Opsamling/ Konklusion
Denne eksempelsamling giver et overordnet billede af de typer studiearbejdspladser, man finder på de danske universiteter i dag. Undersøgelsen peger på generelle tendenser og udfordringer, som mange danske universiteter står overfor når de skal etablere nye studiearbejdspladser og -miljø.
Det samlede materiale danner en erfaringsbase, som man kan tage afsæt i, når man etablerer fremtidige studiemiljøer. Samtidig viser undersøgelsen eksempler på, hvordan man kan bruge studiemiljø - og herunder etablering af studiearbejdspladser - som et strategisk redskab: Studiemiljø og studiearbejdspladser kan bidrage til at mindske frafald, understøtte læring samt faglige og sociale relationer.
Studiearbejdspladser var tidligere noget, der blev stillet til rådighed på universiteternes biblioteker, derudover var der typisk få læse- og studiearbejdspladser, som studerende kunne anvende. Projektgruppebaserede miljøer, som herhjemme RUC og AUC, ændrede billedet af hvilke faciliteter et universitet stiller til rådighed, idet de indførte grupperum og projekthuse. I dag stiller alle universiteter herhjemme, som en selvfølge faciliteter og areal til rådighed, så de studerende har mulighed for – og får lyst til – at blive på universitetet, når de lærer og forbereder sig.
Universiteterne har forskellige grunde til at stille disse faciliteter til rådighed: Den største motivation for undersøgelsens deltagere synes at være et generelt ønske om en optimal udnyttelse af det areal, der er til rådighed. For nogle er motivationen derudover en stigende efterspørgsel fra studerende på flere og bedre pladser. Nogle ønsker at give bedre vilkår for særlige grupper af studerende. I øjeblikket er der særlig fokus på specialestuderende – og enkelte steder også på de første årgange. Flere oplever at fysiske forbedringer kan være med til at fastholde studerende f.eks. i kritiske faser af studiet. Endelig er enkelte universiteter motiveret af f.eks. undervisernes eller ledelsens ønske om at kunne tilbyde nye studiemiljøer, der understøtter tidens studie/arbejdsform.
Undersøgelsen viser eksempler på både korte, ad hoc baserede processer, der primært fokuserer på kvantitet og funktion
– og langsigtede strategier, som inddrager flere komponenter. De langsigtede strategier synes at give bedre og mere levedygtige løsninger. I begge tilfælde er det ofte ildsjæle, som driver de gode løsninger og initiativtagere findes både blandt ledelsen og brugerne. Undersøgelsen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem de steder, hvor man har formuleret en offentlig tilgængelig strategi og politik for det fysiske studiemiljø – og på hvor attraktivt studerende og personale oplever studiemiljøet.
Undersøgelsen, der inddrager 16 eksempler fra hele landet, viser at der er et potentiale i at kigge på de eksisterende læringsrum og bringe områder / hjørner / vandhuller i spil, der i dag er oversete - en tendens man pt. også ser i byplanlægning. Det betyder også at planlægningen af fremtidige studiearbejdspladser kræver en høj grad af tilpasning til eksisterende forhold.
Herunder er en række tendenser oplistet – og eksemplificeret. De enkelte eksempler er beskrevet uddybende i det foregående materiale.
Studie når som helst
Mulighed for at studere 24 - 7
Uanset om man som studerende har en skarp eller flydende grænse mellem studie, fritid og arbejde, så viser de undersøgte eksempler, at der kun findes få 8-16 studerende. Et døgnåbent universitet signalerer fleksibilitet og tilgængelighed og imødekommer brugernes behov for fleksibilitet.
- Udfordringen ved døgnåbning er den øgede risiko for tyveri og hærværk. KU, Panum har særdeles høje krav til sikkerhed pga. samlingen af legemer, og har samtidig gode erfaringer med en ordning, hvor studerende sikkerhedsscreenes, før de får udleveret et nøglekort, der giver adgang hele døgnet. CBS, som har nye designermøbler stående, arbejder i øjeblikket på en tilsvarende løsning.
- DPU vurderer at udgiften på de bøger, der forsvinder fra biblioteket pga. udvidet åbningstid, ikke kan opveje omkostningerne ved f.eks. at opsætte et gitter, der adskiller studiepladser med biblioteksbøgerne.
- Fleksibel åbningstid kan være en måde at omgå “døgnåbning”. Biblioteket på Panum har tilpasset åbningstiden til semesterets rytme og eksamensperioder. Det sparer penge til bemanding og giver gode forhold til de studerende, der føler at biblioteket aflæser deres behov.
