S-FoU Miljøvejledning november 2004

| Forside | | Bund |

Resumé

Miljøvejledningen består af en række miljømålsætninger og miljøkrav, der skal inddrages i de konkrete byggerier samt et idékatalog med forslag til virkemidler til at nå de opstillede miljøkrav. Miljøkravene der er opdelt i 4 fokusområder ligger udover gældende lovgivning og indgår i afbalanceret prioritering med andre hensyn.

Indhold

1 Indledning

• S-FoUs miljøprogram
• Om den overordnede miljøkortlægning

2 Fire fokusområder

• Introduktion til checklisterne
• Brugsanvisning til miljøvejledningen

• Det eksterne miljø
• Miljømålsætninger
• Checkliste (Skema 1)

• Materialer
• Miljømålsætninger
• Checkliste (Skema 2)

• Indeklima
• Miljømålsætninger
• Checkliste (Skema 3)

• Energi
• Miljømålsætninger
• Checkliste (Skema 4)

3 Bilag

• Bilag A: Overordnet miljøkortlægning
• Bilag B: Vejledning i totaløkonomiske beregninger
• Bilag C: Litteraturliste
• Bilag D: Ordforklaringer

Kolofon
Hele publikationen som PDF [512 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1 Indledning

S-FoUs miljøprogram

Byer og bygninger er et af civilisationens mest markante træk. Opførelse, brug og senere nedrivning og deponering af bygninger medfører omfattende indgreb i det omgivende miljø og har konsekvenser for kommende generationers levevilkår.

For at sikre en bæredygtig udvikling af samfundet, må byggeriets parter søge at begrænse indgrebene i miljøet, så miljøproblemer i bygningens levetid så vidt muligt undgås.

S-FoU, der varetager bygherrefunktionen for statslige forsknings- og uddannelsesbyggerier, har udformet denne miljøvejledning, som skal danne grundlag for den miljømæssige indsats i S-FoUs byggerier og renoveringer.

Med miljøvejledningen ønsker S-FoU at sikre, at miljøhensyn indgår i alle S-FoUs fremtidige projekter. Samtidig ser S-FoU også integration af miljøhensyn som en forudsætning for at opnå en fremtidssikret kvalitet i byggeriet og som en udfyldelse af det af Bygherreforeningen i Danmark udsendte Miljøcharter for bygherrevirksomheder, oktober 2004.

Med denne vejledning har S-FoU opstillet en række målsætninger og krav, samt gode idéer til, hvordan kravene kan opfyldes.

Miljøvejledningen er integreret i S-FoUs kvalitetssikringssystem af byggerier.

Miljøområdet er inde i en rivende udvikling, som vil kunne ændre på nogle af de prioriteringer, der er i miljøvejledningen. Den skal derfor betragtes som et dynamisk værktøj, der løbende vil blive justeret og opgraderet.

S-FoU vil evaluere de gennemførte miljøforanstaltninger m.h.p. erfaringsopsamling og indarbejde disse i fremtidige udgaver af vejledningen.

Lars Ole Hansen, Direktør.

Brugsanvisning til miljøvejledningen

S-FoUs miljøprogram består af en række miljømålsætninger og miljøkrav, der skal inddrages i de konkrete byggerier samt et idékatalog med forslag til virkemidler til at nå de opstillede miljøkrav. Miljøkravene der er opdelt i 4 fokusområder ligger udover gældende lovgivning og indgår i afbalanceret prioritering med andre hensyn.

For at gøre det nemt og praktisk for bygherre og rådgiver at gennemføre miljøindsatsen er miljømålsætninger, miljøkrav og virkemidler stillet op i en række checklister i vejledningen. Ved hjælp af checklisterne er det muligt at vælge virkemidler og se, om de totaløkonomisk set er dyrere eller billigere end andre løsninger. Samtidig har man mulighed for at kontrollere, om man har opfyldt S-FoUs miljøkrav.

I de enkelte projekter vil en eller flere af de særlige miljøaktiviteter blive udpeget som ”benchmarks” og skal dokumenteres i forbindelse med evalueringen der gennemføres 1 år efter aflevering sammen med 1 års-eftersynet.

S-FoU lægger vægt på, at der er stor frihed for rådgivere og brugere til at finde de bedste løsninger i de konkrete projekter, hvorfor det står enhver frit for at finde yderligere eller alternative virkemidler, blot de har samme eller gerne større effekt.

Af samme grund er der udarbejdet et simpelt regneark med tilhørende vejledning til totaløkonomiske beregninger, der kan dokumentere effekten på totaløkonomien.

Vejledning i udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger med eksempler er vedlagt i bilag B.

2 Fire fokusområder

Introduktion til checklisterne

På de følgende sider er der en kort introduktion samt checklister til hvert af de fire fokusområder. Checklisterne bruges i et normalt projektforløb til en dialog imellem bygherre, bruger og rådgiver med henblik på at fastlægge rammer og virkemidler for et konkret byggeri.

Checklisterne læses på tværs. Miljømålsætning er S-FoUs generelle politiske udmelding, der omsættes til dokumenterbare miljøkrav – primært såkaldte ”funktionskrav”. Under Kontrol er angivet, om kontrol med opfyldelsen af miljøkravene sker ved projektgranskning (P) eller dokumentation (D). Hvordan funktionskravene kan opfyldes er der forslag til i ”Idékataloget” med virkemidler. Virkemidlernes totaløkonomi er opgjort i Anlæg, Drift og Total, så bygherre, bruger og rådgiver kan se konsekvenserne af de valg, de foretager. Under Bemærkninger beskriver miljøkoordinator de valgte særlige miljøkrav i projektet, samt uddyber hvorledes kontrollen med udfyldelsen af miljøkravene sker.

Vurderingen af virkemidlernes totaløkonomi er opgjort på følgende måde: Referencen er normalprisen ifølge V&S for en BR 95-bygning.

”+25” i totaløkonomien betyder, at det er dyrere end referencen

”-25” i totaløkonomien betyder, at det er billigere end referencen ”-” neutral

Der anvendes følgende procentvise graduering:

-150    150 % eller mere billigere end referencen

-100    100 % billigere end referencen

-50      50 % billigere end referencen

-25      25 % billigere end referencen - neutral

+25     25 % dyrere end referencen

+50     50 % dyrere end referencen

+100    100 % dyrere end referencen

+150    150 % eller mere dyrere end referencen

Det betyder, at alle virkemidler med neutrale eller negative tal umiddelbart kan inddrages, idet de er til samme pris eller er billigere.

Se i øvrigt den uddybende vejledning i bilag B, eller på S-FoUs hjemmeside, hvor der også er et regneark, der kan downloades.

Evaluering ved dokumentation betyder, at rådgiver skal dokumentere med tal, om projektet opfylder det givne miljøkrav. Evaluering ved projektgranskning betyder, at rådgiver skal verificere, at miljøkravet er opfyldt. Resultaterne overføres til projektets faktablad – se afsnit 3.

Om den overordnede miljøkortlægning

Konkret har miljøprogrammet sit udgangspunkt i principperne for miljørigtig projektering, hvor det første, vigtige element er miljøkortlægningen.

Kortlægningens formål er at skaffe et overblik over miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter, som et byggeprojekt kan give anledning til i sin samlede levetid. Både store og små byggerier udløser mange forskellige miljøpåvirkninger. Miljøkortlægningen giver mulighed for at vurdere hvilke miljøpåvirkninger, der har betydning for forsknings- og uddannelsesbyggeri – både ved nybyggeri og renovering. Kortlægningen er desuden grundlaget for at prioritere de miljøpåvirkninger, der skal arbejdes videre med ved opstilling af miljømålsætninger, miljøkrav og valg af virkemidler til projekteringen.

