Universiternes videnskabelige personale - Universiteter i tal 2009

Universiteter i tal 2009

Universiteternes videnskabelige personale

I dette kapitel beskrives en række forhold omkring universiteternes videnskabelige personale, herunder bl.a. forhold omkring køn, løn og rekruttering af videnskabeligt personale. I første omgang præsenteres en overordnet beskrivelse af udviklingen af den samlede forskerstab på de danske universiteter.

Bestand

Den samlede forskerstab på universiteterne i Danmark udgjorde ved udgangen af 2006 godt 6.800 personer fordelt på ca. 1.400 professorer, 3.600 lektorer og 1.900 adjunkter. Flere universiteter og sektorforskningsinstitutioner blev fusioneret pr. 1. januar 2007. Den anvendte statistik slutter pr. 31. december 2006, og tager således ikke højde for universitetsfusionerne.

Forskerstaben er i treårsperioden fra 2003 til 2006 vokset mærkbart. Antallet af professorer er vokset med 175 (15 procent) og antallet af forskere i stillinger på post doc-niveau (adjunkter og post doc’er) med 400-500. Lektorbestanden var derimod stort set den samme i 2006 som i 2003.

Figur 8: Forskere på universiteterne ultimo 1996, 2003 og 2006. Antal personer.

Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Den største forøgelse i professorbestanden er sket inden for samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, hvor væksten har været hhv. 20 procent og 31 procent. Inden for naturvidenskab er professorstaben vokset med cirka 14 %, mens den er stort set uforandret inden for humaniora og teknik.

Selv om der ikke i treårsperioden er sket nogen vækst i den samlede lektorbestand, er der inden for flere af de videnskabelige hovedområder sket forandringer i antallet af lektorer. Inden for samfundsvidenskab og teknik er antallet af lektorer vokset med hhv. 73 (12 procent) og 36 (5 procent), mens antallet inden for naturvidenskab og humaniora er faldet med hhv. 81 (8 procent) og 28 (3 procent).

Forandringerne i sammensætningen af stillinger for forskere på adjunkt-niveau skal ses i sammenhæng med ændringerne i stillingsstrukturen i begyndelsen af 2005, hvor der blev indført både alternative muligheder for adjunktansættelse og stillingen post doc. Forandringen har medvirket til et kraftigt fald i adjunktbestanden, som dog er blevet mere end opvejet af en vækst i antallet af post doc’er.

Det skal bemærkes, at stillingsstrukturen er blevet revideret pr. 1. januar 2007. Ifølge den gældende stillingsstruktur ville det være mere relevant at sidestille alle stillinger på adjunktniveau – hvilket er adjunkt, post doc og forsker. Den anvendte statistik slutter pr. 31. december 2006, og tager således ikke højde for de seneste ændringer i stillingsstrukturen.

Aldersfordeling

De ansatte professorer er fra 2003 til 2006 blevet ældre. Andelen af 55-59-årige professorer er faldet fra 25 procent til 22 procent, mens andelen af 60-64-årige er vokset fra 19 procent til 23 procent. Samtidig er andelen af professorer, som er 65 år eller ældre, faldet fra 10 procent til 9 procent. Forandringerne i øvrige alderskategorier har været ubetydelige.

I lektorstaben er der en jævn aldersfordeling med små forandringer af de forskellige aldersgruppers størrelse. De største forandringer fra 2003 til 2006 er et fald i andelen af 55-59-årige fra 17 procent til 13 procent og en stigning på 1-2 procentpoint både i andelen af 35-39-årige og 40-44-årige.

Universiteternes samlede forskerstab i stillinger, der kræver mindst ph.d.-grad, var ved udgangen af 2006 stort set ligeligt fordelt på alle alderskategorier mellem 30 og 65 år.

Figur 9: Forskere på universiteterne fordelt på alder 31.12.2006. Procent.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Den gennemsnitlige rekrutteringsalder for de cirka 370 professorer, der blev ansat i 2004-2006, var 48,2 år. To ud af fem professorer var ved ansættelsen 45-54 år, næsten to ud af fem var yngre end 45 år, mens godt én ud af fem var 55 år eller ældre (se figur 9 og tabel 19).

To femtedele (43 procent) af professorerne var ved ansættelsen mindst 50 år, mens 15 procent var yngre end 40 år. I alt 30 professorer (8 procent) var ved ansættelsen 60 år eller ældre. Den yngste af de nyansatte professorer var ved ansættelsen 30 år og den ældste 67.

