Rapport om Aalborg Universitet - Tilsynsmode den 3. december 2010

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Roskilde Universitet den 22. november 2010. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne. Tilsynsmøderne omhandler universitetets status generelt samt udvalgte emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har valgt at sætte fokus på.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

3. Status om Roskilde Universitet

• 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Roskilde Universitet på baggrund af møde med Roskilde Universitet den 22. januar 2010
• 3.1 Profil og strategiske mål
• 3.2 Økonomi og personale
  • 3.2.1 Universitetets økonomi
  • 3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.2.3 Nøgletal for Roskilde Universitet
  • 3.2.4 Videnskabeligt personale
  • 3.2.5 Konklusion
• 3.3 Uddannelse
  • 3.3.1 Antal studerende
  • 3.3.2 Tilgang
  • 3.3.3 Frafald og gennemførsel
  • 3.3.4 Fuldførelsesalder
  • 3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
  • 3.3.6 Antal klagesager
  • 3.3.7 Konklusion
• 3.4 Forskning
  • 3.4.1 Midler til forskning
  • 3.4.2 International rekruttering af personale
  • 3.4.3 Internationale ranglister
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Videnspredning
  • 3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
  • 3.5.2 Efter- og videreuddannelse
  • 3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat
  • 3.5.4 Samarbejde med omverdenen
  • 3.5.5 Samarbejde med erhvervslivet
  • 3.5.6 Samarbejde med professionshøjskoler
  • 3.5.7 Konklusion
• 3.6 Fysiske rammer
  • 3.6.1 Bygningsmasse
  • 3.6.2 Status på nybyggeri
  • 3.6.3 Vedligehold
  • 3.6.4 Laboratorieundersøgelsen
  • 3.6.5 Energi
  • 3.6.6 Konklusion

4. Internationalisering af uddannelserne

• 4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
• 4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
• 4.3 Roskilde Universitets internationaliseringsarbejde
  • 4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder
• 4.4 Konklusion

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

• 5.1 Studieaktivitet
  • 5.1.1 Søgning og optag
  • 5.1.2 Fuldførte
• 5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
  • 5.2.1 Opfølgning på tilsynsrapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen
• 5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
  • 5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Roskilde Universitet
  • 5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
• 5.4 Konklusion

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

• 6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet
• 6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
• 6.3 Konklusion

7. Strategisk fysisk planlægning

• 7.1 Samspillet mellem Roskilde Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle institutionelle strategi
  • 7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi
  • 7.1.2 Laboratoriemidler
  • 7.1.3 Roskilde Universitets position i by og region
  • 7.1.4 Synergi og flere funktioner
• 7.2 GRØN RUC
  • 7.2.1 Kommissorium
  • 7.2.2 Organisation
  • 7.2.3 Det kommende års aktiviteter
• 7.3 Samarbejdet med University College Sjælland
• 7.4 Konklusion RUC

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

• 8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet
  • 8.1.1 Roskilde Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet
  • 8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri
  • 8.1.3 RUC Innovation – et eksempel på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet
• 8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet
  • 8.2.1 Vækstforum Sjælland
  • 8.2.2 Videns- og forskerparker
• 8.3 Konklusion

9. Universiteternes udgifter til administration

• 9.1. Baggrund
• 9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration
• 9.3 Konklusion

10. Konklusion

11. Yderligere oplysninger om Roskilde Universitet – v. Roskilde Universitet

Bilag

• Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Roskilde Universitets årsrapport af 30. juni 2010
• Bilag 2: Roskilde Universitets primære svarbrev af 14. september 2010 samt supplerende svarskrivelse af 28. september 2010

Kolofon
Hele publikationen som PDF [2.6 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter.

Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport fra efteråret 2008.

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Roskilde Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

På baggrund af mødet, der blev afholdt den 22. november 2010, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun overfladisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af input fra Roskilde Universitet og rapporten har været i høring på universitetet.

Talmaterialet i rapporten er derfor godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, der kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport.

Rapporten er offentliggjort på ubst.dk.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Roskilde Universitet. Herefter følger baggrund for seks udvalgte emner.

2. Dagsorden

Sted: Roskilde Universitet

Tid: Mandag den 22. november 2010

3. Status for Roskilde Universitet

I dette afsnit redegøres for Roskilde Universitets status. Der følges op på konklusionerne i sidste års rapport, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Roskilde Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Roskilde Universitet.

I denne rapport er udvalgt en række emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker at drøfte med Roskilde Universitet. Emnerne er gennemgående for alle møder med universiteterne, idet der dog i kapitlet om Strategisk Fysisk Planlægning er sat særligt fokus på Grøn Roskilde Universitet og Roskilde Universitets samarbejde med UC Sjælland.

Emner vedrørende 50 procent målsætningen, ph.d. og internationalisering indgår i rapporten for både 2009 og 2010. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder.

Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Roskilde Universitet fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport.

3.0 Opfølgning på dialogmødet med Roskilde Universitet i november 2009

I status om Roskilde Universitet blev det i sidste års rapport fremhævet, at universitetets økonomi har udviklet sig i en positiv retning. Det blev fremhævet, at Roskilde Universitet står foran et generationsskifte i det videnskabelige personale og har forberedt sig herpå med en politik for generationsskiftet. Den seneste udvikling i Roskilde Universitets videnskabelige personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.

Det blev konstateret i sidste års rapport, at Roskilde Universitet har et vækstpotentiale hvad angår eksterne forskningsmidler, eksempelvis inden for søgningen til EU-programmer. Udviklingen i hjemtaget af forskningsmidler i 2009 er beskrevet i afsnit 3.3 om forskning.

Af sidste års rapport fremgik det, at Roskilde Universitets samarbejde med professionshøjskolerne var positivt. I afsnit 3.4 om videnspredning er udviklingen i 2009 beskrevet. Universitetets arbejde med videnspredning gennem blandt andet RUC Innovation blev desuden fremhævet, og dette emne behandles yderligere i kapitel 7 om samspil med erhvervslivet.

På bygningsområdet blev det blandt andet fremhævet, at Roskilde Universitet indgik i et forsøgsprojekt om udvidelse af Unilab-databasen, som kunne kortlægge samtlige bygninger på Roskilde Universitet blandt andet med henblik på at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Det nævnte forsøgsprojekt vedrørende Roskilde Universitet er afsluttet, og projektet er ved at blive udbredt til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse i den såkaldte Uni-Campus database. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil efterfølgende tage kontakt til universiteterne, herunder Roskilde Universitet, for at fortælle, hvad systemet kan bruges til, og for at aftale et samarbejde om fremtidig udveksling og verificering af oplysningerne i systemet. Udviklingen i Roskilde Universitets byggeri er beskrevet i afsnit 3.5 om fysiske rammer og kapitel 7 om Strategisk Fysisk Planlægning.

I kapitel 3 Status for Roskilde Universitet er de tabeller, der indgik i rapporten fra 2009, så vidt muligt opdateret med de seneste tal. I store træk indgår de samme tabeller som i sidste års rapport, men der er foretaget enkelte justeringer.

I relation til udviklingen af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur, var status ved udarbejdelsen af sidste års rapport, at Roskilde Universitet var ved at udarbejde en ny uddannelsesstruktur samt forventede at færdiggøre en ny uddannelses- og forskningsstrategi i foråret 2010. Universitetets nye uddannelsesstruktur forventedes at lægge vægt på, at der i højere grad end tidligere blev mulighed for at tage en et-faglig kandidat. Det forventedes at reducere omfanget af behovet for supplering, idet det dog ikke blev forventet, at man kunne reducere omfanget af supplering for bachelordimittender fra andre universiteter.

I relation til kvaliteten i uddannelserne blev det fremhævet, at Roskilde Universitet har udarbejdet en handlingsplan for kvalitetssikring af uddannelserne, som er ved at blive implementeret. Dog var det indtrykket, at der er behov for at intensivere arbejdet med kvalitetssikringssystemet og sikre en fælles høj kvalitetssikringsstandard på alle institutter.

Roskilde Universitet har siden offentliggørelsen af sidste møderundes rapport meldt tilbage, at universitetet i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen for kvalitetssikring har dannet sig et overblik over eksisterende metoder til kvalitetssikring på universitetets fag, samt at universitetet nu er i besiddelse af forslag til evaluering af fagene. Resultatet er, at fagene fortsætter med deres nuværende evalueringsmetode, såfremt den er tilfredsstillende. Hvis evalueringsmetoden ikke er tilfredsstillende, indhenter fagene erfaringer fra andre fag til inspiration.

Herudover er der udarbejdet skabelon til kvalitetssikringsrapport for studielederne, som har anvendt denne i forbindelse med rapporteringen i efteråret 2010. Den del af Roskilde Universitets nye hjemmeside, der vedrører kvalitet, er ikke færdigudviklet, men planen er, at studielederrapporterne bliver offentliggjort på hjemmesiden.

Den fremadrettede udvikling af kvalitetssikringen vil ske i regi af Strategi RUC 2015 og implementeringen af en uddannelsesreform på Roskilde Universitet. Der er i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et udkast til en samlet strategi for kvalitetsudvikling på Roskilde Universitets fag og uddannelser i løbet af 2011. Gruppen skal desuden udarbejde et udkast til en metode til systematisk evaluering af Roskilde Universitets fag og uddannelser og et forslag til en procedure for systematisk evaluering af uddannelsesforløb.

Endeligt blev det i forbindelse med sagsbehandlingstid i klagesager afklaret, at Roskilde Universitet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden.

I sidste års rapport blev det konkluderet, at når Roskilde Universitet har udarbejdet universitetets nye uddannelses- og forskningsstrategi drøftes udviklingskontrakten med Universitets- og Bygningsstyrelsen i lyset heraf. Status er, at Roskilde Universitet har indgået en ny udviklingskontrakt for 2011.

I sidste års rapport blev desuden konkluderet, at Roskilde Universitets og Universitets- og Bygningsstyrelsen som led i universitetets fremtidsplaner drøftede mulighederne for at udvikle universitetet som grønt campus. Status for dette arbejde er beskrevet i kapitel 7 om Strategisk Fysisk Planlægning.

3.1 Profil og strategiske mål

Roskilde Universitet har siden universitetets oprettelse haft en profil med fokus på problemorienteret projektarbejde. Roskilde Universitets bestyrelse har i 2010 vedtaget en ny strategi: Strategi RUC 2015, der tager udgangspunkt i denne profil.

Roskilde Universitets hovedvision er at være internationalt anerkendt for: At uddanne kritisk reflekterende og vidensforankrede problemløsere; at sætte dagsordener for forskning og uddannelse – problemorienteret og ved at tænke på tværs; samt at udfordre det fremtidige samfunds behov for forskning, uddannelse og formidling på højeste faglige niveau.

Roskilde Universitet ønsker at nå denne vision gennem tre satsningsområder:

1. Forskning, formidling og samarbejde

Roskilde Universitets forskning skal profileres og fokuseres. Roskilde Universitet vil udarbejde en publicerings- og formidlingsstrategi, så der opretholdes en høj publicering pr. forskningskrone, og så forskningsresultaterne i højere grad bliver videreformidlet til en bredere kreds samt fokusere forskningen gennem strategiske satsninger på forskningsmæssige styrkeområder.

2. Uddannelse og studerende

Uddannelsesmæssigt har Roskilde Universitet en profil med tværfaglige og projektorienterede uddannelser. Roskilde Universitet ønsker at fortsætte med at udvikle denne profil, samt at fortsætte med at udvikle nye uddannelses- og undervisningsformer.

Det er Roskilde Universitets mål at profilere og styrke kandidatuddannelserne, så universitetet har lettere ved at fastholde egne bachelorer og fortsat kan tiltrække professionsbachelorer og bachelorer fra andre danske og udenlandske universiteter. Roskilde Universitet ønsker blandt andet i samarbejde med professionshøjskoler at fokusere på at lette overgangen mellem professionshøjskole og universitetskandidatuddannelse.

3. Organisation og campus

Organisatorisk er det Roskilde Universitets mål at styrke ansatte og studerendes indflydelse, at tydeliggøre beslutningskompetencer og at forberede det kommende generationsskifte blandt de ansatte. Det er målet, at de eksisterende ressourcer skal udnyttes bedre og mere effektivt, f.eks. i forhold til administration og understøttelsen af forskningsansøgninger.

Roskilde Universitet har et samlet campus og ønsker at bruge udviklingen af de fysiske rammer til at understøtte det fysiske studiemiljø og til at udvikle campus i en grøn, bæredygtig retning.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

Roskilde Universitet havde i 2009 et resultat på 25,2 mio. kr., svarende til ca. 4 procent af indtægterne. Universitetet har således i perioden 2007-2009 gradvist forøget sit resultat, jf. tabel 3.2.1.1 ovenfor. Roskilde Universitets indtægter udgjorde i 2009 ca. 3 procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel 3.2.1.2 ovenfor.

