UBST - Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre udarbejdet denne kvalitetsstandard for tilgængelighed for handicappede i eget undervisningsbyggeri der opføres som ny- og tilbygning samt i videst muligt omfang ombygning.

Indhold

BR 08 Kap 2 Ubebyggede arealer

• Parkeringspladser for personer med handicap, 262 stk 1 og 3
• Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer, 263 stk 2 og 3
• Trapper på adgangs- og tilkørselsarealer, 263 stk 2 og 3
• Taktil adskillelse og markering på adgangs- og tilkørselsarealer, 263 stk 3
• Belægninger på adgangs- og tilkørselsarealer

BR 08 Kap 3 Bygningers indretning

• Ombygninger, 31 stk 2 1
• Døre, 321 stk 2 1
• Markering af fælles adgangsveje, 322 stk 1
• Skiltning
• Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje, 322, stk 2
• Løfteplatforme og trappelifte i offentligt tilgængelige enheder, 322 stk 2
• Trapper i fælles adgangsveje, 322 stk 3 og 4
• Elevatorer, 322 stk 5
• Wc-rum, offentlige tilgængelige eller for andre end beskæftigede , 341 stk 5 og 6
• Publikumspladser for kørestolsbrugere, 341 stk 7
• Wc-rum i kontor- og administrationsbygninger, 344 stk 4 og 5
• Baderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger, 345 stk 1

BR 08 Kap 4 Konstruktioner

• Afmærkning af glaspartier og glasdøre, 43 stk 1
• Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg, 45 stk 1, 2 og 3

BRBR 08 Kap 8 Installationer

• Installationer og teleslynge, 81 stk 10 og 11

Kolofon
Hele publikationen som PDF [3.3 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

UBST- Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre udarbejdet denne kvalitetsstandard for tilgængelighed for handicappede i eget undervisningsbyggeri der opføres som ny- og tilbygning samt i videst muligt omfang ombygning.

Arbejdet med Tilgængelighedsstandarden -der er sket i samarbejde med SBi -er sket sideløbende med den generelle udvikling i udformning af regler for byggeriet via Bygningsreglementet, der i den seneste udformning BR08 har karakter af funktionskrav -understøttet af SBi- anvisning nr. 216 -som så senere af den enkelte bygherre formuleres som egne krav til det konkrete byggeri.

I Bygherrevejledning 2007 er -for de særlige byggende styrelser indenfor det statslige byggeri - det fastlagt at den offentlige bygherre har en forpligtelse til at lægge vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og trivselsfremmende egenskaber og det er en overordnet målsætning, at bygherren ud over lovmæssige krav skal yde en særlig indsats på at sikre tilgængelighed for alle i offentlige byggerier.

Det gælder såvel udformning af bygning og inventar, som adgang til transportmidler og trafikinfrastruktur under hensyntagen til at tilsikre byggeriet den fornødne kvalitet, hvor kvalitet ikke alene omfatter byggeteknisk kvalitet, men også brugsværdi og arkitektonisk kvalitet, herunder tilgængelighed.

I den nye standard for tilgængelighed er - i form af de udarbejdede tjeklister -den forventede tilgængelighed fastlagt som en standard for indretning af byggeriets udearealer, mange bygningskomponenter og lokaleindretninger.

Standarden er gjort til en del af ydelsesbeskrivelsen for rådgiverindsats i UBSTbyggesager i forbindelse med planlægnings- og byggeprocessen og skal indarbejdes som en del af kravspecifikationerne for entreprenørarbejde og vil danne udgangspunkt for den afsluttende kontrol med det udførte byggearbejde.

Det er UBST´s ambition at denne standard kan medvirke til at etablere et godt afsæt for at højne tilgængeligheden for det danske universitetsbyggeri til gavn for alle byggeriets parter -samt ikke mindst brugerne af byggeriet.

Med venlig hilsen

Connie Barfod

Vicedirektør

UBST Standard

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) har udviklet en kvalitetsstandard for tilgængelighed i eget undervisningsbyggeri. Standarden skal bruges ved ny- og tilbygninger for UBST. Ved ombygning følges standarden i videst muligt omfang.

