Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Opsamling/ Konklusion

Denne eksempelsamling giver et overordnet billede af de typer studiearbejdspladser, man finder på de danske universiteter i dag. Undersøgelsen peger på generelle tendenser og udfordringer, som mange danske universiteter står overfor når de skal etablere nye studiearbejdspladser og -miljø.

Det samlede materiale danner en erfaringsbase, som man kan tage afsæt i, når man etablerer fremtidige studiemiljøer. Samtidig viser undersøgelsen eksempler på, hvordan man kan bruge studiemiljø - og herunder etablering af studiearbejdspladser - som et strategisk redskab: Studiemiljø og studiearbejdspladser kan bidrage til at mindske frafald, understøtte læring samt faglige og sociale relationer.

Studiearbejdspladser var tidligere noget, der blev stillet til rådighed på universiteternes biblioteker, derudover var der typisk få læse- og studiearbejdspladser, som studerende kunne anvende. Projektgruppebaserede miljøer, som herhjemme RUC og AUC, ændrede billedet af hvilke faciliteter et universitet stiller til rådighed, idet de indførte grupperum og projekthuse. I dag stiller alle universiteter herhjemme, som en selvfølge faciliteter og areal til rådighed, så de studerende har mulighed for – og får lyst til – at blive på universitetet, når de lærer og forbereder sig.

figur

Universiteterne har forskellige grunde til at stille disse faciliteter til rådighed: Den største motivation for undersøgelsens deltagere synes at være et generelt ønske om en optimal udnyttelse af det areal, der er til rådighed. For nogle er motivationen derudover en stigende efterspørgsel fra studerende på flere og bedre pladser. Nogle ønsker at give bedre vilkår for særlige grupper af studerende. I øjeblikket er der særlig fokus på specialestuderende – og enkelte steder også på de første årgange. Flere oplever at fysiske forbedringer kan være med til at fastholde studerende f.eks. i kritiske faser af studiet. Endelig er enkelte universiteter motiveret af f.eks. undervisernes eller ledelsens ønske om at kunne tilbyde nye studiemiljøer, der understøtter tidens studie/arbejdsform.

Undersøgelsen viser eksempler på både korte, ad hoc baserede processer, der primært fokuserer på kvantitet og funktion
– og langsigtede strategier, som inddrager flere komponenter. De langsigtede strategier synes at give bedre og mere levedygtige løsninger. I begge tilfælde er det ofte ildsjæle, som driver de gode løsninger og initiativtagere findes både blandt ledelsen og brugerne. Undersøgelsen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem de steder, hvor man har formuleret en offentlig tilgængelig strategi og politik for det fysiske studiemiljø – og på hvor attraktivt studerende og personale oplever studiemiljøet.

Undersøgelsen, der inddrager 16 eksempler fra hele landet, viser at der er et potentiale i at kigge på de eksisterende læringsrum og bringe områder / hjørner / vandhuller i spil, der i dag er oversete - en tendens man pt. også ser i byplanlægning. Det betyder også at planlægningen af fremtidige studiearbejdspladser kræver en høj grad af tilpasning til eksisterende forhold.

Herunder er en række tendenser oplistet – og eksemplificeret. De enkelte eksempler er beskrevet uddybende i det foregående materiale.

ur

Studie når som helst

Mulighed for at studere 24 - 7

Uanset om man som studerende har en skarp eller flydende grænse mellem studie, fritid og arbejde, så viser de undersøgte eksempler, at der kun findes få 8-16 studerende. Et døgnåbent universitet signalerer fleksibilitet og tilgængelighed og imødekommer brugernes behov for fleksibilitet.

Gruppearbejde på pc, Arkitektur & Design
Gruppearbejde på pc, Arkitektur & Design

Studiearbejdspladser i atriet, CBS Kilen
Studiearbejdspladser i atriet, CBS Kilen

Og hvor som helst

Plug & study

Studiearbejde på bærbar pc og adgang til trådløst net muliggør studiearbejde overalt. De steder, hvor det indføres, bliver muligheden brugt. Samtidig viser eksemplerne – med én undtagelse – at behovet for faste pc-pladser er dalene. Mange af disse pladser nedlægges og flere uddannelsessteder søger i stedet at skabe fysiske rammer, som understøtter studiearbejde på bærbar pc.

