5 Universiteternes kvalitetsarbejde

Universiteternes kvalitetsarbejde

De otte danske universiteter har de seneste år gennemført en markant udvikling af deres interne kvalitetsarbejde. Kvalitetssikring og -udvikling spiller således en stadig større rolle i universiteternes samlede virke. Udviklingen i universiteternes kvalitetsarbejde er en løbende proces, som fortsat fører nye tiltag, ændringer og tilpasninger med sig.

Dette kapitel giver et øjebliksbillede af universiteternes kvalitetsarbejde. De eksempler, som universiteterne præsenterer i kapitlet, giver et billede af, hvordan universiteterne konkret tilrettelægger deres kvalitetsarbejde i dag. Første del af kapitlet fokuserer på de enkelte universiteters overordnede kvalitetspolitikker og på organiseringen af kvalitetsarbejdet. I anden del præsenterer universiteterne forskellige eksempler på, hvordan de konkret sikrer og udvikler kvaliteten af deres undervisning og uddannelser.

I bilag 2 findes links til beskrivelser af universiteternes kvalitetsarbejde på deres hjemmesider. Via disse links er det muligt at følge den løbende udvikling i de enkelte universiteters kvalitetsarbejde.

5.1 Kvalitetspolitik og organisering

Nedenfor præsenterer de otte universiteter deres kvalitetspolitik, og organiseringen af deres kvalitetsarbejde.

Syddansk Universitet

Syddansk Universitet har – efter en ekstern auditering – siden 2006 etableret en fælles ramme for kvalitetsarbejde for uddannelse bestående af tre søjler: kvalitetsorganisationen, kvalitetspolitik for uddannelse samt dokumentation af og opfølgning på kvalitetsarbejdet.

Søjle 1: ”kvalitetsorganisationen” er kendetegnet ved, at direktionen har det overordnede ansvar for, at politikker for uddannelse og eksterne krav til uddannelseskvalitet omsættes til god praksis. Begrundelsen herfor er, at kvalitetsarbejde efter al erfaring kun lykkes, såfremt det sker med tæt forankring i den eksisterende ledelsesfunktion. Ledelsesstrengen for kvalitetsorganisationen afspejler derfor også ledelsesstrengen fra rektor, gennem dekaner til studieledelse på fakultetsniveau. Den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration og gennem de enkelte underviseres aktiviteter med udgangspunkt i institutterne.

Kvalitetsorganisationen er forankret til ledelsesstrukturen gennem kvalitetsudviklingsrådet (kur-u) og studieadministrativ koordineringsgruppe (sak). Kvalitetsudviklingsrådet har til opgave at koordinere udviklingen af kvalitetspolitik samt at overvåge og gøre status for kvaliteten af uddannelser i henhold til de fastlagte politikker. Kvalitetsudviklingsrådet skal ligeledes udarbejde oplæg til integration af øvrige kvalitetssikringselementer, herunder akkrediteringer, benchmarking etc., i universitetets samlede kvalitetsarbejde. Den studieadministrative koordineringsgruppe understøtter og medvirker til implementering af vedtagne delpolitikker på fakulteter og fællesområdet.

Søjle 2: ”kvalitetspolitik for uddannelsesområdet” består af i alt otte delpolitikker, som universitetet kontinuerligt arbejder med at justere og optimere, så de understøtter udviklingen af uddannelseskvaliteten. De otte delpolitikker dækker alle centrale uddannelsesaktiviteter, herunder undervisnings-og uddannelsesevalueringer for hver enkelt uddannelse fra studiestart til arbejdsmarked. Det er derfor et overordnet princip for kvalitetsarbejdet, at ansvaret for realisering af delpolitikkernes målsætninger er synlige og entydige – og er entydigt placeret hos f.eks. underviser, studieledelse, studieadministration etc.

Søjle 3: ”dokumentation og opfølgning” omfatter fælles universitære arbejdsgange for opsamling af data, der belyser omsætning af delpolitikker til handlinger og på grundlag heraf struktureret erfaringsbaseret læring mellem uddannelser. Dokumentationsøjlens aktiviteter omfatter – udover at sikre en koordineret opsamling af data for uddannelsesområdets aktiviteter i relation til kvalitetspolitikkerne – også dokumentation for andre dele af kvalitetsarbejdet, herunder udviklingskontrakt, akkrediteringsstatus og benchmarking.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har i sin strategi for 2008-2012 sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Universitetet har således for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser vedtaget en formel politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet. Politikken fastlægges og revideres, med de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder som eksplicit platform, af universitetsledelsen og bestyrelsen efter indstilling fra studieudvalget. Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. Kvalitetsarbejdet omfatter de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet.

Det primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde; opbygning af dette arbejde omkring en kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling og med afsæt i mødet mellem de studerende og de videnskabelige medarbejdere.

Med udgangspunkt i den udformede politik for kvalitetsarbejdet organiseres og udvikles der i et åbent samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i 2009 et kvalitetssystem, som kan støtte kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Kvalitetssystemet vil med andre ord være den praktiske udførelse af universitetets politik for kvalitetsarbejde, der i samarbejde med medarbejderne skal styrke uddannelseskvaliteten på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet har udbygget administrationen med en central kvalitets-og udviklingsenhed, der bl.a. koordinerer akkrediteringsarbejdet og arbejder med indførelse af nye tidssvarende kvalitetssikrings-og kvalitetsudviklingssystemer i nært samarbejde med hovedområderne, de faglige miljøer og øvrige enheder, der arbejder med kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet.

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt som målsætning, at uddannel-ses-og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredt til alle dele af universitetet.

Principperne for Roskilde Universitets kvalitetsarbejde er, at det løbende arbejde skal foregå så tæt på uddannelserne som muligt, og at arbejdet forankres i den eksisterende organisation. En væsentlig del af kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesområdet er derfor forankret i de faglige miljøer og foregår decentralt med studielederne og studienævnene som drivkraft. Rektoratet holder hver måned møde med studielederne, hvor der er mulighed for løbende drøftelse af kvalitetsarbejde og udveksling af ”best practice”. Institutlederne har ansvar for sikring af kvalitet og sammenhæng i institutternes forskning og undervisning.

Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet i relation til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern videndeling i forhold til det decentrale kvalitetsarbejde på universitetet varetages af universitetets fælles uddannelses-og forskningsafdeling. Afdelingen sekretariatsbetjener desuden uddannelsesudvalget (uddu), et rådgivende udvalg under akademisk råd, som blandt andet skal sikre en koordineret indsats på kvalitetsområdet.

