1.1.1

Byggeriets samspil med det eksterne miljø/nærområde skal klarlægges og afstemmes med relevante myndigheder.

I samspillet vægtes især afklaring af gensidige påvirkninger imellem byggeriet og omgivelserne - belastninger af trafikal, støjmæssig og social karakter samt særlige bevaringsværdige sammenhænge (fx fortidsminder, biotoper og bymiljø).

-

1.1.1.1

1.2.1

S-FoUs byggerier skal vurderes m.h.p. placering med nærhed til den kollektive infrastruktur, herunder kollektive transportmuligheder. Desuden skal der tages højde for vilkårene for cyklister

Kollektiv infrastruktur omfatter el-, vand- og varmeforsyning, kloakforhold og affaldsafhentning. Kollektiv transportmuligheder er tog og bus. Herudover bør hensyn til cykelstier og cykelparkeringsmuligheder inddrages.

-

1.2.1.1

1.2.2

Byggerier skal placeres og orienteres på grunden, så de naturgivne forudsætninger udnyttes bedst muligt.

Bygninger kan orienteres og udformes, så læ og solorientering udnyttes, mulighederne for passiv solvarme optimeres samt afkøling af bygningens overfladeareal via vindpåvirkning minimeres - fx vha. jordvolde, beplantning m.v.

-

1.2.2.1

1.2.3

S-FoUs byggerier skal vurderes m.h.p. en harmonisk integration af miljømæssige tiltag.

Synlige elementer i et miljøorienteret byggeri kan integreres i den samlede løsning. Fx anvendelse af aktiv og passiv solenergi, brug af alternative vandløsninger (regnvand, grundvand, teknisk vand), ventilationsløsninger, solafskærmning samt begrønning

-

1.2.3.1

Der kan tilføles grønne arealer og vinterhaver til forbedring af microklimaet.

-

1.2.3.2

Der kan tilføjes energilagre fx i fundamenter og vejasfalt - tunge bygningsdele, der kan bruges til lagring af vedvarende energi

-

1.2.3.3

1.2.4.

Byggerier skal fremstå som gedigent kvalitetsbyggeri, der kan tåle at bevares og ældes.

Falmede og / eller stribede facader kan signalere behov for vedligehold, udskiftning - og / eller fejlkonstruktion i forhold til vejrlig m.v. Byggematerialer samt konstruktioner bør vælges efter længst mulig levetid, herunder evne til at patinere og til at kunne vedligeholdes.

-

1.2.4.1

1.3.1

Byggerier vurderes m.h.p. at eksisterende bygninger på grunden eller byggematerialer fra eksisterende bygninger på grunden kan genanvendes.

Byggemateriale kan som minimum genanvendes til fx belægninger i stedet for stabilt grus, brædder til forskalling m.v.

0

1.3.1.1

1.4.1

Begrønning af facader, espaliers m.v. anvendt æstetisk og som klimaskærmsregulator skal overvejes.

Begrønning kan medvirke til begrænsning af varmetab og indgå i solafskæmning – samtidig med at den udgør en del af et arkitektonisk hele. Den kan desuden inddrages som virkemiddel i forbindelse med fx byggeriets orientering (jf 1.2.2).

+50

1.4.1.1

1.4.2

Grundarealet skal disponeres, så der fremkommer en god balance mellem de bebyggede, befæstede og beplantede arealer (biofaktor).

Biofaktoren oplyser om forholdet mellem bebyggede, befæstede og beplantede arealer.

-

1.4.2.1

Stier, veje, p-arealer og lignende overflader kan udføres med vandgennemtrængelig belægning, der øger nedsivning af regnvandet - under hensyntagen til vedligeholdelse og handicaptransport.

-25

1.4.2.2

1.4.3

Regnvandet skal genanvendes rekreativt.

Afledning af regnvand fra bygninger kan tilrettelægges således, at regnvand kan udnyttes til fx havevanding.

-

1.4.3.1

1.4.4

De grønne områder skal etableres med beplantning, der kræver minimal pleje og så der kan indføres bæredygtig pleje.

