Udlandsstipendieordningen - Statusopgorelse

1. Resumé

I forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006 blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, som danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelse i udlandet. Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som en del af en videregående uddannelse i Danmark.

Udlandsstipendieordningen trådte i kraft 1. juli 2008 og reguleres af SU-loven. Af bemærkningerne til lovforslaget om udlandsstipendieordningen fra foråret 2007 fremgår det, at der 15 måneder efter lovens ikrafttræden udarbejdes en statusopgørelsefor udlandsstipendieordningen. Statusopgørelsen skal inddrage søgemønstre, merit m.v. i ordningens første år og optaget i ordningens andet år. Det fremgår yderligere, at statusopgørelsen skal danne udgangspunkt for en drøftelse af ordningens konsekvenser for universiteternes økonomi.

Ministerierne har sammen med Danske Universiteter vurderet, at det endnu er for tidligt at vurdere udlandsstipendieordningens effekt for universiteternes økonomi. Denne vurdering afventer i stedet udarbejdelsen af en evaluering af ordningen tre år efter dens indførelse.

Ud over ovenstående emner er det fundet hensigtsmæssigt, at statusopgørelsen også behandler de første indvundne erfaringer med ordningen med henblik på at lægge op til en politisk drøftelse af eventuelle ændringer af udlandsstipendieordningen.

Statusopgørelsen er blevet udarbejdet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-Styrelsen) og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Der har i forbindelse med udarbejdelsen været nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra Danske Universiteter, Kulturministeriets Rektorer, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Erhvervsskoler, de internationale kontorer på uddannelsesinstitutionerne, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, SU-Styrelsen, CIRIUS og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Ordningens omfang

Det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse har i alt 629 studerende påbegyndt et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution med udlandsstipendium, mens 226 har påbegyndt en hel kandidatuddannelse. Flest studerende med udlandsstipendium til studieophold læser ved en samfundsvidenskabelig uddannelse (55 procent), mens det samme gælder for ca. 65 procent af de studerende på en hel kandidatuddannelse. Næstflest studerende tager ud på en humanistisk uddannelse - 20 procent af de studerende på studieophold og 18 procent af de studerende på hele kandidatuddannelser.

Tabel 1. Påbegyndte uddannelser med udlandsstipendium i ordningens første år. (1/7 2008 30/6 2009)

Antal
Hele kandidatuddannelser		226
Studieophold		629
I alt		855

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009

Størstedelen af de hele kandidatuddannelser, der er tildelt udlandsstipendium, har en varighed på ét år svarende til 60 ECTS-point dette gælder for 69 procent af de 226 påbegyndte kandidatuddannelser.

Ordningens andet år: Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere udviklingen i anvendelsen af udlandsstipendieordningen, da den først trådte i kraft for 15 måneder siden. Sammenligner man alligevel, hvor mange der er påbegyndt et studieophold med udlandsstipendium i juli-oktober i henholdsvis 2008 og 2009, er der flere, der er påbegyndt et studieophold i disse fire måneder i 2009 end i 2008. I 2009 er 452 påbegyndt et studieophold, mens 369 påbegyndte i 2008. Det er en vækst på 83 studieophold, svarende til 22 procent.

I forhold til de hele kandidatuddannelser viser de første tal umiddelbart, at færre er påbegyndt en hel kandidatuddannelse i perioden - 223 i 2008 og 169 i 2009. Imidlertid er det endnu ikke alle ophold, der er registreret, og det forventes at tallene for hele kandidatuddannelser vil stige for perioden. Ser man i stedet på indkomne ansøgninger til hele kandidatuddannelser, som SU-Styrelsen har modtaget, er der modtaget 258 ansøgninger i perioden marts-august 2008, mens der er modtaget 352 i perioden marts-august 2009. Det er en vækst på 36 procent. Dette indikerer, at der vil være flere, der tager ud på en hel kandidatuddannelse i ordningens andet år.

Lande: De studerende har især modtaget udlandsstipendium til de engelsksprogede lande, og de mest populære destinationer er USA, Australien og Storbritannien. 26 procent af de studerende på studieophold har valgt at tage til USA, mens 25 procent har valgt at tage til Australien. For de hele kandidatuddannelser har hele 56 procent af de studerende valgt at tage til Storbritannien, mens 12 procent har valgt Australien.

