eksterne forskningsmidler, herunder EU-midler, og udgifter til administration.

Status for Handelshøjskolen i København er, at den i 2009 havde et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets indtægter lå begge år inden for 3 procent. Handelshøjskolen i København havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 172,1 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. højere end pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 50 mio. kr. i begge år. Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet påvirkes væsentligt af størrelsen på taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Det gennemførte taxameterløft har derfor haft stor betydning for universitetet. Handelshøjskolen i København har besluttet, at taxameterstigningen skal anvendes til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Universitetet konstaterer, at antallet af lærertimer, der bruges på uddannelserne, allerede er steget med ca. 8 procent fra 2009 til 2010, hvilket har betydet flere undervisningstimer, mere vejledning og mere feedback fra underviser til studerende.

Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Tilsvarende er der en lavere andel af adjunkter. Andelen af lektorer er ligeledes lavere end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af professorer er højere. Handelshøjskolen i København bemærker, at den relativt høje andel af professorer hænger sammen med, at universitetet ansætter en relativt høj andel af VIP’er fra udlandet, og at det i flere tilfælde på grund af konkurrence fra det private arbejdsmarked er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet.

Handelshøjskolen i København er ikke at finde på de mere traditionelle universitetsranglister, men på uddannelsesområdet deltager Handelshøjskolen i København i Financial Times’ årlige ranking af Masters in Mangement uddannelser, herunder CEMS uddannelsen, samt i den årlige EMBA ranking. På baggrund heraf opstiller Financial Times desuden en European Business School Ranking.

Inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse har Handelshøjskolen i København i perioden 2005-2009 haft en stigning på 115 procent i antallet af betalende studerende og ligeledes en stigning på 69 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, mens universitetet har oplevet et lille fald på syv procent i antallet af årselever. Til sammenligning har universiteterne som helhed oplevet en stigning på 31 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser og et fald i antal årselever på fem procent.

Vedrørende internationalisering af uddannelserne, har Handelshøjskolen i København siden 2007/2008 oplevet en stigning i både antallet af indgående og udgående udvekslingsstuderende. Handelshøjskolen i København havde i 2010 lidt flere udgående udvekslingsstuderende end indgående udvekslingsstuderende, og dermed har Handelshøjskolen i København opfyldt kravet til balance. Handelshøjskolen i København har opnået balance gennem universitetets Internationale Kontor, der har arbejdet på at gøre organiseringen af udlandsophold så let som muligt – f.eks. via omfattende informationsindsats, individuel vejledning samt sprogtests på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København har gjort plads til udlandsophold i planlægningen af studieprogrammer, og Handelshøjskolen i København har et bredt udbud af partnere og studieprogrammer i udlandet, som matcher alle universitetets studieretninger. Universitetet kan tilbyde alle studerende, som vil på udveksling, en relevant udvekslingsplads.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har balance i udvekslingen. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets fortsatte kvalificerede arbejde med internationale samarbejder om studier og strategiske internationale samarbejder vil bidrage til en fortsat kvalificering af Handelshøjskolen i Københavns omfattende internationaliseringsarbejde.

I forbindelse med fremtidens optag og uddannelser, der matcher samfundets behov har Handelshøjskolen i København for 2011 øget sit mål for optag i udviklingskontrakten med 154 studerende i forhold til 2010. Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget ved opnåelse af 50 procent målsætningen i 2015, skal der ske en vækst i optaget på 121 studerende fra 2011 til 2015. Det svarer til, at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i hvert af de fem år frem mod 2015.

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Handelshøjskolen i København er højere end gennemsnittet for alle universiteterne, mens optagelsessandsynligheden er markant lavere på Handelshøjskolen i København end på de øvrige universiteter. Fire af Handelshøjskolen i Københavns uddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav optagelsessandsynlighed, dvs. de er gule uddannelser. I 2009 havde 91 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har øget sit optag, samt at en høj andel af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København har en høj beskæftigelsesfrekvens. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns arbejde med at styrke erhvervsorienteringen i sproguddannelserne.

I forhold til ph.d.-optaget og kvaliteten af ph.d.-skolerne havde Handelshøjskolen i København et ph.d.-optag på 44 i 2009. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet i 2010 havde et optag på 43. Handelshøjskolen i Københavns mål for 2011 er 59.

Handelshøjskolen i København har hovedparten af sin ph.d.-aktivitet inden for samfundsvidenskab, hvor fuldførelsesprocenten er lav, også for universiteterne under et. Dog er Handelshøjskolen i Københavns fuldførelsesprocent noget lavere end gennemsnittet for alle universiteternes samfundsvidenskabelige ph.d.-forløb.