- Booking systemer kan både være med til at sikre studerende en plads og skabe tilknytning. På RUC tager nogle studerende kun ud, hvis de på forhånd er sikret en plads. Omvendt kan booking også være en lås i et fleksibelt system – og man risikerer, at pladsen ikke bruges. Nogle beskytter sig mod dette fænomen ved at give pladsen fri, hvis den ikke bruges indenfor 15 min efter det bookede tidspunkt.
- DPU placerer bevidst alle deres individuelle studiearbejdspladser på biblioteket og bruger dem som argument for at udvide bibliotekets åbningstid og udlånstid: Hvis biblioteket er lukket, er der ingen arbejdspladser til rådighed.
Gruppearbejde på pc, Arkitektur & Design
Studiearbejdspladser i atriet, CBS Kilen
Og hvor som helst
Plug & study
Studiearbejde på bærbar pc og adgang til trådløst net muliggør studiearbejde overalt. De steder, hvor det indføres, bliver muligheden brugt. Samtidig viser eksemplerne – med én undtagelse – at behovet for faste pc-pladser er dalene. Mange af disse pladser nedlægges og flere uddannelsessteder søger i stedet at skabe fysiske rammer, som understøtter studiearbejde på bærbar pc.
- På CBS, Kilen er der etableret el-stik i trappetrinene i atriet, som muliggør, at man kan sidde her og arbejde i kortere tid, - hvilket sker i stor udstrækning. Strømforsyning er her en vigtig detalje for at studieaktivitet kan foregå hvor som helst.
- Der er potentiale i at udnytte og aktivere rum, som står uudnyttede i løbet af dagen. F.eks. RUC og DPU udnytter dette og servicer kantinerne, som allerede bruges til studiearbejde, som arbejdspladser med trådløst net og møblement, der også understøtter arbejdssituationer.
Bord og stol…
gør det ikke alene! Der skal knyttes ydelser til produktet
En studiearbejdsplads skal tilknyttes en række supportfaciliteter/ serviceydelser for at være attraktiv og konkurrencedygtig. Kerneydelserne er adgang til net og el, gode åbningstider, og ergonomiske møbler. Ydelser, der langtfra er selvfølge alle steder. Derudover peger undersøgelsen på et ønske og behov for en række andre ydelser:
- Adgang til café/automat, uformelle pauseområder samt møbler, der understøtter forskelligartede arbejdssituationer spiller også en rolle. DPU anskaffede en italiensk kaffe og sandwich automat, som var forholdsvis billig og fyldes op af kantinen. Dens tilstedeværelse gjorde pludselig et afsides beliggende rum med bløde møbler mere attraktivt at opholde sig i til gruppearbejde.
- Det æstetiske udtryk spiller også en rolle. Alle undersøgte steder – på nær én IT-uddannelse - lagde de studerende og personalet vægt på det æstetiske udtryk. Udsagnet er, at det har direkte indflydelse på glæden ved at bruge rummet og på, hvor værdsatte de føler sig.
Indretning med standardinventar på Panum
Standard eller specialinventar
”Dyre løsninger er ikke nødvendigvis bedst”
Gode løsningsmodeller kræver en behovsafdækning og en prioritering af de midler, man har til rådighed. Det kan resultere i såvel standard som specialløsninger. Undersøgelsen viser vidt forskellige fremgangsmåder:
- På KU har man købt 1000 stole og borde som standardinventar for at afhjælpe et akut behov for flere studiearbejdspladser. Møblerne er købt på en SKI rammeaftale, der har givet stor mængderabat, og det fælles indkøb, har gjort det muligt at handle hurtigt og billigt. Udfordringen er, at inventaret ikke nødvendigvis æstetisk passer ind i alle KU´s forskelligartede bygninger. Ligesom der udover møbler, også skal den rette belysning til for at skabe miljø.
- På iNANO, AU har man valgt en kombinationsløsning med standardborde og specialdesignede computerborde, som blev udført, så de studerende kunne sidde i grupper om et bord, da dette var vigtigt for undervisningen.
- SDU har i samarbejde med en arkitektstuderende og et møbelfirma fået sat en studiekube i produktion. Den gør, at universitetet nu for ca. 6000 kr. hurtigt kan opstille en færdig studiearbejdsplads med indstilleligt bord, stol og lampe samt en skærmvæg.