Planlæg efter at der ikke skal anvendes sprøjtemidler (pesticider) i driftsfasen. Jordforbedring - fx planter med dybtgående rødder som lucerne - kan medvirke til at øge jordens evne til at nedsive vand samt skabe forbedrede vækstbetingelser for efterfølgende kulturer.

-

1.4.4.1

1.4.5

Eksisterende markante træer skal bevares og beskyttes særligt i byggefasen.

Byggepladsindretning koordineres og planlægges generelt, så skader på jord, eksisterende og planlagt beplantning kan undgås.

-

1.4.5.1

2.1.1

Miljødeklarerede - og indeklimamærkede produkter skal vælges i videst mulig omfang.

Der bør foretages en generel miljøvurdering i forbindelse med materialevalget, idet dette influerer på en række forhold, bl.a. energiforbrug, arbejdsmiljø og indeklima.

-

2.1.1.1

Der bør vælges indeklimamærkede produkter. Valg af indeklimamærkede produkter har som mål at forbedre luftkvaliteten ved bl.a. at nedbringe luftens indhold af ”gasser” fra byggematerialer.

0

2.1.1.2

Materialer med ringe eller ingen afgasning kan også omfatte naturmaterialer, der ikke er indeklima-mærkede.

0

2.1.1.3

Udover de almindeligt ”kendte” miljø- og sundheds-farlige stoffer har Miljøstyrelsen oversigter som ”Listen over uønskede stoffer”, ”Effektlisten” o.l.; dokumentation skal fremlægges, hvis anvendelse af produkter med disse stoffer er nødvendig.

-

2.1.1.4

Usikkerhed ved indkøb af byggevarer kan afklares ved at stille miljømæssigt relevante krav til producenterne om produktoplysninger, herunder forbrug og indhold af miljø- og sundhedsfarlige stoffer.

-

2.1.1.5

Det kan prioriteres at vælge materialer/byggevarer fra virksomheder med certificerede miljøledelse. Alternativt kan virksomheden dokumentere, at de arbejder aktivt med udviklingen af virksomhedens miljøledelse.

-

2.1.1.6

Som design - og materialemæssige virkemidler peges på:

at der anvendes konstruktiv træbeskyttelse frem for imprægnering

-

2.1.1.7

- ved en klimatilpasset udformning af selve konstruktionen med udhæng, vandnæser, ventilering m.v.

-

2.1.1.8

- ved en rigtig udnyttelse af fx kerneved samt

-50

2.1.1.9

- ved valg af selvimprægnerende træsorter; undtaget herfra er dog særligt udsat træværk, jf. SBI-anvisninger samt brandtrykimprægnering til skoler, klasse I til lofter o.l.

-25

2.1.1.10

at MAL-kode kan nedsættes ved levering af produkt ab fabrik som fx døre, vinduer, skabslåger, trappegelændere m.v. (MALkode 00-1 er bedst / mindst farlig. Jo højere tal, jo større sundhedsfare).

-

2.1.1.11

at MAL-kode bør vælges med omhu og afbalanceret efter effekt på indeklima/brugeren og malerens arbejdsmiljø - gælder alle former for maling, lim og lak.

-

2.1.1.12

at kabler, kabelbakker, tagrender, fodlister, fejelister, dørkarme, vinduer og døre, sternbrædder, gulvbelægninger og toiletsæder er PVC frie.

0

2.1.1.13

at der anvendes natursten, træ eller keramiske materialer som gulvbelægning.

0

2.1.1.14

at der ligeledes kan anvendes bygge- og isolerings-materialer som papir, hør, uld, træ- og plantefibre, hvor det er bygge- og brandteknisk muligt.

0

2.1.1.15

2.1.2

Af hensyn til minimering af transporten skal der såvidt muligt vælges lokalt producerede byggematerialer fremfor importerede.

Undersøg evt. hvor der i lokalområdet er leverandører af miljøcertificerede materialer.

-

2.1.2.1

2.2.1

Der skal generelt vælges byggematerialer og produkter med lange leve- og holdbar-hedstider. Sliddele og lignende skal kunne udskiftes uden destruktive indgreb i øvrige bygningsdele.