Det kendetegner standarden, at den:

bygger direkte på BR 08 og SBi-anvisning 216 til bygningsreglementet

viser UBST’s kvalitetsniveau for undervisningsbyggeri

anvender kvalitetsklasserne fra SBi 216 / BR 08

koordineres løbende med SBi’s tjeklister for handicaptilgængelighed

versioneres i takt med ændringer i BR 08 samt ændrede UBST-krav

frit kan hentes i elektronisk udgave

Tjeklisterne indeholder beskrivelser med emne/kilde/type/uddybning/kvalitet/UBST-krav.

Den i kolonne “kvalitet” anførte karakter anvender kvalitetsniveauerne fra SBi-anvisning 216:

Desuden anvender UBST et enkelt sted (elevatorer):

BR 08 Kap. 2 Ubebyggede arealer

Parkeringspladser for personer med handicap

UBST kvalitetskrav for parkeringspladser for personer med handicap

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Der skal udlægges (reserveres) tilstrækketdge parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område	BR 08 2.6.2, stk. 1	Krav	Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan resultere i uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne samt synshandicappede.	C	UBST krav
Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke frittdggende enfamitdehuse og sommerhuse i sommerhusområder.	BR 08 2.6.2, stk. 3	Krav		C	UBST krav
Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	Den ekstra bredde på 1 m gør det mutdgt at flytte over i en kørestol eller bruge stokke ved siden af bilen. Et tilstødende areal i samme niveau kan indgå i den totale bredde på p-pladsen	C	UBST krav
Handicapparkeringspladser bør placeres så nær indgangen som mutdgt	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	Vejledende maksimal afstand er 30 m	C	UBST krav
Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	Belægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned.	C	UBST krav
Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med tdft bag på	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	Pladser til kassebiler og minibusser bør være ca. 4,5 x 8 m, så de kan benyttes af biler med tdft i siden eller bagpå. En plads på 2,5 x 8 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækketdg bredt til en tdft i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes eller udtdgnes med rampe.	C	UBST krav

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm.	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	Kanten må max være 25 mm, så den kan passeres af personer i kørestol. Kanthøjden bør bevares af hensyn til synshandicappede, som kan følge den med en hvid stok, fx langs en kantsten.	C	UBST krav
DS-håndbog 105 ”Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henbtdk på handicappedes færden” indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henbtdk på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed.	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	DS-håndbog 105 ”Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henbtdk på handicappedes færden” indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder P-pladser.	C	UBST krav
Der henvises endvidere til ”Færdselsregler for alle” fra Vejdirektoratet.	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	”Færdselsregler for alle” fra Vejdirektoratet indeholder mange eksempler på udformning i praksis.	C	UBST krav
Tabel 2.6.2.3. Antal parkeringspladser til personer med handicap.	SBi-anv. 216	Vejl.	Tabellen nedenfor viser, hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindetdge biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse.	B	UBST krav
Max hældning på p-plads 1:40 (25 mm. pr. m)	DS 105	Vejl.	Større hældning gør det vansketdgt at manøvrere og kan få kørestole til at rulle væk	B	UBST krav
Kantsten o.tdgn udtdgnet fra p-plads	DS 3028	Vejl.	Gør det mutdgt at komme fra parkeringsplads til gangarealer og indgange	B	UBST krav
Hældning af udtdgning max. 1:10 (100 mm pr m )	DS 3028	Vejl.	Stejlere hældninger end 1:10 kan give en risiko for at vælte med kørestolen	B	UBST krav
Afmærkning med tavle E 33 og E 23	Vejregel	Vejl.	De almindetdge afmærkningsskilte er lette at få øje på og fortæller, at pladsen er reserveret	B	UBST krav
Afmærkning med symbol V23 på kørebane	Vejregel	Vejl.	Markerer at pladsen er reserveret	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Trapper på adgangs og tilkørselsarealer

