4 Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejde
Det er universiteternes ansvar at sikre, at deres forskningsbaserede uddannelser er af høj international kvalitet, og at denne kvalitet løbende kan dokumenteres. Det enkelte universitet beslutter selv, hvorledes uddannelsesbevillingerne (taxametertilskuddet) skal anvendes, herunder fordeling på undervisning, prøver m.v., inklusive censur, samt kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne.
4.1 Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af universitetsloven
Med universitetsloven fra 2003 blev der sat øget fokus på universiteternes kvalitetssikring af forskning og uddannelse. Opgavevaretagelsen blev fastlagt således:
> Dekanen har det overordnede ansvar for ledelsen af hovedområdet og skal sikre sammenhæng mellem forskning, uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning, jf. lovens § 16, stk. 1.
> Institutlederen har fået til opgave at sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning, jf. universitetslovens § 17, stk. 4.
> Studienævnet har samtidig fået til opgave at påse, at opfølgningen finder sted, jf. lovens § 18, stk. 6, nr. 1.
Med universitetsloven fra 2003 fik videnskabsministeren samtidig bemyndigelse til at fastlægge regler om kvalitetssikring af universitetsuddannelserne, jf. Den daværende bestemmelse i § 8. Hensigten var bl.a. at genindføre systematiske turnusevalueringer udført af en uafhængig ekstern organisation. Indførelsen af akkreditering som eksternt kvalitetssikringssystem i 2007 overflødiggjorde turnusevalueringer, og ministerens bemyndigelse blev ophævet.
Universitetslovens bestemmelser om evaluering af uddannelse og undervisning giver universiteterne vide rammer for selvstændigt at tilrettelægge deres kvalitetsarbejde. Evalueringer af undervisningen skal gennemføres med udgangspunkt i de enkelte fag og fagelementer. Formål med, fokus for og hyppighed af undervisningsevalueringer fastlægges af universiteterne.
Universiteternes uddannelsesevalueringer skal have et helhedsperspektiv på de enkelte uddannelser. Men modsat eksterne uddannelsesevalueringer, (der ofte gennemføres som ”peer reviews” med selvevaluering, evalueringspanel, institutionsbesøg og evalu-eringsrapport), er der ingen formaliserede modeller for de interne uddannelsesevalueringer. Universiteterne skal tilrettelægge deres uddannelsesevalueringer under hensyn til det samlede kvalitetssikringssystem. Der gives konkrete eksempler på uddannelsesevalueringer i kapitel fem.
Universiteterne skal inddrage eksterne parter i deres kvalitetsarbejde i forbindelse med udvikling af nye uddannelser og ved større ændringer af eksisterende uddannelser. Aftagere, dimittender og eventuelt autorisationsmyndigheder skal indgå i arbejdet med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.
Med ændring af universitetsloven fra 2007 skulle universiteterne senest den 1. januar 2008 have nedsat et eller flere rådgivende aftagerpaneler. Dette indebærer, at alle universitetsuddannelser skal være tilknyttet et aftagerpanel fra denne dato. Universiteterne skal sikre dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftagerpanelet ved udvikling af dels nye og eksisterende uddannelser, dels nye undervisnings-og prøveformer.
Aftagerpanelet sammensættes af udefra kommende medlemmer, der til sammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Censorerne ved universiteterne har ligeledes en række væsentlige opgaver i forhold til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne.
4.2 Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen
Det danske akkrediteringssystem på universitetsområdet indebærer, at alle nye og eksisterende universitetsuddannelser bliver eksternt kvalitetssikret ved en akkreditering, der gennemføres af ace. Akkrediteringssystemet skal dokumentere og sikre, at alle universitetsuddannelser lever op til centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Akkrediteringsprocessen tilrettelægges forskelligt afhængig af, om det er en ny eller eksisterende uddannelse, som skal akkrediteres. Eksempelvis nedsætter ace som udgangspunkt ikke et akkrediteringspanel ved akkreditering af nye uddannelser.
Det er akkrediteringsrådet, som træffer beslutning om akkreditering af hver enkelt universitetsuddannelse. Beslutningen træffes på baggrund af en akkrediteringsrapport om den enkelte uddannelse, udarbejdet af ace.
