Rapport om IT-Universitetet - Tilsynsmode d. 23. marts 2011

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med IT-Universitetet den 23. marts 2011. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

3. Status for IT-Universitetet

• 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om IT-Universitetet
• 3.1 Profil og strategiske mål
• 3.2 Økonomi og personale
• • 3.2.1 Universitetets økonomi
  • 3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.2.3. Nøgletal for Københavns Universitet
  • 3.2.4 Videnskabeligt personale
  • 3.2.5 Konklusion
• 3.3 Uddannelse
  • 3.3.1 Antal studerende
  • 3.3.2 Tilgang
  • 3.3.3 Frafald og gennemførsel
  • 3.3.4 Fuldførelsesalder
  • 3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
  • 3.3.6 Antal klagesager
  • 3.3.7 Konklusion
• 3.4 Forskning
  • 3.4.1 Midler til forskning
  • 3.4.2 International rekruttering af personale
  • 3.4.3 Internationale ranglister
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Videnspredning
  • 3.5.1 Åben- og deltidsuddannelse
  • 3.5.2 IT-Universitetets samspil med omverdenen
  • 3.5.3 Samarbejde med professionshøjskoler
  • 3.5.4 Samarbejde med omverdenen
  • 3.5.5 Konklusion
• 3.6 Fysiske rammer
  • 3.6.1 Bygningsmasse
  • 3.6.2 Status på nybyggeri
  • 3.6.3 Vedligehold
  • 3.6.4 Energi
  • 3.6.5 Konklusion

4. Internationalisering af uddannelserne

• 4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
• 4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
• 4.3 IT-Universitetets internationaliseringsarbejde
  • 4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde
• 4.4 Konklusion

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

• 5.1 Studieaktivitet
  • 5.1.1 Søgning og optag
  • 5.1.2 Fuldførte
• 5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
  • 5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
  • 5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport
• 5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
  • 5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på IT-Universitetet i København
  • 5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
• 5.4 Konklusion

6. Kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag

• 6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på IT-Universitetet
• 6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
• 6.3 Opfølgning på rapport fra sidste runde møderunde vedrørende ph.d.-optaget
• 6.4 Konklusion

7. Strategisk fysisk planlægning

• 7.1 Status
  • 7.1.1 Den overordnede strategi for universitetets fysiske udvikling og dennes samspil med universitetets generelle institutionelle strategi:
  • 7.1.2 Synergi og flere funktioner
  • 7.1.3 Universitetets position i by og region
  • 7.1.4 Bæredygtighed
  • 7.1.5 Undervisningsmiljøvurderinger og inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanter
• 7.2 Konklusion

8. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

• 8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet
• • 8.1.1 IT-Universitetets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet.
  • 8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for iværksætteri i uddannelserne
  • 8.1.3 Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - projektforløb i uddannelserne
• 8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet
• • 8.2.1 Vækstforum Hovedstaden
  • 8.2.2 Copenhagen Finance IT Region (CFIR)
  • 8.2.3 Videns- og forskerparker
• 8.3 Konlusion

9. Universiteternes udgifter til administration

• 9.1. Baggrund
• 9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration
• 9.3 Opfølgning på sidste års rapport
• 9.4 Konklusion

10. Konklusion

10. Henvisning til yderligere læsning om IT- Universitetet

Bilag 1-2

• Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på IT-Universitetets årsrapport af 30. juni 2010
• Bilag 2: IT-Universitetets svarbrev af 23. februar 2011

Kolofon
Hele publikationen som PDF [3.2 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter.

Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport ”Tilsynet med universiteterne” fra oktober 2008. Denne rapport indeholder baggrundsinformation om IT-Universitetet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Efter mødet tilføjer IT-Universitetet skriftlige svar på de spørgsmål, der er stillet i materialet, og materialet sendes til Universitets- og Bygningsstyrelsen. På baggrund heraf tilføjer Universitets- og Bygningsstyrelsen konklusioner på de enkelte afsnit og en samlet konklusion på rapporten. IT-Universitetet får rapporten i høring. Materialet offentliggøres herefter på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside, ubst.dk. Baggrundsmaterialet er bygget op med en indledende status om IT-Universitetet. Herefter følger baggrund om seks udvalgte emner, som er gennemgående for alle møder med universiteterne.

Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både sidste møderundes rapport og denne rapport. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder.

2. Dagsorden

Sted: IT-Universitetet i København

Tid:Tid: Onsdag den 23. marts 2011

3. Status for IT-Universitetet

I dette afsnit redegøres for IT-Universitetets status. Der følges op på konklusionerne i den seneste rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med IT- Universitetet den 25. marts 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder IT-Universitetets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af IT- Universitetet.

3.0 Opfølgning på sidste års rapport om IT-Universitetet

Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i sidste års tilsynsrapport om IT-Universitetet, og som indgår i dette års rapport.

I afsnittet ”Status om IT-Universitetet” blev det i sidste års rapport konstateret, at IT- Universitetet havde en sund økonomi. IT-Universitetet havde i løbet af de sidste år haft positive regnskabsresultater og havde opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler med henblik på at anvende midlerne på etablering af nye uddannelser i de kommende år. IT-Universitetet havde den målsætning, at egenkapitalen burde ligge mellem 10 og 20 procent af omsætningen. IT-Universitetet forventede med sine ekspansionsplaner at komme til at ligge på det niveau. Samtidig er der sket en væsentlig vækst i omsætningen. IT-Universitetet igangsatte i 2010 en tredje bacheloruddannelse. IT-Universitetet finansierede flere ph.d.-er i 2009 og 2010, samt ansatte flere lektorer og adjunkter. IT-Universitetet forventede et underskud på 17 mio. kr. i 2010.

Det videnskabelige personale på IT-Universitetet var sammensat af en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter ved IT-Universitetet var større end gennemsnittet på alle universiteterne. Andelen af lektorer var sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne. IT-Universitetet anførte, at der var ansat mange nye videnskabelige medarbejdere, heraf er en stor del på seniorniveau. IT-Universitetet forventede, at mange nye ansatte vil være på seniorniveau i de kommende år. Som det kan ses af tabel 3.2.4.1, er der sket en stigning i antallet af lektorårsværk, mens adjunktårsværk har været svagt faldende fra 2009-2010, så de mange nyansættelser har været på lektorniveau.

Den seneste udvikling i IT-Universitetets økonomi og personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.

Basismidlerne til IT-Universitetet var mellem 2005 og 2009 steget med 15 procent. IT-Universitetet havde i sit budget for 2010 lagt en plan for at opnå en markant vækst i eksterne midler til forskning frem mod et måltal på 45 millioner i 2015. Dette ville universitetet blandt andet realisere via de mange nye videnskabelige medarbejdere på seniorniveau, der er ansat i de seneste år og vil blive ansat i de kommende år. I alt havde IT-Universitetet haft en forholdsvis stor stigning i de samlede eksterne midler i perioden 2006-2008 på 42 procent, hvilket primært skyldtes en stor stigning fra danske offentlige kilder fra 2007 til 2008. Midlerne fra danske private kilder og EU var dog faldet fra 2007 til 2008. IT-Universitetet havde i sin udviklingskontrakt for 2009-2010 forpligtet sig til at indsende i alt seks EU-ansøgninger. Der blev sendt 14 ansøgninger i 2009, og universitetet forventede at afsende mindst tre i 2010. IT- Universitetet fremhævede, at disse ansøgninger på daværende tidspunkt begyndte at føre til kontrakter. Den første kontrakt blev indgået i starten af 2010. IT-Universitetet oplyste, at universitetet ville fortsætte arbejdet med at udvikle ansøgningsprocesserne i de kommende år.

Den seneste udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på IT-Universitetet er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.

Inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse havde udviklingen på IT- Universitetet været positiv, specielt for årsstuderende og færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom), sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008. IT-Universitetets deltidsuddannelser var ifølge Danske Universiteters statistikberedskab i 2007 og 2008 den største videre- og efteruddannelsesaktivitet for noget dansk universitet for TEK/NAT-området, målt såvel i antal årselever som i antal betalende studerende. Universitetet havde derfor ikke for de næste to år planer om at forøge optaget af deltidsstuderende.

IT-Universitetet havde i 2008 to indberettede opfindelser og en patentansøgning. Der findes en række open-source produkter fra IT-Universitetet, som er downloadet i tusindvis af kopier og benyttes over hele verden. IT-Universitetet oplyste, at der gennem disse produkter er skabt betydelig værdi, selv om det endnu kun har givet relativt få direkte indtægter til universitetet. IT-Universitetet arbejdede med en plan for også at omsætte forskningsresultater i direkte indtægter. Planen forventede IT- Universitetet iværksat i løbet af 2010. IT-Universitetets forskningsudvalg vedtog i oktober 2010 en ny procedure for håndtering af opfindelser (som følge af Forskerpatentloven). Målet er, at den nye procedure skal give et bedre grundlag for at vurdere de kommercielle aspekter af nye opfindelser. Den nye procedure har indtil nu været anvendt på to sager. Selv om grundlaget endnu er spinkelt, bekræfter disse sager, at beslutningsgrundlaget for at vurdere, om en opfindelse kan kommercialiseres, er kraftigt forbedret. Den ene af disse sager har ført til, at en gruppe af ansatte og tidligere ph.d.-studerende nu er ved at etablere en ny virksomhed blandt andet baseret på to af IT-Universitetets patenter.

Udviklingen i åben uddannelse og deltidsuddannelse samt kommercialisering er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.

I forbindelse med det i afsnit i sidste års rapport, der omhandlede kvaliteten i uddannelserne, blev det beskrevet, at Kvalitetsarbejdet på IT-Universitetet falder inden for tre hovedområder:

• Kvalitet af undervisning og undervisere, f.eks. en online, dialogbaseret kursusevaluering af alle kurser.
• Løbende kvalitetssikring af uddannelser og kursusudbud, bl.a. gennem en velbeskrevet procedure for planlægning af kursusudbud, fokus på uddannelsens samlede læringsmål samt kursusbeskrivelser.
• Overordnet kvalitet af uddannelserne, f.eks. systematisk indsamling af feedback (kursusevaluering), alumner (dimittendundersøgelse) og aftagere (aftagerpanelmøder).

Hvad angår evaluering af hele uddannelser, afholdt IT-Universitetet et særligt 360 graders evalueringsmøde i december 2009 for Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling. For de eksisterende uddannelser havde IT-Universitetet plan om at udvide kursusevalueringssystemet til også at inddrage specialeevaluering. Fra 2009 er kvalitetsarbejdet styrket gennem oprettelse af en intern læringsenhed. IT- Universitetet oplyste, at universitetet i løbet af sommeren 2010 ville gå i gang med implementeringen af en online læringsplatform, som kan håndtere både lokalt og globalt samarbejde.

IT-Universitetet oplyste, at universitetet fremadrettet vil styrke kvalitetsarbejdet ved at systematisere og beskrive sammenhængen mellem alle delprocesserne i kvalitetsarbejdet yderligere, herunder gennem formalisering og beskrivelse af kvalitetsorganisationen. IT-Universitetets kvalitetsarbejde ville centrere sig om at samle disse eksisterende tiltag til et samlet hele.

Status for kvalitetsarbejdet i 2010 er, at en arbejdsgruppe har udarbejdet en analyse af IT-Universitetets eksisterende kvalitetsarbejde og dets relation til de europæiske standarder for kvalitetssikring (ESG-standarderne). Analysen vil danne baggrund for universitetets arbejde med i løbet af 2011 at udvikle et sammenhængende kvalitetssikringssystem, der lever op til ESG-standarderne – herunder vedtagelse og offentliggørelse af kvalitetspolitik og –strategi, samt formalisering af kvalitetsorganisationen.

Desuden har IT-Universitetet i 2010 udviklet et koncept for uddannelsesevaluering, som er afprøvet efter det første hele gennemløb af bacheloruddannelsen i softwareudvikling.

