S-FoU Miljøvejledning november 2004

3 Bilag

Bilag A: Overordnet miljøkortlægning for forsknings- og uddannelsesbyggeri

I forbindelse med revision af S-FoU’s tidligere miljøvejledning februar 2002 er der foretaget en overordnet og generel miljøkortlægning. Kortlægningens formål er at skaffe et overblik over miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter, som et byggeprojekt kan give anledning til i den samlede levetid. Både store og små byggerier udløser mange forskellige miljøpåvirkninger med dertil hørende behov for dataindsamling, og derfor er det nødvendigt allerede i en første overordnet kortlægning for forskningsog uddannelsesbyggeri at foretage en prioritering af miljøpåvirkningerne, for at lægge indsatsen det rigtige sted. Denne prioritering foretages i samarbejde med S-FoU. Overordnet kortlægning består af følgende vurderinger og processer i forhold til hinanden

Det vil sige:

Det planlagte byggeris forventede miljøpåvirkninger skal vurderes inden for 13 hovedområder på 3 skalatrin i forhold til 4 faser i et livscyklusforløb. På baggrund heraf skal miljøpåvirkningerne prioriteres m.h.p. fastsættelse af væsentlige indsatsområder.

Baggrund

I den generelle kortlægning af forsknings- og uddannelsesbyggeris miljøpåvirkning er der taget udgangspunkt i en teoretisk bygningskonstruktion på en ikke-defineret beliggenhed, der er karakteriseret ved at indeholde almindelige undervisningslokaler, særlige undervisningslokaler såsom laboratorier, administrationslokaler, kantine, andre fælles opholdsrum og gangarealer. Der er desuden taget udgangspunkt i, at forsknings- og uddannelsesbyggeriet har en sådan størrelse og frekventeres af så mange mennesker, at det har afgørende indflydelse på omgivelserne.

Herudover er der taget udgangspunkt i, at der for brugeren er en række miljøpåvirkninger, der er af stor betydning. Det er vigtigt, at bygningen er sund og behagelig at opholde sig i, at den er driftsvenlig f.s.a. fx rengøring, at energiforbruget er så lavt som muligt, samt at arkitektur, beplantning o.s.v. er i overensstemmelse med omgivelserne og den ønskede signalværdi.

Udover brugerens interesser er der også en række almene samfundsmæssige interesser, som skal vurderes i miljøkortlægningen. Det gælder primært den påvirkning, uddannelsesbyggeriet har på det ydre miljø – emissioner til jord, vand og luft, støj- og trafikgener. Desuden skal belastningen af infrastrukturen undersøges i forhold til el, vand og varme og affald. Endelig har byggeriets arkitektur, samspil med omgivelserne også betydning.

Skala

Bygværkets formmæssige, funktionelle og tekniske planlægning er i kortlægningen opdelt i følgende tre fysiske hovedområder, skalaer, som tilsammen udgør bygværkets endelige udformning:

1. Bygværkets lokalisering - Her forstås den betydning, som beliggenheden har for et bygge- eller anlægsprojekt, f.eks. flora og fauna, forsyningsstrukturer eller jordbundsforhold m.v. (Miljøpåvirkning 1, 2, 3, og 13)

2. Bygværkets form og funktion - Her forstås de miljømæssige konsekvenser, som bygge- eller anlægsprojektets form eller funktion kan have. F.eks. har det arkitektoniske udtryk, herunder eksempelvis bygningens overfladeareal stor betydning for energiforbruget. (Miljøpåvirkning 1, 2, 3, 4, 6, 9, 12 og 13)

3. Bygværkets teknik og materialer - Her forstås de miljømæssige konsekvenser, som valg af konstruktioner, bygningsdele og materialevalg giver anledning til. Eksempelvis kan valg af en tung konstruktion medføre et stort ressourceforbrug, og desuden er materialernes levetid af afgørende betydning for miljøpåvirkningerne, set i byggeriets livscyklus. (Miljøpåvirkning 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11)

Overordnet Miljøpåvirkning

Miljøpåvirkning	Skala	Livscyklus
1. Forbrug af fys. omgivelser	A. Lokalisering	I. Fremstilling
2. Byrum & landskab	B. Form & Funktion	II. Udførelse
3. Energiforbrug	C. Teknik & Materialer	III. Drift
4. Materialer	Overordnet miljøkortlægning	IV. Bortskaffelse
5. Vandforbrug
6. Emissioner til luft
7. Emissioner til vand
8. Emissioner til jord
9. Affald
10. Støj & vibrationer
11. Indeklima
12. Arbejdsmiljø
13. Helhed

Livscyklus

Det er vigtigt at se en bygning – ikke som et produkt, men som en proces i tid og rum. Derfor er det også vigtigt at se på de tre fysiske hovedområder i relation til bygningens livscyklusfaser. Livscyklusfaserne er følgende:

1. Fremstilling - dækker over såvel råstofudvinding og -forarbejdning af de materialer der er indeholdt i byggevarer eller som anvendes som hjælpestoffer under forarbejdningen samt den egentlige fremstilling af selve byggevarerne.

2. Udførelse - dækker den proces, der foregår under udførelsen af byggeeller anlægsprojektet - eller det er ændringer eller renoveringer af eksisterende bygninger eller anlæg.

3. Drift - dækker selve driften af et byggeri eller et anlæg, herunder den nødvendige vedligeholdelse, og hvad der i øvrigt kan være en konsekvens af brugen.

4. Bortskaffelse - dækker såvel nedrivning af byggeriet eller anlægget som bortskaffelse af det materiale, der opstår som følge heraf.

I den overordnede kortlægning er der taget udgangspunkt i, at det er livscyklusfaserne ”Udførelse” og ”Drift”, der er de tungeste processer, når man anskuer et byggeris miljøpåvirkninger gennem samlet levetid – idet miljøbelastningerne fordeler sig med 20-25% på anlæg og 75-80% på drift. Den overordnede miljøpåvirkning vises i skemaet.