Københavns Universitet

Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser fokuserer på at udvikle et kvalitetssikringssystem, der til stadighed skal dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser og understøtte en kontinuerlig kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af uddannelser er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. Dekanerne er således ansvarlige for at sikre sammenhængen mellem uddannelse og forskning, kvaliteten af uddannelserne og undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. De enkelte studienævn har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringerne.

For at sikre en fælles indsats og udveksling af ”best practice” på tværs af universitets fakulteter har universitet etableret Københavns Universitets uddannelsesstrategiske råd (kuur), der ligeledes skal fungere som et rådgivende organ for universitets ledelse. Universitetets centrale uddannelsesservice sekretariatsbetjener kuur, koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ace, sikrer videnspredningen og best practise og yder konsulentbistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Der er blandt andet formuleret en kvalitetssikringspolitik for kvalitetsarbejdet, der løbende udvikles i tæt dialog med studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale, samt et fælles grundlag for forskningsbaserede uddannelser.

IT-Universitetet

IT-Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring af uddannelserne er beskrevet i universitetets mission og strategi. Missionen er at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. Strategien omfatter kvalitetssikring i hele uddannelsesforløbet således:

> At det er de bedst kvalificerede ansøgere, der bliver optaget på uddannelserne

> At der løbende og systematisk bliver fulgt op på kvaliteten af uddannelserne, herunder såvel det faglige indhold som gennemførelsen af undervisningen

> At dimittenderne besidder de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet.

Politiken er konkretiseret i indsatsområder i IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2009-2010, herunder gennemførelse og opfølgning på evaluering af uddannelserne, studiestart, kurser og specialer, globalisering af uddannelserne samt via diskussioner med og opfølgning på anbefalinger fra aftagerpanelet.

Kvalitetssikringen er forankret i de faglige uddannelsesmiljøer, som via uddannelseskoordinatorer fra 2008 har ekstra fokus på kvalitetsudvikling og -sikring for hvert af IT-Universitetets uddannelsesområder. Kvalitetssikringen er systematiseret og præciseret via detaljerede procedurer for hvert af de igangværende kvalitetssikringsområder. Kvalitetssikringsprocedurerne er tilgængelige på IT-Universitetets hjemmeside.

Copenhagen Business School

En hjørnesten i Copenhagen Business Schools’ kvalitetsarbejde er at skabe rum for dialog inden for og mellem primære interessegrupper, idet uddannelses-og undervisningskvalitet er flerdimensionelt med forskellige betydninger for de forskellige interessenter. Universitetets kvalitetspolitik er opdelt i fire søjler: en kvalitetssikringsstrategi, en videndelingstrategi, en evalueringsstrategi, og en læringsstrategi.

For hver søjle er der udarbejdet en række konkrete handlingsplaner, der i detaljer beskriver, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvordan resultaterne skal anvendes. Handlingsplanerne sikrer, at der arbejdes med samme høje kvalitet på tværs af Copenhagen Business School’s mange uddannelser samtidig med, at det decentrale ansvar og ejerskab fastholdes.

Studienævnene er overordnet ansvarlige for uddannelsernes faglige og pædagogiske tilrettelæggelse og varetager med udgangspunkt i kvalitetspolitikken den løbende kvalitetssikring af uddannelserne og kommunikationen med de fag-ansvarlige. Ved siden af det kontinuerlige kvalitetsarbejde i studienævnene er den formaliserede dialog om kvalitet på tværs af uddannelser organiseret i form af tre dialogfora under dekanen for uddannelse: regelmæssige studieledermøder, et årligt studielederseminar og et årligt kvalitetsseminar, som gennemføres i samarbejde med CBS learning lab.

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet har arbejdet med at etablere et fundament for et systematisk kvalitetsarbejde. På uddannelsesområdet er kvalitetsarbejdet således implementeret på både det strategiske plan og på det praktiske plan. Formelt er principperne og målene for kvalitetsarbejdet fastlagt i universitets strategi, uddannelsespolitik og delpolitik for kvalitetsarbejdet.

Universitetet har ikke etableret en central kvalitetssikringsenhed, men i stedet forankret kvalitetsarbejdet hos de relevante direktionsmedlemmer. Den overordnede kvalitetssikring af uddannelse fastlægges gennem institutternes udviklingsmål, som hvert år er genstand for forhandling mellem direktionen og institutterne. Uddannelsesdekanerne har ansvaret for at sikre rammerne og udviklingen af universitetets samlede uddannelsesudbud, herunder kvalitetssikring af studiemiljøet.

Institutstudienævnene har til opgave at indholdsudfylde, udvikle og kvalitetssikre uddannelserne ved at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af den undervisning, som varetages af det pågældende institut samt påvise opfølgning af de regelmæssige uddannelses- og undervisningsevalueringer.

Aalborg Universitet

Formålet med Aalborg Universitets officielle politik for kvalitetssikring på uddannelsesområdet er at sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til gennemførelse af universitets kerneopgaver samt sikre, at universitetet lever op til internationale standarder for god kvalitet inden for dets kerneopgaver. Direktionen har defineret seks mål for den overordnede kvalitetssikring på universitetet, og der er udviklet en sammenhængende kvalitetsorganisation fra top til bund i organisationen. Visionen for universitetets kvalitetsarbejde er, at arbejdet i videst muligt omfang skal foregå decentralt.

Det overordnede ansvar er forankret i universitetets bestyrelse, hvor implementering af bestyrelsens kvalitetspolitik er placeret i rektoratet. Det politiske ansvar for kvalitetssikring er således forankret i universitetets direktion. Ansvaret for kvaliteten af de respektive fakulteters uddannelser ligger hos dekanerne. Universitetets ledelsessekretariat varetager via en kvalitetskonsulent den overordnede samordning og koordinering af kvalitetsarbejdet i samarbejde med prodekanerne for uddannelse. Prodekanerne har decentralt på fakulteterne ansvaret for kvalitetssikring af uddannelserne. I relation til de enkelte studier udgør studienævnene kvalitetssikringsorganisationen.

5.2 Eksempler på universiteternes kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Nedenfor præsenterer de otte universiteter hver to eksempler på, hvordan de konkret arbejder med at udvikle og sikre kvaliteten på uddannelsesområdet. Eksemplerne il-lustrerer et bredt udsnit af universiteternes kvalitetsarbejde, herunder målrettet arbejde med evaluering af uddannelser og undervisning, studieledelse og studieadministration, de pædagogiske kompetencer og læringsmål, undersøgelser af studiemiljø, studieforløb og dimittender, formidling af information om uddannelser og evalueringer samt international kvalitetssikring.

