Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

6. Medinddragelse

Medinddragelse er en del af god moderne ledelse og er et vigtigt redskab i opbygningen af en organisation, dels fordi det er medvirkende til, at der træffes gode beslutninger, og dels fordi det skaber medejerskab, der på sin side højner arbejdsglæden og kvaliteten af det producerede.

Størstedelen af personalet på universiteterne er specialister inden for deres respektive områder og ligger inde med en stor faglig viden om de emner, som de beskæftiger sig med. Derfor er det særlig vigtigt på et universitet – også ud fra et ønske om at tiltrække og fastholde dygtige ansatte – at de inddrages alle de steder i organisationen, hvor deres specialkompetencer kan udnyttes i udviklingen af arbejdspladsen. Både fordi det giver bedre grundlag for at træffe de bedste beslutninger, og fordi det giver de ansatte ejerskab til de beslutninger, der træffes på universitetet.

Institutlederens opgave er derfor med inddragelse af VIP’er, TAP’er og de studerende at opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver. Dette fremgår også direkte af bemærkningerne til universitetslovens bestemmelse om institutlederen.

Der er mange måder, hvorpå ansatte og studerende kan inddrages. Der er naturligvis de fora, som er nedsat ifølge lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer, for eksempel akademisk råd, studienævn og samarbejdsudvalg. Der er imidlertid også andre muligheder for inddragelse af ansatte og studerende. Det kan for eksempel ske ved oprettelse af enten faste udvalg eller ad hocudvalg af forskellig størrelse til enten at drøfte enkelte, særskilte områder eller som generelt forum, hvor ledelse, ansatte og studerende kan drøfte emner af fælles interesse for parterne.

Af bemærkningerne til universitetsloven fremgår det, at opgavevaretagelsen på ledelsesniveau sker efter delegation fra rektor. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at de fora, der oprettes, ikke må bryde med princippet om enstrenget ledelse. Oprettelse af fora må derfor ikke medføre en genoprettelse af de gamle institutbestyrelser, der historisk ledede institutterne, fordelte økonomiske midler og bestemte, hvilke undervisere der skulle varetage den planlagte undervisning m.v.

6.1 Samarbejdsudvalg (SU)

Som det allerede er blevet nævnt, er medarbejderindflydelse et vigtigt middel i udviklingen af en arbejdsplads. Medarbejderindflydelse kan være et vigtigt bidrag til at opnå høj kvalitet i ydelsen og til at sikre de ansattes medvirken ved organisatoriske og teknologiske forandringer og kan samtidig bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Efter samarbejdsaftalen er der pligt til i visse tilfælde at oprette SU. Samarbejdsaftalen er et sæt regler for, hvordan det formaliserede samarbejde mellem ledelse og ansatte skal foregå.

SU er et naturligt forum for drøftelser mellem ledelse og ansatte om arbejdspladsens udvikling og fremtid. Emner som vedrører arbejdets organisering, arbejdsforhold, kompetenceudvikling og personalepolitik drøftes i SU. Derudover lægges der stor vægt på at drøfte det psykiske arbejdsmiljø i SU.

SU’s opgaver falder dermed også inden for emner, der traditionelt hører under ledelsesretten.

SU kan indgå forpligtende retningslinjer (også kaldet lokalaftaler), men det sker som udgangspunkt mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. Sådanne lokalaftaler kræver enighed mellem parterne og skal være skriftlige. Såfremt retningslinjer indgås, indsnævres ledelsesretten på det givne område SU på institutniveau vil typisk have institutlederen som formand.

SU på institutniveau vil typisk have institutlederen som formand. 6.2 Sikkerhedsudvalg

Alle virksomheder med ansatte skal udføre et sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Arbejdsgiveren skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og skal medvirke til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere. Arbejdsgiveren skal sørge for at etablere, udvikle og vedligeholde samarbejdet om sikkerhed og sundhed og dermed give sikkerhedsorganisationen mulighed for at løse sine opgaver på tilfredsstillende måde.

Sikkerhedsudvalget er blandt andet ansvarlig for det fysiske arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt for at sikre trivsel på arbejdspladsen og kan desuden bidrage til lavere sygefravær og godt renomme. Et godt fysisk arbejdsmiljø øger desuden sikkerheden på arbejdspladsen. Arbejdsmiljølovgivningen beskriver det således, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvis man i samarbejde med de ansatte opbygger en sikkerhedsorganisation, kan det sikres, at der arbejdes konstruktivt og målrettet med disse emner. Der skal oprettes et sikkerhedsudvalg, hvis der er 20 eller flere ansatte. Der kan oprettes flere sikkerhedsudvalg, afhængigt af instituttets størrelse.

Formanden for sikkerhedsudvalget skal være en ansvarlig repræsentant, der kan handle på ledelsens vegne. Det indebærer, at den pågældende skal kunne træffe beslutninger i arbejdsmiljømæssige spørgsmål i samme omfang som lederen. I praksis vil det ofte være institutlederen, der er formand for sikkerhedsudvalget.

Under sikkerhedsudvalget nedsættes sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsgrupper skal oprettes inden for velafgrænsede områder, uanset hvilke og hvor mange faggrupper der er repræsenteret inden for området. En sikkerhedsgruppe kan dække flere områder.

Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på det område, som gruppen dækker. Sikkerhedsgruppen skal løbende iagttage sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår problemer.

Fodnoter

4. Cirkulære af 8. maj 2008 om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

5. Jf. hjemmesiden for Videncenter for Arbejdsmiljø - http://www.arbejdsmiljoviden.dk.

Denne side er kapitel 6 af 8 til publikationen "Pjece om institutledelse".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.