Det er væsentligt at overveje materialer og konstruktioner ud fra perspektivet om en fremtidig bevarende istandsættelse / levetidsforlængelse frem for udskiftning- jf.1.2.4 patinering - ved fx

-

2.2.1.1

at anvende vinduesrammer af kernetræ frem for splintved eller plastik

-50

2.2.1.2

at anvende konstruktiv beskyttelse af udsatte bygningsdele, så vedligeholdelses- og udskiftningsbehovet mindskes,

-25

2.2.1.3

at rørinstallationer for brugsvand udføres i korrosionsfaste materialer som fx rustfrit stål. Bemærk at nye produkter gerne må anvendes, men efter aftale og dokumentation.

-25

2.2.1.4

2.2.2

Med henblik på at undgå fugt i konstruk-tioner mv. skal konstruktioner opbygges, så fugtophobning ikke kan finde sted.

Generelt kan fugt i konstruktioner ligeledes undgås ved at tænke i diffusionsåbne konstruktioner, dvs. konstruktioner der kan ånde.

-

2.2.2.1

Vådrum udføres af uorganisk materiale.

-

2.2.2.2

I 2.4.1 stilles krav om fleksibilitet og heri indgår også målsætning om, at alle installationer skal være let tilgængelige og relativt lette at udskifte/renovere.

-

2.2.2.3

2.3.1

Byggeriets væsentlige dele må kun bestå af naturligt forekommende og / eller genanvendelige materialer såsom tegl, beton, natursten, træ, stål, aluminium, glas og lignende. Anvendelse af byggevarer, som indeholder eller er baseret på knappe ressourcer skal reduceres.

Anvendelse af materialer, der ikke er syntetiske eller lignende øger ligeledes sandsynligheden for, at de indeholder et minimum af miljø- og sundhedsfarlige stoffer (jf.2.1)

-

2.3.1.1

Kompositprodukter som plader af diverse laminat-belægninger bør undgås, ligesom der ved valg af tropiske træsorter bør anvendes FSC-godkendt træ. Det gælder dog ikke laboratorier og andre lokaler, hvor arbejdsprocessen nødvendiggør brug af laminatoverflader m.m.m og hvor der ikke findes alternative muligheder.

2.3.1.2

2.3.2

Forbruget af materialer minimeres under hensyntagen til andre bygningsegenskaber som varmeakkumulering samt hygroskopiske og akustiske egenskaber.

Der anvendes konstruktioner, hvor kræfterne føres direkte til fundamenterne.

-

2.3.2.1

Som del af klimatilpasset design kan der indpasses varmeakkumulerende overflader indendørs - fx i form af tunge vægge af sten eller ler.

2.3.2.2

2.4.1

Nybyggeri (råhus) disponeres med en fleksibel rumopdeling, så senere ændringer kan ske med minimum af miljømæssige følgevirkninger.

Målsætningen gælder især for bygningsdele, der ofte udskiftes eller renoveres.

-

2.4.1.1

Ved renovering bør eksisterende materialer af god kvalitet genanvendes på den konkrete byggeplads eller i lokalområdet.

2.4.1.2

2.4.2

Nybyggeri (råhus) disponeres med dekom-ponerbare konstruktioner, så senere ændringer kan ske med minimum af miljømæssige følgevirkninger.

Som et designmæssigt virkemiddel bør overvejes konstruktionsprincipper, der sikrer mulighed for en selektiv nedrivning og dermed bedre mulighed for genbrug af materialer - fx af gips-plader. Derved undgås det at skabe miljøskadeligt affald, der skal deponeres, fordi det ikke kan skilles ad.

-

2.4.2.1

3.1.1

Det gode indeklima opnås i en balance mellem krav til styring af ventilation, temperaturforhold, lys- og lydforhold.

Vær opmærksom på at de enkelte områder lapper over hinanden – og at det vigtigste er vælge virkemidler m.v., der integreres fra tidligste fase, så byggeriet kommer til at fungere som en samvirkende organisme.