Evalueringer af uddannelser og undervisning

Evaluering af uddannelser ved Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks tekniske universitet gennemfører interne evalueringer af bacheloruddannelserne, hvor uddannelserne evalueres to og to, og repræsentanter fra uddannelserne fungerer som hinandens evalueringspaneler. Evalueringerne gennemføres på baggrund af en kort skriftlig selvevalueringsrapport udarbejdet af studielederne. Selvevalueringsrapporten adresserer centrale spørgsmål fra de danske akkrediteringskriterier og kvalitetsparametre i internationale akkrediteringsstandarder. Rapporten danner udgangspunkt for et evalueringsmøde, hvor studieledere, undervisere, institutstudienævnsformænd og studenter fra hver af de to uddannelser er panel for hinanden. Konklusionerne fra evalueringen sammenfattes i et kort notat. Konkrete anbefalinger om udvikling af uddannelserne indarbejdes afhængig af deres karakter i institutternes årlige kontrakter med direktionen om deres udviklingsmål og virkemidler. Resultatet af evalueringerne indgår på den måde i den løbende kvalitetsudvikling. De interne evalueringer fungerer desuden som forberedelse til de regelmæssige turnusakkrediteringer. En tilsvarende model er under udvikling for kandidatuddannelserne. Konceptet vil endvidere blive udvidet, så kandidatuddannelserne skal evalueres mod tilsvarende kandidatuddannelser på Nordic Five tech-universiteterne. Nordic Five Tech er en nordisk universitetsalliance mellem Kungliga Tekniska Högskolan, Chalmers Tekniska Högskola, Helsinki University of Technology, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Evaluering af uddannelser ved Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks tekniske universitet gennemfører interne evalueringer af bacheloruddannelserne, hvor uddannelserne evalueres to og to, og repræsentanter fra uddannelserne fungerer som hinandens evalueringspaneler. Evalueringerne gennemføres på baggrund af en kort skriftlig selvevalueringsrapport udarbejdet af studielederne. Selvevalueringsrapporten adresserer centrale spørgsmål fra de danske akkrediteringskriterier og kvalitetsparametre i internationale akkrediteringsstandarder. Rapporten danner udgangspunkt for et evalueringsmøde, hvor studieledere, undervisere, institutstudienævnsformænd og studenter fra hver af de to uddannelser er panel for hinanden. Konklusionerne fra evalueringen sammenfattes i et kort notat. Konkrete anbefalinger om udvikling af uddannelserne indarbejdes afhængig af deres karakter i institutternes årlige kontrakter med direktionen om deres udviklingsmål og virkemidler. Resultatet af evalueringerne indgår på den måde i den løbende kvalitetsudvikling. De interne evalueringer fungerer desuden som forberedelse til de regelmæssige turnusakkrediteringer.

En tilsvarende model er under udvikling for kandidatuddannelserne. Konceptet vil endvidere blive udvidet, så kandidatuddannelserne skal evalueres mod tilsvarende kandidatuddannelser på Nordic Five tech-universiteterne. Nordic Five Tech er en nordisk universitetsalliance mellem Kungliga Tekniska Högskolan, Chalmers Tekniska Högskola, Helsinki University of Technology, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Intern selvevaluering ved Aalborg Universitet
Aalborg Universitet gennemfører interne selvevalueringer af deres uddannelser hvert tredje år. For hver uddannelse skal studieleder og studienævn i samarbejde udarbejde en strategi og handlingsplan for den kommende treårige periode. Som grundlag for udarbejdelse af strategi og handlingsplan foretages der et kvalitetstjek af uddannelserne. Dette kvalitetstjek tager udgangspunkt i tilbagemeldinger fra censorer/cenformandskab,aftagerpaneler og aftager- og kandidatundersøgelser, nøgletal for gennemførelse, frafald og studietider, arbejdsmarkedsforhold samt undervisnings- og uddannelsesevalueringer. Strategien og handlingsplanen skal indeholde planer om nye uddannelser og videreudvikling af eksisterende uddannelser både fagligt og pædagogisk. Samtidig udpeger strategien og handlingsplanen, hvilke forhold det enkelte studienævn eller den enkelte uddannelse vil sætte fokus på i perioden. Det kan eksempelvis være brug af nye undervisningsformer, studieeffektivitet og frafald på uddannelsen eller udvikling af en ny specialisering i samarbejde med aftagerpanelerne.

Intern selvevaluering ved Aalborg Universitet

Aalborg Universitet gennemfører interne selvevalueringer af deres uddannelser hvert tredje år. For hver uddannelse skal studieleder og studienævn i samarbejde udarbejde en strategi og handlingsplan for den kommende treårige periode.

Som grundlag for udarbejdelse af strategi og handlingsplan foretages der et kvalitetstjek af uddannelserne. Dette kvalitetstjek tager udgangspunkt i tilbagemeldinger fra censorer/cenformandskab,aftagerpaneler og aftager- og kandidatundersøgelser, nøgletal for gennemførelse, frafald og studietider, arbejdsmarkedsforhold samt undervisnings- og uddannelsesevalueringer.

Strategien og handlingsplanen skal indeholde planer om nye uddannelser og videreudvikling af eksisterende uddannelser både fagligt og pædagogisk. Samtidig udpeger strategien og handlingsplanen, hvilke forhold det enkelte studienævn eller den enkelte uddannelse vil sætte fokus på i perioden. Det kan eksempelvis være brug af nye undervisningsformer, studieeffektivitet og frafald på uddannelsen eller udvikling af en ny specialisering i samarbejde med aftagerpanelerne.

Halvårlig uddannelsesudvikling ved IT-Universitetet
IT-Universitetets uddannelser er opbygget af kurser, hvis beskrivelser findes i den webbaserede kursusbase. Forud for hvert semester reviderer underviserne kursusbeskrivelserne på baggrund af blandt andet kursusevalueringen. Efterfølgende gennemgår universitetets læringsenhed og linjelederne kursusbeskrivelserne som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne. Linjelederne og læringsenheden vurderer primært, om uddannelsernes obligatoriske kurser og specialiseringskurser opfylder udannelsernes samlede læringsmål, om kursernes målbeskrivelser danner et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse ved eksamen, og om tilrettelæggelses- og eksamensformer matcher kursernes beskrevne mål. Procedurerne for denne halvårlige kursusgennemgang er fastlagt af IT-Universitetets ledelse og detaljeret beskrevet i IT-Universitetets ’håndbog i kursusadministration’, som kan findes på universitetets hjemmeside.

