5 Valg af indeklimaløsninger
Dette kapitel beskriver generelle retningslinier for projektering af indeklima rettet. Kapitlet er rettet mod projekterende, men kan ligeledes fungere som en hjælp til bygherre i forbindelse med vurdering af indkomne løsningsforslag.
5.1 Ventilation
Generelt tilstræbes at anvende naturlig eller hybrid ventilation i så vidt omfang som muligt.
For ventilationsanlæg, både naturlige og mekaniske, skal der foreligge en simpel funktionsbeskrivelse og brugervejledning, der kort beskriver hvordan det er styret samt hvorledes brugeren har mulighed for selv at påvirke dette. Særligt for naturlig ventilation er det vigtigt at denne beskrivelse er til stede i de enkelte rum. Se i øvrigt afsnit 3.5.
5.1.1 Naturlig og hybrid ventilation
Succesfuld anvendelse af naturlig og hybrid ventilation afhænger i høj grad af bygningens udformning, indretning og brug. Dette kan eksempelvis være para-metre som solindfald, rumhøjde, rumdybde og personbelastning.
Valget af naturlig/hybrid ventilation vil ved korrekt projektering have indflydelse på bygningens udformning. Ventilationsløsningen bør således inddrages allerede i projekteringsfasens begyndelse. En række indledende beslutningsparametre for valg af naturlig og hybrid ventilation er angivet i tabel 3 og tabel 4. Beslutningsparametrene skal kun betragtes som vejledende.
I skemaerne markeres de aktuelle parametre. I tilfælde hvor størstedelen af parametrene kan markeres som værende egnet, vil det være fordelagtigt at anvende naturlig eller hybrid ventilation. Det skal bemærkes, at der for alle byggerier både vil være parametre som gør byggeriet egnet og andre som gør det mindre egnet. For byggerier eller renoveringer, hvor det vælges at anvende naturlig eller hybrid ventilation, skal der redegøres for hvordan kritiske parametre løses.
Valget mellem naturlig/hybrid ventilation kontra mekanisk ventilation bør i øvrigt foretages under hensyntagen til SBi Anvisning 202, Naturlig ventilation i erhvervsbygninger og den kommende SBi-anvisning omkring hybrid ventilation.
Hvor naturlig og hybrid ventilation ikke vurderes at være fordelagtigt anvendes i stedet mekanisk ventilation, se afsnit 5.1.2.
Tabel 3. Beslutningsparametre i forbindelse med afklaring af muligheden for at anvende naturlig ventilation.
| Egnet | Mulig | Kritisk | |
|---|---|---|---|
| Bygningsudformning og para-metre Glasareal i % af facadeareal -Udvendig solafskærmning -Indvendig solafskærmning Bygningens omgivelser Rumhøjde, m Forholdet rumdybde/rumhøjde Ruminddeling Termisk masse Termisk indeklimakategori Luftkvalitet, kategori Akustisk indelimakategori Bygningens brug Intern varmebelastning, W/m2 Persontæthed, m2/person Krav til støjdæmpning Åbne vinduer Variationer i indeklima iht udeklima Er træk acceptabelt Varmegenvinding Forvarmning Brugstidens længde Varmepris Gennemsnitligt luftskifte, vinter |
<25 <15 forstad/lidt trafik >3,2 <2 overvejende cellekontorer/grupperum blotlagte, tunge konstruktioner C C C/B <15 >13 lette hele døgnet acceptabelt i korte perioder ikke krævet ja <8 lav <1 |
25-50 15-25 byområde/moderat trafik 2,7-3,2 2-5 blandet tunge konstruktioner B B B/A 15-30 8-13 moderate kun i brugstiden i korte perioder i korte perioder ikke krævet ja/nej 8-12 moderat 1-2 |
>50 >25 bycentrum/tæt trafik <2,7 >5 overvejende storrumskontorer lette konstruktioner A A A >30 <8 strenge aldrig uacceptabelt aldrig krævet nej >12 høj >2 |
Tabel 4. Beslutningsparametre i forbindelse med afklaring af muligheden for at anvende hybrid ventilation.
