Universiteternes økonomi
I dette kapitel beskrives væsentlige forhold omkring de danske universiteters økonomi. Hovedfokus er på universiteternes indtægter, me n også udgifter pr. studerende og universiteternes regnskaber beskrives. Universiteternes midler til forskning behandles mere indgående i næste kapitel.
Universiteternes indtægter
I dette afsnit gives et overblik over universiteternes indtægter, som for størstedelens vedkommende består af tilskud, som universiteterne modtager via Finansloven. Indtægterne kan opdeles i tilskud til uddannelse og forskning samt driftsindtægter og tilskud til øvrige formål, jf. tabel 1.
Tilskud til uddannelse består primært af taxametertilskud til heltids- og deltidsuddannelse samt til udvekslingsstuderende. Uddannelsestilskuddet omfatter også en færdiggørelsesbonus, som udløses, når studerende på heltidsuddannelse opnår en bachelorgrad. Fra 2009 er bonusordningen blevet ændret, således at den fremover gives til universiteterne for hver studerende, som opnår en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for en nærmere fastsat tidsramme. Endvidere findes ddannelsestilskud fra Undervisningsministeriet mv. også under denne kategori
Tilskud til forskning består af basismidler til forskning, herunder tilskud til forskeruddannelse. Under denne kategori findes også forskningsbaseret myndighedsbetjening, tilskudsfinansieret forskning samt kapital- og grundtilskud.
Driftsindtægter består af indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til studerende, ved udlejning af lokaler, ved salg af retsmedicinske ydelser samt ved indtægtsdækket virksomhed i øvrigt.
Tilskud til øvrige formål omfatter bl.a. tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. Under denne kategori findes også tilskud fra eksterne kilder, f.eks. fra EU til uddannelsesprogrammer mv.
| Tabel 1: Universiteternes indtægter i millioner kroner, 2008-priser | |||
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Uddannelse | 5.078 | 5.304 | 5.544 |
| Forskning | 10.064 | 10.609 | 11.132 |
| - heraf tilskudsfinansieret | 3.605 | 3.772 | 4.121 |
| Øvrige tilskud | 1.639 | 1.365 | 1.296 |
| Driftsindtægter | 1.712 | 1.878 | 1.775 |
| I alt | 18.494 | 19.156 | 19.746 |
| Kilde: FL09 i 2008-priser | |||
| Anm: Oplysningerne er for alle år inklusiv indtægter ved de infusionerede sektorforskningsinstitutioner. I 2007 overføres ca. 200 mio. kr. fra øvrige tilskud til uddannelse i forbindelse med en taxameterreform. | |||
Universiteternes samlede indtægter, er, som det fremgår af oversigten ovenfor, steget fra ca. 18,5 milliarder kroner i 2006 til ca. 19,7 milliarder kroner i 2008, svarende til en stigning på 6,8 procent.
Bevillinger til uddannelse
I dette kapitel fokuseres udelukkende på de bevillinger, der kan henføres direkte til universiteternes uddannelser af bachelorer og kandidater. Der ses altså ikke på bevillinger til forskning og en lang række støttefunktioner.
Aktivitetsbestemte bevillinger
Statens bevillinger til universiteternes uddannelser på bachelor- og kandidatniveau gives som aktivitetsbestemte tilskud. Bevillingerne er dermed afhængige af studieaktiviteten på de enkelte universiteter. Studieaktiviteten opgøres i studenterårsværk (STÅ), der er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid. Et bestået studenterårsværk udløser et taxametertilskud til universitetet på baggrund af de årligt fastsatte takster. Universiteternes tilskud til heltidsuddannelse gives i form af et uddannnelsestaxameter og en færdiggørelsesbonus samt en mindre bevilling for udvekslingsstuderende.
Uddannelsestaxameter
De tre takster for uddannelsestaxameteret til heltidsuddannelse ser ud som følger:
> Heltidstakst 1: 41.600 kroner
> Heltidstakst 2: 67.700 kroner
> Heltidstakst 3: 99.000 kroner
Der er væsentlige forskelle på størrelsen af de forskellige takster. De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er hovedsageligt takstindplaceret til den laveste takst. De eksperimentelle uddannelser indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager hovedsageligt den højeste takst. Mellemtaksten (heltidstakst 2) gives primært til kombinationsuddannelser.