Livscyklusfase Miljøpåvirkning - input	Fase 1 Produktion af byggevarer	Fase 2 Byggeproces	Fase 3 Drift og vedligehold	Fase 4 Nedrivning og bortskaffelse
Energiforbrug	X	XX	XXX	X
Råstof- og Materialeforbrug	X	XXX	XX	X
Vandforbrug	(X)	XX	XXX	X
Forbrug af fysiske omgivelser	X	XXX		X
Miljøeffekt - output
Emission til luft		XX	XX
Emission til vand		XX	XX
Emission til jord		XX	XX
Fast affald	X	XXX	XXX	XXX
Støv		X
Støv og vibrationer		XX
Arbejdsmiljø		XXX	XXX
Indeklima			XXX
Landskab, flora og fauna	X	XX

	Ingen indflydelse
X	Mindre indflydelse
XX	Indflydelse
XXX	Mere indflydelse

Miljøkortlægningen giver mulighed for at vurdere, hvilke miljøpåvirkninger, der overhovedet har relevans for forskningsog uddannelsesbyggeri. Kortlægningen er desuden grundlaget for at prioritere, hvilke miljøpåvirkninger der skal arbejdes videre med ved opstilling af miljøkrav og virkemidler til projekteringen af uddannelsesbyggeri.

Den overordnede kortlægning tager udgangspunkt i brugerens interesser såvel som samfundsinteresser. Den overordnede miljøkortlægning inkl. sorteringer jf. nedenfor er vedlagt som bilag.

Miljøpåvirkninger for uddannelsesbyggeri

I den overordnede miljøkortlægning er de delelementer, der indgår i et byggeri, vurderet og sorteret i forhold til, om den miljøpåvirkning, som de afstedkommer, er:

> Mindre væsentlig (1)

> Væsentlig (2)

> Meget væsentlig.(3)

Hvert af delelementerne kan stilles op efter følgende kriterier:

> Rækkefølge i forhold til relation til miljøpåvirkningerne 1-13

> Rækkefølge i forhold til relation til lokalitet, form & funktion, teknik og miljø

> Rækkefølge i forhold til livscyklus

> Rækkefølge i forhold til interessenter

De fire regneark er vedlagt i et særskilt bilag.

I kortlægningen er der forskellige sorteringer sammenholdt med henblik på at skaffe et overblik over, hvordan miljøpåvirkningerne kan prioriteres. Relationen til livscyklus tages ikke op her – der henvises til ovenstående skema. Herefter er der foretages en kvalitativ analyse, som giver et prioriteret overblik over:

> Miljøpåvirkninger fordelt på 13 typer af miljøpåvirkninger og efter brugerog samfundsinteresser (interessenter)

På denne side gennemgås den kvalitative analyse, hvor bruger og samfundsinteresser gøres op i forhold til de 13 typer af miljøpåvirkninger. Alle miljøemner, der har fået højeste vægtning (3/3) er listet i kolonne 1, emner, der har vægtning 3/2 er i 2.kolonne, og emner, der har fået vægtning 3/1 er i 3.kolonne. Herefter er det vurderet – og markeret med en ring – hvor der er størst interesse.

I oversigten over hvilke miljøpåvirkninger, der set fra brugers og samfunds synsvinkel i fællesskab, er af betydning, kan altså isoleres fem områder af interesse:

Påvirkning	Højeste vægtning fra begge parter	Påvirkning	Højeste vægtning fra den ene part og næsthøjest fra nr.2	Påvirkning	Højeste vægtning fra den ene part
1	Infrastruktur – Trafik			1
	Infrastruktur - Vandforsyning
	Infrastruktur - Varmeforsyning
2	Beplantning på byggegrund		Byggeriets udstrækning	2
	Veje og befæstede arealer		Bymiljø, bebyggelse
			Jord- og grundvandsforurening fra bygningsanlæg
			Udenomsarealer
3	Varmeforbrug	3	Elforbrug	3	Rumstørrelser
	Vindforhold på byggegrund		Energiforbrug til materialer og produkter
			Form og solorientering, bygning
			Varmeanlæg
4		4	Kompletterende bygningsdele	4
			Primære bygningsdele
			Tag
5	Vandforbrug	5		5
6		6	Ventilationsafkast	6
7		7	Afløb	7
			Emissioner til jord
8		8		8
9	Affaldshåndtering	9	Byggeaffald	9
10		10		10
11		11		11	Indeklima
					Inventar
					materialesammensætning
12		12	Rengøring	12
					2,5
13	Udtryk	13	Nuværende og tidligere anvendelse	13
			Stilretning

1.+2.+13	Omgivelser (Byrum og landskab + forbrug af fysiske omgivelser + helhed)
3.	Energiforbrug
4.	Materialer
11.	Indeklima

1+2+13 Omgivelser

Forbrug af fysiske omgivelser, byrum og landskab og helhed er her samlet til ét fælles indsatsområde, som betegnes ”Omgivelser”.

I forsknings- og uddannelsesbyggeriets forhold til omgivelserne er der overordnet fokus på tilpasningen til omgivelserne, byen, bygninger, herunder den eksisterende bebyggelse på byggegrunden og landskab.

Herudover skal infrastrukturen inddrages – både forsyningsstrukturen og trafikforholdene. Tilsvarende gælder naturforholdene, beplantningen på byggegrunden og omfanget af befæstede arealer.

