Kandidaternes arbejdsmarked
Et af universiteternes hovedformål er at uddanne bachelorer og kandidater, der kan bidrage til det danske arbejdsmarked. Derfor er det relevant at interessere sig for, hvordan universiteternes færdige kandidater klarer sig på arbejdsmarkedet. I dette kapitel præsenteres kandidaternes beskæftigelse, ledighed og lønforhold samt nyuddannede kandidaters arbejdsmarkedssituation.
Kandidater på arbejdsmarkedet
Antallet af beskæftigede kandidater har længe været støt stigende. Mens der i 1998 var 126.000 kandidater beskæftigede på det danske arbejdsmarked, var tallet i 2006 over 175.000 personer. Dette skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken af universitetskandidater er steget stødt i samme periode. Dette gælder især for samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater.
Figur 28: Arbejdsstyrken fordelt på hovedområder
Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen
Kandidater har generelt en høj beskæftigelsesfrekvens. På grund af den økonomiske afmatning i 2001, faldt beskæftigelsesfrekvensen dog frem til 2003, hvorefter den begyndte at stige igen.
Figur 29: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på hovedområder
Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen
De humanistiske kandidater har en relativ høj ledighed sammenlignet med andre kandidater, mens de sundhedsvidenskabelige kandidater omvendt har en forsvindende lille ledighed. Den samlede ledighed er steget 0,3 procentpoint mellem april 2008 og april 2009.
Figur 30: Ledige kandidater juni 2002 – juni 2009 (gennemsnitlig ledighed)
Kilde: AC's ledighedsstatistik april 2009
Anm: Medtaget er alene AC forsikrede kandidater indenfor Videnskabsministeriets ressort. Opgørelsen er lavet ekskl. de ca. 5.000 AC-forsikrede, der
er klassificeret som ”andre”.
Langt størstedelen af de beskæftigede kandidater arbejder inden for brancherne offentlige og personlige tjenester samt finansiering og forretningsservice. Der er dog visse forskelle imellem de forskellige fagområders branchefordeling. Tabel 44 viser denne branchefordeling.
| Tabel 44: Antal beskæftigede kandidater 2007 fordelt på brancher og uddannelseshovedområde | ||||||
| Humaniora | Natur- | Samfunds- | Sundheds- | Teknisk | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| videnskab | videnskab | videnskab | videnskab | |||
| Bygge og anlæg | 147 | 93 | 355 | 17 | 545 | 1.157 |
| Energi-og vandforsyning | 93 | 114 | 393 | 6 | 461 | 1.067 |
| Finansiering og forretningsservice | 7.465 | 9.2 | 24.616 | 1193 | 10.646 | 53.12 |
| Handel, hotel og restauration | 1.977 | 1.319 | 4.162 | 1.479 | 1.602 | 10.539 |
| Industri | 2.498 | 2.578 | 4.689 | 1.434 | 4.899 | 16.098 |
| Landbrug, fiskeri, råstofudvinding | 100 | 764 | 264 | 67 | 189 | 1.384 |
| Offentlige og personlige tjenester | 31.137 | 13.165 | 24.365 | 23.652 | 3.854 | 96.173 |
| Transport, post og tele | 1029 | 612 | 2.514 | 49 | 933 | 5.137 |
| Uoplyst/ukendt branche | 251 | 83 | 307 | 204 | 68 | 913 |
| I alt | 44.697 | 27.928 | 61.665 | 28.101 | 23.197 | 185.588 |
| Kilde: Danmarks statistik og Universitets-og Bygningsstyrelsen. | ||||||
| Anm: Tallene dækker alene over uddannelser, der ressortmæssigt hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. | ||||||
Beskæftigede kandidaters løn
Gennemsnitslønnen for beskæftigede kandidater er steget 23 procent mellem 1998 og 2006. Den er steget mest for de nyuddannede kandidater, hvor den er steget 26 procent. Men kandidater med en kandidatgrad, der er over 2 år gammel, tjener stadig tæt på dobbelt så meget som dem, der har en kandidatgrad, der er under 2 år gammel.
