3. Status over forsikringsområdet i Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2002 - 2008
Afsnittet afdækker skadesbilledet i Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2002 - 2008 ved hjælp af tabeller. Desuden ses der på udvalgte cases fra 2008.
Universitets- og Bygningsstyrelsens skadesprofil 2002 – 2008
Universitets- og Bygningsstyrelsen registrerer alle udgifter, der afholdes på forsikringsområdet og opdeler dem i tre typer: forsikringspræmie, mæglersalær og skadesadministration. Desuden registrerer vi de samlede skadesudgifter og de erstatningssummer, der modtages. På den måde kan nettoudgifterne opgøres. Vi udarbejder en opgørelse en gang årligt, så udviklingen på området kan følges.
Nedenstående skema illustrerer Universitets- og Bygningsstyrelsens forsikringsudgifter i perioden 2002-2008.
| År | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forsikringspræmie | 16.397.000 | 12.162.000 | 12.000.000 | 9.140.000 | 9.391.000 | 9.881.000 | 7.643.000 |
| Mæglersalær | 820.000 | 608.000 | 485.000 | 960.000 | 806.000 | 640.000 | 126.000 |
| Skades Adm. | - | - | - | - | - | - | 240.000 |
| Skadeudgifter | 1.380.000 | 2.937.000 | 4.840.000 | 6.042.000 | 4.236.000 | 5.572.000 | 6.843.500 |
| Udgifter i alt | 18.597.000 | 15.707.000 | 17.325.000 | 16.142.000 | 14.433.000 | 16.093.000 | 14.852.500 |
| Erstatninger | 449.000 | 0 | 895.000 | 0 | 0 | 0 | 3.261.000 |
| Nettoudgifter | 18.148.000 | 15.707.000 | 16.430.000 | 16.142.000 | 14.433.000 | 16.093.000 | 11.591.500 |
Tabel 1. Forsikringsudgifter i kr. fordelt på typer.
Som tidligere nævnt er skadesadministration en ny post. I tidligere år var denne ydelse indeholdt i mæglersalæret.
Kategorisering af forsikringsdækkede begivenheder
Styrelsen har inden for de seneste år sat fokus på at kategorisere de enkelte forsikringsdækkede begivenheder (se tabel 2). Målet er at få overblik over, hvilke omkostninger, der er forbundet med de enkelte skadestyper. Det er vores hensigt, at den strategiske indsats på området skal målrettes på baggrund af disse kategorier
| År | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Tyveri | 497.000 | 908.000 | 617.000 | 742.000 | 350.000 | 216.000 | 282.000 |
| Hærværk | - | - | - | - | - | - | 621.000 |
| Husejeransvar | - | 66.000 | 420.000 | 694.000 | 781.000 | 104.000 | 0 |
| Anden skade | 456.000 | 489.000 | 825.000 | 2.820.000 | 510.000 | 1.323.000 | 212.000 |
| Glas & sanitet | 358.000 | 280.000 | 368.000 | 454.000 | 296.000 | 323.000 | 523.000 |
| Rørskade | - | 96.000 | 281.000 | 304.000 | 555.000 | 960.000 | 1.500 |
| Brandskade | 69.000 | 1.098.000 | 2.329.000 | 334.000 | 980.000 | 754.000 | 1.375.000 |
| Vand-skade | - | - | - | 694.000 | 764.000 | 1.892.000 | 3.788.000 |
| Svamp og insekt | - | - | - | - | - | - | 41.000 |
| Skades Udgifter i alt | 1.380.000 | 2.937.000 | 4.840.000 | 6.042.000 | 4.236.000 | 5.572.000 | 6.843.500 |
Tabel 2. Udgifter og erstatninger i kr. fordelt på kategorier.
