Strategisk brug af studiearbejdspladser

en aktuel dansk undersøgelse

Forside | | Bund |


Forsidebillede

Resumé

Undersøgelsen er udført af Signal Arkitekter i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen og er udkommet i januar 2008. Undersøgelsen er et led i Videnskabsministeriets Projekt Campus, som sætter fokus på de fysiske rammer for studiemiljøet og campusområder på landets universiteter. Der er fokus på 16 aktuelle eksempler på studiearbejdspladser fra danske universiteter. Hvordan er de udført og udformet? Hvad har de kostet? Og hvilken læringsmæssig og social effekt har de? Endelig peger undersøgelsen på tendenser for indretningen af fremtidens studiemiljø, og hvilke udfordringer fremtiden byder på. Universitets- og Bygningsstyrelsen håber med dette materiale, at kunne levere inspiration til universiteter og rådgivere i udviklingen af fremtidige uddannelsesmiljøer i Danmark.

Indhold

Forord

Indledning/ Metode

AAU, Aalborg Universitet

AU, Aarhus Universitet, It-byen

AU, Aarhus Universitet, iNANO

DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

SDU, Syddansk Universitet, Odense

RUC, Roskilde Universitetscenter

CBS, Copenhagen Business School

KU, Københavns Universitet

Opsamling/ Konklusion

Kolofon
Hele publikationen som PDF [2.388 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk


Forord

Emnet studiearbejdspladser er rykket frem på mange universiteters dagsorden. Institutionerne møder krav – også fra udlandet – om at kunne tilbyde attraktive og konkurrencedygtige studiemiljøer. En fysisk studiearbejdsplads på institutionen, kan være med til at skabe et bedre studiemiljø, som understøtter moderne læringsformer, skaber socialt og fagligt netværk og mindsker frafald.

Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemførte tidligere i 2007 en essaykonkurrence om de fysiske rammer på landets universiteter. Her nævnte stort set alle 63 bidragydere behovet for flere og bedre studiearbejdspladser med længere åbningstider. Uanset studieårgang, studiemønster og fag, så peger alle, med vidt forskellig begrundelse på dette behov.

Kravet om studiearbejdspladser er også sat på dagsordenen, fordi private udbydere begynder at sælge arbejdspladser til f.eks. speciale-studerende uden for universitetet. Det fjerner naturligvis liv og viden fra universitetsområdet, ligesom det sætter spørgsmålstegn ved universitets forpligtigelse over for de studerede.

Udfordringerne i forbindelse med etablering, optimering og drift af både nye og allerede etablerede studiearbejdspladser synes at være vidt forskellige - økonomi, pladsmangel, åbningstider, sikkerhed, vedligehold og fremtidssikring er blot nogle af de udfordringer universiteterne står over for.

Denne undersøgelse, udarbejdet som en eksempelsamling, leverer konkrete eksempler på, hvordan disse udfordringer er overvundet med et godt resultat og videregiver gode ideer og erfaringer med hensyn til etableringen af studiearbejdspladser. Endelig peger undersøgelsen på tendenser for indretningen af fremtidens studiemiljø og hvilke udfordringer, der stadig står tilbage at overvinde.

Eksempelsamlingen er et led i et arbejde - Projekt Campus - der sætter fokus på de fysiske rammer for studiemiljøet og campusområder på landets universiteter og en opfølgning på et tilsvarende arbejde fra 2003 – ”Fremtidens Universitet”.

Universitets- og  Bygningsstyrelsen håber med dette materiale, at kunne levere inspiration til universiteter og rådgivere i udviklingen af fremtidige uddannelsesmiljøer i Danmark.

Undersøgelsen kan downloades på: www.ubst.dk / Projekt Campus

Kontorchef Klaus Kofod-Hansen og Mikala Holme Samsøe Arkitekter MAA, Universitets- og Bygningsstyrelsen Januar 2008


Indledning/ Metode

Eksempelsamlingen er baseret på registreringer og analyser af udvalgte studiearbejdspladser på danske universiteter.

Registreringen omfatter både ældre og nyetablerede pladser, på forskellige typer af uddannelser, med forskellige læringsformer og med en samlet geografisk spredning.

Hvert uddannelsessted er repræsenteret ved to udvalgte studiearbejds pladser – så vidt muligt en gruppeplads og en individuel plads. Herudover beskrives uddannelsesstederne i forhold til overordnede strategier og motiveringen for etableringen af studiearbejdspladser.

Studiearbejdspladserne er beskrevet ud fra faktuelle emner, som valg af inventar, arbejdsform, brugere og adgang til diverse supportfaciliteter. Desuden beskrives hver case med
”den gode historie”. Her uddybes de erfaringer man har haft i forbindelse med f.eks. brug, drift og etablering - både på universitets- og brugerniveau - og hvilke udfordringer der stadig står tilbage at løse.

Eksempelsamlingen er udarbejdet af SIGNAL arkitekter i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen i perioden fra april til november 2007.


AAU
Aalborg Universitet

Fleksibilitet og transparens i moderne læringsrum

Fakta

Beliggenhed:
Fredrik Bajers Vej 5, 9100 Aalborg samt flere beliggenheder i Aalborg midtby

Web:
www.aau.dk

Antal Studerende:
ca. 14.000

Kontaktperson:  Lone Dirckinck-Holmfeldt,
professor på Institut for Kommunikation
Tom Nyvang,
Adjunkt på Institut for Kommunikation
Hans Kiib,
professor på Arkitektur & Design

Aalborg Universitet

På Aalborg Universitet, er det de enkelte institutter, som står for etableringen af studiearbejdspladser. Visionen for de fysiske rammer er at skabe fleksibilitet og transparens, med det formål at optimere et kreativt læringsmiljø. Det vil sige, at rummet indrettes, så det kan bruges i overensstemmelse med de behov, der er, hvad enten det drejer sig om undervisning, gruppearbejde, koncentrationsarbejde eller pause. Visionen kommer særligt til udtryk i de nye bygninger på AAU, hvor den har været integreret som en del af byggeprogrammet, men også i de ældre bygninger finder man eksempler på kreative løsninger i udnyttelsen af rum.

De enkelte institutter er tildelt midler til at finansiere indkøb af inventar, men bestilling og indkøb forgår centralt gennem den tekniske forvaltning, hvor en designkonsulent, anbefaler møbeltyper for at holde en ensartet designlinie på AAU.

Møblerne vælges ud fra en forudsætning om, at de skal være fleksible, mobile og praktiske. De skal kunne indgå i forskellige rumlige sammenhænge og bruges til såvel undervisning som studiearbejde. Derudover vælges inventaret efter god kvalitet og et enkelt klassisk design for at sikre en lang levetid.

Holdrum på Humanistisk Informatik

Holdrum på Humanistisk Informatik

”Vores holdrum fungerer lidt som et klasselokale. Det er rart at man har et sted at mødes - både fagligt og socialt - på første del af studiet. Vi har selv indrettet det med sofa og køleskab. Det gør rummet både hyggeligt og hjemligt”
illustration

Beskrivelse

Holdrummet på Humanistisk Informatik er et tidligere seminarrum, der nu fungerer som både gruppe og undervisningsrum. Rummet er indrettet som multirum, med flere funktioner, og man søger her at skabe glidende overgang mellem undervisning og gruppearbejde.

Brugere

Brugerne er studerende på 5.-10. semester. Holdrummet fungerer som et socialt og fagligt knudepunkt på tværs af årgangene.

Inventar

Rummet er indrettet med standardinventar i form af et centralt gruppebord og pc-pladser, som det er meningen, at studerende kan benytte to og to. Derudover har de studerende selv bidraget til indretningen, og udstyret rummet med et køleskab og en stor sofa.

Adgang

Rummet er aflåst. De ca. 20 - 25 studerende, der er tilknyttet rummet har nøglekort, så de kan lukke sig ind om aftenen og i weekenden.

Kommentar

Hyggeligt rum med et personligt præg og fagligt understøttende. Funktion og brug vinder over æstetikken.

pictogram  Lokalet kan aflåses √ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Fra seminarrum til fleksibel base for et helt fag

Ideen til holdrummet på Humanistisk Informatik opstod som et lokalt initiativ, i forbindelse med, at man fra universitetets side besluttede at lave en nedskæring i kvadratmeterne pr studerende på kommunikation. Instituttet manglede plads til grupperum og derfor blev man nødt til at tænke kreativt. Løsningen bestod i at samle flere funktioner i ét tidligere seminarrum, som kunne udnyttes fleksibelt. Samtidigt så man en mulighed for at udnytte de fysiske rammer til at skabe et miljø, som kunne understøtte undervisningen og skabe faglig kontakt mellem de studerende.