Halvårlig uddannelsesudvikling ved IT-Universitetet

IT-Universitetets uddannelser er opbygget af kurser, hvis beskrivelser findes i den webbaserede kursusbase. Forud for hvert semester reviderer underviserne kursusbeskrivelserne på baggrund af blandt andet kursusevalueringen. Efterfølgende gennemgår universitetets læringsenhed og linjelederne kursusbeskrivelserne som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne. Linjelederne og læringsenheden vurderer primært, om uddannelsernes obligatoriske kurser og specialiseringskurser opfylder udannelsernes samlede læringsmål, om kursernes målbeskrivelser danner et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse ved eksamen, og om tilrettelæggelses- og eksamensformer matcher kursernes beskrevne mål.

Procedurerne for denne halvårlige kursusgennemgang er fastlagt af IT-Universitetets ledelse og detaljeret beskrevet i IT-Universitetets ’håndbog i kursusadministration’, som kan findes på universitetets hjemmeside.

Netbaseret evaluering af kurser ved danmarks tekniske universitet
På danmarks tekniske universitet opfordres samtlige studerende umiddelbart før hver kursusafslutning til at deltage i en netbaseret evaluering af kurset. I evalueringen bedes den studerende give en vurdering af undervisningen, underviseren, den studerendes egen indsats og af kurset som helhed, herunder af læringsudbyttet. Spørgsmålene besvares på en skala fra et til fem, men kan endvidere suppleres med kvalitative kommentarer. Der lægges meget stor vægt på disse evalueringer, hvis resultater umiddelbart følges op af institutstudienævnene som ansvarlige for undervisningen og de udbudte kurser. På denne måde omsættes kritik og forslag til forbedringer, næste gang det pågældende kursus udbydes.

Netbaseret evaluering af kurser ved danmarks tekniske universitet

På danmarks tekniske universitet opfordres samtlige studerende umiddelbart før hver kursusafslutning til at deltage i en netbaseret evaluering af kurset. I evalueringen bedes den studerende give en vurdering af undervisningen, underviseren, den studerendes egen indsats og af kurset som helhed, herunder af læringsudbyttet. Spørgsmålene besvares på en skala fra et til fem, men kan endvidere suppleres med kvalitative kommentarer. Der lægges meget stor vægt på disse evalueringer, hvis resultater umiddelbart følges op af institutstudienævnene som ansvarlige for undervisningen og de udbudte kurser. På denne måde omsættes kritik og forslag til forbedringer, næste gang det pågældende kursus udbydes.

Dialog og netbaseret kursusevaluering ved IT-Universitetet
I forbindelse med gennemførelsen af kurserne foretager de studerende hvert semester en evaluering af alle kurser. Evalueringen er dialogbaseret og finder sted ved hjælp af et netbaseret spørgeskemasystem. De studerende bliver ti uger efter kursusstart bedt om at evaluere undervisningen og underviserne på det enkelte kursus samt om at give en generel vurdering af IT-Universitetet. Kursusevalueringen er inddelt i tre faser, som sikrer, at underviserne gennemgår de studerendes besvarelser, svarer de studerende og eventuelt foretager en justering af deres kurser. Desuden følger IT-Universitetets ledelse op på eventuelle problemer og ønsker, som er blevet synlige i forbindelse med evalueringen. Efter fire til seks måneder udarbejdes en rapport om allerede iværksatte og planlagte opfølgningstiltag. Samtlige kursusevalueringer og opfølgningsrapporter er tilgængelige på IT-Universitetets hjemmeside.

Dialog og netbaseret kursusevaluering ved IT-Universitetet

I forbindelse med gennemførelsen af kurserne foretager de studerende hvert semester en evaluering af alle kurser. Evalueringen er dialogbaseret og finder sted ved hjælp af et netbaseret spørgeskemasystem. De studerende bliver ti uger efter kursusstart bedt om at evaluere undervisningen og underviserne på det enkelte kursus samt om at give en generel vurdering af IT-Universitetet.

Kursusevalueringen er inddelt i tre faser, som sikrer, at underviserne gennemgår de studerendes besvarelser, svarer de studerende og eventuelt foretager en justering af deres kurser. Desuden følger IT-Universitetets ledelse op på eventuelle problemer og ønsker, som er blevet synlige i forbindelse med evalueringen. Efter fire til seks måneder udarbejdes en rapport om allerede iværksatte og planlagte opfølgningstiltag. Samtlige kursusevalueringer og opfølgningsrapporter er tilgængelige på IT-Universitetets hjemmeside.

Studieledelse og studieadministration

Fokus på studieledelse og studieadministration ved Syddansk Universitet
God studieledelse og studieadministration er den centrale krumtap for professionalisering og kvalitetsudvikling af uddannelser ved Syddansk Universitet. Dette markeres i universitetets "Delpolitik for studieledelse og studieadministration". Studieledelse opstår i samspil mellem studieleder, studienævn og institutleder. Studielederen er central aktør i studieledelsen og har - efter delegation fra dekanen - den koordinerende funktion for uddannelsen som helhed. der foreligger for hvert fakultet en beskrivelse af organisation og opgaver for centrale uddannelsesfunktioner, herunder studieledere, institutledere og studieadministrative funktioner. Studielederens og studienævnets roller ved planlægning og gennemførelsen af uddannelsen samt for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen er klart beskrevet. For studieadministration foreligger en plan for "årets gang i studieadministrationen", god praksis for sagsbehandling for den studerendes studieforløb, studievejledning og information.

Fokus på studieledelse og studieadministration ved Syddansk Universitet

God studieledelse og studieadministration er den centrale krumtap for professionalisering og kvalitetsudvikling af uddannelser ved Syddansk Universitet. Dette markeres i universitetets "Delpolitik for studieledelse og studieadministration".

Studieledelse opstår i samspil mellem studieleder, studienævn og institutleder. Studielederen er central aktør i studieledelsen og har - efter delegation fra dekanen - den koordinerende funktion for uddannelsen som helhed. der foreligger for hvert fakultet en beskrivelse af organisation og opgaver for centrale uddannelsesfunktioner, herunder studieledere, institutledere og studieadministrative funktioner. Studielederens og studienævnets roller ved planlægning og gennemførelsen af uddannelsen samt for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen er klart beskrevet. For studieadministration foreligger en plan for "årets gang i studieadministrationen", god praksis for sagsbehandling for den studerendes studieforløb, studievejledning og information.

