3. Institutledelse
Institutlederens virke tager udgangspunkt i, at institutledelse er en del af universitetets samlede ledelse. Institutlederen skal derfor med udgangspunkt i universitetets og fakultetets strategi og samlede ramme understøtte instituttets overordnede formål.
På et institut vil det overordnede formål være forskning, uddannelse, formidling og eventuelt forskningsbaseret myndighedsbetjening og dermed alle de forskelligartede opgaver, der udspringer herfra.
Retningslinjer for institutlederens opgavevaretagelse fastlægges af bestyrelsen, rektor og dekan.
Institutlederen er ansvarlig for blandt andet organisering af instituttet, udvikling af forsknings- og uddannelsesmiljøet, planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, budget og sikring af personale- og talentpleje. Herudover kan dekanen have delegeret andre opgaver til institutlederen.
Selve begrebet ledelse, som institutlederens ansvar, kan – i den betydning det bruges i pjecen – overordnet inddeles i fire områder:
Strategisk ledelse, det vil blandt andet sige strategisk planlægning af instituttet som sådan, strategisk planlægning af forskningsfaglige fokusområder, tværgående overordnet drift og udvikling af den faglige, administrative og personalemæssige profil på instituttet
Faglig ledelse (forskningsledelse), det vil blandt andet sige ledelsen af forskning, uddannelse, innovation, formidling og eventuel forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for instituttets fagområde.
Administrativ ledelse af blandt andet administration og administrative forhold. Her sikres effektive processer for driften og interne økonomiske incitamentsstrukturer.
Personaleledelse, det vil oftest sige ansættelser, kompetenceudvikling og det at skabe et arbejdsmiljø, som de ansatte trives i og kan udvikle sig i.
Med udgangspunkt i de fire ledelsesmæssige områder står institutlederen således i et krydsfelt mellem det strategiske fokus (hvor instituttet skal passe ind i universitetets og fakultetets samlede strategi og faglige mål), samtidig med at de daglige processer skal oparbejdes, og personaleledelse af instituttets ansatte og studerende skal varetages.
Det kan også beskrives som, at institutlederen både er ansvarlig for den interne koordination på instituttet, det vil sige, at samarbejdet i forskningsgrupperne er velfungerende, og at der er gode samarbejdsformer og et godt arbejdsmiljø. På den anden side er institutlederen også ansvarlig for instituttets eksterne relationer. Det kan for eksempel være sikring af formidling og innovation, instituttets relation til eksterne samarbejdsparter og til dels instituttets relation til fakultetet og universitetet som sådan.
Herudover fremgår det af bemærkningerne til universitetsloven, at institutlederen skal være orienteret om og godkende ansattes aftaler om varetagelse af eksternt finansierede forskningsprojekter. Typisk vil der være fastlagt nærmere retningslinjer for processen i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter – enten på institut- eller fakultetsniveau.
Det er ligeledes institutlederens pligt at følge den enkelte forskers publikationsvirksomhed og kvaliteten heraf, herunder overholdelsen af universitetets videnskabsetiske retningslinjer. I praksis kan der være indført processer, hvor den enkelte forsker selvangiver eller indrapporterer sin forskningsindsats og publikationsvirksomhed.