Merit: På grund af den korte tid ordningen har kørt, er der endnu kun registreret 158 studieophold, som har fået godkendt den faktiske merit. Af de 158 ophold er der i gennemsnit blevet godkendt 1 ECTS-point mindre end det forhåndsgodkendte. Fordelt på hovedområder er der større variation i forskellen mellem den forhåndsgodkendte merit og den faktisk godkendte merit i ECTS-point. For hovedområderne naturvidenskab, matematik og informationsteknologi godkendes i gennemsnit 6 ECTS-point færre, end hvad der var forhåndsgodkendt. I gennemsnit blev al den forhåndsgodkendte merit godkendt på hovedområderne sundhed og velfærd samt ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion.

Lister: Hvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søges om udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fire lister, som tilsammen udgør listen over godkendte uddannelser: Universitetslisten, Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste og Samarbejdsaftalelisten.

Det er også muligt at få udlandsstipendium til udenlandske kandidatuddannelser, som ikke er på en af de fire lister. I så fald skal et dansk universitet, professionshøjskole, ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurdere kvaliteten af den udenlandske kandidatuddannelse, og om de i princippet ville kunne have en samarbejdsaftale med den pågældende kandidatuddannelse i udlandet. Bliver den pågældende uddannelse godkendt ud fra dette kriterium, kan den studerende tildeles udlandsstipendium til den udenlandske kandidatuddannelse, hvis den studerende i øvrigt lever op til betingelserne for at modtage udlandsstipendium.

• Universitetslisten består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (THES top 100) suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (THES top 400). Listen er baseret på THES QS World University Ranking, som udarbejdes årligt for TIMES Higher Educational Supplement.
• Kulturministeriets liste består af de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, som i Danmark hører under Kulturministeriet.
• Undervisningsministeriets liste er en suppleringsliste for professionsbachelorer. Undervisningsministeriets professionsbachelorer kan også søge optagelse på en hel kandidatuddannelse via universitetslisten eller via samarbejdsaftalelisten.
• Samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske kandidatuddannelser, der er omfattet af en samarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet.

De tre faste lister bliver revideret hvert år, mens samarbejdsaftalelisten revideres løbende. 32 procent af de studerende, der læser en hel kandidatuddannelse i udlandet via udlandsstipendium, er taget ud via ville kunne have - samarbejdsaftaler, frem for at vælge en uddannelse fra en af de fire lister. Endnu flere har valgt at tage ud via Universitetslisten (41 procent), mens 7 procent af de studerende har valgt at tage ud via Kulturministeriets liste. Sidstnævnte tal skal sammenholdes med, at de studerende ved en af Kulturministeriets uddannelser i Danmark udgør ca. 2 pct. af det samlede antal studerende, der har mulighed for at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet. Det skal nævnes, at de studerende frit kan vælge, hvilken liste de vil tage ud gennem, og for eksempel kan studerende fra Undervisningsministeriets uddannelser have valgt at tage ud via en af de andre lister.

Tabel 2. Hele kandidatuddannelser fordelt på de fire lister og ville kunne have - samarbejdsaftaler

Antal hele uddannelsesophold		Andel i procent
Kulturministeriets liste	16	7
Samarbejdsaftalelisten	115	51
heraf tilføjede ville kunne have - samarbejdsaftaler	72	32
Undervisningsministeriets liste	3	1
Universitetslisten	92	41
I alt	226	100

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009

Økonomi: I det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse er der samlet set blevet tildelt ca. 22 mio.kr. i udlandsstipendium ca. 9,8 mio. kr. til hele kandidatuddannelser og ca. 12,2 mio.kr. til studieophold. Beløbet udgør ikke nødvendigvis hele det tildelte udlandsstipendium, de studerende kan forventes at få, da de studerende på længerevarende uddannelser får tildelt støtte hvert halve år.

Studerende der læser på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i udlandet, og får den laveste af Videnskabsministeriets tre taxametersatser, har fået dækket en mindre del af deres undervisningsafgift til den udenlandske uddannelse, end studerende der studerer en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse. Udlandsstipendiet dækker på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser mellem 50 og 70 procent af den faktiske studieafgift. På de naturvidenskabelige uddannelser dækker udlandsstipendiet stort set hele studieafgiften.