I 2008 var SEA-ejendommene udsat for i alt 269 forsikringsbegivenheder. Samlet beløb de sig til 6.843.500 kr. I tabel 2 har vi opdelt begivenhederne i ni kategorier: 1) tyveri, 2) hærværk, 3) husejeransvar, 4) anden skade, 5) glas & sanitet, 6) rørskade, 7) brandskade, 8) vandskade og 9) svamp og insekt.
Hærværksskader samt svamp- og insektskader blev indtil 2008 ikke registreret som selvstændige begivenheder, hvilket forklarer disse nye poster. Fremadrettet vil styrelsen kunne iagttage udviklingen og dermed optimere sin indsats på områderne.
Risikostyringen har haft den ønskede effekt
I tabel 3 er skadesantal, udgifter og erstatninger i forhold til ejendomsmassens størrelse opgjort. Det vil sige, at man for hver post kan se, hvor mange kroner der anvendes i forhold til kvadratmeterne. Det gør de årlige udgifter sammenlignelige. Yderst til højre er resultatet for 2008 rangeret i forhold til resultaterne for de foregående seks år på en skala fra 1-7 med 1 som bedste resultat.
| År | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | Rang |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Skadesantal (stk.) | 135 | 147 | 345 | 432 | 216 | 225 | 269 | 5 |
| Forsikringspræmie | 10,42 | 7,73 | 7,63 | 5,81 | 5,97 | 6,28 | 4,08 | 1 |
| Mæglersalær | 0,52 | 0,39 | 0,31 | 0,61 | 0,51 | 0,41 | 0,07 | 1 |
| Skades Adm. | - | - | - | - | - | - | 0,13 | - |
| Skadeudgifter | 0,88 | 1,87 | 3,08 | 3,84 | 2,69 | 3,54 | 3,65 | 6 |
| Udgifter i alt | 11,82 | 9,99 | 11,02 | 10,26 | 9,17 | 10,23 | 7,93 | 1 |
| Erstatninger | 0,29 | 0 | 0,57 | 0 | 0 | 0 | 1,74 | 1 |
| Nettoudgifter | 11,53 | 9,99 | 10,45 | 10,26 | 9,17 | 10,23 | 6,19 | 1 |
Tabel 3. Forsikringsudgifter fordelt på typer angivet i kr. per m².
Tabel 3 viser, at antallet af anmeldte skader er steget siden år 2002, både i antal og relativt i forhold til kvadratmeterne. I 2008 oplevede Universitets- og Bygningsstyrelsen således det femtestørste antal skader i forhold til ejendomsmassens størrelse. Det stigende antal anmeldte skader kan blandt andet forklares med, at institutionerne er blevet mere opmærksomme på muligheden for at få dækket omkostningerne hos styrelsen og forsikringsselskabet.
Til trods for at skadesantallet er steget, ses det, at de samlede udgifter er faldet relativt. Det skyldes blandt andet, at styrelsen har valgt at opsplitte sine forsikringsydelser i tre – forsikringspræmie, mægler og skadesadministration. Opdelingen har betydet, at udgifterne samlet set er faldet væsentligt. Dermed anvender styrelsen nu relativt færre midler på at holde sin ejendomsmasse forsikret end tidligere.
Samtidig med at forsikringsydelserne er faldet, er skadesudgifterne imidlertid steget. 2008 var således det år, hvor der blev anvendt det næsthøjeste beløb på skadesudgifter. Samtidig med at de samlede skadesudgifter er steget, er det imidlertid også i 2008 lykkedes at få et markant højere erstatningsbeløb end tidligere.