3 Energiforbrug

Energiforbruget er et problem, fordi det påvirker miljøet på en række områder: Afbrænding af fossile brændstoffer udvikler CO2, hvilket bidrager til drivhuseffekten, de fossile brændstoffer er begrænsede ressourcer, og afbrænding kan føre til udledning af sundheds- eller miljøskadelige stoffer til luft, jord eller vand. Derudover har energiforbrug også på andre væsentlige områder betydning: energi er dyrt - både for bygherren og for samfundet og en stor del af brændstofferne hentes i politisk ustabile områder af verden (f.eks. Rusland og Mellemøsten) Derfor er en reduktion af energiforbruget et mål i sig selv, men også en omlægning af energiforbruget kan give fordele.

Der skal ved anlæg af uddannelsesbyggeri tages hensyn til både el-, vand- og varmeforbrug i forhold til byggeriets lokalisering – herunder vindforhold og solorientering, byggeriets form og indretning. Mht. sidstnævnte er rumstørrelser, rummenes beliggenhed i forhold til hinanden, behovet for gangarealer m.v. af stor betydning for bygningens størrelse. Samtidig er det en kendsgerning, at jo større bygningen er, jo mere skal der varmes op, hvorfor komprimering af bygningsvolumener i forhold til miljøoptimering af bygningens energiforbrug kan være en væsentlig strategi.

Også karakteren af byggeriets varmeanlæg er vigtigt i forhold til vurderingen af miljøpåvirkninger.

4 Materialevalg

Materialevalget har stor betydning både for bygningens udseende, holdbarhed, vedligeholdelse, energiforbrug, for indeklimaet og for prisen. Det gælder både primære bygningsdele som fx tag, men også kompletterende bygningsdele som fx vinduer og døre.

11 Indeklima

Energiforbrug og indeklima hænger i en vis forstand sammen. Bygningers energiforbrug stiger til stadighed, især institutions- og erhvervsbyggeriet. Det skyldes ikke mindst at mange moderne kontorhuse udformes på en sådan måde, at der opstår store problemer med overophedning. De indeklimaproblemer, som det medfører, kræver køling - og køling kræver et stor energiforbrug. Bygninger bør udformes optimalt i forhold til det omgivende klima, således at det bedst muligt og med mindst muligt energiforbrug kan tilpasse sig skiftende klimatiske forhold for at sikre et godt indeklima.

Indeklimaet er desuden meget påvirket af materialesammensætningen – ikke mindst overfladebehandlinger. Desuden påvirkes indeklimaet også af valget af inventar. Det er primært det fysiske indeklima, der behandles i kortlægningen, men det er klart, at det psykiske indeklima også påvirkes af materialevalg - bl.a. farver, variation m.v.

5-10 og 12 Øvrige

Til konkretiseringen af S-FoU’s generelle miljømål er der taget udgangspunkt i at lokalisere og prioritere de indsatsområder, der er vigtigst – generelt og som et minimum – i forbindelse med miljøbelastninger, der er forbundet med uddannelsesbyggeri som sådan. Mange af de øvrige nævnte miljøpåvirkninger (5-10 og 12 Øvrige), der kan knytte sig til uddannelsesbyggeri, er omfattet af indsatsområder, der er udvalgt som generelt vigtige, på baggrund af den foretagne analyse.

Det er vigtigt at bemærke sig, at når et nyt uddannelsesbyggeri påbegyndes, skal der under alle omstændigheder altid foretages en uddybende miljøkortlægning, der tager højde for de specifikke forhold, der måtte gøre sig gældende i forhold til lokalisering, form og funktion, og teknik & materialer, som knytter sig til det konkrete projekt.

I denne proces kan der opstå den situation, at aspekter, der knytter sig til et konkret projekt, kan overrule de generelle miljømålsætninger – f.eks. kan udledning af forurenet spildevand vise sig vigtigt at imødekomme i ét projekt, frem for et andet. De øvrige delemner og deres påvirkning af miljøet kan derfor blive vigtige at vurdere i de konkrete uddannelsesbyggerier på baggrund af en sådan uddybende miljøkortlægning og må derfor ikke tilsidesættes, selvom der er udpeget en række overordnede aspekter, som de generelle indsatsområder.

Bilag B: Vejledning til totaløkonomi til hjemmesiden

Indhold

1. Indledning

2. Elementer i totaløkonomi.

3. Algoritmer til totaløkonomi.

4. Generelle forudsætninger.

5. Regneark til beregning af totaløkonomi

1. Indledning

Totaløkonomi er populært sagt en beregning, hvor alle de omkostninger en bygning, bygningsdel, foranstaltning eller andet giver anledning til i hele sin levetid, bliver opgjort til et samlet beløb, omregnet til nutidsværdi.Totaløkonomiske beregninger anvendes i denne vejledning til at vurdere de økonomiske konsekvenser af to eller flere sammenlignelige løsninger.

2. Elementer i totaløkonomi

Totaløkonomiske beregninger består i at beregne nutidsværdien for anskaffelses- og opretningsomkostningerne, driftsudgifterne i bygningens levetid eller anden udvalgt periode samt bortskaffelsesudgifterne. I dette afsnit gennemgås de enkelte elementer, og der anføres hvor og hvordan, de enkelte oplysninger kan fremskaffes.

Anskaffelsesomkostninger

Vurdering af anskaffelsesomkostninger kan udføres på baggrund af erfaringer eller forskellige opslagsværker som f.eks. V&S opslagsværker. Det er vigtigt, hvis man anvender opslagsværker, at man finder de undersøgte alternativer i samme værk, og at omkostningerne er sammenlignelige.

Driftsudgifter

Driftsudgifterne opdeles i følgende:

> Vedligeholdelse.

> Opretning.

> Forsyning og fællesdrift.

Vedligeholdelse

Omkostningerne er løbende udgifter til rengøring, maling, smøring, udskiftning af sliddele, abonnementer på serviceaftaler m.v.Vurdering af vedligeholdelsesomkostninger kan udføres på baggrund af erfaringer fra egne bygninger og installationer. Forskellige opslagsværker som f.eks. V&S (renovering) kan anvendes.