Tabel 19: Gennemsnitsalder ved forskeransættelser i 2001-2003 og 2004-2006, fordelt på hovedområder
	Professorer		Lektorer		Adjunkter
	2001-2003	2004-2006	2001-2003	2004-2006	2001-2003	2004-2006
Humaniora	50,0	52,0	42,0	43,3	38,6	38,2
Samfundsvidenskab	47,7	46,0	39,3	39,7	34,5	34,7
Naturvidenskab	45,7	47,6	38,3	37,7	32,5	33,2
Jordbrugsvidenskab	44,9	47,5	38,6	40,7	34,8	34,7
Sundhedsvidenskab	49,3	51,2	41,7	41,0	34,5	35,0
Teknisk videnskab	47,5	43,8	39,5	39,9	33,6	33,3
I alt	48,0	48,2	40,1	40,2	34,7	34,9
Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Der er betydelige og systematiske forskelle mellem de videnskabelige hovedområder i professorernes rekrutteringsalder. Mens professorernes gennemsnitlige ansættelsesalder i 2004-2006 var 52 år inden for humaniora og 51 inden for sundhedsvidenskab, var den 44 år inden for teknik og 46 inden for samfundsvidenskab.

Kønsfordeling

Ved udgangen af 2006 var der 1.800 kvindelige forskere på universiteterne. Kvinderne udgjorde 12 procent af professorerne, 25 procent af lektorerne, 41 procent af adjunkterne og 39 procent af post doc’erne eller i alt 26 procent af universiteternes samlede forskerstab.

Den kvindelige professorbestand på universiteterne er fra 2003 til 2006 vokset med 48 personer (42 procent) og den mandlige med 127 personer (12 procent). Antallet af kvindelige lektorer er samtidigt vokset med 53 personer (6 procent), mens antallet af mandlige er faldet med 63 personer (2 procent). Antallet af kvindelige adjunkter er fra 2003 til 2006 faldet med ca. 160 personer (33 procent), mens antallet af mandlige er faldet med ca. 400 personer (45 procent). Nedgangen i antallet af adjunkter skal ses i sammenhæng med, at antallet af både mandlige og kvindelige post doc’er er vokset betydeligt.

Figur 10: Andel kvinder blandt det videnskabelige personale på universiteterne ultimo 1996-2006.

Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Løn

Det videnskabelige personale ved universiteterne er som altovervejende hovedregel omfattet af den statslige akademikeroverenskomst. Vilkårene for de ansatte ved universiteterne er derfor som udgangspunkt de samme, som gælder for andre statsansatte. Visse løntillæg er aftalt særskilt for universitetsområdet.

For medarbejdere fastsætter overenskomsterne alene en grundløn, og universiteterne kan derfor frit yde både varige tillæg og engangsvederlag. Der er altså ingen øvre grænse for aflønningen af medarbejdere. Som led i etableringen af flere frihedsgrader i 2008 for universiteter blev professorer i lønramme 37 undtaget fra de særlige chefregler, således at der nu heller ikke for denne gruppe er nogen øvre grænse for aflønningen. Lønningerne, som fremgår af de nedenstående figurer, er inklusiv tillæg og pension.

Lønningerne for medarbejderne forhandles mellem universitetet og de ansattes tillidsrepræsentanter. Professorer forhandler selv løn med universitetet.

Figur 11: Spredning i forskerlønninger 2008. Opgjort efter stillingskategori i tusinde kroner.

Kilde: ISOLA, Finansministeriet, trukket af Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2009

En professor tjener typisk dobbelt så meget som en ph.d.-studerende. Forskellen i lønnen er størst blandt professorer, mens der også er forskel i lønnen blandt henholdsvis ph.d.´ere og lektorer. Der er ikke stor forskel i adjunkternes lønninger.

Stillingsopslag og nyansættelser

Universiteterne beslutter selv, hvor mange stillinger der oprettes, opslås og besættes. Finansministeriet begrænser dog antallet af lederstillinger (lønramme 37 eller derover). Som led i etableringen af flere frihedsgrader for universiteter på det videnskabelige område blev antallet af professorstillinger i 2008 givet fri. Universiteterne kan herefter selv beslutte, hvor mange professorstillinger de vil have. For erfarne professorer (lønramme 38) har Finansministeriet dog fortsat fastsat en samlet ramme på 255 stillinger for universiteterne som helhed.

