Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemført en teknisk tilstandsvurdering og efterfølgende analyse af laboratorier ved Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet (SEA- ordningen).
Bilag 1 Grundlag for tilstandsvurderingen
Bilag 3 unilab.dk - supplement til afsnit 2
Kolofon
Hele publikationen som PDF [2.1 MB]
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk
Nærværende rapport omfatter Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede analyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de indfusionerede Sektorforskningsinstitutioner.
Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af december 2008, revideret januar 2009.
Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtid dens laboratorier for universitetterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet deen afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krævede og forventede standard.
Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registre erede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er laboratorier repræsenteret.
Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på resultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig rapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer derr danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på universiteterne.
Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverne RH Arkitekter A/S, N NNE Pharmaplan og Dalux ApS.
Som noogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretning/logistik.
Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle it-baserede værktøjer for byggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.
Universitets- og Bygningsstyrelsen udbød den 19. april 2007 opgaven vedrørende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idékatalog for fremtidige laboratorieindretninger.
Opgaveen er opdelt i 3 delopgaver:
Gennemgang af universiteternes natur-, sundheds- og veterinærvidenskabeelige laboratorier med henblik på at udarbejde en registrant over standarden til brug for fremtidig prioriteringsindsats.
Uddarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspirattion for kommende løsningsforslag i forbindelse med nybyggeri og ombygninger.
4-årig option på teknisk bygherrerådgivingsbistand i forbindelse med universiteternes konkrete planlægning af nye laborattorieindretninger.
COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digitalt værktøj, www.unilab.dk, hvor idékataloget indgår som basismodul, men ligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database for alle relevante forhold og informationer som kan anvendes i forbindelse med fremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye module er indeholdende f.eks. 3D interaktive funktione er, kalkulationsmodeller m.fl.
Unilab.dk er et website udviklet i forbindelse med registrering og tilstandsvurdering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universiteterne og planlægningsværktøjer for dette.
Målsættningen med Unilab.dk er at skabe et website, hvor ovenstående registreringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil være reguleret, således vitale oplysninger ikke tilgår offentligheden.
Endvid dere tænkes Unilab.dk som et website, hvor man kan videndele mellem universiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og vejledninger for dette, links til relevante standarder, diskussionsfora på tværs af universiteterne etc.
unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Registrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet nedenfor, mens øvrige delopgaver fremgår af bilag 3.
I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokalekategorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBST. Med udgang gspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle oplysning ger er overført til en lukket database for Unilab.dk.
Begrænnsede ressourcer hos universiteterne, som er en væsentlig part i registreringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljerringsgraden i registreringen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisennde billede af tilstanden på laboratorierne
Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.
For dette enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det kunne for eksempel være udtræk af hvilke laboratoriebygninger der ikke har genvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energibespareelser.
Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aalborg- og Roskilde Universitet, samt for de under universiteterne indfusionerede sektorforskningsinstitutioner.
DTU inndgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Registreringen af universiteternes natur-, sundheds- og veterinærvidenskabelige samt ingeniørlaboratorier er afsluttet med udgangen af 2008, og i nærværende rapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en række inddata fra registreringen i 2008.
Priser og nettoarealer er opgivet i følgende tabeller:
Tabel 1: Arealer og priser fordelt på Universiteter
Tabel 2: Arealer og priser fordelt på Universiteter - uden Sektorforskning
Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning
| Universitet | AAU | AU | DTU | KU | RUC | SDU | I alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Areal (m³) | 51.000 | 113.000 | 66.000 | 245.000 | 16.000 | 66.000 | 556.000 |
| %fordeling | 9% | 20% | 12% | 44% | 3% | 12% | 100% |
| Moderiniseringsudgift (T.kr.) | 529.000 | 1.393.000 | 638.000 | 2.500.000 | 145.000 | 650.000 | 5.856.000 |
| %fordeling | 9% | 24% | 11% | 43% | 2% | 11% | 100% |
| Udg./areal (kr./m²) | 10.400 | 12.400 | 9.700 | 10.200 | 9.300 | 9.800 | 10.500 |
| Universitet | AAU | AU | KU | RUC | SDU | I alt |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Areal (m³) | 51.000 | 880.000 | 245.000 | 16.000 | 66.000 | 458.000 |
| %fordeling | 11% | 17% | 53% | 3% | 14% | 100% |
| Moderiniseringsudgift (T.kr.) | 529.000 | 1.04 43.000 | 2.500.000 | 145.000 | 650.000 | 4.868.000 |
| %fordeling | 11% | 21% | 51% | 3% | 13% | 100% |
| Udg./areal (kr./m²) | 10.400 | 113.000 | 10.200 | 9.300 | 9.800 | 10.600 |
| Universitet | AU | DTU | I alt |
|---|---|---|---|
| Areal (m³) | 32.000 0 | 66.000 | 98.000 |
| %fordeling | 33% % | 67% | 100% |
| Moderiniseringsudgift (T.kr.) | 350.000 0 | 638.000 | 988.000 |
| %fordeling | 35% % | 65% | 100% |
| Udg./areal (kr./m²) | 10.800 0 | 9.700 | 10.100 |
På de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategorierne på Universiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
Definition af lokalekategorierne er uddybet i bilag 3.
