1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter.

Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport fra efteråret 2008.

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Roskilde Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

På baggrund af mødet, der blev afholdt den 22. november 2010, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun overfladisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af input fra Roskilde Universitet og rapporten har været i høring på universitetet.

Talmaterialet i rapporten er derfor godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, der kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport.

Rapporten er offentliggjort på ubst.dk.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Roskilde Universitet. Herefter følger baggrund for seks udvalgte emner.

Denne side er kapitel 1 af 12 til publikationen "Rapport om Roskilde Universitet - Tilsynsmøde den 22. november 2010".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.