Endelig har IT-Universitetet i løbet af 2010 gennemført flere initiativer med fokus på uddannelseskvalitet, pædagogik og gennemførsel, som fremadrettet vil indgå som elementer i universitetets kvalitetssikringssystem:

• Opfølgning på kursusevaluering: Opfølgningsprocessen på kursusevaluering er revideret og systematiseret for at sikre, at der altid følges op med de enkelte undervisere ved udsving i den faglige eller pædagogiske karakter.
• teachIT: Den pædagogiske referencegruppe teachIT med repræsentanter fra alle faggrupper (videnskabelige medarbejdere og eksterne lektorer) på IT- Universitetet har gennemført cirka en workshop om måneden om udvalgte pædagogiske temaer.
• Seminar om eksamen: Der er afholdt et større seminar for alle videnskabelige medarbejdere og eksterne lektorer om bedømmelse og eksamensformer og sammenhængen til læringsmål og undervisningsaktiviteter. Arbejdet med eksamensformer fortsætter i studienævnsregi.
• Specialestuderendes gennemførelse: Understøttelse i specialeopstarten i de faglige miljøer og studievejledningen er intensiveret. Der er udviklet et særligt vejledningstilbud til studerende, som er i fare for at blive forsinkede i specialeprocessen, og der er gennemført en undersøgelse af de studerendes oplevelse af specialeprocessen (følges op med indsatsområder i 2011).
• Pædagogiske pilotprojekter: Der er i løbet af 2010 gennemført en række pilotprojekter med IT-Universitetets undervisere med fokus på udvikling af nye undervisningsformer gennem brug af podcast, videokonferencer og forskellige online læringsplatforme.
• Ph.d-forløb: Der er i samarbejde med ph.d.-skolen udarbejdet og idriftsat et kort kompetenceudviklingsforløb for alle ph.d.-studerende med undervisningsforpligtelse.

Status på arbejdet med at implementere en online læringsplatform i 2010 er, at læringsplatformen learnIT er installeret og kører med fem kurser i et testforløb i foråret 2011. Læringsplatformen er fuldt funktionel og parat til at blive rullet ud til resten af organisationen, når justeringer efter forårets testforløb er på plads. Platformen vil være tilgængelig for alle kurser i efteråret 2011 eller foråret 2012.

Der var en lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. IT-universitetet fremhævede, at universitetet var kommet langt i forhold til at opnå en kønsmæssig balance blandt de videnskabelige medarbejdere, idet 4 ud af 14 nyansatte i 2009 i adjunkt-, lektor- og professorstillinger var kvinder. IT-Universitetet tilkendegav, at de var opsat på at komme længere og helst opnå en fuldstændig balance. Som det kan ses af tabel 3.2.4.2. er andelen af kvindelige adjunkter steget fra 2009 til 2010, og dermed er IT-Universitetet kommet længere for at opnå en bedre balance mellem antallet af mandlige og kvindelige ansatte.

I forbindelse med afsnittet om ligestilling i sidste års rapport, blev det konstateret, at IT-Universitetet i ligestillingsredegørelsen for 2009 fik en gul markering. IT- Universitetet oplyste, at universitetet støtter udviklingen af potentielle lederemner inden for forskning og undervisning og generelt har fokus på at sikre mandlige og kvindelige forskere lige muligheder for at udvikle sig gennem job og opgaveløsning samt at skabe lige vilkår for at søge avancement.

3.1 Profil og strategiske mål

IT-Universitetet i København blev oprettet ved Akt 138 17/3 1999 som IT-højskolen i København, et frifakultet under Handelshøjskolen i København. Ved den nuværende universitetslovs ikrafttræden i 2003 blev IT-højskolen omfattet af loven som et egentligt universitet, og navnet blev ændret til det nuværende.

IT-Universitetet er organiseret som ét institut samt en administrativ enhed.

IT-Universitetet har følgende strategiske overvejelser:

Set i en international målestok har Danmark den udfordring, at vi skal øge kvantiteten i dansk it-forskning under bevarelse af den nuværende høje kvalitet af den danske it- forskning.

IT-Universitetet kan primært bidrage til at løse denne udfordring på tre måder:

• ved at uddanne mange ph.d.er.
• ved at tiltrække mange højt kvalificerede forskere fra udlandet.
• ved at tiltrække konkurrencebelagte forskningsmidler til it-relevante projekter.

IT-Universitetet lægger derfor meget stor vægt på realiseringen af den politiske beslutning fra 2006 om, at IT-Universitetet skal være et fuldskalauniversitet med bacheloruddannelser.

IT-Universitetet er af den holdning, at en af de vigtigste måder, hvorpå IT- Universitetet kan leve op til sin mission om at gøre Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it, er at fremme de kompetencer, der er nødvendige for at skabe værdi i globalt interaktive processer.

Essensen af informationsteknologien er skabelse, deling og håndtering af mentale forestillinger ved brug af digital teknologi.

Det er således menneskets mentale forestillinger, man kan måske sige intellektet, der er i centrum i informationsteknologien. Nogle af disse forestillinger har deres rod i naturvidenskab og teknik, andre i humaniora og andre igen i den erhvervsmæssige udnyttelse af it.

På IT-Universitetet er den ideelle uddannelse en uddannelse, der tilfredsstiller følgende:

• Den tiltrækker et stort antal velkvalificerede studerende.
• Såvel det faglige indhold som undervisningen er i verdensklasse.
• Uddannelsen giver de studerende kompetencer, som er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

IT-Universitetets vision for globaliseringen er at blive et knudepunkt, gennem hvilket studerende og forskere kobler sig på globale vidensprocesser af særlig høj kvalitet.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i 2008, jf. tabel 3.2.1.1. IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 16 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for 2010.

IT-Universitetets egenkapital udgjorde 55,0 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 52,9 mio. kr. pr. 31. december 2009. Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med underskuddet i 2009. Soliditetsgraden udgjorde 53 procent pr. 31. december 2008 og 47 procent pr. 31. december 2009.

IT-Universitetet havde likvide beholdninger på 93,0 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 87,7 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var 1,8 pr. 31. december 2009 mod 2,1 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 180 og 210 procent af de kortfristede gældsforpligtelser i disse år.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til IT- Universitetet som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af IT-Universitetets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. IT-Universitetet fremsendte en sådan redegørelse den 12. september 2010.

Målopfyldelsen

IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2009-2010 indeholder i alt 19 mål. Heraf opfyldt IT-Universitetet de 18 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1. Et mål udgik af kontrakten.

3.2.3. Nøgletal for IT-Universitetet i København

IT-Universitetets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.45. Desuden modtager IT- Universitetet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning.

IT-Universitetets samlede institutionsbevilling er steget hovedparten af årene siden 2005, således at den i alt er steget med 39 procent i perioden 2005-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 116 procent, mens basismidler til forskning er steget med 4 procent i perioden. IT-Universitetet har siden 2008 ikke modtaget øvrige tilskud mv.

3.2.4 Videnskabeligt personale

Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnittet sammenlignet med de øvrige universiteter, jf. tabel 3.2.4.1.

Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.2.

Andelen af kvinder på adjunktniveau er dog steget mellem 2009 og 2010. IT- Universitetet har ikke deltaget i møderne i ligestillingsnetværket mellem universiteteterne og Universitets- og Bygningsstyrelsen. IT-Universitetet oplyste på mødet, at de vil sende Universitets- og Bygningsstyrelsen et notat om initiativer på ligestillingsområdet.

3.2.5 Konklusion

IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i 2008. IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 17 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har i februar 2011 oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for 2010.

IT-Universitetet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 52,9 mio. kr. mod en egenkapital på 55,0 mio. kr. pr. 31. december 2008. Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med underskuddet i 2009 og forventer at reducere egenkapitalen med yderligere ca. 16 mio. kr. i 2010.

IT-Universitetets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med 39 procent i perioden 2005-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 116 procent, mens basismidler til forskning er steget med 4 procent i perioden. IT-Universitetet har siden 2008 ikke modtaget øvrige tilskud mv. Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnitlig sammenlignet med de øvrige universiteter.

Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

I 2009 var der 1.046 studerende på IT-Universitetet i København, og IT-Universitetet i København er dermed det universitet i Danmark, der har færrest studerende, jf. tabel 3.3.1.1. Antallet af studerende på IT-Universitetet i København er steget fire procent i perioden 2007-2009, jf. tabel 3.3.1.2. Alle studerende på IT-Universitetet i København findes på naturvidenskab.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København var i 2009 på 122 studerende. Dette er en stigning på 313 procent i forhold til 2007, jf. tabel 3.3.2.1.

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Københavns Universitet var i 2009 på 5.409 studerende. Dette er et fald på 6 procent i forhold til 2007, men en stigning på ca. 200 studerende i forhold til 2008. Den samlede udvikling i tilgangen for alle universiteter var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.

Fordelt på hovedområder har faldet i tilgangen i forhold til 2007 primært været på samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Videnskabsministeriet. Tabellen viser antal nyindskrevne.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på IT-Universitetet i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 31 procent i 2008 til 17 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. IT-Universitetet i København har derved bevæget sig fra at have et væsentligt højere frafald på første år end gennemsnittet til at have et frafald på første år, som svarer til gennemsnittet for alle universiteter.

IT-Universitetet i København havde i 2009 endnu ikke nogen bachelordimittender.

Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år på IT-Universitetet i København, er i 2009 på 61 procent, hvilket er tre procentpoint over gennemsnittet for universiteterne samlet, jf. tabel 3.3.3.3. Mens andelen er steget for universiteterne samlet i perioden 2007-2009, så er andelen i samme periode faldet lidt på IT- Universitetet i København. IT-Universitetet i København har dog i hele perioden 2007-2009 haft en højere andel kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnittet for universiteterne samlet.

Københavns Universitet har i hele perioden 2007-2009 en lidt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for universiteterne samlet set. I 2009 gennemførte 59 procent af Københavns Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen af gennemførte kandidater på nomineret tid plus et år på Københavns Universitet er steget seks procentpoint fra 2007-2009, hvilket svarer til udviklingen for alle universiteter i samme periode. Fordelt på hovedområder er humaniora med 39 procent det eneste hovedområde på Københavns Universitet, som i 2009 ligger lavere end gennemsnittet for hovedområdet på alle universiteterne samlet set, som er 47 procent (en stigning på 10 procentpoint fra 2008 til 2009).

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 29,7 år på IT-Universitetet i København. Det er ca. halvandet år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.

Medianalderen ved fuldførelse på IT-Universitetet i København er steget lidt i perioden 2007-2009. Alle kandidaterne på IT-Universitetet findes på naturvidenskab, og sammenligner man udelukkende med naturvidenskab for universiteterne samlet, er medianalderen ved fuldførelse på IT-Universitetet i København ca. halvandet år højere end gennemsnittet for naturvidenskab.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb, der afsluttes med en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København, var i 2009 på 6,4 år, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Studerende, der afslutter deres studier med en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København, har bevæget sig fra i 2007 at have en studietid, der var et år lavere end gennemsnittet til i 2009 at have en studietid, der svarer til gennemsnittet

En fuldført kandidat fra IT-Universitetet i 2009 har i gennemsnit været 2,8 år om at gennemføre kandidatdelen. Samlet for alle universiteteterne er studietiden på kandidatdelen 3,4 år. Kandidaterne fra IT-Universitetet har således været over et halvt år hurtigere om at gennemføre kandidatstudiet.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 34,9 på IT- Universitetet i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Effekten er også stor på IT-Universitetet, hvor alle de kandidatstuderende ved IT-Universitetet i 2009 ikke har været bachelorstuderende på IT-Universitetet. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

3.3.6 Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2010 i alt 6 klage- og tilsynssager fra IT- Universitetet i København, jf. tabel 3.3.6.1.

Over hele den målte periode fra 2007-2010 udgør klagesagerne fra IT-Universitetet i København ca. 1,2 procent af det samlede antal klagesager. I 2010 udgør klagesagerne fra IT-Universitetet i København 3 procent. De 6 sager, der har været forelagt Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2010, fordeler sig som 5 klagesager og 1 tilsynssag. Antallet af sager i 2010 på IT-Universitetet er højt i forhold til tidligere år, hvor der stort set ingen sager har været. Generelt har antallet af klagesager for alle universiteters vedkommende været højere i 2010 end tidligere.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på IT-Universitetet i København er steget med fire procent i perioden 2007 – 2009. Alle studerende på IT-Universitetet i København findes på naturvidenskab.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København er steget 313 procent i perioden 2007-2009, idet IT-Universitetet har oprettet tre nye bacheloruddannelser i årene 2007 til 2010 med et forventet optag på i alt 180 nye studerende om året.