Databasen i By og Bygs edb program ”Trambolin”, der indeholder en bearbejdning af indberetningerne fra almennyttige boligbyggerier over hele landet, hvor vedligeholdelsesudgifterne er opgjort i forhold til bebyggelseskategori, boligtyper, lokalitet m.v. kan anvendes. Der er tale om tal for boligbyggeri men der vil være mange sammenfald.

Opretning

Omkostningerne til opretning dækker over hel eller delvis fornyelse af elementer i løsningen. Det vil sige, at levetiden er udløbet for det pågældende element, som nu skal fornyes. Har man bestemt anskaffelsesomkostningerne, vil det i langt de fleste tilfælde være de samme beløb, som benyttes, eventuelt med et renoveringstillæg, som kan være omkostninger til stillads, byggeplads eller andet relevant for det aktuelle tilfælde.

Det problematiske element i totaløkonomisk henseende er at bestemme levetiden, altså intervallet mellem, hvor ofte der skal finde en opretning sted. Mange elementer, bygningsdele, kan indeholde flere komponenter med hver sin levetid, og de skal i så fald vurderes hver for sig.

Vurdering af levetider kan udføres på baggrund af erfaringer fra egne bygninger og installationer. Fabrikanterne vil sædvanligvis kunne give oplysninger om produkternes levetid, men oplysningerne skal naturligvis justeres med egne overvejelser.

I By og Bygs edb program Beat 2002 findes nogle gode bud på bygningsdeles levetid. De benyttes til at beregne bygningsdele og bygningers miljøbelastning og vil være meget relevante at anvende i denne sammenhæng. I nogle opslagsværker, f.eks. V&S, findes der sammen med priserne oplysninger om levetider.

Det er vigtigt at huske på, at der arbejdes med sammenligninger mellem løsninger, derfor er det nødvendigt at arbejde med samme vurderingsgrundlag for de enkelte løsninger.

Forsyning og fælles drift

Omkostningerne dækker over forbrug af el, varme, vand, afløbsafgifter, renovation og andet, der er knyttet til bygningens driftsperiode.

Det er ikke vanskeligt at finde frem til priserne på de enkelte elementer, der skal indgå i beregningerne. Det vil være listepriser fra forsyningsselskaber og lignende. Prislisten fra afsnittet ”beregningsforudsætninger” kan anvendes.

Forsyning og fællesdrift er ofte, sammen med anskaffelsesomkostningerne, det vigtigste element i totaløkonomisk henseende, når der skal vurderes på forskellige energiløsninger. Det skal derfor altid ofres særlig opmærksomhed.

Problemerne ved vurderingen af omkostninger til forsyning og fællesdrift vil næsten altid være at vurdere, i hvilket omfang en løsning forvalter de tilførte ressourcer i forhold til en anden. Udnyttelse af gratis ressourcer og prisforskelle på forskellige energiformer giver sig selv. Vurderingen af virkningsgrader m.v. vil i næsten alle tilfælde skulle vurderes på baggrund af overslagsmæssige beregninger, og man må støtte sig til erfaringer m.v.

Bortskaffelse

Omkostningerne vil i de fleste tilfælde knytte sig til deponi af ”volumenaffald” Det er affaldstyper, der er karakteriseret ved ikke at være genbrugelige og ikke at kunne brænde. Der afregnes efter volumen eller vægt.

I By og Bygs edb Beat 2002 findes nogle gode bud på fraktioner og mængder affald, de forskellige bygningsdele giver anledning til ved bortskaffelse. Det kan være forbundet med nogen vanskelighed at fastsætte denne omkostning.

Dels skal der tages hensyn til eventuelt genbrugelige elementer i bygningsdelen og priser på disse, findes der en brændværdi, der kan udnyttes osv.

Det vil ofte være omkostninger, der ligger meget langt ude i fremtiden. De er vanskelige at prissætte, og de udgør sædvanligvis en lille del af den samlede omkostning. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, anbefales det at se bort fra denne omkostning.

Beregning og beregningsforudsætninger

Som tidligere nævnt består en totaløkonomisk beregning i at finde nutidsværdien for de ovenfor nævnte elementer. Der kan skønnes ud fra oplysninger i publikationen ”Planlægning af driftsvenligt byggeri”, Byggeriets Udviklingsråd, 1985.

3. Algoritmer til totaløkonomi

I dette afsnit beskrives de algoritmer, der er anvendt i regnearket til beregning af totaløkonomi. Til beregning af realrenten, ses der på forholdet mellem den nominelle kalkulationsrente og den forventede inflation.

rrud = realrenten for øvrig drift

rn = nominelle kalkulationsrente

iud = prisstigningstakt for øvrig drift

rruf = realrenten for forsyning

rn = nominelle kalkulationsrente

iuf = prisstigningstakt for forsyning

Vedligeholdelsesomkostningerne beregnes ud fra en årlig udgift på den enkelte bygningsdel.

NUva = nutidsværdien i år nul

NUvu = udjævnet nutidsværdi i år nul

rrud = realrenten

n = antal år

Opretning

Nutidsværdien består af en række omkostninger, der afholdes med et antal års interval.Først beregnes den udjævnede nutidsværdi NUou, opgjort pr. år efter udtrykket.