Roskilde Universitets egenkapital pr. 31/12 2009 udgjorde 61,3 mio. kr., hvilket er ca. 25 mio. kr. højere end i 2008. Egenkapitalen bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning på 30 mio. kr.

Roskilde Universitet havde likvide beholdninger på ca. 207 mio. kr. pr. 31/12 2009. Likviditetsgraden udgjorde 1,1. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31/12 2009 kunne således dække ca. 110 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var dermed ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Roskilde Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Roskilde Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er styrelsens brev af 30. juni 2010 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2009 samt primær svarskrivelse af 14. september 2010 og sekundær svarskrivelse af 28. september 2010 fra Roskilde Universitet. Styrelsens brev og Roskilde Universitets svarskrivelser er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.

Det er styrelsens vurdering, at de af Roskilde Universitet fremsendte redegørelser er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.

Roskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 23 mål. Heraf opfyldte Roskilde Universitet 15 mål i 2009, jf. tabel 3.2.2.1 nedenfor.

3.2.3 Nøgletal for Roskilde Universitet

Roskilde Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.15. Desuden modtager Roskilde Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning nedenfor.

Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2005, herunder fra 539 mio. kr. i 2008 til 596 mio. kr. i 2010, jf. tabel 3.2.3.1. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud.

Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 4 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.

3.2.4 Videnskabeligt personale

Der er en høj andel af lektorer på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter på knap 13 procent på Roskilde Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter på ca. 25 procent, jf. tabel 3.2.4.1.

På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne. Fra 2009 til 2010 er der sket en lille stigning på professorniveau, jf. tabel 3.2.4.2.

3.2.5 Konklusion

I 2005 og 2006 havde Roskilde Universitet underskud, hvilket resulterede i en negativ egenkapital. I de efterfølgende år har Roskilde Universitet vendt de negative tendenser og opnået positive økonomiske resultater. Årets resultat i 2009 var på 25 mio. kr., svarende til ca. fire procent af indtægterne. Roskilde Universitet har, jf. universitetets årsrapport for 2009, fastlagt et budget for 2010 med en målsætning om et overskud på 10 mio. kr. Egenkapitalen er steget fra ca. 36 mio. kr. i 2008 til ca. 61 mio. kr. i 2009.

Den samlede institutionsbevilling til Roskilde Universitet er steget med ca. 14 procent fra 2005 til 2010. Både uddannelsestilskuddet og basismidler til forskning til Roskilde Universitet er steget i perioden. Roskilde Universitet har oplevet en væsentlig stigning i den tilskudsfinansierede forskning på 89 procent fra 2005 til 2010.

Der er en høj andel af lektorater på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er derimod lavere på Roskilde Universitet end for universiteterne samlet set. På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

I 2009 var der 7.512 studerende på Roskilde Universitet. Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt i perioden 2007-2009. Roskilde Universitet ligger på sjettepladsen blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1.

Størstedelen af de studerende på Roskilde Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab, og mens andelen af studerende på humaniora er vokset i perioden 2007-2009, har andelen af studerende på samfundsvidenskab været stabil i samme periode. Andelen af naturvidenskabelige studerende er relativt lav og udviser en svagt faldende tendens i perioden, jf. tabel 3.3.1.2.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Note: Studerende på bacheloruddannelsen er fordelt på deres basisuddannelse. Kun studerende på overbygningsuddannelser er fordelt efter deres hovedfag. Der er ikke nogen basisuddannelse inden for sundhedsvidenskab, derfor er tallet for studerende på sundhedsvidenskab lavt i forhold til, hvor mange studerende fra Roskilde Universitet, der ender med at have en uddannelse inden for sundhedsvidenskab.

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet var i 2009 på 1.350 studerende. Dette er en stigning på 12 procent i forhold til 2007. Roskilde Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen, der i samme periode var uændret, jf. tabel 3.3.2.1.

Fordelt på hovedområder var der på humaniora på Roskilde Universitet en stor stigning i tilgangen i perioden 2007 – 2009. På samfundsvidenskab var der en mindre stigning, mens tilgangen på naturvidenskab er blevet blev mere end halveret i perioden 2007-2009.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år.
Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på Roskilde Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 15 procent i 2008 til 18 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt højere frafald end gennemsnittet for alle universiteter. I 2008 havde bachelorerne på humanistiske uddannelser den højeste andel af ophørte på første studieår, mens humaniora i 2009 havde den mindste andel af ophørte på første år (14 procent). I 2009 var det i stedet samfundsvidenskab, der havde den højeste andel af ophørte på første år (21 procent).

Frafaldet på de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige bacheloruddannelser på Roskilde Universitet steg fra 2008 og 2009. Roskilde Universitet formoder at årsagen her til er, at antallet af ansøgere til uddannelser på det samfundsvidenskabelige område i 2008 var meget lavt, og derfor blev der optaget mange i 2. runde, som ikke havde Roskilde Universitet som første prioritet. Roskilde Universitet har igangsat en frafaldsanalyse, der forventes at ligge klar til foråret 2011. Denne analyse vil undersøge, om frafaldet har været højere blandt de studerende, der havde Roskilde Universitet som 2. prioritet.

Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, svinger procenttallet fra år til år. Det fremgår af tabel 3.3.3.2, at der i perioden 2007 – 2009 var markant flere på Roskilde Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. I 2009 var det 58 procent, som gennemførte på normeret tid plus et år på alle universiteterne, mens det på Roskilde Universitet var 60 procent. Dette forspring er dog faldet siden 2007, hvor Roskilde Universitet havde en gennemførelsesprocent for normeret tid plus et år på 71 procent.

Den høje andel af gennemførte på normeret tid plus et år på humaniora er faldet fra 70 procent i 2007 og 2008 til 65 procent i 2009, mens gennemsnittet for universiteterne er steget fra 51 procent i 2007 og 2008 til 53 procent i 2009.

På teknisk/naturvidenskab på Roskilde Universitet gennemførte 54 procent på normeret tid plus et år i 2008. Dette tal faldt markant til 43 procent i 2009, mens gennemsnittet for alle universiteterne steg fra 53 procent i 2008 til 55 procent i 2009.

Anderledes ser det ud, når man kigger på kandidatuddannelserne. Roskilde Universitet har den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år blandt universiteterne. I 2009 gennemførte 38 procent af Roskilde Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen af gennemførte kandidater på nomineret tid plus et år på Roskilde Universitet er faldet fire procentpoint fra 2007-2009, mens denne andel er steget syv procentpoint for alle universiteter i samme periode. Forskellen mellem Roskilde Universitet og alle universiteter er derfor markant i 2009.

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 29,3 år på Roskilde Universitet. Det er ca. et år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.

Medianalderen ved fuldførelse har på Roskilde Universitet været stabil i perioden 2007-2009. Ser man på de forskellige hovedområder, er tallet nogenlunde ens for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Kun sundhedsvidenskab ligger med 32,3 år et godt stykke over de øvrige hovedområder. Sundhedsvidenskab omfatter et lille antal studerende sammenlignet med de øvrige hovedområder.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Roskilde Universitet har i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der var højere end gennemsnittet. Universitetet har haft den næsthøjeste gennemsnitlige studietid for alle universiteterne i 2007-2009, kun overgået af Københavns Universitet.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 44,9 på Roskilde Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

3.3.6 Antal klagesager

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 44,9 på Roskilde Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

Over hele den målte periode fra 2006-2009 udgør klagesagerne fra Roskilde Universitet ca. 12,5 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Roskilde Universitet udgjorde i 2009 7 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Roskilde Universitet i 2009 ca. 7 procent af det samlede antal universitetsstuderende.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på Roskilde Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden 2007 – 2009. Der er flest studerende på humaniora og samfundsvidenskab.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet er steget 12 procent i perioden 2007-2009.

Andelen af studerende på Roskilde Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 15 procent i 2008 til 18 procent i 2009. Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt højere frafald end gennemsnittet for alle universiteter, idet frafaldet på Roskilde Universitet i 2009 dog stadig er lavere end i 2007.

I perioden 2007 – 2009 er der markant flere bachelorstuderende på Roskilde Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. Til gengæld har Roskilde Universitet i 2009 den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år blandt universiteterne.

I 2009 var medianalderen 29,3 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse, på Roskilde Universitet. Det er ca. et år højere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år.

Roskilde Universitet har i perioden 2007 og 2009 haft en studietid, der var højere end gennemsnittet. Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne.

I forbindelse med kapitel 5 Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

Tre procent af de samlede basismidler til forskning går til Roskilde Universitet. Roskilde Universitet har i perioden 2005 og 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 12 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.

Roskilde Universitet modtog i 2009 to procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Roskilde Universitet fik samme år tre procent af midlerne fra danske offentlige kilder, en procent af midlerne fra de danske private kilder og to procent af EU-midlerne.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab

I alt har Roskilde Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på tre procent, hvilket er fem procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Roskilde Universitet skyldes en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet på 34 og 80 procent, mens hjemtaget af midler fra danske offentlige kilder og EU-midler er faldet henholdsvis en og fire procent, jf. tabel 3.4.1.3.

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet var 14 mio. kr. i 2008 samt 15 mio. kr. i både 2009 og 2010. I 2009 manglede Roskilde Universitet 3 mio. kr. for at nå målet på 15 mio. kr., jf. tabel 3.4.1.4.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved ti procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. I 2009 levede Roskilde Universitet stort set op til sit mål om, at 25 procent af de nyansatte forskere skal have sidste ansættelsesland uden for Danmark (24 procent, svarende til 9 ud af 37 nyansatte). I 2010 er målet 29 procent. Dette er en betydelig stigning i forhold til i 2008, hvor 8 procent af de nyansatte forskere havde sidste ansættelsesland uden for Danmark, svarende til 1 ud af 13 nyansatte, jf. tabel 3.4.2.2.

3.4.3 Internationale ranglister

Roskilde Universitet optræder ikke på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.3.6.1.

De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.

Årsagen til at Roskilde Universitet ikke optræder på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister er, at Roskilde Universitet ikke har tilmeldt sig. Det er dog et spørgsmål, Roskilde Universitet vil overveje i forbindelse med implementeringen af strategien for 2015, og i lyset af den udvikling, der i disse år sker inden for bl.a. THE.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning til Roskilde Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 12 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.

I alt har Roskilde Universitet fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 3 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter, som samlet set er på 8 procent. Roskilde Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet, mens der var en mindre tilbagegang i danske offentlige kilder og EU-midler.

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Roskilde Universitet levede i 2008 og 2009 ikke op til disse mål.

Ved ti procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.

Herudover havde 24 procent af de nyansatte forskere ved Roskilde Universitet i 2009 sidste ansættelsesland uden for Danmark, hvilket stort set opfylder universitetets mål. I 2010 er målet hævet til en andel på 29 procent.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

Roskilde Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 882 betalende studerende, 234 årselever og 143 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.

I forhold til udviklingen i antallet af årselever i universitetssektoren fra 2005 til 2009 har Roskilde Universitet klaret sig dårligere end sektoren som helhed. Roskilde Universitet har oplevet et fald i antallet af årselever på 20 procent, hvor universiteterne samlet set kun har oplevet et fald på 5 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, er der en stigning på 31 procent i sektoren som helhed. På Roskilde Universitet er dette antal i stedet faldet med 3 procent.

Kilde: Danske universiteters Statistike beredskab – tabel F.6.1-F.6.3. Oplysningen om antal betalende studerende for 2009 stammer fra Roskilde Universitets årsrapport, da denne er udgået af opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab.

Roskilde Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 3,9 procent af universiteternes samlede antal årselever og 4,5 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.

Roskilde Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 4 procent, jf. tabel 3.5.1.3.

Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.

3.5.2 Efter- og videreuddannelse

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse. Roskilde Universitet har ikke levet op til sine målsætninger for 2008 og 2009 og forventer ikke at kunne nå det samlede mål for perioden 2008-2010, jf. tabel 3.5.2.1.

3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet et mål for deltagelse i den offentlige debat, jf. tabel 3.5.3.1.

Det fremgår af tabellen, at Roskilde Universitet har opfyldt dette mål både hvad angår forskningsformidlende publikationer og mundtlige og øvrige formidlingsbidrag. Antallet af forskningsformidlende publikationer i 2009 er steget med 35 procent i forhold til 2006-niveauet, mens antallet af mundtlige og øvrige formidlingsbidrag i 2009 er steget med 107 procent i forhold til 2006-niveauet.

3.5.4 Samarbejde med omverdenen

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet, at det er målet at indgå en kommunalaftale og seks studenterprojekter i perioden. Målet er opfyldt, idet resultatet for 2009 er, at der er indgået en kommunal samarbejdsaftale og en større samarbejdsaftale med Region Sjælland. I regi af universitetets Videnskabsbutik er der i 2009 indgået 11 samarbejder mellem studerende og offentlige virksomheder.