Den overordnede kortlægning tager udgangspunkt i bruger- og samfundsinteresser for at sikre, at flest mulige miljøhensyn tilgodeses.

I den overordnede miljøkortlægning er de delelementer, der indgår i et byggeri, vurderet i forhold til, om den miljøpåvirkning, som de afstedkommer, er:

> Mindre væsentlig

> Væsentlig

> Meget væsentlig

Herefter er der foretaget en kvalitativ analyse.

Analysen har bl.a. peget på, at fx placeringen i forhold til de lokale omgivelser - det eksterne miljø - er vigtigt. Det samme gælder infrastruktur, nabobebyggelse, udenomsarealer, beplantning m.v. Analysen har taget udgangspunkt i 13 typer miljøpåvirkninger:

1. Forbrug af fysiske omgivelser

2. Byrum & landskab

3. Energiforbrug

4. Råstof- og materialeforbrug

5. Vandforbrug

6. Emission til luft

7. Emission til vand

8. Emission til jord

9. Affaldshåndtering

10. Støj og vibrationer

11. Indeklima

12. Arbejdsmiljø

13. Helhed

S-FoU har gennemført kortlægningen for at kunne udpege de typer af miljøpåvirkninger, der skal være hovedhjørnestenene i S-FoUs miljøvejledning. Der er udpeget følgende fokusområder (se også den samlede kortlægning, bilag A):

> Det eksterne miljø (sammenfatning af 1,2,9,13)

> Materialer (4)

> Indeklima (11)

> Energi (3)

De manglende seks miljøpåvirkninger skal dog også iagttages og prioriteres højt, hvis det konkrete, projekt eller forholdende i øvrigt viser, at det er relevant. Det kan fx gælde forurening af luft, vand og jord, støjforhold m.v.

Der henvises i øvrigt til Praktiserende Arkitekters Råds metodebeskrivelse for Miljørigtig Projektering.

Det eksterne miljø - miljømålsætninger

Omgivelser, byrum og landskab, affaldshåndtering og helhed fra miljøkortlægningen er her samlet til ét fælles indsatsområde, som betegnes ”Det eksterne miljø”.

Ethvert af S-FoUs byggerier skal generelt fremstå som driftsvenligt og miljørigtigt sundt byggeri, der er harmonisk integreret i omgivelserne.

Byggerierne indgår i en række sammenhænge i relation til de lokale omgivelser, som alle vil have betydning for miljøet. De relationer, der inddrages i ”Det eksterne Miljø”, er følgende:

> Tilpasning til omgivelserne lokalt

> Beliggenhed i forhold til infrastruktur

> Orientering i forhold til sol og vind

> Genanvendelse af nedrivningsmateriale

> Beplantning

S-FoUs byggerier skal tilpasses den omkringliggende by, bygninger, evt. fredede bygninger og landskab i et arkitektonisk såvel som i et miljømæssigt samspil.

Byggerierne kan være placeret i naturfølsomme eller fredede omgivelser, tæt på forurenende naboer eller andet, der kan have betydning for projektets opførelse eller drift. Disse forhold skal inddrages i planlægningen af byggeriet.

Med hensyn til infrastrukturen – forsyning med el, vand og varme m.v., bortskaffelse af affald og trafikforhold – skal de positive muligheder i den eksisterende struktur udnyttes. Den belastning, forsknings- og uddannelsesbygninger giver anledning til, skal der desuden tages højde for.

Byggegrundens størrelse og placering har indflydelse på bygningens form og mulighederne for en god orientering i forhold til solen og de fremherskende vindretninger. Byggegrundens størrelse og placering har også betydning for mulighederne for indretning af friarealerne, herunder hvor meget plads der er til parkering, herunder cykelparkering samt parkering af containere til affaldssortering.

I forbindelse med nedrivninger undersøges mulighederne for at genanvende materialer.

S-FoUs byggerier skal have en god balance imellem naturforhold, befæstigelse af arealer med asfalt o. lign. Desuden skal begrønning af facader, espaliers m.v. inddrages i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

Skema 1, Det eksterne miljø

Materialer - miljømålsætninger

Valg af materialer på alle niveauer i et byggeri – fra facade- og tagmaterialer over gulvbelægninger o.a. aptering til det løse inventar – er af stor betydning for det fysiske og det psykiske velvære i en bygning, såvel som for miljøbelastningen.

De emner, der inddrages i ”Materialer”, er følgende:

> Valget af byggematerialer

> Fleksible løsninger

> Minimering af materialeforbruget

> Vedligeholdelsesvenlighed

Materialevalget har betydning både for bygningens udseende, holdbarhed, vedligeholdelse, energiforbrug, for indeklimaet og for prisen. Det gælder både valg af materialer, der indgår i de primære bygningsdele som fx tag og facader, men også kompletterende bygningsdele som vinduer, døre m.v.

S-FoU lægger stor vægt på, at byggerier opføres bevidst med henblik på at undgå miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer og knappe råstofressourcer. Det betyder:

> At materialer gerne må være så ”naturlige” som muligt med lange (> 30 år) leve- og holdbarhedstider,

> at de kan repareres,

> at konstruktioner gerne må være så få og så enkle som muligt.

> at inventar så vidt muligt er miljømærket

Derudover ønsker S-FoU at der vælges konstruktive løsninger, der let kan genanvendes eller ombygges til at opfylde ændrede behov, samt løsninger, der minimerer materialeforbruget.

For brugerne er det vigtigt, at der tages hensyn til vedligeholdelsesvenlighed - let adgang, rengøringsvenlighed etc.

Desuden er det vigtigt at gennemføre en varieret udformning – også materialemæssigt – der gør det tiltalende for øjet og sanserne at opholde sig i bygningerne.

Gennem valg af materialer og konstruktive principper skal S-FoUs byggerier fremstå som kvalitetsprodukter, der kan patinere uden at nedslides.

Skema 2, Materialer

Indeklima - miljømålsætninger

I S-FoUs bygninger skal indeklimaet være sundt, så bygningerne er gode at opholde sig i.Det gode indeklima opnås i en teknisk balance mellem krav til styring af ventilation, temperaturforhold, luftkvalitet og - fugtighed, lys- og lydforhold.

De emner, der inddrages i ”Indeklima”, er følgende:

> Ventilation

> Rengøringsvenlighed

> Lys/dagslys

> Støj

I en række lokaletyper - fx i undervisningslokaler - skal der tages særlige hensyn. Komfortniveauet skal være i overensstemmelse med og understøtte rummets funktion.

Valget af materialer, inventar og overfladebehandlinger er vigtigt både for det fysiske og det psykiske indeklima - jf. afsnittet om materialer.

Energiforbrug og indeklima hænger i en vis forstand sammen. Bygningers energiforbrug stiger til stadighed i disse år, især i institutions- og erhvervsbyggeriet. Det skyldes ikke mindst, at mange moderne byggerier udformes uden hensyntagen til fx solorienteringen. S-FoUs bygninger skal udformes optimalt i forhold til det omgivende klima, således at de bedst muligt og med mindst muligt energiforbrug kan tilpasse sig skiftende klimatiske forhold og sikre et godt indeklima.