| Egnet | Mulig | Kritisk | |
|---|---|---|---|
| Bygningsudformning og para-metre Glasareal i % af facadeareal -Udvendig solafskærmning -Indvendig solafskærmning Bygningens omgivelser Rumhøjde, m Forholdet rumdybde/rumhøjde Ruminddeling Rumkategori Termisk masse Termisk indeklimakategori Luftkvalitet, kategori Akustisk indelimakategori Bygningens brug Intern varmebelastning, W/m2 Persontæthed, m2/person Krav til støjdæmpning Åbne vinduer Variationer i indeklima iht udeklima Er træk acceptabelt Varmegenvinding Forvarmning Brugstidens længde Varmepris Gennemsnitligt luftskifte, vinter |
<40 <25 byområde/moderat trafik >3,2 <5 overvejende cellekontorer/grupperum blotlagte, tunge konstruktioner C C/B C/B <20 8-13? lette hele døgnet acceptabelt i korte perioder ikke krævet ja <12 lav <1 |
40-60 25-35 byområde/moderat trafik 2,7-3,2 <5 blandet tunge konstruktioner B B B/A 20-40 <8 moderate kun i brugstiden i korte perioder i korte perioder ikke krævet ja/nej 12-16 høj 1-3 |
>60 >35 bycentrum/tæt trafik <2,7 >5 overvejende storrumskontorer lette konstruktioner A A A >40 <8 strenge aldrig uacceptabelt aldrig krævet nej >16 høj >3 |
Generelle erfaringer med naturlig og hybrid ventilation
Hvor bygningens placering tillader det, anbefales at benytte naturlig eller hybrid ventilation i mindre kontorer med få personer, undervisningslokaler med op til 40 personer, gangarealer samt åbne atrier eller lignende.
Mindre kontorer med en til to personer kan naturligt ventileres gennem oplukkelige vinduer. Det anbefales, at disse udføres med manuelt betjente vinduer i brugstiden, da dette erfaringsmæssigt giver den største brugertilfredshed. Udenfor brugstiden kan der evt. benyttes automatisk styring, eksempelvis til at sikre at kontorerne er gennemluftede om morgenen. For naturlig ventilation bør bundhængte indadgående vinduer benyttes, da dette giver den mindste risiko for træk.
I undervisningslokaler og lignende med op til 40 personer anbefales naturlig eller hybrid ventilation med automatisk styring efter temperatur og CO2. Det anbefales her, at installere forvarme i forbindelse med indtag for at undgå trækgener. Ligeledes skal der her tages særlige hensyn til udefrakommende støj, og støjdæmpning i indtagsåbninger kan være nødvendig.
5.1.2 Mekanisk ventilation
I større undervisningslokaler, auditorier, laboratorier og rum med særlig belastning samt lokaler der i henhold til tabel 4 og 5 ikke er egnede for naturlig eller hybrid ventilation, anbefales det generelt at benytte mekanisk ventilation.
I lokaler med en intern højde lavere end 4,5 m anbefales det generelt at benytte opblandingsventilation, mens det i lokaler med en rumhøjde større end 4,5 m generelt anbefales at anvende fortrængningsventilation.
For kontorer og undervisningsrum bør den mekaniske ventilation styres efter CO2-og temperaturfølere. Ligeledes anbefales det, at etablere bevægelsesfølere som sikrer en grundventilation så snart der er personer til stede, mens ventilationen afbrydes efter en periode uden personer til stede.
Det bør ved automatisk styret ventilation sikres, at brugerne har mulighed for at afbryde ventilation.
5.2 Solafskærmning
De senere års fremherskende tendens til anvendelse af store glasarealer i bygningsfacaden har medført, at valget af rudetype og solafskærmning er blevet meget afgørende for både indeklima og energiforbrug. Store rudearealer rummer en potentiel risiko for en stor solvarmebelastning af rummene bag facaden. Det bør normalt tilstræbes, at glasarealet ikke udgør mere end ca. 50 % af facaden (målt i forhold til indvendigt areal), og man bør være opmærksom på, at glaspartier under bordhøjde kun bidrager begrænset til dagslyset ved arbejdspladserne. I alle tilfælde vil glasdominerede facader have behov for en solafskærmning. Denne bør være regulerbar/ bevægelig, således at den kan beskytte effektivt mod generende sollys samtidig med, at den kan tillade mest muligt lys at passere, når himlen er overskyet.
