10. Konklusion
Overordnet tegner rapporten et billede af Handelshøjskolen i København som et universitet, der netop har afsluttet et stort strategisk forarbejde, og som derfor står over for større omstruktureringer i organisationen og administrationen. Handelshøjskolen i København har gode resultater på nogle områder, f.eks. inden for internationalt uddannelsessamarbejde og dimittenders beskæftigelsesfrekvens, men oplever udfordringer på andre områder, f.eks. hjemtaget af eksterne forskningsmidler, herunder EU-midler, og udgifter til administration.
Status for Handelshøjskolen i København er, at den i 2009 havde et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets indtægter lå begge år inden for 3 procent. Handelshøjskolen i København havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 172,1 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. højere end pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 50 mio. kr. i begge år. Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet påvirkes væsentligt af størrelsen på taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Det gennemførte taxameterløft har derfor haft stor betydning for universitetet. Handelshøjskolen i København har besluttet, at taxameterstigningen skal anvendes til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Universitetet konstaterer, at antallet af lærertimer, der bruges på uddannelserne, allerede er steget med ca. 8 procent fra 2009 til 2010, hvilket har betydet flere undervisningstimer, mere vejledning og mere feedback fra underviser til studerende.
Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Tilsvarende er der en lavere andel af adjunkter. Andelen af lektorer er ligeledes lavere end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af professorer er højere. Handelshøjskolen i København bemærker, at den relativt høje andel af professorer hænger sammen med, at universitetet ansætter en relativt høj andel af VIP’er fra udlandet, og at det i flere tilfælde på grund af konkurrence fra det private arbejdsmarked er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet.
Handelshøjskolen i København er ikke at finde på de mere traditionelle universitetsranglister, men på uddannelsesområdet deltager Handelshøjskolen i København i Financial Times’ årlige ranking af Masters in Mangement uddannelser, herunder CEMS uddannelsen, samt i den årlige EMBA ranking. På baggrund heraf opstiller Financial Times desuden en European Business School Ranking.
Inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse har Handelshøjskolen i København i perioden 2005-2009 haft en stigning på 115 procent i antallet af betalende studerende og ligeledes en stigning på 69 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, mens universitetet har oplevet et lille fald på syv procent i antallet af årselever. Til sammenligning har universiteterne som helhed oplevet en stigning på 31 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser og et fald i antal årselever på fem procent.
Vedrørende internationalisering af uddannelserne, har Handelshøjskolen i København siden 2007/2008 oplevet en stigning i både antallet af indgående og udgående udvekslingsstuderende. Handelshøjskolen i København havde i 2010 lidt flere udgående udvekslingsstuderende end indgående udvekslingsstuderende, og dermed har Handelshøjskolen i København opfyldt kravet til balance. Handelshøjskolen i København har opnået balance gennem universitetets Internationale Kontor, der har arbejdet på at gøre organiseringen af udlandsophold så let som muligt – f.eks. via omfattende informationsindsats, individuel vejledning samt sprogtests på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København har gjort plads til udlandsophold i planlægningen af studieprogrammer, og Handelshøjskolen i København har et bredt udbud af partnere og studieprogrammer i udlandet, som matcher alle universitetets studieretninger. Universitetet kan tilbyde alle studerende, som vil på udveksling, en relevant udvekslingsplads.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har balance i udvekslingen. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets fortsatte kvalificerede arbejde med internationale samarbejder om studier og strategiske internationale samarbejder vil bidrage til en fortsat kvalificering af Handelshøjskolen i Københavns omfattende internationaliseringsarbejde.
I forbindelse med fremtidens optag og uddannelser, der matcher samfundets behov har Handelshøjskolen i København for 2011 øget sit mål for optag i udviklingskontrakten med 154 studerende i forhold til 2010. Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget ved opnåelse af 50 procent målsætningen i 2015, skal der ske en vækst i optaget på 121 studerende fra 2011 til 2015. Det svarer til, at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i hvert af de fem år frem mod 2015.
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Handelshøjskolen i København er højere end gennemsnittet for alle universiteterne, mens optagelsessandsynligheden er markant lavere på Handelshøjskolen i København end på de øvrige universiteter. Fire af Handelshøjskolen i Københavns uddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav optagelsessandsynlighed, dvs. de er gule uddannelser. I 2009 havde 91 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har øget sit optag, samt at en høj andel af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København har en høj beskæftigelsesfrekvens. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns arbejde med at styrke erhvervsorienteringen i sproguddannelserne.
I forhold til ph.d.-optaget og kvaliteten af ph.d.-skolerne havde Handelshøjskolen i København et ph.d.-optag på 44 i 2009. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet i 2010 havde et optag på 43. Handelshøjskolen i Københavns mål for 2011 er 59.