Rummet giver de studerende et fysisk og socialt tilhørsforhold, som især er vigtigt for denne gruppe af studerende, der er nye på dette overbygningsfag. Det er en bevidst intention, at der i rummet efterlades spor fra studerende fra ældre årgange, i form af projektplakater og andet materiale, som nye studerende kan blive inspireret af.

Tom Nyvang, som er ankerlærer for nye studerende på Humanistisk Informatik, kunne godt ønske sig, at rummet i sit ydre gjorde mere opmærksom på sig selv, så funktionen blev eksponeret og så andre også kunne blive inspireret af den gode idé.

Specialepladser i E-learning lab

Specialepladser i E-learning lab

”Det gode forskningsmiljø er typisk fællesskabspræget snarere end ensomhedspræget, der er et positivt syn på forskelle og en høj grad af gensidig accept. Videre er det gode forskningsmiljø karakteriseret ved en positiv grundstemning.”

Bo Jacobsen m.fl.: ”Danske Forskningsmiljøer – En undersøgelse af universitetsforskningens aktuelle situation.”, Hans Reitzels Forlag, 2000.

Beskrivelse

E-learning lab er en forskningsenhed under Institut for Kommunikation. Her arbejder specialestuderende i samme rum som forskere og ph.d.-studerende for at fremme videndeling og for at udnytte hinandens kompetencer.

Brugere

Rummet er den daglige arbejdsplads for en eller flere specialestuderende, ph.d.-studerende, forskere, adjunkter og administrativt personale.

Inventar

Møblerne til rummet blev nyindkøbt i forbindelse med byggeprojektet og er standardinventar af god kvalitet. Loungemøblerne har instituttet selv finansieret via forskningsprojekter. Møblerne er mobile og de fleste er udstyret med hjul, for at give fuld fleksibilitet til forskellige indretningsscenarier.

Adgang

Der er fri adgang til bygningerne fra kl. 08.00 - 17.30. Herefter er der adgang med nøglekort. E-learning lab er dog altid aflåst.

Kommentar

Fleksibelt rum med mange muligheder. Fagligt inspirerende og nytænkende.

pictogram  Lokalet kan aflåses √ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Studerende i mesterlære

Etableringen af specialearbejdspladser på E-learning lab giver de studerende helt særlige muligheder for faglig udvikling. En af fordelene er, at de studerende befinder sig i et professionelt miljø, hvor de har mulighed for at diskutere deres projekter med bl.a. forskere og ph.d. studerende, mens de samtidigt får et indblik i erhvervslivet. Professor på AAU, Lone Dirckinck-Holmfeldt, som har været ideudvikler til det tværfaglige miljø i E-learning lab, beskriver formen som et slags mesterlæreprincip. De studerende ansættes typisk til 10 timers job, samtidigt med at de skriver deres speciale, hvor de udfører opgaver for forskningsenhedens øvrige ansatte - man oplever på den måde en gensidig udnyttelse af kompetencer, som er med til at styrke det faglige miljø.

Indretningen af rummet, som et åbent arbejdsmiljø, understøtter den gensidige videnudveksling mellem ansatte og studerende. En særlig pointe er, at inventaret er ens for alle, da man har ønsket at nedbryde hierarkiet mellem de forskellige brugere af kontoret. Det mobile inventar giver mulighed for hurtigt at tilpasse rummet til arbejdsfunktionen. AAU har med god erfaring indført lignende kontorrum andre steder på campus, hvor grupper på 10-12 specialestuderende og ph.d´ere arbejder i samme rum.

Grupperum på Arkitektur & Design

Grupperum på Arkitektur & Design
Foto: Hans Kiib, Professor på Arkitektur & Design, AAu

“Det er fedt, at vi har mulighed for at sætte vores eget præg på rummet og indrette det efter vores behov . Her er et dynamisk arbejdsmiljø, som virker godt på arbejdsprocessen.”
illustration

Beskrivelse

Grupperummet er et eksempel på en rumtype, som man finder på alle årgange på Arkitektur & Design. Rummet har pladser til ca. 30 studerende og kan tilpasses til forskellige funktioner.

Brugere

Alle årgange af studerende på Arkitektur & Design. Pladserne bliver primært anvendt til gruppearbejde ved projektudvikling og vejledning.

Inventar

Møblerne er standardinventar af god kvalitet. En studiearbejdsplads består grundlæggende af et fast bord og en indstillelig kontorstol. De studerende står selv for indretningen af rummet og benytter sig af mobile opslagstavler/ whiteboards til at afskærme de enkelte arbejdsgrupper.

Adgang

Der er udelukkende adgang til bygningerne for studerende med adgangskort.

Kommentar

Dynamisk arbejdsmiljø med fleksible muligheder. Et bemærket støjniveau i større lokaler.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

Nabostuderende får også gavn af vejledning “Grupperum” afgrænset af
skærm-vægge

illustration

Rumlig fleksibilitet understøtter videndeling

Da man oprettede Arkitektur og design var en af visionerne, at man ville skabe et transperant læringsmiljø, for at fremme videndeling og samtidig skabe en god grobund for gruppearbejde. Det har man blandt andet opnået, ved at gøre de fysiske rammer så fleksible som muligt. Som udgangspunkt for dette, har man bevidst valgt lejemål med store rum, eller også fjernet eksisterende vægge, hvor dette var muligt samt sørget for at der var plant gulv over alt. Dette har givet mulighed for, at de studerende på tegnesalene, frit har kunne indrette sig alt efter gruppestørrelse eller arbejdsform.

De studerende kan, med mobile skærmvægge, lave en slags grupperum i rummet, hvor det stadigt er muligt for andre grupper at følge med i f.eks vejledning. Begrænsningen i denne løsningsmodel er størrelsen på grupperummene, da for mange studerende samlet i ét rum giver et højt støjniveau. Ordningen fungerer efter sigende godt.

En af ideerne bag etableringen af denne rumtype var, at den, på grund af størrelsen, også kunne bruges som seminarrum, til forelæsning eller workshop - omvendt kunne man også inddrage rummet til tegnesal hvis antallet af studerende skulle stige.


AU
Aarhus Universitet
It-byen på Katrinebjerg

Kvantitet og funktionalitet som hovedstrategi

Fakta

Beliggenhed
Åbogade 34, Århus N, samt flere forskellige adresser på Katrinebjerg

Antal Studerende
Over 1500 studerende

Web   www.au.dk/da/erhverv/itbyen.htm

Kontaktperson
Søren Christensen,
lektor i datalogi og formand for lokaleudvalget på Datalogi

Aarhus Universitet It-byen på Katrinebjerg

It-byen er beliggende på Katrinebjerg, som er et nyt område for Århus Universitet. Der er over de sidste 10 år flyttet it-aktiviteter til Katrinebjerg, som før var et nedslidt industriområde og udflytningen er stadig i gang. I dag huser området Datalogisk Institut, Informationsvidenskab, en række større og mindre firmaer samt en it-forskerpark.

Strategien for etablering af studiearbejdspladser forholder sig overordnet til kvantitet og funktionalitet og der etableres løbende nye pladser i takt med udbygningen af området. Som hovedregel forsøger man at skabe fysisk sammenhæng mellem undervisningslokaler, studiearbejdspladser og uformelle miljøer i de enkelte bygninger, da erfaringen viser, at de enkelte funktioner udnyttes bedst, hvis de ligger i forbindelse med hinanden.

Ved overtagelse af bygninger nedsættes der typisk en ad hoc arbejdsgruppe med deltagelse af lokaleudvalgs-medlemmer, studerende og undervisere, med en speciel interesse for det pågældende område. Denne gruppe står for placering af funktioner og indretning. Inventaret er sammensat af både nye, gamle og et lille antal specialdesignede møbler. Ved etablering af undervisningslokaler købes, som en hovedregel, nyt inventar.

I forhold til en stor efterspørgsel, søger man for øjeblikket at øge antallet af individuelle studiearbejdspladser i It-byen. Forudsætningen for etablering af denne type pladser er klare. ”Vi vælger løsninger, hvor funktionaliteten er det primære - form og æstetik kommer i anden række,” fortæller Søren Christensen, lektor i datalogi på AU. En anden forudsætning er, at pladserne skal kunne etableres hurtigt og billigt. Ved at genanvende inventar, som man henter på forskellige inventarlagre på øvrige campus, skabes der nærmest et dag til dag etableringsgrundlag for studiearbejdspladser.

Gruppepladser i Shannon Bygningen

Gruppepladser i Shannon Bygningen

”Lounge området fungerer rigtig godt. Møblerne er behagelige at sidde i og her laver vi ofte gruppearbejde. Rummet fungerer ikke så godt, hvis man skal koncentrere sig, da der er for meget larm.”
illustration

Beskrivelse

Studiearbejdspladserne er etableret i et centralt halrum i Shannon Bygningen, med tilstødende undervisningslokaler. Rummet er indrettet med såvel individuelle pladser i gruppeformation, enkeltpladser, og et lounge område bløde specialdesignede møbler.