5.2.1 Valg af afskærmning
Solafskærmningen skal opfattes som et system til regulering af både lys og varme. Afskærmningen skal således minimere de problemer, der kan opstå som følge af ønsket om at udnytte solvarmen og dagslyset, nemlig:
overtemperaturer som medfører øget ventilations-og kølebehov
problemer med varmepåvirkning fra vinduerne, dels fra direkte solstråling og dels fra varmestråling fra opvarmede vinduer (og indvendige solafskærmninger)
blænding fra vinduerne samt refleksioner i computer-skærme
Facadeudformning og -orientering, vinduesstørrelse samt interne varmebelastninger er faktorer som er bestemmende for, hvilken type afskærmning der ud fra indeklimahensyn bør foretrækkes til en konkret facade. Der bør vælges en type, som forringer udsynet mindst muligt og som ikke farver det indfaldende dagslys. Ofte vil en afskærmning med lameller være at foretrække, fordi den kan skærme helt af for direkte sol, samtidig med at udsynet bevares (delvist). For facader med sydlig orientering anbefales et system med vandrette lameller (fx i form af persienner), mens lodrette lameller kan være aktuelle for øst-eller vestligt orienterede facader. Anvendelse af screens (rullegardiner) bør ske i kombination med en anden form for afskærmning, fx indvendige gardiner, da screens i sig selv ikke kan beskytte brugerne mod blænding fra direkte sol.
Til facader mod syd, øst eller vest, hvor glasarealet udgør mere end 40 % (målt i forhold til indvendigt areal), bør solafskærmningen så vidt muligt placeres udvendigt, da en udvendig afskærmning fungerer langt mere effektivt end en indvendig.
I tilfælde hvor en udvendig afskærmning ud fra tekniske eller æstetiske hensyn ikke lader sig integrere i facaden, må det beregnes, om en indvendig afskærmning er tilstrækkelig til at undgå varmeproblemet. Hvis dette ikke er tilfældet kan det være nødvendigt at kombinere den indvendige solafskærmning med en rudetype, der har solafskærmende belægning. Der findes flere typer solafskærmende belægninger, og ud fra dagslyshensynet bør der vælges en med høj lystransmittans.
Regulering
Solafskærmninger på facader med et glasareal der overstiger 40 % bør være forsynet med en automatisk regulering efter lysindfaldet på facaden. For afskærmninger bestående af lameller bør lamelhældningen reguleres automatisk i forhold til solens position på himlen. Den automatiske regulering bør kunne overstyres manuelt af brugerne.
5.2.2 Valg af rudetype
Der bør altid vælges rudetyper med høj lystransmittans. En typisk energirude har en lystransmittans på 0,79. I kombination med en effektiv solafskærmning bør energiruden vendes således at energibelægningen sidder på det indvendige glas for at maksimere solvarmeudnyttelse, når afskærmningen er åben.
Hvis der anvendes solafskærmende ruder, bør der vælges en type med lystransmittans på mindst 0,7 og et farvegengivelsesindeks på mindst 0,95.
5.3 Generelle anbefalinger for sikring af godt indeklima
For sikring af godt indeklima i undervisningsbyggeri anbefales det generelt at følge følgende praktiske anbefalinger:
Ventilation bør udføres som behovsstyret ventilation, så indeluften er behagelig at opholde sig i og styres efter den aktuelle personbelastning.
Friskluftindtag placeres, så udeluften har den bedst mulige kvalitet og i passende afstand fra ventilationsafkast.
Byggeriet tilrettelægges på en sådan måde, at aktiviteter der forurener luften samles og afskærmes fra øvrige områder og sådan at spredning kan forebygges med særlig ventilation. Der etableres punktudsugninger hvor der foregår forurenende processer, såsom kopiering og madlavning.
Ventilationsanlæg -naturlige såvel som mekaniske -skal tilrettelægges og udføres, så ventilationsåbninger ikke giver anledning til trækgener.
Konstruktioner skal ikke virke befordrende på luftens relative fugtighed og dermed skabe grundlag for vækst af råd, svamp eller skimmel m.m., der kan afgive sundhedsskadelige stoffer.
Bygningerne skal indrettes, så støjniveauet fra interne støjkilder bliver mindst mulig.
Brugerne kan kun forventes at følger enkelte logiske anvisninger for regulering af indeklima.
Brugerne anskaffer som udgangspunkt ikke inventar og udstyr med høj afgasning.
Brugerne anskaffer som udgangspunkt ikke teknisk udstyr med væsentligt højere effekt en fastsat i forslagsfasen.