De universitetsuddannelser, som er blevet akkrediteret, skal efterfølgende godkendes. Akkrediteringsrådet godkender nye og eksisterende universitetsuddannelser med henblik på, at de kan opnå offentligt tilskud. Inden godkendelsen træffer universitets- og bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens taxameterindplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuel maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Indtil oprettelsen af ace i 2007 var det videnskabsministeren, der godkendte nye universitetsuddannelser.
Akkrediteringskriterierne for universitetsuddannelserne er fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsen. Kriterierne er udarbejdet efter dialog med universiteterne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer. Kriterierne vedrører behovet for uddannelserne på arbejdsmarkedet, uddannelsernes forskningsbasering, tilrettelæggelse, mål og faglige profil samt kvalitetssikring.
Akkrediteringsrådet har, efter dialog med universiteterne og organisationer, udmøntet akkrediteringskriterierne i måle- og vurderingspunkter. Hvert kriterium er udmøntet i et antal målepunkter, som præciserer, hvad universiteterne skal dokumentere og redegøre for i relation til kriteriet. Med vurderingspunkterne opstilles bedømmelseskriterier, som informerer universiteterne om, hvad der vil blive lagt vægt på i vurderingen af kriteriet.
Et af akkrediteringskriterierne vedrører universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelser:
”Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. De europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser.”
Med formuleringen af dette akkrediteringskriterium udfoldes de overordnede rammer til universiteternes interne kvalitetsarbejde. Universiteternes kvalitetssikring af de enkelte uddannelser skal indgå i et samlet system for kvalitetssikring af uddannelser. Endvidere skal systemet udvikles under hensyn til de syv delstandarder i de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (se bilag 4).
Hermed bliver der etableret en sammenhæng mellem den interne og den eksterne kvalitetssikring af uddannelserne. Indførelsen af akkreditering har således resulteret i en styrkelse af såvel den eksterne som den interne kvalitetssikring af universitetsuddannelserne.
Universiteternes inddragelse af aftagerpanelerne i deres kvalitetsarbejde indgår også som en del af grundlaget for akkreditering af eksisterende uddannelser. Universitetet skal ved akkreditering af eksisterende uddannelser bl.a. dokumentere, at universitetet ”indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet”, jf. akkrediteringsbekendtgørelsens bilag 1.
Videregående uddannelser under undervisningsministeriet og kulturministeriet skal også akkrediteres på baggrund af kriterier for kvalitet og relevans. Rammerne for akkreditering på disse to uddannelsesområder er forskellige fra videnskabsministeriets. Eksempelvis bliver de akkrediteringsrapporter, der ligger til grund for akkrediteringsrådets akkrediteringer, udarbejdet af danmarks evalueringsinstitut og ikke ace. Endvidere er det fortsat undervisningsministeren og kulturministeren, der godkender nye og eksisterende uddannelser på deres respektive områder.
Det danske akkrediteringssystem skal løbende evalueres. I 2010 skal ace vurderes med henblik på at sikre, at ace lever op til gældende nationale og internationale krav herunder specifikt, at ace kan blive optaget i eqar, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser. I 2012 skal det samlede danske kvalitetssikringssystem for videregående uddannelser med udgangspunkt i ace evalueres.
4.3 Europæiske standarder for kvalitetssikring
Som led i bologna-processen er der udarbejdet fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder. Standarderne blev vedtaget af de europæiske ministre for videregående uddannelser, herunder videnskabsministeren, i maj 2005.
Standarderne vedrører såvel den interne som den eksterne kvalitetssikring af videregående uddannelser og er opdelt i tre dele:
> Europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de videregående uddannelsesinstitutioner
> Europæiske standarder for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser
> Europæiske standarder for eksterne kvalitetssikringsorganisationer.
Bologna-processen og de europæiske standarder har haft stor indflydelse på udviklingen af akkrediteringssystemet og på universiteternes interne kvalitetsarbejde, jf. ovenstående afsnit om akkreditering. Ved udviklingen af akkrediteringssystemet var der et klart ønske om, at det danske system skulle leve op til de europæiske standarder og optages i det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser, eqar.
Samtidig har danmark også været aktiv i forbindelse med udviklingen af de europæiske kvalitetssikringsstandarder. Specielt har eva gennem den europæiske paraplyorganisation for kvalitetssikringsorganisationer, enqa, spillet en meget aktiv rolle, men også de danske universiteter, de studerende, videnskabsministeriet og andre har deltaget i arbejdet. Danmark deltager fortsat i arbejdet med at udvikle de europæiske kvalitetssikringsstandarder og indgår i den europæiske dialog i regi af eqar om certificering af de nationale kvalitetssikringsorganisationer.