Uformelt studiemiljø på DPU
3 i 1 - Fokus på fortætning
En plads = flere funktioner & aktivt studiemiljø
Pladsmangel og mangel på pladser er en generel udfordring, viser undersøgelsen. Alligevel virker flere af de besøgte studiesteder tomme, når man kommer forbi en tilfældig dag. En forklaring kan være at belastningen ikke sker jævnt, men derimod på særlige tidspunkter af ugen / semesteret. Mange universiteter arbejder derfor med at optimere udnyttelsen af de arealer, der er til rådighed – så man frigiver plads og samtidig skaber liv og miljø:
Organiske barborde på CBS Kilen
- Flere har med held etableret multifunktionelle holdrum, hvor mange funktioner – som undervisning, lektielæsning og sociale aktiviteter - samles i et rum. Erfaringerne viser at det fremmer den fysiske og sociale tilknytning og mindsker frafald, som på f.eks iNANO, AU og Informationsvidenskab, AAU.
- VIP arbejdspladser bliver blandet med speciale- samt ph.d studerende i et åbent arbejdsmiljø på E-learning lab samt på Arkitektur og Design, AAU. Det styrker det faglige miljø og skaber synlighed. Specialestuderende med studiejob i enheden tilbydes en læseplads i rummet – og opnår på den måde en god og ligeværdig kontakt til undervisere og forskere. Samtidig øger det enhedens mulighed for at knytte potentielle ph.d.-kandidater til sig.
- En indretning med miljøer, der understøtter “studie overalt“, sparer plads og giver synligt liv på gangarealer og mellemzoner. Som f.eks på DPU´s gange og opholdsrum, hvor uformelle pladser i loungemiljøer med bløde møbler serviceres med el, net og adgang til café - og derfor bruges flittigt som studiearbejdsplads.
Designermøbler på CBS Kilen
Nye inventartyper
til nye rum og læringsformer
De nye typer af inventar er fleksible, mobile og pladsbesparende. Standarddimensionering af borde og stole er taget op til revurdering flere steder:
- Nye dimensioner – f.eks. 60 cm bredde borde - giver kortere afstand til underviseren, og det virker positivt lyder erfaringerne fra DPU. De bestiller også standardbordet 10 cm højere end normalt, fordi de oplever at bordhøjder på 80 cm, passer bedre til høje studerende. Samtidig mindsker det behovet for de lidt dyrere justerbare stole i seminarrum.
- Både KU og DPU indkøber borde i 130 cm længde, fordi det giver plads til præcis to studerende. Alle længder under 130 cm synes at gøre bordet til et enkeltmandsbord.
- Flere eksperimenterer med nye typer af studiearbejdspladser, som signalerer en mellemting mellem formel og uformel læring. F.eks. de bølgeformede barborde på Kilen, der giver mulighed for både at arbejde individuelt og i flere grupper på én gang omkring det samme højbord.
- Undersøgelsen viser flere eksempler på fleksibelt inventar, som kan tilpasses forskellige funktioner. F.eks. køber DPU lette og små borde, som hurtigt kan indgå i både seminaropstilling og bruges til gruppearbejde. Det er ikke unormalt at studerende og undervisere hurtigt møblerer om midt i timen - og rykker på plads efterfølgende.
- Studiekuben på SDU er et godt eksempel på et multifunktionelt inventar. Udover at være en fuld brugertilpasset studiearbejdsplads, fungerer Studiekuben også som afskærmning, rumopdeler og skulptur.
Studiekuben på SDU, Alsion
Hvad med æstetikken
” …den stol har jeg også!”
Det ikke er nok blot at arbejde ud fra forudsætninger som kvantitet, funktionalitet og holdbarhed - det æstetiske udtryk i studiemiljøet er vigtigt. Æstetikken må ikke stå alene, men et visuelt helhedsindtryk lader fokus være på studiet. Det visuelle udtryk kan bruges strategisk til at skabe et brand for uddannelsesstedet, som de studerende kan identificere sig med. Universiteterne i denne undersøgelse arbejder i højere eller mindre grad strategisk med æstetik og det visuelle indtryk.
- Studiestedet kan via indretning, møbler og farver vise at det forholder sig til nutidige værdier og det samfund vi er i - f.eks på CBS, Kilen som har møbler i et ungt design, der passer til målgruppen.
- Tilstedeværelsen af ”æstetiske pedeller” ses tydeligt i studiemiljøet viser undersøgelsen: Det kan være medarbejdere – f.eks. den tekniske chef eller arkitekter fra administrationen – der har øje for æstetikken og afsat tid til at gå jævnlige rundture på campus og få rettet op på små og store detaljer: Den rigtige belysning, et møbel, der matcher eller spotter tiloversblevne arealer, der kan udvikles.