Andelen af studerende på IT-Universitetet i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 31 procent i 2008 til 17 procent i 2009, hvilket svarer til gennemsnittet for alle universiteter i 2009.

IT-Universitetet har ingen bachelordimittender i 2009, idet de første bacelorstuderende dimittereer fra IT-Universitetet i 2010. Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, er på IT-Universitetet i København tre procentpoint højere end gennemsnittet for alle universiteter i 2009.

I 2009 var medianalderen 29,7 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse på IT-Universitetet i København. Det er ca. halvandet år højere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år.

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb, der afsluttes med en kandidatgrad fra IT-Universitet i København var i 2009 en studietid, der svarer til gennemsnittet for alle universiteterne. I 2007 og 2008 var studietiden for kandidater fra IT-Universitetet i København dog lavere end gennemsnittet. Ses kun på studietiden for kandidatdelen, er kandidat-studietiden over et halvt år mindre end gennemsnittet for alle universiteterne. I kapitel 5 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

En procent af de samlede basismidler til forskning går til IT-Universitetet i København. Universitet har i perioden 2005 og 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 4 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.

IT-Universitetet i København modtog i 2009 mindre end 1 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. IT-Universitetet i København fik samme år 1 procent af midlerne fra danske offentlige kilder.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab

I alt har IT-Universitetet i København haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 13 procent, hvilket er 5 procentpoint over stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på IT-Universitetet i København skyldes en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73, jf. tabel 3.4.1.3. Samtidigt er der sket et fald i EU-midler og øvrige midler fra udlandet på hhv. 81 og 63 procent.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved 35 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

3.4.3 Internationale ranglister

IT-Universitetet i København optræder ikke på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.4.3.1.

De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.

IT-Universitetet har i 2009 tilmeldt sig Times Higher Education rangering og indrapporteret sine data. Når IT-Universitetet ikke optræder i rangeringen, er det fordi Times Higher Education har valgt ikke at offentliggøre data fra monofakultære universiteter.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning til IT-Universitetet i København er fra 2005 til 2010 steget med 4 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.

I alt har IT-Universitetet i København fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 13 procent, hvilket er mere end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. IT-Universitetet i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73 procent, mens der har været et markant fald i midler fra EU og udlandet. Ved 35 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.

IT-Universitetet i København optræder ikke på nogen af de mest anerkendte internationale ranglister, men har tilmeldt sig THE. Times Higher Education har valgt ikke at offentliggøre data fra monofakultære universiteter.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

IT-Universitetets aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2010 af 145 årsstuderende og 53 studerende, der havde afsluttet en master- eller diplomuddannelse.

Sammenlignes udviklingen på området for IT-Universitetet med den samlede universitetssektor i perioden 2005 til 2010, er aktiviteterne på IT-Universitetet vokset med en væsentlig større andel end den samlede udvikling.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab - tabel F.6.1-F.6.3. ”Betalende studerende” for 2009 stammer fra Københavns Universitets årsrapport, da nøgletallet er udgået af Danske Universiteters statistiske beredskab.

IT-Universitetets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 2 procent, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling har været stabil i perioden 2005 - 2009.

Københavns Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 8 procent, hvilket er den samme andel som i 2008 men et fald på 2 procentpoint i forhold til 2007, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling steg med ca. 2,7 mio. kr. fra ca. 24 mio. kr. i 2008 til ca. 26,7 mio. kr. i 2009. Deltagerbetalingen i 2009 er dog ca. 4,2 mio. kr. lavere end i 2007.

Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.

IT-Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved antallet af årsstuderende, jf. tabel 3.5.1.4. IT-Universitetet opfylder målet for 2009 og 2010.

3.5.2 IT-Universitetets samspil med omverdenen

Tabel 3.5.1.5 viser en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater i form af antal opfindelser, patentansøgninger, licenssalg og spinouts. IT-Universitetet havde i 2009 indberettet tre opfindelser.

3.5.3 Samarbejde med professionshøjskoler

IT-Universitetet har ikke, som mange af de andre danske universiteter, indgået mål for samarbejde med professionshøjskolerne i deres udviklingskontrakt. Men IT- Universitetet udbyder selv diplomuddannelsen i IT, som er specielt tilrettelagt for erhvervsaktive. Uddannelsen giver mulighed for at inddrage viden og kompetencer fra praktisk erfaring i undervisningen.

3.5.4 Konklusion

Inden for åben- og deltidsuddannelse har udviklingen på IT-Universitetet været positiv sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2010.

IT-Universitetet nåede sit forventede mål for åben- og deltidsuddannelse i udviklingskontrakten for 2009-10 på i alt 264 årsstuderende i de to år.

IT-Universitetet havde i 2009 indberettet tre opfindelser.

3.6 Fysiske rammer

3.6.1 Bygningsmasse

IT-Universitetet bor til leje i bygningen på Rued Langgaards Vej 7, som er ejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. IT-Universitetet lejer 75 % af bygningen, mens de resterende 25 % udlejes til IT-væksthus A/S (5te). IT-væksthuset modtager støtte til driften af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Lejekontrakten med 5te er tidsbegrænset og udløber den 31.december 2012. Udover lejemålet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen har IT-Universitetet pga. stigende optag lejet 1.770 m² kontorer i nabobygningen ”Mikado House”. Tabel 3.6.1.1 viser den eksisterende bygningsmasse på IT-Universitetet, opgjort i antal m².

3.6.2 Status på nybyggeri

Der er pt. ingen igangværende byggeprojekter på IT-Universitetet.

IT-Universitetet mener, at stigningen i forsknings- og uddannelsesaktiviteterne vil medføre, at universitetet indenfor den nærmeste fremtid vil have behov for et større areal. Det vil være nærliggende at inddrage 5. salen til IT-Universitetets aktiviteter, men IT-Universitetet har et stærkt ønske om at bibeholde det bygningsfysiske nærvær til et IT-væksthus. IT-Universitetet så derfor gerne, at 5. salen fortsat udlejes til et IT- væksthus, mens IT-Universitetet i stedet udvider på det tilstødende grundareal, der er ejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Der er en byggeret på ca. 11.000 m² på det tilstødende grundareal. IT-Universitetet vil imidlertid ikke have behov for at udnytte samtlige m². IT-Universitetet ser derfor positivt på, at en del af bygningen benyttes af for eksempel KU eller til andet formål, f. eks. til børneinstitution, forskerpark, kontorer eller lignende.

IT-Universitetet udtrykker stor tilfredshed med bygningen Rued Langgaa rds Vej 7, men udtrykker samtidig bekymring over omkostningsniveauet; i 2011 budgetterer IT- Universitetet med samlede omkostninger til bygning og bygningsdrift på 52 mio. kr. ud af et samlet budget på 228 mio. kr.

3.6.3 Vedligehold

Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008, jf. tabel 3.6.3.1.

Planens realisering indebærer fire nye laboratoriebyggerier, der delvist kan finansieres via midler afsat til laboratoriegenopretninger, jf. nedenfor:

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn

3.6.4 Vedligehold

IT-Universitetets bygning vil blive energimærket i 2011 (EMO). IT-Universitetets energiansvarlige deltager i den energigruppe, der er nedsat på tværs af universiteterne. I energigruppen deles erfaringer fra energibesparende initiativer og det drøftes hvilke tiltag, der kan optimere driften.

3.6.5 Status på laboratorieundersøgelsen

IT-Universitetets lejede bygningsmasse er i perioden blevet udvidet med 1.770 m² lejet i Mikado House. Der har ikke været nybyggerier eller fraflytninger og opsigelser i perioden.

Tilstandskaraktererne for det seneste bygningssyn viser, at IT-Universitetets bygningsmasse er over middel. Set i forhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har IT-Universitetet en særlig god stand.

IT-Universitetet har ikke udarbejdet en egentlig udviklingsplan på det bygningsfysiske område. IT-Universitetet står overfor en vækst, der aktuelt og i de kommende år vil resultere i et stigende lokalebehov. Det forventes således, at IT-Universitetets bygningsmasse i den kommende årrække vil stige, og det kan blive aktuelt at udbygge på det tilstødende grundareal.

4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har som led i debatten om regelforenkling givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan nu også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-kandidat- uddannelser forbedret, idet danske studerende kan få udlandsstipendium til ophold i udlandet, og der ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå har videnskabsministeren den 10. februar 2011 fremsat et lovforslag om ændring af universitetsloven, som forenkler og ensretter reglerne om internationale uddannelsessamarbejder. Lovforslaget blev førstebehandlet den 22. februar 2011 og forventes andenbehandlet primo maj 2011.

I det følgende fokuseres på IT-Universitetets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2009/2010 tog 3 studerende fra IT-universitetet på udveksling i udlandet. Dette er på niveau med de foregående studieår, hvor tallene var henholdsvis 5 og 6 studerende, jf. tabel 4.1.1.

I 2010 var der 8 indgående udvekslingsstuderende. De to foregående år var der årligt 10 indgående udvekslingsstuderende, jf. tabel 4.1.2. IT-universitetet har således en stabil udvikling for både ind- og udgående udvekslingsstuderende. Antallet af udvekslingsstuderende på IT-universitetet udgør under 1 procent af universitetssektorens samlede antal, jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2.

Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde IT-Universitetet i 2010 3 udgående udvekslingsstuderende og 8 indgående udvekslingsstuderende. Dermed havde IT- Universitetet lidt flere indgående udvekslingsstuderende end udgående udvekslingsstuderende. I alt har IT-Universitetet 1.046 studerende jf. tabel 3.3.1.1.

IT-Universitetet har i udviklingskontrakten for 2009-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af indrejsende studerende og udrejsende studerende.

Målet for udrejsende studerende er i IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2009- 2010, at mindst syv studerende i 2009 og mindst 15 studerende i 2010 som led i deres uddannelse på IT-Universitetet skal optjene merit på udenlandske universiteter. I udviklingskontrakten og årsrapporten for 2009 er anført, at der i 2008 havde været 5 udrejsende studerende og i 2009 mindst 8 studerende, der havde været i udlandet og optjene merit. Der er således tale om en stigning fra 2008 til 2009, og udviklingskontraktens mål for 2009 er opfyldt. I disse tal indgår også studerende, der ikke udløser internationaliseringstilskud fra VTU, f.eks. ophold gennem udlandsstipendieordningen samt ophold af mindre end 3 måneders varighed. Tallene er derfor større end tallene i tabel 4.1.2.

Målet for indrejsende studerende er, at volumen af studieaktiviteter (ECTS), som var bestået af studerende, der ikke var danske statsborgere, skal være mindst 2.500 ECTS i 2008 og 3.500 ECTS i hvert af årene 2009 og 2010. Det fremgik af IT-Universitetets årsrapport for 2008, at studerende med udenlandsk statsborgerskab i studieåret 2007/2008 havde aflagt 4.603 ECTS. Ifølge IT-Universitetets årsrapport for 2009 havde internationale kandidatstuderende i 2009 optjent 4.353 ECTS. Opgjort pr. 30. september havde IT-Universitetet 240 udenlandske studerende i 2008 og 210 i 2009, jf. oversigten i årsrapporten for 2009. Målet er således mere end opfyldt, men der er dog et fald fra 2008 til 2009.

I IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2011fastholdes de hidtidige mål for ind- og udgående studerende.

IT-Universitetet oplyste ved sidste rundes tilsynsmøde, at IT-Universitetet arbejder målrettet på at øge den ind- og udgående studentermobilitet både gennem vejledning og gennem øget fokus på globalisering af uddannelserne, jf. universitetets globaliseringsstrategi for 2008-2012. IT-Universitetet forventer at øge den ind- og udgående mobilitet markant over de kommende år.

IT-Universitetet opgør ind- og udrejsende studerende, selvom man ikke har et mål herom i udviklingskontrakten. Desuden opgør universitetet antallet af studerende, der deltager i globalt interaktive studieaktiviteter på IT-Universitetet i København (”internationalisation at home”). IT-Universitetet arbejder målrettet på at øge antal udrejsende udvekslingsstuderende og vil reducere antal indrejsende udvekslingsstuderende så meget, som det er nødvendigt for at holde balance mellem ind- og udgående studerende. IT-Universitetets prognose for studieåret 2011/2012 siger 15 udgående udvekslingsstuderende og et tilsvarende antal indgående.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på IT-Universitetet 129 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er et fald siden 2007, hvor der var 220 internationale studerende. Ca.12 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på IT-Universitetet, er internationale studerende. På universiteterne samlet set er det knapt 8 procent, hvilket er færre end på IT- Universitetet, jf. tabel 4.2.1.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

4.3 IT-Universitetets internationaliseringsarbejde

IT-Universitetet har som sin mission at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. Undervisning og forskning i informationsteknologi omfatter al akademisk aktivitet, der vedrører computere.