NUou = Udjævnet nutidsværdi i år nul

Uox = opretningsudgift

rrud = realrenten

x = antal år for opretning

Herefter beregnes den samlede absolutte nutidsværdi NUoa efter udtrykket

NUoa = nutidsværdien i år nul

NUou = udjævnet nutidsværdi i år nul

rrud = realrenten

n = antal år

Forsyningsudgifter

NUfa = nutidsværdien i år nul

NUfu = udjævnet nutidsværdi i år nul

rruf = realrenten

n = antal år

Fælles driftsudgifter

NUPa = nutidsværdien i år nul

NUPu = udjævnet nutidsværdi i år nul

rruf = realrenten

n = antal år

4. Generelle forudsætninger

Levetid

Det anbefales at anvende levetider på mindst 30 år. Det anvendes sædvanligvis i økonomiske vurderinger. Man skal dog være opmærksom på, at ved sammenligninger mellem flere bygninger, bygningsdele eller foranstaltninger bør man mindst anvende et åremål, der er længere end det interval på det element, der har det længste genopretningsinterval, ellers vil man ikke få den reelle virkning på genopretningsomkostningerne beregnet.

Den reelle levetid for et byggeri må i de fleste tilfælde forventes at være betydelig længere end 30 år med varierende grader af udskiftning af bygningsdele.

Rentesatser

Det anbefales at benytte følgende renteværdier. Nominel kalkulationsrente: 5.0%Prisstigningsrente: 2.0% for forsyning 2,4% for øvrig drift. På baggrund heraf beregnes kalkulationsrenten, der anvendes ved beregningen.

Anskaffelsesomkostninger

Anskaffelsesomkostningerne på de undersøgte elementer skal være sammenlignelige. Samme prisindeks, samme beregningsforudsætninger m.v. Anskaffelsesomkostningerne forudsættes beregningsmæssigt afholdt samtidigt, og dette tidspunkt defineres som år 0 ved nutidsværdiberegningerne for de øvrige udgifter.

Energipriser

Nedenfor er anført de energipriser, der kan anvendes, når energiforhold indgår i beregningerne. Priserne er indhentet fra forsyningsvirksomheder i februar 2003 og er excl. moms.

El-forsyning kr./kWh 1,42

Fjernvarme kr./MWh 400,18

Naturgas kr./Nm3 4,87

Olie kr./liter 4,43

Vand kr./m3 23,46

Eksempler

Alle priser i eksemplerne er excl. moms.

Eksempel 1 (Pkt. 1.4.3)

I eksemplet sammenlignes en belægning med asfalt, der ikke tillader nedsivning af overfladevand og græsarmeringssten, der tillader nedsivning.

Der tages udgangspunkt i en parkeringsplads på ca. 600 m2.

Der forudsættes, at belægningerne er dimensioneret adgangs- og boligvej med let trafik.

Asfaltbelægning

Opbygningen udføres med 150 mm stabil grus, 50 mm grusasfaltbeton GAB og 20 mm slidlag af pulverasfalt PA. Pris 204 kr./m2.

Levetiden regnes til 5 år, genopretning svarer til 50% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 0.5% af anskaffelsesomkostningerne. Til fællesdrift, snerydning og lignende afsættes 13 kr./m2.

Græsarmeringssten

Opbygningen udføres med 100 mm stabil grus, 50 mm afretningslag og græsarmeringssten. Der fyldes med muld og sås græs. Pris 270 kr./m2. Levetiden regnes til 20 år, genopretning svarer til 75% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 0.2% af anskaffelsesomkostningerne. Til fællesdrift, snerydning, græsslåning og lignende afsættes 18 kr./m2.

Eksempel 2 (Pkt. 2.2.1)

I eksemplet sammenlignes et uspecificeret vindue, fremstillet af træ, hovedsagelig splintved og et klassificeret vindue fremstillet af træ hovedsagelig kærneved. Der tages udgangspunkt i et sidehængt, to-fløjet fyrretræsvindue med energiruder, dimension 1188 x 1188 mm. Vinduet leveres færdigmalet. Der skal leveres i et antal over 50 stk.

Vindue med splintved

Vinduet er fremstillet af usorteret fyrretræ og vakuumimprægneret uden klasseangivelser. Der er isat to-lags energiruder, U-værdi 1.0 w/m2K. Bundglaslisterne er eloxeret aluminium. Maling er udført med to gange akrylplastmaling. Pris 3.600 kr./stk. Levetiden regnes til 15 år, genopretning svarer til 150% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 5 % af anskaffelsesudgifterne.

Vindue med kærneved

Vinduet er fremstillet af fyrretræ, sorteringsklasse 1-4, og vakuumimprægneret til klasse B. Vinduet er certificeret af DVC, det betyder, at den udvendige del af vinduet er fremstillet af mindst 60% kærnetræ. De bedste kvaliteter ligger i området 80-90%, og det gælder alle dele af vinduet. Der er isat to-lags energiruder, U-værdi 1.0 w/m2K. Bundglaslisterne er eloxeret aluminium. Maling er udført med 2 gange akrylplastmaling. Pris 4.500 kr./stk. Levetiden regnes til 30 år, genopretning svarer til 150% af anskaffelsesomkostningerne. Den årlige vedligeholdelse sættes til 3 % af anskaffelsesudgifterne.

Beregningsskema	Asfalt			Græsarmering
	20 mm pulverasfalt 85 mm græsarmeringssten 50 mm GAB			50 mm afretningslag 120mm stabil grus 100 mm stabil grus
	kr.	år	Nutidsværdi	kr.	år	Nutidsværdi
Anskaffelse	204		204	270		270
Vedligehold	1,02		21	0,5		10
Opretning	102	5	380	203	20	150
Forsyning			0			0
Fællesdrift	13		271	18		375
Drift			672			535
Nutidsværdi total			876			805

Resultatet af beregningen viser, at selv om anskaffelsesomkostningerne er størst for græsarmeringsbelægningen, bliver den samlede nutidsværdi lidt mindre på grund af lavere driftsomkostninger.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001.