Færdiggørelsesbonus
Fra 2009 er en ny færdiggørelsesbonusordning blevet indført. Fremover vil der kun blive udløst bachelorbonus til universiteterne, når en studerende gennemfører en bacheloruddannelse på normeret tid plus ét år, og en kandidatbonus, når studerende gennemfører en kandidatuddannelse på normeret tid. For både bachelorbonus og kandidatbonus eksisterer der tre takstniveauer, og forholdet mellem bonustakstniveauet er identisk med forholdet mellem de tre takster for uddannelsestaxameteret til heltidsuddannelse. Bevillingen til den nye færdiggørelsesbonus er rammestyret, hvilket betyder, at de faktiske bonusstørrelser fastsættes, når den faktiske aktivitet er opgjort.
Internationaliseringstakst
Universiteterne modtager en internationaliseringstakst for danske og udenlandske udvekslingsstuderende, der er på studie- eller praktikophold i minimum tre måneder. Taksten per udvekslingsstuderende udgør i 2009 i alt 5.000 kr.
Samlede bevillinger
Nedenstående tabel 2 viser den budgetterede aktivitet og dermed de forventede bevillinger til heltidsuddannelserne på universiteterne i 2009. Som det fremgår, er de samlede direkte bevillinger til uddannelserne på over 5 milliarder kroner i 2009.
| Tabel 2: Aktivitet 2009 | ||
| Aktivitet (årsstuderende) | Taxametertilskud i alt (mio. kr.) |
|
|---|---|---|
| Heltidsuddannelse | 73.495 | 4.574,9 |
| Samfundsvidenskab | 27.453 | 1.163,6 |
| Humaniora | 20.122 | 942,2 |
| Naturvidenskab | 10.615 | 981,9 |
| Teknisk videnskab | 7.873 | 776,3 |
| Sundhedsvidenskab | 7.432 | 710,9 |
| Udvekslingsstuderende | 8.692* | 43,2 |
| Færdiggørelsesbonus | 461,4 |
|
| I alt | 5.079,5 |
|
| Kilde: Finansloven 2009 (§19.2). * Antal personer | ||
Samlede udgifter per kandidat
De direkte offentlige udgifter til den enkelte studerende består hovedsageligt af de aktivitetsbestemte bevillinger til universiteterne og SU-støtten til den studerende. Sammenholder man disse udgifter med den normerede studietid på de enkelte uddannelser, får man derved en idé om de samlede offentlige udgifter per kandidat.
Nedenstående tabel 3 viser denne samlede udgift per kandidat for en række udvalgte uddannelser. Udgiften inkluderer både taxameterbevillinger til bachelorstudie og efterfølgende kandidatstudie, samt SU-udgifter til den studerende.
| Tabel 3: Samlede offentlige udgifter per kandidat for udvalgte uddannelser 2008 | ||
| Hovedområde | Uddannelser | Udgift |
|---|---|---|
| Samfundsvidenskab | Cand.merc.aud., erhvervsøkonomi, jura, økonomi, statskundskab m.v. | 524.120 |
| Humaniora | Cand.ling.merc., sprog, erhvervssprog, filosofi, historie, pædagogik m.v. Film- og medievidenskab, informatik, kommunikation, musik m.v. |
524.120 650.120 |
| Naturvidenskab | Biologi, datalogi, farmaceut, fysik, kemi mv. Forsikringsvidenskab, geografi, idræt,matematik m.v. Veterinærvidenskab |
825.220 673.220 903.262 |
| Sundhedsvidenskab | Folkesundhedsvidenskab, sygepleje Lægevidenskab Tandlæge (odontolog) |
673.220 981.304 825.220 |
| Teknisk videnskab | Civilingeniør m.v. | 825.220 |
| Kilde: Finansloven 2008 samt egne beregninger. Prisen for en færdiguddannet kandidat er udregnet på følgende måde: Uddannelsestaksten er ganget med den normerede studietid i år og færdiggørelsesbonussen er lagt til. Til sidst lægges SU-stipendiet ganget den normerede studietid i måneder til. | ||
Som det fremgår af tabellen, er der store forskelle på udgifterne per kandidat. Mens de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater koster 524.120 eller 650.120 kroner, er den samlede udgift til en læge over 981.000 kroner, dvs. næsten det dobbelte.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse ”kandidatpriser” ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske udgift for alle studerende på den pågældende uddannelse. For det første kan universiteterne disponere over de aktivitetsbestemte bevillinger. De er ikke forpligtigede til at anvende præcist det beløb, en studerende udløser i taxameterbevillinger, på denne specifikke studerende. For det andet er beregningerne baseret på en forudsætning om, at de studerende modtager almindelig SU-sats igennem hele den normerede studietid. Beregningerne tager således hverken højde for, at den enkelte studerende kan modtage mere SU-støtte på grund af eksempelvis forsinkelse i studiet, eller at den studerende kan fravælge SU-støtten på grund af anden indkomst.