- Flere universiteter påpeger at fremtidige indkøb gennem SKI – statens og kommunernes indkøbsservice, kan give begrænsninger i udvalget af møbler, idet SKI leverandørerne har et markant fokus på den traditionelle arbejds/studieplads bestående af bord, stol og arkiv.
Tværfagligt miljø på AAU
Rum som strategisk redskab
Undersøgelsen viser, at der på universiteterne er bevidsthed om, at rum kan skubbe, befordre eller bare overkomme en udfordring. De bruger i mange tilfælde udformningen af fysiske rammer til at styrke faglige og sociale relationer på tværs af årgange og studier.
- På E-learning lab, AAU, bruges rum som et strategisk redskab til at skabe synergieffekt mellem underviser og studerende. Her arbejder i alt ca. 10 humanistiske VIP´ere i et åbent rum sammen med ph.d´er og specialestuderende.
- Lysningen på Humaniora, SDU Odense, blev etableret for at give de studerende social tilknytning og mindske frafald. Lysningen er et højloftet rum med bløde møbler og visuel kontakt til store dele af Humanioras undervisningsfaciliteter og personale.
- På KUA bruges de nyetablerede specialearbejdspladser til at fastholde studerende og skabe faglig og social tilknytning til studiestedet. Tidligere blev de studerende i højere grad hjemme for at arbejde.
Inspiration til fremtidens studiearbejdsplads
Spørg de studerende: ”væk fra bord og stol”
Studieformen på de undersøgte steder er uformel og i høj grad tilpasset de studerendes livsstil og arbejdsform - dvs. en høj grad af fleksibilitet og tilpasning. Der er opstået nye typer af studiearbejdspladser, som kan understøtte flere forskellige studie- og læringsformer. Stilen er inspireret af café og lounge miljøer. Bord og stol erstattes flere steder af bløde, uformelle områder. Undersøgelsen peger endvidere på, at en studiearbejdsplads ikke nødvendigvis skal ligne en traditionel arbejdsplads, men blot være serviceret som én med en række servicefunktioner i nærheden.
Fremtidens studiearbejdspladser synes at være aktivitetsbaserede. Studiet er ikke et sted, men en aktivitet som kan foregå alene eller sammen med andre i dynamiske fællesskaber - i multifunktionelle fleksible miljøer. Studiekuben på SDU er et eksempel på et element, som når det adderes, danner et miljø, de studerende opfatter som studiefællesskab.
Det tværfaglige miljø på AAUs E-learning lab er en anden slags flesibelt miljø, der giver mulighed for flere aktiviteter kan udfolde sig på én gang. Her arbejder forskere og studerende i åbent kontormiljø med differentierede muligheder for opholds- og arbejdssituationer.
Gode ideer
til etablering af fremtidens studiearbejdspladser
Undersøgelsens eksempler viser at formulering af vision og inddragelse af både brugere, ledere og konsulenter i etableringsprocessen ofte giver det bedste resultat. En behovsafdækning i forbindelse med planlægningen kan sikre at brugere inddrages ligesom funktionelle og fremtidige behov kortlægges. Eksemplerne fra undersøgelsen peger generelt på en række forhold som fungerer godt - eller efterspørges:
- En analyse af de eksisterende fysiske rammer, sikrer en god tilpasning til rum og bygning og skaber sammenhæng i det visuelle udtryk.
- Studiearbejdspladsen placeres optimalt i forbindelse med andre centrale funktioner i hverdagen - f.eks. uformelle områder, undervisningslokaler og thekøkken.
- Studiearbejdspladsen skal være tilgængelig og synlig - visuel kontakt mellem funktioner.
- Studiearbejdspladsen skal understøtte arbejdsformen - både i sin placering og sin udformning. Stillearbejdspladser fungerer bedst, hvis de er placeret i lokaler for sig selv.
- Det er en god ide at etablere opbevaringsskabe og garderober i umiddelbar nærhed.
- Studiearbejdspladsen skal have adgang til café, kantine eller automat - netværk og elstik.
Fremtiden...
Det sanselige læringsmiljø i samarbejdsvillige bygninger!
Skal fremtidens læringsmiljøer / studiemiljøer være:
- Legende?
- Livfulde?
- Inspirerende?
- Udviklende?
- Og hvis de skal det, hvordan kan vores studie- og læringsform befordre dette?