Ventilationsanlæg – naturlige såvel som mekaniske – skal tilrettelægges, så de ikke giver hverken træk eller støjgener. Det er ligeledes afgørende, at anlæggene er simple og robuste at drive og vedligeholde, så den opnåede funktionalitet opretholdes i lokalernes funktionstid.

Rengøring skal være enkelt og effektivt. Et godt indeklima beror i høj grad på, at der er rent. Derfor er det vigtigt, at der ved byggeriets udformning lægges stor vægt på rengøringsvenlighed. Det er vigtigt, at der tages særlige hensyn til dagslys, solindfald, refleksioner, udsyn og kunstlys, både i undervisningslokaler og auditorier samt i administrationslokaler.

Støj er uønskede lydpåvirkninger. S-FoUs byggerier skal tilrettelægges, så både udefra kommende støjpåvirkninger og støjniveauet fra interne støjkilder bliver mindst mulige. Det kan fx ske ved, at støjende aktiviteter samles i lokaliteter, der støjmæssigt kan isoleres fra andre områder.

Skema 3, Indeklima

Energi - miljømålsætninger

Bygningers energiforbrug til opførelse såvel som drift udgør mere end 50 % af det samlede samfundsmæssige energiforbrug. En reduktion af energiforbruget er derfor et mål i sig selv. Men også en omlægning af energiforbruget til energiformer, der har mindre effekt på miljøet (lavere CO2 udledning), kan give fordele.

De emner, der inddrages i ”Energi”, er følgende:

> Orientering, klimaskærm, indretning

> Varmeanlæg

> Forbrugsregistrering

> Tekniske installationer

> Vand

S-FoUs byggerier skal planlægges og koordineres med henblik på at minimere energiforbruget i hele bygningens levetid - bl.a. ved optimering af solorienteringen og indretningen af bygningerne.

I forhold til indretningen er rumstørrelser, rummenes beliggenhed i forhold til hinanden, behovet for gangarealer m.v. af stor betydning. Jo større bygningen er, jo mere skal der varmes op, hvorfor en komprimering af bygningsvolumener i forhold til miljøoptimering af bygningens energiforbrug kan være en væsentlig strategi.

Bygningens klimaskærm skal også udformes under hensyntagen til det samlede energiforbrug. Fx kan solvægge med solceller være et alternativ til normale facadebeklædninger og bidrage til bygningens energiforbrug.

Også karakteren af byggeriets varmeanlæg er vigtigt i forhold til vurderingen af miljøpåvirkninger. Opvarmningen af SFoUs byggerier skal være så energiøkonomisk som muligt. Det bør desuden tilstræbes at anvende vedvarende energiformer i et omfang, der svarer til 20 % af det samlede energiforbrug – i byområder fx grøn el, kraftvarme, solceller m.v. Hvor laboratorie- og værkstedsprocesser ikke nødvendiggør bestemte teknologier, bør der vælges systemer med mindst mulig energi- og ressourcebelastning. For at påvirke brugeradfærden bør der endvidere være mulighed for brugerstyring i mindre kontorer og opholdslokaler, ligesom der anbefales etableret synlige målere på centrale punkter.

Ved valg af belysning o.a. elektriske installationer inddrages energimæssige overvejelser.

Udover anvendelsen af almindelig kendt teknologi – vandbesparende armaturer o.s.v. – er det vigtigt at inddrage muligheder for anvendelse af regnvand.

Skema 4, Energi

3 Bilag

Bilag A: Overordnet miljøkortlægning for forsknings- og uddannelsesbyggeri

I forbindelse med revision af S-FoU’s tidligere miljøvejledning februar 2002 er der foretaget en overordnet og generel miljøkortlægning. Kortlægningens formål er at skaffe et overblik over miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter, som et byggeprojekt kan give anledning til i den samlede levetid. Både store og små byggerier udløser mange forskellige miljøpåvirkninger med dertil hørende behov for dataindsamling, og derfor er det nødvendigt allerede i en første overordnet kortlægning for forskningsog uddannelsesbyggeri at foretage en prioritering af miljøpåvirkningerne, for at lægge indsatsen det rigtige sted. Denne prioritering foretages i samarbejde med S-FoU. Overordnet kortlægning består af følgende vurderinger og processer i forhold til hinanden

Det vil sige:

Det planlagte byggeris forventede miljøpåvirkninger skal vurderes inden for 13 hovedområder på 3 skalatrin i forhold til 4 faser i et livscyklusforløb. På baggrund heraf skal miljøpåvirkningerne prioriteres m.h.p. fastsættelse af væsentlige indsatsområder.

Baggrund

I den generelle kortlægning af forsknings- og uddannelsesbyggeris miljøpåvirkning er der taget udgangspunkt i en teoretisk bygningskonstruktion på en ikke-defineret beliggenhed, der er karakteriseret ved at indeholde almindelige undervisningslokaler, særlige undervisningslokaler såsom laboratorier, administrationslokaler, kantine, andre fælles opholdsrum og gangarealer. Der er desuden taget udgangspunkt i, at forsknings- og uddannelsesbyggeriet har en sådan størrelse og frekventeres af så mange mennesker, at det har afgørende indflydelse på omgivelserne.

Herudover er der taget udgangspunkt i, at der for brugeren er en række miljøpåvirkninger, der er af stor betydning. Det er vigtigt, at bygningen er sund og behagelig at opholde sig i, at den er driftsvenlig f.s.a. fx rengøring, at energiforbruget er så lavt som muligt, samt at arkitektur, beplantning o.s.v. er i overensstemmelse med omgivelserne og den ønskede signalværdi.

Udover brugerens interesser er der også en række almene samfundsmæssige interesser, som skal vurderes i miljøkortlægningen. Det gælder primært den påvirkning, uddannelsesbyggeriet har på det ydre miljø – emissioner til jord, vand og luft, støj- og trafikgener. Desuden skal belastningen af infrastrukturen undersøges i forhold til el, vand og varme og affald. Endelig har byggeriets arkitektur, samspil med omgivelserne også betydning.

Skala

Bygværkets formmæssige, funktionelle og tekniske planlægning er i kortlægningen opdelt i følgende tre fysiske hovedområder, skalaer, som tilsammen udgør bygværkets endelige udformning:

1. Bygværkets lokalisering - Her forstås den betydning, som beliggenheden har for et bygge- eller anlægsprojekt, f.eks. flora og fauna, forsyningsstrukturer eller jordbundsforhold m.v. (Miljøpåvirkning 1, 2, 3, og 13)

2. Bygværkets form og funktion - Her forstås de miljømæssige konsekvenser, som bygge- eller anlægsprojektets form eller funktion kan have. F.eks. har det arkitektoniske udtryk, herunder eksempelvis bygningens overfladeareal stor betydning for energiforbruget. (Miljøpåvirkning 1, 2, 3, 4, 6, 9, 12 og 13)

3. Bygværkets teknik og materialer - Her forstås de miljømæssige konsekvenser, som valg af konstruktioner, bygningsdele og materialevalg giver anledning til. Eksempelvis kan valg af en tung konstruktion medføre et stort ressourceforbrug, og desuden er materialernes levetid af afgørende betydning for miljøpåvirkningerne, set i byggeriets livscyklus. (Miljøpåvirkning 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11)

Livscyklus

Det er vigtigt at se en bygning – ikke som et produkt, men som en proces i tid og rum. Derfor er det også vigtigt at se på de tre fysiske hovedområder i relation til bygningens livscyklusfaser. Livscyklusfaserne er følgende:

1. Fremstilling - dækker over såvel råstofudvinding og -forarbejdning af de materialer der er indeholdt i byggevarer eller som anvendes som hjælpestoffer under forarbejdningen samt den egentlige fremstilling af selve byggevarerne.