Brugere

Brugerne er studerende på forskellige studietrin. Studiearbejdspladserne bruges både til individuelt og gruppearbejde, formelt såvel som uformelt.

Inventar

Rummet er indrettet med 40 faste pc-pladser med standard pc-borde, samt indstillelige kontorstole. De specialdesignede møbler er skitseret af den lokale arbejdsgruppe og udført i samarbejde med en møbelpolstrer.

Adgang

Alle bygninger entreres med nøglekort og kode. Samtlige studerende har et nøglekort, der giver adgang til bygningerne 24 timer i døgnet.

Kommentar

Studiemiljø med gode varierede faciliteter og god plads, dog kunne de enkelte pladser indrettes bedre - evt med afskærmning - for at befordre ro og koncentration.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Multifunktionelt halrum

Halrummet i Shannon bygningen er et typisk eksempel på studiearbejdsmiljø i It-byen. Rummet indeholder både gammelt, nyt og genanvendt inventar, og på grund af rummets størrelse udnyttes det til såvel formelt som uformelt arbejde, individuelt og gruppearbejde. Bygningen er fredet, og udfordringen har været at stille en variation af faciliteter til rådighed for de studerende, uden at ændre på de fysiske rammer.

En af erfaringerne ved sammensætningen af mange funktioner er, at den enkelte plads ikke understøttes optimalt. Ved individuelt arbejde har man f.eks. brug for ro, hvilket ikke opnås, når pladsen ligger ved siden af en gruppearbejdsplads. Man kunne relativt let afhjælpe dette problem, ved at opstille skærmvægge i rummet, og på den måde både skabe visuel og fysisk adskillelse mellem de enkelte funktioner.

Sammenblandingen af både funktioner og inventar karakteriserer sig i det visuelle udtryk. De adspurgte studerende har umiddelbart ingen forbehold over for rummets visuelle udtryk, men påpeger at det vigtigste er, at det fungerer. Blandt andet er det godt, at der er så højt til loftet, da de mange computere afgiver en så stor mængde varme, at det ville være umuligt at have dem samlet i et mindre rum med lavt til loftet.


AU Aarhus Universitet
iNANO Interdisciplinært nanoscience center

En god start på studiet mindsker frafaldsprocenten

Fakta

Beliggenhed
Ny Munkegade, bygning 1521, 3. sal Århus C

Antal Studerende
Ca. 200 på iNANO

Web
http://www.nat.au.dk/nanoscience

Kontaktperson
Signe Osbahr, videnskabelig koordinator

iNANO Interdisciplinært nanoscience center

Nanoteknologiuddannelsen blev oprettet i 2002 efter initiativ fra en række professorer på de naturvidenskabelige uddannelser ved AU. Strategien for etableringen af studiearbejdspladser har været integreret fra starten. Udgangspunktet er, at en god start på studiet, giver godt grundlag for at blive, og på den måde kan man mindske frafaldsprocenten. Derfor er der på iNANO lagt særlig vægt på studiearbejdspladser til studerende på 1. del af studiet.

Den nanoteknologiske uddannelse er meget tværfaglig hvilket bevirker, at de studerende går til forelæsninger forskellige steder på campus. Det har motiveret, at der blev gjort en ekstra indsats, for at skabe et fast tilhørsforhold, for de studerende på uddannelsen i form af fysisk tilknytning” fortæller Signe Osbahr, som er videnskabelig koordinator på iNANO.

Ideen er udtrykt i etableringen af særlige holdrum til førsteårsstuderende på iNANO. Her modtager grupper af 20 studerende alt deres holdundervisning - herefter bruges rummene til gruppearbjde. På 1. semester laves der yderligere studie cafe i rummene for at fremme tilknytningen.

Holdrummene er placerede på samme gang som iNANOs administration, hvor også de 3 lektorer, der er ansat direkte under iNANO har kontorer. Denne kombination har været et bevidst valg fra centerets ledelse, for at skabe en synergi effekt mellem forskere og studerende. En ekstra fordel ved denne løsning er at administrationen har tæt kontakt til de studerende, og dermed fingeren på pulsen med hvordan studiemiljøet fungerer.

INANO
Holdrum til 1. års studerende Holdrum til 1. års studerende

INANO Holdrum til 1. års studerende Holdrum til 1. års studerende

”Det er virkelig rart med et fast sted at være det første år på studiet. Det gør at man har et fast fysisk og efterhånden også socialt udgangspunkt mens man lærer faget at kende. Det har haft stor betydning for, at jeg er på studiet i dag”
illustration

Beskrivelse

Der findes 3 holdrum til førsteårsstuderede på iNANO. Hvert rum er indrettet med faciliteter til undervisning og gruppearbejde.

Brugere

Rummene er beregnet for 1. års studerende og baseret på, at der kan optages 3 hold af 20 studerende pr år. Pladserne bruges til undervisning, gruppearbejde, frokost og samvær.

Inventar

Hvert rum er udstyret med 20 borde og stole af almindelig standard. Derudover indeholder rummene 9 specialdesignede computerborde med plads til 2 studerende pr. bord. Disse borde er designet af den undervisningsansvarlige og udført i
samarbejde med et møbelfirma. Midlerne til etableringen af holdrummene blev tilvejebragt via særlige midler fra Undervisningsministeriet til etablering af nanouddannelserne.

Adgang

Den almindelige åbningstid er fra kl. 07.00–17.00, herefter har de studerende adgang til bygningerne med nøgle kort.

Kommentar

Intimt rum med karakter af et typisk klasselokale. Fagligt og socialt understøttende.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Lokaler skaber tilhørsforhold

Holdrummene på iNano er meget populære hos de studerende og på iNANO´s hjemmeside bruger man beskrivelsen af rummene og udtalelser fra de studerende til at tiltrække nye studerende. Rummene er indrettede til at understøtte flere funktioner
- henholdsvis undervisning og gruppearbejde - og med det opnår man mange fordele. Dels sparer man plads og penge, idet én plads fungerer som to, og derudover bevirker løsningen at de studerende får et fysisk og socialt tilhørsforhold til studiet, som tydeligt mindsker frafaldsprocenten.

En god erfaring i etableringen af rummene er kombinationen standard og specialinventar, som har givet en fuld brugertilpasset løsning. Ved at prioritere en del af inventaret til specialløsninger, ud fra et konkret behov, og købe det øvrige ind som standard har man kunne holde det samlede budget nede.


DPU
Danmarks Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Universitetsskole

Undervisning, studie, pause, frokost - èn og samme plads

Fakta

Beliggenhed
Tuborgvej 164, København NV

Antal Studerende
Ca. 3000

Web
www.dpu.dk

Kontaktperson
Thomas Møller Kristensen, chefkonsulent på DPU

DPU Danmarks Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Universitetsskole

På DPU er studiearbejdspladserne oprettet ud fra en overordnet og langsigtet strategi, som løbende evalueres i forhold til udviklingen inden for læringsmiljø og input fra de studerende. Dette udgangspunkt giver et ensartet og samlet udtryk over hele campus og et solidt grundlag at tage afsæt i, ved behov for specialløsninger.

I inventarprocessen har DPU valgt at samarbejde med de arkitektrådgivere, som også har stået for den øvrige ombygning. Resultatet er en nær sammenhæng mellem bygning, rum og møbel
- det, der skaber den visuelle identitet for DPU. Forudsætningerne for valg af inventar har været et krav om fleksible og mobile møbler. Til studiearbejdspladserne har man valgt relativt små borde, der både kan fungere som enkeltmandspladser og i gruppesammenhæng, og som de studerende let kan flytte rundt alt efter behov. Det valgte inventar er vægtet ud fra pris og kvalitet, men også ud fra en designmæssig vinkel, som både er klassisk og moderne.

DPU har valgt at indkøbe et ganske smalt og meget kort bord, som bruges på hele DPU i forskellige sammenhænge. De studerende klagede over at der i undervisningssituationer var for stor en afstand til underviseren og den nye bordtype, som er 60 cm bred har
mindsket den oplevede afstand mærkbart viser DPUs rundspørge. Bordet er 130 cm langt – hvilket giver plads til præcis to studerende. Det giver passende tæthed som de studerende ifølge Thomas Møller Kristensen synes godt om. Han pointerer at alle længder under 130 cm ville gøre bordet til et enkeltmandsbord.

Der er fra DPU´s side taget en principiel beslutning om, at samtlige individuelle pladser er placeret på biblioteket, mens gruppepladserne og grupperum fordeles i de øvrige bygninger. Ud over de formelt etablerede pladser, findes der på DPU et stort antal semietablerede pladser i form af lounge og cafémiljøer. Disse pladser er servicerede som fuldgode arbejdspladser, med trådløst net, adgang til el og kaffeautomat. Dette sikrer en optimal udnyttelse af funktionerne - af alle pladser - og et fleksibelt studiemiljø, der er meget populært hos de studerende. Studie, diskussion, samarbejde, frokost, pause - én og samme plads.