Beregningsskema	Vindue - splint			Vindue - kærnetræ
	Usorteret træ Vakuumimprægneret			Træ klasse 1-4 eller bedre Vakuumimprægneret kl. B DVC-godkendt
	kr.	år	Nutidsværdi	kr.	år	Nutidsværdi
Anskaffelse	3600		3600	4500		4500
Vedligehold	180		3748	135		2811
Opretning	5400	15	5759	8750	30	2829
Forsyning			0			0
Fællesdrift	13		0			0
Drift			9507			5640
Nutidsværdi total			13107			10140

Resultatet af beregningen viser, at selv om anskaffelsesomkostningerne er størst for vinduet med kærnetræ, bliver den samlede nutidsværdi mindre på grund af meget lavere driftsomkostninger.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001.

Eksempel 3 (Pkt. 3.2.1)

I eksemplet sammenlignes ventilationsanlæg, der arbejder efter CAV-princippet, og et ventilationsanlæg, der arbejder efter VAV-princippet, med individuel styring efter rumbelastning.

Der tages udgangspunkt i en bygning med undervisningslokaler og auditorium på 1000 m2, den gennemsnitlige rumhøjde er 3,0 m. Bygningen kan rumme 600 personer. Den dimensionerende luftmængde er 9000 m3/h. Anlægget er udført som et luftskifteanlæg efter omrøringsprincippet med isotermisk indblæsning om vinteren og køling med udeluft om sommeren.

Brugstiden er fra kl. 08.00 til kl. 17.00 5 dage om ugen. Den gennemsnitlige personbelastning sættes til 30 %. Ejendommen er fjernvarmeopvarmet og varmeanlæggets virkningsgrad sættes 85%.

CAV-anlæg

Anlægget er opbygget med sammenbyggede udsugnings- og indblæsningsaggregater med krydsvarmeveksler, varmeflade, filtre og automatisk regulering via CTSanlæg. Ventilatorerne er radialventilatorer med B-hjul og to-hastigheds sparemotorer.

Anlægget har driftsformerne: fuld drift, halv drift, stoppet. Der kan manuelt skiftes mellem hel og halv drift. Anlægget stoppes og startes af et ur i ventilationsanlægget. Temperaturreguleringen sker ved rumføler i udvalgt referencerum og føler i indblæsningskanal. Der omstilles automatisk fra sommer- til vinterdrift. Anskaffelsesomkostningerne er 1.195.000 kr. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes til 15 år genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043.

Heraf kører anlægget på halv drift 613 timer, svarende til 30 %.

> Anlæggets krydsvarmeveksler har en årsvirkningsgrad på 50 %.

> Indblæsningstemperaturen sættes til 20 o C.

> Anlæggets 2 ventilatorer overvinder, hver et tryktab på 800 pa ved max.

> luftmængde og optager derved ca. 3 kW ved hel hastighed og 0.6 kW ved halv drift.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 32 MWh til en pris af kr. 400,18 kr./ MWh svarende til kr. 15.140 og det årlige el-forbrug pr. ventilator til 4.800 kWh til en pris af 1,42 kr./ kWh, svarende til kr. 13.750. Energi-indkøb i alt kr. 28.889.

VAV-anlæg

Anlægget er opbygget med sammenbyggede udsugnings- og indblæsningsaggregater med krydsvarmeveksler, varmeflade, filtre og automatisk regulering via CTS-anlæg. Ventilatorerne er radialventilatorer med B-hjul og trinløs hastighedsregulerbare sparemotorer.Anlægget har driftsformerne: drift, stoppet. Anlægget stoppes og startes af et ur i ventilationsanlægget.

Luft- og temperaturreguleringen sker ved rumføler og CO2-føler i de enkelte lokaler, der via motorspjæld i forsyningskanalerne regulerer luftmængden til lokalerne. Ventilatorerne afpasser hastigheden i overensstemmelse med de tryk og luftmængder, der kræves i den øjeblikkelige driftssituation. Der omstilles automatisk fra sommer- til vinterdrift. Anskaffelsesomkostningerne er 1.434.000 kr. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes 15 år genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043. Anlægget kører modulerende hele året med variationer mellem 10% og 100%. Den gennemsnitlige belastning vurderes til ca. 50 % af maksimum.

> Anlæggets krydsvarmeveksler har en årsvirkningsgrad på 50 % .

> Indblæsningstemperaturen sættes til 20 o C, og der holdes en C02 koncentration på 1000 ppm.

> Anlæggets 2 ventilatorer overvinder hver et tryktab på 800 pa ved max. luftmængde og optager derved ca. 3 kW ved maksimum hastighed og ved den gennemsnitlige belastning 0.54 kW.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 19 MWh til en pris af kr. 400,18, svarende til kr. 8.906, og det årlige el-forbrug pr. ventilator til 1103 kWh til en pris af kr. 1,42, svarende til kr. 3.133. Energi-indkøb i alt kr. 12.039.

Eksempel 4 (Pkt. 4.5.5)

I eksemplet sammenlignes ventilationsanlæg, der arbejder efter VAV-princippet, med individuel styring efter rumbelastning og et naturlig ventilationsanlæg med ventilatorunderstøtning (hybrid ventilation).

Der tages udgangspunkt i en bygning med undervisningslokaler og auditorium på 1000 m2, hvor den gennemsnitlige rumhøjde er 3,0 m. Bygningen kan rumme 600 personer. Den dimensionerende luftmængde er 9000 m3/h. Anlægget er udført som et luftskifteanlæg efter omrøringsprincippet med isotermisk indblæsning om vinteren og køling med udeluft om sommeren.

Brugstiden er fra kl. 08.00 til kl. 17.00 5 dage om ugen. Den gennemsnitlige personbelastning sættes til 30 %. Ejendommen er fjernvarmeopvarmet og varmeanlæggets virkningsgrad sættes 85%. Der vurderes på et VAV-anlæg med individuel styring efter rumbelastning og et anlæg, baseret på naturlig ventilation med ventilatorunderstøtning (hybrid ventilation).