Generelt viser Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelser, at der på en lang række områder er et faldende niveau i udgifterne set i forhold til arealet. I 2008 blev der således netto anvendt lidt over seks kr. per m2 på forsikrings- og skadesudgifter. Til sammenligning blev der ved SEA-ordningens indførelse i 2001 anvendt over 11,50 kr. per m2. Det er en reduktion i omkostningsforbruget på omkring 45 procent
| År | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | Rang |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Tyveri | 0,32 | 0,58 | 0,39 | 0,47 | 0,22 | 0,14 | 0,15 | 6 |
| Hærværk | - | - | - | - | - | - | 0,33 | - |
| Husejeransvar | - | 0,04 | 0,27 | 0,44 | 0,50 | 0,07 | 0,00 | 1 |
| Anden skade | 0,29 | 0,31 | 0,52 | 1,79 | 0,32 | 0,84 | 0,11 | 1 |
| Glas & sanitet | 0,23 | 0,18 | 0,23 | 0,29 | 0,19 | 0,21 | 0,28 | 6 |
| Rørskade | - | 0,06 | 0,18 | 0,19 | 0,35 | 0,61 | 0,00 | 1 |
| Brandskade | 0,04 | 0,70 | 1,48 | 0,21 | 0,62 | 0,48 | 0,73 | 6 |
| Vand-skade | - | - | - | 0,44 | 0,49 | 1,20 | 2,02 | 7 |
| Svamp og insekt | - | - | - | - | - | - | 0,02 | - |
| Skadeudgifter i alt | 0,88 | 1,87 | 3,07 | 3,83 | 2,69 | 3,55 | 3,64 | 6 |
Tabel 4. Udgifter og erstatninger fordelt på kategorier angivet i kr. per m2.
I tabel 4 ses det, hvor mange midler der anvendes på de forskellige forsikringskategorier per m2. Som ved tabel 3 er 2008-resultatet rangeret yderst til højre på en skala fra 1-7. For at kunne sammenligne posterne tyveri og hærværk med de tidligere år, er disse to poster lagt sammen i forbindelse med rangeringen.
Som nævnt udgjorde de samlede skadesudgifter i 2008 det næsthøjeste beløb i perioden. Ud fra tabellen ses det, at for hver kvadratmeter styrelsen ejer, blev der anvendt 3,64 kr. til skadesudgifter. Sammenlignet med 2002 er det en stigning på over 300 procent. Som tidligere nævnt kan den voldsomme stigning blandt andet forklares med, at institutionerne i løbet af perioden er blevet gjort opmærksomme på, at skader på bygningerne dækkes af Universitets- og Bygningsstyrelsen eller styrelsens forsikringsselskab. Sammenholdes tallet for 2008 derimod med tallet for 2007 var stigningen kun på cirka 2,5 procent.
Tabellen viser samtidig, at der hvert år anvendes betydelige midler på brand- og vandskader, særligt det seneste år. Begge skadeskategorier er yderst følsomme områder, hvor én skade kan øge årets udgifter betydeligt. Dette er ligeledes en af forklaringerne på styrelsens høje udgifter i 2008, hvor der både forekom en stor vandskade og en stor brandskade.
Skader på Universitets- og Bygningsstyrelsens ejendomme i 2008
Universitets- og Bygningsstyrelsen har i 2008 registreret i alt 269 forsikringsbegivenheder. To skader har været store, mens resten har været mindre skader af forskellig karakter. Vi gennemgår her et udsnit de forskellige skader og begynder med de to store enkeltskader.
Vandskade i Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL)
Den ene store skade på bygningsmassen var en vandskade i Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) lejemål i Købmagergade i København. Skaden opstod en weekend, hvor et analyseapparat sprang læk i lejemålets laboratorium, og blev først opdaget den følgende hverdag. Det betød, at skaden udviklede sig kraftigt. Udbedringen af skaden beløb sig samlet til 3.260.981 kr.
Universitets- og Bygningsstyrelsen rejste krav om, at leverandøren af analyseapparatet, påtog sig udgifterne forbundet med skaden. Efter forhandlinger anerkendte leverandøren det fulde krav. Styrelsens forsikringsselskab fik anerkendt selskabets regreskrav, ligesom styrelsens selvrisiko på en mio. kr. blev dækket.
Efter ulykken har styrelsen indskærpet over for KPLL, at de skal sikre vandinstallationerne i deres laboratorier. Dette krav er efterkommet.
Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at skadesomfanget kunne have været reduceret, hvis der på forhånd var udarbejdet en risikoprofil for lejemålet. Risikoprofilen ville have synliggjort det hensigtsmæssige i at installere vandalarmer.
Brandskade i KU LIFEs drivhuse
Den anden store skade var en større brandskade i nogle af KU LIFEs drivhuse. Branden var påsat og opstod i forbindelse med de uroligheder, der var i København i februar 2008, hvor der var talrige ildspåsættelser på offentlige bygninger. Universitets- og Bygningsstyrelsen anmeldte branden til politiet, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden.
Brandskaden er blevet udbedret, men sagen er fortsat ikke afsluttet. Indtil videre har skaden beløbet sig til næsten 1.300.000 kr. Hertil kommer de uvurderlige skader for KU LIFE i form af tabt forskningsarbejde og lignende. Skaden dækkes af forsikringsselskabet, men kostede Universitets- og Bygningsstyrelsen selvrisikobeløbet på en mio. kr.
Brandskader
I 2008 blev der registreret fem brandskader, hvilket medførte en skadesudgift på i alt 1.375.000 kr. Blandt de fem skader var ovennævnte brand i KU LIFEs væksthuse.
Ved brandskader er det ofte ikke kun branden, men også slukningsarbejdet, der forårsager skader. Brandskader har blandt andet derfor i reglen store konsekvenser for institutionernes inventar med videre.
Brandsikring er et område, der i høj grad er præget af myndighedskrav. Det til trods er det fortsat muligt at optimere indsatsen på området, blandt andet ved løbende at vurdere og optimere de eksisterende brandhæmmende tiltag
Vand- og rørskader
I 2008 blev der i alt registreret 28 vand- og rørskader. Skaden på Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) medførte i sig selv en udgift på 3.260.981 kr. Beløbet blev dog som nævnt erstattet af det ansvarlige selskab efter krav fra styrelsen og styrelsens forsikringsselskab. De resterende 27 skader har medført en udgift på omkring 550.000 kr. Som det ses af skaden på KPLL, kan vand- og rørskader udvikle sig til at blive en bekostelig affære. Set i det perspektiv anses skadesudgifterne på området i 2008 for at være relativt små.
Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at vand- og rørskader er et skadesområde, der kan stige i både omfang og antal i fremtiden. Det skyldes blandt andet, at en del af styrelsens bygninger har gamle rør og kloakker. Hertil kommer den generelle klimasituation, der blandt andet betyder, at man i fremtiden må forvente flere store skybrud og forhøjet vandstand i Danmark. Disse faktorer kan resultere i store, omkostningstunge ødelæggelser, hvilket understøttes af forsikringsselskabernes udmeldinger.
Styrelsen vil fremadrettet, på baggrund af de fremtidige trusler, særligt koncentrere sig om forebyggende arbejde inden for dette område. Det kan for eksempel ske ved at udarbejde risikoprofiler, der kan hjælpe til at optimere indsatsen. På baggrund af profilerne kan der installeres vandalarmer, hvor det viser sig hensigtsmæssigt. Styrelsen vil i den forbindelse rette opmærksomheden mod både de synlige og de skjulte rør.
Indbrud og hærværksskader
Styrelsen oplever mange indbruds- og hærværksskader på SEA-ejendommene. I løbet af 2008 blev der registreret ca. 130 skader, der i alt medførte udgifter på omkring 900.000 kr. Det svarer til, at hver skade i gennemsnit har kostet styrelsen 7.000 kr.
Enkelte institutioner har været særligt hårdt ramt af indbrud og hærværk. Styrelsen har vejledt disse institutioner i, hvilke konkrete forebyggende tiltag de kan iværksætte for at sikre deres bygninger og medarbejdere bedst muligt. Det kan for eksempel være videoovervågning, adgangskontrol og låsesystemer.
Denne side er kapitel 3 af 8 til publikationen "Statusrapport om risikostyring".
© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.