IT-Universitetets strategi 2009-2011, som er en simplificeret og opdateret version af IT-Universitetets strategi 2006-2010, har som et af fokusområderne styrkelse af det internationale samarbejde. IT-Universitetet finder, at studerende og forskere i et stigende omfang vil søge adgang til læring og viden, som tilbydes på andre universiteter end det, de selv er tilknyttet. Det er IT-Universitetets vision, at IT- Universitetet af alle dets interessenter, herunder ansatte og studerende, vil blive anset som et redskab til at få adgang til et internationalt netværk af meget kloge mennesker, der kan samarbejdes med.

IT-Universitetet har desuden en globaliseringsstrategi 2008-2012. Globaliseringsstrategien tager udgangspunkt i IT-Universitetets vision om, at IT- Universitetet er et fremragende eksempel på, at et lille universitet gennem at være innovativt og globalt interaktivt kan opnå verdensklasse, både hvad angår fagligt niveau og hvad angår værdiskabelse.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde

Ved sidste rundes tilsynsmøde forventede IT-Universitetet, at antallet af internationale studerende ville stige, idet universitetet har iværksat nogle initiativer. Som initiativer nævnes lancering af IT-Universitetets første engelsksprogede bacheloruddannelse i sommeren 2010, globalisering af uddannelserne, bl.a. gennem indgåelse af strategiske partnerskaber med udenlandske universiteter, fortsat udvikling af internationalt kontor og vejledning af de internationale studerende, øget fokus på international rekruttering samt etablering af nye muligheder for internationalt samarbejde, for eksempel via udvidelse af IT-Universitetets uddannelsessamarbejde med Peking University.

IT-Universitetet forventede også, at alle universitetets bachelor- og kandidatstuderende, herunder også danske studerende som gennemfører hele deres uddannelse i Danmark, fremover vil få mulighed for at arbejde sammen med udenlandske studerende i løbet af deres uddannelse. IT-Universitetet arbejder desuden løbende på at udvikle undervisningsforløb i samarbejde med udenlandske universiteter. Undervisningsforløb i samarbejde med udenlandske universiteter og globalt interaktivt samarbejde er tænkt ind i alle universitetets bacheloruddannelser og vil fremover også blive et obligatorisk element på kandidatuddannelsen.

IT-Universitetet har i strategi 2009-2011 opstillet to mål for global interaktion i undervisningen i 2010. For det første skal mindst to store uddannelser ved udgangen af 2010 have inkorporeret resultaterne fra pilotundersøgelser om global interaktiv uddannelse, for eksempel i form af globalt interaktive studieaktiviteter. For det andet vil IT-Universitetet ved udgangen af 2010 på forsøgsbasis have en online infrastruktur, som understøtter studerende og forskere i international interaktion. Målet, at to store uddannelser ved udgangen af 2010 skal have inkorporeret resultaterne fra pilotundersøgelser om globalt interaktiv uddannelse, er opnået ved dels at etablere et fast samarbejde med Singapore Management Universitetet om andetårsprojekt på Bachelor i Softwareudvikling, dels ved at indføre obligatoriske globalt interaktive studenterprojekter på kurset Global Software Development på kandidatlinjen i Software Development and Technology i samarbejde med Universidata Federal de Pernambucu (Recife, Brasilien), Strathmore University (Nairobi, Kenya) og Peking University (Beijing, Kina).

Andelen af kurser, der holdes på engelsk, var i 2010 på 49 procent, hvilket er en stigning fra 43 procent i 2009. Målet for 2010 var 40 procent og er dermed opnået. Der er oprettet og indkøbt en række faciliteter til IT-Universitetets eksperimentelle infrastruktur, der understøtter IT-Universitetets studerende og forskere i global interaktion. Faciliteterne er særdeles eftertragtede og bruges f.eks. til globalt interaktive studenterprojekter, til fjernforelæsninger, til personaleseminarer om uddannelsespædagogik, til ph.d.-forsvar og til møder i den danske bestyrelse for SDC. IT-Universitetet har således nået sine mål på globaliseringsområdet for 2010. IT-Universitetets mål om, at mindst 8 forskere i 2010 skulle deltage i formelle globalt interaktive forskningsprojekter, blev nået blandt andet gennem Genie projektet med Peking Universitetet, som er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Gennem 2010 har IT-Universitetet også arbejdet målrettet med at øge studenterudvekslingen. Der er indgået en række nye udvekslingsaftaler, som betyder, at IT-Universitetet modtager studerende fra et stigende antal samarbejdsuniversiteter, og IT-Universitetet arbejder målrettet på at øge den udgående mobilitet til både nye og gamle partnere. I 2011 arbejder IT-Universitetet på at etablere mobilitetsvinduer på uddannelserne og på at indgå strategiske partnerskaber på de enkelte uddannelser med fokus på såvel udveksling som online samarbejde. IT-Universitetet oplyser, at dette arbejde ser ud til at give konkrete resultater fra studieåret 2011/12. IT-Universitetet vil i en overskuelig fremtid fortsat have det meste af sit internationale samarbejde med USA og resten af Europa. Imidlertid er universitetet i gang med at udvide sine samarbejder i Indien, Kina og Brasilien.

4.4 Konklusion

De studerende på IT-Universitetet har foruden muligheden for udvekslingsophold, mulighed for at deltage i f.eks. globale interaktive uddannelser. IT-Universitetet har i strategi 2009-2011 opstillet to mål for global interaktion i undervisningen i 2010. For det første skal mindst to store uddannelser ved udgangen af 2010 have inkorporeret resultaterne fra pilotundersøgelser om global interaktiv uddannelse, for eksempel i form af globalt interaktive studieaktiviteter. For det andet vil IT-Universitetet ved udgangen af 2010 på forsøgsbasis have en online infrastruktur, som understøtter studerende og forskere i international interaktion. Disse to mål har IT-Universitetet nået.

Gennem 2010 har IT-Universitetet arbejdet målrettet med at øge studenterudvekslingen. IT-Universitetet oplyser, at arbejdet ser ud til at give konkrete resultater fra studieåret 2011/12.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med global interaktion. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser endvidere frem til at se de konkrete resultater af arbejdet med at øge studenterudvekslingen, som pt. ligger på et lavt niveau sammenlignet med de øvrige universiteter.

5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov

Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførelse, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse.

Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret.

Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på IT-Universitetet i København i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På IT-Universitetet i København er den procentuelle vækst i tilbudt optag ligeledes det højeste i perioden 2007-2010. Den procentuelle vækst i optaget er større på IT- Universitetet i København end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2. Den høje vækst i IT-Universitetet i Københavns optag forklares delvis af, at universitetet i 2009 gik fra én til to bacheloruddannelser og i 2010 gik fra to til tre bacheloruddannelser.

Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. IT- Universitetet i København afviste i 2010 34 kvalificerede ansøgere, hvilket er 209 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende til 175 personer fra 2009 til 2010, jf. tabel 5.1.1.3.

Københavns Universitet finder, at selvom mange ansøgere afvises, er antallet af ’overskudsansøgere’ ikke så stor, som det kunne se ud til ved første øjekast.

I 2010 blev der for sektoren som helhed afvist færre end i 2009. For eksempel for lægevidenskab viser opgørelsen ”Redegørelse for ikke optagne ansøgere efter 1. runde og antal ledige pladser efter optagelsens 2. runde”, at næsten en tredjedel af de afviste ansøgere allerede var indskrevet og i gang med en anden uddannelse. Dvs. ansøgere, som fortsat søger optagelse på lægevidenskab, men allerede har valgt en anden uddannelse, og som formentlig vil fortsætte på denne uddannelse. Også på psykologi er andelen af afviste, der er i gang med en anden uddannelse, relativt høj.

Københavns Universitet bemærker, at udenlandske ansøgere fylder meget i gruppen af dem, der ikke opfylder adgangskravene. En stor del af disse vil ikke kunne søge optagelse på en beslægtet uddannelse (fordi adgangskravene er næsten ens inden for hovedområderne).

De afviste ansøgere er i gennemsnit ét år ældre end de optagne og har en adgangsgivende eksamen, der i gennemsnit er 3,3 år gammel, mens de optagnes eksamen i gennemsnit er 2 år.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at IT-Universitetet i København fra 2009 til 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 82 personer svarende til 68 procent. Væksten på universiteterne set under et er i samme periode på 11 procent. Igen spiller udviklingen i antallet af bacheloruddannelser en væsentlig rolle.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at IT- Universitetets 2. runde optagelsestal er lidt lavere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette er i modsætning til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7-optagelsestallet (tilbudt optag).

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 203 studerende en kandidatuddannelse på IT-Universitetet i København. Dette er et fald på 32 procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget - svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis IT-Universitetet i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på IT-Universitetet i København på 9 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 211 studerende. De 9 studerende svarer til, at IT-Universitetet i København skal optage 2 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

IT-Universitetet har i sin udviklingskontrakt for 2011 sat det mål, at de i 2011 vil udbyde 3 bacheloruddannelser med plads til 180 studerende. I 2010 udbød IT- Universitetet også tre bacheloruddannelser, hvor de ifølge tabel 5.1.1.4 optog 202 bachelorstuderende.

5.2.2 Opfølgning på sidste års rapport

IT-Universitetet oplyste ved sidste års tilsynsmøde, at universitetet har bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen gennem oprettelsen af tre nye bacheloruddannelser i årene 2007 til 2010 med et forventet optag på 180 nye studerende om året i overensstemmelse med universitetets udviklingskontrakt. Når de tre uddannelser er fuldt indfaset, vil det betyde, at universitetets STÅ-produktion er øget med 82 procent i perioden.

• Bacheloruddannelse i softwareudvikling: 40 studerende.
• Bacheloruddannelsen i digitale medier og design: 80 studerende.
• Bacheloruddannelsen i Global Business Informatics: 60 studerende.

IT-Universitetet oplyste desuden, at IT-Universitetet overvåger og aktivt støtter de studerendes gennemførelse af uddannelserne gennem forskellige aktiviteter. Hvert semester modtager alle kandidatstuderende et fremdriftsbrev fra rektor. Brevet gør rede for, hvor langt den studerende er kommet i sit studie i forhold til normeringen. Mange af de studerende, der er kommet bagud, giver via et elektronisk spørgeskema feedback om årsagen hertil. Feedback modtages og besvares af rektor, og den indsamlede viden anvendes efterfølgende i universitetets tilpasning af forholdene omkring uddannelserne. IT-universitetet oplyste desuden, at universitetet i sin struktur har gjort en del for at sikre, at det ikke sinker gennemførelsestiden unødigt, hvis den studerende må gå et kursus om. I 2010 er opfølgningen med fremdriftbreve udvidet til også at omfatte alle bachelorstuderende.

Københavns Universitet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for at øge kapaciteten og dermed opfylde Universitets- og Bygningsstyrelsens ønske om at optage 61 flere studerende i 2011. I udviklingskontrakten for 2011 har Københavns Universitet tilkendegivet, at Københavns Universitet vil øge optaget med 85 i 2011 sammenlignet med 2010, hvor Københavns Universitet optog 6.416 studerende..

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens, får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på IT-Universitetet i København

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for IT-Universitetet i København. Eksempelvis ligger der to uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en lav optagelsessandsynlighed i det gule felt.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. IT-Universitetet i København har på nuværende tidspunkt tre orange og ingen røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne.

Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Der er to gule uddannelser og ingen røde uddannelser på IT-Universitetet i København. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Københavns Universitet (2009)

IT-Universitetet mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem optagelsessandsynligheden på bacheloruddannelserne som helhed og beskæftigelsen efter de enkelte kandidatuddannelser. IT-Universitetet mener, at man bør sammenligne de nyuddannede kandidaters beskæftigelsesfrekvens med optagelsessandsynligheden på kandidatuddannelserne, for at følge Bolognamodellens princip om mobilitet på tværs af universiteter mellem bachelor og kandidatuddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen mener dog ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening at se på optagelsessandsynligheden på kandidatuddannelser, da de fleste bachelorer har krav på optagelse på kandidatuddannelsen. IT-universitetet adskiller sig på dette område markant fra de øvrige universiteter, idet universitetet indtil 2010 udelukkende har optaget studerende på kandidatuddannelsen på baggrund af en bacheloruddannelse fra en anden uddannelsesinstitution. Først i 2010 uddannede IT-Universitetet de første bachelorer med krav på optagelse på en kandidatuddannelse på IT-Universitetet.

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

IT-Universitetet i København har kun uddannelser inden for hovedområdet naturvidenskab. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra IT-Universitetet i København er lavere end gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.3.2.1.

Optagelsessandsynligheden på IT-Universitetet i København er lavere end på de øvrige universiteter. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det, at 2 af 5 kandidatuddannelser på IT- Universitetet i København er gule. Det vil sige en uddannelse, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en mindre del af ansøgerne optages. Konkret havde 39 procent af dimittenderne fra IT-Universitetet i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på IT- Universitetet i København og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 3 af uddannelserne på IT-Universitetet i København Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 6 uddannelser.

5.4 Konklusion

IT-Universitetet har i sin udviklingskontrakt for 2011 sat det mål, at de i 2011 vil udbyde 3 bacheloruddannelser med plads til 180 studerende. I 2010 udbød IT- Universitetet også tre bacheloruddannelser, hvor de optog 202 bachelorstuderende.

IT-Universitetet har gradvist øget antal pladser på bacheloruddannelsen i softwareudvikling, som oprindeligt var dimensioneret til 40, med ca. 50 procent i lyset af stor søgning og formodninger om gode beskæftigelsesmuligheder for dimittenderne. IT-Universitetet har helt systematisk inddraget arbejdsmarkedet i alle uddannelser, der er startet efter 2006 - både fuldtidsuddannelser og deltidsuddannelser. Aftagerrepræsentanter har medvirket til fastlæggelse af formål med og indhold af uddannelserne.

Studiereformen i 2006 sigtede på at øge progressionen i kandidatstudiet som konsekvens af øgede krav fra aftagerne. Oprettelsen af bacheloruddannelser er begrundet i ønsket om at øge antallet af studerende, der får en hel bacheloruddannelse i it og eventuelt fortsætter med en it-overbygning.

IT-Universitetet har betragtelig adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i digital design og kommunikation. Studiets indhold blev revideret kraftigt i 2006 i retning af mere progression. Endnu en revision er i gang i lyset af, at uddannelsen fra 2012 skal modtage bachelorer fra IT-Universitetet. I 2007 lukkede IT-Universitetet en kandidatlinje, der ikke havde tilstrækkeligt optag, og hvis samlede værdi for samfundet derfor vurderedes at være for lille. I 2010 lukkede IT-Universitetet en Masteruddannelse i Sundheds-IT, da antal studerende var for lille.

Beskæftigelsesfrekvensen for dimittender fra IT-Universitetet var på to kandidatuddannelser over gennemsnittet og på tre kandidatuddannelser under gennemsnittet for universiteterne.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med at sikre, at uddannelserne matcher samfundets behov, og vil følge kandidaterne fra IT- Universitetets beskæftigelse. Universitets- og Bygningstyrelsen ser også frem til at følge beskæftigelsen for bachelorerne fra IT-Universitetet, når det bliver muligt.

6. Kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag

Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at være steget til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.

Som led i undersøgelsen har Rigsrevisionen blandt andet gennemført desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ph.d.-skolen ved IT- Universitetet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på IT-Universitetet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, der lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget(...). Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

IT-Universitetet har én ph.d.-skole.

IT-Universitetet har derudover indgået i følgende forskningsskoler:

• Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
• FIRST: Foundations for Innovative Research-based Software Technologies
• Det Humanistiske Fakultet
• DaRSIS: Danish Research School in Information Systems
• FMKJ: Forskerskolen for Medier, Kommunikation og Journalistik (lukket fra 1. januar 2011)

IT-Universitetet oplyser, at søgningen til IT-Universitetets ph.d.-skole er meget stor. Typisk optages der omkring 1 procent af dem, der søger. Vejleder udpeges normalt som en del af optagelsen og er med ved ansættelsessamtalen. Normalt er vejleder den videnskabelige medarbejder, som forsker i det område, som den nye ph.d. studerende skal arbejde med. Normalt optager IT-Universitetet ikke nye ph.d. studerende inden for områder, hvor man ikke har seniorforskere ansat. Udformning, godkendelse og opfølgning på uddannelsesplaner er lagt i faste rammer og håndteres af ph.d. skolen. I praksis er det lederen af ph.d. skolen, som sammen med det administrative personale gennemgår halvårsrapporterne og indstiller til ph.d. udvalget. Det er IT-Universitetets generelle opfattelse er, at den tætte opfølgning med halvårlige studieplaner medvirker til at øge kvaliteten samt fastholde gennemførelsen på normeret tid. På anbefaling af universitetets Foresight-panel er der indført et ”thesis proposal”. Det er en skitse af forløbet af sidste del af et ph.d.-forløb, som skal forsvares over for et internt panel. Dette har også givet et kvalitetsløft af det samlede ph.d.-forløb. IT-Universitetet oplyser, at ca. 80 procent af de studerende, der har fået en ph.d. grad fra IT- Universitetet, efterfølgende har fået deres første job i Danmark (godt og vel halvdelen i private virksomheder).

IT-Universitetet har ingen planer om at ændre strukturen af sin ph.d.-skole, som er velfungerende. Ph.d.-skolelederen er en central aktør i universitetets ledelse (deltager i forskningsudvalg og ledergruppe).

Ph.d.-skolen vurderes årligt af universitetets Foresight panel, som gennem årene har givet mange gode forslag til kvalitetsforbedringer, som efterfølgende er realiseret.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på IT-Universitetet er steget fra 2006 til 2009. I 2009 og 2010 har IT- Universitetet opnået målet for 2009 og 2010 jf. tabel 6.2.1.

På landsplan har der også været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2 IT-Universitetets årsrapporter viser samme udvikling i tilgangen.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på IT-Universitetet og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. IT-Universitetet har en relativ stigning på 69 procent for naturvidenskab fra 2007 til 2009. Den tilsvarende stigning for naturvidenskab på landsplan er på 26 procent.

Tallene i tabel 6.2.3 kan give anledning til, at antallet af igangværende ph.d.- studerende overvurderes, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 48 ph.d.-studerende er indskrevet på IT-Universitetet, mod de oven for angivne 58 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader har været noget svingende på IT-Universitetet. Således var der en nedgang fra 2007 til 2008 og en endnu højere stigning fra 2008 til 2009. På landsplan har der været en mere jævn udvikling med en samlet stigning på 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.

I 2009 var der 18 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på IT- Universitetet. Det er en kraftig stigning målt op mod 2007, hvor der var 7. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 13,1 pct. af det samlede antal studerende på IT-Universitetet i 2009, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

33 procent af de studerende, som påbegyndte et ph.d.-forløb i 2004, har fuldført fem år senere jf. tabel 6.2.6. Al IT-Universitetets ph.d.-aktivitet er placeret indenfor naturvidenskab. Sammenlignes der med fuldførelsesandelen på naturvidenskab på landsplan, som er 65 procent, ligger IT-Universitetet markant lavere med en fuldførelsesandel på 36 procent. Forskellen er på knap 30 procentpoint. Samtidig kan man bemærke sig, at andelen, der har afbrudt uden grad, er godt dobbelt så stor for IT- Universitetet.

Forløb der i tabellen står anført som værende ”i gang” dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

IT-Universitetet oplyser, at IT-Universitetet forsøger at opnå en højere andel af fuldførte målt fem år efter studiestart ved at gennemføre en tæt opfølgning fra ph.d.- skolen på hver eneste studerende (og vejleder).

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er lidt højere på IT-Universitetet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Til gengæld var den noget lavere for de fuldførte i 2008.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på IT-Universitetet) ca. 11⁄2 måned. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. 3 måneder.

6.3 Opfølgning på rapport fra sidste runde møderunde vedrørende ph.d.-optaget

Ved tilsynsmødet den 25. marts 2010 mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og IT-Universitetet fremhævede IT-Universitetet, at der er mange kvalificerede ansøgere til universitetets ph.d.-opslag.

IT-Universitetet fremhævede desuden, at universitetet havde gode erfaringer med forskerskoler og har siden 2002 stået i spidsen for forskerskolen FIRST, der samler alle de datalogiske forskningsmiljøer i københavnsområdet.

6.4 Konklusion

IT-Universitetet har én ph.d.-skole og deltager derudover i to forskerskoler. IT- Universitetet har lukket en forskerskole i januar 2011.

Ph.d.-optaget på IT-Universitetet er steget fra 2006 til 2009. I 2009 og 2010 har IT- Universitetet opnået målet for 2009 og 2010 jf. tabel 6.2.1.

IT-Universitetet oplyser, at søgningen til IT-Universitetets ph.d.-skole er meget stor. Typisk optages der omkring 1 procent af dem, der søger. IT-Universitetet oplyser samtidigt, at 80 procent af de studerende, der har fået en ph.d. grad fra IT- Universitetet, efterfølgende har fået deres første job i Danmark (godt og vel halvdelen i private virksomheder).

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med kvaliteten af IT-Universitetets ph.d.-forløb gennem arbejdet med blandt andet ”thesis proposal”, som studerende skal forsvare overfor et internt panel. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge, hvordan kvaliteten af IT-Universitetets ph.d.-uddannelse udvikler sig.

7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Status

7.1.1 Den overordnede strategi for universitetets fysiske udvikling og dennes samspil med universitetets generelle institutionelle strategi:

Fysisk planlægning i forhold til strategi

IT-Universitetet har til huse i én selvstændig bygning, som ligger i forbindelse med KUs urbant placerede Søndre Campus i Ørestad Nord. Bygningen rummer et offentligt tilgængeligt indre atrium-gaderum, som tydeligt udstiller husets aktivitet. IT-Universitetet kommer på lang sigt til at mangle plads og lejer aktuelt kontorlokaler i det nærliggende Mikado house. IT-Universitetet overvejer derfor et nybyggeri på nabogrunden ved siden af deres bygning, som UBST ejer. Grunden giver mulighed for nybyggeri på op til 11.000 m2. Henning Larsen Architects har i vinderforslaget til IT-Universitetets bygning skitseret, hvordan en kommende bygning kan placeres parallelt med den nuværende.

I efteråret 2010 har IT-Universitetet startet en dialog med Universitets- og Bygningsstyrelsen omkring de fremtidige planer for udvidelse. Pt. er universitetet forpligtet til at overtage femte salen pr. 1. januar 2013. IT-Universitetet ser gerne en permanent løsning, hvor Væksthuset 5te indgår i planerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil igangsætte et arbejde med at afklare dette forhold. Hvis IT- Universitetet skal overtage femte salen, vil det dække IT-Universitetets ekspansionsbehov de næste år. Hvis Væksthuset 5te indgår i de fremtidige planer, skal der ses på, om der kan laves et etapebyggeri på nabogrunden, som er reserveret til IT- Universitetet.

Universitetet tilkendegiver, at de ønsker, at Universitets- og Bygningsstyrelsen hjælper med at sørge for, at universitetets langsigtede ekspansionsmuligheder i Ørestad Nord opretholdes.

7.1.2 Synergi og flere funktioner:

Attraktivt miljø og mødesteder

IT-Universitetets bygning er et præmieret og internationalt anerkendt bygningsværk, som bruges aktivt i markedsføringen af IT-Universitetet, ligesom mange eksterne lejer huset til konferencer og arrangementer.

Brugerne af IT-Universitetets bygning har gode forhold for at mødes, se og blive set. Alle forskningsområder er placeret i tilknytning til det åbne atrium og er opbygget omkring forskergrupper. Læringsmiljøet understøtter generelt nutidige læringsmetoder.