Tabel 3.5.4.1 viser en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater i 2009. Roskilde Universitet har i 2009 ikke fået udstedt patenter. Universitetet har udelukkende haft udgifter og ingen indtægter fra kommercialisering i 2009.

3.5.5 Samarbejde med erhvervslivet

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet et mål for samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har nået målet for både antal projekter med erhvervslivet og antallet af studenterprojekter i 2008 og 2009, jf. tabel 3.5.5.1.

3.5.6 Samarbejde med professionshøjskoler

Roskilde Universitet har i 2009 indgået en rammeaftale med VIA University College. Der er endvidere tre nystartede samfinansierede ph.d.er, hvilket opfylder det fastsatte mål for 2009, jf. tabel 3.5.6.1.

3.5.7 Konklusion

Roskilde Universitet har i perioden 2005-2009 haft en større stigning i antallet af betalende studerende end sektoren som helhed. Men Roskilde Universitet har også oplevet et fald i antallet af årselever, der er lidt større end for sektoren som helhed. Roskilde Universitet har oplevet et mindre fald i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, mens sektoren som helhed har oplevet en betydelig stigning.

Roskilde Universitet har ikke har nået målene for området som fastsat i udviklingskontrakten. Roskilde Universitet har i sit svar på opfølgningen på årsrapporten 2009 angivet, at universitetet har haft vigende ansøgertal på de eksisterende uddannelser, men at universitetet vil forsøge at redefinere uddannelser og titler for at tiltrække flere. Derudover er der fokus på erfaringsudveksling om rekruttering til og markedsføring af uddannelserne.

Samarbejde med omverdenen og erhvervslivet

Roskilde Universitet har i relation til samarbejdsaftaler med kommuner og region opfyldt sit mål for 2009, men universitetet har ikke opfyldt målet for udstedelse af patenter. Roskilde Universitet har i den forbindelse oplyst, at der i 2007 er søgt om to patenter, der endnu ikke er udtaget.

Roskilde Universitet har nået de fastsatte mål for indgåelse af projekter med erhvervslivet og samarbejder mellem studerende og private virksomheder.

Samarbejde med professionshøjskoler

Roskilde Universitet har nået målene for samarbejde med professionshøjskoler.

3.6 Fysiske rammer

3.6.1 Bygningsmasse

Roskilde Universitet ønsker at opføre et nyt laboratoriebyggeri og herefter opsige og fraflytte de benyttede pavilloner. Dette forventes at medføre en ændring i den eksisterende bygningsmasse, når det kommende byggeri står færdigt. Tabel 3.6.1.1 viser den eksisterende bygningsmasse på Roskilde Universitet, opgjort i antal m².

*: Jf. UBST’s tabsoversigt.
** Kilde: Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009.

3.6.2 Status på nybyggeri

Der er pt. ingen igangværende byggerier. Der er fremsendt et bestillingsskema på en ny laboratoriebygning. Det endelige areal af dette byggeri er ved at blive afklaret.

Roskilde Universitet overvejer tillige opførelse af et studenterhus. Placeringen af det nye laboratoriebyggeri afhænger af Roskilde Universitets beslutning om eventuel opførelse og placering af et sådant studenterhus.

3.6.3 Vedligehold

Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008, jf. tabel 3.6.3.1.

På Roskilde Universitet er der i 2009 og 2010 vedligeholdt og udskiftet vinduer for ca. kr. 7 mio. efter ønske fra og aftale med Roskilde Universitet.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn.

3.6.4 Laboratorieundersøgelsen

Efter gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen har Roskilde Universitet udarbejdet en investeringsplan, der viser, hvordan Roskilde Universitets laboratorielokaler skal genoprettes. Investeringsplanen indeholder et stort nybyggeri, modernisering af enkelte laboratorier samt ombygning af de resterende, der enten vil blive nedgraderet eller ombygget til tørre lokaler, jf. tabel 3.6.4.1 og tabel 3.6.4.2.

Kilde: Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009.

* Kilde: RUC’s investeringsplan samt Aftale om teknologisk løft af laboratorielokaler mellem RUC og VTU af 28/1- 2010.
** Kilde: Statusark for Roskilde Universitet.

Genopretningsprojekterne omfatter bygning 10, 11, 12 og 16 og forventes afsluttet primo 2011.

Programmering af ny laboratoriebygning er igangsat, og aktstykke forventes forelagt Finansudvalget ultimo 2011.

De resterende genopretningsprojekter afventer færdiggørelsen af den ny laboratoriebygning.

3.6.5 Konklusion

Der er igangsat diverse energibesparende tiltag, bl.a. et projekt om Grøn RUC (jf. kapitel 7 Strategisk Fysisk Planlægning) samt et ESCO-projekt vedrørende energieffektivisering af Roskilde Universitets varmeforsyningsanlæg samt energimærkning og ventilationssyn.

3.6.6 Konklusion

Bygningsmasse

Roskilde Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden, og der har således hverken været nybyggerier eller fraflytninger og opsigelser.

Vedligehold

Tilstandskaraktererne for det seneste bygningssyn viser, at Roskilde Universitets bygningsmasse generelt har en god stand. Set i forhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har Roskilde Universitet en særlig god stand.

Planlægning

Der er i 2004-2005 udarbejdet en dispositionsplan for Roskilde Universitet, som stadig er baggrund for aktuelle og fremtidige dispositioner i forhold til bygningsmassen. Dispositionsplanen suppleres nu af en af Roskilde Universitet udarbejdet investeringsplan vedrørende den planlagte disponering af midlerne fra laboratoriemoderniseringspuljen. Investeringsplanen indeholder et nybyggeri samt planer om modernisering af eksisterende laboratorier og ombygning af laboratorier til andet formål, samt opsigelse af lejemål i pavilloner.

Den samlede konklusion er, at Roskilde Universitets forbrug af lokaler er stabilt, samt at de bliver vedligeholdt fornuftigt. Det planlagte laboratoriebyggeri og de igangsatte og kommende laboratoriegenopretningsprojekter samt tiltagene om energi forventes at give Roskilde Universitets bygningsmasse et løft i de kommende år.

4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag i stor udstrækning med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb.

Universiteterne har som led i debatten om regelforenkling givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-kandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.

I det følgende fokuseres på Roskilde Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universiteternes uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for, at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2008/2009 tog 234 studerende fra Roskilde Universitet på udvekslingsophold i udlandet. Dette er en stigning i forhold til studieåret 2007/2008, hvor 171 studerende var på udvekslingsophold. Roskilde Universitets andel at universitetssektorens samlede antal udgående udvekslingsstuderende er steget fra 5 procent i 2008 til 6 procent i 2009, jf. tabel 4.1.1.

Samtidig med stigningen i antallet af udgående udvekslingsstuderende har Roskilde Universitet forøget antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 182 i 2008 til 207 i 2009. Roskilde Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående udvekslingsstuderende har holdt sig konstant på 4 procent i perioden 2008-2009. Således sendte Roskilde Universitet i 2009 234 udvekslingsstuderende på studieophold i udlandet, mens universitetet modtog 207 udvekslingsstuderende på studieophold i Danmark, jf. tabel 4.1.2.

Roskilde Universitet har i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af ind- og udrejsende studerende. Roskilde Universitet har i 2009 overopfyldt sit mål for antallet af udrejsende studerende, idet antallet af udrejsende studerende steg med over 100 fra 2008 til 2009. Universitetet opfyldte dog ikke sit mål for antallet af indrejsende studerende i 2009, jf. tabel 4.1.3.

Roskilde Universitet har opbygget gode relationer og indgået en lang række udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter. De er ifølge Roskilde Universitet med til at styrke antallet af ind- og udgående udvekslingsstuderende. Blandt andet har Roskilde Universitet sikret en mobilitet af studerende begge veje mellem Roskilde Universitet og kinesiske partner-universiteteter og en stigende forskningsaktivitet mellem Roskilde Universitets forskere og forskere fra kinesiske partner-universiteter.

Roskilde Universitets administrative og vejledningsmæssige understøttelse af studentermobiliteten har undergået en omorganisering i perioden fra 2006 -2008 med centralisering og dannelse af en egentlig selvstændig international afdeling, etablering af en international service desk og hermed en overordnet indgang til vejledning omkring bl.a. udveksling, ensretning af nogle administrative procedurer og endelig i 2009/2010 en udvidet informationsindsats gennem RUC Nyt, informationsmøder samt i oktober 2010 etablering af en ny hjemmeside (www.ruc.dk/udveksling).Roskilde Universitet vil fra 2011 arbejde med elektronisk afrapportering fra studieophold som en indgang til en bedre vejledning.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der 314 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Det er et fald siden 2007, hvor der var 428. Godt 4 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Roskilde Universitet, er internationale studerende, hvilket kun svarer til lidt over halvdelen af den tilsvarende andel af de studerende på universiteterne samlet set, jf. tabel 4.2.1. En væsentlig del af forklaringen på denne forskel er dog, at Roskilde Universitet ikke har uddannelser inden for sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, hvor der er mange internationale studerende.

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

4.3 Roskilde Universitets internationaliseringsarbejde

Roskilde Universitets internationaliseringsstrategi for 2009-2015 sigter på at gøre universitetet attraktivt på internationalt niveau for studerende, undervisere, forskere og samarbejdspartnere. Roskilde Universitet arbejder integreret med internationalisering for offensivt at udvikle den internationale dimension i forskning og uddannelse.

Ifølge Roskilde Universitets internationaliseringsstrategi ønsker universitetet at udbyde forskning og uddannelse af højeste internationale standard og at uddanne internationalt konkurrencedygtige kandidater til fremtidens globale arbejdsmarked. Roskilde Universitet vil være anerkendt på internationalt plan for den faglighed og de metoder, der kendetegner universitetets særlige arbejdsformer, ligesom Roskilde Universitet skal være en attraktiv samarbejdspartner på det internationale uddannelsesmarked.

Roskilde Universitet ønsker at prioritere sit internationale uddannelsesudbud. Universitetet vil, som det fremgår af universitetets “Strategi 2015 – Roskilde Universitet under forandring”, fokusere på udviklingen af et begrænset antal internationale uddannelser med høj faglighed. Herunder vil Roskilde Universitet videreudvikle udbuddet af engelsksprogede universitetsstudier med tværfaglig problemorientering.

Roskilde Universitet har i strategi 2015 som mål at udvikle nye internationale uddannelser, f.eks. i uddannelsessamarbejder med andre universiteter. Mulighederne inden for det nye regelsæt på internationaliseringsområdet vil indgå i implementeringen af strategi 2015 og studiereformen. Indtil dette vil Roskilde Universitet dog forholde sig afventende i lyset af den tidligere uklare lovgivning i forhold til Erasmus Mundus.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder

Roskilde Universitet har oprettet et Center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services LICS), der skal bidrage til at sikre, at universitetet er et attraktivt internationalt universitet både fagligt, undervisningsmæssigt og socialt.

Roskilde Universitet har i løbet af 2009 arbejdet på at få implementeret en ny Erasmus Mundus uddannelse (EM Global Studies, som er et samarbejde imellem Roskilde Universitet – Institut for Samfund og Globalisering, universitetet i Wroclaw, Wien Universitet, Leipzig Universitet og London School of Economics). Udfordringerne i dette udviklingsarbejde har været forskelle i nationale lovgivninger, sent afklaret dansk lovgivning, EU programkrav, lokale uddannelsesregler på Roskilde Universitet, administrative procedurer mv. Roskilde Universitets deltagelse i denne type program har betydet, at Roskilde Universitets procedurer og politikker er blevet gennemgået.

Roskilde Universitet oplyste på sidste års dialogmøde, at universitetet arbejder med at fastholde en høj udgående studentermobilitet gennem en forbedret intern informations- og vejledningsindsats, herunder ved at der indføres elektronisk afrapportering på alle udlandsophold. Markedsføringen via internettet er desuden styrket, og der er iværksat en række strategiske partnerbesøg.

Roskilde Universitet arbejder desuden på at sikre internationale studerende en god introduktion til Roskilde Universitet gennem et introducerende kursus ”Foundation Course”.

4.4 Konklusion

Roskilde Universitet oplevede i 2010, at der var 237 udrejsende studerende og 207 indrejsende studerende. Det har Roskilde Universitet opnået gennem indgåelse af en lang række udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter. Blandt andet har Roskilde Universitet sikret en mobilitet af studerende mellem Roskilde Universitet og kinesiske partneruniversiteter.