4.4 Kvalifikationsrammen
Arbejdet med kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser indgår også som en del af det danske bologna-arbejde. Kvalifikationsrammen er en samlet, systematisk beskrivelse af de forskellige uddannelsesgrader (fx bachelor, professionsbachelor og kandidat) inden for det danske system af videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen indeholder, ligesom den tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003, beskrivelser af videregående uddannelser under undervisningsministeriet og videnskabsministeriet. Når kvalifikationsrammen er færdigudbygget, vil den også indeholde beskrivelser af de videregående uddannelser under kulturministeriet. Det forventes, at kvalifikationsrammen vil være færdigudbygget i slutningen af 2009.
Kvalifikationsrammen opdeler de videregående uddannelser i fire niveauer: kort videregående niveau, bachelorniveau, kandidatniveau og ph.d.-niveau. På hvert niveau indplaceres de relevante heltidsuddannelser og deltidsuddannelser.
Rammen beskriver de videregående uddannelser ud fra det læringsudbytte, en dimittend skal have opnået ved afslutning af en given uddannelsestype. Beskrivelsen af læringsudbytte opdeles i tre overordnede kategorier:
> Viden
> Færdigheder
> Kompetencer.
Kvalifikationsrammens beskrivelse af universiteternes bachelor-, kandidat-og ma-steruddannelser indgår som benchmark i uddannelsesakkrediteringerne. Universiteterne skal for hver uddannelse redegøre for, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til kvalifikationsrammens læringsudbytte for den pågældende uddannelsestype.
Kvalifikationsrammen blev udarbejdet i 2006 af en referencegruppe nedsat af de tre ministerier og med repræsentanter for videregående uddannelsesinstitutioner, organisationer og ministerier. Kvalifikationsrammen inddrager erfaringerne med den tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003 og tager hensyn til bologna-kvalifikationsram-men: ”a framework for qualifications of the european higher education area” fra 2005. Danmark var stærkt involveret i udviklingen af den europæiske kvalifikationsramme.
Som led i bologna-processen skal kvalifikationsrammen for videregående uddannelser gennemgå en certificeringsproces, der skal dokumentere, at den danske ram-me er kompatibel med bologna-kvalifikationsrammen. Certificeringen forventes at være gennemført i løbet af 2009.
I eu-regi er der udviklet en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, som dækker hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsuddannelser. Det er op til hvert medlemsland at udvikle nationale kvalifikationsrammer for livslang læring. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring forventes at være færdig i løbet af 2009. Beskrivelsen af de videregående uddannelser i kvalifikationsrammen for livslang læring svarer til beskrivelsen i kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser.
4.5 Læringsmål for de enkelte fag (karakterbekendtgørelsen)
Bedømmelser af præstationer efter den nye karakterskala, 7-trins-skalaen, skal foregå på grundlag af faglige læringsmål, der er fastsat for de enkelte fag og fagelementer. Karakterer givet efter 7-trins-skalaen skal udtrykke graden af målopfyldelse. Således skal der i bedømmelsen gives en absolut vurdering af præstationen i forhold de faglige læringsmål.
Universitetet fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve, jf. § 10, stk. 2 i karakterbekendtgørelsen. Konkret betyder dette, at studienævnene, der udarbejder forslag til studieordning, for hvert enkelt fag og fagelement skal udarbejde præcise beskrivelser af de faglige læringsmål. Endvidere skal der udarbejdes præcise bedømmelseskriterier til brug for censors og eksaminators vurdering af målopfyldelse.
4.6 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne
Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne opstiller rammer for offentliggørelse af uddannelsesinformationer på universiteternes hjemmesider. Formålet med loven er, at:
> Sikre informationsudveksling mellem uddannelsesinstitutioner om uddannelseskvalitet.
> Lette adgangen til relevant uddannelsesinformation for studerende, aftagere og andre interessenter.
Universitets- og bygningsstyrelsen har i samarbejde med universiteterne udarbejdet en vejledning med krav til universiteternes implementering af loven.
De europæiske kvalitetssikringsstandarder opstiller tilsvarende kriterier for universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelserne. Kvalitetssikringsstandarderne opstiller krav til universiteternes informationssystemer og til den information, der indsamles, analyseres og bruges samt til offentliggørelsen af information.