3. Præsentation af ordningens omfang

Udlandsstipendieordningen - Statusopgorelse

I dette kapitel præsenteres en række statistiske opgørelser for at vise omfanget af udlandsstipendieordningen det første år efter dens indførelse. Opgørelserne dækker studieophold og ophold på hele kandidatuddannelser med udlandsstipendium, hvor uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution er påbegyndt inden for det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse, dvs. perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009.

Med hensyn til hvor mange der har søgt udlandsstipendium det andet år efter ordningens omfang, vil dette blive belyst i det omfang, det er muligt. Der er endnu kun gået nogle få måneder af ordningens andet år, så det er begrænset, hvor mange data der på nuværende tidspunkt er til rådighed for denne periode.

3.1. Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium

Det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse har i alt 629 studerende påbegyndt et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution med udlandsstipendium, mens 226 har påbegyndt en hel kandidatuddannelse (jf. tabel 3 og 4). Lidt over halvdelen af de studerende, som er på studieophold, studerer ved en samfundsvidenskabelig uddannelse (ca. 55 procent), mens det samme gælder for ca. 65 procent af de studerende på en hel kandidatuddannelse. Næstefter de samfundsvidenskabelige uddannelser er der flest studerende, som tager ud på en humanistisk uddannelse. Dette gælder for 20 procent af de studerende på studieophold og 18 procent af de studerende på hele kandidatuddannelser.

Tabel 3. Studieophold fordelt på uddannelse i Danmark og hovedområde for den udenlandske uddannelse

Hovedområde for den udenlandske udd.	Uddannelse i Danmark

	Erhvervsakademi. udd.	Professionsbach. m.fl.	Universitetsbach.	Kandidatudd.	Total
Landbrug og veterinære uddannelser	-	-	-	6	6
Pædagog- og læreruddannelser	-	8	*	3	12
Ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion	-	9	11	18	38
Sundhed og velfærd	-	27	4	35	66
Humanistiske og kunstneriske uddannelser	7	*	73	31	112
Naturvidenskab, matematik og informationsteknologi	-	7	19	20	46
Service	-	-	-	*	*
Sociale videnskaber, business og jura	-	34	144	170	348

I alt	7	86	252	284	629

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009. Oplysninger om hovedområde er baseret på registrene for udlandsstipendium. Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Tabel 4. Hele uddannelser fordelt på hovedområde for den udenlandske uddannelse

Hovedområde for den udenlandske udd.	Antal studerende

Landbrug og veterinære uddannelser	*
align="left">Pædagog- og læreruddannelser	-
Ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion	9
Sundhed og velfærd	7
Humanistiske og kunstneriske uddannelser	40
Naturvidenskab, matematik og informationsteknologi	19
Service	3
Sociale videnskaber, business og jura	147

I alt	226

Kilde: SU-Styrelsen. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Over halvdelen (61 procent) af studieopholdene har en varighed på 4-6 måneder ca. ét semester. Der er dog også en del, som tager på kortere studieophold og heriblandt nok især sommerkurser. Ophold på til og med tre måneder udgør en tredjedel af alle studieophold med udlandsstipendium (jf. figur 1). Størstedelen af de hele kandidatuddannelser, der er tildelt udlandsstipendium til, har en varighed på ét år svarende til 60 ECTS-point. Således er 69 procent af de 226 påbegyndte kandidatuddannelser ét-årige, mens kun ca. 13 procent er toårige. De resterende ca. 18 procent har en varighed på mellem ét til halvandet år.

Figur 1. Studieophold med udlandsstipendium fordelt efter opholdets længde

Kilde: SU-Styrelsen. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Der foreligger endnu ikke opgørelser over, hvor mange studerende der samlet set er taget på studieophold i studieåret 2008/09, og det er derfor ikke muligt at se, hvordan udviklingen har været i det samlede antal studieophold i udlandet, efter udlandsstipendieordningen er blevet indført. Men ser man på antallet af studieophold de foregående seks år, har dette ligget på omkring 4.500 til 5.100 studieophold (jf. figur 2.). Sættes det i relation til de 629 studieophold med udlandsstipendium det første år efter ordningens indførelse, er det et relativt højt antal studerende, der er taget ud med udlandsstipendium

Figur 2. Danske studerende på studieophold i udlandet

Kilde: CIRIUS. Anm.: Studieåret er her opgjort for perioden 31/9 til 1/10 i året. Data for året 2008/09 foreligger ikke endnu.