-

3.1.1.1

3.2.1

Ventilationen skal udføres som behovsstyret ventilation, så indeluften er behagelig at opholde sig i og styres efter den personbelastning der er i lokalerne. Luftmængden skal være mindst 6 l/s pr. person i lokalerne (til ophold).

En tilstrækkelig og regulerbar ventilation er vigtigt for et godt indeklima. Udgangspunktet i byggeprogrammet kan være en optimering af design – bygning, rum, form – med henblik på naturlig/hybrid ventilation. Det kræver betydelig omtanke og nytænkning at opfylde dette, der i de fleste tilfælde skønnes at indeholde flere indeklimatiske fordele end energiog ressourcemæssige ulemper!

-

3.2.1.1

Der skal ikke udføres mekanisk ventilation i opholdslokaler, herunder én- og tomandskontorer.

-

3.2.1.2

Der skal etableres oplukkelige vinduer i lokaler uden mekanisk ventilation.

Oplukkelige vinduer er fx vippevinduer med begrænset åbning a.h.t. alarmsystemer.

-

3.2.1.3

Byggerierne skal tilrettelægges på en sådan måde, at aktiviteter der forurener luften samles og afskærmes fra øvrige områder og sådan at spredning kan forebygges med særlig ventilation. Lokaler, hvor ventilationen dimensioneres a.h.t. rygere skal begrænses.

-

3.2.1.4

Der skal etableres behovs- og brugerstyring af ventilation i lokaler med forurenende og giftige arbejdsprocesser, fx laboratorier og værksteder med procesventilation.

Uanset behovstyring af rummene bør der være mulighed for at overstyre og skabe hyppigere luftskifte.

-

3.2.1.5

Der skal etableres punktudsugning, hvor der foregår forurenede processer, såsom kopiering, madlavning, garderober med gangtøj og lignende.

Det bør overvejes at indrette særlige rum til elektrostatiske kontormaskiner (kopimaskiner, printere) og til rygere i form af rygekabiner med særlig kraftig ventilation.

Alternativt kan der vedtages en lokal rygepolitik.

-

3.2.1.6

Konstruktioner skal ikke virke befordrende på luftens relative fugtighed og dermed skabe grundlag for vækst af råd, svamp eller skimmel m.m., der kan afgive sundhedsskadelige stoffer.

Det bør overvejes at udføre særlig ventilation af fugtbelastede rum som garderobe, toiletter, badeværelser o.lign., evt. styret efter rummets relative fugtighed.

-

3.2.1.7

Der skal anvendes naturlige hygroskopiske materialer som cement, ler, tegl og træ, der kan ånde og dermed medvirke til at holde et stabilt fugtniveau, hvis de ikke pakkes ind i fx tætte malerbehandlinger

Luftfugtigheden bør ligge i området 45-70 %.

-

3.2.1.8

3.2.2

Friskluftindtag skal placeres, så udeluften har den bedst mulige kvalitet og i passende afstand fra ventilationsafkast.

3.2.2.1

3.3.1

Der skal vælges byggematerialer og inventar med flader, som muliggør en miljøvenlig rengøring / vedligeholdelse, og som samtidig er varieret og tiltalende for øjet og sanserne.

Indeklimaet kan forbedres ved at reducere omfanget af vandrette støvsamlende overflader (jf. SBI´s rapport 246, ”hyldefaktoren”)

-

3.3.1.1

at reducere omfanget af tæppebelægninger, gardiner og persienner. Variationen kan skabes ved forskellige materialer og farver.

-

3.3.1.2

3.4.1

I forbindelse med projekteringen skal rådgiverne redegøre for temperaturforhold i de forskellige rumkategorier / zoner, og byggerierne skal tilrettelæges således, at de ydre termiske belastninger påvirker det termiske indeklima mindst muligt.

Byggerierne bør tilrettelægges udfra en vurdering af den operative temperatur. Byggerierne bør indrettes med forskellige rumkategorier / zoner afhængig af funktioner. Der tages hensyn til påvirkning fra kolde flader, strålingsasymmetri m.v.

-

3.4.1.1

3.4.2

Ventilationsanlæg - naturlige såvel som mekaniske - skal tilrettelægges og udføres, så ventilationsåbninger ikke giver anledning til trækgener.

