Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Notat nr. 9 - Notat om optaget på medicin og dyrlæge

Antallet af ansøgere med statsborgerskab i et af de øvrige nordiske lande, der har fået tilbudt optag på medicin-, og veterinærmedicinuddannelsen (dyrlæge), steg betydeligt frem til 2006, men er derefter faldet, jævnfør tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Personer tilbudt optag på medicin og dyrlæge fordelt på statsborgerskab
1995 2000 2005 2006 2007 2008
Medicin
Tilbudt optag (antal personer) 867 1.066 1.166 1.173 1.183 1.212
...heraf svenskere 10 128 221 314 172 167
...heraf nordmænd 21 81 66 64 64 63
...heraf islændinge 3 17 19 20 11 18
...heraf finner 2 5 6 4 7 10
Nordiske lande i alt 36 231 312 402 254 258
Nordiske lande i alt - andel 4 % 22 % 27 % 34 % 21 % 21 %
Dyrlæge
Tilbudt optag (antal personer) 126 118 145 178 191 194
...heraf svenskere 0 20 45 78 34 45
...heraf nordmænd 1 6 4 5 6 5
...heraf islændinge 2 3 4 2 6 5
...heraf finner 0 0 2 2 2 2
Nordiske lande i alt 3 29 55 87 48 57
Nordiske lande i alt - andel 2 % 25 % 38 % 49 % 25 % 29 %
Kilde: Den koordinerede tilmeldings sekretariat

I 1995 udgjorde denne gruppe fire procent af de ansøgere, der fik tilbudt en studieplads på lægeuddannelsen, og to procent på dyrlægeuddannelsen. I 2006 var de tilsvarende procenter 34 og 49.

Fra 2005 til 2006 var udviklingen specielt markant. Således steg antallet af svenskere, der blev tilbudt optag på medicin, fra 221 til 314, mens antallet af svenskere, der blev tilbudt optag på dyrlæge, steg fra 45 til 78.

Et efterfølgende analysearbejde viste bl.a., at reglerne for tildeling af bonus-A i forbindelse med optaget i 2006 gav svenske ansøgere en urimelig fordel i forhold til danske ansøgere. Der er efterfølgende taget en række initiativer:

  1. Reglerne for tildeling af bonus-A er ændret, så svenske ansøgere ikke længere får en fordel i forhold til danske ansøgere.
  2. Omregningen af de svenske eksamensgennemsnit er ændret, så svenske ansøgere ikke længere får en fordel i forhold til danske ansøgere.
  3. Der er udsendt en vejledning til universiteterne om bedømmelsen af ansøgere med svensk adgangsgivende eksamen herunder, at universiteterne skal være opmærksomme på, at svenske ansøgere ikke har forbedret deres adgangsgivende eksamen efter aflæggelse af eksamen.

I 2007 vendte udviklingen, og faldet i antal svenskere, der er blevet tilbudt optag på medicin er fortsat fra 2007 til 2008. Faldet fra 2007 til 2008 var på 5 personer. På veterinærmedicin steg antal svenskere, der blev tilbudt optag med 11 personer fra 2007 til 2008. Men antallet er dog stadig langt fra niveauet i 2006, hvor antal svenskere, der blev tilbudt optag på veterinærmedicin var størst. I tabel 2 nedenfor er udviklingen opdelt på universiteter.

Tabel 2: Studerende med dansk og svensk statsborgerskab, der blev tilbudt optag på medicin og veterinær
2000 2004 2005 2006 2007 2008
antal andel antal andel antal andel antal andel antal andel antal andel
KU - medicin 494 523 526 524 523 558
...heraf danskere 340 69 % 346 66 % 340 65 % 299 57 % 379 72 % 381 68 %
....heraf svenskere 95 19 % 116 22 % 124 24 % 170 32 % 89 17 % 103 18 %
AU - medicin 349 367 365 365 375 377
...heraf danskere 305 87 % 304 83 % 301 82 % 268 73 % 323 86 % 308 82 %
....heraf svenskere 15 4 % 32 9 % 29 8 % 56 15 % 23 7 % 29 9 %
SDU - medicin 223 277 275 283 285 277
...heraf danskere 167 75 % 177 64 % 184 67 % 168 59 % 201 71 % 220 79 %
....heraf svenskere 18 8 % 71 26 % 68 25 % 88 31 % 60 21 % 35 12 %
i alt - medicin 1.066 1.167 1.166 1.172 1.183 1.212
...heraf danskere 812 76 % 827 71 % 825 71 % 735 63 % 903 76 % 909 75 %
...heraf svenskere 128 12 % 219 19 % 221 19 % 314 27 % 172 15 % 167 14 %
KU - veterinær 118 145 145 178 191 194
...heraf danskere 87 74 % 101 70 % 88 61 % 91 51 % 143 75 % 135 70 %
....heraf svenskere 20 17 % 34 23 % 45 31 % 78 44 % 34 18 % 45 23 %

Denne side er kapitel 9 af 9 til publikationen "Notater om optagelse juli 2008".


 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.