Roskilde Universitets administrative og vejledningsmæssige understøttelse af studentermobiliteten er desuden styrket med dannelsen af en international afdeling, etablering af en international service desk, ensretning af administrative procedurer og endelig i 2009/2010 en udvidet informationsindsats gennem RUC Nyt, informationsmøder samt i oktober 2010 etablering af en ny hjemmeside (www.ruc.dk/udveksling). Roskilde Universitet vil fra 2011 arbejde med elektronisk afrapportering fra studieophold som en indgang til en bedre vejledning. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Roskilde Universitets tiltag bidrager til, at Roskilde Universitet kan bibeholde den positive balance.

Roskilde Universitets internationaliseringsstrategi gælder for 2009 – 2015. Roskilde Universitet vil henover det næste år udvikle strategien i forhold til RUC’s overordnede nye strategi og den nye studiereform.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på forholdet mellem indgående og udgående studerende på Roskilde Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets fortsatte kvalificerede arbejde med udvekslingsaftaler samt udviklingen af universitetets internationaliseringsstrategi vil bidrage til at sikre en øget internationalisering af Roskilde Universitets uddannelser i de kommende år.

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor.

Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har i dialog med universiteterne udformet et forståelsespapir om et øget optag til universiteternes uddannelser i 2011. Dialogen er gennemført med henblik på at opfylde 50 procent målsætningen, herunder særligt i forhold til øget optag på uddannelser med gode beskæftigelsesperspektiver.

Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Roskilde Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Roskilde Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger fra 2007 til 2010 dog mindre end gennemsnittet for alle universiteterne, mens den procentuelle vækst i optaget er større på Roskilde Universitet end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.

Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Roskilde Universitet afviste i 2010 94 kvalificerede ansøgere, hvilket er 56 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder er langt den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere fra Roskilde Universitet fra humaniora, jf. tabel 5.1.1.3.

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet arbejder med at reducere antallet af afviste ansøgere. Roskilde Universitet har en række vejledningsaktiviteter rettet mod potentielle studerende, og Roskilde Universitet vil ændre sit besøgsdagskoncept, så fokus på kompetencer, studiemiljø, vejledning og valgprocesser øges. Roskilde Universitet udvikler løbende tilbud om studiepraktik og workshops.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Roskilde Universitet i 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 145 personer svarende til 11 procent. Dette svarer til væksten på universiteterne set under ét.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 ovenfor (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Roskilde Universitets 2. runde optagelsestal er lavere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette er i modsætning til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).

Roskilde Universitet oprettede i 2010 ekstra pladser på Hum-tek, for at imødekomme et stigende antal ansøgere. Roskilde Universitet oplyser, at baggrunden for, at universitetet ikke øger optaget på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område, er, at der skal afsættes betydelige ressourcer for at kunne optage flere studerende – herunder til bygninger og videnskabeligt personale. På det naturvidenskabelige område har Roskilde Universitet ledige pladser, og Roskilde Universitet har en særlig arbejdsgruppe, som arbejder for at øge optaget på dette hovedområde.

Roskilde Universitet vil arbejde for at øge optaget på Nat-bas og Hum-tek, således at det samlede optag på Roskilde Universitet øges. I udviklingskontrakten for 2011 har Roskilde Universitet forpligtet sig til at optage 50 flere studerende i 2011 i forhold til optaget pr. 1. oktober 2010.

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 833 studerende en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Dette er en stigning i forhold til 2008, men et fald i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Det estimerede optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst fra 2011 til 2015 ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis Roskilde Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Roskilde Universitet på 71 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 1.582 studerende. De 71 studerende svarer til, at Roskilde Universitet skal øge optaget med 14 studerende om året i hvert af de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden – betyde, at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2009 op til målet i udviklingskontrakten. Med 2010-væksten i optaget forventes Roskilde Universitet ligeledes at opfylde målet for 2010, jf. tabel 5.2.1.1.

Kilde: Roskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 og Roskilde Universitets årsrapport 2008 og 2009.

I sidste års rapport oplyste Roskilde Universitet, at universitetet havde iværksat en række initiativer til at nå 50 procent målsætningen. Roskilde Universitets initiativer har fokuseret på det kvalificerede studievalg. Roskilde Universitet har arbejdet med de studerendes studievalg gennem studiepraktik for gymnasieelever og workshops for potentielle ansøgere. Herudover har Roskilde Universitet med en række initiativer fokuseret på vejledning undervejs i studieforløbet samt på gennemførsel. Universitetet var indstillet på at øge optaget, hvor der var fysisk plads.

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til ndervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig orskningsbaseret undervisning.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Roskilde Universitet

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Roskilde Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis ligger de to uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.

Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Roskilde Universitet har på nuværende tidspunkt en del røde uddannelser og én orange uddannelse. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figur 5.3.1.1, så de bliver grønne eller gule.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Roskilde Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i de grønne, orange og røde felter. Én af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, hvordan man generelt øger søgningen til disse områder, som der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer især på teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Roskilde Universitet (2009)
(ON-indikatoren)

ON-indikatoren er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Roskilde Universitets kombinationsuddannelser med få brede indgange, og over 300 kombinationsmuligheder er ikke til fulde reflekteret i de oplysninger Universitets- og Bygningsstyrelsen kan hente hos Danmarks Statistik. Det er derfor Roskilde Universitets synspunkt, at ON-indikatoren for Roskilde Universitet opererer på et urimeligt aggregeret niveau, og dermed ikke giver et tilstrækkeligt nuanceret billede af Roskilde Universitets uddannelsers optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens. Derfor vil universitetet genoptage dialogen med Danmarks Statistik om mulighederne for at tilvejebringe et mere retvisende datagrundlag.

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Roskilde Universitet er lavere end gennemsnittet for alle universiteterne. Mens de nyuddannede fra humaniora og naturvidenskab er på niveau med gennemsnittet, ligger beskæftigelsesfrekvensen for de samfundsvidenskabeligt uddannede ca. 7 procentpoint under gennemsnittet, jf. tabel 5.3.2.1. Ansøgere til Roskilde Universitet har en høj optagelsessandsynlighed. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det endvidere, at 10 af 13 kandidatuddannelser på Roskilde Universitet er røde. Det vil sige uddannelser, hvor beskæftigelsen er lav, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 84 procent af dimittenderne fra Roskilde Universitet læst på en rød uddannelse, mod en landstotal på 27 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

De to grønne uddannelser på Roskilde Universitet, som har en høj beskæftigelse, og hvor mange af ansøgerne optages, er pædagogik og socialvidenskab, jf. tabel 5.3.2.3.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Roskilde Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 12 af uddannelserne på Roskilde Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 30 uddannelser.

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet løbende tilpasser uddannelserne, så de studerende har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Arbejdet med løbende at tilpasse uddannelserne foregår primært i studienævnene og understøttes af studie- og karrierevejledningen. Roskilde Universitet fokuserer især på at klæde de studerende på til løbende at reflektere over egne kompetencer gennem ePortfolio.

Roskilde Universitet har, ud over det centrale aftagerpanel, en række faglige aftagerpaneler med stærk repræsentation fra industrien, som kommer med input til uddannelserne. Derudover har Roskilde Universitet en meget god kontakt til regionen og afholder bl.a. særlige fokusmøder, f.eks. er der planlagt et møde om sundhedsområdet og arbejdsmarkedets behov for (efter)uddannelse på dette område.

Mulige aftagere for nye uddannelser inddrages meget tidligt i processen om udvikling af uddannelsen. Det skete i 2009 ved udvikling af det senest godkendte kombinationsfag Plan, By og Proces, mens Masteruddannelsen i multikulturalitet, uddannelse og læring blev udviklet i 2010.

5.4 Konklusion

Roskilde Universitet er i gang med en uddannelsesreform, som i første omgang især rettes mod bacheloruddannelsen. Roskilde Universitet forventer, at reformen vil bidrage til at fastholde og styrke de områder, som har positiv indflydelse på de studerendes gennemførsel, herunder godt studiemiljø og udskudt studievalg.

Roskilde Universitet vil arbejde for at øge optaget på Nat-bas og Hum-tek, således at det samlede optag på Roskilde Universitet øges. I udviklingskontrakten for 2011 har Roskilde Universitet forpligtet sig til at optage 50 flere studerende i 2011 i forhold til optaget pr. 1. oktober 2010.

Beskæftigelsen for Roskilde Universitets dimittender (efter 4-19 måneder) er med undtagelse af to uddannelser under gennemsnittet. Roskilde Universitet har således jf. den opstillede ON-indikator kun to grønne uddannelser, jf. farverne i tabel 5.3.2.3. Ser man på den generelle beskæftigelse hos kandidaterne fra Roskilde Universitet, er 12 uddannelser placeret over gennemsnittet, jf. tabel 5.3.2.4. Dette kan indikere, at der er behov for et særligt fokus på, at dimittendernes beskæftigelse skal forbedres.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Roskilde Universitets mål om udvikling af et øget optag inden for Nat-bas og Hum-tek uddannelserne. Styrelsen ser positivt på, at Roskilde Universitet vil gennemføre en analyse af frafaldet og arbejde for at reducere frafaldet i 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Roskilde Universitet på både kort og langt sigt vil gøre en indsats og iværksætte initiativer for at styrke beskæftigelsesfrekvensen hos universitetets dimittender.

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.-uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d.evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark”(2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen i 2010 igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”. Rigsrevisionens undersøgelse forventes afsluttet til foråret 2011.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Ph.d.-skolen for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi ved Roskilde Universitet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget… Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

Ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet er organiseret i 6 ph.d.-skoler:

• Ph.d.-skolen for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier
• Ph.d.-skolen for Miljø og Samfundsvidenskab
• Ph.d.-skolen for Kultur, Sprog og Filosofi
• Den naturvidenskabelige ph.d.-skole
• Ph.d.-skolen for Livslang Læring og Hverdagslivets Socialpsykologi
• Ph.d.-skolen for Samfund og Globalisering.

I tillæg til ph.d.-skolerne har Roskilde Universitet 18 forskeruddannelsesprogrammer, som hver er forankret under en ph.d.-skole. Forskeruddannelsesprogrammerne udgør de faglige miljøer for ph.d.-uddannelsen. Den ph.d.-studerende kan i princippet være tilknyttet flere forskeruddannelsesprogrammer, men er organisatorisk knyttet til et institut gennem den ph.d.-skole, hvor vedkommende er indskrevet.

Forskeruddannelsesprogrammerne på Roskilde Universitet er forankret i ph.d.-skolerne. Der er mellem 2 og 5 forskeruddannelsesprogrammer pr. ph.d.-skole. Ph.d.-udvalgene er repræsenteret svarende til antallet af forskeruddannelsesprogrammer. Som udgangspunkt er udpegning af vejledere, godkendelse af ph.d.-planer, udbud af kurser og kvalitetssikring ph.d.-skolelederens ansvarsområde, men han/hun vil som regel bede om input fra forskeruddannelsesprogramlederne.

Der er endnu ikke gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skolerne på Roskilde Universitet. Koordineringen af denne opgave ligger i den fælles enhed Roskilde Doctoral Schools, hvor ph.d.-skolelederne er repræsenteret.

Det fremgår af Roskilde Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010, at universitetet ønsker at etablere 4-6 nye ph.d.-skoler og koordinere mindst 2 tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer i perioden.

Roskilde Universitet vil i 2011 arbejde på at sikre kvaliteten af ph.d.-uddannelsen, bl.a. ved at sikre fælles udbud af ph.d.-kurser for de ph.d.-studerende, samt ved at iværksætte internationale evalueringer af universitetets ph.d.-skoler. Dette arbejde pågår uafhængigt af uddannelsesreformen.

Roskilde Universitet vil også se nærmere på mulighederne for en mere enkel og effektiv organisering af ph.d.-strukturen. Desuden vil Roskilde Universitet styrke selve ph.d.-administrationen og økonomistyringen bl.a. med henblik på at kunne øge ph.d.-optaget.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Roskilde Universitet er steget fra 2008 til 2009, således at Roskilde Universitet i 2009 tilnærmelsesvist opfyldte sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1.

Denne udvikling efterfølger et betydeligt fald i ph.d.-optaget på Roskilde Universitet fra 2006 til 2007, der medførte, at universitetet ikke opfyldte sit mål for ph.d.-optag i 2007 og 2008.

1: Kilde: Roskilde Universitets udviklingskontrakter 2006-2008 og 2008-2010.

2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

3: For 2007 og 2008 har Roskilde Universitet angivet noget højere tal for ph.d.-optaget i universitetets årsrapporter (47 i 2007 og 63 i 2008), der ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks ph.d.-register. Afvigelserne mellem Danmarks Statistik og Roskilde Universitets årsrapporter skyldes forskel i datakilder samt indberetningsperioder.

4: Roskilde Universitet har oplyst, at det realiserede ph.d.-optag i 2010 var på 58 ph.d.-studerende.

Det fremgår af Roskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010, at det med udgangspunkt i tillægsaftalen mellem Videnskabsministeriet og Roskilde Universitet fra foråret 2007 og ph.d.-optaget i 2006 er Roskilde Universitets mål at optage 34 nye ph.d.-studerende i perioden 2008-2010, idet dette mål er udspecificeret i årlige milepæle, jf. tabel 6.2.1.

