Ph.d.-uddannelsen
I dette kapitel beskrives udviklingen indenfor ph.d.-området, herunder tilgangen til ph.d.-uddannelsen, fuldførelse, internationale ph.d.-studerende i Danmark og ErhvervsPhD-ordningen.
Tilgang og fuldførelse
Figur 5 viser udviklingen i ph.d.-tilgangen over tid. Tilgangen af ph.d.-studerende er steget siden 2002. Tilgangen i 2008 er omkring 90 procent større end i 2002. Gennemsnitligt har den årlige stigning fra 2002 til 2008 været på 10 procent. Alle hovedområder har oplevet vækst. Relativt har den største stigning været inden for de tekniske videnskaber, der i 2008 har en tilgang, der er næsten 3 gange så stor som tilgangen i 2002. Alene fra 2007 til 2008 er tilgangen på de teknisk videnskabelige ph.d.-uddannelser steget med 32 procent. På samfundsvidenskab og naturvidenskab var der fra 2007 til 2008 et fald i tilgangen på henholdsvist 2 og 1 procent.
Figur 5: Tilgangen af ph.d.-studerende 1998 - 2008
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret)
Målt over hele perioden fra 1998 til 2008 er andelen af kvinder steget fra 38 til 47 procent af tilgangen til ph.d.-uddannelserne.
Figur 6: Procentandel kvinder blandt tilgangen af ph.d.-studerende 1998 - 2008
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret)
Andelen af kvinder er størst inden for sundhedsvidenskab og humaniora, og har været det gennem hele perioden siden 1998. Laveste andel af kvinder findes inden for de tekniske videnskaber – også dette gælder hele perioden. Andelen af kvindelige ph.d.’er på teknisk videnskab er i 2007 den højeste i perioden.
Med henblik på udvidelse af forskningsindsatsen, der generelt forudsætter øget forskningskapacitet og herunder solid opbygning af forskerarbejdsstyrken, er der afsat midler til at universiteterne kan øge optaget af ph.dstuderende. I forbindelse med midlernes fordeling er det aftalt med universiteterne (og indskrevet i disses udviklingskontrakter) hvilke måltal for optaget, der skal gælde frem til og med 2010. Herunder er disse måltal anført sammen med det faktiske optag i 2007.
Tabel 14: Ph.d.-tilgangen 2007 (den faktiske) og måltal for tilgangen 2008–2010 som udmøntet i universiteternes udviklingskontrakter |
|||||
| Faktisk | Måltal | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| 2007 | 2008 | 2009 |
2010 |
||
| Aalborg Universitet | 148 |
229 |
249 |
268 |
|
| Aarhus Universitet | 445 |
445 |
481 |
523 |
|
| Danmarks Tekniske Universitet | 290 |
331 |
361 |
401 |
|
| Handelshøjskolen i København | 62 |
49 |
50 |
51 |
|
| IT-Universitetet | 11 |
25 |
22 |
22 |
|
| Københavns Universitet | 649 |
741 |
801 |
863 |
|
| Roskilde Universitet | 41 |
71 |
76 |
79 |
|
| Syddansk Universitet | 146 |
174 |
193 |
210 |
|
| I alt | 1.792 |
2.065 |
2.233 |
2.417 |
|
| Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik samt universiteternes udviklingskontrakter | |||||
Antallet af tildelte grader i 2008 er det højeste for perioden 1998 – 2008. Samfundsfag er det hovedområde, der steg mest relativt målt fra 1998 til 2008. Stigningen var på 70 procent. Laveste relative stigning stod naturvidenskab for med 11 procent. Ser vi alene på stigningstaksten fra 2007 til 2008, udgør naturvidenskab området med største stigning på 24 procent. I den modsatte ende finder vi samfundsvidenskab med et fald på 9 procent.
Figur 7: Ph.d.-grader tildelt 1998-2008 fordelt på hovedområder
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret)
Da gennemsnitstal kan blive påvirket af små grupper studerende med en meget høj fuldførelsesalder betragtes her medianalderen. Medianalderen ved fuldførelse af ph.d.-studiet har igennem de sidste ti år ligget forholdsvist stabilt omkring 33-34 år. Fuldførte humaniora ph.d.’er havde i 2007 den højeste medianalder og teknisk videnskabelige ph.d.’er den laveste.
| Tabel 15: Medianalder ved erhvervelse af ph.d.-grad, 1998-2008, fordelt på hovedområder | |||||||||||
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Humaniora | 40 |
37,5 |
38 |
37 |
38 |
37 |
37 |
37,5 |
36 |
36 |
36 |
| Naturvidenskab | 32 |
32 |
31 |
31 |
32 |
31 |
32 |
31 |
32 |
32 |
32 |
| Samfundsvidenskab | 36 |
34 |
34 |
34 |
34 |
33 |
34 |
33,5 |
34 |
34 |
35 |
| Sundhedsvidenskab | 36 |
37 |
36 |
36 |
35 |
36 |
35 |
35 |
35 |
35 |
35 |
| Teknisk videnskab | 31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
| I alt | 34 |
34 |
33 |
33 |
33 |
33 |
33 |
33 |
33 |
34 |
33 |
| Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret) | |||||||||||
Ud fra ph.d.-registerets oplysninger er det muligt at følge tilgangen til ph.d.-studiet og konstatere, i hvilken udstrækning uddannelsen afsluttes med tildeling af grad. I den følgende tabel er der taget udgangspunkt i tilgangen for årene 1996 til og med 2003.