På de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
Det har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier og tilhørende funktioner.
Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i december 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt gennem Rektorkollegiet.
Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår af 2008 afholdt 4 Følgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruuppen og UBST deltog.
DTU inndgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriearealer, er laboratorier og tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.
Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer således, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordelinger blev mulig.
Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på laboratoriearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.
De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registrerigen åbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne at kommentere på dette.
Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. Problemstillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.
Universiteternes manglende ressourcer været afgørende for, at det har været nødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er gennemført i en detaljeringsgrad, som rådgiverne kunne ønske sig, men i et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne.
Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Baggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes plantegninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en database.
Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleoplysninger for registreringsarbejderne etc. er foregået via UBST, som har været ansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.
Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskellig kvalitet og udgaver, hvorfor det har været nødvendigt, at udvikle hjælpeprogrammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.
Sideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er programmering af funktionerne i unilab.dk udført.
Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for gennemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.
Nedenfor er vist eksempler på laboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle rum er kategoriseret i henhold til unilab.dk
Bygning
Etage
Lokalenr.
Lokalenavn
Areal
Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori.
Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkelte lokalepolygoner i unilab.dk.
Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universiteterne oplyste grundlag.
Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for tilstandsvurderingen gennemføres.
Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategorier" og "Afsnit", og er beskrevet senere i bilag 2.
Illustration af indtastning af Kategori i unilab.dk
Illustration af indtastning i Afsnit i unilab.dk
Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple drop-down menuer guider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgsmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet tilstandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk, se senere i bilag 2. Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra universiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.
Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C). Et undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.
| Unilab | Lokalekategori | Definition |
|---|---|---|
| U1 | Undervisningslaboratorium – biologi | GMO kl.1, isoto ser kl. 2 op kl. C, biologiske agen |
| U2 | Undervisningslaboratorium – kemi | |
| F1 | Forskningslaboratorium – biologi basis | GMO kl. 1, isot ser kl. 1 & 2 (max 15 liter) top kl. C, biologiske agen |
| F2 | Forskningslaboratorium – biologi ekstra | GMO kl.1 & 2, 2, isotop kl. C & (max 15 liter væ biologiske agenser kl.1 & & B æske) |
| F3 | Forskningslaboratorium – kemi basis | |
| F4 | Forskningslaboratorium speciel | GMO kl. 3, bio miske lab. ekst søg (over 15 lit ologiske agenser kl. 3, ketra, renlokale, storskalaforter) |
| F5 | Laboratorie support (hjælpelab). til forskningsog undervisningslaboratorier | Laboratorier de tion, men som ningsog unde være faste lyse ke lokale der k paratlokale, lab kale, vejelokale le, fryselab., th kemikalielokale dyrkningslokale er ikke har en primær funkservicerer primære forskervisningslaboratorier. Kan e arbejdspladser eller mørkun bruges kortvarigt. Apb. opvask og autoklaveloe, køleskabsog kølelokahermolokale, mørkekamre, e mikroskopilokale, cellee, klimalokale, m.m. |
| F6 | Forskningslaboratorium eksperimental | NMR, idræt, an til fysiske forsø natomi, kirurgi, opstillinger øg |
| F7 | Dyrestalde | Hele afsnit me inkl. lab. til dyre ser, gange m.m ed dyrestalde for gnavere, eforsøg, foderlokale, slum. |
| H1 | Kontorer, skrivepladser og mødelokale | Kontorer, skriv lokale til ansatt derende og gæ derende. vepladser og mindre mødete, VIP, ph.d., specialestuæster. Læsepladser til stu |
| H2 | Bygningsrelateret areal | Fordelingsarea gange, elevato letter, garderob køkkener) og s lokale, installat aler (gange, trapper, indorer), bilokalesarealer (toiber, rengøringslokale, tesekundære arealer (tekniktionsskakte m.m.) |
Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhørende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på installationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål der afklarer om de overholder arbejdsmiljømæssige krav.