2. Udførelse - dækker den proces, der foregår under udførelsen af byggeeller anlægsprojektet - eller det er ændringer eller renoveringer af eksisterende bygninger eller anlæg.

3. Drift - dækker selve driften af et byggeri eller et anlæg, herunder den nødvendige vedligeholdelse, og hvad der i øvrigt kan være en konsekvens af brugen.

4. Bortskaffelse - dækker såvel nedrivning af byggeriet eller anlægget som bortskaffelse af det materiale, der opstår som følge heraf.

I den overordnede kortlægning er der taget udgangspunkt i, at det er livscyklusfaserne ”Udførelse” og ”Drift”, der er de tungeste processer, når man anskuer et byggeris miljøpåvirkninger gennem samlet levetid – idet miljøbelastningerne fordeler sig med 20-25% på anlæg og 75-80% på drift. Den overordnede miljøpåvirkning vises i skemaet.

Miljøkortlægningen giver mulighed for at vurdere, hvilke miljøpåvirkninger, der overhovedet har relevans for forskningsog uddannelsesbyggeri. Kortlægningen er desuden grundlaget for at prioritere, hvilke miljøpåvirkninger der skal arbejdes videre med ved opstilling af miljøkrav og virkemidler til projekteringen af uddannelsesbyggeri.

Den overordnede kortlægning tager udgangspunkt i brugerens interesser såvel som samfundsinteresser. Den overordnede miljøkortlægning inkl. sorteringer jf. nedenfor er vedlagt som bilag.

Miljøpåvirkninger for uddannelsesbyggeri

I den overordnede miljøkortlægning er de delelementer, der indgår i et byggeri, vurderet og sorteret i forhold til, om den miljøpåvirkning, som de afstedkommer, er:

> Mindre væsentlig (1)

> Væsentlig (2)

> Meget væsentlig.(3)

Hvert af delelementerne kan stilles op efter følgende kriterier:

> Rækkefølge i forhold til relation til miljøpåvirkningerne 1-13

> Rækkefølge i forhold til relation til lokalitet, form & funktion, teknik og miljø

> Rækkefølge i forhold til livscyklus

> Rækkefølge i forhold til interessenter

De fire regneark er vedlagt i et særskilt bilag.

I kortlægningen er der forskellige sorteringer sammenholdt med henblik på at skaffe et overblik over, hvordan miljøpåvirkningerne kan prioriteres. Relationen til livscyklus tages ikke op her – der henvises til ovenstående skema. Herefter er der foretages en kvalitativ analyse, som giver et prioriteret overblik over:

> Miljøpåvirkninger fordelt på 13 typer af miljøpåvirkninger og efter brugerog samfundsinteresser (interessenter)

På denne side gennemgås den kvalitative analyse, hvor bruger og samfundsinteresser gøres op i forhold til de 13 typer af miljøpåvirkninger. Alle miljøemner, der har fået højeste vægtning (3/3) er listet i kolonne 1, emner, der har vægtning 3/2 er i 2.kolonne, og emner, der har fået vægtning 3/1 er i 3.kolonne. Herefter er det vurderet – og markeret med en ring – hvor der er størst interesse.

I oversigten over hvilke miljøpåvirkninger, der set fra brugers og samfunds synsvinkel i fællesskab, er af betydning, kan altså isoleres fem områder af interesse:

1+2+13 Omgivelser

Forbrug af fysiske omgivelser, byrum og landskab og helhed er her samlet til ét fælles indsatsområde, som betegnes ”Omgivelser”.

I forsknings- og uddannelsesbyggeriets forhold til omgivelserne er der overordnet fokus på tilpasningen til omgivelserne, byen, bygninger, herunder den eksisterende bebyggelse på byggegrunden og landskab.

Herudover skal infrastrukturen inddrages – både forsyningsstrukturen og trafikforholdene. Tilsvarende gælder naturforholdene, beplantningen på byggegrunden og omfanget af befæstede arealer.

3 Energiforbrug

Energiforbruget er et problem, fordi det påvirker miljøet på en række områder: Afbrænding af fossile brændstoffer udvikler CO2, hvilket bidrager til drivhuseffekten, de fossile brændstoffer er begrænsede ressourcer, og afbrænding kan føre til udledning af sundheds- eller miljøskadelige stoffer til luft, jord eller vand. Derudover har energiforbrug også på andre væsentlige områder betydning: energi er dyrt - både for bygherren og for samfundet og en stor del af brændstofferne hentes i politisk ustabile områder af verden (f.eks. Rusland og Mellemøsten) Derfor er en reduktion af energiforbruget et mål i sig selv, men også en omlægning af energiforbruget kan give fordele.

Der skal ved anlæg af uddannelsesbyggeri tages hensyn til både el-, vand- og varmeforbrug i forhold til byggeriets lokalisering – herunder vindforhold og solorientering, byggeriets form og indretning. Mht. sidstnævnte er rumstørrelser, rummenes beliggenhed i forhold til hinanden, behovet for gangarealer m.v. af stor betydning for bygningens størrelse. Samtidig er det en kendsgerning, at jo større bygningen er, jo mere skal der varmes op, hvorfor komprimering af bygningsvolumener i forhold til miljøoptimering af bygningens energiforbrug kan være en væsentlig strategi.

Også karakteren af byggeriets varmeanlæg er vigtigt i forhold til vurderingen af miljøpåvirkninger.

4 Materialevalg

Materialevalget har stor betydning både for bygningens udseende, holdbarhed, vedligeholdelse, energiforbrug, for indeklimaet og for prisen. Det gælder både primære bygningsdele som fx tag, men også kompletterende bygningsdele som fx vinduer og døre.

11 Indeklima

Energiforbrug og indeklima hænger i en vis forstand sammen. Bygningers energiforbrug stiger til stadighed, især institutions- og erhvervsbyggeriet. Det skyldes ikke mindst at mange moderne kontorhuse udformes på en sådan måde, at der opstår store problemer med overophedning. De indeklimaproblemer, som det medfører, kræver køling - og køling kræver et stor energiforbrug. Bygninger bør udformes optimalt i forhold til det omgivende klima, således at det bedst muligt og med mindst muligt energiforbrug kan tilpasse sig skiftende klimatiske forhold for at sikre et godt indeklima.

Indeklimaet er desuden meget påvirket af materialesammensætningen – ikke mindst overfladebehandlinger. Desuden påvirkes indeklimaet også af valget af inventar. Det er primært det fysiske indeklima, der behandles i kortlægningen, men det er klart, at det psykiske indeklima også påvirkes af materialevalg - bl.a. farver, variation m.v.

5-10 og 12 Øvrige

Til konkretiseringen af S-FoU’s generelle miljømål er der taget udgangspunkt i at lokalisere og prioritere de indsatsområder, der er vigtigst – generelt og som et minimum – i forbindelse med miljøbelastninger, der er forbundet med uddannelsesbyggeri som sådan. Mange af de øvrige nævnte miljøpåvirkninger (5-10 og 12 Øvrige), der kan knytte sig til uddannelsesbyggeri, er omfattet af indsatsområder, der er udvalgt som generelt vigtige, på baggrund af den foretagne analyse.

