Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Bilag 3 unilab.dk - supplement til afsnit 2

Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter,funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.

Idékatalog

I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige laboratorieindretninger.

Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Registreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og områder.

3Dmodeller af laboratorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå en tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette.

Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tilknyttede forskere herfra, som kan se 510 år frem indenfor udviklingen på laboratorieområderne.

Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forskningsog undervisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden.

Planlægning

I Planlægningsmodulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige niveau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via 3Dsimuleringer at planlægge og indrette sit laboratorium, igen med udgangspunkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem brugere og rådgivere i planlægningsarbejdet af nyeller ombygninger, og dermed større tilfredshed med slutresultatet Der vil være mulighed for at hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratorieinventar m.m.

Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.

Fleksibilitet / modulopbygning

Fleksibilitet / modulopbygning

Unilab.dk programmet er lavet ud fra flere kriterier:

Et web baseret værktøj

Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere installeret på 98 % af alle computere.

Der er derfor ikke noget der skal installeres på en computer for at få unilab.dk til at køre, og dermed ingen omkostninger.

Åben og fleksibel database

Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.

Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinandens tegninger og data. Data fra databasen skal hentes ud vha. unilab.dk hjemmesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Rettighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskellige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.

Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direkte fra databasen.

Tegningerne i databasen

Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne.

Sikkerhedsniveau

Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne kræver en stor implementerings indsats, samt udsendelse af f.eks. nøglekort. Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsomheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækkelig, og må evt. skærpes.

BIM

BIM er et bredt anvendt begreb som bliver brugt om mange ting. BIM står for Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en bygningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der benyttes i den nuværende version af unilab.dk, hvor det blot er lokale polygoner, der har fået tilknyttet data.

For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.

Det er muligt at knytte langt flere data til tegningerne end der er i den nuværende version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmodel. Det kunne f.eks. være:

Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til.

Det kan f.eks. være:

En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er i 3D samt, at der er forskellige informationer tilknyttet.

Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: http://www.dalux.dk/UBST/

Universiteterne og BIM

KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, hvor data og tegnings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau.

IFC og BIM

Under arbejdet med at indhente tegninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Indlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har været meget svingende. Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Industry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det havde f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.

Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.

Denne side er kapitel 6 af 6 til publikationen "Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.