I sidste års rapport pegede Roskilde Universitet på følgende virkemidler til at øge ph.d.-optaget:

  - Gearing af de interne midler med eksterne midler

  - Øget anvendelse af de eksterne bevillinger til at finansiere ph.d.-stipendier

  - Målrettet indsats for at tiltrække flere ErhvervsPhD-stipendier.

Efterfølgende har Roskilde Universitet for 2010 senest meddelt UBST (pr. september 2010), at universitetet forventer at kunne opstarte 67 ph.d.-forløb i 2010. Dette optag er en nedjustering af universitetets bedømmelse pr. maj måned 2010, hvor man regnede med et samlet nyoptag på 85. Nedjusteringen er begrundet med ændrede bevillingsmuligheder fra forskningsrådssystemet.

Målet for 2011 er et ph.d.-optag på 77.

På landsplan har der også været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2008 til 2009, jf. tabel 6.2.2.

Note: * Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret). For 2007 og 2008 har Roskilde Universitet angivet noget højere tal for ph.d.-optaget i universitetets årsrapporter (47 i 2007 og 63 i 2008), der ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks ph.d.-register.

Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Roskilde Universitet og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. Dette gælder inden for alle hovedområder.

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.-studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 296 ph.d.-studerende er indskrevet på Roskilde Universitet, mod de oven for angivne 338 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Roskilde Universitet med 23 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.

* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

I 2009 var der 44 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Roskilde Universitet. Det er en lille stigning siden 2007, hvor der var 37. De internationale ph.d.-studerende udgør 13 procent af det samlede antal ph.d.-studerende på Roskilde Universitet, mens de udgør 17 procent på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

Roskilde Universitets fuldførelsesandele opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d.-forløb er 42 procent, jf. tabel 6.2.6. Dette er noget lavere end den gennemsnitlige fuldførelsesandel på 65 procent, der gælder for alle forløb påbegyndt i 2004. Hovedområdesammensætningen af Roskilde Universitets ph.d.-aktivitet spiller en væsentlig rolle for universitetets gennemsnit. Således har Roskilde Universitet ph.d.-aktivitet indenfor de hovedområder, hvor fuldførelsesprocenterne er lave, også for universiteterne under ét (humaniora og samfundsvidenskab) mens Roskilde Universitet ikke har ph.d.-aktivitet, hvor fuldførelsesprocenterne er høje, når man ser på universiteterne under ét (sundhedsvidenskab og teknisk videnskab).

For Roskilde Universitet gælder, at andelen af afbrudte forløb (bedømt 5 år efter opstart) er lav. Kun 4 procent af de opstartede forløb er indmeldt afbrudte, mens dette gælder for 8 procent af ph.d.-forløbene på alle universiteterne samlet set.

Forløb der i tabellen står anført som værende ”i gang” dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet uden, at den pågældende ph.d.-studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er lidt højere på Roskilde Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.studerende har måttet tage orlov (herunder sygdom og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Roskilde Universitet) ca. ½ år. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. ¼ år.

For at forbedre de ph.d.-studerendes gennemførelse, har Roskilde Universitet kontaktet ph.d.-studerende med en indskrivningsperiode over 6 år med henblik på status for deres indskrivning. På den baggrund er der foretaget udskrivninger af en del ph.d.-studerende, mens der for en anden del af de ph.d.-studerende er lavet en plan for, hvordan de vil færdiggøre deres afhandling.

6.3 Konklusion

Roskilde Universitet har oplyst, at universitetet har optaget 58 ph.d.er i 2010. Roskilde Universitet er derfor relativt langt fra at nå målet for ph.d.-optaget i 2010, som er 79.

Målet for 2011 er et ph.d.-optag på 77. Roskilde Universitet oplyser, at indsatsen på ph.d.-området vil blive intensiveret, således at Roskilde Universitet kan opfylde målet for ph.d.-optaget.

Det fremgår af Roskilde Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010, at universitetet ønsker at etablere 4-6 nye ph.d.-skoler og koordinere mindst 2 tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer i perioden.

Roskilde Universitet vil se nærmere på mulighederne for en mere enkel og effektiv organisering af ph.d.-strukturen. Desuden vil Roskilde Universitet styrke selve ph.d.-administrationen og økonomistyringen bl.a. med henblik på at kunne øge ph.d.-optaget.

Roskilde Universitet vil i 2011 arbejde på at sikre kvaliteten af ph.d.-uddannelsen ved at iværksætte internationale evalueringer af universitetets ph.d.-skoler. Dette arbejde pågår uafhængigt af uddannelsesreformen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det utilfredsstillende, at Roskilde Universitet ikke har nået det aftalte mål for optag af ph.d.er i 2010. Efter styrelsens opfattelse var aftalen om dette mål en forudsætning for bevillingen af Roskilde Universitets andel af globaliseringsmidlerne til ekstra ph.d.-optag. Styrelsen finder det afgørende, at Roskilde Universitet hurtigt iværksætter planer for et kompenserende ekstraoptag af ph.d.er i de kommende år.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Roskilde Universitets indsats for at sikre kvaliteten af ph.d.-skolerne. Efter styrelsens opfattelse skal denne nødvendige indsats suppleres af, at der samlet sker et øget optag af ph.d.er for at udvikle kvaliteten af ph.d.-uddannelserne på Roskilde Universitet.

7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Samspillet mellem Roskilde Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og Strategi RUC 2015

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi

Roskilde Universitet er oprindeligt struktureret i fritliggende bygninger, der klart refererer til den projektorienterede undervisningsmetode, der er universitetets særkende. Hver bygning er et hus og tilhørssted for de studerendes projektarbejdsgruppe. Bygningsstrukturen understøtter dermed Roskilde Universitets ønske om, at studerende skal arbejde selvstændigt og problemorienteret.

Roskilde Universitet arbejder for at udvikle campus til et globalt miljø, der fremmer forståelse for og bevidsthed om at studere og arbejde på et internationalt universitet.

Roskilde Universitet er opmærksom på, at der skal udvikles strukturer og indhold, der gør det naturligt for både de internationale studerende og forskere at interagere både med hinanden og med deres danske kolleger.

Roskilde Universitet ønsker i endnu højere grad at understøtte en opkvalificering af undervisernes engelskkundskaber og de internationale studerendes kendskab til dansk og Roskilde Universitets særlige læringsmetodik. I den forbindelse gør universitetets Center for sproglige og interkulturelle kompetencer en stor indsats, der fremover skal intensiveres i tæt samarbejde med International afdeling.

Fremadrettet vil Roskilde Universitet afsætte ressourcer til at tage imod internationale forskere og deres familie. Roskilde Universitet har i 2. halvår af 2010 arbejdet med at skabe en plan for velkomst og integration af internationale forskere og ph.d.er, der skal effektueres i 2010.

Roskilde Universitet ønsker endvidere at skabe en bedre integration af full-degree studerende og forbedre deres læringsoplevelse. Der foreligger en analyse og en indstilling til at ansætte en medarbejder 15 timer om ugen til at sikre, at Roskilde Universitets full degree studerende kommer godt igennem deres uddannelse og oplever Roskilde Universitets undervisningsmetodik som læringsmæssig værdifuld.

Roskilde Universitet vil endvidere arbejde på at sikre, at alle vigtige officielle dokumenter findes på engelsk.

7.1.2 Laboratoriemidler

I forbindelse med udmøntningen af laboratoriemidlerne har Roskilde Universitet valgt at bygge et nyt laboratorium. Samtidig nedlægger universitetet stort set alle eksisterende laboratorielokaler og omdanner dem til tørre undervisningsrum.

Nybyggeriet opføres under en rammeaftale med en arkitektrådgiver og er endnu ikke placeret på universitetets område.

Roskilde Universitet overvejer at gøre opførelsen af et nyt laboratorium til et energi spydspidsprojekt. Roskilde Universitet overvejer at inddrage private partnere, der vil kunne drage nytte af projektet og samtidig skabe en merværdi for universitetet som bruger og for Universitets- og Bygningsstyrelsen som ejer.

7.1.3 Roskilde Universitets position i by og region

Roskilde Universitet er placeret i et område, der i disse år udvikler sig i retning af en forstadsmæssig bydel med både erhverv og boliger omkring Trekroner Station. Bydelen rummer bl.a. erhvervsparken CAT og en folkeskole, ligesom der netop er åbnet et supermarked ved stationen, som også betjener ansatte og studerende ved Roskilde Universitet. Der ligger endvidere en børnehave på Roskilde Universitets campus. Børnehaven er en selvejende institution, der har til huse på Roskilde Universitet.

Universitets- og Bygningsstyrelsen, Roskilde Kommune og Roskilde Universitet tog i 2008 initiativ til en fondsansøgning, der skulle sikre midler til at udvikle bydelen Trekroner. Midlerne skulle bl.a. bruges til et studenterhus, som åbnede sig for hele bydelen. Huset kunne bruges som samlingspunkt for studerende og som ramme for aktiviteter rettet mod lokalområdet Trekroner og Roskilde. Initiativet med fondsansøgningen ligger dog stille i øjeblikket.

Aktuelt drøfter Roskilde Kommune og Universitets- og Bygningsstyrelsen muligheden for sammen med Roskilde Universitet og Trekroners grundejere at finansiere en projektansættelse af en person, der kan drive en byudvikling og udviklingen af nye aktiviteter i Trekroner fremad. Hensigten er at understøtte Roskilde Universitets rolle som markant kulturelt centrum i byen og regionen.

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet internt arbejder med, hvordan campus kan udnyttes, så studiemiljøet forbedres, og der skabes mere liv på campus. Roskilde Universitet vil i lyset af den nye campuslov overveje, hvilke konkrete initiativer, der kan iværksættes.

I tilknytning til Roskilde Universitet er etableret forskerparken CAT, og der findes et kollegium på campus, ”Korallen”, der er organiseret i en selvstændig boligfond.

Roskilde Universitet overvejer pt. mulighederne for etableringen af et studenterhus samt etablering af forskellige faciliteter på campus, som vil kunne skabe en kobling med det omgivende samfund, f.eks. sportsfaciliteter.

7.1.4 Synergi og flere funktioner

Roskilde Kommunes udviklingsstrategi indebærer en satsning på at styrke Roskilde som uddannelsesby. Her tænker kommunen både på Roskilde Universitet og på de korte og mellemlange uddannelser, som kommunen har mange af.

Roskilde Universitet har særligt fokus på dialogen med Roskilde Kommune vedrørende universitetets fysiske rammer og campusudvikling. Roskilde Universitet samarbejder endvidere med Region Sjælland gennem RUC Innovation, ligesom Roskilde Universitet samarbejder med UC Sjælland i forbindelse med samlingen af UC Sjællands læreruddannelser i Roskilde.

7.2 GRØN RUC

GRØN RUC er et fælles initiativ mellem Roskilde Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

For Universitets- og Bygningsstyrelsen er det væsentligt, at et projekt af denne karakter gennemføres i et tæt samarbejde. Et grønt campus skal ses som et hele uagtet en deling af ansvarsområder. Ved konkrete aktiviteter fordeles opgaver og ansvar naturligvis efter sædvanlige retningslinjer.

Kick-off af projektet for brugerne af universitetet forventes marts 2011. Forinden arbejder en koordineringsgruppe med at afklare praktiske forudsætninger for gennemførelse af projektet og valg af kommunikationsstrategi. Projektet løber til primo 2016, hvor det endelige resultat opgøres.

7.2.1 Kommissorium

Der er i samarbejde udarbejdet og godkendt et kommissorium. Af kommissoriet fremgår blandt andet, at GRØN RUC skal sikre, at projekter og aktiviteter på Roskilde Universitet bidrager til udvikling af et grønt campus. Projektet er afgrænset til at omfatte bygningsrelaterede projekter indenfor nybyggeri, ombygning, renovering samt drift og brugeradfærd.

For projektet er formuleret 3 målsætninger:

• Ressourceforbrug

  El -, vand- og varmeforbrug skal reduceres med 20 procent målt fra 2006 til 2015.

• Synlighed

  Tiltag og resultater både internt på Roskilde Universitet og eksternt skal synliggøres.

• Adfærd

  Der skal være en brugerbevidst adfærd i forhold til ressourceforbrug.

I forbindelse med målsætningerne er opstillet en række overordnede succeskriterier og risikovurderinger.

Brugerinddragelse

For at opnå brugerinddragelse vil der, som et led i GRØN RUC, blive oprettet et korps af grønne ambassadører og igangsat en række tiltag, som indbyder brugerne til aktivt at bidrage til projektet. Der lægges desuden vægt på at skabe incitamenter til at ændre adfærd hos den enkelte bruger såvel som på fakulteter og på det samlede universitet.