7.1.3 Universitetets position i by og region

Sammenhæng til kommunal og regional planlægning

Københavns Kommune beskriver i sin kommuneplan, hvordan de prioriterer bl.a. Søndre Campus, som er en del af Ørestad Nord, hvor IT-Universitetet bor. De ønsker, at universiteternes campusområder gør det lettere for virksomheder og forskningsinstitutioner at samarbejde om at omsætte viden til innovation. Og skabe liv, dynamik og aktivitet.

IT-Universitetet som markant kulturelt centrum

Byggeriet er åbent i stueplan med kantine, innovationsprojektkontor og cafe. Det skyldes primært et krav i lokalplanen om at områdets stueplaner inviterer indenfor. IT- Universitetet befinder sig tæt på store virksomheder, som de samarbejder med, og flere kommer til, idet Ørestad Nord kvarteret generelt er i vækst.

IT-Universitetet har et tæt samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord. Med Københavns Universitet samarbejdes om forskning og uddannelse. Med DR samarbejdes om forskningsformidling, studenterprojekter og undervisning. Der samarbejdes med Væksthuset 5te og er etableret et biblioteksfællesskab med Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU). Det Kongelige Bibliotek driver det etablerede biblioteksfællesskab for IT-Universitetet og DIKU. Desuden udlåner IT-Universitetet lokaler til arrangementer i Ørestad Kulturforum og arbejder sammen med naboerne om udviklingen i bydelen, bl.a. gennem fælles arrangementer for beboerne. IT-Universitetet deltager også i Kulturnatten, hvor der i 2009 kom ca. 1.000 gæster.

7.1.4 Bæredygtighed

Sammenhæng til kommunal og regional planlægning

Energimærkning gennemføres 2010/2011 på IT-Universitetet. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under Energimærkningsordningen (EMO). Der er igangsat et ESCO-projekt, som er energipartnerskaber med private ESCO- partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO-firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.

Der er sket en udskiftning af hardware de seneste år som har medført en reduktion af strømforbruget.

I 2010 blev der lavet et pilotprojekt kaldet GREEN ITU.

Projektet omfattede energi- og vandforbrug til bygningers drift og til andre aktiviteter i tilknytning til universitetet. Følgende 5 afdelinger var involveret i projektet: Facilities Management (FM), Forskningsadministrationen (FA), IT, Kommunikation samt Økonomi- og Personaleafdelingen (ØP). De havde hver en Grøn Ambassadør. Projektet strakte sig over perioden 1.august 2010 – 31. januar 2011.

Formålet var at dokumentere sammenhængen mellem nødvendige investeringer i energibesparelser og forventet udbytte for dermed at få et godt grundlag for at lave et større Green ITU projekt.

Udover de planlagte aktiviteter blev der i gruppen udvekslet ideer om, hvordan universitetet kan spare på strøm og vand og være mere miljøvenligt. Afdelingerne tog generelt godt imod projektet, og de bidrog med ideer og forslag. Erfaringen viser, at man kan reducere energiforbruget ved investeringer i ny teknologi. Erfaringerne viser også, at energiforbruget kan sænkes ved en adfærdsændring blandt medarbejderne.

7.1.5 Undervisningsmiljøvurderinger og inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanter

Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemførte i 2010 et tematisk tilsyn med de otte universiteters implementering af kravene i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven). Tilsynets to centrale undersøgelsespunkter var 1) undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende gennemførelse af regelmæssige undervisningsmiljøvurderinger (UMV), samt 2) lovkrav om inddragelsen af studenterrepræsentanter (undervisningsmiljørepræsentanter) i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Tilsynet viste, at IT-Universitetet ikke lever op til disse lovkrav. I sit høringssvar til styrelsen anerkender IT-Universitetet, at universitetet ikke har gennemført selvstændige undervisningsmiljøvurderinger i perioden 2001-2010, samt at universitetet ikke har inddraget undervisningsmiljørepræsentanter i henhold til undervisningsmiljøloven.

IT-Universitetet henviser til, at universitetet har etableret en driftsgruppe om infrastruktur, hvori de studerende er repræsenterede. Endvidere henviser IT- Universitetet til, at universitetet som et led i de halvårlige kursusevalueringer også laver temperaturmålinger af undervisningsmiljøet. De studerende har således haft rig lejlighed til at kommentere undervisningsmiljøet, og IT-Universitetet følger automatisk op på disse kommentarer.

IT-Universitetet understreger i høringssvaret, at universitetet prioriterer studiemiljøet højt, samt at de tager styrelsens vurderinger til efterretning. IT- Universitetet vil således i løbet af 2011 indrette sig på en ny praksis for gennemførelse af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger samt en ny praksis for på mere formaliseret vis at inddrage studerende i arbejdet med undervisningsmiljø, herunder invitere undervisningsmiljørepræsentanter til at deltage i møder i de relevante sikkerhedsgrupper.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at universitetet vil ændre praksis på de nødvendige områder. Styrelsen vil følge universitetets arbejde med opfyldelse af undervisningsmiljøloven og iværksættelse af nye aktiviteter for så vidt angår inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanter samt gennemførelse af undervisningsmiljøvurderinger.

7.2 Konklusion

IT-Universitetet kommer på lang sigt til at mangle plads og lejer aktuelt kontorlokaler i det nærliggende Mikado house. I efteråret 2010 har IT-Universitetet startet en dialog med Universitets- og Bygningsstyrelsen om de fremtidige planer for udvidelse. Pt. er universitetet forpligtet til at overtage femte salen pr. 1. januar 2013. IT-Universitetet ser gerne en permanent løsning, hvor Væksthuset 5te indgår i planerne. Universitetet tilkendegiver, at de ønsker, at Universitets- og Bygningsstyrelsen hjælper med at sørge for, at universitetets langsigtede ekspansionsmuligheder i Ørestad Nord opretholdes.

IT-Universitetet har et tæt samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord, herunder med Københavns Universitet, DR, Væksthuset 5te og DIKU. Et etableret biblioteksfællesskab drives af Det Kongelige Bibliotek for IT-Universitetet og DIKU.

I 2010 blev der lavet et pilotprojekt kaldet GREEN ITU. Projektet omfattede energi- og vandforbrug til bygningers drift og til andre aktiviteter i tilknytning til universitetet. Projektet strakte sig over perioden 1. august 2010 – 31. januar 2011.

Formålet var at dokumentere sammenhængen mellem nødvendige investeringer i energibesparelser og forventet udbytte for dermed at få et godt grundlag for at lave et større Green ITU projekt.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at IT-Universitetets bygningssituation skal afklares og forventer, at der i dette arbejde vil være et positivt samspil mellem IT- Universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at IT-Universitetet har samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge den videre udvikling i samspillet med Ørestad Nord.

8. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor, og det er højt politisk prioriteret, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

Det er et vigtigt instrument til at sikre, at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, at der eksisterer en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne på uddannelsesområdet.

Det er dog også vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar.

De enkelte universiteter har forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til områder, fokus og ’intensitet’. Her sættes fokus på universitets strategiske planer om samspil inden for uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, konkrete eksempler, samarbejdet i de regionale vækstfora samt samarbejdet med videns- og forskerparker.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for IT-Universitetets samspil med erhvervslivet. Herunder vil der være fokus på, hvilke tiltag IT-Universitetet gør for at sikre, at universitetets uddannelser er rettet mod og giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 IT-Universitetets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet.

I sin strategi for 2009-2011 præciserer IT-Universitetet sin forståelse af ”ideal study programmes”. Som et ud af tre aspekter fremhæves uddannelsernes evne til at give de studerende de kompetencer, der bliver behov for på fremtidens jobmarked.

Det understreges i strategien, at evnen til at give de studerende disse kompetencer kræver en løbende dialog mellem universitetet og arbejdsgiverne for universitetets kandidater. Dette udmøntes i det konkrete mål om, at anbefalingerne fra universitetets aftagerpanel skal offentliggøres mindst én gang om året.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

IT-Universitetet havde indtil udviklingskontrakten for 2011 et mål om, at universitetet i mindst et af årene 2009 og 2010 ville være blandt de tre bedste universiteter til iværksætteri. Det måles ved hvor stor en andel af de studerende der ifølge iværksætterbarometeret føler sig inspireret til virksomhedsopstart. Målet udgik, idet det ikke længere var en del af iværksætterbarometret. Der er ikke opsat nye mål.

IT-Universitetet har til direktionens interne brug fået Centre for Economics and Business Research (CEBR) til at undersøge hvor stor en andel af universitetets studerende, der har startet virksomhed. Undersøgelsen viser, at IT-Universitetet er det universitet i landet, der har den største andel af iværksættere. IT-Universitetets strategi på området er at indarbejde entrepreneurship som en pædagogisk tilgang i kurserne generelt, snarere end at udbyde særskilte entrepreneurshipkurser. Dette understøttes af en relativt høj andel af eksterne lektorer og af bofællesskabet med Væksthuset 5te.

8.1.3 Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - projektforløb i uddannelserne

IT-Universitetet deltager i DADIU samarbejdet om spil-uddannelse. Det er en konstruktion, hvor universiteter, Filmskolen, Designskolen og Animationsskolen arbejder sammen med industrien om et semester, hvor alle fagligheder inden for spiludvikling bliver bragt sammen. Se mere på dadiu.dk

En stor del af de studerende på IT-Universitetet har samarbejdet med private og offentlige virksomheder om dele af deres uddannelse. IT-Universitetet har kontrakter om forskningssamarbejde med mere end 25 virksomheder, og over 70 procent af kandidaterne har gennemført eksterne projekter i løbet af deres studium. Kravene til de studerendes projektsamarbejder er, at de studerende både lever op til de akademiske mål i uddannelsen og gennem projektarbejdet opnår indsigt i de pågældende virksomheders forretningsområde og virkemåde.

Blandt samarbejdspartnerne på afsluttede og igangværende forskningsprojekter finder man A.P. Møller-Mærsk, Microsoft, mange små nystartede virksomheder, DHI, KMD, Danfoss, Bispebjerg Hospital og mange flere. Også kulturinstitutioner som Bornholms Museum, Filmskolen og Hammershus samarbejder med IT- Universitetets forskere. En detaljeret liste over samarbejdspartnere med beskrivelse af samarbejdets art findes på: http://itu.dk/da/Forskning/Erhvervssamarbejde/Samarbejdspartnere. IT-Universitetet oplyser, at universitetet generelt har positive erfaringer med samspillet med erhvervslivet, idet der er en stærk tradition for samarbejde og stor interesse fra virksomhederne, de studerende og underviserne.

Universitets indsats for etablering af samarbejde med erhvervslivet IT-Universitetet oplyser, at universitetet lægger vægt på at formidle sin forskning gennem bl.a. Danskernes Akademi og omtale i pressen. Der har i 2010 været 610 avisartikler med omtale af eller udtalelser fra universitetets forskere.

IT-Universitetet oplyser, at universitetet i sit erhvervssamarbejde søger at undgå at oprette separate organisatoriske enheder, der skal tage sig af erhvervssamarbejde, men at støtte allerede eksisterende og velfungerende sådanne, som f.eks.

Alexandrainstitutttet. Alle IT-Universitetets uddannelser og de fleste forskningsprojekter laves i samarbejde med offentlige eller private virksomheder.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

IT-Universitetet er ikke repræsenteret i Vækstforum, hvor de tre repræsentanter for uddannelsesområdet er rektor for Handelshøjskolen i København Johan Roos, direktør for myndighedsbetjening og sektorudvikling Niels Axel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet og rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet. Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer, som skal behandles i Vækstforum frem mod 2011. En række målsætninger er blevet defineret:

• Gøre en indsats for at styrke overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet.
• Styrke samarbejdet om at få flere ph.d.er ud i erhvervslivet.
• Nedsætte en tænketank, der skal udvikle nye, konkrete initiativer på uddannelsesområdet.
• Fleksibel tilrettelæggelse af de videregående uddannelser med fokus på fleksible undervisningsformer og bedre overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer.
• Styrke samspil mellem uddannelse og erhverv.
• Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen.

• Understøtte at ansatte og studerende starter egen virksomhed og bliver iværksættere – bl.a. gennem projekterne Spin-off og Next Generation

• Styrket innovation i virksomhederne.