Af de 1.800 forskerstillinger, der blev besat i 2004-2006, blev 11 procent besat uden opslag. Dette kan være fordi, at en forsker blev kaldet til en professorstilling, eller fordi en bevillingsgiver har stillet midler til rådighed til ansættelse af en person, som bevillingsgiveren udpeger. Flertallet af ansættelserne uden opslag var tidsbegrænsede.

Ansøgerfeltet

I treårsperioden 2004-2006 blev der på universiteterne i Danmark gennemført i alt 1.800 professor-, lektor og adjunktansættelser. Tallene inkluderer både varige og tidsbegrænsede ansættelser, internt og eksternt finansierede stillinger samt stillingsbesættelser med og uden opslag.

År	Professorater			Lektorater			Adjunkturer
Tabel 20: Ansøgere og kvalificerede ansøgere til forskerstillinger, der blev besat i 2004-2006. Antal personer.
	Stillinger	Ansøgere	Kvalificerede	Stillinger	Ansøgere	Kvalificerede	Stillinger	Ansøgere	Kvalificerede
2004	97	495	262	202	904	584	215	918	609
2005	112	408	271	263	1.210	854	221	1.288	966
2006	124	443	265	248	1.098	729	120	678	476
I alt	333	1.346	798	713	3.212	2.167	556	2.884	2.051
Heraf udlændinge		496	245	----	1.416	877	----	1.142	795
Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Af de ca. 1.600 forskerstillinger, der blev besat efter opslag, havde 52 procent ingen kvalificerede kvindelige ansøgere, mens 17 procent manglede kvalificerede mandlige ansøgere. Det betyder, at mere end to tredjedele (69 procent) af de stillinger, der blev besat i 2004-2006, blev fordelt mellem kønnene som følge af, at der til stillingerne kun var kvalificerede ansøgere af det ene køn.

Syv ud af ti professorstillinger, godt fem ud af ti lektorstillinger, og mere end fire ud af ti adjunktstillinger gik direkte til mandlige ansøgere, fordi der ikke var kvalificerede kvindelige ansøgere til stillingerne. Tilsvarende gik kun et ud af ti professorater og to ud af ti lektorater og adjunkturer direkte til kvindelige ansøgere, fordi der ikke var kvalificerede mandlige ansøgere.

Figur 12: Andel forskeransættelser i 2004-2006 uden kvalificerede kvindelige henholdsvis mandlige ansøgere

Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

I de 500 professor-, lektor- og adjunktansættelser, hvor der var konkurrence mellem kvalificerede ansøgere af begge køn, fik kvinderne 43 procent af stillingerne. Af professoraterne fik kvinderne 39 procent, af lektoraterne 42 procent og af adjunkturerne 46 procent.

Nyansættelser

Universiteterne beslutter selv, hvem der ansættes. De fælles statslige regler om opslag og ansættelse gælder for de videnskabelige og de administrative stillinger. Reglerne indeholder blandt andet krav om forbud mod diskrimination, krav om åbne opslag og saglige begrundelser.

Disse regler suppleres af ansættelsesbekendtgørelsen for universiteterne, som blandt andet indeholder krav om, at stillinger på professor- og lektorniveau skal opslås internationalt, og om at der skal nedsættes bedømmelsesudvalg. Formålet med bekendtgørelsen er blandt andet at øge den internationale forskermobilitet og sikre en faglig og objektiv bedømmelse af ansøgerne

Bekendtgørelsen er lempet som led i etableringen af flere frihedsgrader for universiteterne. Den giver i dag universiteterne mulighed for at fravige visse af de fælles statslige regler for så vidt angår det videnskabelige personale - for eksempel ved opslag af kortvarige ansættelsesforhold.

I treårsperioden 2004-2006 blev der på de danske universiteter gennemført i alt 1.800 professor-, lektor- og adjunktansættelser. Antallet inkluderer både varige og tidsbegrænsede ansættelser og både internt og eksternt finansierede stillinger. For så vidt angår de tidsbegrænsede ansættelser, vises der i opgørelsen kun stillingsbesættelser med ansættelser af mindst 12 måneders varighed.