Økonomi

Midler til aktiviteter direkte knyttet til gennemførelse af GRØN RUC, f.eks. forudsætninger, adfærdskampagner og formidling deles mellem Roskilde Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Det kommende nye laboratoriebyggeri giver mulighed for at skabe et spydspidsprojekt med særligt fokus på energi. Der er igangsat en proces, som skal afdække mulighederne for dette og den hertil knyttede økonomi.

7.2.2 Organisation

I forbindelse med GRØN RUC er etableret en række arbejdsgrupper, som i tråd med det fælles initiativ alle har deltagere fra både Roskilde Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitetsdirektør Peter Lauritzen og vicedirektør Connie Barfod leder projektets styregruppe. Herudover er etableret en koordineringsgruppe og undergrupper, der varetager emner som incitamentsstruktur, ambassadører, adfærdskampagner og formidling.

7.2.3 Det kommende års aktiviteter

Koordineringsgruppen er godt på vej med et overblik over aktiviteter for det næste år. Planerne indbefatter rekruttering af grønne ambassadører, afholdelse af kick-off, adfærdskampagner, konkurrencer og happenings.

Derudover er der en række tekniske forudsætninger, som skal måle og registrere ressourceforbruget undervejs.

7.3 Samarbejdet med University College Sjælland

Universitets- og Bygningsstyrelsen har efter drøftelser med Roskilde Universitet besluttet at udstykke et grundstykke ved Roskilde Universitet i nærheden af kollegiet og udbyde dette grundstykke til salg til opførelse af et nyt undervisningsbyggeri ved et offentligt udbud. Hensigten er at skabe mere liv på området og at få en bedre udnyttelse af de endnu ubebyggede arealer på Universitets- og Bygningsstyrelsens grund, hvor Roskilde Universitet også er placeret.

University College Sjælland, der har planer om at samle deres aktiviteter i Roskilde og i den forbindelse opføre et nyt campusbyggeri i nærheden af Roskilde Universitet, var højestbydende ved udbuddet.

Arealet er nu ved at blive færdigudstykket, og herefter vil salget til University College Sjælland blive gennemført.

Det er University College Sjællands planer at opføre deres byggeri i flere etaper, der fuldt udbygget vil omfatte 14.000 m². De første etaper vil bestå af et bruttoareal på 11.400 m² og forventes at stå klar til indflytning i januar 2012.

For at initiativet med salget af grundstykket kan komme til at bidrage til målsætningen om at få skabt mere liv på området, er det af væsentlig betydning, at der etableres et samarbejde og en dialog mellem Roskilde Universitet, University College Sjælland og Universitets- og Bygningsstyrelsen med henblik på, at samspillet mellem de to undervisningsinstitutioner kan tænkes ind i forbindelse med både Roskilde Universitets nybyggeri(er), University College Sjællands nybyggeri samt løsningen af udfordringen vedrørende etablering af nye parkeringsfaciliteter i forbindelse med nybyggerierne.

Der lægges derfor op til en videre drøftelse af, hvordan Roskilde Universitet kan få det optimale ud af placeringen af den nye undervisningsinstitution, der bliver nabo til universitetet. Herunder hvordan Roskilde Universitet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at organisere sig og kommunikere for at få synergi og samarbejde på campus. Her tænkes især på, hvordan den fysiske sammenhæng og planlægning mellem de to institutioner udføres bedst muligt for at understøtte bestræbelserne på at opnå den ønskede synergieffekt.

7.4 Konklusion

Roskilde Universitet finder, at laboratoriemidlerne giver mulighed for at skabe fleksible laboratoriefaciliteter, som udover at medføre forbedrede laboratorielokaler også frigiver areal til den ”tørre” undervisning, hvilket igen medfører forbedrede muligheder for at øge optaget af bachelorstuderende inden for de fag, der er størst efterspørgsel efter.

I relation til Roskilde Universitets planer om byudvikling i Trekroner, herunder oprettelsen af et studenterhus, har Roskilde Universitet tidligere indgået i et samarbejde med Roskilde Kommune, som imidlertid blev henlagt. Dette samarbejde ser ud til at blive genoptaget.

Roskilde Universitet finder, at universitetets position som regionalt centrum bedst styrkes gennem forsknings- og undervisningssamarbejder, samt gennem de muligheder, som universitetets campus giver. Roskilde Universitet overvejer mulighederne for etablering af et studenterhus og etablering af forskellige faciliteter på campus, som vil kunne skabe en kobling med det omgivende samfund.

Der foregår en del forsknings- og uddannelsessamarbejder, herunder det nyopstartede Risø Park, ligesom der er samarbejder med regionens professionshøjskoler.

Roskilde Universitet prioriterer tiltag, der direkte og indirekte understøtter GRØN RUC, det vil sige forbedringer af de tekniske installationer og etablering af målere. Konkrete initiativer vil endvidere blive aftalt i forbindelse med universitetets budgetlægning. Universitetet vil endvidere have mindre omkostninger til adfærdskampagner mv.

I relation til samarbejdet med UC Sjælland finder Roskilde Universitet, at det ud fra en administrativ vinkel er vigtigt, at de to institutioner fungerer individuelt og helt uafhængigt af hinanden. Samarbejdet mellem Roskilde Universitet og UC Sjælland vil ske på den indholdsmæssige side og ved at lave klare samarbejdsaftaler om udnyttelse af lokalekapaciteten.

Det er Universitets- og Bygningsstyrelsens vurdering, at Roskilde Universitets initiativ om GRØN RUC vil medføre en positiv udvikling i energiforbruget på Roskilde Universitet, samt at det er positivt, at Roskilde Universitet arbejder med udviklingen af campus som helhed. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer desuden, at universitetet vil etablere et fortsat positivt samarbejde med UC Sjælland fremover.

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor og fra politisk hold er det en prioritet, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

En måde at sikre at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, er at sikre en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne, herunder også på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar.

De enkelte universiteter har forskellige samarbejder – både i forhold til områder, fokus og ’intensitet’. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil indenfor uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, samarbejdet i de regionale vækstfora, samarbejdet med videns- og forskerparker samt konkrete eksempler.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Aalborg Universitets samspil med erhvervslivet. Herunder vil der være fokus på, hvilke tiltag Aalborg Universitet gør for at sikre, at universitetets uddannelser er rettet mod og giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Roskilde Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

I den nye Strategi RUC 2015 fremhæves Roskilde Universitet som et samfundsengageret universitet med en kritisk, problemorienteret og fornyende tilgang til forskning, uddannelse og formidling. Tværfagligheden og projektformen fremhæves som en styrke i forhold til samarbejdet med det omgivende samfund. Det bemærkes bl.a., at ”projektarbejdet er en arbejdsform, der værdsættes af de studerende, af RUC’s undervisere og forskere samt af aftagere af RUC’s kandidater.”

Samtidig er behovet for gode samarbejdsrelationer med offentlige og private organisationer i Danmark markeret som en udfordring for Roskilde Universitet.

Strategien sætter en række konkrete mål for at øge samarbejdet med det omgivende samfund, bl.a. følgende:

• ”Der skal udarbejdes en strategi, der sikrer samspillet med det omgivende samfund, hvor RUC er en levende medspiller (community service), herunder ved samarbejdsrelationer med bl.a. Region Sjælland."
• ”For at sikre, at der (……) på ph.d.-siden er en stærk relation til det omgivende samfund, skal hvert institut forpligte sig til at etablere min. ét samfinansieret ph.d.-projekt med en relevant samarbejdspartner om året."
• ”I profileringen, markedsføringen og i studieordningerne skal det tydeligt eksemplificeres, hvilke jobmuligheder uddannelsen giver. Derudover skal der etableres en omvendt projektbørs på nettet, hvor de studerendes projekter præsenteres for omverdenen/aftagere.” (s. 13)

Samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

Generelt indgår de studerende via projektarbejde og praktikforløb i direkte samarbejde med offentlige og private virksomheder, og brugen af eksterne lektorer medvirker til aktiv inddragelse af erhvervslivet i uddannelserne.

Der er etableret aftagerpaneler, der muliggør udviklingen af uddannelserne i samspil med erhvervslivet, der aftager universitetets dimittender. Roskilde Universitet oplever, at aftagerpanelerne er engagerede og ønsker indflydelse.

Universitetet arbejder løbende på at udvikle efter- og videreuddannelse, herunder masteruddannelser, der svarer til erhvervslivets behov. Eksempelvis arbejdes der pt. bl.a. på en masteruddannelse inden for sundhedsområdet, hvor første skridt er en behovsafdækning med aktiv inddragelse af regionens kommuner, uddannelsesinstitutioner mv.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Kilde: Roskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 samt Roskilde Universitets årsrapport 2008 og 2009.

Som det fremgår af tabellen har Roskilde Universitet ikke opfyldt målet i 2008 og 2009. Universitetet forventer heller ikke at opfylde målet i 2010.

Roskilde Universitet angiver i sit svarbrev på styrelsens opfølgning på årsrapporten for 2009, at universitetet fortsat har fokus på området, således at det er målet at integrere studieelementer i entreprenørskab med et omfang af 7,5 ECTS i de respektive studieordninger. Derudover har Roskilde Universitet igennem oprettelsen af Studentervæksthus for Entreprenørskab, Innovation og Kreativitet og samarbejdet med Venture Cup styrket det igangværende arbejde.

8.1.3 RUC Innovation – et eksempel på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet

Et centralt eksempel på Roskilde Universitets samarbejde med erhvervslivet er RUC Innovation. Enheden udgør en platform for innovative samarbejder mellem Roskilde Universitets forskere og studerende på den ene side og virksomheder og organisationer på den anden side. Initiativet er støttet af Vækstforum Sjælland med 10 mio. kr. RUC Innovation blev officielt indviet den 5. februar 2009.

På sidste års tilsynsmøde blev RUC Innovation fremhævet som den primære videnspredningsorganisation på Roskilde Universitet, der skal skabe rammerne for samarbejdet mellem forskere og omverden. Samtidig er RUC Innovation paraply for studenterorienterede aktiviteter på Roskilde Universitet.

En lang række af de konkrete projekter og samarbejder, Roskilde Universitet har, er organiseret under RUC Innovation. Herigennem ønsker Roskilde Universitet aktivt at engagere sig i at generere videnoverførsel fra universitetet til Region Sjælland og omvendt.

I februar 2010 afholdt RUC Innovation en karrieremesse i samarbejde med DM, DJØF og Studenterrådet, hvor 30 offentlige og private virksomheder havde stande. Universitetet finder, at messen var succesfuld, og den vil være en årligt tilbagevendende begivenhed fremover.

I studentervæksthuset (SHEIK, en del af RUC Innovation) er der fokus på praktisk iværksætteri og innovation. Studentervæksthuset tilbyder kurser, rådgivning og workshops til kandidatstuderende samt arbejdsløse akademikere. Studerende kan også indgå i netværk for studenteriværksættere, få tilknyttet en mentor samt deltage i innovations- og iværksætterkonkurrencer. Der arbejdes aktivt for at udbyde studentervæksthusets uddannelsesaktiviteter til erhvervslivet.

RUC Innovation ledes af studiechef Inger Rossing Jensen med daglig base i RUC’s fællesadministration, professor i erhvervsøkonomi Jon Sundbo og professor i socialt entreprenørskab Lars Hulgård.

8.2.1 Vækstforum Sjælland

8.2.1 Vækstforum Sjælland

Vækstforum Sjælland har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Roskilde Universitet er repræsenteret ved rektor Ib Poulsen. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er Ulla Skaarup, Erhvervsakademi Sjælland og Ulla Koch, University College Sjælland.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer:

• Kontrakt indgået med Roskilde Universitet Innovation, som skal bidrage til at skabe vækst gennem samarbejde mellem Roskilde Universitet og erhvervslivet med udgangspunkt i universitetets spidskompetencer og Vækstforums handlingsplan, primært inden for følgende otte indsatsområder: Klima, Energi og miljø; Sundhed; Fremstillingsvirksomhed; Uddannelse; Service og oplevelsesøkonomi; Social innovation; Identitet og kulturel innovation; og Offentlig innovation.
• Opfølgning på kortlægningen af regionens kulturelle attraktioner lavet af Center for Oplevelsesforskning ved Roskilde Universitet.
• Arbejde med 2010 som Innovationsår, der markeres med en række events året igennem inden for fire temaer – Grøn Innovation; Mobilitet og bevægelighed; Oplevelse; og Offentlig privat innovation (OPI).