Tabel 16: Andele af de påbegyndte, der har afsluttet ph.d.-forløbet med tildeling af grad inden for en periode på maksimalt 5 år efter påbegyndelsen angivet i procent. Fordelt på hovedområde, køn og påbegyndelsesår. |
||||||||
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Humaniora | 43 |
48 |
39 |
44 |
47 |
49 |
53 |
57 |
| Naturvidenskab | 69 |
76 |
76 |
72 |
72 |
79 |
67 |
68 |
| Samfundsvidenskab | 53 |
54 |
47 |
52 |
40 |
47 |
52 |
49 |
| Sundhedsvidenskab | 72 |
74 |
76 |
75 |
73 |
70 |
71 |
71 |
| Teknisk videnskab | 71 |
67 |
70 |
64 |
66 |
65 |
74 |
69 |
| I alt | 64 |
67 |
66 |
64 |
62 |
65 |
65 |
64 |
| Kvinder | 58 |
62 |
59 |
60 |
57 |
64 |
62 |
58 |
| Mænd | 67 |
70 |
70 |
67 |
66 |
66 |
67 |
69 |
| Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret) | ||||||||
Den samlede fuldførelsesprocent er rimelig konstant over tid. Men der er tydelige forskelle på de forskellige hovedområder. Af de påbegyndte i 2003 har de studerende på sundhedsvidenskab med højeste fuldførelsesprocent. Også teknisk videnskab og naturvidenskab har høje fuldførelsesprocenter. Laveste fuldførelsesprocenter ses for humaniora og samfundsvidenskab. Det fremgår også, at kvindernes fuldførelsesprocenter gennemsnitligt er noget lavere end mændenes. For alle områder taget under et og målt over hele perioden, er fuldførelsesniveauet for mændene godt 8 procentpoint højere. Det er oplagt, at barsel er en del af forklaringen på den kønsmæssige forskel.
Eftersom en væsentlig del af ph.d.-forløbene afsluttes med tildelt grad på et tidspunkt, der ligger mere end 5 år efter påbegyndelsestidspunktet, skal ovenstående fuldførelsesandele tages med dette forbehold. Fuldførelsesprocenterne vil være på et højere niveau, hvis man ved opgørelsen også inddrager de forløb, der afsluttes med succes senere end 5 år efter påbegyndelsestidspunktet.
Internationale ph.d.-studerende i Danmark
Der er internationale studerende, som tager til Danmark for at få en ph.d.-grad. I 2007 var det 432 personer. Det er en stigning på over 75 procent siden 2000. Antallet er størst på teknisk videnskab, og der er flest på Københavns Universitet. Tallene dækker over udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
| Tabel 17: Internationale studerende på hel ph.d.-uddannelse i Danmark 2000-2007 | ||||||||
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Humaniora | 16 |
18 |
13 |
16 |
20 |
21 |
22 |
27 |
| Naturvidenskab | 74 |
84 |
84 |
88 |
92 |
93 |
109 |
149 |
| Samfundsvidenskab | 22 |
25 |
28 |
29 |
24 |
22 |
19 |
23 |
| Sundhedsvidenskab | 27 |
20 |
23 |
27 |
39 |
38 |
39 |
41 |
| Teknisk videnskab | 107 |
130 |
128 |
138 |
143 |
150 |
147 |
192 |
| I alt | 246 |
277 |
276 |
298 |
318 |
324 |
336 |
432 |
| Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik | ||||||||
| Anm: Registeret bag disse beregninger udgøres bl.a. af Inte-registeret i modsætning til de øvrige ph.d.-tabeller, der er lavet på basis af ph.d.- registeret. | ||||||||
ErhvervsPhD-ordningen
Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ErhvervsPhD’er, og udvidelsen af ordningen er dermed bidragende til den stigning i antal påbegyndte ph.d.-studerende.
| Tabel 18: Tilgangen til ErhvervsPhD – antal ansøgere fordelt på godkendte (kvinder og mænd) og afviste | |||||||
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Godkendte | 50 |
64 |
70 |
83 |
85 |
109 |
119 |
| > Heraf kvinder | 25 |
33 |
23 |
30 |
33 |
51 |
41 |
| > Heraf mænd | 25 |
31 |
47 |
53 |
52 |
58 |
78 |
| Afviste | 38 |
24 |
19 |
32 |
44 |
65 |
73 |
| Ansøgere i alt | 88 |
88 |
89 |
115 |
130 |
174 |
192 |
| Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, http://fi.dk/forskning/erhvervsphd/fakta/erhvervsphd-i-tal/kandidaterne | |||||||
| Anm: Periodiseringen vedrørende ErhvervsPhD’erene følger kalenderåret – i de øvrige tabeller vedrørende ph.d. følger periodiseringen tværsnitsåret gående fra 1/10 til 30/9 det efterfølgende år | |||||||
Trods væsentlige svingninger fra år til år viser den mere generelle udvikling over tid, at mændene udgør en stigende andsl af de godkendte ansøgere. Dette er ikke mindst tilfældet med den seneste udvikling, hvor mændene i 2008 udgør godt 65 procent mod 53 procent i 2007.