For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, ledig kapacitet i skakte og konstateret indhold af asbest giver en indikation om, hvor dyr en renovering er.
For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse.
For at få et overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor m.m.).
Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til funktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke undersøgt.
Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mangel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den undervisning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at renovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret byggesag vil man typisk sammenlægge og ændre lokalernes funktion m.m.
Registreringen er dels foretaget på bygningseller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og inventar).
Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lokaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en gennemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.
Vurdering af installationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning.
Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle uddybende spørgsmål til indgangsspørgsmålets svar. De fleste spørgsmål besvares med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar udløser en overslagspris pr m² etageareal.
Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0 5 år ikke udløse renoveringspris, 6 – 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11 – 15 år en større udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter 16 – 20 år sker der en større udskiftning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, således at denne pris nærmer sig prisen for nybygning. For nogle installationer anvendes andre årsgrupperinger end de her anførte.
Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.
Påbud fra arbejdstilsynet er registreret, men ikke prissat.
Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.
Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:
25 % til uforudsete udgifter
20 % til omkostninger og honorarer
De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskel lige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databaser:
Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen mellem Orac le databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.
Unilab.dk:
Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende ud træk fra Oracle databasen således, at sammenknytningen mellem databasen og tegningerne/lokalepolygonerne er bevaret.
Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). Alle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excelark.
Unilab.dk:
Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilab.dk værktøj til at marke re lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excel ark med lokalernes data.
Tegningsmaterialet ligger i Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databa sen ligger i selve tegningerne.
Unilab.dk:
Der er lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner.
Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan tilgås på unilab.dk, hvor alle bygninger og lokalepolygoner på etager kan ses.
Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Building Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mange data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, SDU og AU har ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og sammenknytningen med data er de blevet BIM modeller.
Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter,funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.
I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige laboratorieindretninger.
Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Registreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og områder.
3Dmodeller af laboratorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå en tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette.
Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tilknyttede forskere herfra, som kan se 510 år frem indenfor udviklingen på laboratorieområderne.
Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forskningsog undervisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden.
I Planlægningsmodulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige niveau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via 3Dsimuleringer at planlægge og indrette sit laboratorium, igen med udgangspunkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem brugere og rådgivere i planlægningsarbejdet af nyeller ombygninger, og dermed større tilfredshed med slutresultatet Der vil være mulighed for at hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratorieinventar m.m.
Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.
Unilab.dk programmet er lavet ud fra flere kriterier:
Værktøjet skal være webbaseret, og kunne tilgås fra enhver computer.
Den webbaserede brugerflade skal være nemt tilgængelig
Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt
Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere installeret på 98 % af alle computere.
Der er derfor ikke noget der skal installeres på en computer for at få unilab.dk til at køre, og dermed ingen omkostninger.
Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.
Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinandens tegninger og data. Data fra databasen skal hentes ud vha. unilab.dk hjemmesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Rettighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskellige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.
Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direkte fra databasen.
Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne.
Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne kræver en stor implementerings indsats, samt udsendelse af f.eks. nøglekort. Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsomheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækkelig, og må evt. skærpes.
BIM er et bredt anvendt begreb som bliver brugt om mange ting. BIM står for Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en bygningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der benyttes i den nuværende version af unilab.dk, hvor det blot er lokale polygoner, der har fået tilknyttet data.
For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.
Det er muligt at knytte langt flere data til tegningerne end der er i den nuværende version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmodel. Det kunne f.eks. være:
Uværdier: Så kan der laves automatiske varmetabsberegninger
Brandværdier
Priser: Så kan der laves priskalkulationer på en hel bygningsmodel under projekteringen
Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til.
Det kan f.eks. være:
Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud
Malerarbejde (vægareal, loftsareal) til udbud
Indhentning af tilbud på vedligehold
Booking af lokale
Lovpligtige varmetabsberegninger
Energirenoverings konsekvensberegninger
Planlægning af ombygninger
Planlægning af indretning
En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er i 3D samt, at der er forskellige informationer tilknyttet.
Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: http://www.dalux.dk/UBST/
KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, hvor data og tegnings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau.
Under arbejdet med at indhente tegninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Indlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har været meget svingende. Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Industry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det havde f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.
Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.
Titel:
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne
under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Emneord:
Tilstandsvurdering
Resumé:
Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemført en teknisk tilstandsvurdering og efterfølgende analyse af laboratorier ved Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet (SEA- ordningen).
Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Sprog:
Dansk
URL:
http://www.ubst.dk/
Formater:
html, gif, jpg, pdf, css
Udgiverkategori:
Statslig
Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne
under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne".
© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.