Kvalitetssikring af ansøgning om akkreditering af nye uddannelser ved Københavns Universitet
Københavns Universitet har udarbejdet en procedure for ansøgninger om nye uddannelser. Proceduren er konkretiseret i et årshjul, der er et led i kvalitetssikringen af universitetets ansøgninger om nye uddannelser, inden de sendes videre til ace. årshjulet begynder ca. seks måneder før ace’s ansøgningsfrist, hvor de enkelte fakulteter indsender idéoplæg til nye uddannelser til uddannelsesservice. I ideoplægget skal fakultetet besvare følgende spørgsmål: kort beskrivelse af uddannelsen, sammenhæng med Københavns Universitets strategier, intern konkurrence/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering, samt andre forhold. Efter drøftelser af idéoplægget i Københavns Universitets uddannelsesstrategiske råd indsender fakulteterne ca. en måned før ansøgningsfristen det endelige forslag om nye uddannelser til uddannelsesservice. Forslagene behandles og godkendes af universitetets ledelse (rektorat og dekaner). Såfremt forslaget godkendes af ledelsen, sender prorektor de underskrevne uddannelsesansøgninger til ace.

Kvalitetssikring af ansøgning om akkreditering af nye uddannelser ved Københavns Universitet

Københavns Universitet har udarbejdet en procedure for ansøgninger om nye uddannelser. Proceduren er konkretiseret i et årshjul, der er et led i kvalitetssikringen af universitetets ansøgninger om nye uddannelser, inden de sendes videre til ace.

årshjulet begynder ca. seks måneder før ace’s ansøgningsfrist, hvor de enkelte fakulteter indsender idéoplæg til nye uddannelser til uddannelsesservice. I ideoplægget skal fakultetet besvare følgende spørgsmål: kort beskrivelse af uddannelsen, sammenhæng med Københavns Universitets strategier, intern konkurrence/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering, samt andre forhold. Efter drøftelser af idéoplægget i Københavns Universitets uddannelsesstrategiske råd indsender fakulteterne ca. en måned før ansøgningsfristen det endelige forslag om nye uddannelser til uddannelsesservice. Forslagene behandles og godkendes af universitetets ledelse (rektorat og dekaner). Såfremt forslaget godkendes af ledelsen, sender prorektor de underskrevne uddannelsesansøgninger til ace.

Pædagogiske kompetencer og læringsmål

Professionalisering af den pædagogiske praksis for uddannelser ved Syddansk Universitet
Syddansk Universitets kvalitetspolitik markerer i sin "delpolitik for universitetspædagogik" målsætninger på fire indsatsområder vedrørende professionalisering af pædagogisk praksis: 1. For undervisningen i form af underviserens refleksioner og handlingsplaner som opfølgning på evaluering af undervisning, som skal dokumentere sammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn og pædagogisk metode. 2. For uddannelsen, hvor det af studieordningen skal fremgå, hvilken sammenhæng der er tilstræbt mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens indholdselementer og prøveformer. 3. For kompetenceudvikling af videnskabeligt personale skal der for alle fastansatte undervisere foreligge en plan for pædagogisk kompetenceudvikling på fakultetsniveau. Planen for denne pædagogiske kompetenceudvikling indgår i den undervisningsportefølje, som alle fuldtidsansatte undervisere udarbejder. universitetets center for universitetspædagogik monitorerer løbende udbud og deltagelse i kurser inden for pædagogik og didaktik. 4. For en incitamentsstruktur for god pædagogisk praksis ved tiltag der stimulerer og synliggør anerkendelse på alle ledelsesniveauer.

Professionalisering af den pædagogiske praksis for uddannelser ved Syddansk Universitet

Syddansk Universitets kvalitetspolitik markerer i sin "delpolitik for universitetspædagogik" målsætninger på fire indsatsområder vedrørende professionalisering af pædagogisk praksis:

1. For undervisningen i form af underviserens refleksioner og handlingsplaner som opfølgning på evaluering af undervisning, som skal dokumentere sammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn og pædagogisk metode.

2. For uddannelsen, hvor det af studieordningen skal fremgå, hvilken sammenhæng der er tilstræbt mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens indholdselementer og prøveformer.

3. For kompetenceudvikling af videnskabeligt personale skal der for alle fastansatte undervisere foreligge en plan for pædagogisk kompetenceudvikling på fakultetsniveau. Planen for denne pædagogiske kompetenceudvikling indgår i den undervisningsportefølje, som alle fuldtidsansatte undervisere udarbejder. universitetets center for universitetspædagogik monitorerer løbende udbud og deltagelse i kurser inden for pædagogik og didaktik.

4. For en incitamentsstruktur for god pædagogisk praksis ved tiltag der stimulerer og synliggør anerkendelse på alle ledelsesniveauer.

Eksamen som måling og dokumentation af læring ved Copenhagen Business School
Copenhagen Business School har opstillet en systematisk struktur til sikring og dokumentation af studiets læringsmål samt feedback til det ansvarlige studienævn med henblik på løbende udvikling af uddannelsen. systemet bygger på følgende 7-trins model: 1. Formulering af læringsmål for uddannelsen, som er målbare, afspejler copenhagen business school’s mission, og er i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme. 2. Formulering af læringsmål for de enkelte fag og fagelementer, som er i overensstemmelse med uddannelsens læringsmål. 3. Tydeliggørelse af sammenhængen mellem uddannelsens læringsmål og fagets læringsmål (gerne i form af en matrix). 4. Valg af eksamensformer, som afspejler fagets læringsmål. 5. Karaktergivning foretages af eksaminator og censor baseret på fagets læringsmål således, som det er bestemt i karakterbekendtgørelsen. 6. Opsamling af feedback til studienævnet om opnåelsen af uddannelsens læringsmål. 7. Drøftelse af opfyldelsen af studiets læringsmål i studienævnet og eventuelt beslutninger og udvikling af uddannelsen på baggrund heraf. Læringsmål for uddannelsen og de enkelte fag er indeholdt i studieordningen, som også indeholder eksamensbestemmelser for hvert enkelt fag (trin 1-4). Studienævnet beslutter, hvilke eksaminer der gennemføres med ekstern censur. mindst 33 procent af alle afsluttende prøver skal gennemføres med ekstern censur, og ekstern censur indgår altid i forbindelse med studiets afsluttende projekt (trin 5). Studienævnet sikrer, at ekstern censor medvirker i prøver, som tilsammen er dækkende for studiets læringsmål. Graden af opfyldelsen af studiets læringsmål registreres af censor, som via skemaer indberetter dette til censorsekretatiatet, som videresender informationen til det relevante studienævn (trin 6). Information om opfyldelsen af studiets læringsmål fås desuden fra de løbende studenterevalueringer, feedback fra aftagerpaneler samt fra undervisere og fagansvarlige. Studienævnet drøfter opfyldelsen af læringsmålene i forbindelse med godkendelse af studieordningen (trin 7). CBS Learning Lab afholder løbende kurser om læringsmål, eksamensformer og karaktergivning rettet mod eksaminatorer og censorer.

