5. Forskningsfrihed og instruktionsbeføjelse
Universiteterne er centrale værdi- og kulturbærende samfundsinstitutioner og yder centrale bidrag til at bevare og udfordre samfundets kulturelle og intellektuelle liv og værdier. Universiteterne er således med til at sikre en fri, saglig og kritisk offentlig debat
Den frie grundforskning og den lovfæstede forskningsfrihed anses som universitetsforskningens styrke og forudsætning for både uddannelse og samspil med omverdenen. Universiteterne bygger således helt fundamentalt på forskningsfrihed. Den institutionelle autonomi, som universiteterne har, skal derfor som noget helt centralt bruges til at sikre universitetets akademiske frihed.
I ”Anbefalinger for god universitetsledelse i Danmark” udtrykkes akademisk frihed som en frihed, samfundet yder forskerne for at sikre, at de kan udføre deres opgaver og udfylde universitetets rolle i samfundets udvikling. Akademisk frihed er således dels en rettighed og dels en forpligtelse over for samfundet.
Akademisk frihed betyder, at det videnskabelige personale har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, når han/hun ikke er pålagt opgaver. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at universitetets forskningsstrategiske ramme skal forstås bredt og dækker hele universitetets profil, hvilket fremgår af bemærkningerne til universitetsloven.
Den enkelte forsker indgår som en selvstændig aktør i sin forskergruppe. Alle ansatte er dog en del af universitetet og må som sådan acceptere, at alle universitetets opgaver vil skulle løses, og at opgaver derfor kan fordeles blandt de ansatte. Det betyder, at alle ansatte kan få pålagt opgaver.
Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at alle har eller får udviklende opgaver. Institutlederen kan som tidligere nævnt foreskrive, hvilket arbejde forskeren skal udøve (herunder udførelsen af specifikke opgaver som for eksempel undervisningsaktiviteter), hvorledes opgaverne skal udføres, hvilke hjælpemidler der skal anvendes, hvem der skal udføre de enkelte arbejdsfunktioner, og hvor de skal finde sted. Institutlederen kan for eksempel forlange, at den ansatte deltager i nødvendige møder om arbejdet.
Fodnoter
2. Jf. ”Anbefalinger for god universitetsledelse i Danmark” (rapport fra udvalget ”Universitetsbestyrelser i Danmark”, december 2003).
3. Jf. ”Anbefalinger for god universitetsledelse i Danmark” (rapport fra udvalget ”Universitetsbestyrelser i Danmark”, december 2003).