Individuelle studiearbejdspladser på biblioteket

Individuelle studiearbejdspladser på biblioteket

”Jeg ville ønske, at jeg havde mit eget kontor til specialeskrivning, men bibliotekets pladser er udmærkede. Det er en stor fordel at der er skabe til opbevaring af mine bøger så jeg ikke skal have dem med frem og tilbage hver dag.”
illustration

Beskrivelse

De individuelle pladser på DPU findes udelukkende på biblioteket og er placeret langs facaden i henholdsvis stue og parterre.

Brugere

Det er primært specialestuderende som bruger pladserne til koncentrationstungt arbejde og opgaveskrivning i kombination med research.

Inventar

Studiearbejdspladserne er indrettede med standardinventar, med faste skriveborde og både almindelige stole og kontorstole. Ca. halvdelen af pladserne har faste pc´ere. De studerende ønsker at antallet af pc´ere øges, da mange ikke råder over en bærbar.

Adgang

Der er fri adgang på biblioteket fra kl. 9.00-19.00. Biblioteket har netop udvidet sin åbningstid med en time, efter stigende efterspørgsel fra de studerende.

Kommentar

Behagelige arbejdsforhold med god plads til hver enkelt studerende. De studerende udtrykker et behov for afskærmning af pladserne i forhold til gangzonen.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat ÷ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Læsepladser på biblioteket som rambuk for længere åbningstid

Biblioteket står i øjeblikket over for en massiv efterspørgsel om at udvide åbningstiden, da de studerende har behov for at kunne benytte specialepladserne om aftenen og i weekenden. DPU har en vision om, at biblioteket skal være døgnåbent og bruger placeringen af specialearbejdspladserne som et argument for at få dette gennemført.“Selvfølgelig må man medregne omkostninger ved at døgnåbne biblioteket, men dette vurderes som en mindre post i forhold til en løsning, hvor biblioteket kunne afspærres i enkelte sektioner. Det ville i øvrigt også være et forkert signal at sende til vores studerende, at de skulle læse bag et gitter,” fortæller chefkonsulent Thomas Møller Kristensen. Indtil videre har biblioteket udvidet åbningstiden med en ekstra time om morgenen, og DPB åbner nu på samme tidspunkt som resten af DPU, kl. 9. Denne udvidelse af åbningstiden klares med studentermedhjælpere og på årsbasis koster den ekstra time 150.000 kr. Denne løsning er en markant forbedring af de studerendes vilkår, da de kan gå i gang med deres studier fra morgenen.

En anden efterspørgsel på DPU drejer sig om flere specialearbejdspladser. Biblioteket har allerede udvidet antallet af speciale pladser i parterren ved at komprimere nogle bogsektioner i kompaktreoler. Denne løsning kombineret med en omstrukturering af bibliotekets arkiver kan være den umiddelbare løsning på at afhjælpe det akutte behov for flere pladser.

Uformelle gruppearbejdspladser på tagetagen

Uformelle gruppearbejdspladser på tagetagen

“Her er mulighed for at slænge den, nyde solen og ellers sidde i hyggelige møbler og arbejde sammen. Derudover er det et kæmpe plus, at der er adgang til automat med kaffe og lign.”
illustration

Beskrivelse

Gruppepladserne ligger på 3. sal i bygning A3, i forbindelse med en stor tagterrasse. Rummet har en afslappet atmosfære, med stemning af en opholdsstue, og indbyder både til studier og hygge.

Brugere

Det er primært studerende, der modtager undervisning i bygningen, som bruger rummet i forbindelse med gruppearbejde, som diskussionsforum, til hygge og socialt samvær.

Inventar

Rummet er indrettet med loungemøbler i et moderne enkelt design. Man har brugt indretningskonsulenter i forbindelse med farve - og møbelvalg.

Adgang

Der er fri adgang til rummet fra kl. 9.00-19.00. Herefter har de studerende adgang med nøglekort.

Kommentar

Attraktivt rum med godt lys, komfortable møbler og direkte adgang til uderum, hvilket de studerende påpeger, er godt for grupper med rygere.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Uformelle miljøer afhjælper pladsmangel

Grupperummet på 3. sal er et godt eksempel på uformelle studiepladser på DPU. Rummet ligger relativt afsides, men efter man har etableret en automat med kaffe og vand/snacks, er rummet blevet særligt attraktivt for de studerende. Kantinen vedligeholder og fylder automaten. Automaten er købt af DPU og koster ca. 5000-6000 kr.

De studerende beskriver især rummet som velfungerende, fordi det ligger i umiddelbar forbindelse med undervisningslokaler og etablerede grupperum og som et supplement til dette. Thomas Møller Kristensen omtaler denne fordeling af funktioner som “klyngeprincippet”. Funktionerne på DPU er fordelt i små miljøer hvor undervisningslokaler, grupperum og studiepladser, såvel formelle og uformelle, supplerer hinanden i et nærområde. På den måde er det let tilgængeligt for de studerende at vælge et miljø og en studieplads, der understøtter studieformen.
.


SDU
Syddansk Universitet Syddansk Universitet Odense

Rummet som strategisk redskab i etablering af studiemiljø

Fakta

Beliggenhed
Campusvej 55, Odense M

Antal studerende
Ca. 12.000

Web
www.sdu.dk

Kontaktperson
Søren Hesseldahl, bygningschef og arkitekt

SDU Syddansk Universitet Syddansk Universitet Odense

På SDU styres etableringen af studiearbejdspladser centralt. Den overordnede vision er at skabe funktionelle og levedygtige løsninger hvor de fysiske rammer prioriteres højt. For universitetet er et attraktivt og æstetisk studiemiljø og gode studiearbejdspladser et konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække nye studerende.

Udvælgelse og indkøb af inventar foregår i bygningsafdelingen gennem bygningschef Søren Hesseldahl, som løbende sørger for at optimere de fysiske rammer på universitetet. Rum og æstetik bruges som et strategisk redskab til at fremme relationer og understøtte funktioner. Søren Hesseldahl bevæger sig meget rundt på campus og igangsætter små og store forbedringer af det æstetiske miljø.

I byggeafdelingen har man nedsat en arbejdsgruppe, som udvælger inventar ud fra parametre som drift, økonomi, funktion, ergonomi og form. Afdelingen står selv for udførelse af mindre designkomponenter - i mere omfattende projekter bruger man de arkitekter, som er tilknyttet som universitets husarkitekt, indenfor en rammeaftale. De enkelte løsninger evalueres løbende og byggeafdelingen tester selv de forskellige inventarkomponenter, for at kunne tilbyde de bedste møbler til de studerende.

Gruppearbejdspladser i “Lysningen” på Humaniora

Gruppearbejdspladser i “Lysningen” på Humaniora

“Vi sidder tit i “Lysningen” og laver gruppearbejde. Sommetider kommer vi også herud selvom vi ikke har timer - det er hyggeligt at sidde her og så får man også set de andre fra holdet.
illustration

Beskrivelse

Studiearbejdspladserne er placeret i et åbent miljø, som ligger i forbindelse med et grupperum og pcarbejdspladser.

Brugere

Brugerne er primært studerende fra Humaniora. Pladserne bruges til gruppearbejde eller individuel læsning.

Inventar

Området er indrettet med bløde loungemøbler i et enkelt design. Sofaer og stole er polstret med et slidstærkt materiale i microfiber, som sikrer nem rengøring og lang levetid. Sofaen er valgt ud fra en enkel design linie og man har lagt vægt på at den udover at være komfortabel også skulle kunne anvendes til studie. Stolene er udstyret med hjul på forbenene for at sikre en større mobilitet.

Adgang

Der er fri adgang fra kl 07.00 - kl 17.00. Herefter har de studerende adgang med nøglekort.

Kommentar

Afslappet atmosfære som indbyder til uformelt arbejde. Området kunne potentielt indrettes med flere pladser og en kaffeautomat.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat ÷ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Lille indgreb med stor effekt

Initiativet til etableringen af “Lysningen” blev taget på grund af et stort frafald på humaniorastudiet hvor en tilfredshedsundersøgelse viste, at de studerende savnede et socialt fællesskab. I bygningsafdelingen foreslog man at løse problemet ved at inddrage
1. sal og lave et dobbelthøjt rum. Derved blev der skabt et samlingssted til de studerende, som skulle give dem et socialt og fysisk tilhørsforhold.