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Ramper kan suppleres med trin	BR 08 2.6.3, stk. 2	Krav	Trin er ikke et krav, men udføres de, skal mål på grund og stigning overholdes.	C	UBST krav
Stigning på trin højst 150 mm	BR 08 2.6.3, stk. 2	Krav		C	UBST krav
Grund på trin mindst 300 mm	BR 08 2.6.3, stk. 2	Krav	Grunden måles fra trinforkant til trinforkant.	C	UBST krav
Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper.	BR 08 2.6.3, stk. 2	Krav	Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes både til at holde fast i samt som sikkerhed mod at køre ud over rampekanten.	C	UBST krav
Trappeformlen for udendørs trapper overholdt	SBi-anv. 216	Vejl.	En håndregel siger, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 grund + 2 stigning = 650-700 mm	B	UBST krav
Trapper med lav hældning, hvis der er mange brugere	SBi-anv. 216	Vejl.	Fx i offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder, hvor stigningen kan være fx være ca. 135 mm og grunden ca. 400 mm.	B	UBST krav
Trapper anbefales udført med ens grund og stigning over hele forløbet	SBi-anv. 216	Vejl.	Varierende størrelser kan betyde øget faldrisiko.	B	UBST krav
Trinflader bør være vandrette, fald max. 1:40 (25 mm pr m)	SBi-anv. 216	Vejl.	Lukkede trapper og trapper i terræn bør have et lille, udadgående fald på max. 1:40 (25 mm pr m) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren	B	UBST krav
Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i.	SBi-anv. 216	Vejl.	Se krav i BR kap. 3.2.3, stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes.	B	UBST krav
Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde	BR 08 2.6.3, stk. 3	Krav	Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes	C	UBST krav

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve	BR 08 2.6.3, stk. 3	Krav	Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap. 3.2.2 (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales.	C	UBST krav
For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, bør trappen afskærmes med trappeværn så en fri højde på 2,2 m opnås	BR 08 2.6.3, stk. 3	Vejl.	Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 m fri højde anbefales afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 m og 1,2 m, så f.eks. personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside.	C	UBST krav
Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne.	BR 08 2.6.3, stk. 3	Vejl.	Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader.	C	UBST krav
Lukkede stødtrin på trapper	SBi-anv. 216	Vejl.	Trapper, der forsynes med lukkede stødtrin uden fremspring, er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, f.eks. halvsidigt lammede	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Taktil adskillelse og markering

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i ’Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed’ (Vejdirektoratet, 2003).	SBi-anv. 216	Vejl.		B	UBST krav
Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer	BR 07 2.6.3, stk. 3	Krav	Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende	C	UBST krav
Ledelinjer på åbne pladser	SBi-anv. 216	Vejl.	Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt.	B	UBST krav

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Synlig ledelinje	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Brug for eksempel en lys taktil belægning, hvis den omgivende belægning er mørk, eller omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter NCS-farvesystemet), da forskellen med tiden udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle.	B	UBST krav
God følbarhed	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end seende tror, hvis de skal kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som dokumenteret er brugbare. En ledelinje med med en bredde på ca. 40 cm og 4 langsgående profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx testet med godt resultat.	B	UBST krav
Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm	B	UBST krav
Start og slutning af ledelinje markeret med opmærksomhedsfelt	SBi-anv.	Suppl. vejl.		B	UBST krav
Ubrudt linjemarkering	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 opmærksomhedsfelter	B	UBST krav
Opmærksomhedsfelter ved fare	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Belægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter.	B	UBST krav
Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens eller fodgængerfeltets bredde.	SBi-anv. 216.	Vejl.	Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det.	B	UBST krav
Opmærksomhedsfelt ved retningsskift	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Belægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. Størrelse min. 90 x 90 cm	B	UBST krav
Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det.	B	UBST krav
Retningsskift ca. 90 grader	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, anbefales	B	UBST krav
Retningsorienteriende belysning	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Belysning kan fungere som supplerende ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber.	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Belægninger på adgangs- og tilkørselsarealer