Eksamen som måling og dokumentation af læring ved Copenhagen Business School

Copenhagen Business School har opstillet en systematisk struktur til sikring og dokumentation af studiets læringsmål samt feedback til det ansvarlige studienævn med henblik på løbende udvikling af uddannelsen. systemet bygger på følgende 7-trins model:

1. Formulering af læringsmål for uddannelsen, som er målbare, afspejler copenhagen business school’s mission, og er i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme.

2. Formulering af læringsmål for de enkelte fag og fagelementer, som er i overensstemmelse med uddannelsens læringsmål.

3. Tydeliggørelse af sammenhængen mellem uddannelsens læringsmål og fagets læringsmål (gerne i form af en matrix).

4. Valg af eksamensformer, som afspejler fagets læringsmål.

5. Karaktergivning foretages af eksaminator og censor baseret på fagets læringsmål således, som det er bestemt i karakterbekendtgørelsen.

6. Opsamling af feedback til studienævnet om opnåelsen af uddannelsens læringsmål.

7. Drøftelse af opfyldelsen af studiets læringsmål i studienævnet og eventuelt beslutninger og udvikling af uddannelsen på baggrund heraf.

Læringsmål for uddannelsen og de enkelte fag er indeholdt i studieordningen, som også indeholder eksamensbestemmelser for hvert enkelt fag (trin 1-4). Studienævnet beslutter, hvilke eksaminer der gennemføres med ekstern censur. mindst 33 procent af alle afsluttende prøver skal gennemføres med ekstern censur, og ekstern censur indgår altid i forbindelse med studiets afsluttende projekt (trin 5). Studienævnet sikrer, at ekstern censor medvirker i prøver, som tilsammen er dækkende for studiets læringsmål. Graden af opfyldelsen af studiets læringsmål registreres af censor, som via skemaer indberetter dette til censorsekretatiatet, som videresender informationen til det relevante studienævn (trin 6). Information om opfyldelsen af studiets læringsmål fås desuden fra de løbende studenterevalueringer, feedback fra aftagerpaneler samt fra undervisere og fagansvarlige. Studienævnet drøfter opfyldelsen af læringsmålene i forbindelse med godkendelse af studieordningen (trin 7).

CBS Learning Lab afholder løbende kurser om læringsmål, eksamensformer og karaktergivning rettet mod eksaminatorer og censorer.

Undersøgelser af studiemiljø, studieforløb og dimittender

Studiemiljøundersøgelse ved Aarhus Universitet
Aarhus Universitet har med afsæt i sit lovpligtige ansvar for at undersøge undervisningsmiljøet på sine uddannelser og udarbejde rapporter og handlingsplaner, besluttet at gennemføre en tilbagevendende analyse, der tilvejebringer nuanceret, pålidelig og relevant viden om studiemiljø og trivsel på universitetets mange uddannelser. Alle 30.000 studerende på heltidsstudier ved Aarhus Universitet modtager et elektronisk spørgeskema med en række spørgsmål om trivsel, kontakt til medstuderende og undervisere, undervisningens organisering, det sociale liv på studiet, arbejdsbyrde, arbejdsindsats, stress mm. disse spørgeskemadata kobles med data fra det studieadministrative system om studieforløb, hvilket giver et unikt og rigt datamateriale. Studiemiljøundersøgelsen blev gennemført første gang i 2007, hvor næsten 8.500 studerende besvarede spørgeskemaet. Der er således tale om den største undersøgelse nogensinde blandt studerende på Aarhus Universitet, bestående af ni publikationer, én for hvert hovedområde samt en tværgående og samlende rapport med hovedresultater og nøgletal for hele universitetet analysen og resultaterne danner grundlag for beslutninger i studienævn og blandt studie- og institutledere og er planlagt gentaget hvert tredje år.

Studiemiljøundersøgelse ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har med afsæt i sit lovpligtige ansvar for at undersøge undervisningsmiljøet på sine uddannelser og udarbejde rapporter og handlingsplaner, besluttet at gennemføre en tilbagevendende analyse, der tilvejebringer nuanceret, pålidelig og relevant viden om studiemiljø og trivsel på universitetets mange uddannelser. Alle 30.000 studerende på heltidsstudier ved Aarhus Universitet modtager et elektronisk spørgeskema med en række spørgsmål om trivsel, kontakt til medstuderende og undervisere, undervisningens organisering, det sociale liv på studiet, arbejdsbyrde, arbejdsindsats, stress mm. disse spørgeskemadata kobles med data fra det studieadministrative system om studieforløb, hvilket giver et unikt og rigt datamateriale. Studiemiljøundersøgelsen blev gennemført første gang i 2007, hvor næsten 8.500 studerende besvarede spørgeskemaet. Der er således tale om den største undersøgelse nogensinde blandt studerende på Aarhus Universitet, bestående af ni publikationer, én for hvert hovedområde samt en tværgående og samlende rapport med hovedresultater og nøgletal for hele universitetet analysen og resultaterne danner grundlag for beslutninger i studienævn og blandt studie- og institutledere og er planlagt gentaget hvert tredje år.

Studieforløbsundersøgelser som en del af kvalitetsarbejdet ved Roskilde Universitet
Roskilde Universitet udarbejder med jævne mellemrum studieforløbsundersøgelser. undersøgelserne giver et indblik i de studerendes valg af overbygningsfag, frafald, gennemførelse af eksaminer og karriereplaner. Dette giver en værdifuld viden til brug for den videre udvikling af uddannelserne og er dermed med til at sikre kvaliteten af universitetets uddannelser.