IT-Universitetets samarbejde med Region Hovedstaden er ikke funderet i Vækstforum Hovedstaden. IT-Universitetet har et samarbejde med Københavns Kommunes Borgerservice om studenterprojekter, der kan hjælpe med digitaliseringen af Borgerservice. Desuden har universitetet forskningssamarbejder med sygehuse i Region Hovedstaden. IT-Universitetet deltager desuden i Copenhagen Finance IT Region, som er beskrevet neden for.

8.2.2 Copenhagen Finance IT Region (CFIR)

IT-Universitetet er en aktiv deltager i ”Copenhagen Finance IT Region (CFIR)”, der er et initiativ ledet af Finansrådet for at udvikle finans-it området, som er en stærk erhvervsklynge i hovedstadsregionen. F.eks. ansættes en meget stor andel af IT- Universitetets kandidater i denne sektor, hvor der skabes stor værdi gennem avanceret it-udvikling og forskning. IT-Universitetets rektor deltager i styregruppen for initiativer, og universitetet deltager desuden i en række arbejdsgrupper.

CFIR arbejder med initiativer inden for både uddannelse og forskning bl.a. er der i 2010 udarbejdet en meget grundig kompetenceanalyse. På baggrund af dette arbejdes der nu på at etablere et samarbejde mellem KU, CBS og IT-Universitetet om et uddannelsestilbud på kandidatniveau.

Forskningsmæssigt har CFIR spillet en afgørende rolle i at skabe forskningskonsortier med deltagelse af både virksomheder i finanssektoren og universiteter. Flere af disse konsortier har i 2010 fået en bevilling fra bl.a. Det Strategiske Forskningsråd. CFIR har også afholdt en stribe succesfulde arrangementer, som har været med til at udvikle relationer mellem virksomheder i finanssektoren og universiteterne.

8.2.3 Videns- og forskerparker

IT-Universitetet ønsker et tæt samarbejde med erhvervslivet. Universitets øverste etage har bl.a. derfor siden 2004 været udlejet til IT-væksthuset A/S (5te), som er et samarbejde mellem Symbion Science Park, Alexandra Instituttet / Innovation Lab Katrinebjerg og Incuba Science Park. IT-væksthuset videreudlejer kontorer til små innovations- og opstartsvirksomheder. Ordningen fungerer med et tilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der muliggør en lav husleje. Placeringen af innovationsmiljøet i IT-Universitetets bygning gør, at både ansatte og studerende ved IT-Universitetet har en høj grad af samarbejde med IT-væksthuset.

8.3 Konklusion

En stor del af de studerende på IT-Universitetet har samarbejdet med private og offentlige virksomheder om dele af deres uddannelse. IT-Universitetet har kontrakter om forskningssamarbejde med mere end 25 virksomheder, og over 70 procent af kandidaterne har lavet eksterne projekter i løbet af deres studium.

IT-Universitetets samspil med erhvervslivet er kendetegnet ved mangfoldighed og mange undervisere fra erhvervslivet. IT-Universitetets strategi på iværksætter området er at indarbejde entrepreneurship som en pædagogisk tilgang i kurserne generelt, snarere end at udbyde særskilte entrepreneurshipkurser. Dette understøttes af en relativt høj andel af eksterne lektorer og af bofællesskabet med Væksthuset 5te. IT-Universitetet deltager i en et samarbejde om spil-uddannelse (DAIDU), hvor universiteter, Filmskolen, Designskolen og Animationsskolen arbejder sammen med industrien om et semester.

IT-Universitetet er en aktiv deltager i ”Copenhagen Finance IT Region (CFIR)”, der er et initiativ ledet af Finansrådet for at udvikle finans-it området, som er en stærk erhvervsklynge i hovedstadsregionen. CFIR har spillet en afgørende rolle i at skabe forskningskonsortier, og der arbejdes nu på at etablere et samarbejde mellem Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København og IT-Universitetet om et uddannelsestilbud på kandidatniveau.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder IT-Universitetets arbejde med entrepeneurskab og samspil med erhvervslivet i uddannelserne positivt, herunder samarbejderne DAIDU og CFIR. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge de forventeligt positive effekter af samarbejdet.

9. Universiteternes udgifter til administration

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration, herunder også universiteterne, jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”, hvori det er formuleret som en målsætning, at ”den [danske] offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”.

Universiteternes administrative udgifter afgrænses i det følgende til den ”klassiske” administration, dvs. udgifter til generel ledelse og administration samt servicefunktioner.

9.1. Baggrund

Universiteternes udgifter til administration opgøres årligt i Danske Universiteters statistiske beredskab. Derudover har området også været underlagt en analyse foretaget af McKinsey og Co. i 2009 (Universitetsanalysen). Opgørelserne viser følgende:

• Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab opgør universiteternes administrationsudgifter (generel ledelse og administration) til ca. 6 procent af deres samlede omsætning, og tillægges servicefunktioner udgør administrationsprocenten ca. 8,4 procent i 2009 (jf. pkt. 5 i DU’s statistiske beredskab). I 2007 og 2008 var den tilsvarende administrationsprocent 8,2 procent.
• McKinsey og Co.’s Universitetsanalyse fra 2009 viser, at udgifterne til administration i 2008 udgør ca. 17 procent af universiteternes omsætning. Der er ikke foretaget tilsvarende opgørelser for andre år. Udgifterne vurderes af McKinsey og Co som generelt høje sammenlignet med en række private virksomheder, ligesom der kunne identificeres en betydelig variation i ressourceforbruget universiteterne imellem.

De to opgørelser når således frem til meget forskellige størrelser på universiteternes udgifter til administration, hvilket er en af årsagerne til, at Videnskabsministeriet har fundet det nødvendigt at iværksætte en supplerende analyse af universiteternes udgifter til administration.

9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration

VTU igangsatte i foråret 2010 en undersøgelse af universiteternes udgifter til administration. Regeringens fokus på effektivisering af de administrative udgifter betyder, at det er væsentligt, at der eksisterer et solidt grundlag for at opgøre og følge udviklingen i universiteternes udgifter til administration.

Den nye opgørelse af universiteternes udgifter til administration er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med faglig bistand fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). Resultatet af opgørelsen og analysen fremgår af PWC’s udkast til rapport (PWC-rapporten). Nedenfor er gengivet en række hovedkonklusioner fra rapporten.

PWC-rapporten er baseret på universiteternes regnskabsoplysninger, som fremgår af universiteternes årsrapporter, og som også anvendes i DU’s statistiske beredskab (pkt. 5). Disse udgifter er i PWC-rapporten suppleret med administrationsudgifter i tilknytning til:

• Bygningsforvaltning – generelt
• Det decentrale niveau (institutter/centre mv.)

Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og på det decentrale niveau. VTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PWC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Afgrænsningen af administrationsudgifter er med tilføjelse af ovenstående elementer herved bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i Danske Universiteters statistiske beredskab.

Derudover er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede udgifter til administration på seks hovedopgaver (generel ledelse, økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning, administrativ it og øvrige administrative opgaver).

Af tabel 9.2.1 fremgår det, at Danske Universiteters opgørelse af administrationsudgifterne udgør 1.548 mio. kr. i 2009. Disse administrationsudgifter suppleres i PWC-rapporten med udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning, svarende til ca. 238 mio. kr. og udgifter til administration på decentralt niveau, svarende til ca. 459 mio. kr. Herved udgør de samlede udgifter til administration i alt 2.245 mio. kr.

I tabel 9.2.1 er de samlede administrationsudgifter også fordelt på hovedopgaver. Det fremgår, at de fleste midler anvendes til generel ledelse, svarende til ca. 647 mio. kr. eller 29 procent af de samlede administrationsudgifter. Herefter følger udgifter til økonomiforvaltning og administrationsudgifter i tilknytning til øvrige administrative opgaver.

Tabel 9.2.2 viser de samlede udgifter til administration, herunder samlet for de enkelte universiteter. De samlede udgifter udgør i alt udgør ca. 2,2 mia. kr., hvilket svarer til ca. 10,2 procent af universiteternes samlede omsætning. PWC vurderer samtidig, at usikkerhed forbundet med universiteternes opgørelse af administrationsudgifterne betyder, at administrationsprocenten maksimalt udgør ca. 12 procent.

PWC konkluderer også, at administrationsprocenten på maksimalt 12 procent umiddelbart skal sammenlignes med de 17 procent i Universitetsanalysen, men at forskellen bl.a. skyldes, at det i Universitetsanalysen er forudsat, at VIP-medarbejdere anvender tid på generel administration, hvilket ikke er forudsat i PWC-analysen. Derudover er datagrundlaget i Universitetsanalysen bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed. F.eks. blev alle VIP-medarbejdere i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den tid, som de bruger på administrative opgaver. Det er PWC’s opfattelse, at forskellige metoder maksimalt kan forklare 2,5 procentpoint af afvigelsen. Herefter er der fortsat 2,5 procentpoint, som ikke kan forklares.

IT-Universitetet oplyser, at universitetet fokuserer på at have så lave omkostninger som muligt under hensyntagen til sikring af en forsvarlig administration, der lever op til de høje krav, der stilles, samt muligheden for at IT-Universitetet fortsat kan have den kraftige ekspansion, som har kendetegnet universitetet de seneste år. I en vækstfase, hvor væksten i omkostningerne de seneste to år har været henholdsvis 23 procent og 11 procent, er det naturligt med en større administration til at kunne klare sådan en vækst.

IT-Universitetet oplyser at universitetets plan har været at opbygge administrationen først og herefter VIP-staben. Det har betydet, at IT-Universitetet har sænket andelen af administrationsudgifter fra 2009 til 2010. Hvis man ser på generel ledelse, administration og service i årsrapporten, er denne faldet fra 18,1 procent til 16,9 procent. Dermed er universitetet på rette vej, både med hensyn til at spare 1 procent af administrationen, som ligger i den besparelse, som universitetet har fået udmeldt, samt at sænke procentandelen.

IT-Universitetet oplyser, at universitetet med henblik på administrative effektiviseringer har indledt samarbejde med IT Security Committee (ITS) om Cloud Computing samt indført projektgovernancemetode for at sikre at udviklingsprojekter bruges der, hvor de giver størst værdi (f.eks. til effektivisering af brugeradministration på it-systemerne). IT-Universitetet arbejder desuden med bedre IT-understøttelse til de administrative processer. Universitetet har f.eks. indført en ansøgerportal og overvejer hele tiden, om universitetet skal have tingene inhouse eller ej. IT-Universitetet har udliciteret lønadministration, som Handelshøjskolen i København kører for IT- Universitetet.

IT-Universitetets syn på datagrundlaget for administrationsudgifter

I forhold til datagrundlaget for administrationsudgifter, har IT-Universitetet i 2010 i forbindelse med PWC’s opgørelse arbejdet med at opgøre administrationsudgifterne ud fra en ny metode. Efter en nøje gennemgang, på baggrund af IT-Universitetets måde at strukturere sig på, var procenten ca. 13. Dette er uden at suboptimere, så administrationsudgifterne kom længere ned.

IT-Universitetet oplyser, at det administrative arbejde, som det videnskabelige personale skal udføre på IT-Universitetet, er sat til et minimum. Påfører universitetet dem mere administration, så falder procenten, men der vil være mindre tid til forskning og uddannelse samt sandsynligvis en dårligere administration, og den totale sum af administration vil være uændret. Hvis de administrative opgaver i stedet overføres fra generel ledelse, administration og service til f.eks. studieadministrationen, vil de opgaver blive opgjort som ikke-administrative udgifter.

IT-Universitetet mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt, og universitetet foreslår derfor, at man ikke laver en ny opgørelsesmetode, men tager udgangspunkt i årsrapportens opgørelse af generel ledelse, administration og service, som er revisionspåtegnet, samt opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab for at se, om omkostningerne til generel ledelse og administration lever op til den besparelse, som politikerne har vedtaget.

IT-Universitetets samlede økonomi er i meget høj grad præget af de omkostninger, der er forbundet med husleje og bygningsdrift på Rued Langgaards Vej 7. I budget 2011 andrager udgifter til bygning og bygningsdrift således 53 mio. kr. ud af samlede omkostninger på 230 mio. kr. (svarende til 23 procent af de samlede omkostninger), eller næsten dobbelt så meget som udgifterne til generel ledelse og administration. Ud fra en helhedsbetragtning er det derfor vigtigere for IT-Universitetet at få nedbragt udgifter til bygning og bygningsdrift, end det er at optimere på administrationen.