”Lysningen” er etableret som et torv, omgivet af forskellige studiefaciliteter og arbejdsmiljøer og hvor det er naturligt at mødes. Der er skabt visuel kontakt mellem de omkringliggende rum, hvilket sikrer at man kan have arbejdsro, men samtidigt have kontakt til andre studerende.

Indgrebet og omkostningerne er forholdsvis små – men effekten er stor. Løsningen har bevirket en markant ændring i frafaldsprocenten på Humaniora. Loungemøblerne bliver ikke brugt i lige så høj grad, som man kunne ønske sig og bygningschef Søren Hesseldahl har en intension om at indrette rummet med flere møbler, for at skabe et mere intimt miljø.

Individuelle studiepladser på Medicin

Individuelle studiepladser på Medicin

”Jeg bruger studiekuben når jeg skal koncentrere mig og har brug for fuldstændig ro. Det er rart at jeg har visuel kontakt til de andre fra mit hold uden vi behøver at forstyrre hinanden” .
illustration

Beskrivelse

En del af studiearbejdspladserne på Medicin er indrettet med ”studiekuben”, som er et fleksibelt møbel til individuelt studie. Dette rum er møbleret med 25 pladser.

Brugere

Brugerne af netop disse pladser, er studerende på Medicin, men studiekuben er opstillet forskellige steder på SDU hvor alle typer af studerende anvender den til koncentrationstungt arbejde.

Inventar

Studiekuben er specialdesign, og hertil har man indkøbt en lampe, som kan integreres, og en indstillelig kontorstol. Bordet kan indstilles i forskellige højder, så alle som udgangspunkt kan får en optimal arbejdsposition. Den samlede pris ligger på ca. 6000 kr. for samtlige inventardele.

Adgang

Der er fri adgang i bygningerne fra kl. 07.00-17.00. Herefter har de studerende adgang med nøglekort.

Kommentar

Optimalt til individuelt studie med visuel kontakt til andre studerende. Giver gode muligheder for fleksibel indretning.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Specialdesign optimerer funktionen

På SDU blev man introduceret til studiekuben af en arkitektstuderende, Stinne Bjerre, som havde udviklet møblet i forbindelse med sit afgangsprojekt. Udgangspunktet for projektet var at skabe et møbel til fordybelse og koncentration i åbne strukturer. Søren Hesseldahl, bygningschef på SDU, var åben overfor ideen, da man netop ønskede at optimere den individuelle studiearbejdsplads, og indgik et samarbejde med den studerende og et kendt møbelfirma for at få produktet færdigudviklet.

Studiekuben er en succes hos de studerende og på Medicin ønsker man flere af slagsen til erstatning for traditionelle læsepladser. Møblet er udviklet som følge af en lang behovsafdækning på netop individuelt studie og derfor er den optimalt afstemt til brugen
 - eksempelvis i forhold til maksimal benplads og rækkevidde. Ud over funktionen som studieplads fungerer studiekuben også som afskærmning, da der ikke er visuel kontakt kuberne i mellem. Kuben er modulopbygget og kan placeres i rumskabende formationer i mange typer lokaler, hvilket SDU aktuelt har gjort f.eks. Alsion i Sønderborg, hvor de møblerer et meget stort lokale.


RUC
Roskilde Universitetscenter

Lounge og caféstemning skal inspirere fremtidens studiemiljø

Fakta

Beliggenhed:
Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Antal studerende:
ca. 9000

Web:
www.ruc.dk

Kontaktperson:
Henrik Ørnstrup Kristensen, teknisk chef på RUC

RUC Roskilde Universitetscenter

På RUC har man en vision om at kunne tilbyde et moderne studiemiljø, som tager udgangspunkt i de studerendes livsstil og arbejdsform. ”Vi skal være anderledes for at være attraktive og for at kunne konkurrere mod f.eks. cafémiljøet i København” fortæller Henrik Ørnstrup Kristensen, som er teknisk chef på RUC. Han er personligt meget opmærksom på, hvilke krav de studerende stiller til studiemiljøet idag og observant i forhold til brugen af møbler og rum. ”I dag handler det om synliggørelse, kontakt og en høj grad af fleksibilitet og det skal afspejle sig i de fysiske rammer”, tilføjer han.

Visionen er ønsket om et mere transparent studiemiljø, hvor man bryder op med de mørke korridorer i de typiske huse på RUC og åbner rummene op, så der bliver skabt visuel og faglig kontakt mellem både studerende og medarbejdere. Strukturen i de oprindelige huse er udmærket, det handler blot om at udnytte deres potentiale og ændre de fysiske rammer, så det samlede udtryk bliver tidssvarende - på den måde, kan man også få skabt en kobling til de nye bygninger på campus.

I dag foregår meget studiearbejde på en bærbar pc og det giver de studerende mulighed for at arbejde når og hvor som helst. Derfor vil vi gerne skabe et miljø, som understøtter denne arbejdsform og som gør det mere attraktivt at komme på studiestedet end f.eks. at arbejde hjemme eller på en café i København, hvor mange af de studerende bor”, fortæller Henrik Ørnstrup Kristensen. Overordnet vil man gerne væk fra ”bord og stol” modellen og i stedet etablere studiearbejdspladser, indrettede som uformelle loungeområder, da man har erfaring for, at det er det, de studerende finder attraktivt.

I øjeblikket har man på RUC ikke midler nok til at udføre visionen, og i forhold til etablering af studiearbejdspladser handler det i første omgang om at lukke huller og få tingene til at fungere. Inventar udvælges og indkøbes centralt gennem den tekniske afdeling. Forudsætningerne for valg af inventar er krav om holdbarhed og mobilitet. RUC samarbejder med forskellige møbelleverandører, men søger at være loyal over for de enkelte produkter for at give en visuel helhedsoplevelse på campus.

Uformelle gruppearbejds pladser i kantinen

Uformelle gruppearbejds pladser i kantinen

”Vi bruger loungeområdet i kantinen hvis vi skal lave noget spontant gruppearbejde i forbindelse med frokost. Stemningen er hyggelig og uformel og man kan få en kop kaffe samtidigt med at man arbejder”
illustration

Beskrivelse

Gruppepladserne er etablerede i et hjørne af kantinen og indrettet med bløde loungemøbler.

Brugere

Brugerne er alle typer af studerende. Pladserne bruges primært til uformelt gruppearbejde eller korttidsarbejde i forbindelse med øvrigt brug af kantinen.

Inventar

Området er indrettet med sorte lædermøbler og lave borde. Møblerne er specialinventar designet specielt til studiemiljø, med krav om lang holdbarhed.

Adgang

Der er fri adgang til bygningerne fra kl 09.00 -17.00. Herefter er der adgang for studerende med nøglekort.

Kommentar

Hyggelig og uformel stemning, som lægger op til spontane møder el. gruppearbejde.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Uformelt loungeområde inspirerer til fremtidigt studiemiljø på RUC

Udgangspunktet for etableringen af kantinen på RUC var, at man ønskede at skabe et centralt samlingssted på campus for såvel medarbejdere som studerende. Som et supplement til den traditionelle kantineopstilling, med langborde, indrettede man en del af rummet med loungemøbler og yderligere et område med høje barborde, som i dag i høj grad bruges til uformelt studiearbejde. ”De studerende står nærmest i kø for at få lov at sidde her” fortæller Henrik Ørnstrup Kristensen, teknisk chef på RUC, som mener at det er denne type af uformelle pladser i bløde møbler – servicerede som formelle arbejdspladser med adgang til el og trådløst net – der skal være model for fremtidens studiearbejdspladser på RUC.

De øvrige pladser i kantinen anvendes også til studiearbejde, dog primært i forbindelse med frokost og pause. Man kunne i fremtiden overveje at servicere og i højere grad indrette disse pladser som reelle studiearbejdspladser for at opnå en fuld udnyttelse af rummet.

Grupperum på Samfundsvidenskab

Grupperum på Samfundsvidenskab

“Holdrummene er som udgangspunkt rigtig gode. Jeg vælger at sidde her fordi jeg bedre kan koncentrere mig her end derhjemme. Dog kunne det være fedt med et studenterkøkken i hvert hus - det mangler vi når vi overnatter”
illustration

Beskrivelse

Hele RUC er organisteret i mindre enheder - ”huse” -som alle indeholder undervisningsfaciliteter, grupperum, personalekontorer og diverse fællesfaciliteter. Husene gennemgår en løbende renovering og nogle grupperum er forholdsvis nyindrettede.

Brugere

Brugerne er alle typer af studerende på RUC. Rummene er beregnede til gruppearbejde og bruges også til socialt samvær.

Inventar

Rummene er udstyret med standard bord og stole samt et whiteboard. Enkelte rum har de studerende selv indrettet med genbrugt inventar og madrasser, da de studerende i eksamensperioder overnatter på RUC.