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning	BR 08 2.6.2, stk. 3	Vejl.	Belægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned.	C	UBST krav
Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap	BR 08 2.6.3, stk. 2	Krav	Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap	C	UBST krav
Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning.	BR 08 2.6.3, stk. 2	Krav	Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed. Belægningerne friholdes så vidt muligt for afløbsbrønde og brønddæksler. Eventuelle afløbsrender udføres så passager er niveaufri.	C	UBST krav
Ledelinjer på åbne pladser	SBi-anv. 216	Vejl.	Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt.	B	UBST krav

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde	BR 08 2.6.3, stk. 3	Krav	Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes	C	UBST krav
Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve	BR 08 2.6.3, stk. 3	Krav	Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap. 3.2.2 (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales.	C	UBST krav
Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne.	BR 08 2.6.3, stk. 3	Vejl.	Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader.	C	UBST krav
Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Krav	Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. Belægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led højst 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen)	C	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

BR 08 Kap 3 Bygningers indretning

Ombygninger

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Døre

UBST kvalitetsstandard for døre

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage).	BR 08 3.2.1 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv	BR 08 3.2.1 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Krav	Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. Belægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led højst 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen)	C	UBST krav

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Bestemmelsen omfatter foruden yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Vejl.		C	UBST krav
Dørtrin med en højde på maksimalt 25 mm kan accepteres.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Vejl.	Højden af trinnet må ikke overstige 25 mm, og bundstykket anbefales forsænket for at begrænse højden af trinnet mest muligt.	C	UBST krav
Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn.	BR 08 3.2.1 stk. 2	Vejl.	Automatiske døre, porttelefoner og lign. bør kunne betjenes både siddende og stående. Derfor bør knapper m.m. placeres: i højde 0,90 – 1,20 m min 0,5 m fra indvendige hjørner. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget.	C	UBST krav
Brugerbetjente knapper, automater og udstyr	SBi-anv. 216	Vejl.	For udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises til kap. 4.5 samt til SBi tjeklisten om handicaptilgængelig udformning af konstruktioner og anlæg (Dansk Center for Tilgængelighed, 2005)	B	UBST krav
Betjening fri af døropslag	SBi-anv. 216	Vejl.	Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, bør denne anbringes min. 1 m fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler anbefales, og her justeres føleren således, at døren når at åbne, inden man når hen til den. Ellers risikerer fx blinde at blive ramt af døren.	B	UBST krav
Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m, jf. DS/EN 14 351.	BR 08 3.2.1 stk. 3	Krav	Den fri bredde måles med døren åbnet 90 grader, med eventuelt tillæg for udragende dørhåndtag, og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm (se tegning. En fri bredde på 0,77 m tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 m anbefales, da fx personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe. Se nedenfor. Det afhænger af dørens konstruktion, om hænglede døre med de modulære betegnelser som fx 9M og 10M giver fri bredder på 0,77 og 0,87 m. Derfor bør man ved projektering være opmærksom på, at kravet stilles til den fri bredde. Ved skydedøre skal der normalt påregnes et murhul på mindst 10M (1,0 m) for at opnå 0,77 m fri bredde.	C	UBST krav
Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside.	BR 08 3.2.1 stk. 3	Krav	Giver plads til at åbne døren siddende i en kørestol	C	UBST krav
Højden af dørtrin må højst være 25 mm	BR 08 3.2.1 stk. 3	Krav	Højden må ikke overstige 25 mm, og generelt bør man undgå dørtrin i fælles adgangsveje, alternativt anvende forsænkede bundstykker.	C	UBST krav
Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager.	BR 08 3.2.1 stk. 3	Vejl.		C	UBST krav
Fri dørbredde mindst 0,87 m	SBi-anv. 216	Vejl.	Tillader bl.a. at drivringe på manuelle kørestole kan bruges i døråbningen.	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Markering af fælles adgangsveje