Målet opstår ud fra de hyppigste anvendte udsagn for dårligt oplevet indeklima: Der er for varmt, der er for koldt, det trækker.

-

3.4.2.1

3.4.3

Der skal træffes foranstaltninger til at solindstråling gennem glaspartier ikke giver anledning til ukontrollerbare temperaturstigninger.

Meget høje temperaturer er generende for arbejdsmiljøet/indeklimaet. Samspil med varmeanlægget i forhold til hele byggeriet er væsentligt, ligesom her solindfald, ventilation og luftindtag.

-

3.4.3.1

Minimering af uønsket solindfald sker bedst med udvendig solafskærmning.

+25

3.4.3.2

3.5.1

Byggerier skal tilrettelægges, så opholdslokaler og almindelige kontor- og undervisningslokaler m.m. får maksimalt dagslys (daglysfaktor (DF) minimum 2.0 %), mens auditorier samt laboratorier og værksteder med særlige funktioner skal have en så lav dagslysfaktor som muligt.

Der kan fx arbejdes med reflekterende lyshylder udenfor vinduerne

0

3.5.1.1

3.5.2

Visuel kontakt til omgivelserne fra alle arbejdspladser, hvor der er krav om DF, skal optimeres ved at glasareal er på min. 18 % af facadearealet og afstand fra arbejdsplads til vindue er max 5 meter.

Rumdybder overvejes og bør ikke være større end 6 - 8 m i kontorer med ensidigdagslysbelysning og 6 m i almindeligt undervisningslokale.

-

3.5.2.1

3.5.3

Byggerier skal placeres således, at bygninger og lignende i omgivelserne ikke hindrer daglystilgangen.

3.5.3.1

3.6.1

Farvevalg på vægge, loft, gulv og inventar skal afpasses så reflektans og luminans-fordelingen bliver behagelig uden risiko for blænding og sorte huller. Farvesætningen skal dog tage hensyn til, at 20% af befolkningen ikke kan opfatte variation i ensfarvede former.

Døre og dørkarme må ikke have samme farve eller luminans som væggene.

-

3.6.1.1

3.6.2

Der skal sikres tilstrækkeligt lys uden blænding og refleksioner ved arbejdspladser og i undervisningslokaler.

3.6.2.1

3.7.1

Aktiviteter, såsom fx samtale, musik, maskinprocesser, spisning og lignende skal samles i lokaler, der støjmæssig kan isoleres fra andre områder.

Udformning og materialer vælges, så de bedst mulige akustiske forhold opnås, herunder god luftlydsisolation og mindst mulig trinstøj. Det betyder, at fx gulve udføres, så trinstøj undgås, døre udføres med tætningslister m.m.

-

3.7.1.1

Kontor og undervisningslokaler skal indrettes, så efterklangstiderne er på et passende niveau i forhold til de aktiviteter, der finder sted.

-

3.7.1.2

4.1.1

Den beregnede energi(forbrugs)ramme skal være mindst 30% mindre end foreskrevet i BR95.

Ud over forbedring af klimaskærmen kan der - for at nedbringe energiforbruget - arbejdes med:

4.1.1.1

Vedvarende energi i form af passive / aktive solenergisystemer, energilagring eller energibesparende systemer.

4.1.1.2

Udnyttelse af dagslyset til reduktion af elforbruget.

4.1.1.3

4.1.2

Materialer og produkter udvælges og vurderes under hensyntagen til energi- og ressourceforbruget i hele materialets eller produktets levetid, herunder fremstilling, udførelse, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Køling til temperaturregulering udføres ved tilrettelæggelse af bebyggelsens orientering, anvendelse af solafskærmning, anvendelse af varmeakkumulerende bygningsdele, udnyttelse af nattekøling o.s.v.

4.1.2.1

Energiforbruget til fremstilling og produktion er fx lavere ved genbrugsmaterialer end ved nyproducerede materialer.

4.1.2.2

God byggepladslogistik reducerer intern transport m.m.

4.1.2.3

4.1.3

Orientering og indretning af bygninger skal planlægges under hensyntagen til at begrænse energiforbrugett.

