Efteruddannelse på universiteterne
I dette kapitel præsenteres efter- og deltidsuddannelserne på universiteterne. Universiteterne har mulighed for at tilbyde erhvervsrettet uddannelse som deltidsuddannelse. Formålet er at give den voksne befolkning mulighed for at efter- og videreuddanne sig på en måde, der gør det muligt at kombinere uddannelse og fuldtidsarbejde. I modsætning til heltidsuddannelserne (bachelor, kandidat og ph.d.), som er gratis for danskere at læse, baserer deltidsuddannelserne sig på både statstilskud og deltagerbetaling.
Typer af deltidsuddannelser på universiteterne
Det er muligt for universiteterne at tilbyde følgende uddannelsesaktiviteter som deltidsuddannelse:
> Masteruddannelse
> Diplomuddannelser, herunder HD
> Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse
> Enkeltfag
> Andet, fx heltidsuddannelse tilrettelagt som deltidsuddannelse, kortere uddannelsesforløb og fagspecifikke kurser (korte ikke kompetencegivende kurser)
En masteruddannelse er en forskningsbaseret efter– og videreuddannelse på kandidatniveau, og kan derfor kun udbydes af universiteterne. Uddannelsen svarer til et eller halvanden års fuldtidsstudier (60 eller 90 ECTS point). Fælles for masteruddannelserne gælder, at adgangsbetingelserne er en bachelor – eller kandidatgrad indenfor et videnskabeligt område eller en professionsbachelor samt erhvervserfaring fra to til fem år. Der findes i dag mere end 100 godkendte masteruddannelser, dog er der på nogle af uddannelserne ingen eller begrænset aktivitet
En diplomuddannelse er en videregående kompetencegivende deltidsuddannelse på bachelorniveau, som bygger oven på de studerendes professionsuddannelse og erhvervserfaring. Diplomuddannelsernes primære sigte er at opkvalificere medarbejdere indenfor deres profession, og er udover at være formelt kompetencegivende også en god forudsætning for videre uddannelse på master- og kandidatniveau. Uddannelsen svarer til et 60 ECTS points. Der findes i dag næsten 40 forskellige diplomuddannelser. En af de mest efterspurgte diplomuddannelser er HD uddannelsen, som udbydes på universiteterne.
Supplerende uddannelsesaktiviteter tager sigte på at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse fx fra en mellemlang videregående uddannelse, herunder en professionsbacheloruddannelse, eller fra en akademisk bacheloruddannelse. Forløbene afsluttes med eksamen. Supplering kan også ske som enkeltfag.
Enkeltfag dækker over en fagligt afgrænset del af en uddannelse. Enkeltfag kan udbydes både fra de ordinære heltidsuddannelser og fra deltidsuddannelserne. Tompladsordningen – muligheden for at følge et fag, hvor der er ledig plads på et ordinært fuldtidsstudium – giver mulighed for at tilmelde sig enkelte fag eller dele af en almindelig heltidsundervisning. Tager man et enkeltfag er der knyttet en prøve, eksamen eller anden bedømmelse til.
Fagspecifikke kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb på 1 til 4 ugers varighed omregnet til heltid (30 til 120 timer). Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i universiteternes deltids- eller heltidsuddannelser.
Universiteternes udbud af deltidsuddannelser
Alle universiteterne udbyder i dag deltidsuddannelser. De største universiteter som Aarhus- og Københavns Universitet har ikke overraskende flest årsstuderende på deltidsuddannelserne, mens de mindre universiteter har færre. En årsstuderende defineres her som en studerende, der har betalt for undervisning svarende til et års fuldtidsstudie. Det samlede antal årsstuderende på eltidsuddannelserne har været nogenlunde stabilt på universiteterne i perioden 2003 til 2007 – dog ses der en variation på det enkelte universitet. Således er antallet af års studerende på Københavns Universitet faldet fra 1.090 i 2003 til 885 i 2007, mens det modsatte er gældende for Aarhus Universitet, hvor antallet af årsstuderende i samme periode er steget fra 643 til 925 (jf. tabel 41).
