1. Resume
1.1. Baggrund for rapporten og disponering af rapporten
Nærværende rapport er udarbejdet efter aftale med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU).
Formålet med arbejdet har været at afdække, i hvilket omfang danske universiteter har et behov for en egenkapital - og i givet fald, hvor stor denne egenkapital bør være. Herudover er vi blevet bedt om at vurdere sammenhængen mellem et universitets egenkapital og dets likviditet. En central del af vores arbejde har omfattet interviews af ledelserne på alle danske universiteter. Herudover har vi også inddraget relevant teori til at belyse, hvorledes private virksomheder betragter egenkapital, herunder sammenhængen mellem størrelsen af egenkapitalen og virksomhedens risikoforhold.
Vi har generelt observeret, at universiteterne har en god likviditet, hvorfor denne del af arbejdet er nedtonet i forhold til problemstillingerne vedrørende egenkapital, der betragtes som et væsentligt problem på stort set alle universiteter.
Universiteterne har fremhævet, at de anser den begrænsede egenkapital for at hæmme deres råderum og fleksibilitet i relation til igangsættelsen af nye tiltag. Vi har disponeret rapporten i følgende hovedafsnit:
| Kapitel Det beskriver vi… | Sådan har vi gjort… |
|---|---|
| 2. Egenkapital og likviditet - teori | Beskrivelse af relevant teori vedrørende egenkapital og likviditet. Vi beskriver endvidere, hvilke forhold - herunder risiko - der har betydning for en privat virksomheds egenkapital og likviditet, herunder udvalgte lovregler. Beskrivelsen er generelt skåret til, så der er tale om et relevant resumé, der skønnes relevant i forhold til universiteternes forhold. |
| 3. Egenkapital og likviditet - drøftelser med universiteterne | Beskrivelse af de synspunkter vedrørende egenkapital og likviditet, som universiteterne er fremkommet med. Vore drøftelser med universiteterne har bl.a. omfattet en behandling af spørgsmålet om et universitets risiko, eftersom risikoen har betydning for behovet for likviditet og egenkapital. |
| 4. Regnskabsanalyse - danske universiteter sammenholdt med | Analyse af udvalgte nøgletal for danske hhv. udenlandske universiteter og C20 selskaber. |
De mange diskussioner om egenkapitalen mellem universiteterne og ministeriet illustrerer, at området er komplekst. Vores synspunkter og konklusioner i rapporten søger at afveje de mange synspunkter og hensyn, som vi skønner er relevante - en anderledes vurdering af forholdene vil derfor også føre til, at konklusionerne kan ændre sig. Store dele af talmaterialet i rapporten baserer sig på 2007-årsrapporterne fra universiteterne. Derfor er de netop vedtagne regler om 1% opsparing for 2008 med frigivelse i 2009 - og mulighed for at forbruge i 2011 - ikke omtalt. De i rapporten fremkomne forslag berøres imidlertid ikke af eksistensen af 1% opsparingen.
1.2. Konklusion på arbejdet
Det er vores opfattelse, at meget taler for, at egenkapitalen på flere af universiteterne bør forøges - ikke for at konsolidere universitetet med henblik på at undgå en konkurs - men for at undgå en for forsigtig adfærd fra ledelsens side. En for forsigtig adfærd fra ledelsens side og fokus på kortsigtede resultater vil således kunne føre til en uhensigtsmæssig udnyttelse af samfundets ressourcer. Dette fokus på den regnskabsmæssige egenkapital hidrører formentlig fra, at egenkapitalen i private virksomheder har stor betydning for virksomhedernes evne til at tiltrække investorer, for at opnå lån m.v. Fokus på regnskaberne er naturligt kommet som følge af, at universiteterne har rekrutteret bestyrelsesmedlemmer med en baggrund i private virksomheder. Netop erfaringen fra private virksomheders økonomistyring har været én af hjørnestenene ved overgang til selvstyre på universiteterne. Vi finder det positivt, at universiteterne på den måde har løftet kvaliteten af deres økonomistyring.
Argumenterne for en højere egenkapital på universiteterne er i korte træk følgende:
- Størrelsen af egenkapitalen har reelt betydning for risikovilligheden vedrørende større tiltag og investeringer på universiteterne
- En højere egenkapital medfører, at universiteterne må antages at kunne disponere mere langsigtet og driftsøkonomisk fornuftigt
I forlængelse af vores gennemgang af disse argumenter for en højere egenkapital fremkommer vi med en model til at sikre, at universiteterne opnår større fleksibilitet samtidig med, at de på sigt tvinges til at bruge de penge der tilføres. Det er vores opfattelse, at en rimelig ”egenkapitalmodel” bør basere sig på følgende forhold:
- Universitetet skal kunne planlægge 5-10 år ud i fremtiden, eftersom det kræver en lang tidshorisont at etablere nye studier, studieretninger og forskningsindsats. Egenkapitalen skal have en størrelse, som sikrer, at forbigående udsving i resultatet ikke skal føre til grundlæggende ændringer i en ellers fornuftig langtidsplan.
