Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

|  Forside | |  Indhold | |  Forrige | |  Næste | |  Bund |

UBST Indeklimavejledning - Planlægning af godt indeklima i undervisningsbyggeri

4 Specifikation af indeklima

Indeklimaet skal betragtes og beskrives ud fra et helhedssyn der også omfatter de enkelte rums brug og behov, og det ønskede niveau for kvaliteten af indeklimaet skal specificeres i forhold til de enkelte rums brug.

For de enkelte rumtyper kategoriseres indeklimaet i fem klasser, A, B, C, D og

E. Disse er beskrevet i Tabel 1. Klasserne A, B og C bruges i forbindelse med kravspecifikation for nybyggeri og større renoveringer.

Tabel 1. Beskrivelse af indeklimaklasser.
Kategori Beskrivelse
A "Optimalt" indeklima. Beskriver de strengeste krav det vurderes at være realistisk at stille til indeklimaet.
B Lidt bedre indeklima end minimumskravene. Denne klasse vil almindeligvis kunne opnås uden større ekstraomkostninger ved at tænke indeklimaet ind i designet af bygningen.
C* Beskriver gældende krav i Bygningsreglementet og vejledninger fra Arbejdstilsynet, og fungerer dermed som minimale krav ved nybyggeri og større renoveringer. Indeklimaet opfattes generelt som acceptabelt.
E** Forholdene overholder ikke nutidige krav i Bygningsreglementet, men kravene fra den tid bygningen blev opført. Arbejdstilsynets vejledninger er overholdt. Indeklimaet opfattes generelt som utilfredsstillende.
E** Arbejdstilsynets vejledninger er ikke overholdt og lokalet/bygningen bør ikke benyttes til faste arbejdspladser. Indeklimaet opfattes som uacceptabelt.

*Mindste krav ved nybyggeri og større renoveringer.

**Klasse kan kun benyttes i forbindelse med vurdering af eksisterende byggeri.

De specifikke krav til de enkelte indeklimaklasser er angivet i Tabel 2. Ved nybyggeri og større renoveringer specificeres kravene til indeklimaet som A, B eller C for de enkelte rumtyper. Der kan vælges forskellige kategorier for termiske forhold, luftkvalitet og akustik, og også forskellige kategorier for sommer-og vinterforhold.

I tabellen er indarbejdet en tolerance, der benyttes hvor det i kortere perioder kan accepteres, at de specificerede indeklimakrav overskrides. Dette kan have betydelig indflydelse på dimensionering af ventilationsaggregat og i visse tilfælde lette brugen af naturlig ventilation.

Tabel 2. Skema til klassificering af indeklima i de enkelte rumtyper. Skraverede felter er generelt anbefalede værdier.
Rumtype Kategori Operativ temperatur a) °C Sommer (kølesæson) Vinter (fyringssæson) Maks.middellufthastig hed m/s Lydtrykniveau dB (A) CO2 niveau ppm Ventilationsrate l/s × m2 b)l/s x m2 l/s pr. pers. Belysningsniveau d) Synsobjekt Almenlys
Undervisningslokale/ computer-rum A 22-25 22-24 0,15 30 800 2,0 8 - 200
B 21-26 21-24 0,18 35 900 1,4 6 - 200
C 20-26 20-25 0,21 40 1000 0,4 5 - 200
D - - - - - - - - <200
E - - - - - - - - <120
Tolerancec) 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 °C 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 °C Kortvarig overskridelse Kortvarig - - -
Auditorium A 22-25 22-24 0,15 30 800 6,0 8 - 200
B 21-26 21-24 0,18 35 900 4,2 6 - 200
C 20-26 20-25 0,21 40 1000 0,4 5 - 200
D - - - - - - - - <200
E - - - - - - - - <120
Tolerancec) 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse - - -
Enkeltmandskontor A 21-25 22-24 0,15 35 800 0 15 500 200
B 21-26 21-24 0,18 40 900 0 12 500 200
C 20-26 20-25 0,21 45 1000 0 10 500 200
D - - - - - - - - <200
E - - - - - - - - <120
Tolerancec) 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse - - -
Fælleskontorer A 21-25 22-24 0,15 35 800 0 15 500 200
B 21-26 21-24 0,18 40 900 0 12 500 200
C 20-26 20-25 0,21 45 1000 0 10 500 200
D - - - - - - - <200
E - - - - - - - - <120
Tolerancec) 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse - - -
Kantine A 21-25 22-25 0,18 30 800 15 - 200
B 21-26 21-25 0,22 35 900 12 - 200
C 20-27 20-27 0,25 40 1000 10 - 200
D - - - - - - - - <200
E - - - - - - - - <120
Tolerancec) 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 100 h > 26 ºC, 25 h > 27 Kortvarig overskridelse -
NOTER
a) For mange bygninger eller lokaler med moderate opvarmnings-eller kølebehov vil lufttemperaturen tilnærmelsesvis være lig med den operative temperatur. For projektering kan det øvre temperaturområde anvendes for sommerforhold og det nedre for vinterforhold
b) Der kræves som minimum et grundluftskifte på 0,5 h -1 i alle lokaler.
c) Angivne tolerancer er gældende for klasse C. Hvor anden klasse vælges, skal tolerancen tilpasses. d) Belysningsniveau er gennemsnit for almenbelysning på arbejdsplan. Indeklimaklasse skal også defineres i forhold til lysfordeling, brug af arbejdslamper samt system til regulering.