Det er vigtigt at bemærke sig, at når et nyt uddannelsesbyggeri påbegyndes, skal der under alle omstændigheder altid foretages en uddybende miljøkortlægning, der tager højde for de specifikke forhold, der måtte gøre sig gældende i forhold til lokalisering, form og funktion, og teknik & materialer, som knytter sig til det konkrete projekt.

I denne proces kan der opstå den situation, at aspekter, der knytter sig til et konkret projekt, kan overrule de generelle miljømålsætninger – f.eks. kan udledning af forurenet spildevand vise sig vigtigt at imødekomme i ét projekt, frem for et andet. De øvrige delemner og deres påvirkning af miljøet kan derfor blive vigtige at vurdere i de konkrete uddannelsesbyggerier på baggrund af en sådan uddybende miljøkortlægning og må derfor ikke tilsidesættes, selvom der er udpeget en række overordnede aspekter, som de generelle indsatsområder.

Bilag B: Vejledning til totaløkonomi til hjemmesiden

Indhold

1. Indledning

2. Elementer i totaløkonomi.

3. Algoritmer til totaløkonomi.

4. Generelle forudsætninger.

5. Regneark til beregning af totaløkonomi

1. Indledning

Totaløkonomi er populært sagt en beregning, hvor alle de omkostninger en bygning, bygningsdel, foranstaltning eller andet giver anledning til i hele sin levetid, bliver opgjort til et samlet beløb, omregnet til nutidsværdi.Totaløkonomiske beregninger anvendes i denne vejledning til at vurdere de økonomiske konsekvenser af to eller flere sammenlignelige løsninger.

2. Elementer i totaløkonomi

Totaløkonomiske beregninger består i at beregne nutidsværdien for anskaffelses- og opretningsomkostningerne, driftsudgifterne i bygningens levetid eller anden udvalgt periode samt bortskaffelsesudgifterne. I dette afsnit gennemgås de enkelte elementer, og der anføres hvor og hvordan, de enkelte oplysninger kan fremskaffes.

Anskaffelsesomkostninger

Vurdering af anskaffelsesomkostninger kan udføres på baggrund af erfaringer eller forskellige opslagsværker som f.eks. V&S opslagsværker. Det er vigtigt, hvis man anvender opslagsværker, at man finder de undersøgte alternativer i samme værk, og at omkostningerne er sammenlignelige.

Driftsudgifter

Driftsudgifterne opdeles i følgende:

> Vedligeholdelse.

> Opretning.

> Forsyning og fællesdrift.

Vedligeholdelse

Omkostningerne er løbende udgifter til rengøring, maling, smøring, udskiftning af sliddele, abonnementer på serviceaftaler m.v.Vurdering af vedligeholdelsesomkostninger kan udføres på baggrund af erfaringer fra egne bygninger og installationer. Forskellige opslagsværker som f.eks. V&S (renovering) kan anvendes.

Databasen i By og Bygs edb program ”Trambolin”, der indeholder en bearbejdning af indberetningerne fra almennyttige boligbyggerier over hele landet, hvor vedligeholdelsesudgifterne er opgjort i forhold til bebyggelseskategori, boligtyper, lokalitet m.v. kan anvendes. Der er tale om tal for boligbyggeri men der vil være mange sammenfald.

Opretning

Omkostningerne til opretning dækker over hel eller delvis fornyelse af elementer i løsningen. Det vil sige, at levetiden er udløbet for det pågældende element, som nu skal fornyes. Har man bestemt anskaffelsesomkostningerne, vil det i langt de fleste tilfælde være de samme beløb, som benyttes, eventuelt med et renoveringstillæg, som kan være omkostninger til stillads, byggeplads eller andet relevant for det aktuelle tilfælde.

Det problematiske element i totaløkonomisk henseende er at bestemme levetiden, altså intervallet mellem, hvor ofte der skal finde en opretning sted. Mange elementer, bygningsdele, kan indeholde flere komponenter med hver sin levetid, og de skal i så fald vurderes hver for sig.

Vurdering af levetider kan udføres på baggrund af erfaringer fra egne bygninger og installationer. Fabrikanterne vil sædvanligvis kunne give oplysninger om produkternes levetid, men oplysningerne skal naturligvis justeres med egne overvejelser.

I By og Bygs edb program Beat 2002 findes nogle gode bud på bygningsdeles levetid. De benyttes til at beregne bygningsdele og bygningers miljøbelastning og vil være meget relevante at anvende i denne sammenhæng. I nogle opslagsværker, f.eks. V&S, findes der sammen med priserne oplysninger om levetider.

Det er vigtigt at huske på, at der arbejdes med sammenligninger mellem løsninger, derfor er det nødvendigt at arbejde med samme vurderingsgrundlag for de enkelte løsninger.

Forsyning og fælles drift

Omkostningerne dækker over forbrug af el, varme, vand, afløbsafgifter, renovation og andet, der er knyttet til bygningens driftsperiode.

Det er ikke vanskeligt at finde frem til priserne på de enkelte elementer, der skal indgå i beregningerne. Det vil være listepriser fra forsyningsselskaber og lignende. Prislisten fra afsnittet ”beregningsforudsætninger” kan anvendes.

Forsyning og fællesdrift er ofte, sammen med anskaffelsesomkostningerne, det vigtigste element i totaløkonomisk henseende, når der skal vurderes på forskellige energiløsninger. Det skal derfor altid ofres særlig opmærksomhed.

Problemerne ved vurderingen af omkostninger til forsyning og fællesdrift vil næsten altid være at vurdere, i hvilket omfang en løsning forvalter de tilførte ressourcer i forhold til en anden. Udnyttelse af gratis ressourcer og prisforskelle på forskellige energiformer giver sig selv. Vurderingen af virkningsgrader m.v. vil i næsten alle tilfælde skulle vurderes på baggrund af overslagsmæssige beregninger, og man må støtte sig til erfaringer m.v.

Bortskaffelse

Omkostningerne vil i de fleste tilfælde knytte sig til deponi af ”volumenaffald” Det er affaldstyper, der er karakteriseret ved ikke at være genbrugelige og ikke at kunne brænde. Der afregnes efter volumen eller vægt.

I By og Bygs edb Beat 2002 findes nogle gode bud på fraktioner og mængder affald, de forskellige bygningsdele giver anledning til ved bortskaffelse. Det kan være forbundet med nogen vanskelighed at fastsætte denne omkostning.

Dels skal der tages hensyn til eventuelt genbrugelige elementer i bygningsdelen og priser på disse, findes der en brændværdi, der kan udnyttes osv.

Det vil ofte være omkostninger, der ligger meget langt ude i fremtiden. De er vanskelige at prissætte, og de udgør sædvanligvis en lille del af den samlede omkostning. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, anbefales det at se bort fra denne omkostning.

Beregning og beregningsforudsætninger

Som tidligere nævnt består en totaløkonomisk beregning i at finde nutidsværdien for de ovenfor nævnte elementer. Der kan skønnes ud fra oplysninger i publikationen ”Planlægning af driftsvenligt byggeri”, Byggeriets Udviklingsråd, 1985.

3. Algoritmer til totaløkonomi

I dette afsnit beskrives de algoritmer, der er anvendt i regnearket til beregning af totaløkonomi. Til beregning af realrenten, ses der på forholdet mellem den nominelle kalkulationsrente og den forventede inflation.

rrud = realrenten for øvrig drift

rn = nominelle kalkulationsrente

iud = prisstigningstakt for øvrig drift

rruf = realrenten for forsyning

rn = nominelle kalkulationsrente

iuf = prisstigningstakt for forsyning

Vedligeholdelsesomkostningerne beregnes ud fra en årlig udgift på den enkelte bygningsdel.