Bygninger kan orienteres og udformes, så afkøling af bygningens overfladeareal via vindpåvirkning minimeres - fx ved beplantning af læbælte i fremherskende vindretning, jordvolde m.v. Solorienteringen kan udnyttes, fx ved optimering af mulighederne for passiv solvarme.

4.1.3.1

Indretning med vindfang, svingdøre m.m. anvendes som bufferzoner mellem varme og kolde områder.

4.1.3.2

4.2.1

Klimaskærmens muligheder og ydeevne skal udnyttes i et samspil i forhold til reduktion af energiforbrug.

Klimaskærmen består af mange delelementer, der hver for sig kan optimeres og samlet bidrage til den ønskede reduktion (jf. 4.1.1). Fx kan man prioritere: Solafskærmning for uønsket varmetilskud

4.2.1.1

og solvægge til foropvarmning af frisk luft. Begge principper kan overvejes udført med transparente solcelleelementer. Jf. ligeledes anbefalinger under indeklimaet.

4.2.1.2

4.2.2

Der anvendes energiruder med relativ U-værdi lavere end eller lig med 1,0 W/m3 ºC.

Kravet gælder for målinger for hele ruden.

4.2.2.1

4.3.1

Det beregnede energiforbrug til varme bør ikke overstige følgende:

Kontor, Administration Ikke fyrede anlæg:

70 kWh/m2/norm. år.

Fyrede anlæg:

80 kWh/m2/norm. år.

Skoler, Forskningslaboratiorier Ikke fyrede anlæg:

90 kWh/m2/norm. år.

Fyrede anlæg:

110 kWh/m2/norm. år.

Tallende angiver forbruget til opvarmning og varmt brugsvand.

Energiforbruget til varme kan søges begrænset ved fx

at anvende fyringsteknikker, der tillader kondenserende drift

0

4.3.1.1

at anvende varmeenergi, der er tilvejebragt ved samproduktion af el og varme. (Kraft/varmeanlæg)

0

4.3.1.2

at begrænse længden af rørinstallationerne og optimere isoleringen heraf

-25

4.3.1.3

at anvende dynamisk virkende strengreguleringsventiler for at minimere den cirkulerende vandmængde i anlægget

-25

4.3.1.4

at indbygge optimal styring og overvågning af energiforbrug via fx CTS-anlæg samt tænd/sluk automatik med styringsoptimering

0

4.3.1.5

at varmegenvinding af ventilationsluft udføres med varmeveksler med størst mulig virkningsgrad.

-50

4.3.1.6

4.3.2

Der skal forberedes for måling og registre-ring af energiforbruget med henblik på at inspirere til energirigtig adfærd samt gøre det muligt at lave grønne regnskaber.

Der udføres et anlægsdesign, der muliggør en målingsstrategi, hvor en kombination af energimålere og individuelle varmefordelingsmålere anvendes.

-25

4.3.2.1

4.4.1

Mindst 20% af det samlede beregnede varmeforbrug dækkes af vedvarende (ikke fossile) energiformer.

Den ”billigste” form for tilskud er at lade passiv solvarme indgå som integreret del af designet af klimaskærm og rumindretning m.v. i videst mulig udstrækning. Vær opmærksom på at anvendelse af passiv solvarme skal planlægges med omhu af hensyn til indeklimaet. Undgå at have ekstreme glasarealer mod syd – med mindre der er arbejdet bevidst med rumvolumen, varmelagringskapacitet samt zonedeling.

-

4.4.1.1

I områder uden fjernvarmeforsyning anbefales at anvende solfangere til opvarmning af brugsvand.

-25

4.4.1.2

4.5.1

Det beregnede el/energiforbrug bør ikke overstige følgende:

Undervisning, forskning:

19 kWh/m2/år

Offentlig administration:

15 kWh/m2/år

Højere læreanstalter:

21 kWh/m2/år

En stor besparelse i elforbruget ligger grundlæggende i omtanke for dagslyset ved at undgå anvendelse af kunstig lys i dagtimerne.