VAV-anlæg (som eksempel 3)

Anlægget er opbygget med sammenbyggede udsugnings- og indblæsningsaggregater med krydsvarmeveksler, varmeflade, filtre og automatisk regulering via CTS-anlæg. Ventilatorerne er radialventilatorer med B-hjul og trinløs hastighedsregulerbare sparemotorer.

Anlægget har driftsformerne: drift, stoppet. Anlægget stoppes og startes af et ur i ventilationsanlægget.Luft- og temperaturreguleringen sker ved rumføler og CO2 i de enkelte lokaler, der via motorspjæld i forsyningskanalerne regulerer luftmængden til lokalerne. Ventilatorerne afpasser hastigheden i overensstemmelse med det tryk og luftmængder, der kræves i den øjeblikkelige driftssituation. Der omstilles automatisk fra sommer- til vinterdrift. Anskaffelsesomkostningerne er 1.434.000 kr. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes 15 år genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043. Anlægget kører modulerende hele året med variationer mellem 10% og 100%. Den gennemsnitlige belastning vurderes til ca. 50 % af maksimum.

> Anlæggets krydsvarmeveksler har en årsvirkningsgrad på 50 %.

> Indblæsningstemperaturen sættes til 20 o C, og der holdes en C02 koncentration på 1000 ppm.

> Anlæggets to ventilatorer overvinder hver et tryktab på 800 pa ved max. luftmængde op optager derved ca. 3 kW ved maksimum hastighed og ved den gennemsnitlige belastning 0.54 kW.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 19 MWh til en pris af kr. 400,18 svarende til kr. 8.906, og det årlige el-forbrug til 1.103 kWh pr. ventilator til en pris af kr. 1,42, svarende til kr. 3.133. Energi-indkøb i alt kr. 12.039.

Beregningsskema	Anlæg uden individuel regulering			Anlæg med individuel regulering
	Varmegenvinding CAV-anlæg med 2 hastigheds- ventilatorer			Varmegenvinding VAV-anlæg med omdrejnings- regulerbarer ventilatorer
	kr.	år	Nutidsværdi	kr.	år	Nutidsværdi
Anskaffelse	1.195.000		1.195.000	1.434.000		1.434.000
Vedligehold	24.000		499.721	28.680		597.166
Opretning	1.553.500	15	1.656.798	1.864.200	15	1.988.158
Forsyning			-			-
Fællesdrift	28.889		601.518	12.039		250.672
Drift			2.758.037			2.835.996
Nutidsværdi total			3.953.037			4.269.996

Resultatet af beregningen viser, at driftsomkostningerne og anskaffelsesomkostningerne er størst for VAV-anlægget, der derved også får den største, samlede nutidsværdi. Det vil i dette tilfælde være relevant at undersøge forudsætningerne for opretning lidt nærmere.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001 og Energihåndbogen fra foreningen for energi og miljø.

Naturligt ventilationsanlæg med ventilatorunderstøtning

Anlægget er udført med automatiseret vinduesbetjening til lufttilførsel og aftræksskorstene med ventilatorer, der automatisk sættes i drift, når det naturlige drivtryk ikke kan opretholde det nødvendige luftskifte.

Åbningsgraden af vinduer finder sted efter temperatur- og C0 2 følere i de enkelte lokaler. Der finder en overstyring sted, afhængig af udeforholdene, regn, stærk blæst m.v. Om sommeren køles med kølig natteluft.

Anskaffelsesomkostningerne er 950.000 kr. Der er medregnet omkostninger til meget simple aftræksskorstene af ikke bygningsmæssig karakter. Vedligeholdelsesudgifterne sættes til 2% af anskaffelsesomkostningerne. Levetiden sættes til 15 år, genopretningen er 130%.

Forsyning

Der opstilles følgende driftsforudsætninger:

> Anlæggets årlige driftstimer er 2043. Anlægget kører modulerende hele året med samme gennemsnitlige luftmængder som det mekaniske ventilationsanlæg.

> Der holdes en rumtemperatur på 20 o C om vinteren, og der styres efter en C02 koncentration på 1000 ppm.

> Anlæggets udsugningsventilatorer, der regnes med 2, overvinder hver et tryktab på 300 pa ved max luftmængde, der sættes til 4.500 m3/h og optager derved ca. 0.58 kW.

> Driftsperioden sættes til 500 timer, svarende til de 3 sommermåneder med fradrag for ferie.

Under disse forudsætninger beregnes det årlige varmeforbrug til 38 MWh til en pris af kr. 400,18, svarende til kr. 17.811 og det årlige el-forbrug til 292 kWh pr. ventilator til en pris af kr. 1,42, svarende til kr. 830. Energi-indkøb i alt kr. 18.642.

Beregningsskema	VAV-anlæg			Naturligt ventilationsanlæg
	VAV-anlæg med omdrejnings- regulerbarer ventilatorer			Med ventilatorunderstøtning
	kr.	år	Nutidsværdi	kr.	år	Nutidsværdi
Anskaffelse	1.434.000		1.434.000	950.000		950.000
Vedligehold	28.680		597.166	19.000		395.612
Opretning	1.864.200	15	1.988.158	1.235.000	30	1.317.120
Forsyning			-			-
Fællesdrift	12.039		250.672	18.642		388.158
Drift			2.835.996			2.100.890
Nutidsværdi total			4.269.996			3.050.890

Resultatet af beregningen viser, at både driftsomkostningerne og anskaffelsesomkostningerne er mindst for anlægget med naturlig ventilation, der således har den mindste samlede nutidsværdien. Denne beregning viser også, at fællesdrift, altså energiindkøb er størst for anlægget med naturlig ventilation. Det skyldes, at der ikke kan anvendes varmegenvinding på dette anlæg.

Oplysninger om priser m.v. er indhentet i V&S Byggedata. Bygningsdele 2001 og Energihåndbogen fra foreningen for energi og miljø.