NUva = nutidsværdien i år nul

NUvu = udjævnet nutidsværdi i år nul

rrud = realrenten

n = antal år

Opretning

Nutidsværdien består af en række omkostninger, der afholdes med et antal års interval.Først beregnes den udjævnede nutidsværdi NUou, opgjort pr. år efter udtrykket.

NUou = Udjævnet nutidsværdi i år nul

Uox = opretningsudgift

rrud = realrenten

x = antal år for opretning

Herefter beregnes den samlede absolutte nutidsværdi NUoa efter udtrykket

NUoa = nutidsværdien i år nul

NUou = udjævnet nutidsværdi i år nul

rrud = realrenten

n = antal år

Forsyningsudgifter

NUfa = nutidsværdien i år nul

NUfu = udjævnet nutidsværdi i år nul

rruf = realrenten

n = antal år

Fælles driftsudgifter

NUPa = nutidsværdien i år nul

NUPu = udjævnet nutidsværdi i år nul

rruf = realrenten

n = antal år

4. Generelle forudsætninger

Levetid

Det anbefales at anvende levetider på mindst 30 år. Det anvendes sædvanligvis i økonomiske vurderinger. Man skal dog være opmærksom på, at ved sammenligninger mellem flere bygninger, bygningsdele eller foranstaltninger bør man mindst anvende et åremål, der er længere end det interval på det element, der har det længste genopretningsinterval, ellers vil man ikke få den reelle virkning på genopretningsomkostningerne beregnet.

Den reelle levetid for et byggeri må i de fleste tilfælde forventes at være betydelig længere end 30 år med varierende grader af udskiftning af bygningsdele.

Rentesatser

Det anbefales at benytte følgende renteværdier. Nominel kalkulationsrente: 5.0%Prisstigningsrente: 2.0% for forsyning 2,4% for øvrig drift. På baggrund heraf beregnes kalkulationsrenten, der anvendes ved beregningen.

Anskaffelsesomkostninger

Anskaffelsesomkostningerne på de undersøgte elementer skal være sammenlignelige. Samme prisindeks, samme beregningsforudsætninger m.v. Anskaffelsesomkostningerne forudsættes beregningsmæssigt afholdt samtidigt, og dette tidspunkt defineres som år 0 ved nutidsværdiberegningerne for de øvrige udgifter.

Energipriser

Nedenfor er anført de energipriser, der kan anvendes, når energiforhold indgår i beregningerne. Priserne er indhentet fra forsyningsvirksomheder i februar 2003 og er excl. moms.

El-forsyning kr./kWh 1,42

Fjernvarme kr./MWh 400,18

Naturgas kr./Nm3 4,87

Olie kr./liter 4,43

Vand kr./m3 23,46

Eksempler

Alle priser i eksemplerne er excl. moms.

Eksempel 1 (Pkt. 1.4.3)

I eksemplet sammenlignes en belægning med asfalt, der ikke tillader nedsivning af overfladevand og græsarmeringssten, der tillader nedsivning.

Der tages udgangspunkt i en parkeringsplads på ca. 600 m2.

Der forudsættes, at belægningerne er dimensioneret adgangs- og boligvej med let trafik.

Asfaltbelægning

Opbygningen udføres med 150 mm stabil grus, 50 mm grusasfaltbeton GAB og 20 mm slidlag af pulverasfalt PA. Pris 204 kr./m2.

Levetiden regnes til 5 år, genopretning svarer til 50% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 0.5% af anskaffelsesomkostningerne. Til fællesdrift, snerydning og lignende afsættes 13 kr./m2.

Græsarmeringssten

Opbygningen udføres med 100 mm stabil grus, 50 mm afretningslag og græsarmeringssten. Der fyldes med muld og sås græs. Pris 270 kr./m2. Levetiden regnes til 20 år, genopretning svarer til 75% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 0.2% af anskaffelsesomkostningerne. Til fællesdrift, snerydning, græsslåning og lignende afsættes 18 kr./m2.

Eksempel 2 (Pkt. 2.2.1)

I eksemplet sammenlignes et uspecificeret vindue, fremstillet af træ, hovedsagelig splintved og et klassificeret vindue fremstillet af træ hovedsagelig kærneved. Der tages udgangspunkt i et sidehængt, to-fløjet fyrretræsvindue med energiruder, dimension 1188 x 1188 mm. Vinduet leveres færdigmalet. Der skal leveres i et antal over 50 stk.

Vindue med splintved

Vinduet er fremstillet af usorteret fyrretræ og vakuumimprægneret uden klasseangivelser. Der er isat to-lags energiruder, U-værdi 1.0 w/m2K. Bundglaslisterne er eloxeret aluminium. Maling er udført med to gange akrylplastmaling. Pris 3.600 kr./stk. Levetiden regnes til 15 år, genopretning svarer til 150% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 5 % af anskaffelsesudgifterne.

Vindue med kærneved

Vinduet er fremstillet af fyrretræ, sorteringsklasse 1-4, og vakuumimprægneret til klasse B. Vinduet er certificeret af DVC, det betyder, at den udvendige del af vinduet er fremstillet af mindst 60% kærnetræ. De bedste kvaliteter ligger i området 80-90%, og det gælder alle dele af vinduet. Der er isat to-lags energiruder, U-værdi 1.0 w/m2K. Bundglaslisterne er eloxeret aluminium. Maling er udført med 2 gange akrylplastmaling. Pris 4.500 kr./stk. Levetiden regnes til 30 år, genopretning svarer til 150% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 3 % af anskaffelsesudgifterne.

Resultatet af beregningen viser, at selv om anskaffelsesomkostningerne er størst for græsarmeringsbelægningen, bliver den samlede nutidsværdi lidt mindre på grund af lavere driftsomkostninger.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001.

Resultatet af beregningen viser, at selv om anskaffelsesomkostningerne er størst for vinduet med kærnetræ, bliver den samlede nutidsværdi mindre på grund af meget lavere driftsomkostninger.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001.

Eksempel 3 (Pkt. 3.2.1)

I eksemplet sammenlignes ventilationsanlæg, der arbejder efter CAV-princippet, og et ventilationsanlæg, der arbejder efter VAV-princippet, med individuel styring efter rumbelastning.

Der tages udgangspunkt i en bygning med undervisningslokaler og auditorium på 1000 m2, den gennemsnitlige rumhøjde er 3,0 m. Bygningen kan rumme 600 personer. Den dimensionerende luftmængde er 9000 m3/h. Anlægget er udført som et luftskifteanlæg efter omrøringsprincippet med isotermisk indblæsning om vinteren og køling med udeluft om sommeren.

Brugstiden er fra kl. 08.00 til kl. 17.00 5 dage om ugen. Den gennemsnitlige personbelastning sættes til 30 %. Ejendommen er fjernvarmeopvarmet og varmeanlæggets virkningsgrad sættes 85%.

CAV-anlæg

Anlægget er opbygget med sammenbyggede udsugnings- og indblæsningsaggregater med krydsvarmeveksler, varmeflade, filtre og automatisk regulering via CTSanlæg. Ventilatorerne er radialventilatorer med B-hjul og to-hastigheds sparemotorer.