De sundhedsvidenskabelige kandidater tjener mest, mens de humanistiske kandidater tjener mindst. Det gælder uanset om kandidatgraden er over eller under 2 år gammel.
| Tabel 45: Gennemsnitsløn (i tusinder) for beskæftigede kandidater fordelt på hovedområde og kandidatalder | ||||||||||
| Kandidatalder | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Humaniora | over 2 år under 2 år |
354 241 |
355 248 |
367 256 |
375 259 |
380 264 |
387 266 |
391 281 |
398 288 |
406 290 |
| Naturvidenskab | over 2 år under 2 år |
405 264 |
411 268 |
425 278 |
433 281 |
439 274 |
449 273 |
459 281 |
470 300 |
483 318 |
| Samfundsvidenskab | over 2 år under 2 år |
503 292 |
522 306 |
543 320 |
548 320 |
553 317 |
567 313 |
581 323 |
601 347 |
626 366 |
| Sundhedsvidenskab | over 2 år under 2 år |
571 339 |
579 353 |
609 364 |
627 373 |
648 386 |
665 394 |
678 401 |
694 415 |
715 416 |
| Teknisk videnskab | over 2 år under 2 år |
493 293 |
508 307 |
523 320 |
528 316 |
528 302 |
539 291 |
545 309 |
571 327 |
577 348 |
| I alt | over 2 år under 2 år |
469 281 |
478 292 |
497 302 |
505 303 |
511 303 |
522 302 |
531 313 |
546 329 |
561 341 |
| Kilde: Danmarks statistik og Universitets-og Bygningsstyrelsen. | ||||||||||
| Anm: Tallene dækker alene over uddannelser, der ressortmæssigt hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. | ||||||||||
Nyuddannede kandidaters beskæftigelse
Videnskabsministeriet offentliggjorde i foråret 2006 en database med informationer om de nyuddannedes beskæftigelse og ledighed. Databasen kan findes på www.ubst.dk, og bliver opdateret med nye tal hvert år. Den indeholder detaljerede oplysninger om nyuddannede fra samtlige bachelor-, kandidat og ph.d.-uddannelser på universiteterne. De offentliggjorte data omhandler status 4-19 måneder efter fuldførelse for både bachelorer, kandidater og ph.d.’er. Dette afsnit beskæftiger sig med de overordnede linjer.
| Tabel 46: Procentandel nyuddannede bachelorer, kandidater og ph.d.’er i beskæftigelse, i uddannelse, udvandret, ledige og uden for arbejdsmarkedet | ||||||
| Bachelor | Kandidat | Ph.d. | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2005 | 2006 | 2005 | 2006 | 2005 | 2006 | |
| I beskæftigelse mv. | 97% | 98% | 87% | 89% | 94% | 95% |
| - I beskæftigelse | 10% | 8% | 74% | 75% | 75% | 77% |
| - I uddannelse | 86% | 88% | 4% | 5% | . | . |
| - Udvandret | 2% | 2% | 8% | 10% | 19% | 18% |
| Ledige | 1% | 1% | 7% | 5% | 2% | 3% |
| Uden for arbejdsmarkedet | 2% | 1% | 6% | 5% | 4% | 2% |
| Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen | ||||||
| Anm: Totalerne summer ikke nødvendigvis til 100 procent pga. afrunding. | ||||||
Hele 98 procent af de nyuddannede bachelorer er i beskæftigelse, i uddannelse eller udvandret. Langt størstedelen af dem er gået i gang med en kandidatuddannelse. Andelen af nyuddannede kandidater i beskæftigelse, i uddannelse eller udvandret er steget fra 86 procent i 2005 til 90 procent i 2006. Andelen af nyuddannede ph.d.er i beskæftigelse, i uddannelse eller udvandret er også steget mellem 2005 og 2006 – fra 94 procent til 95 procent. Mange flere nyuddannede ph.d.’er end nyuddannede kandidater udvandrer efter fuldførelse.
Figur 31: Andel nyuddannede kandidater i beskæftigelse, i uddannelse eller udvandret opdelt på hovedområder
Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen
Andelen af de nyuddannende kandidater, der er i beskæftigelse mv., har været stigende fra 2003 til 2006. I 2006 var 89 procent af de nyuddannende kandidater i beskæftigelse mv. Kandidaterne inden for sundhedsvidenskab har den højeste andel, hvor 98 procent var i beskæftigelse mv. Over gennemsnittet lå også samfundsvidenskab og teknisk videnskab. Under gennemsnittet ligger de nyuddannede inden for teologi og humaniora. Ingen hovedområder har fået en lavere andel i beskæftigelse mv. i perioden fra 2005 til 2006. Væksten i andel i beskæftigelse mv. har været højest inden for naturvidenskab, hvor andel i beskæftigelse mv. i 2006 er på 89 procent, hvilket er 7 procentpoint højere end andelen i 2005.