Handelshøjskolen i København har hovedparten af sin ph.d.-aktivitet inden for samfundsvidenskab, hvor fuldførelsesprocenten er lav, også for universiteterne under et. Dog er Handelshøjskolen i Københavns fuldførelsesprocent noget lavere end gennemsnittet for alle universiteternes samfundsvidenskabelige ph.d.-forløb.
Det fremgår af årsraporten for 2010, at Handelshøjskolen i København har underopfyldt målet for ph.d.-optaget i 2010, mens universitetet har overopfyldt målet for ph.d.-optaget tilsvarende i 2009. Det kan accepteres, at Handelshøjskolen i København ikke har nået målet om optag af ph.d.-studerende i 2010, idet Handelshøjskolen i København havde et tilsvarende meroptag i 2009. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i, hvorvidt Handelshøjskolen i København vil opfylde målet for ph.d.-optaget i 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København har mulighed for at tage kurser nationalt og internationalt. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i de ph.d.-studerendes fuldførelsesprocent.
Med hensyn til Handelshøjskolen i Københavns strategiske fysiske planlægning, står universitetet overfor en vækst, der aktuelt og i de kommende år resulterer i et stigende lokalebehov. Handelshøjskolen i København har for nyligt vedtaget en ny overordnet strategi for universitetet. Det er planen, at der i løbet af 2011 skal fremlægges en egentlig strategi for campusområdet.
Handelshøjskolen i København oplyser, at et øget optag på universitetet vil forhøje det nuværende store kapacitetspres på studieområder og undervisningslokaler, hvilket vil blive afspejlet i planerne for den fremtidige bygningsportefølje. Udviklingen af campus vil skulle tilgodese undervisnings- og forskningsaktiviteter samt studentersociale formål.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København arbejder strategisk med den fysiske planlægning og campusområdet, og at universitetet arbejder med effektivisering af energiforbruget. Styrelsen finder det tilfredsstillende, at universitetet er indstillet på at tilrette den nuværende praksis med administration af kollegie- og gæsteforskerboliger.
Vedrørende samspil med erhvervslivet har Handelshøjskolen i København mange tætte relationer og netværk til erhvervslivet, f.eks. gennem Advisory Boards, partnerskaber, og Executive Education, hvilket i kombination med den erhvervsorienterede faglige profil skaber særlige muligheder for et samspil. I alt har Handelshøjskolen i København fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 2 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Handelshøjskolen i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder.
Handelshøjskolen i København finder, at universitetets udfordringer vedrørende tiltrækning af eksterne midler fra private kilder delvist kan tilskrives universitetets relativt få basismidler til forskning, da medfinansiering – og dermed anvendelse af basismidler – typisk er en præmis for at tiltrække nye eksterne bevillinger fra private kilder.
Det er et prioriteret emne i Handelshøjskolen i Københavns nye strategi at øge kommercialiseringen og hjemtagningen af private midler. Dette vil blandt andet ske ved at centralisere forskningssupport, både pre- og postaward, og der vil medio 2011 blive oprettet et ”Office for external affairs”, som vil sætte fokus på hjemtagning af private midler fra virksomheder.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at det er en prioriteret målsætning for Handelshøjskolen i København at styrke samspillet med erhvervslivet, og at universitetet har en række tiltag til at styrke samspillet i relation til universitetets uddannelser. Styrelsen finder det desuden hensigtsmæssigt, at universitetet sigter mod at øge hjemtaget af private midler.
Vedrørende administrationsudgifter bemærker Handelshøjskolen i København, at universitetets største aktivitet er uddannelse, og at universitetet er det tredje største universitet i Danmark, når STÅ-produktion og årsstuderende på de åbne uddannelser lægges sammen. Kun Københavns Universitet og Aarhus Universitet er større. Hvis man ser på Handelshøjskolen i Københavns generelle ledelse og administration i forhold til STÅ-produktion, ligger Handelshøjskolen i København lavest blandt universiteterne.
Handelshøjskolen i København finder dog, at universitetets administration kan og skal blive mere effektiv. Derfor vil der som led i forretningsoptimeringen i de kommende år være fortsat fokus på at omprioritere ressourcer fra administration til undervisning og forskning.
Universitets- og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Handelshøjskolen i København har relativt høje administrationsudgifter målt ved andel af omsætningen i sammenligning med de øvrige universiteter. Styrelsen finder det derfor velbegrundet, at universitetet har fokus på at reducere administrationsudgifterne med henblik på at omprioritere ressourcer fra administration til undervisning og forskning.