Adgang

Der er fri adgang til bygningerne fra kl 09.00–17.00. Herefter er der døgnåbent for studerende med nøglekort.

Kommentar

Sparsomt indrettede rum men med potientiale. Nogle rum er for små til gruppearbejde.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Fremtidens grupperum på RUC

På RUC indgår grupperummene som en del af grundstrukturen. Man er i de seneste år blevet bevidst om at der må ske en nytænkning af grupperummene, så de i højere grad kan leve op til de studerendes livsstil og arbejdsform. Henrik Ørnstrup Kristensen, teknisk chef på RUC, har en vision om at åbne miljøerne omkring grupperummene op så der skabes visuel kontakt mellem de enkelte rum og funktionerne synliggøres. De enkelte grupperum foreslår han at indrette med et loungeområde med bløde stole og lave borde og en til to klassiske pc arbejdspladser.

En anden udfordring i forhold til grupperummene er at sikre at de udnyttes optimalt. RUC oplever i ekstrem grad at hvis man kører forgæves efter et grupperum én gang – så tager man ikke chancen igen – og bliver hellere hjemme. I et hus hvor 120 studerende er indskrevet, er der typisk etableret 80 gruppepladser, som fordeles efter først til mølle. Da der i perioder er høj belægning betyder det at nogle studerende tager forgæves til RUC. På RUC arbejder man derfor i øjeblikket på et bookingsystem, hvor de studerende online kan booke et grupperum for en længere periode - dette også med det formål at give de studerende et fast tilhørsforhold til studiestedet.


CBS
Copenhagen Business School

Specialinventar optimerer de fysiske rammer og højner det æstetiske udtryk

Fakta

Beliggenhed
CBS fordeler pt. sine aktiviteter på 8 adresser på Frederiksberg og i København.

Kilen
Kilevej 14, 2000 Frederiksberg

Porcelænshaven
Porcelænshaven 26, 2000 Frederiksberg

Antal Studerende
Ca. 15.000 studerende, fordelt på alle CBS´s afdelinger

Web
www.cbs.dk

Kontaktperson:
Kim Høite, projektleder og arkitekt

CBS Copenhagen Business School

På CBS etableres studiearbejdspladserne som en hovedregel i forbindelse med aktuelle byggeprojekter. CBS´ egen byggeafdeling har et nært samarbejde med både arkitekter og møbelproducenter for at sikre en optimal udnyttelse af de fysiske rammer og for at kunne tilbyde et attraktivt studiemiljø, hvor det æstetiske udtryk indgår på lige fod med funktionaliteten. I byggeafdelingen søger man yderligere løbende at optimere og udnytte forholdende i de eksisterende bygninger.

Flere steder på CBS har man til etablering af studiearbejdspladserne valgt specialløsninger i form af specialdesignet inventar. Motivationen er, at kunne udnytte de fysiske rammer optimalt, at kunne understøtte arbejdsfunktionen i moderne og stilrent formudtryk som bliver kendetegnende for CBS.

I CBS nyeste bygning, Kilen ved Solbjerg Plads, findes der både specialdesignet inventar i café og lounge stil og designer møbler med et ungt udtryk. Idag er der en langt mere flydende grænse mellem studie og fritid og på Kilen har man skabt et miljø, der appelerer til CBS´ studerende, som de genkender og kan afspejle sig i. Studiearbejdspladserne fordeler sig på flere forskellige typer -formelle, uformelle og en mellemtype til korttidsarbejde - hvilket giver de studerende mulighed for at kunne veksle plads alt efter arbejdsform. Alle pladser er servicerede med net, el og div. andre supportfaciliteter. Sammenhængen mellem det visuelle udtryk, tilpasningen af funktioner og et uformelt men fuldt serviceret studiemiljø gør CBS til et attraktivt studiested.


Gruppearbejdspladser på Kilen

Gruppearbejdspladser på Kilen

“ Denne nye type gruppeplads fungerer godt til korttids gruppearbejde. Det er fedt med et bord man både kan stå, sidde og arbejde ved “illustration

Beskrivelse

Gruppearbejdspladserne ligger i forbindelse med atriet på Kilen og er indrettet med høje barborde og barstole.

Brugere

Gruppepladserne er tilgængelige for alle elever tilknyttet CBS men anvendes primært af studerende på studiets første del. De studerende bruger pladserne i forbindelse med uformelt gruppearbejde.

Inventar

Barbordene er specialdesign fra PO Inventar og udviklet specielt til Kilen og barstolene er indkøbt som standardinventar. Bordet er modulopbygget og kan indgå i flere sammenhænge alt efter rummets størrelse.

Adgang

På Kilen er der udelukkende adgang for studerende tilknyttet CBS. Åbningstiden er fra kl 08.00 - 22.30 – og herefter er der ingen adgang i bygningen. CBS arbejder for øjeblikket på en løsning, hvor de studerende kan få udvidet adgang weekend og aften med nøglekort.

Kommentar

Uformelt og let tilgængeligt miljø - perfekt til ad hoc møder eller korttidsarbejde.

pictogram  Lokalet kan aflåses √ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Uformelle cafémiljøer inspirerer til fremtidens studiearbejdspladser

Studiearbejdspladserne på Kilen er etableret som en del af byggeprojektet. Visionen var at skabe forskellige typer af pladser, som kunne supplere hinanden i såvel formelle som uformelle miljøer. Områderne med de høje barborde er udført som et alternativ til den traditionelle studiearbejdsplads og peger både i form og funktion på tendenser inden for fremtidens studiemiljø.

Pladserne har en uformel karakter og er placerede i et åbent miljø, hvor de er let tilgængelige og hvor brugerne har en stor kontakt flade til andre studerende. Bordets form gør at det egner sig til såvel gruppearbejde som individuelt arbejde – og at flere grupper kan bruge det samme bord.

Designet er moderne og inspireret af et typisk cafémiljø. Bordene har integreret kabelbakke så de studerende nemt kan koble deres bærbare pc til og pladserne kan på den måde fungere som reelle arbejdspladser. Det er vigtigt at bemærke at pladsen er beregnet som et supplement til de øvrige studiearbejdspladser på CBS men opfylder et behov for uformelle pladser til arbejde i kortere tid som er umiddelbart tilgængelige.

Individuelle studiearbejdspladser på Porcelænshaven

Individuelle studiearbejdspladser på Porcelænshaven

“Her på bibliotetek er der fuldstændig ro og jeg kan sidde her det meste af dagen uden at blive forstyrret. Møblerne passer til mit arbejde.Opstillingen gør at man sidder i små grupperinger hvilket er rart, da rummet ellers virker relativt stort.”
illustration

Beskrivelse

Det bogløse Bibliotek ligger på 1. sal på Porcelænshaven og er indrettet med 72 individuelle studiearbejdspladser.

Brugere

Studiearbejdspladserne anvendes af alle typer af studerende tilknyttet CBS, men er især attraktivt for specialestuderende, da der er fuldstændig arbejdsro.

Inventar

Indretningen af rummet er udført i samarbejde med et arkitektfirma, som også har stået for designet af de røde studieunits. Møblerne er producerede af et møbelsnedkeri. Hver plads er integreret med lampe, og kontorstol. Møblerne kan sammensættes i forskellige formationer afhængigt af rummets form.

Adgang

Biblioteket er åbent fra kl. 8.00 - 22.30. Aften og weekend er der lukket.

Kommentar

Attraktive pladser med god plads og ro til opgaveløsning.

pictogram  Lokalet kan aflåses √ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Specialdesign udnytter kvadratmeterne optimalt

Målet med etableringen af studiearbejdspladser på det bogløse bibliotek var at samle mange pladser i ét rum, hvor der kunne være fuldstændig arbejdsro. Ved at vælge specialdesignede møbler har man sikret en god udnyttelse af rummets areal, samtidigt med at man har kunne tilpasse designet til funktionen. Inventarets enkle udtryk giver yderligere en visuel ro i rummet.

Studiecellernes størrelse passer netop til én person og afskærmningen mellem de enkelte pladser signalerer individuelt arbejde. Her kan man fordybe sig samtidigt med at man har visuel kontakt til andre studerende, hvilket fremstilles som en stor kvalitet. Den tiltænkte funktion som stillearbejdsplads er yderligere understøttet af et sæt leveregler i form af skilte, der gør opmærksom på at rummet er en stillezone.