I forhold til det samlede antal studerende på hele kandidatuddannelser i udlandet er det allerede nu muligt at se udviklingen efter udlandsstipendieordningens indførelse, da der foreligger tal for, hvor mange studerende der er tilgået en hel kandidatuddannelse i udlandet det seneste år. Der har samlet set været et fald i tilgangen af studerende på hele kandidatuddannelser fra 2002/03 til 2007/08, men i det seneste år efter udlandsstipendieordningens indførelse - er der sket en stigning. Der ses en stigning i perioden 2007/08 til 2008/09 fra 328 til 414 studerende, der læser på en hel kandidatuddannelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Dette er det største antal tilgåede studerende til hele kandidatuddannelser i de seneste syv år, og der er derfor grund til at antage, at udlandsstipendieordningen har bevirket en stigning i det samlede antal danske studerende, der tager ud og læser en hel kandidatuddannelse i udlandet.

De studerende på hele kandidatuddannelser med udlandsstipendium udgør ca. 55 procent af det samlede antal studerende, der er taget ud for at læse en hel kandidatuddannelse i udlandet med SU i 2008/09. Dette betyder, at over halvdelen af de studerede, der er påbegyndt en hel kandidatuddannelse i udlandet det seneste år, har modtaget udlandsstipendium.

Figur 3. Tilgangen af danske studerende på hele kandidatuddannelser i udlandet

3.2. Hvilke lande tager de studerende til

Fælles for de studerende, der har modtaget et udlandsstipendium til enten et studieophold eller en hel kandidatuddannelse er, at det er engelsksprogede lande, der især virker tiltrækkende for studerende på udlandsstipendieordningen. De mest populære destinationer er USA, Australien og Storbritannien. Dog er prioriteringen af landene forskellig alt afhængig af, om det er studieophold eller hele kandidatuddannelser.

Studerende, der modtog udlandsstipendium til et studieophold i det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse, har USA som favoritland, hvilket svarer til 26 procent, lige efterfulgt af Australien med 25 procent. Studerende, der læser en hel kandidatuddannelse i udlandet, har Storbritannien som favoritland. Således skulle 56 procent af de studerende, som fik tildelt et udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, læse i Storbritannien. Efter Storbritannien kommer Australien, hvor 12 procent af de studerende, som modtog udlandsstipendium til en hel uddannelse, læste.

Figur 4. Top 10 over lande der er tildelt udlandsstipendium til studieophold

Kilde: SU-Styrelsen.

Figur 5. Top 10 over lande der er tildelt udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse

Kilde: SU-Styrelsen.

3.3. Forhåndsgodkendt merit versus faktisk godkendt merit efter endt ophold med udlandsstipendium

For størstedelen af de studerende, der er påbegyndt en uddannelse med udlandsstipendium i det første år efter ordningens indførelse, gælder, at de endnu ikke har fået registreret, hvor mange ECTS-points de har fået meritgodkendt for deres studier i udlandet. En af årsagerne er, at det kan tage lang tid fra den studerende er kommet hjem fra udlandsopholdet, og til de får deres studier meritgodkendt. De studerende skal efter hjemkomsten søge meritgodkendelse på deres danske uddannelse, og det kan tage noget tid inden studienævnene, som skal godkende meritten, mødes og behandler ansøgningen. Samtidig kan der være godkendt merit, som endnu ikke er registreret, og som derfor ikke tæller med i de opgørelser, der foreløbigt findes.

Der er indtil videre registreret 158 ophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, hvor studierne er afsluttet, og der er sket en faktisk meritgodkendelse. Disse ophold er ikke nødvendigvis fuldstændig repræsentative for alle, som tager ud med udlandsstipendium, og billedet kan ændre sig efterhånden, som der bliver indmeriteret flere studieophold. Ikke desto mindre er det vurderingen, at dette billede kan afspejle nogle tendenser.