Roskilde Universitet oplyser, at der er etableret et forpligtende og nært samarbejde mellem Roskilde Universitet og Region Sjælland. Det betyder bl.a., at Roskilde Universitet har forpligtet sig på at spille en aktiv rolle i implementeringen af Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2010 og 2011-2014. I den forbindelse får Roskilde Universitet en større berøringsflade med kommunerne i regionen og der skabes et mødested og en platform for initiering af fælles udviklingsaktiviteter mellem universitetets forskere og studerende og de lokale erhvervsfremmeaktører, herunder kommunens erhvervsudviklingsafdeling og lokalsamfundet.

Den første aftale er underskrevet med Næstved Kommune, som bl.a. indebærer ansættelsen af to ph.d.er, der skal arbejde dels i Næstved og dels på Roskilde Universitet. Der arbejdes endvidere på at udvikle uddannelseselementer inden for sundhedsfremme- og strategier til kommunens ansatte og erhvervslivet, der forventes at køre i foråret eller sommeren 2011. Der arbejdes også på at udbyde et kursus i Entreprenørskab, Innovation og Kreativitet til kommunens ansatte og erhvervslivet i Næstved Kommune.

8.2.2 Videns- og forskerparker

CAT Fonden ejer 68 pct. af CAT Forsknings- og Teknologipark A/S. Roskilde Universitet er repræsenteret ved rektor Ib Poulsen i bestyrelsen for CAT Fonden.

CAT’s domicil ved Roskilde Universitet ejes af CAT Ejendomsselskab A/S. Ejendommen er stort set fuldt udlejet. Forskerparken CAT er en kombination af innovationsmiljø, forskerpark og ventureselskab. CAT virker både som ’vært’ og ’vejleder’ for den gode idé. Hele vejen fra den spæde start frem til levedygtig virksomhed.

CAT-gruppens samlede portefølje består ultimo 2009 af 29 selskaber. Porteføljeselskaberne fordeler sig på fokusområder på følgende måde: IKT: 41 pct., Lifescience Teknologier: 41 pct., Cleantech: 4 pct. og Industriel Innovation: 14 pct.

CAT har i perioden 1998 til ultimo 2009 etableret 85 selskaber og har i samme periode formidlet investeringer i portefølje-virksomheder for i alt 725 mio. kr. Heraf udgør den statslige kapital fra innovationsmiljøordningen 120 mio. kr.

For alle fokusområder gælder, at projekterne vurderes både i forhold til udviklingen på markedet og i forhold til udviklingen inden for en række nøgleteknologier. På det teknologiske område tæller ejerkredsen (via CAT Fonden) Danmarks Tekniske Universitet, Risø DTU og Roskilde Universitet. Ud over disse forskningsinstitutioner har CAT samarbejde med en række universiteter og forskningsinstitutioner. De udvalgte fokusområder er: – IKT (IT og kommunikationsteknologi)

   – Cleantech

   – Lifescience teknologier

   – Industriel innovation

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet har etableret tætte samarbejdsrelationer til CAT. Både organisatorisk gennem bestyrelsesposter i CAT Fonden, CAT Ejendomsselskab a/s men også gennem konkrete aktiviteter, herunder: – Samarbejde om RUC Innovations entreprenørskabspriser. – Dialog om samarbejdsmuligheder mellem Roskilde Universitets nye studentervæksthus for entreprenørskab, innovation og kreativitet og CAT.

   - CAT vurderer pt. én forretningsidé for Roskilde Universitet, og det er hensigten, at der skal komme flere.

   - Mulig implementering af innovation management system (IMS, udviklet af CAT) i RUC Innovation.

I mange af Roskilde Universitets forskningsmiljøer er samarbejdet med eksterne aktører ofte kernen i, og forudsætningen for, eksternt finansierede forskningsprojekter. Eksempler på forskningsprojekter i samarbejde med erhvervslivet er:

   – Udvikling af biobrændsel og biobrændstoffer (samarbejdspartnere: Risø, Grønt Center, Biofuels [Kalundborg], Kalundborg Kommune, Inbicon, DONG Energy)

   - Innovationsudvikling i Roskilde Festival (samarbejdspartner: Roskilde Festival)

8.3. Konklusion

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet lægger vægt på, at universitetets uddannelser og forskning har en tæt tilknytning til erhvervslivet og det omkringliggende samfund.

På uddannelsesområdet går en stor del af universitetets samspil med erhvervslivet i gennem Roskilde Universitet Innovation, som er Roskilde Universitets hovedgenerator for videnoverførsel mellem universitetet og Region Sjælland, f.eks. gennem afholdelse af karrieremesse og studentervæksthuset (SHEIK, en del af RUC Innovation), der har fokus på praktisk iværksætteri og innovation.

Roskilde Universitet har etableret et forpligtende og nært samarbejde mellem Roskilde Universitet og Region Sjælland, bl.a ved at forpligte sig til at spille en aktiv rolle i implementeringen af Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2010 og 2011-2014.

Roskilde Universitet oplyser desuden, at universitetet har tætte samarbejdsrelationer til forskerparken CAT. Både organisatorisk gennem bestyrelsesposter i CAT Fonden, CAT Ejendomsselskab a/s men også gennem konkrete aktiviteter, herunder f.eks. samarbejde om RUC Innovations entreprenørskabspriser.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Roskilde Universitet inden for både forskning og uddannelse arbejder for et øget samspil mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, herunder gennem aktiviteterne i regi af RUC Innovation og universitetets arbejde med at udvikle uddannelser i samspil med aftagerne af universitetets dimittender.

9. Universiteternes udgifter til administration

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration, herunder også universiteterne, jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”, hvori det er formuleret som en målsætning, at ”den [danske] offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”.

Universiteternes administrative udgifter afgrænses i det følgende til den ”klassiske” administration, dvs. udgifter til generel ledelse og administration samt servicefunktioner.

9.1. Baggrund

Universiteternes udgifter til administration opgøres årligt i Danske Universiteters statistiske beredskab. Derudover har området også været underlagt en analyse foretaget af McKinsey og Co. i 2009 (Universitetsanalysen). Opgørelserne viser følgende:

• Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab opgør universiteternes administrationsudgifter (generel ledelse og administration) til ca. 6 procent af deres samlede omsætning, og tillægges servicefunktioner udgør administrationsprocenten ca. 8,4 procent i 2009 (jf. pkt. 5 i DU’s statistiske beredskab). I 2007 og 2008 var den tilsvarende administrationsprocent 8,2 procent
• McKinsey og Co.’s Universitetsanalyse fra 2009 viser, at udgifterne til administration i 2008 udgør ca. 17 procent af universiteternes omsætning. Der er ikke foretaget tilsvarende opgørelser for andre år. Udgifterne vurderes af McKinsey og Co som generelt høje sammenlignet med en række private virksomheder, ligesom der kunne identificeres en betydelig variation i ressourceforbruget universiteterne imellem.

De to opgørelser, når således frem til meget forskellige størrelser på universiteternes udgifter til administration, hvilket er en af årsagerne til, at VTU har fundet det nødvendigt at iværksætte en supplerende analyse af universiteternes udgifter til administration.

9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration

VTU igangsatte i foråret 2010 en undersøgelse af universiteternes udgifter til administration. Regeringens fokus på effektivisering af de administrative udgifter betyder, at det er væsentligt, at der eksisterer et solidt grundlag for at opgøre og følge udviklingen i universiteternes udgifter til administration.

Den nye opgørelse af universiteternes udgifter til administration er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med faglig bistand fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). Resultatet af opgørelsen og analysen fremgår af PWC’s udkast til rapport (PWC-rapporten). Nedenfor er gengivet en række hovedkonklusioner fra rapporten.

PWC-rapporten er baseret på universiteternes regnskabsoplysninger, som fremgår af universiteternes årsrapporter, og som også anvendes i DU’s statistiske beredskab (pkt. 5). Disse udgifter er i PWC-rapporten suppleret med administrationsudgifter i tilknytning til:

• Bygningsforvaltning – generelt
• Det decentrale niveau (institutter/centre mv.)

Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og på det decentrale niveau. VTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PWC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Afgrænsningen af administrationsudgifter, er med tilføjelse af ovenstående elementer, herved bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i DU’s statistiske beredskab.

Derudover er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede udgifter til administration på seks hovedopgaver (generel ledelse, økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning, administrativ it og øvrige administrative opgaver).

Af tabel 9.2.1 fremgår det, at Danske Universiteters opgørelse af administrationsudgifterne udgør 1.548 mio. kr. i 2009. Disse administrationsudgifter suppleres i PWC-rapporten med udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning, svarende til ca. 238 mio. kr. og udgifter til administration på decentralt niveau, svarende til ca. 459 mio. kr. Herved udgør de samlede udgifter til administration i alt 2.245 mio. kr.

I tabel 9.2.1 er de samlede administrationsudgifter også fordelt på hovedopgaver. Det fremgår, at de fleste midler anvendes til generel ledelse, svarende til ca. 647 mio. kr. eller 29 procent af de samlede administrationsudgifter. Herefter følger udgifter til økonomiforvaltning og administrationsudgifter i tilknytning til øvrige administrative opgaver.

PWC konkluderer også, at administrationsprocenten på maksimalt 12 procent umiddelbart skal sammenlignes med de 17 procent i Universitetsanalysen, men at forskellen bl.a. skyldes, at det i Universitetsanalysen er forudsat, at VIP-medarbejdere anvender tid på generel administration, hvilket ikke er forudsat i PWC-analysen. Derudover er datagrundlaget i Universitetsanalysen bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed. F.eks. blev alle VIP-medarbejdere i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den tid, som de bruger på administrative opgaver. Det er PWC’s opfattelse, at forskellige metoder maksimalt kan forklare 2,5 procentpoint af afvigelsen. Herefter er der fortsat 2,5 procentpoint, som ikke kan forklares.

9.3. Konklusion

Den nye administrationsopgørelse peger på – som Universitetsanalysen – at de enkelte universiteter anvender forskelligt omfang af ressourcer på administration.

Roskilde Universitet oplyser, at universitetets økonomistyringsfokus ikke entydigt retter sig mod administration, idet fokus i højere grad er på økonomien for uddannelse, forskning og vidensformidling.

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet har fokus på at anvende universitetets ressourcer optimalt.

I Roskilde Universitets strategi 2015 har Roskilde Universitet inden for organisation og campus defineret følgende strategiske målsætning: ”En organisation, der forstår at udnytte sine ressourcer optimalt, så den i endnu højere grad yder en professionel understøttelse til universitetets kerneaktiviteter”.

Roskilde Universitet har gennemført en undersøgelse af de administrative omkostninger ved universitetets uddannelser, der viser, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte institutter med hensyn til administration af uddannelser og eksaminer. Roskilde Universitet finder, at denne undersøgelse kan bruges som grundlag for detaljerede analyser, der kan afdække effektiv og mindre effektiv administration på uddannelsesområdet, således at god praksis kan indføres på alle fag og institutter.

Opgørelsen af administrative udgifter er baseret på Danske Universiteters definitionsmanual for nøgletal i sektoren. Heri står der, at der ved registrering af omkostninger på formål kan anvendes forskellige metoder, enten tidsregistrering på formål af enkeltpersoners tidsforbrug eller forskellige fordelingsmetoder, der baserer sig på fordelingsnøgler og skøn over det anvendte tidsforbrug på forskellige formål.

På Roskilde Universitet er der ikke tidsregistrering, og derfor opgøres fordelingerne af omkostninger efter skøn.

Roskilde Universitet finder, at en mere præcis opgørelse forudsætter en udtømmende liste over, hvad der skal medtages i opgørelsen af administrative omkostninger og et tidsregistreringssystem, hvori den enkelte ansatte dagligt kan opgøre sit tidsforbrug fordelt på formål.

Efter PWC’s færdiggørelse af sin rapport til Universitets- og Bygningsstyrelsen har Roskilde Universitet oplyst, at universitetet efter en ny gennemgang af sine opgørelser finder, at opgørelsen for Roskilde Universitet bør justeres, så en række udgifter der i den oprindelige opgørelse indgik som “generel ledelse og administration” trækkes ud og fordeles på de relevante uddannelses- og forskningsområder. Det gælder for eksempel en del af feriepengeforpligtelsen. Roskilde Universitet har selv beregnet, at såfremt Roskilde Universitets reviderede tal lægges til grund, vil administrationsprocenten på Roskilde Universitet komme ned på 10,5 procent. Roskilde Universitet har ultimo januar 2011 bedt sin institutionsrevisor gennemgå disse tal.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det utilfredsstillende, at Roskilde Universitet således tilkendegiver, at de data, der blev leveret og konsolideret med inddragelse af det enkelte universitet og PWC, ikke skulle være retvisende, og at Roskilde Universitet hermed ikke har leveret korrekte data til tiden. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan ikke imødekomme Roskilde Universitets ønske om at justere universitetets opgørelse.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder endvidere, at det er nødvendigt, at Roskilde Universitet har fokus på at anvende universitetets ressourcer optimalt, idet styrelsen konstaterer, at Roskilde Universitet bruger en relativt høj andel af universitetets omsætning på administration, sammenlignet med de øvrige universiteter.