Kandidatundersøgelser ved Aalborg Universitet
Aalborg Universitet foretager jævnligt kandidat- og aftagerundersøgelser. Kandidatundersøgelserne udarbejdes med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser. Aalborg Universitet indhenter via kandidatundersøgelserne viden om kandidaters karriere efter uddannelsen. seneste undersøgelse omfatter dimittender fra de ingeniør-, natur-, sundheds- og samfundsvidenskabelige fakulteter i perioden 2001-2007 (ca. 6.500 studerende). Internt på Aalborg Universitet er kandidatundersøgelsernes funktion at tilvejebringe viden, der kan bidrage til at skabe en bedre koordinering mellem de kvalifikationer og kompetencer, som kandidaterne tilegner sig under studiet, og de ønsker og behov, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Konkret giver kandidatundersøgelserne viden om: > Dimittendernes vej fra dimission til job, herunder deres overvejelser om karrieremuligheder undervejs i uddannelsen. > Dimittendernes første og nuværende beskæftigelse, herunder hvilke jobfunktioner de varetager. > Dimittendernes vurdering af uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans. Som supplement til den seneste kandidatundersøgelse er der foretaget en aftagerundersøgelse med henblik på at afdække efterspørgslen af og erfaringerne med rekruttering af akademisk arbejdskraft blandt nordjyllands virksomheder. Målgruppen udgør virksomheder, der rekrutterer eller tidligere har rekrutteret akademikere særligt fra Aalborg Universitet, og mindst lige så vigtigt virksomheder, som fravælger akademisk arbejdskraft. Kandidat- og aftagerundersøgelser offentliggøres på universitetets hjemmeside og indgår desuden systematisk i det interne kvalitetssikringsarbejde.

Kandidatundersøgelser ved Aalborg Universitet

Aalborg Universitet foretager jævnligt kandidat- og aftagerundersøgelser.

Kandidatundersøgelserne udarbejdes med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser. Aalborg Universitet indhenter via kandidatundersøgelserne viden om kandidaters karriere efter uddannelsen. seneste undersøgelse omfatter dimittender fra de ingeniør-, natur-, sundheds- og samfundsvidenskabelige fakulteter i perioden 2001-2007 (ca. 6.500 studerende). Internt på Aalborg Universitet er kandidatundersøgelsernes funktion at tilvejebringe viden, der kan bidrage til at skabe en bedre koordinering mellem de kvalifikationer og kompetencer, som kandidaterne tilegner sig under studiet, og de ønsker og behov, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Konkret giver kandidatundersøgelserne viden om:

> Dimittendernes vej fra dimission til job, herunder deres overvejelser om karrieremuligheder undervejs i uddannelsen.

> Dimittendernes første og nuværende beskæftigelse, herunder hvilke jobfunktioner de varetager.

> Dimittendernes vurdering af uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans.

Som supplement til den seneste kandidatundersøgelse er der foretaget en aftagerundersøgelse med henblik på at afdække efterspørgslen af og erfaringerne med rekruttering af akademisk arbejdskraft blandt nordjyllands virksomheder. Målgruppen udgør virksomheder, der rekrutterer eller tidligere har rekrutteret akademikere særligt fra Aalborg Universitet, og mindst lige så vigtigt virksomheder, som fravælger akademisk arbejdskraft. Kandidat- og aftagerundersøgelser offentliggøres på universitetets hjemmeside og indgår desuden systematisk i det interne kvalitetssikringsarbejde.

Formidling af information om uddannelser og evalueringer

Information om uddannelser og kurser ved Aarhus Universitet
Aarhus Universitet har i 2009 modtaget eu-kommissionens hædersbevisning, i form af det såkaldte ects-label, for arbejdet med at etablere et mere transparent og fleksibelt uddannelsesmarked, og derigennem fremme de studerendes muligheder for mobilitet og sammensætning af uddannelse. Labelen blev blandt andet tildelt på baggrund af Aarhus Universitets omfattende internetbaserede kursuskatalog, der på dansk og engelsk beskriver alle universitetets undervisnings- og kursusudbud to semestre frem i tiden. Kursuskataloget indeholder information om samtlige kurser, herunder antal ects, forudsætninger, målbeskrivelser, læringsudbyttet, kursusindhold, udbudsår og semester, undervisningsform samt sprog, prøveformer, kursuslitteratur osv.

Information om uddannelser og kurser ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har i 2009 modtaget eu-kommissionens hædersbevisning, i form af det såkaldte ects-label, for arbejdet med at etablere et mere transparent og fleksibelt uddannelsesmarked, og derigennem fremme de studerendes muligheder for mobilitet og sammensætning af uddannelse. Labelen blev blandt andet tildelt på baggrund af Aarhus Universitets omfattende internetbaserede kursuskatalog, der på dansk og engelsk beskriver alle universitetets undervisnings- og kursusudbud to semestre frem i tiden. Kursuskataloget indeholder information om samtlige kurser, herunder antal ects, forudsætninger, målbeskrivelser, læringsudbyttet, kursusindhold, udbudsår og semester, undervisningsform samt sprog, prøveformer, kursuslitteratur osv.

Offentliggørelse af evalueringsrapporter ved Københavns Universitet
Københavns Universitet har indført en fælles procedure for offentliggørelse af information om undervisningsevalueringer. Hvert studienævn skal lave en kvalitativ sammenfatning af kursusevalueringerne i en evalueringsrapport. Gennemgangen af kursusevalueringerne opdeles i tre kategorier: a, b og c. Kategori a repræsenterer den undervisning, der kan være til inspiration for andre, i kategori b samles den undervisning, der virker tilfredsstillende, mens en placering i kategori c betyder, at der er behov for justeringer. I evalueringsrapporten skal fakulteterne redegøre for, hvilke initiativer der er sat i værk som opfølgning på undervisningsevalueringen. Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjemmesider.

Offentliggørelse af evalueringsrapporter ved Københavns Universitet

Københavns Universitet har indført en fælles procedure for offentliggørelse af information om undervisningsevalueringer. Hvert studienævn skal lave en kvalitativ sammenfatning af kursusevalueringerne i en evalueringsrapport. Gennemgangen af kursusevalueringerne opdeles i tre kategorier: a, b og c. Kategori a repræsenterer den undervisning, der kan være til inspiration for andre, i kategori b samles den undervisning, der virker tilfredsstillende, mens en placering i kategori c betyder, at der er behov for justeringer. I evalueringsrapporten skal fakulteterne redegøre for, hvilke initiativer der er sat i værk som opfølgning på undervisningsevalueringen. Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjemmesider.

Internationalt kvalitetsarbejde

Kvalitetssikring af det internationale perspektiv ved Roskilde Universitet
Roskilde Universitet har oprettet et center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services - LICS), som skal være med til at sikre, at universitetet er et attraktivt internationalt universitet både fagligt, unvervisningsmæssigt og socialt. LICS har et fleksibelt læringscenter for sproglige og interkulturelle kompetencer. Centret tilbyder kortere og længerevarende målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende, bl.a. kurser i interkulturel pædagogik, (efter)uddannelse i akademisk engelsk og danskkurser på forskellige niveauer.