Anlægget har driftsformerne: fuld drift, halv drift, stoppet. Der kan manuelt skiftes mellem hel og halv drift. Anlægget stoppes og startes af et ur i ventilationsanlægget. Temperaturreguleringen sker ved rumføler i udvalgt referencerum og føler i indblæsningskanal. Der omstilles automatisk fra sommer- til vinterdrift. Anskaffelsesomkostningerne er 1.195.000 kr. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes til 15 år genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043.

Heraf kører anlægget på halv drift 613 timer, svarende til 30 %.

> Anlæggets krydsvarmeveksler har en årsvirkningsgrad på 50 %.

> Indblæsningstemperaturen sættes til 20 o C.

> Anlæggets 2 ventilatorer overvinder, hver et tryktab på 800 pa ved max.

> luftmængde og optager derved ca. 3 kW ved hel hastighed og 0.6 kW ved halv drift.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 32 MWh til en pris af kr. 400,18 kr./ MWh svarende til kr. 15.140 og det årlige el-forbrug pr. ventilator til 4.800 kWh til en pris af 1,42 kr./ kWh, svarende til kr. 13.750. Energi-indkøb i alt kr. 28.889.

VAV-anlæg

Anlægget er opbygget med sammenbyggede udsugnings- og indblæsningsaggregater med krydsvarmeveksler, varmeflade, filtre og automatisk regulering via CTS-anlæg. Ventilatorerne er radialventilatorer med B-hjul og trinløs hastighedsregulerbare sparemotorer.Anlægget har driftsformerne: drift, stoppet. Anlægget stoppes og startes af et ur i ventilationsanlægget.

Luft- og temperaturreguleringen sker ved rumføler og CO2-føler i de enkelte lokaler, der via motorspjæld i forsyningskanalerne regulerer luftmængden til lokalerne. Ventilatorerne afpasser hastigheden i overensstemmelse med de tryk og luftmængder, der kræves i den øjeblikkelige driftssituation. Der omstilles automatisk fra sommer- til vinterdrift. Anskaffelsesomkostningerne er 1.434.000 kr. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes 15 år genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043. Anlægget kører modulerende hele året med variationer mellem 10% og 100%. Den gennemsnitlige belastning vurderes til ca. 50 % af maksimum.

> Anlæggets krydsvarmeveksler har en årsvirkningsgrad på 50 % .

> Indblæsningstemperaturen sættes til 20 o C, og der holdes en C02 koncentration på 1000 ppm.

> Anlæggets 2 ventilatorer overvinder hver et tryktab på 800 pa ved max. luftmængde og optager derved ca. 3 kW ved maksimum hastighed og ved den gennemsnitlige belastning 0.54 kW.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 19 MWh til en pris af kr. 400,18, svarende til kr. 8.906, og det årlige el-forbrug pr. ventilator til 1103 kWh til en pris af kr. 1,42, svarende til kr. 3.133. Energi-indkøb i alt kr. 12.039.

Eksempel 4 (Pkt. 4.5.5)

I eksemplet sammenlignes ventilationsanlæg, der arbejder efter VAV-princippet, med individuel styring efter rumbelastning og et naturlig ventilationsanlæg med ventilatorunderstøtning (hybrid ventilation).

Der tages udgangspunkt i en bygning med undervisningslokaler og auditorium på 1000 m2, hvor den gennemsnitlige rumhøjde er 3,0 m. Bygningen kan rumme 600 personer. Den dimensionerende luftmængde er 9000 m3/h. Anlægget er udført som et luftskifteanlæg efter omrøringsprincippet med isotermisk indblæsning om vinteren og køling med udeluft om sommeren.

Brugstiden er fra kl. 08.00 til kl. 17.00 5 dage om ugen. Den gennemsnitlige personbelastning sættes til 30 %. Ejendommen er fjernvarmeopvarmet og varmeanlæggets virkningsgrad sættes 85%. Der vurderes på et VAV-anlæg med individuel styring efter rumbelastning og et anlæg, baseret på naturlig ventilation med ventilatorunderstøtning (hybrid ventilation).

VAV-anlæg (som eksempel 3)

Anlægget er opbygget med sammenbyggede udsugnings- og indblæsningsaggregater med krydsvarmeveksler, varmeflade, filtre og automatisk regulering via CTS-anlæg. Ventilatorerne er radialventilatorer med B-hjul og trinløs hastighedsregulerbare sparemotorer.

Anlægget har driftsformerne: drift, stoppet. Anlægget stoppes og startes af et ur i ventilationsanlægget.Luft- og temperaturreguleringen sker ved rumføler og CO2 i de enkelte lokaler, der via motorspjæld i forsyningskanalerne regulerer luftmængden til lokalerne. Ventilatorerne afpasser hastigheden i overensstemmelse med det tryk og luftmængder, der kræves i den øjeblikkelige driftssituation. Der omstilles automatisk fra sommer- til vinterdrift. Anskaffelsesomkostningerne er 1.434.000 kr. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes 15 år genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043. Anlægget kører modulerende hele året med variationer mellem 10% og 100%. Den gennemsnitlige belastning vurderes til ca. 50 % af maksimum.

> Anlæggets krydsvarmeveksler har en årsvirkningsgrad på 50 %.

> Indblæsningstemperaturen sættes til 20 o C, og der holdes en C02 koncentration på 1000 ppm.

> Anlæggets to ventilatorer overvinder hver et tryktab på 800 pa ved max. luftmængde op optager derved ca. 3 kW ved maksimum hastighed og ved den gennemsnitlige belastning 0.54 kW.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 19 MWh til en pris af kr. 400,18 svarende til kr. 8.906, og det årlige el-forbrug til 1.103 kWh pr. ventilator til en pris af kr. 1,42, svarende til kr. 3.133. Energi-indkøb i alt kr. 12.039.

Resultatet af beregningen viser, at driftsomkostningerne og anskaffelsesomkostningerne er størst for VAV-anlægget, der derved også får den største, samlede nutidsværdi. Det vil i dette tilfælde være relevant at undersøge forudsætningerne for opretning lidt nærmere.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001 og Energihåndbogen fra foreningen for energi og miljø.

Naturligt ventilationsanlæg med ventilatorunderstøtning

Anlægget er udført med automatiseret vinduesbetjening til lufttilførsel og aftræksskorstene med ventilatorer, der automatisk sættes i drift, når det naturlige drivtryk ikke kan opretholde det nødvendige luftskifte.

Åbningsgraden af vinduer finder sted efter temperatur- og C0 2 følere i de enkelte lokaler. Der finder en overstyring sted, afhængig af udeforholdene, regn, stærk blæst m.v. Om sommeren køles med kølig natteluft.

Anskaffelsesomkostningerne er 950.000 kr. Der er medregnet omkostninger til meget simple aftræksskorstene af ikke bygningsmæssig karakter. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes til 15 år, genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043. Anlægget kører modulerende hele året med samme gennemsnitlige luftmængder som det mekaniske ventilationsanlæg.

> Der holdes en rumtemperatur på 20 o C om vinteren, og der styres efter en C02 koncentration på 1000 ppm.

> Anlæggets udsugningsventilatorer, der regnes med 2, overvinder hver et tryktab på 300 pa ved max luftmængde, der sættes til 4.500 m3/h og optager derved ca. 0.58 kW.