Det fremgår af årsraporten for 2010, at Handelshøjskolen i København har underopfyldt målet for ph.d.-optaget i 2010, mens universitetet har overopfyldt målet for ph.d.-optaget tilsvarende i 2009. Det kan accepteres, at Handelshøjskolen i København ikke har nået målet om optag af ph.d.-studerende i 2010, idet Handelshøjskolen i København havde et tilsvarende meroptag i 2009. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i, hvorvidt Handelshøjskolen i København vil opfylde målet for ph.d.-optaget i 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København har mulighed for at tage kurser nationalt og internationalt. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i de ph.d.-studerendes fuldførelsesprocent.

Med hensyn til Handelshøjskolen i Københavns strategiske fysiske planlægning, står universitetet overfor en vækst, der aktuelt og i de kommende år resulterer i et stigende lokalebehov. Handelshøjskolen i København har for nyligt vedtaget en ny overordnet strategi for universitetet. Det er planen, at der i løbet af 2011 skal fremlægges en egentlig strategi for campusområdet.

Handelshøjskolen i København oplyser, at et øget optag på universitetet vil forhøje det nuværende store kapacitetspres på studieområder og undervisningslokaler, hvilket vil blive afspejlet i planerne for den fremtidige bygningsportefølje. Udviklingen af campus vil skulle tilgodese undervisnings- og forskningsaktiviteter samt studentersociale formål.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København arbejder strategisk med den fysiske planlægning og campusområdet, og at universitetet arbejder med effektivisering af energiforbruget. Styrelsen finder det tilfredsstillende, at universitetet er indstillet på at tilrette den nuværende praksis med administration af kollegie- og gæsteforskerboliger.

Vedrørende samspil med erhvervslivet har Handelshøjskolen i København mange tætte relationer og netværk til erhvervslivet, f.eks. gennem Advisory Boards, partnerskaber, og Executive Education, hvilket i kombination med den erhvervsorienterede faglige profil skaber særlige muligheder for et samspil. I alt har Handelshøjskolen i København fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 2 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Handelshøjskolen i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder.

Handelshøjskolen i København finder, at universitetets udfordringer vedrørende tiltrækning af eksterne midler fra private kilder delvist kan tilskrives universitetets relativt få basismidler til forskning, da medfinansiering – og dermed anvendelse af basismidler – typisk er en præmis for at tiltrække nye eksterne bevillinger fra private kilder.

Det er et prioriteret emne i Handelshøjskolen i Københavns nye strategi at øge kommercialiseringen og hjemtagningen af private midler. Dette vil blandt andet ske ved at centralisere forskningssupport, både pre- og postaward, og der vil medio 2011 blive oprettet et ”Office for external affairs”, som vil sætte fokus på hjemtagning af private midler fra virksomheder.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at det er en prioriteret målsætning for Handelshøjskolen i København at styrke samspillet med erhvervslivet, og at universitetet har en række tiltag til at styrke samspillet i relation til universitetets uddannelser. Styrelsen finder det desuden hensigtsmæssigt, at universitetet sigter mod at øge hjemtaget af private midler.

Vedrørende administrationsudgifter bemærker Handelshøjskolen i København, at universitetets største aktivitet er uddannelse, og at universitetet er det tredje største universitet i Danmark, når STÅ-produktion og årsstuderende på de åbne uddannelser lægges sammen. Kun Københavns Universitet og Aarhus Universitet er større. Hvis man ser på Handelshøjskolen i Københavns generelle ledelse og administration i forhold til STÅ-produktion, ligger Handelshøjskolen i København lavest blandt universiteterne.

Handelshøjskolen i København finder dog, at universitetets administration kan og skal blive mere effektiv. Derfor vil der som led i forretningsoptimeringen i de kommende år være fortsat fokus på at omprioritere ressourcer fra administration til undervisning og forskning.

Universitets- og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Handelshøjskolen i København har relativt høje administrationsudgifter målt ved andel af omsætningen i sammenligning med de øvrige universiteter. Styrelsen finder det derfor velbegrundet, at universitetet har fokus på at reducere administrationsudgifterne med henblik på at omprioritere ressourcer fra administration til undervisning og forskning.

11. Henvisning til yderligere læsning om Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i Københavns hjemmeside: www.cbs.dk

Bilag 1

Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Handelshøjskolen i Københavns årsrapport af 30. juni 2010

Bilag 2: Handelshøjskolen i Københavns svarbrev af 13. september 2010

Fodnoter

Kolofon

Titel:
Rapport om Handelshojskolen i Kobenhavn - 8. marts 2011

Emneord:
Handelshojskolen i Kobenhavn

Resumé:

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Handelshøjskolen i København den 8. marts 2011. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, marts 2011

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Handelshojskolen i Kobenhavn - 8. marts 2011".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.