SU-Styrelsen, som administrerer ordningen, har fået bevilget 2,7 mio. kr. i 2008 (2008-priser) til dette. I 2009 er der bevilget 1,6 mio. kr. til administration (2008- priser).

Universiteterne har for 2009 fået tildelt et midlertidigt tilskud til administrationen af udlandsstipendieordningen på 5.000 pr udlandsstipendieaktivitet. Beløbet skønnes for 2009 at udgøre ca. 4 mio. kr.

Overvejelser om eventuelle justeringer i udlandsstipendieordningen Der er i forbindelse med arbejdet med statusopgørelsen, og særligt drøftelserne i den nedsatte referencegruppe, identificeret forslag til eventuelle justeringer i ordningen. Fire af forslagene kræver ændringer i SU-lovens bestemmelser om udlandsstipendium:

1. Fremdrifts- og afslutningsdokumentation. Vejledningsforpligtigelsen for de danske uddannelsesinstitutioner omfatter en kontrol af den studiemæssige fremdrift hos den uddannelsessøgende efter det første år, hvis uddannelsen varer mere end ét år, samt at uddannelsen er afsluttet som forventet. Da det er SU-styrelsen, der har ansvaret for den endelige tildeling af udlandsstipendiet, opfattes reglen om vejledningsinstitutionens kontrol blot som et ekstra bureaukratisk mellemled mellem den studerende og SU-styrelsen.

2. Ville kunne have - samarbejdsaftaler Hvis en studerende ønsker at læse en uddannelse i udlandet, som ikke er på en af de fire lister, og får uddannelsen godkendt som en såkaldt ville kunne have - samarbejdsaftale, bliver den pågældende uddannelse tilført samarbejdsaftalelisten. Det opfattes som et problem, at uddannelserne, når de først er kommet på denne liste, forbliver der uden senere kvalitetskontrol. Til sammenligning er de andre uddannelser på samarbejdsaftalelisten baseret på de danske uddannelsesinstitutioners løbende samarbejder med udenlandske universiteter, og der sker fornyelse af de andre lister hvert år.

3. Uddannelsens normering må ikke overskride to år/120 ECTS-point Der kan kun gives udlandsstipendium til maksimalt to år/120 ECTS-points. Der er efter udlandsstipendieordningens ikrafttræden eksempler på studerende, der har fået afslag på udlandsstipendium som følge af, at deres uddannelse i udlandet har været normeret til lidt mere end to år/120 ECTS-point, hvilket opfattes som værende uhensigtsmæssigt.

4. Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne

Der kan gives udlandsstipendium til studieophold af en varighed på maksimalt 60 ECTS-point i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse. Der har været fremsat ønske om, at udlandsstipendieordningen ændres, således at studerende på de to-årige erhvervsakademiuddannelser kun kan få udlandsstipendium på deres tredje semester, altså et semester svarende til 30 ECTS-point. Arbejdet med statusopgørelsen har også ledt til en række forslag, som ikke kræver lovændring. Nogle af forslagene vil kræve en ændring af SU bekendtgørelsen, mens andre forslag blot kræver en ændring af nogle arbejdsprocedurer eller eksempelvis en forbedring af hjemmesider. Følgende forslag er kommet:

1. Den nuværende midlertidige ordning med, at universiteterne modtager 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet som tilskud til administrationen af udlandsstipendieordningen, skal gøres permanent og også gælde professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.
2. At udviklingen i uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler følges nøje de næste par år med henblik på at kunne vurdere udlandsstipendieordningens konsekvenser for udvekslingsaftalerne i den kommende tre-års evaluering af ordningen.
3. At professionshøjskolerne skal drøfte godkendelsen af ville kunne have - samarbejdsaftaler med en anden instans end universiteterne, eller at samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne gøres mere hensigtsmæssigt.
4. At udbyttet af ville kunne have - samarbejdsaftalerne bliver undersøgt mere omfattende i den kommende tre års evaluering af udlandsstipendieordningen.
5. At vekselkurserne, som benyttes til at omregne de udenlandske studieafgifter, bliver fastsat oftere end én gang årligt.
6. At SU-Styrelsens hjemmeside over udlandsstipendieordningen forbedres på nogle specifikke punkter.
7. At kendskabet til udlandsstipendieordningen udbredes mere til især de studerende ved erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Denne side er kapitel 1 af 5 til publikationen "Udlandsstipendieordningen - Statusopgorelse".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.