I gennemsnit blev der i treårsperioden årligt ansat 124 professorer, næsten 260 lektorer og 218 adjunkter. Rekrutteringstakten på cirka 600 forskere per år er stort set den samme som i treårsperioden 2001-2003. Det årlige antal professor- og lektoransættelser har imidlertid i den seneste treårsperiode været lidt større end i 2001- 2003. Antallet af adjunktansættelser er faldet i 2006 som følge af ændringerne i stillingsstrukturen fra 2005. Statistikken indeholder imidlertid ikke oplysninger om den nye post doc-stilling.

Tabel 21: Antal forskeransættelser i 2004-2006, opgjort efter videnskabeligt hovedområde og ansættelsesår. Antal personer.
	Professorer			Lektorer					Adjunkter (uden post.doc.)
	2004	2005	2006	I alt	2004	2005	2006	I alt	2004	2005	2006	I alt
Humaniora	10	17	5	32	46	53	41	140	58	47	26	131
Samfundsvidenskab	32	29	33	94	35	59	64	158	57	57	33	147
Naturvidenskab	25	29	29	83	57	91	60	208	74	53	24	151
sundhedsvidenskab	28	40	49	117	36	38	29	103	35	36	16	87
Teknisk videnskab	10	14	23	47	44	49	75	168	47	53	37	137
I alt	105	129	139	373	218	290	269	777	271	246	136	653
Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Rekruttering: Intern og international

Næsten tre fjerdedele (72 procent) af de omkring 1.800 forskere, der i årene 2004-2006 blev ansat i professor-, lektor- og adjunktstillinger på universiteterne, blev rekrutteret internt. Det betyder, at de nyansatte i forvejen var ansat ved institutionen. Blandt de nyansatte professorer var andelen 71 procent, blandt lektorerne 75 procent og blandt adjunkterne 69 procent.

Tabel 22: Andel af forskeransættelser i 2001-2003 og 2004-2006, hvor den ansatte forud for ansættelsen var ansat ved den samme institution, opgjort efter stillingskategori og hovedområde.
	Professorer		Lektorer		Adjunkter		I alt
	2001-2003	2004-2006	2001-2003	2004-2006	2001-2003	2004-2006	2001-2003	2004-2006
Humaniora	61%	81%	76%	81%	64%	64%	69%	74%
Samfundsvidenskab	82%	77%	72%	79%	69%	69%	73%	75%
Naturvidenskab	82%	85%	72%	72%	70%	57%	73%	69%
Jordbrugsvidenskab	53%	70%	78%	77%	76%	78%	73%	76%
Sundhedsvidenskab	59%	55%	82%	72%	84%	75%	75%	66%
Teknisk videnskab	78%	77%	71%	71%	77%	76%	75%	74%
I alt	72%	71%	74%	75%	72%	69%	73%	72%
Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007

Internationaliseringen af forskerrekrutteringen - forstået som forskernes mobilitet fra stillinger i udlandet til forskerstillinger på de danske universiteter uanset forskernes nationalitet - omfattede 12 procent af alle forskeransættelser i 2004-2006.

Af de forskere der kom fra stillinger i udlandet, var næsten 60 procent ansat i et andet EU-land, 23 procent i USA og 18 procent i øvrige lande. Når det gælder forskere fra EU-landene tegnede Sverige sig for 28 procent, Tyskland for 27 procent, Storbritannien for 12 procent og Frankrig for 6 procent.

Tabel 23: Forskeransættelser i 2004-2006, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i en stilling i udlandet. Antal og andel efter stillingskategori og videnskabeligt hovedområde.
	Professor		Lektor		Adjunkt		I alt
	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel
Humaniora	3	9,3 %	6	4,3 %	12	9,1 %	21	6,9 %
Samfundsvidenskab	5	5,3 %	14	8,9%	11	7,5 %	30	7,5 %
Naturvidenskab	0	0,0 %	26	17,7 %	34	30,6%	60	18,9 %
Jordbrugsvidenskab	*	8,7 %	5	8,2%	*	5,0%	9	7,3 %
Sundhedsvidenskab	16	13,7 %	12	11,7 %	10	11,5%	38	12,4 %
Teknisk videnskab	6	12,8 %	27	16,1 %	22	16,1%	55	15,6 %
I alt	32	8,6 %	90	11,6 %	91	13,9 %	213	11,8 %
Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007