Ser man på de 158 studieophold, hvor godkendelsen af faktisk merit er registreret, er der i gennemsnit blevet godkendt 1 ECTS-point mindre end det forhåndsgodkendte, hvilket fremgår af tabel 5. Opdelt på hovedområder er der større variation i forskellen mellem den forhåndsgodkendte merit og den faktisk godkendte merit i ECTS-point. Den største forskel findes på hovedområderne naturvidenskab, matematik og informationsteknologi. I gennemsnit godkendes her 6 ECTSpoint færre, end hvad der var forhåndsgodkendt. For hovedområderne sundhed og velfærd samt ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion godkendes i gennemsnit al den forhåndsgodkendte merit.

Tabel 5. Gennemsnitlig forhåndsgodkendt merit og faktisk godkendt merit fordelt på hovedområde.


	Antal studerende	Gennemsnitligt forhåndsgodkendt merit i ECTS	Gennemsnitligt faktisk godkendt merit i ECTS	Differens
Landbrug og veterinære uddannelser	-	-	-	-
Pædagog- og læreruddannelser	-	-	-	-
Ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion	9	21	21	0
Sundhed og velfærd	18	13	12	0
Humanistiske og kunstneriske uddannelser	20	29	27	3
Naturvidenskab, matematik og informationsteknologi	15	29	22	6
Service	-	-	-	-
Sociale videnskaber, business og jura	96	26	25	1

I alt	158	35	23	1

Kilde: SU-Styrelsen

3.4. Tildelt støtte i ordningens andet år

Det er fortsat for tidligt at vurdere, hvordan det er gået med tildelt udlandsstipendium i det andet år efter ordningens indførelse. Sammenligner man, hvor mange der er påbegyndt et studieophold med udlandsstipendium i juli-oktober i henholdsvis 2008 og 2009, er der flere, der har påbegyndt et studieophold i disse fire måneder i 2009 end i 2008. I 2009 har 452 påbegyndt et studieophold, mens 369 har påbegyndt i 2008.

For de hele kandidatuddannelser ser det umiddelbart ud til, at færre har påbegyndt en hel kandidatuddannelse i perioden - 223 i 2008 og 169 i 2009. Da det imidlertid endnu ikke er alle ophold, der er registreret, vil tallene for hele kandidatuddannelser stige for perioden. Antallet af indkomne ansøgninger til hele kandidatuddannelser, som SU-Styrelsen har modtaget fra studerende, der ønsker at læse en hel kandidatuddannelse med udlandsstipendium, er således steget. Sammenlignes de to perioder marts-august 2008 og marts-august 2009, viser det sig, at SU-Styrelsen har modtaget flest ansøgninger i 2009 352 i 2009 og 258 i 2008. Dette indikerer, at der faktisk er flere, der er taget ud på en hel kandidatuddannelse i ordningens andet år end i ordningens første år.

Det er desuden blevet påpeget af medlemmer i referencegruppen fra universiteterne, at det også er deres erfaring, at der siden udlandsstipendieordningens opstart er et stigende antal studerende, der ønsker at tage ud med udlandsstipendium. Det anføres yderligere, at det tager et halvt til et helt år at planlægge et ophold på et udenlandsk universitet, og planlægningsperioden er speciel lang, hvis man ønsker at tage ud og læse en hel kandidatuddannelse. Det tager også tid at få ordningen spredt blandt de studerende. Forventningen er derfor, at der i løbet af de første par år efter ordningens indførelse vil kunne ses en stigning i antallet af studerende, der får tildelt udlandsstipendium.

Tabel 6. Tildelte udlandsstipendier i juli, august, september og oktober 2008 og 2009 fordelt på studieophold og hele kandidatuddannelser


		2008					2009
		Uddannelsesstart					Uddannelsesstart
	Juli	Aug.	Sept.	Okt.	I alt	Juli	Aug.	Sept.	Okt.	I alt
Hele udd.	9	25	146	43	223	18	12	110	29	169
Studieophold	123	83	139	24	369	243	83	107	19	452

I alt	132	108	285	67	592	261	95	217	48	621

Kilde: SU-Styrelsen