4.1 Termisk indeklima

Indeklimaet skal være af en sådan karakter, at det sikrer behagelige forhold. Ved projektering af byggeriet og ved valg af materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås hensigtsmæssige temperaturforhold, også i sommerperioden, og at gener ved direkte solstråling kan undgås.

Temperaturforhold

For temperaturforhold skal der, udover de opstillede krav i tabel 2, ligeledes tages hensyn til strålingsasymmetri og lodrette temperaturgradienter. Dette eks. udføres i henhold til DS474 eller DS/CEN/CR 1752.

Lufthastigheder

Den maksimale middellufthastighed defineret i tabel 2, varierer med temperatur og turbulensintensitet. Der henvises til DS474 eller DS/CEN/CR 1752.

4.2 Luftkvalitet

Luftkvaliteten afhænger af forurening fra personer, aktiviteter, inventar, udstyr samt ventilationsraten i det pågældende lokale.

For at mindske ventilationen til fjernelse af forureninger fra indeluften bør der vælges inventar, byggematerialer, maskiner og rengøringsmidler med et lavt afgasningsniveau. Desuden skal kvalitetskravet til rengøringen have et niveau, hvor mulig partikelspredning fra overflader til luften reduceres til tilfredsstillende lavt niveau.

Som minimum bør der dog stilles krav om et luftskifte på 0,5 h-1 i alle lokaler.

Forurening fra personer

CO2-koncentrationen i rummet benyttes som en indikator for forureningsbelastningen fra personer.

Personforureningen skal holdes på et niveau svarende til den valgte indeklimaklassificering. For byområder i Danmark ligger CO2-koncentrationen i udeluften typisk på 350-400 ppm. Forureninger fra byggematerialer

Forureninger fra byggematerialer

Byggematerialerne skal have lavt afgasningsniveau, som kan klassificere bygningen til en lavt forurenende bygning, svarende til en forurening på maksimalt 0,1 olf/m2 gulvareal.

For at kunne kvantificere om et rums materialer er lavt eller højt forurenende, opdeler DS/CEN/CR 1752 materialer i et lokale i tre kategorier M1, M2 og M3 afhængig af deres emission af forurenende stoffer. Kategorierne er defineret i bilag.

For at opnå en betegnelse som lavt forurenende bygning skal de dominerende overfladematerialer stamme fra gruppe M1. Maksimalt 20 % af materialerne må tilhøre kategori M2, mens kun ubetydelige overfladearealer må bestå af materialer fra gruppe M3.

Oplysning om de angivne kravspecifikationer for emissionen i de tre grupper M1, M2 og M3 kan oplyses for de produkter, der er indeklimagodkendte under Dansk Indeklima Mærkning. Desuden angives i deklarationen fra mærkningsordningen også information om emissionen vurderet sensorisk. For de enkelte rum beregnes den samlede emission i olf/m2 gulvareal og den samlede forureningsafgivelse skal da være mindre end 0,1 olf/m2 gulvareal.

For at en bygning kan klassificeres som lavt forurenende gælder også, at kun kontormaskiner med en ubetydelig forurening må anvendes. Dette krav kan fraviges, hvis forureningen fra maskinen fjernes af en lokal udsugning, se nedenfor.

Forurening fra anlæg, maskiner og udstyr

For at en bygning kan klassificeres som lavt forurenende gælder også:

Ovennævnte kan med mindre andet er specificeret regnes som forudsat ved projektering af byggeriet.

Forureninger i øvrigt

Det skal sikres at der ikke er risiko for radonforurening. Rådgiver skal sikre at Bygningsreglementet er krav på dette område er fulgt og at der er foretaget de nødvendige tiltag for sikring mod optrængning af radon.