10. Konklusion

Roskilde Universitet er et universitet, som er i en positiv proces med en studiereform, og som netop har udviklet en ny strategi 2015. Roskilde Universitet oplever udfordringer på en række områder, og universitetet gør en stor indsats for at imødegå disse udfordringer.

Status for Roskilde Universitet er, at årets resultat i 2009 var på 25 mio. kr., svarende til ca. fire procent af indtægterne. Egenkapitalen er steget fra ca. 36 mio. kr. i 2008 til ca. 61 mio. kr. i 2009. Den samlede institutionsbevilling til Roskilde Universitet er steget med ca. 14 procent fra 2005 til 2010. Både uddannelsestilskuddet og basismidler til forskning til Roskilde Universitet er steget i perioden. Basismidlerne til forskning til Roskilde Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 12 procent, hvilket er lavere end stigningen i basismidler for universiteterne samlet set, som var på 25 procent.

Roskilde Universitet har oplevet en stigning i den tilskudsfinansierede forskning på 89 procent fra 2005 til 2010. Roskilde Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet, mens der var en mindre tilbagegang i danske offentlige kilder og EU-midler.

Der er en høj andel af lektorer på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er derimod lavere på Roskilde Universitet end for universiteterne samlet set.

Roskilde Universitet har i perioden 2005-2009 haft en stigning i antallet af betalende studerende inden for efter- og videreuddannelse, der var større end for sektoren som helhed, men samtidig har Roskilde Universitet oplevet et fald i antallet af årselever og antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, der var større end for sektoren som helhed. Roskilde Universitet vil forsøge at redefinere uddannelser og titler for at tiltrække flere studerende på deltidsuddannelser.

Inden for den strategiske fysiske planlægning finder Roskilde Universitet, at laboratoriemidlerne giver mulighed for at skabe fleksible laboratoriefaciliteter, som udover at medføre forbedrede laboratorielokaler også frigiver areal til den ”tørre” undervisning. Dette medfører igen forbedrede muligheder for at øge optaget af bachelorstuderende inden for de fag, der er størst efterspørgsel efter.

Roskilde Universitet overvejer konkrete initiativer, der kan iværksættes i lyset af den nye campuslov. I relation til Roskilde Universitets planer om byudvikling i Trekroner, herunder oprettelsen af et studenterhus, har Roskilde Universitet tidligere indgået i et samarbejde med Roskilde Kommune, som imidlertid blev henlagt. Dette samarbejde ser ud til at blive genoptaget.

Roskilde Universitet prioriterer tiltag, der direkte og indirekte understøtter GRØN RUC, dvs. forbedringer af de tekniske installationer og etablering af målere. Det er Universitets- og Bygningsstyrelsens vurdering, at det vil medføre en positiv udvikling i energiforbruget på Roskilde Universitet.

I relation til samarbejdet med UC Sjælland finder Roskilde Universitet, at det ud fra en administrativ vinkel er vigtigt, at de to institutioner fungerer individuelt og helt uafhængigt af hinanden. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Roskilde Universitet vil etablere et fortsat positivt samarbejde med UC Sjælland fremover.

Indenfor internationalisering af uddannelserne havde Roskilde Universitet i 2009/2010 237 udrejsende studerende og 207 indrejsende studerende. Den positive balance er opnået gennem Roskilde Universitets opbygning af en lang række udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter. Blandt andet har Roskilde Universitet sikret en mobilitet af studerende begge veje mellem Roskilde Universitet og kinesiske partner-universiteter og en stigende forskningsaktivitet mellem Roskilde Universitets forskere og forskere fra kinesiske partner-universiteter.

Roskilde Universitet har i løbet af 2009 arbejdet på at få implementeret en ny Erasmus Mundus uddannelse (EM Global Studies, som er et samarbejde imellem Roskilde Universitet – Institut for Samfund og Globalisering, universitetet i Wroclaw, Wien Universitet, Leipzig Universitet og London School of Economics). Roskilde Universitets internationaliseringsstrategi gælder for 2009 – 2015. Roskilde Universitet vil igennem det næste år udvikle strategien i forhold til Roskilde Universitets overordnede strategi og den nye studiereform.

Inden for fremtidens optag og uddannelser der matcher samfundets behov oplyser Roskilde Universitet, at universitetet vil arbejde for at øge optaget på Nat-bas og Hum-tek, således at det samlede optag på Roskilde Universitet øges.

Roskilde Universitets uddannelsesreform vil i første omgang især være rettet mod bacheloruddannelsen. Roskilde Universitet forventer, at reformen vil bidrage til at fastholde og styrke de områder, som har positiv indflydelse på de studerendes gennemførsel, herunder godt studiemiljø og udskudt studievalg. Roskilde Universitet arbejder desuden med at reducere antallet af afviste ansøgere, blandt andet gennem vejledningsaktiviteter rettet mod potentielle studerende.

Roskilde Universitet oprettede i 2010 ekstra pladser på Hum-tek for at imødekomme et stigende antal ansøgere. Roskilde Universitet øger ikke optaget på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. På det naturvidenskabelige område har Roskilde Universitet ledige pladser og Roskilde Universitet har en særlig arbejdsgruppe, som arbejder for at øge optaget på dette hovedområde.

Beskæftigelsen for Roskilde Universitets dimittender (efter 4-19 måneder) er med undtagelse af to uddannelser under gennemsnittet. Ser man på den generelle beskæftigelse hos kandidaterne fra Roskilde Universitet, er 12 uddannelser placeret over gennemsnittet. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Roskilde Universitet vil tage initiativer, der har særligt fokus på at reducere tiden fra uddannelse til job for Roskilde Universitets dimittender. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i beskæftigelsen for Roskilde Universitets dimittender.

Med hensyn til universitetets samspil med erhvervslivet skal det fremhæves, at Roskilde Universitet har god kontakt til regionen og bl.a. har afholdt fokusmøder om f.eks. sundhedsområdet samt inddrager mulige aftagere for nye uddannelser meget tidligt i processen om udvikling af de nye uddannelser. Roskilde Universitet er igennem RUC Innovation engageret i at generere videnoverførsel fra universitetet til Region Sjælland og omvendt.

Samspillet mellem universitetets uddannelser og erhvervslivet sker blandt andet via projektarbejde og praktikforløb i direkte samarbejde med offentlige og private virksomheder. I studentervæksthuset (SHEIK, en del af RUC Innovation) er der fokus på praktisk iværksætteri og innovation for kandidatstuderende og færdiguddannede arbejdsløse akademikere. Der arbejdes aktivt for at udbyde studentervæksthusets uddannelsesaktiviteter til erhvervslivet.

Roskilde Universitet har desuden forpligtet sig på at spille en aktiv rolle i implementeringen af Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2010 og 2011-2014. Roskilde Universitet har ligeledes etableret tætte samarbejdsrelationer til CAT. Både organisatorisk gennem bestyrelsesposter i CAT Fonden, og CAT Ejendomsselskab a/s men også gennem konkrete aktiviteter.

På området for administrationsudgifter oplyser Roskilde Universitet, at universitetets økonomistyringsfokus ikke entydigt retter sig mod administration, idet fokus i højere grad er på økonomien for uddannelse, forskning og vidensformidling. Roskilde Universitet oplyser, at universitetet har fokus på at anvende universitetets ressourcer optimalt.

Roskilde Universitet har gennemført en undersøgelse af de administrative omkostninger ved universitetets uddannelser, der viser, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte institutter med hensyn til administration af uddannelser og eksaminer. Roskilde Universitet finder, at denne undersøgelse kan bruges som grundlag for detaljerede analyser, der kan afdække effektiv og mindre effektiv administration på uddannelsesområdet, således at god praksis kan indføres på alle fag og institutter.

Efter PWC’s færdiggørelse af sin rapport til Universitets- og Bygningsstyrelsen har Roskilde Universitet oplyst, at universitetet efter en ny gennemgang af sine opgørelser finder, at opgørelsen for Roskilde Universitet bør justeres, så en række udgifter der i den oprindelige opgørelse indgik som “generel ledelse og administration” trækkes ud og fordeles på de relevante uddannelses- og forskningsområder. Det gælder for eksempel en del af feriepengeforpligtelsen. Roskilde Universitet har selv beregnet, at såfremt Roskilde Universitets reviderede tal lægges til grund, vil administrationsprocenten på Roskilde Universitet komme ned på 10,5 procent. Roskilde Universitet har ultimo januar 2011 bedt sin institutionsrevisor gennemgå disse tal.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det utilfredsstillende, at Roskilde Universitet således tilkendegiver, at de data, der blev leveret og konsolideret med inddragelse af det enkelte universitet og PWC, ikke skulle være retvisende, og at Roskilde Universitet hermed ikke har leveret korrekte data til tiden. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan ikke imødekomme Roskilde Universitets ønske om at justere universitetets opgørelse.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at det er nødvendigt, at Roskilde Universitet har fokus på at anvende universitetets ressourcer optimalt, idet styrelsen konstaterer, at Roskilde Universitet bruger en relativt høj andel af universitetets omsætning på administration, sammenlignet med de øvrige universiteter.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil fremover, ud over de steder hvor det er nævnt eksplicit ovenfor, følge udviklingen på de nedenstående områder, hvor Roskilde Universitet i øjeblikket oplever nogle udfordringer.

Vedr. ph.d.-optaget har Roskilde Universitet oplyst, at universitetet har optaget 58 ph.d.er i 2010, og at Roskilde Universitet derfor er temmelig langt fra at nå målet for ph.d.-optaget i 2010, som er 79. Roskilde Universitet oplyser, at indsatsen på ph.d.-området vil blive intensiveret, således at Roskilde Universitet opfylder målene for ph.d.-optaget.

Roskilde Universitet vil se nærmere på mulighederne for en mere enkel og effektiv organisering af ph.d.-strukturen. Desuden vil Roskilde Universitet styrke selve ph.d.-administrationen og økonomistyringen bl.a. med henblik på at kunne øge ph.d.-optaget.

Roskilde Universitet vil i 2011 arbejde på at sikre kvaliteten af ph.d.-uddannelsen ved at iværksætte internationale evalueringer af universitetets ph.d.-skoler. Dette arbejde pågår uafhængigt af uddannelsesreformen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det utilfredsstillende, at Roskilde Universitet ikke har nået det aftalte mål for optag af ph.d.er i 2010. Efter styrelsens opfattelse var aftalen om dette mål en forudsætning for bevillingen af Roskilde Universitets andel af globaliseringsmidlerne til ekstra ph.d.-optag. Styrelsen finder det afgørende, at Roskilde Universitet hurtigt iværksætter planer for et kompenserende ekstraoptag af ph.d.er i de kommende år.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Roskilde Universitets indsats for at sikre kvaliteten af ph.d.-skolerne. Efter styrelsens opfattelse skal denne nødvendige indsats suppleres af, at der samlet sker et øget optag af ph.d.er for at udvikle kvaliteten af ph.d.-uddannelserne på Roskilde Universitet.

11. Yderligere oplysninger om Roskilde Universitet – v. Roskilde Universitet

Strategi

Strategi 2015: Organisering af implementeringsarbejdet

Strategi 2015: Udkast til implementeringsplan - forskning

Strategi 2015: Udkast til implementeringsplan - Uddannelse

Strategi 2015: Udkast til implementeringsplan - Organisation og Campus

Strategiplan for samarbejde med Kina (pdf). Tillæg til Strategiplan 2020

Forskningsstrategi: Forskning der gør en forskel (pdf)

Kommunikationsstrategi (pdf)

Internationalisation Strategy 2009-2015 (pdf)

Værdier og principper

Udviklingskontrakt

Roskilde Universitets udviklingskontrakt 2011

Årsberetninger

Se arkiv her

Årsrapporter

Årsrapport 2009 (PDF 2 MB)

Se arkiv her

Høringssvar

Se RUC’s høringsvar her

Regelsamling

Klik her for at komme til RUC's samling af regler for alle områder af universitetets virke.

Alle ovenstående links findes her:

http://www.ruc.dk/om-universitetet/dokumenter-regler-noegletal/

Bilag

Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Roskilde Universitets årsrapport af 30. juni 2010

Bilag 2: Roskilde Universitets primære svarbrev af 14. september 2010 samt supplerende svarskrivelse af 28. september 2010

Kolofon

Titel:
Rapport om Roskilde Universitet - Tilsynsmøde den 22. november 2010

Emneord:
Roskilde Universitet

Resumé:

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Roskilde Universitet den 22. november 2010. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne. Tilsynsmøderne omhandler universitetets status generelt samt udvalgte emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har valgt at sætte fokus på.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, november 2010

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Roskilde Universitet - Tilsynsmøde den 22. november 2010".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.