Bilag C: Litteraturliste

Byggedirektoratet

Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger 2002

Green Building Challenge Assessment manual Volume 1: Overview

Raymond J. Cole, School of Architecture University of British Columbia Nils Larsson, CANMET Energy Technology Centre 04 1998

Green Catalogue

Spørgeskema vedr. byøkologiske tiltag for nye og eksisterende byggerier og byudviklingsområder

Miljørigtig projektering af byggeri Miljømål, virkemidler og målopfyldelse

By & Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) 2002

Arkitektur og miljø - form, konstruktion, materialer og miljøpåvirkninger

Arkitektskolens Forlag Rob Marsh, Michael Lauring, Ebbe Holleris Petersen 2000

Vergaberrichtlinie 0000 Basiskriterien

Natureplus 01 2002

Miljødeklarering og klasseficering af bygninger - forslag til fremgangsmåd

By & Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) 2001

Urban Ecology Focus Europe

Eva Dalman, Malmö 06 2002

Metode til miljørigtig projektering

Vibeke Grupe Larsen, RH Arkitekter 06 2002

Ecological building criteria for Viikki

Helsinki City planning department publications 05 1997

Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer - Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet

Realdania, Dansk Center for Byøkologi 2003

Den gode skole - økologien med i skole

Dansk Center for Byøkologi 2002

Miljømanualer og vejledninger fra Aalborg Kommune Københavns Kommune Århus Kommune Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum) 1999 2001,2001, 2002, 2002

Miljø i DR Byen - 6. bilag, Helhedsplan

DR Byen 2002

UMV - vejledning til udarbejdelse af Undervisningsmiljøvurdering Dcum

2001

12 byøkologiske forsøgsbyggerier - erfaringer og anbefalinger

Erhvervs- og boligstyrelsen 01.2003

Milieuchecklist Duurzaam renoveren en restaureren Dienst Volkshuisvesting gemeente Utrecht

1995

Miljøcharter for bygherrevirksomheder

Bygherreforeningens Miljøudvalg Oktober 2004

Bilag D: Ordliste

Byøkologi

Begrebet byøkologi har i de seneste år fået følgende indhold: En miljøstrategi, der tager udgangspunkt i det eksisterende byområde, dets beboere og brugere, og som ved hjælp af helhedsorienterede løsninger tilsigter at opnå en bæredygtig udvikling. Under begrebet byøkologi ligger bl.a. bygningsøkologi/ressourceminimering, der omfatter følgende indsatsområder: Byggematerialer og konstruktioner, genanvendelse af byggematerialer og – affald, energiforbrug og totalenergirammer, vandinstallationer, genbrug af vand og decentrale rensningssystemer samt affaldshåndtering – herunder kompostering.

Miljøvurdering

En bedømmelse af institutionens miljøpåvirkninger og afledte miljøeffekter på grundlag af en kortlægning af de miljøpåvirkninger institutionen giver anledning til i forbindelse med opførelse, drift og nedbrydning.

Miljøvurderingen er gennemført for at etablere et grundlag for at kunne vælge de miljømæssigt mest hensigtsmæssige løsninger.

Miljøpåvirkning

Enhver direkte eller indirekte påvirkning fra bygningen, der resulterer i miljøeffekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø i hele dens livscyklus. Begrebet anvendes bl.a. ved bygherrens specificering af miljømål for institutionen.

Miljøeffekt

Effekt på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø. Eksempel vedrørende miljøpåvirkning og miljøeffekter: Røg fra danske kraftværker med indhold af bl.a. CO2 og SO2 er en miljøpåvirkning der resulterer i miljøeffekter som drivhuseffekt og forsuring af bl.a. de svenske skovsøer.

Miljømålsætning

Bredt formulerede krav til miljøpåvirkninger og deraf følgende effekter i forbindelse med opførelse, drift og nedbrydning af S-FoUs bygninger. Miljømålsætninger er en konkretisering af miljøpolitikken.

Miljøkrav

En konkretisering af miljømålsætningerne i form af krav til bygningens miljøpåvirkninger og deraf følgende effekt.

Krav skal kunne verificeres og helst også dokumenteres.

Virkemidler

De tiltag, der gennemføres for at regulere miljøpåvirkninger, så definerede mål for miljøeffekter opnås. Eksempelvis er vindmøller og solcelleanlæg til produktion af el virkemidler, der skal reducere røggasserne fra vores kraftværker.

Livscyklusvurdering (LCA)

En systematisk metode til indsamling af information og vurdering af bygningens eller dens bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dens livsforløb fra råstofindvinding til bortskaffelse.

Miljørigtig projektering

En strategi, der har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer (samme definition er anvendt for Agenda 21 og byøkologi samt renere teknologi). Miljørigtig projektering er en projekteringsmetode, som beskriver hvordan der ved planlægning og projektering gennemføres kortlægning, helhedsvurderinger og prioritering af væsentlige miljøpåvirkninger og miljøeffekter samt sikrer, at de miljømæssige virkemidler er anvendt i overensstemmelse hermed. BPS-publikation 121: Håndbog i miljørigtig projektering beskriver detaljeret metoden og giver vejledning i og eksempler på dens anvendelse.

Økologi

Ordet økologi betyder læren om samspillet mellem organismer og deres omgivelser. Begrebet økologi, som det er anvendt inden for bygge- og anlægsbranchen, er blevet brugt i mange varierende sammenhænge og er derfor indholdsmæssigt udvandet. Alligevel benyttes ordet ofte, da det er et dejligt mundret ord som anvendes i daglig tale, og som alle har et forhold til. Når der i nærværende er anvendt begrebet ”økologi” er dette at sidestille med ”byøkologi”.

Denne side er kapitel 3 af 3 til publikationen "S-FoU Miljøvejledning november 2004".
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2004. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.