Ved renovering skal rådgiver endvidere sikre at der ikke er risiko for at skimmelsvamp, asbest eller anden forurening i bygningen kan medføre indeklimaproblemer i byggeriet efter renovering.

Rengøringskvalitet under bygningens drift

Under bygningens drift gennemføres rengøringen med en kvalitet af klasse 4 eller 5, som det er beskrevet i den nordiske standard for rengøringskvalitet INSTA 800. Bygningen skal indrettes så ovennævnte kvalitet af rengøringen nemt kan opnås.

4.3 Akustisk indeklima

Udover det i tabel 2 specificerede lydtrykniveau anbefales følgende:

Luftlydisolation

Etageadskillelser R´w >51 dB
Vægge omkring kontorer R´w >44 dB
Vægge omkring møde-og stillerum R´w >48 dB
Døre til møde-og stillerum R´w >35 dB

I øvrigt skal vægge omkring teknikrum udføres, så støjkrav fra tekniske installationer overholdes.

Trinlydniveau

Det anbefales at kravet til trinlydniveau i kontorer, undervisningsrum og kantine er L´n,w < 63 dB. I øvrigt anbefales det at gulve på trapper og gangarealer i åben forbindelse med øvrige bygningsdele udføres med trinlyddæmpende belægning.

Rumakustik

Det anbefales at følgende krav stilles til den gennemsnitlige efterklangstid i frekvensområdet 250 Hz - 2000 Hz:

Enkeltmandskontorer T 250-2000 ≤ 0,7 s
Storrumskontorer T250-2000 ≤ 0,7 s
Konferencesale T250-2000 ≤ 0,7 s
Auditorier T250-2000 ≤ 0,6 s
Undervisningslokaler T250-2000 ≤ 0,6 s
Kantine T250-2000 ≤ 0,8 s
Gangområder T250-2000 ≤ 1,0 s

Print-og kopirum i åbne kontorområder bør aflukkes eller afskærmes på grund af generende støj.

4.4 Lysforhold

Næsten alle aktiviteter i undervisningslokaler indeholder et visuelt element og et godt visuelt miljø har derfor betydning for indlæringen. Derfor udgør belysningen en vigtig del af hele undervisningsmiljøet og lyset -såvel dagslyset som den kunstige belysning -bør udformes, så det understøtter de aktiviteter, som planlægges i de enkelte rum.

Lyset variation og dynamik

Det gode visuelle miljø er bl.a. karakteriseret ved, at der er variation i belysningen i rummet. Så længe der er dagslys til stede i rummet, vil variationen fremkomme af sig selv på grund af skiftende vejrlig, ændring af solens position på himlen, etc. En vis grad af variation i kunstlyset er også ønskelig, såvel variationer i belysningsstyrker og luminanser i rummet som variationer over tid ved de enkelte arbejdspladser. Både ved dagslys og ved kunstlys er det imidlertid vigtigt, at variationer finder sted inden for visse grænser, og derfor bør brugerne have størst mulig direkte indflydelse på de systemer som skal regulere lyset, fx solafskærmninger og arbejdslamper.

Blænding og solafskærmning

Et væsentligt kriterium for opnåelse af visuel kvalitet er, at blænding kan undgås. Blænding kan forårsages af meget høje luminanser og store luminansforskelle inden for synsfeltet eller kraftige lyskilder tæt på øjets synsretning. Lyset fra himlen (både i skyet og klart vejr) eller fra en flade, der rammes af direkte sol, kan have en så høj luminans, at det medfører blændingsproblemer. Sollys på arbejdsobjektet (f.eks. en computerskærm) kan ligeledes gøre synsarbejdet vanskeligt eller umuligt. Store vinduer i facaden kræver derfor en effektiv afskærmning for solstråling og kraftigt himmellys, mens mindre vinduer ofte kan have mere traditionelle afskærmningsmuligheder. En solafskærmning skal kunne udelukke direkte sollys, når der er behov for det og reducere blænding fra vinduerne. På den anden side må en afskærmning ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at tænde for den kunstige belysning.

4.4.2 Dagslys

Beslutninger vedrørende bygningens form, placering og orientering på grunden samt bygningens indretning, dybde og højde af rummene, udformningen af facaden og valg af vinduesstørrelser har afgørende betydning for, hvordan det enkelte rum påvirker brugerne, om det opleves behageligt og interessant, eller måske snarere ubehageligt eller kedeligt. Rummets oplevede kvalitet hænger altså nøje sammen med lysets kvalitet, og derfor bør lyset indgå med høj prioritet i alle de afgørende beslutninger i byggeriets planlægnings-og skitsefaser. Ligeledes kan farverne på rummet overflader samt indretning have stor indflydelse den oplevede lyskvalitet samt dagslysfaktorer i rummet.