- Universiteterne har selv vurderet, at egenkapitalens størrelse bør afhænge af omsætningens størrelse, da det primært er på omsætningen, at risikoen knytter sig. Udsving i denne slår således direkte igennem på resultatet - og derved i sidste ende også på ændringen i egenkapitalen. Vi er enige med universiteterne i denne bedømmelse. Denne målestok virker således mere rigtig end soliditeten.
- Det er vores vurdering, at en rimelig egenkapital for et universitet kan være 15% af omsætningens størrelse. De 15% opdeles i to lige store kategorier: En ”basiskapital”/”stamkapital” hhv. en kapital, der skal kunne absorbere udsving i resultatet (”udsvingskapital”).
- Udsvingskapitalens størrelse betyder, at der vil kunne være et underskud på i gennemsnit 3-4% af omsætningen i 2-3 år - herefter skal der ske en genopretning. 3-4% af omsætningen er et forholdsvist stort udsving på danske universiteter, men det vil kunne accepteres i en kort årrække - alternativt et lidt mindre underskud i lidt flere år. Udsvingskapitalen sikrer således, at der kan lægges langtidsplaner, og at periodiske udsving kan absorberes.
- Det skal samtidig sikres, at universiteterne bruger de penge, som de får stillet til rådighed. Det kan sikres ved, at det akkumulerede resultat inden for 10 år ikke må være højere end stigningen i kapitalbehovet i forhold til udviklingen i omsætningen. Er omsætningen ikke steget henover en 10 årig periode, skal det akkumulerede resultat derfor være 0 henover 10 år. Er omsætningen steget med f.eks. 50 mill. kr. henover 10 år, skal det akkumulerede resultat være 7.5 mill. kr. Der bør tages stilling til, om dele af de 7.5 mill. kr. skal overføres til stamkapitalen, så at den også fremover vil udgøre 50% af den samlede egenkapital.
- Stamkapitalen må ikke forbruges. I det øjeblik der sker indgreb heri - f.eks. ved store driftsmæssige underskud - skal der iværksættes tiltag, der inden for 2 år sikrer, at stamkapitalen reetableres.
En sådan model vil kunne tilgodese universiteternes behov for at have en egenkapital af en vis størrelse, ligesom man også tilgodeser samfundets berettigede interesse i, at alle tilførte midler på sigt bruges på forskning og uddannelse. Udsvingskapitalen har den fordel, at universitetet kan operere med planlægningshorisonter på 5-10 år, hvor der tages visse risici, uden at der tages for store risici.
Såfremt modellen benyttes på universiteterne, kan egenkapitalbehovet udledes til følgende (2007-tal i 1.000 kr.):
| Nuværende egenkapital ekskl. Statsforskrivning | Omsætning i 2007 | 15% af omsætningen = Target for ny egenkapital | Manglende egenkapital i forhold til Target | |
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 522.995 | 5.993.992 | 899.099 | 376.104 |
| Copenhagen Business School | 59.787 | 952.932 | 142.939 | 83.152 |
| Syddansk Universitet | 315.525 | 1.835.896 | 275.384 | Ikke behov for yderligere kapital |
| Århus Universitet | 257.587 | 3.440.900 | 516.135 | 258.548 |
| Aalborg Universitet | 94.090 | 1.496.224 | 224.434 | 130.344 |
| Roskilde Universitet | -13.382 | 610.454 | 91.568 | 104.950 |
| IT Universitetet | 46.335 | 155.358 | 23.304 | Ikke behov for yderligere kapital |
| DTU | 2.216.744 | 1.922.002 | 298.800 | Ikke behov for yderligere kapital |
| Samlet yderligere egenkapitalbehov i forhold til kapitalmodel | 953.098 | |||
Det er vores vurdering, at ovenstående kapitalmodel er enkel at forstå, og det er efter vores opfattelse meget vigtigt. Det skal understreges, at modellen er en samlet model, som det næppe er hensigtsmæssigt at gennemføre delvist, eftersom den indeholder incitamenter til at tage større risici, samtidig med at den sikrer økonomisk forsvarlighed.
Vi henviser til afsnit 5.1.3, hvor kapitalmodellen er illustreret med et taleksempel.
I forlængelse af kapitalmodellen anviser vi 3 løsningsmuligheder til at sikre en større egenkapital på universiteterne:
- Ændring af anvendt regnskabspraksis
- Kontant kapitaltilførsel fra staten ved omlægning af bevillingerne
- Indskud af bygninger på de universiteter der ikke selv ejer de anvendte bygninger
Det har ikke været målet med forslagene at give universiteterne flere midler - men alene at forøge deres råderum på anden måde. På den anden side skal det også understreges, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at gennemføre tiltag, som indskrænker råderummet på de enkelte universiteter. Det bør derfor sikres, at de gennemførte modeller ikke stiller nogen universiteter bedre på bekostning af andre.
København, den 27. februar 2009 PricewaterhouseCoopers