-

4.5.1.1

4.5.2

El forbruget til almen belysning bør maksimalt være 4 w/m2 i gangarealer, 8 w/m2 i kontorer og undervisningslokaler.

-

4.5.2.1

4.5.3

Der skal etableres bimålere på enheder med forbrug over 50.000 kWh/år samt på selvstændige driftsenheder, idrætsafsnit m.v.

-25

4.5.3.1

4.5.4

Der skal anvendes den mindst elforbrugende teknologi i alle relevante sammenhænge.

Som konkrete retningslinjer og virkemidler kan anvendes:

- tænd/sluk/automatik efter behov

- kombineret med bevægelsesfølere, skumringsanlæg m.v.

- lavenergi-lyskilder overalt

- Hårde hvidevarer med lavenergiklasse A.

- Ventilatormotorer og pumpemotorer som sparemotorer iht. Elsparefondens sparemotorliste.

4.5.4.1

4.5.5

Der udformes en samlet strategi, hvor komfortkrav og indeklimakrav vejes op mod energiforbruget ved udformning af ventilations-, køleog andre elforbrugende systemer. I laboratorier, værksteder m.v. med stort kølebehov skal fordele og muligheder ved alternative / vedvarende energiformer, herunder grundvandskøling, vurderes.

Som udgangspunkt bør en bebyggelse disponeres således, at kompressorbaserede køleanlæg til opretholdelse af acceptable indeklima forhold i almindelige undervisnings- og mødelokaler, samt kontorer og opholdsrum ikke er nødvendige.

-

4.5.5.1

Kølebehovet kan mindskes ved punktudsugning fra varmekilder og adskille lokaliteter med særlig stor varmebelastning fra øvrige områder. ( Serverrum, kopirum og lign.)

-25

4.5.5.2

Der kan anvendes køling med natteluft.

-

4.5.5.3

Udnytte jordkøligheden ved at udføre luftindtag via kanaler i jord.

0

4.5.5.4

Byggeprojektet bør i princippet være designet til at udnytte naturlig ventilation gennem udformning, indretning og orientering. Om sommeren kan understøttes med udsugningsventilatorer (Hybridventilation) eller solskorstene og der kan benyttes tværventilering (gennemtræk).

0

4.5.5.5

4.6.1

Der tages i forbindelse med udformning af tag og facader stilling til indpasning af solceller og der forberedes under alle omstændigheder for en eventuel senere montage af nettilsluttede solceller på tage eller facader.

Der tænkes især på anvendelse af solcelleanlæg i forbindelse med fx pumpe til solvarme, ventilatorer m.v.

-25

4.6.1.1

4.7.1

Der skal forberedes for måling og registrering af vandforbruget med henblik på at inspirere til vandbesparende adfærd samt gøre det muligt at lave grønne regnskaber.

Der etableres bimålere på enheder, hvor det er naturligt og altid på enheder med for over 2000 m3/år.

-25

4.7.1.1

4.7.2

Der skal anvendes den mindst vandforbrugende teknologi i alle relevante sammenhænge.

Som konkrete virkemidler kan anvendes:

- håndvaske på toiletter med selvlukkende armatur med maksimal gennemstrømning på 6 liter/minut og i køkkenet/kantine anvendes berøringsfri armatur med maksimal gennemstrømning på 12 liter/minut.

-25

4.7.2.1

- håndvaske i køkken/kantine med etgrebsarmaturer med sparefunktion og med maksimal gennemstrømning på 12 liter/minut

0

4.7.2.2

- Nye vandbesparende toiletter med 4 liters skyl eller 3/6 liters kombinationsskyl

0

4.7.2.3

- Pissoirer af vandfri type

-25

4.7.2.4

- termostatisk brusearmatur med begrænsning af tappetid ved fælles bruserum

-50

4.7.2.5

- Genbrug af teknisk vand

-25

4.7.2.6

- Opvaskemaskiner af klasse A mærke.

-

4.7.2.7

4.7.3

Regnvand søges anvendt til nytteformål (jf.1.4.3).

Afledning af regnvand fra bygninger kan tilrettelægges således, at regnvand kan udnyttes til fx havevanding.

-

4.7.3.1