Kvalitetssikring af det internationale perspektiv ved Roskilde Universitet

Roskilde Universitet har oprettet et center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services - LICS), som skal være med til at sikre, at universitetet er et attraktivt internationalt universitet både fagligt, unvervisningsmæssigt og socialt. LICS har et fleksibelt læringscenter for sproglige og interkulturelle kompetencer. Centret tilbyder kortere og længerevarende målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende, bl.a. kurser i interkulturel pædagogik, (efter)uddannelse i akademisk engelsk og danskkurser på forskellige niveauer.

Internationale akkrediteringer af Copenhagen Business School
Internationale akkrediteringer er frivillige og gennemføres som hovedregel, som institutionsakkrediteringer, dvs. omfatter en samlet kvalitetsvurdering af hele organisationen. Copenhagen Business School deltager i tre internationale akkrediteringer: den europæiske EQUIS, den amerikanske AACSB og den britiske AMBA. Sidstnævnte omfatter alene porteføljen af MBA/MPA progammer og organisationen i forbindelse hermed. Internationale akkrediteringer gennemføres med to formål: 1. International branding og positionering. 2. Kvalitetsmåling i forhold til den højeste internationale standard. Ligesom de nationale akkrediteringer er de internationale akkrediteringer led i den løbende interne kvalitetsudvikling af Copenhagen Business School. Som det er tilfældet med de nationale akkrediteringer, omfatter samtlige internationale akkrediteringer først og fremmest udarbejdelse af en omfattende selvevalueringsrapport. På baggrund af denne gennemføres et "peer review visit" af to-tre dages varighed, hvor reviewer-panelet dels gennemgår det omfattende dokumentationsmateriale, som er samlet i forbindelse med akkrediteringen, dels gennemfører en lang række interviews med ledelsen, forskere og undervisere, administrative medarbejdere, studerende, alumner samt virksomhedskontakter (corporate partners, advisory boards). På baggrund af de samlede indtryk fra besøget og selvevalueringsrapporten afgiver reviewer-panelet indstilling om akkreditering til den besluttende akkrediteringsmyndighed. Samtidig modtager Copenhagen Business School en detaljeret rapport over styrker og svage sider samt anbefalinger til kvalitetsforbedringer, hvor det vurderes at være påkrævet. Selvevalueringsrapporterne udarbejdes af director of accreditation and quality assurance i samarbejde med business intelligence-enheden. Inden indsendelse drøftes rapporternes form og indhold indgående med ledelsen, bestyrelsen, akademisk råd, institut- og studieledere samt repræsentanter for medarbejdere og studerende. I forbindelse med peer review-besøget gennemgås rapporten indgående med alle, der deltager i interviews med peer review-panelet. Resultatet af akkrediteringen modtages af ledelsen, hvor konklusioner og anbefalinger drøftes bredt med alle, der er involveret i det pågældende område. Ikke mindst disse drøftelser og beslutninger på basis heraf anses for et centralt element i den løbende kvalitetsudvikling. Da akkrediteringen gentages regelmæssigt (normalt hvert femte år) har Copenhagen Business School en løbende motivation for at bevare momentum i kvalitetsudviklingen. Selvevalueringsrapporterne anvendes som reference og til at skabe overblik over den samlede organisation. Rapporternes data er de samme, som indgår i skolens business intelligence-system. I forbindelse med introduktion af nye medarbejdere anses rapporterne som et værdifuldt grundlag. Peer review-rapporterne med konklusioner og anbefalinger anvendes som reference i det løbende strategiske kvalitetsarbejde. selve akkrediteringen anvendes i den internationale branding af Copenhagen Business School.

Internationale akkrediteringer af Copenhagen Business School

Internationale akkrediteringer er frivillige og gennemføres som hovedregel, som institutionsakkrediteringer, dvs. omfatter en samlet kvalitetsvurdering af hele organisationen. Copenhagen Business School deltager i tre internationale akkrediteringer: den europæiske EQUIS, den amerikanske AACSB og den britiske AMBA. Sidstnævnte omfatter alene porteføljen af MBA/MPA progammer og organisationen i forbindelse hermed. Internationale akkrediteringer gennemføres med to formål:

1. International branding og positionering.

2. Kvalitetsmåling i forhold til den højeste internationale standard. Ligesom de nationale akkrediteringer er de internationale akkrediteringer led i den løbende interne kvalitetsudvikling af Copenhagen Business School.

Som det er tilfældet med de nationale akkrediteringer, omfatter samtlige internationale akkrediteringer først og fremmest udarbejdelse af en omfattende selvevalueringsrapport. På baggrund af denne gennemføres et "peer review visit" af to-tre dages varighed, hvor reviewer-panelet dels gennemgår det omfattende dokumentationsmateriale, som er samlet i forbindelse med akkrediteringen, dels gennemfører en lang række interviews med ledelsen, forskere og undervisere, administrative medarbejdere, studerende, alumner samt virksomhedskontakter (corporate partners, advisory boards). På baggrund af de samlede indtryk fra besøget og selvevalueringsrapporten afgiver reviewer-panelet indstilling om akkreditering til den besluttende akkrediteringsmyndighed. Samtidig modtager Copenhagen Business School en detaljeret rapport over styrker og svage sider samt anbefalinger til kvalitetsforbedringer, hvor det vurderes at være påkrævet. Selvevalueringsrapporterne udarbejdes af director of accreditation and quality assurance i samarbejde med business intelligence-enheden. Inden indsendelse drøftes rapporternes form og indhold indgående med ledelsen, bestyrelsen, akademisk råd, institut- og studieledere samt repræsentanter for medarbejdere og studerende. I forbindelse med peer review-besøget gennemgås rapporten indgående med alle, der deltager i interviews med peer review-panelet.

Resultatet af akkrediteringen modtages af ledelsen, hvor konklusioner og anbefalinger drøftes bredt med alle, der er involveret i det pågældende område. Ikke mindst disse drøftelser og beslutninger på basis heraf anses for et centralt element i den løbende kvalitetsudvikling. Da akkrediteringen gentages regelmæssigt (normalt hvert femte år) har Copenhagen Business School en løbende motivation for at bevare momentum i kvalitetsudviklingen.

Selvevalueringsrapporterne anvendes som reference og til at skabe overblik over den samlede organisation. Rapporternes data er de samme, som indgår i skolens business intelligence-system. I forbindelse med introduktion af nye medarbejdere anses rapporterne som et værdifuldt grundlag. Peer review-rapporterne med konklusioner og anbefalinger anvendes som reference i det løbende strategiske kvalitetsarbejde. selve akkrediteringen anvendes i den internationale branding af Copenhagen Business School.