På et universitet, der specialiserer sig i it, er det vanskeligt at formålsopdele it- investeringerne, fordi de samme investeringer i hardware, software og it-personale i nogle tilfælde bruges til flere forskellige formål. I det hele taget gælder der i en lille organisation, at de samme medarbejdere ofte udfører meget forskellige typer af opgaver, hvilket vanskeliggør en præcis formålsfordeling.

9.3 Opfølgning på sidste års rapport

Sidste års tilsynsrapport om IT-Universitetet indeholdt et afsnit om IT-Universitetets administrationsudgifter, idet Universitets- og Bygningsstyrelsen ved en gennemgang af IT-Universitetets årsrapporter i den seneste årrække havde konstateret, at IT- Universitetets administrationsomkostninger lå på et væsentligt højere niveau, end det var tilfældet for de øvrige universiteter. IT-Universitetet tilkendegav, at man ikke kunne sammenligne udgifter til generel ledelse og administration på tværs af universiteterne, idet der var stor forskel på, hvor de administrative omkostninger omkostningsføres. IT-Universitetet oplyste, at universitetet ville se nærmere på, om der er mulighed for at udlicitere visse områder af administrationen med henblik på at opnå besparelser, samt generelt at se på muligheder for at effektivisere.

9.4 Konklusion

Den nye administrationsopgørelse peger på – som Universitetsanalysen - at de enkelte universiteter anvender forskelligt omfang af ressourcer på administration.

For at mindske administrationsomkostningerne, har IT-Universitetet indledt samarbejde med IT Security Committee (ITS) om Cloud Computing samt indført projektgovernancemetode for at sikre at udviklingsprojekter bruges der, hvor de giver størst værdi (f.eks. til effektivisering af brugeradministration på it-systemerne). IT- Universitetet arbejder desuden med bedre IT-understøttelse til de administrative processer.

IT-Universitetet fremhæver,at det på et universitet, der specialiserer sig i it, er vanskeligt at formålsopdele it-investeringerne samt at det i det hele taget gælder for en lille organisation, at de samme medarbejdere ofte udfører meget forskellige typer af opgaver, hvilket vanskeliggør en præcis formålsfordeling.

IT-Universitet mener, at man skal tage udgangspunkt i årsrapportens opgørelse af generel ledelse, administration og service, som er revisionspåtegnet, samt det statistiske beredskabs opgørelse for at se, om omkostningerne til generel ledelse og administration lever op til den besparelse, som politikerne har vedtaget.

Universitets- og Bygningsstyrelsen konstaterer, at IT- Universitetets administrationsomkostninger, opgjort som andel af omsætningen, ligger lidt over gennemsnittet for universiteterne. Styrelsen finder det positivt, at IT-Universitetet har taget en række initiativer for at mindske administrationsomkostningerne.

10. Konklusion

IT-Universitetet er et velfungerende universitet, der er inde i en udvikling som følge af udbygning på uddannelsesområdet. Universitetet er kendeteget ved at være monofakultært og væsentligt mindre end landets øvrige universiteter. IT-Universitetet har et godt samspil med erhvervslivet og nationale og internationale omgivelser med hensyn til uddannelser og forskning.

Status for IT-Universitetet er, at IT-Universitetet i 2009 havde et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i 2008. IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 17 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for 2010.

Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnitlig sammenlignet med de øvrige universiteter.

Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne.

IT-Universitetet har endnu ingen bachelordimittender i 2009. Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, er på IT-Universitetet i København tre procentpoint højere end gennemsnittet for alle universiteter i 2009.

I alt har IT-Universitetet i København fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 13 procent, hvilket er mere end stigningen for alle universiteter, som samlet set var på 8 procent. IT-Universitetet i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73 procent.

Inden for åben- og deltidsuddannelse har udviklingen på IT-Universitetet været positiv sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2010. IT-Universitetet nåede sit forventede mål for åben- og deltidsuddannelse i udviklingskontrakten for 2009-10 på i alt 264 årselever i de to år. IT-Universitetet havde i 2009 indberettet tre opfindelser.

I forbindelse med Internationalisering har de studerende på IT-Universitetet foruden muligheden for udvekslingsophold, mulighed for at deltage i f.eks. globale interaktive uddannelser. IT-Universitetet har i strategi 2009-2011 opstillet to mål for global interaktion i undervisningen i 2010. For det første skal mindst to store uddannelser ved udgangen af 2010 have inkorporeret resultaterne fra pilotundersøgelser om global interaktiv uddannelse, for eksempel i form af globalt interaktive studieaktiviteter. For det andet vil IT-Universitetet ved udgangen af 2010 på forsøgsbasis have en on-line infrastruktur, som understøtter studerende og forskere i international interaktion. Disse to mål har IT-Universitetet nået. Gennem 2010 har IT-Universitetet arbejdet målrettet med at øge studenterudvekslingen. IT-Universitetet oplyser, at arbejdet ser ud til at give konkrete resultater fra studieåret 2011/12.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med global interaktion. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser endvidere frem til at se de konkrete resultater af arbejdet med at øge studenterudvekslingen, som pt. ligger på et lavt niveau sammenlignet med de øvrige universiteter.

Optag og uddannelser, der matcher samfundets behov: IT-Universitetet har i sin udviklingskontrakt for 2011 sat det mål, at de i 2011 vil udbyde 3 bacheloruddannelser med plads til 180 studerende. I 2010 udbød IT-Universitetet også tre bacheloruddannelser, hvor de optog 202 bachelorstuderende.

IT-Universitetet har gradvist øget antal pladser på bacheloruddannelsen i softwareudvikling, som oprindeligt var dimensioneret til 40, med ca. 50 procent, i lyset af stor søgning og formodninger om gode beskæftigelsesmuligheder for dimittenderne.

IT-Universitetet har systematisk inddraget arbejdsmarkedet i alle uddannelser, der er startet efter 2006, både fuldtidsuddannelser og deltidsuddannelser. Aftagerrepræsentanter har medvirket til fastlæggelse af formål med og indhold af uddannelserne.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med at sikre, at uddannelserne matcher samfundets behov, og vil følge kandidaterne fra IT- Universitetets beskæftigelse. Universitets- og Bygningstyrelsen ser også frem til at følge beskæftigelsen for bachelorerne fra IT-Universitetet, når det bliver muligt.

Inden for Strategisk Fysisk Planlægning har IT-Universitetet startet en dialog med Universitets- og Bygningsstyrelsen omkring fremtidige planer for udvidelse. Pt. er universitetet forpligtet til at overtage 5. sal pr. 1. januar 2013. IT-Universitetet ser gerne en permanent løsning, hvor Væksthuset 5te indgår i planerne. Universitetet tilkendegiver, at de ønsker, at Universitets- og Bygningsstyrelsen hjælper med at sørge for, at universitetets langsigtede ekspansionsmuligheder i Ørestad Nord opretholdes.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at IT-Universitetets bygningssituation skal afklares, og forventer at der i dette arbejde vil være et positivt samspil mellem IT- Universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at IT-Universitetet har samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge den videre udvikling i samspillet med Ørestad Nord.

I forbindelse med samspil med erhvervslivet har en stor del af de studerende på IT- Universitetet samarbejdet med private og offentlige virksomheder om dele af deres uddannelse. IT-Universitetets samspil med erhvervslivet er kendetegnet ved, at IT- Universitetet har en stor del af iværksættere.

IT-Universitetet deltager i et samarbejde om spil-uddannelse (DAIDU), hvor universiteter, Filmskolen, Designskolen og Animationsskolen arbejder sammen med industrien om et semester. Desuden deltager IT-Universitetet i ”Copenhagen Finance IT Region (CFIR)”, der har spillet en afgørende rolle i at skabe forskningskonsortier, og hvor der nu arbejdes på at etablere et samarbejde mellem Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København og IT-Universitetet om et uddannelsestilbud på kandidatniveau.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder IT-Universitetets arbejde med entrepeneurskab og samspil med erhvervslivet i uddannelserne positivt, herunder samarbejderne DAIDU og CFIR. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge de forventeligt positive effekter af samarbejdet.

Vedrørende administrationsudgifter konstaterer Universitets- og Bygningsstyrelsen, at IT- Universitetets administrationsomkostninger opgjort som andel af omsætningen ligger lidt over gennemsnittet for universiteterne. Styrelsen finder det positivt, at IT- Universitetet har taget en række initiativer for at mindske administrationsomkostningerne.

10. Henvisning til yderligere læsning om IT- Universitetet

Bilag 1-2

Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på IT-Universitetets årsrapport af 30. juni 2010

Modtager(e):

IT-Universitetet

Opfølgning på universitetets årsrapport for 2009

I overensstemmelse med Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse som fastsat i universitetsloven har Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2009 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april 2010. Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og vurderingen af den fremtidige udvikling. Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.

1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten

Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til ITU’s strategiske mål, midler og indsatsområder, centreret om de fire kerneopgaver, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening, jf. universitetslovens § 2. Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner. Årsrapporten viser, at ITU i 2009 generelt har haft en positiv udvikling og en tilfredsstillende målopfyldelse.

./.

I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som viser aftalte mål og målopfyldelsen på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål det enkelte universitets udviklingskontrakt. På grund af udviklingskontrakternes individuelle karakter, giver det ingen mening at anvende diagrammerne som grundlag for en sammenligning universiteterne imellem.

Rapporteringen er tilfredsstillende, omfattende såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en kortfattet uddybende rapportering vedrørende målet om tiltrækning af eksterne, ikke-statslige danske forskningsmidler.

Målopfyldelsen

I udviklingskontrakten har ITU opstillet i alt 20 mål, som ITU forventer at opfylde i kontraktperioden 2009-10. Ét mål ikke kan opgøres.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for det ikke opfyldte mål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.

Mål nr. 14: Eksterne, ikke-statslige danske forskningsmidler

Indikator

Som indikator anvendes universitetets statistiske beredskab 3.1.b.

Mål og målopfyldelse

I 2009 er resultatet under det halve af målet og en nedgang i forhold til udgangspunktet i 2007. Universitetet angiver selv, at der dels har været problemer med en samarbejdspartner, dels har været en langsom opstart af visse projekter. Universitetet vurderer det ikke realistisk at nå målet for 2010 og dermed heller ikke for den samlede periode.

Styrelsen anmoder om en redegørelse for de konkrete initiativer, ITU har iværksat for at nå tættere på det aftalte mål for 2010.

2. Opfølgning på revisionen

Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om det forhold, som Rigsrevisionen har påpeget, er afklaret, og hvad universitetet har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med hermed.

Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet om årsrapporten med institutionsrevisor. Rigsrevisionen har særligt hæftet sig ved følgende: Det er nævnt i punkt 4.9, at institutionsrevisor vurderer, at ITU’s generelle it- kontroller samlet set vil kunne komme på et tilfredsstillende niveau under forudsætning af, at de planlagte og igangværende tiltag implementeres. Rigsrevisionen er enig i vigtigheden af de planlagte og igangsatte tiltag og enig i institutionsrevisors anbefaling om, at ledelsen har fokus på, at området har den fornødne fremdrift.

3. Særligt om It-sikkerheden

Universitets- og Bygningsstyrelsen skal igen i år understrege vigtigheden af, at universitetets ledelse har fokus på It-sikkerheden og afsætter tilstrækkelige ressourcer til at understøtte den. Universitets- og Bygningsstyrelsen skal derfor gøre universitetet opmærksom på, at det i den offentlige sektor siden 2007 har været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.

Informationssikkerhed skal skabe:

1. Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
2. Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
3. Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.

It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men gælder for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.

It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.

På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484" findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret- indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system- eller dataforvalters ansvar er beskrevet.

Styrelsen ser frem til at modtage de anførte redegørelser senest mandag den 13. september 2010.

Med venlig hilsen

Jens Peter Jacobsen
Direktør

Kopi til Rigsrevisionen

Bilag 2: IT-Universitetets svarbrev af 23. februar 2011

Kolofon

Titel:
Rapport om IT-Universitetet - Tilsynsmode d. 23. marts 2011

Emneord:
Københavns Universitet

Resumé:

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med IT-Universitetet den 23. marts 2011. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2011

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om IT-Universitetet - Tilsynsmode d. 23. marts 2011".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.