Det bør tilstræbes, at opnå en dagslysfaktor på mindst 2 % ved alle arbejdspladser. Arbejdspladserne vil her oftest være defineret som overkant af skrivebord. For at opnå tilstrækkeligt dagslys ved de enkelte arbejdspladser og for at sikre brugerne et tilfredsstillende udsyn, bør faste arbejdspladser ikke placeres mere end 4-5 m fra et vindue.

Kontorer og undervisningsrum som har direkte solindfald, bør udstyres med solafskærmning for at undgå blænding og ubehag. For at afskærmningen ikke reducerer dagslysindfaldet mere end nødvendigt, bør den være regulerbar, således, at den kan trækkes fra når der ikke er brug for den, fx i overskyet vejr. Hvor der anvendes udvendig solafskærmning bør det sikres at disse kan være i brug ved vindhastigheder op til 15 m/s.

4.4.3 Kunstlys

fra DS 700-serien (Dansk Standard, 2005) indeholder retningslinjer og krav til en sikker og god kunstige belysning for en lang række bygnings-og rumtyper, herunder kontorer, skoler og undervisningslokaler. Standarden beskriver de generelle krav og de grundlæggende egenskaber, et belysningsanlæg skal opfylde. Nogle af disse kan helt eller delvist beskrives med en talstørrelse, fx krav til belysningsstyrke, blændingsgrænse, farvegengivelse m.m. Andre beskrives verbalt, fx hvordan man opnår en god belysningskvalitet eller en god opfattelse af en genstands form med skygger og glans.

I nærværende vejledning benyttes kravene i DS 700 som mindstekrav, dvs. som kategori C i beskrivelsen af lyskvaliteten, jf. tabel 2.

Da der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem et højt belysningsniveau og en høj kvalitet af lyset i rummet, kan der ikke gives faste regler for, hvornår belysningen i et rum når op i klasse A i forhold til, hvornår det blot er i klasse

C. Den absolutte belysningsstyrke et bestemt sted i rummet opleves i forhold til, hvordan hele lysets fordeling er i rummet, og hvad der er inden for iagttagerens synsfelt. I én situation vil en belysningsstyrke på 300 lux på arbejdsemnet kunne være mere tilfredsstillende end 500 lux (det kunne fx være belysningsstyrken på tastaturet ved en pc-arbejdsplads), mens det modsatte kan være tilfældet i en anden situation.

I en kontorsituation vil en almen belysningsstyrke på 200 lux kombineret med lys fra en arbejdslampe i mange tilfælde blive opfattet som mere tilfredsstillende end en belysningsstyrke på 500 lux (med eller uden arbejdslampe). Derfor er kravet til belysningsstyrken i klasse A og B det samme som for klasse C. De faktorer, som kan hæve kvaliteten af belysningen fra C til niveau B eller A er således i højere grad lysets øvrige egenskaber og samspillet mellem lys og rum, herunder placering af lys i forhold til arbejdspladser samt farverne på rummets overflader.

DS 700 giver i kapitel 3: "Lysets egenskaber og anvendelse" en god beskrivelse af de forhold, der har betydning for lysets kvalitet. Heraf fremgår det også, at lysets kvalitet nødvendigvis må vurderes i sammenhæng med rummets udformning og anvendelse.

For at opnå et kvalitetsniveau for lyset der er højere end C skal mindst 2 af nedenstående kriterier være opfyldt:

Regulering

Et belysningsanlægs kvalitet vil af brugerne også blive vurderet i forhold til, hvordan reguleringen foregår. Ud fra energimæssige betragtninger bør et belysningsanlæg have en form for automatisk regulering, og i de fleste tilfælde vil en dagslysstyring være at foretrække. Denne bør være kombineret med en tilstedeværelsesføler, således at lyset ikke er unødvendigt tændt. Ud fra et indeklimamæssigt synspunkt, er det derimod ligeså afgørende, at brugerne kan overstyre den automatiske regulering. Et anlæg, der er forsynet med et effektivt automatisk reguleringssystem, som har manuel overstyring, hæver belysningskvaliteten én klasse.

|  Forside | |  Indhold | |  Forrige | |  Næste | |  Top |

Denne side er kapitel 4 af 9 til publikationen "UBST Indeklimavejledning - Planlægning af godt indeklima i undervisningsbyggeri".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.