UBST kvalitetskrav for markering af fælles adgangsveje

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Skiltning

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Skilte med detaljeret information anbringes i højde 1,2-1,6 m	SBi-anv.	Suppl. Vejl.	Skilte med detaljeret information kan kræve, at man kan komme tæt på for at læse den	B	UBST krav
Sklte med overordnet information anbringes i højde over 2,1 m	SBi-anv.	Suppl. Vejl.	Skilte med overordnet information bør ophænges så højt, at stående personer ikke dækker dem	B	UBST krav
Bogstavhøjde ca. 25 mm med tillæg på 10 mm for hver m læseafstand	SBi-anv.	Suppl. Vejl.	Bogstaver på et skilt, der skal kunne læses på fx 10 m afstand, bør have en højde omkring 125 mm.	B	UBST krav
Udendørs skilte placeres udenfor gangarealer	SBI-anv.	Suppl. vejl.		B	UBST krav

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
God kontrast mellem tekst og baggrundsfarve. Forskel min. 60 målt i lysrefleksionsværdi, LRV	SBi-anv.	Suppl. vejl.	Lysrefleksionsværdier for de enkelte farver kan f.eks. findes i tabeller for NCS-farvesystemet. Lysrefleksionsværdierne trækkes fra hinanden.	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager.	BR 08 3.2.2 stk. 2	Krav	Bestemmelsen omfatter niveaufri adgang til elevatorer, beboelses- og erhvervsenheder samt fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lift eller lignende. Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Fritaget for kravet er terrasser på bygningens tag, såfremt der ikke er adgang hertil med elevator.	C	UBST krav
Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper.	BR 08 3.2.2 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m)	BR 08 3.2.2 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen.	BR 08 3.2.2 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal desuden forsynes med vandret repos for hver 0,6 m stigning.	BR 08 3.2.2 stk. 2	Krav		C	UBST krav
Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (40 mm pr. m) eller mindre kan håndlister undlades.	BR 08 3.2.2 stk. 2	Krav	Ramper skal som hovedregel forsynes med håndlister, der er til at gribe om og støtte sig til, når rampen bruges. Kap. 3.2.3 stk. 1 åbner dog mulighed at undvære håndlister, hvis rampen har værn uden fare for fald til siderne, og hældningen ikke overstiger 1:20 (50 mm pr m). Stejlere ramper, som evt. kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge sider.	C	UBST krav
Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Krav		C	UBST krav
Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Krav		C	UBST krav
Ramper med en hældning mellem 1:20 - 1:25 kan i stedet for håndlister forsynes med værn uden fare for fald til siderne.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Vejl.		C	UBST krav
Brede trapper og ramper bør opdeles med håndlister med en afstand på højst 2 m.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Vejl.		C	UBST krav
Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0 m.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Vejl.		C	UBST krav
Ved trapper og ramper bør højden på værnet være mindst 0,8 m og over trappereposer mindst 0,9 m.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Vejl.		C	UBST krav
Højden af værn og håndlister måles over trinforkanter og ramper.	BR 08 3.2.3, stk. 1	Vejl.		C	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Løfteplatforme og trappelifte

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Trapper i fælles adgangsveje