KU
Københavns Universitet

Effektiv strategi for hurtig etableringsproces

Fakta

Beliggenhed
Forskellige beliggenheder i København K og på Amager

KUA
Njalsgade 80, 2300 København S

Panum
Blegdamsvej 3, 2200 København N

Antal Studerende
33.000 heraf 4.000 på Panum

Web
http://sund.ku.dk
http://studiemiljoe.ku.dk

Kontaktperson
Jan Friis Jensen, KU - Teknisk Administration

KU Københavns Universitet

Studiearbejdspladserne på KU er etableret som en del af en overordnet strategi, som for 2007 bl.a. tager sit udgangspunkt i rapporten ”Mærk suset”. Rapporten beskriver visionen for et bedre studiemiljø og indeholder en prioriteringsliste for de 10 vigtigste indsatsområder på dette område. Et af de øverste punkter på listen er ”Aktion Læseplads”, som fokuserer på forbedringer af studiemiljøet, i form af etablering af selvstudiepladser og trådløst net.

I forbindelse med “Aktion Læseplads” blev der afsat en pulje med midler til etablering af 4 typer af studiearbejdspladser, som de enkelte fakulteter blev opfordret til at søge. Med hensyn til fordeling af midlerne har der overordnet været arbejdet ud fra devisen ”mest studiemiljø for pengene hurtigst muligt”. De fire typer er højbord, lave loungemøbler samt bord med hhv. indstillelig eller almindelig stol. I første omgang er der indkøbt inventar til 1000 nye studiepladser.

For at afhjælpe det akutte behov for flere læsepladser, valgte man at  indkøbe en stor mængde standardinventar i en SKI rammeaftale, hvilket sikrede en høj mængderabat og hurtigere levering.

I inventarprocessen har fakulteterne samarbejdet med indretningsarkitekter og designkonsulenter, som har lavet indretningsforslagene udfra de 4 møbeltyper. Valget af møbler er godkendt af de enkelte fakulteter – og fælles indkøbt til alle af fællesadministrationen.

Typen af inventar er valgt ud fra en forudsætning om fleksibilitet, mobilitet, pris og vedligehold - samt enkelt design, da inventaret skal indgå i forskellige sammenhænge på KU.

Københavns Universitet Amager Universitet Amager

Speciale pladser på KUA

Speciale pladser på KUA

Der har været et kæmpe behov for specialepladser her på KUA og derfor er det fedt at forholdene er forbedret og at det er sket så hurtigt. Jeg håber dog ikke der kommer til at sidde flere i mit rum - 6 personer på 18 m² er alt for mange”.
illustration

Beskrivelse

Specialepladserne på KUA er nyindrettede i eksisterende kontorer i bygning 25 i hhv. stuen og på 1 sal. Rummene har plads til mellem 5 og 8 studerende og har været i brug siden oktober 2007.

Brugere

Specialerummene er eksklusive for specialestuderende. De kan tilmelde sig på nettet og herefter tildeles de en specifik plads, som de har fast i hele specialeperioden.

Inventar

Specialerummene er indrettet med standardinventar. En studiearbejdsplads består af et fast bord og en kontorstol med flex ryg og et antal hylder i et fælles reolsystem. Herudover er der på væggene ophængt tavler og opslagstavler i forskellige farver, som giver de ellers enkle rum, et visuelt løft.

Adgang

Der er døgnåbent for studerende med nøglekort. De studerende udtrykker et ønske om at få lås på døren til rummene, af hensyn til risiko for tyveri.

Kommentar

Enkel og behagelig indretning. Gode komfortable stole. Nogle af rummene er indrettet med for mange pladser.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres √ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat ÷ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Bedre vilkår for specialestuderende

I forlængelse af intentionerne i “Mærk Suset” ønskede man på KUA at skabe bedre forhold for specialestuderende. Udgangspunktet var at skabe et bedre tværfagligt og socialt studiemiljø og dermed motivere de studerende til at skrive deres speciale på universitetet, fremfor f.eks at leje sig ind i lokaler i byen eller arbejde hjemme. På grund af et akut behov for pladser ønskede man en hurtig etableringsproces og gennemførte dette ved at indkøbe en stor mængde standardinventar - i første omgang 1000 borde og stole - som også skulle dække andre områder på KU og KUA. Fakultetet ansøgte om midler og efter at have modtaget bevillingen oprettede man et nyt autonomt specialeafsnit med 122 nye studiearbejdspladser, heraf 83 som deciderede specialepladser. Pladserne har pr. 1. november 2007 været taget i brug i ca 3 uger og de sidste detaljer mangler stadig at komme på plads. Ud af de 83 pladser er lidt under halvdelen optaget. Grunden til at alle pladser endnu ikke er taget i brug handler stadig om, at det skal være mere attraktivt at komme på studiestedet end f.eks. at sidde der hjemme fortæller en studerende. En del af rummene er små og nogle studerende har måske for langt herud og derudover ville det være rart med
f.eks en kaffe og slikautomat så man ikke skal over i kantinen hver gang. De fleste rum fungerer dog fint. Det er en stor kvalitet at speciale afsnittet er en samlet enhed, da det understøtter de specialestuderendes behov for ro og koncentration.

Gruppearbejdspladser på Panum

Gruppearbejdspladser på Panum

”Vores undervisningslokale ligger lige ved siden af rummet så vi kommer herud og laver gruppearbejde. Jeg tror de her gruppepladser bliver brugt meget fordi de ligger så centralt - både i forhold til biblioteket og fordi man kan se hvem der går forbi”.
illustration

Beskrivelse

Gruppepladserne er etableret i en forsænket etage i umiddelbar nærhed til Makroskopisk Samling og bibliotek på Panum.

Brugere

Det er primært studerende på 1. del af studiet som anvender pladserne – dette især af praktiske årsager da rummet ligger i forbindelse med et faglokale med bibliotek som denne årgang bruger.

Inventar

Studiearbejdspladserne består af nyindkøbt standardinventar med faste borde og stole. Bordet er i minimumsmål så det sparer plads og nemmere kan indgå i forskellige sammenhænge.

Adgang

Der er fri adgang til bygningen fra kl. 9.00 - 19.00, herefter adgang for studerende med nøglekort.

Kommentar

Centralt placeret med udsigt til have. Bemærket støjniveau.

pictogram  Lokalet kan aflåses ÷ 
pictogram   Pladsen kan reserveres ÷ 
pictogram  Nærhed til cafè/automat √ 
pictogram  Adgang til trådløst netværk √ 

illustration

Nye gruppepladser foran biblioteket hvor man gerne må snakke!

Gruppepladserne i mezzaninen blev etablerede i forbindelse med den overordnede udbygning af studiearbejdspladser på KU og kunne tages i brug umiddelbart før studiestart 2007. Initiativet gjorde det lettere for fakultetet hurtigt at få indrettet et lidt forsømt område som rummede et stort potentiale. Området var allerede inden da indrettet med et mindre antal studiearbejdspladser, men blev ikke fuldt udnyttet – blandt andet på grund af en statisk indretning med fastmonterede borde og tunge stole - og dette motiverede til at opdisponere rummet og indrette med nyt inventar. En anden årsag til etableringen var, at man ønskede at lave et område med gruppearbejdspladser i umiddelbar nærhed af biblioteket, hvor man ikke må samtale, og som et supplement til de individuelle pladser her.

De nyindkøbte borde og stole er dimensionerede så de er nemme at flytte rundt på og de studerende, har nu mulighed for at indrette sig alt efter gruppestørrelse. Rummet bliver brugt til både studie og pause og de studerende, der har undervisning i lokalet ved siden af, bruger det som et slags fast tilhørssted.


Opsamling/ Konklusion

Denne eksempelsamling giver et overordnet billede af de typer studiearbejdspladser, man finder på de danske universiteter i dag. Undersøgelsen peger på generelle tendenser og udfordringer, som mange danske universiteter står overfor når de skal etablere nye studiearbejdspladser og -miljø.

Det samlede materiale danner en erfaringsbase, som man kan tage afsæt i, når man etablerer fremtidige studiemiljøer. Samtidig viser undersøgelsen eksempler på, hvordan man kan bruge studiemiljø - og herunder etablering af studiearbejdspladser - som et strategisk redskab: Studiemiljø og studiearbejdspladser kan bidrage til at mindske frafald, understøtte læring samt faglige og sociale relationer.

Studiearbejdspladser var tidligere noget, der blev stillet til rådighed på universiteternes biblioteker, derudover var der typisk få læse- og studiearbejdspladser, som studerende kunne anvende. Projektgruppebaserede miljøer, som herhjemme RUC og AUC, ændrede billedet af hvilke faciliteter et universitet stiller til rådighed, idet de indførte grupperum og projekthuse. I dag stiller alle universiteter herhjemme, som en selvfølge faciliteter og areal til rådighed, så de studerende har mulighed for – og får lyst til – at blive på universitetet, når de lærer og forbereder sig.

figur

Universiteterne har forskellige grunde til at stille disse faciliteter til rådighed: Den største motivation for undersøgelsens deltagere synes at være et generelt ønske om en optimal udnyttelse af det areal, der er til rådighed. For nogle er motivationen derudover en stigende efterspørgsel fra studerende på flere og bedre pladser. Nogle ønsker at give bedre vilkår for særlige grupper af studerende. I øjeblikket er der særlig fokus på specialestuderende – og enkelte steder også på de første årgange. Flere oplever at fysiske forbedringer kan være med til at fastholde studerende f.eks. i kritiske faser af studiet. Endelig er enkelte universiteter motiveret af f.eks. undervisernes eller ledelsens ønske om at kunne tilbyde nye studiemiljøer, der understøtter tidens studie/arbejdsform.