Universiteternes årsrapporter
Dette afsnit omhandler de regnskabsmæssige oplysninger, som kan findes i universiteternes årsrapporter. Af tabel 4 og 5 fremgår hhv. årets resultat – også kaldet universiteternes mer- eller mindreforbrug – og deres egenkapital.
Årets resultat svarer til universitetets mer- eller mindreforbrug i det pågældende år. Såfremt et universitet har haft flere omkostninger end indtægter i det pågældende år, har universitetet et merforbrug. Såfremt universitetet har haft færre omkostninger end indtægter, har universitetet et mindreforbrug.
| Tabel 4: Årets resultat, millioner kroner | |||
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 129,6 | 150,0 | -22,2 |
| Aarhus Universitet | 130,5 | -15,8 | -16,0 |
| Handelshøjskolen i Kbh. | 16,8 | 62,4 | 26,6 |
| Syddansk Universitet | 15,1 | 0,3 | -5,2 |
| Aalborg Universitet | 9,5 | 18,4 | 8,4 |
| Roskilde Universitetscenter | -9,3 | 9,2 | 19,5 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 9,5 | 26,8 | 1,6 |
| IT-Universitetet | 7,4 | 15,7 | 8,7 |
| I alt | 309,0 | 267,0 | 21,4 |
| Kilde: Universiteternes årsrapporter, for 2008 inkl. de tidligere sektorforskningsinstitutioner. | |||
Universiteterne havde samlet set et mindreforbrug på hhv. 309,0 mio. kr. og 267 mio. kr. i 2006 og 2007. I 2008 havde universiteterne samlet set et mindreforbrug på 21,4 mio. kr., som tilnærmelsesvis svarer til, at universitetssektoren havde et nulresultat.
Universitetets egenkapital er et udtryk for, hvor solid en virksomhed universitetet har. Egenkapitalen udgør forskellen mellem universitetets aktiver og forpligtelser. Jo større andelen af aktiver er i forhold til forpligtelser, des større en egenkapital har universitetet. Jo større egenkapitalen er i forhold til universitetets samlede aktivmasse, des større er soliditetsgraden.
| Tabel 5: Egenkapital og soliditetsgrad pr. 31/12 2006-2008 | ||||||
| 2006 | 2007 | 2008 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Procent | Mio. kr. | Procent | Mio. kr. | Procent | |
| Københavns Universitet | 454,9 | 19 | 813,0 | 26 | 780,8 | 24 |
| Aarhus Universitet | 324,2 | 19 | 457,6 | 22 | 648,2 | 23 |
| Handelshøjskolen i Kbh. | -2,6 | 0 | 109,8 | 8 | 136,4 | 10 |
| Syddansk Universitet | 269,3 | 26 | 435,5 | 32 | 435,8 | 32 |
| Aalborg Universitet | 75,7 | 13 | 174,1 | 25 | 177,5 | 22 |
| Roskilde Universitetscenter | -22,6 | -14 | 16,6 | 7 | 36,1 | 15 |
| Roskilde Universitetscenter | 2.190,0 | 45 | 2.216,7 | 44 | 2.193,3 | 37 |
| IT-Universitetet | 30,6 | 44 | 46,3 | 49 | 55,0 | 53 |
| I alt | 3.319,5 | 4.269,6 | 4.463,1 | |||
| Kilde: Universiteternes årsrapporter, for 2008 inkl. de tidligere sektorforskningsinstitutioner. (Egenkapitalen er i 2007 og 2008 inkl. statsforskrivninger). | ||||||
Universiteterne har en noget forskellig situation for så vidt angår deres egenkapital. For eksempel udgør Københavns Universitets soliditetsgrad i 2008 24 procent, hvorimod Handelshøjskolen i Københavns soliditetsgrad i 2008 udgør 10 procent. Danmarks Tekniske Universitet har i forhold til de øvrige universiteter en relativ stor egenkapital, pga. at universitetet overtog bygningerne til 50 procent af ejendomsvurderingen. ITUniversitetets relativt store egenkapital skyldes, at universitetet i de sidste år har opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler.
Universiteterne havde ved udgangen af 2008 generelt set en sund økonomi.