| Tabel 41: Den samlede aktivitet (årsstuderende) på deltidsuddannelser fordelt på universitet | |||||
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 1.09 | 1.06 | 1.272 | 827 | 885 |
| Aarhus Universitet | 643 | 711 | 901 | 892 | 925 |
| Syddansk Universitet | 356 | 369 | 349 | 316 | 323 |
| Roskilde Universitet | 291 | 239 | 257 | 263 | 217 |
| Aalborg Universitet | 368 | 355 | 377 | 339 | 259 |
| Handelshøjskolen i København | 259 | 298 | 373 | 360 | 377 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 118 | 110 | 137 | 86 | 91 |
| IT-Universitet | 67 | 54 | 73 | 70 | 91 |
| Total | 3.192 | 3.195 | 3.74 | 3.152 | 3.167 |
| Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. | |||||
| Anm: I tabellen er opgjort deltidsuddannelser som hører under Videnskabsministeriet. | |||||
Antal årsstuderende på deltidsuddannelser
Over halvdelen af den aktivitet, der er på deltidsuddannelserne på universiteterne, foregår på diplomuddannelserne. Således foregik 54 procent af aktiviteten på universiteternes deltidsuddannelse i 2007 på en diplomuddannelse (jf. tabel 42). Antallet af årsstuderende, der tager en masteruddannelse, har været stigende i perioden 2003-2007, dog har der været et lille fald fra 2006 til 2007 fra 1.317 årsstuderende til 1.132 årsstuderende. Grunden til at summen af årsstuderende i tabel 42 ikke stemmer med summen i 41 skyldes, at der i tabel 42 også er medtaget uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet f.eks. diplomuddannelser. I tabel 41 indgår kun studerende, der studerer på en uddannelse, der hører under Videnskabsministeriet.
| Tabel 42: Den samlede aktivitet (årsstuderende) fordelt på typer af uddannelser | |||||
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Master | 426 | 861 | 1.4 | 1.317 | 1.132 |
| Øvrige enkeltfag | 869 | 1.13 | 2.554 | 2.165 | 1.287 |
| Diplomuddannelser | 1.779 | 2.618 | 3.541 | 3.772 | 2.847 |
| - herunder HD/ED | 1.73 | 2.506 | 3.225 | 3.271 | 2.441 |
| Total | 3.074 | 4.609 | 7.495 | 7.254 | 5.266 |
| Kilde: Beregninger lavet af Universitets-og Bygningsstyrelsens på baggrund af data fra Danmarks Statistik. | |||||
| Anm.: I opgørelsen over årsstuderende på diplomuddannelse er medtalt studerende på HD 1.del, selvom det ikke formelt er en diplomuddannelse. | |||||
Uddannelsesbaggrund for deltidsstuderende
Ser man på, hvilke uddannelsesbaggrund de personer, der tager en masteruddannelse, kommer med, er der især mange, som har en professionsbacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse. I 2007 havde 29 procent af dem, der studerende en masteruddannelse på deltid, en professionsbachelor som højest fuldførte uddannelse, da de gik i gang med uddannelsen. 27 procent havde en kandidatuddannelse, og ca. 4 procent havde en universitetsbacheloruddannelse som højest fuldførte uddannelse.
| Tabel 43: Antal årselever på masteruddannelsen fordelt efter højest fuldførte uddannelse | ||||||
| 2005 | 2006 | 2007 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | |
| Erhvervsfaglige hovedforløb mv. | 36 | 3% | 57 | 4% | 43 | 4% |
| Gymnasiale uddannelser | 70 | 5% | 76 | 6% | 53 | 5% |
| Korte videregående uddannelser | 63 | 5% | 46 | 3% | 54 | 5% |
| Mellemlange videregående uddannelser | 651 | 47% | 625 | 47% | 535 | 47% |
| - herunder professionsbachelorer | 391 | 28% | 390 | 30% | 330 | 29% |
| - herunder universitetsbachelorer | 50 | 4% | 36 | 3% | 41 | 4% |
| - herunder øvrige mellemlange videregående uddannelser | 210 | 15% | 199 | 15% | 164 | 14% |
| Master og øvrige åbne uddannelser mv. | 41 | 3% | 30 | 2% | 39 | 3% |
| Lange videregående uddannelser | 417 | 30% | 371 | 28% | 311 | 27% |
| Ph.d. mv. | 15 | 1% | 15 | 1% | 23 | 2% |
| Andet | 11 | 1% | 11 | 1% | 11 | 1% |
| Ukendt | 96 | 7% | 86 | 7% | 63 | 6% |
| I alt | 1.4 | 100% | 1.317 | 100% | 1.132 | 100% |
| Kilde: Beregninger lavet af Universitets-og Bygningsstyrelsens på baggrund af data fra Danmarks Statistik. | ||||||