Bilag 2 Tilstandsvurderingen
Formål
Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteternes laboratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige lokaler. Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labortorier er repræsenteret. unilab.dk er til dette formål opbygget således, at der kan udtrækkes nettoarealer og økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.Deltagere i tilstandsvurderingen
Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aalborg- og Roskilde Universitet, inkl. de dertilhørende indfusionerede sektorforskningsinstitutioner. DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning. Med udgangspunkt i de bilag 1 beskrevne forudsætninger og grundlag m.v. er tilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.Tegninger med lokalepolygoner
Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i tilstandsvurderingen. Altså vil etager, hvor der ikke er laboratorier ikke indgå i nærværende tilstandsvurdering. Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.Nedenfor er vist eksempler på laboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle rum er kategoriseret i henhold til unilab.dk
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet
Det enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og dermed er knyttet til det enkelte lokale. Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:Bygning
Etage
Lokalenr.
Lokalenavn
Areal
Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori.
Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner
Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkelte lokalepolygoner i unilab.dk.
Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universiteterne oplyste grundlag.
Indtastning af tilstandsvurdering
Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for tilstandsvurderingen gennemføres.
Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategorier" og "Afsnit", og er beskrevet senere i bilag 2.
Illustration af indtastning af Kategori i unilab.dk
Illustration af indtastning i Afsnit i unilab.dk
Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple drop-down menuer guider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgsmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet tilstandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk, se senere i bilag 2. Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra universiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.Nettoarealer
Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er laboratorier repræsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede rum, mens der i bygningen som helhed har 5 etager.Fælles lokalekategorier for alle universiteter
Undervisningslaboratorier - U1 & U2:
Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.
Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C). Et undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4:
Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C). Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B). Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til forskning med farlige stoffer og materialer. Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte. Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B).Support laboratorier - F5.
Et support laboratorium F5 er defineret til et hjælpe laboratorium, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotopklasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratorie-etagen eller i kælderetagen.Eksperimentale laboratorier - F6.
Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under definitionerne for F1, F2, F3, F4, F5 eller F7. NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkat gori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje m2-priser for nogle lokaletyper. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger og få bygningsinstallationer.Dyrestaldslaboratorier - F7
Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange m.m.Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1.
Dette kontorareal er uden for de klassificerede arealer, men er i tilknytning til laboratorierne.Bygningsrelaterede arealer - H2
Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitionen H1, men som er en del af laboratorie-bygningen/afsnittet.Skema for lokalekategori og definition
Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.
| Unilab | Lokalekategori | Definition |
|---|---|---|
| U1 | Undervisningslaboratorium – biologi | GMO kl.1, isoto ser kl. 2 op kl. C, biologiske agen |
| U2 | Undervisningslaboratorium – kemi | |
| F1 | Forskningslaboratorium – biologi basis | GMO kl. 1, isot ser kl. 1 & 2 (max 15 liter) top kl. C, biologiske agen |
| F2 | Forskningslaboratorium – biologi ekstra | GMO kl.1 & 2, 2, isotop kl. C & (max 15 liter væ biologiske agenser kl.1 & & B æske) |
| F3 | Forskningslaboratorium – kemi basis | |
| F4 | Forskningslaboratorium speciel | GMO kl. 3, bio miske lab. ekst søg (over 15 lit ologiske agenser kl. 3, ketra, renlokale, storskalaforter) |
| F5 | Laboratorie support (hjælpelab). til forskningsog undervisningslaboratorier | Laboratorier de tion, men som ningsog unde være faste lyse ke lokale der k paratlokale, lab kale, vejelokale le, fryselab., th kemikalielokale dyrkningslokale er ikke har en primær funkservicerer primære forskervisningslaboratorier. Kan e arbejdspladser eller mørkun bruges kortvarigt. Apb. opvask og autoklaveloe, køleskabsog kølelokahermolokale, mørkekamre, e mikroskopilokale, cellee, klimalokale, m.m. |
| F6 | Forskningslaboratorium eksperimental | NMR, idræt, an til fysiske forsø natomi, kirurgi, opstillinger øg |
| F7 | Dyrestalde | Hele afsnit me inkl. lab. til dyre ser, gange m.m ed dyrestalde for gnavere, eforsøg, foderlokale, slum. |
| H1 | Kontorer, skrivepladser og mødelokale | Kontorer, skriv lokale til ansatt derende og gæ derende. vepladser og mindre mødete, VIP, ph.d., specialestuæster. Læsepladser til stu |
| H2 | Bygningsrelateret areal | Fordelingsarea gange, elevato letter, garderob køkkener) og s lokale, installat aler (gange, trapper, indorer), bilokalesarealer (toiber, rengøringslokale, tesekundære arealer (tekniktionsskakte m.m.) |
Beregningsmetode
Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhørende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på installationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål der afklarer om de overholder arbejdsmiljømæssige krav.
For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, ledig kapacitet i skakte og konstateret indhold af asbest giver en indikation om, hvor dyr en renovering er.
For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse.
For at få et overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor m.m.).
Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til funktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke undersøgt.
Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mangel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den undervisning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at renovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret byggesag vil man typisk sammenlægge og ændre lokalernes funktion m.m.
Registreringen er dels foretaget på bygningseller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og inventar).
Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lokaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en gennemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.
Vurdering af installationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning.
Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle uddybende spørgsmål til indgangsspørgsmålets svar. De fleste spørgsmål besvares med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar udløser en overslagspris pr m² etageareal.
Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0 5 år ikke udløse renoveringspris, 6 – 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11 – 15 år en større udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter 16 – 20 år sker der en større udskiftning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, således at denne pris nærmer sig prisen for nybygning. For nogle installationer anvendes andre årsgrupperinger end de her anførte.
Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.
Påbud fra arbejdstilsynet er registreret, men ikke prissat.
Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.
Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:
25 % til uforudsete udgifter
20 % til omkostninger og honorarer
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.
De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskel lige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databaser:
KU, Københavns Universitet:
Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen mellem Orac le databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.
Unilab.dk:
Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende ud træk fra Oracle databasen således, at sammenknytningen mellem databasen og tegningerne/lokalepolygonerne er bevaret.
RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Uni versitet:
Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). Alle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excelark.
Unilab.dk:
Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilab.dk værktøj til at marke re lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excel ark med lokalernes data.
AAU, Aalborg Universitet:
Tegningsmaterialet ligger i Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databa sen ligger i selve tegningerne.
Unilab.dk:
Der er lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner.
Resulterende database
Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan tilgås på unilab.dk, hvor alle bygninger og lokalepolygoner på etager kan ses.
Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Building Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mange data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, SDU og AU har ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og sammenknytningen med data er de blevet BIM modeller.