> Driftsperioden sættes til 500 timer, svarende til de 3 sommermåneder med fradrag for ferie.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 38 MWh til en pris af kr. 400,18, svarende til kr. 17.811 og det årlige el-forbrug til 292 kWh pr. ventilator til en pris af kr. 1,42, svarende til kr. 830. Energi-indkøb i alt kr. 18.642.

Resultatet af beregningen viser, at både driftsomkostningerne og anskaffelsesomkostningerne er mindst for anlægget med naturlig ventilation, der således har den mindste samlede nutidsværdien. Denne beregning viser også, at fællesdrift, altså energiindkøb er størst for anlægget med naturlig ventilation. Det skyldes, at der ikke kan anvendes varmegenvinding på dette anlæg.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001 og Energihåndbogen fra foreningen for energi og miljø.

Bilag C: Litteraturliste

Byggedirektoratet

Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger 2002

Green Building Challenge Assessment manual Volume 1: Overview

Raymond J. Cole, School of Architecture University of British Columbia Nils Larsson, CANMET Energy Technology Centre 04 1998

Green Catalogue

Spørgeskema vedr. byøkologiske tiltag for nye og eksisterende byggerier og byudviklingsområder

Miljørigtig projektering af byggeri Miljømål, virkemidler og målopfyldelse

By & Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) 2002

Arkitektur og miljø - form, konstruktion, materialer og miljøpåvirkninger

Arkitektskolens Forlag Rob Marsh, Michael Lauring, Ebbe Holleris Petersen 2000

Vergaberrichtlinie 0000 Basiskriterien

Natureplus 01 2002

Miljødeklarering og klasseficering af bygninger - forslag til fremgangsmåd

By & Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) 2001

Urban Ecology Focus Europe

Eva Dalman, Malmö 06 2002

Metode til miljørigtig projektering

Vibeke Grupe Larsen, RH Arkitekter 06 2002

Ecological building criteria for Viikki

Helsinki City planning department publications 05 1997

Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer - Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet

Realdania, Dansk Center for Byøkologi 2003

Den gode skole - økologien med i skole

Dansk Center for Byøkologi 2002

Miljømanualer og vejledninger fra Aalborg Kommune Københavns Kommune Århus Kommune Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum) 1999 2001,2001, 2002, 2002

Miljø i DR Byen - 6. bilag, Helhedsplan

DR Byen 2002

UMV - vejledning til udarbejdelse af Undervisningsmiljøvurdering Dcum

2001

12 byøkologiske forsøgsbyggerier - erfaringer og anbefalinger

Erhvervs- og boligstyrelsen 01.2003

Milieuchecklist Duurzaam renoveren en restaureren Dienst Volkshuisvesting gemeente Utrecht

1995

Miljøcharter for bygherrevirksomheder

Bygherreforeningens Miljøudvalg Oktober 2004

Bilag D: Ordliste

Byøkologi

Begrebet byøkologi har i de seneste år fået følgende indhold: En miljøstrategi, der tager udgangspunkt i det eksisterende byområde, dets beboere og brugere, og som ved hjælp af helhedsorienterede løsninger tilsigter at opnå en bæredygtig udvikling. Under begrebet byøkologi ligger bl.a. bygningsøkologi/ressourceminimering, der omfatter følgende indsatsområder: Byggematerialer og konstruktioner, genanvendelse af byggematerialer og – affald, energiforbrug og totalenergirammer, vandinstallationer, genbrug af vand og decentrale rensningssystemer samt affaldshåndtering – herunder kompostering.

Miljøvurdering

En bedømmelse af institutionens miljøpåvirkninger og afledte miljøeffekter på grundlag af en kortlægning af de miljøpåvirkninger institutionen giver anledning til i forbindelse med opførelse, drift og nedbrydning.

Miljøvurderingen er gennemført for at etablere et grundlag for at kunne vælge de miljømæssigt mest hensigtsmæssige løsninger.

Miljøpåvirkning

Enhver direkte eller indirekte påvirkning fra bygningen, der resulterer i miljøeffekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø i hele dens livscyklus. Begrebet anvendes bl.a. ved bygherrens specificering af miljømål for institutionen.

Miljøeffekt

Effekt på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø. Eksempel vedrørende miljøpåvirkning og miljøeffekter: Røg fra danske kraftværker med indhold af bl.a. CO2 og SO2 er en miljøpåvirkning der resulterer i miljøeffekter som drivhuseffekt og forsuring af bl.a. de svenske skovsøer.

Miljømålsætning

Bredt formulerede krav til miljøpåvirkninger og deraf følgende effekter i forbindelse med opførelse, drift og nedbrydning af S-FoUs bygninger. Miljømålsætninger er en konkretisering af miljøpolitikken.

Miljøkrav

En konkretisering af miljømålsætningerne i form af krav til bygningens miljøpåvirkninger og deraf følgende effekt.

Krav skal kunne verificeres og helst også dokumenteres.

Virkemidler

De tiltag, der gennemføres for at regulere miljøpåvirkninger, så definerede mål for miljøeffekter opnås. Eksempelvis er vindmøller og solcelleanlæg til produktion af el virkemidler, der skal reducere røggasserne fra vores kraftværker.

Livscyklusvurdering (LCA)

En systematisk metode til indsamling af information og vurdering af bygningens eller dens bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dens livsforløb fra råstofindvinding til bortskaffelse.

Miljørigtig projektering

En strategi, der har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer (samme definition er anvendt for Agenda 21 og byøkologi samt renere teknologi). Miljørigtig projektering er en projekteringsmetode, som beskriver hvordan der ved planlægning og projektering gennemføres kortlægning, helhedsvurderinger og prioritering af væsentlige miljøpåvirkninger og miljøeffekter samt sikrer, at de miljømæssige virkemidler er anvendt i overensstemmelse hermed. BPS-publikation 121: Håndbog i miljørigtig projektering beskriver detaljeret metoden og giver vejledning i og eksempler på dens anvendelse.

Økologi

Ordet økologi betyder læren om samspillet mellem organismer og deres omgivelser. Begrebet økologi, som det er anvendt inden for bygge- og anlægsbranchen, er blevet brugt i mange varierende sammenhænge og er derfor indholdsmæssigt udvandet. Alligevel benyttes ordet ofte, da det er et dejligt mundret ord som anvendes i daglig tale, og som alle har et forhold til. Når der i nærværende er anvendt begrebet ”økologi” er dette at sidestille med ”byøkologi”.

Kolofon

Titel:
S-FoU Miljøvejledning november 2004

Emneord:
Miljøvejledning

Resumé:
Miljøvejledningen består af en række miljømålsætninger og miljøkrav, der skal inddrages i de konkrete byggerier samt et idékatalog med forslag til virkemidler til at nå de opstillede miljøkrav. Miljøkravene der er opdelt i 4 fokusområder ligger udover gældende lovgivning og indgår i afbalanceret prioritering med andre hensyn.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Udarbejdet for S-FoU af:
Vibeke Grupe Larsen, RH ARKITEKTER
Ole Lund, Wissenberg Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Christel Ebsen, SBS Rådgivning
Elsebeth Terkelsen, SBS Rådgivning (projektleder)

Som baggrundsgruppe har deltaget:
Jørgen Thomsen, KU
Arne Nielsen, AAU
Klaus Hansen, By og Byg
Herudover har vejledningen været drøftet med:
Ulla Kjærvang, Dansk Center for Undervisningsmiljø
Tove Lading, Lading arkitekter
Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi
Klaus Pilvang, Níras

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "S-FoU Miljøvejledning november 2004".
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2004. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.