Undersøgelsen viser eksempler på både korte, ad hoc baserede processer, der primært fokuserer på kvantitet og funktion
– og langsigtede strategier, som inddrager flere komponenter. De langsigtede strategier synes at give bedre og mere levedygtige løsninger. I begge tilfælde er det ofte ildsjæle, som driver de gode løsninger og initiativtagere findes både blandt ledelsen og brugerne. Undersøgelsen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem de steder, hvor man har formuleret en offentlig tilgængelig strategi og politik for det fysiske studiemiljø – og på hvor attraktivt studerende og personale oplever studiemiljøet.

Undersøgelsen, der inddrager 16 eksempler fra hele landet, viser at der er et potentiale i at kigge på de eksisterende læringsrum og bringe områder / hjørner / vandhuller i spil, der i dag er oversete - en tendens man pt. også ser i byplanlægning. Det betyder også at planlægningen af fremtidige studiearbejdspladser kræver en høj grad af tilpasning til eksisterende forhold.

Herunder er en række tendenser oplistet – og eksemplificeret. De enkelte eksempler er beskrevet uddybende i det foregående materiale.

ur

Studie når som helst

Mulighed for at studere 24 - 7

Uanset om man som studerende har en skarp eller flydende grænse mellem studie, fritid og arbejde, så viser de undersøgte eksempler, at der kun findes få 8-16 studerende. Et døgnåbent universitet signalerer fleksibilitet og tilgængelighed og imødekommer brugernes behov for fleksibilitet.

Gruppearbejde på pc, Arkitektur & Design
Gruppearbejde på pc, Arkitektur & Design

Studiearbejdspladser i atriet, CBS Kilen
Studiearbejdspladser i atriet, CBS Kilen

Og hvor som helst

Plug & study

Studiearbejde på bærbar pc og adgang til trådløst net muliggør studiearbejde overalt. De steder, hvor det indføres, bliver muligheden brugt. Samtidig viser eksemplerne – med én undtagelse – at behovet for faste pc-pladser er dalene. Mange af disse pladser nedlægges og flere uddannelsessteder søger i stedet at skabe fysiske rammer, som understøtter studiearbejde på bærbar pc.

Bord og stol

Bord og stol…

gør det ikke alene! Der skal knyttes ydelser til produktet

En studiearbejdsplads skal tilknyttes en række supportfaciliteter/ serviceydelser for at være attraktiv og konkurrencedygtig. Kerneydelserne er adgang til net og el, gode åbningstider, og ergonomiske møbler. Ydelser, der langtfra er selvfølge alle steder. Derudover peger undersøgelsen på et ønske og behov for en række andre ydelser:

Indretning med standardinventar på Panum
Indretning med standardinventar på Panum

Standard eller specialinventar

”Dyre løsninger er ikke nødvendigvis bedst”

Gode løsningsmodeller kræver en behovsafdækning og en prioritering af de midler, man har til rådighed. Det kan resultere i såvel standard som specialløsninger. Undersøgelsen viser vidt forskellige fremgangsmåder:

Uformelt studiemiljø på DPU
Uformelt studiemiljø på DPU

figur

3 i 1 - Fokus på fortætning

En plads = flere funktioner & aktivt studiemiljø

Pladsmangel og mangel på pladser er en generel udfordring, viser undersøgelsen. Alligevel virker flere af de besøgte studiesteder tomme, når man kommer forbi en tilfældig dag. En forklaring kan være at belastningen ikke sker jævnt, men derimod på særlige tidspunkter af ugen / semesteret. Mange universiteter arbejder derfor med at optimere udnyttelsen af de arealer, der er til rådighed – så man frigiver plads og samtidig skaber liv og miljø:

Organiske barborde på CBS Kilen
Organiske barborde på CBS Kilen

Designermøbler på CBS Kilen
Designermøbler på CBS Kilen

Nye inventartyper

til nye rum og læringsformer

De nye typer af inventar er fleksible, mobile og pladsbesparende. Standarddimensionering af borde og stole er taget op til revurdering flere steder:

Studiekuben på SDU, Alsion
Studiekuben på SDU, Alsion

Hvad med æstetikken

” …den stol har jeg også!”

Det ikke er nok blot at arbejde ud fra forudsætninger som kvantitet, funktionalitet og holdbarhed - det æstetiske udtryk i studiemiljøet er vigtigt. Æstetikken må ikke stå alene, men et visuelt helhedsindtryk lader fokus være på studiet. Det visuelle udtryk kan bruges strategisk til at skabe et brand for uddannelsesstedet, som de studerende kan identificere sig med. Universiteterne i denne undersøgelse arbejder i højere eller mindre grad strategisk med æstetik og det visuelle indtryk.

Tværfagligt miljø på AAU
Tværfagligt miljø på AAU

illustration

Rum som strategisk redskab

Undersøgelsen viser, at der på universiteterne er bevidsthed om, at rum kan skubbe, befordre eller bare overkomme en udfordring. De bruger i mange tilfælde udformningen af fysiske rammer til at styrke faglige og sociale relationer på tværs af årgange og studier.

figur

Inspiration til fremtidens studiearbejdsplads

Spørg de studerende: ”væk fra bord og stol”

Studieformen på de undersøgte steder er uformel og i høj grad tilpasset de studerendes livsstil og arbejdsform - dvs. en høj grad af fleksibilitet og tilpasning. Der er opstået nye typer af studiearbejdspladser, som kan understøtte flere forskellige studie- og læringsformer. Stilen er inspireret af café og lounge miljøer. Bord og stol erstattes flere steder af bløde, uformelle områder. Undersøgelsen peger endvidere på, at en studiearbejdsplads ikke nødvendigvis skal ligne en traditionel arbejdsplads, men blot være serviceret som én med en række servicefunktioner i nærheden.

Fremtidens studiearbejdspladser synes at være aktivitetsbaserede. Studiet er ikke et sted, men en aktivitet som kan foregå alene eller sammen med andre i dynamiske fællesskaber - i multifunktionelle fleksible miljøer. Studiekuben på SDU er et eksempel på et element, som når det adderes, danner et miljø, de studerende opfatter som studiefællesskab.

Det tværfaglige miljø på AAUs E-learning lab er en anden slags flesibelt miljø, der giver mulighed for flere aktiviteter kan udfolde sig på én gang. Her arbejder forskere og studerende i åbent kontormiljø med differentierede muligheder for opholds- og arbejdssituationer.

figur

Gode ideer

til etablering af fremtidens studiearbejdspladser

Undersøgelsens eksempler viser at formulering af vision og inddragelse af både brugere, ledere og konsulenter i etableringsprocessen ofte giver det bedste resultat. En behovsafdækning i forbindelse med planlægningen kan sikre at brugere inddrages ligesom funktionelle og fremtidige behov kortlægges. Eksemplerne fra undersøgelsen peger generelt på en række forhold som fungerer godt - eller efterspørges:

illustration

Fremtiden...

Det sanselige læringsmiljø i samarbejdsvillige bygninger!

Skal fremtidens læringsmiljøer / studiemiljøer være:


Kolofon

Titel:
Strategisk brug af studiearbejdspladser

Undertitel:
en aktuel dansk undersøgelse

Emneord:
Campus, idekatalog, læringsrum, publikation, studiemiljø

Resumé:
Undersøgelsen er udført af Signal Arkitekter i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen og er udkommet i januar 2008. Undersøgelsen er et led i Videnskabsministeriets Projekt Campus, som sætter fokus på de fysiske rammer for studiemiljøet og campusområder på landets universiteter. Der er fokus på 16 aktuelle eksempler på studiearbejdspladser fra danske universiteter. Hvordan er de udført og udformet? Hvad har de kostet? Og hvilken læringsmæssig og social effekt har de? Endelig peger undersøgelsen på tendenser for indretningen af fremtidens studiemiljø, og hvilke udfordringer fremtiden byder på. Universitets- og Bygningsstyrelsen håber med dette materiale, at kunne levere inspiration til universiteter og rådgivere i udviklingen af fremtidige uddannelsesmiljøer i Danmark.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Forfatter:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (web)

Sprog:
dan

URL:
http://www.ubst.dk/

Version:
1.0

Versionsdato:
2008-08-11

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig


Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Strategisk brug af studiearbejdspladser - en aktuel dansk undersøgelse".
Version nr. 1.0 af 11-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.