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Elevatorer

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Wc-rum

Wc-rum

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc.	BR 08 3.4.1 stk. 5	Krav	En håndvask anbragt med en afstand på ca. 0,55 m fra forkanten af wc til greb på blandingsbatteri kan anvendes af en del personer. Vasken bør ikke anbringes tættere på end dette, hvis en evt. hjælper skal kunne komme til i hjørnet mellem håndvask og wc.	C	UBST krav
3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.	BR 08 3.4.1 stk. 5	Krav	Med et 0,9 m bredt friareal på den ene side af wc’et kan overflytning også foregå herfra.	C	UBST krav
4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.	BR 08 3.4.1 stk. 5	Krav	Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc’et. Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal.	C	UBST krav
5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm.	BR 08 3.4.1 stk. 5	Krav	Sædehøjde på 48 cm på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole.	C	UBST krav
6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc.	BR 08 3.4.1 stk. 5	Krav		C	UBST krav
7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage.	BR 08 3.4.1 stk. 5	Krav	En håndvask med en højde på 0,8 m, en dybde på ca. 0,6 m og tilbagetrukket afløb giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben.	C	UBST krav
WC-rum på alle etager med elevatoradgang	SBi-anv. 216	Vejl.	Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og alle etager, man kan komme til med elevator.	B	UBST krav
Fri passagebredde i dør til wc-rum mindst 0,87 m.	SBi-anv. 216	Vejl.		B	UBST krav
Udadgående dør	SBi-anv. 216	Vejl.	Udadgående døre giver bedre plads i wcrummet, og er lettere at få åbnet udefra ved faldulykker i wc-rummet.	B	UBST krav
Tilbagetræksgreb på udadgående dør	SBi-anv. 216	Vejl.	Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere.	B	UBST krav
Udstyr med betjeningshøjde 0,9 -1,2 m	SBi-anv. 216	Vejl.	Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 m.	B	UBST krav
Toiletpapir anbragt så det let kan nås	SBi-anv. 216	Vejl.	Holder for toiletpapir anbringes, så det let kan nås siddende på toilettet, fx forrest på armstøtterne.	B	UBST krav
Udstyr kan betjenes med kukket hånd og lille kraft	SBi-anv. 216	Vejl.	Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskyldsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp.	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Publikumspladser for kørestolsbrugere

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Wc-rum i kontor- og administrationsbygninger

Emne	Kilde	Type	Uddybning	Kvalitet*	UBST standard
2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav	En håndvask anbragt med en afstand på ca. 0,55 m fra forkanten af wc til greb på blandingsbatteri kan anvendes af en del personer. Vasken bør ikke anbringes tættere på end dette, hvis en evt. hjælper skal kunne komme til i hjørnet mellem håndvask og wc.	C	UBST krav
3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav	Med et 0,9 m bredt friareal på den ene side af wc’et kan overflytning også foregå herfra.	C	UBST krav
4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav	Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc’et. Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal.	C	UBST krav
5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav	Sædehøjde på 48 cm på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole.	C	UBST krav
6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav		C	UBST krav
7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav	En håndvask med en højde på 0,8 m, en dybde på ca. 0,6 m og tilbagetrukket afløb giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben.	C	UBST krav
Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.	BR 08 3.4.4. stk. 4	Krav		C	UBST krav
WC-rum på alle etager med elevatoradgang	SBi-anv. 216	Vejl.	Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og alle etager, man kan komme til med elevator.	B	UBST krav
Fri passagebredde i dør til wc-rum mindst 0,87 m.	SBi-anv. 216	Vejl.		B	UBST krav
Udadgående dør	SBi-anv. 216	Vejl.	Udadgående døre giver bedre plads i wcrummet, og er lettere at få åbnet udefra ved faldulykker i wc-rummet.	B	UBST krav
Tilbagetræksgreb på udadgående dør	SBi-anv. 216	Vejl.	Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere.	B	UBST krav
Udstyr med betjeningshøjde 0,9 -1,2 m	SBi-anv. 216	Vejl.	Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 m.	B	UBST krav
Toiletpapir anbragt så det let kan nås	SBi-anv. 216	Vejl.	Holder for toiletpapir anbringes, så det let kan nås siddende på toilettet, fx forrest på armstøtterne.	B	UBST krav

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Baderum og omklædningsrum

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

BR 08 Kap 4 Konstruktioner

Afmærkning af glasdøre og glaspartier

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg

UBST krav er fastlagt i henhold til særskilt tjekliste ”Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg ” (se side 50 -64), som anvender kvalitetsniveauerne: lov, kvalitet 1 og kvalitet 2. Alle kvaliteter er UBST krav pr. januar 2008.

BRBR 08 Kap 8 Installationer

Installationer og teleslynge

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:

Kolofon

Titel:
UBST - Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri (April 2008)

Emneord:
Tilgængelighedsstandard

Resumé:
Universitets- og Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre udarbejdet denne kvalitetsstandard for tilgængelighed for handicappede i eget undervisningsbyggeri der opføres som ny- og tilbygning samt i videst muligt omfang ombygning.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "UBST - Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri".
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.