Bord og stol

Bord og stol…

gør det ikke alene! Der skal knyttes ydelser til produktet

En studiearbejdsplads skal tilknyttes en række supportfaciliteter/ serviceydelser for at være attraktiv og konkurrencedygtig. Kerneydelserne er adgang til net og el, gode åbningstider, og ergonomiske møbler. Ydelser, der langtfra er selvfølge alle steder. Derudover peger undersøgelsen på et ønske og behov for en række andre ydelser:

Indretning med standardinventar på Panum
Indretning med standardinventar på Panum

Standard eller specialinventar

”Dyre løsninger er ikke nødvendigvis bedst”

Gode løsningsmodeller kræver en behovsafdækning og en prioritering af de midler, man har til rådighed. Det kan resultere i såvel standard som specialløsninger. Undersøgelsen viser vidt forskellige fremgangsmåder:

Uformelt studiemiljø på DPU
Uformelt studiemiljø på DPU

figur

3 i 1 - Fokus på fortætning

En plads = flere funktioner & aktivt studiemiljø

Pladsmangel og mangel på pladser er en generel udfordring, viser undersøgelsen. Alligevel virker flere af de besøgte studiesteder tomme, når man kommer forbi en tilfældig dag. En forklaring kan være at belastningen ikke sker jævnt, men derimod på særlige tidspunkter af ugen / semesteret. Mange universiteter arbejder derfor med at optimere udnyttelsen af de arealer, der er til rådighed – så man frigiver plads og samtidig skaber liv og miljø:

Organiske barborde på CBS Kilen
Organiske barborde på CBS Kilen

Designermøbler på CBS Kilen
Designermøbler på CBS Kilen

Nye inventartyper

til nye rum og læringsformer

De nye typer af inventar er fleksible, mobile og pladsbesparende. Standarddimensionering af borde og stole er taget op til revurdering flere steder:

Studiekuben på SDU, Alsion
Studiekuben på SDU, Alsion

Hvad med æstetikken

” …den stol har jeg også!”

Det ikke er nok blot at arbejde ud fra forudsætninger som kvantitet, funktionalitet og holdbarhed - det æstetiske udtryk i studiemiljøet er vigtigt. Æstetikken må ikke stå alene, men et visuelt helhedsindtryk lader fokus være på studiet. Det visuelle udtryk kan bruges strategisk til at skabe et brand for uddannelsesstedet, som de studerende kan identificere sig med. Universiteterne i denne undersøgelse arbejder i højere eller mindre grad strategisk med æstetik og det visuelle indtryk.

Tværfagligt miljø på AAU
Tværfagligt miljø på AAU

illustration

Rum som strategisk redskab

Undersøgelsen viser, at der på universiteterne er bevidsthed om, at rum kan skubbe, befordre eller bare overkomme en udfordring. De bruger i mange tilfælde udformningen af fysiske rammer til at styrke faglige og sociale relationer på tværs af årgange og studier.

figur

Inspiration til fremtidens studiearbejdsplads

Spørg de studerende: ”væk fra bord og stol”

Studieformen på de undersøgte steder er uformel og i høj grad tilpasset de studerendes livsstil og arbejdsform - dvs. en høj grad af fleksibilitet og tilpasning. Der er opstået nye typer af studiearbejdspladser, som kan understøtte flere forskellige studie- og læringsformer. Stilen er inspireret af café og lounge miljøer. Bord og stol erstattes flere steder af bløde, uformelle områder. Undersøgelsen peger endvidere på, at en studiearbejdsplads ikke nødvendigvis skal ligne en traditionel arbejdsplads, men blot være serviceret som én med en række servicefunktioner i nærheden.

Fremtidens studiearbejdspladser synes at være aktivitetsbaserede. Studiet er ikke et sted, men en aktivitet som kan foregå alene eller sammen med andre i dynamiske fællesskaber - i multifunktionelle fleksible miljøer. Studiekuben på SDU er et eksempel på et element, som når det adderes, danner et miljø, de studerende opfatter som studiefællesskab.

Det tværfaglige miljø på AAUs E-learning lab er en anden slags flesibelt miljø, der giver mulighed for flere aktiviteter kan udfolde sig på én gang. Her arbejder forskere og studerende i åbent kontormiljø med differentierede muligheder for opholds- og arbejdssituationer.

figur

Gode ideer

til etablering af fremtidens studiearbejdspladser

Undersøgelsens eksempler viser at formulering af vision og inddragelse af både brugere, ledere og konsulenter i etableringsprocessen ofte giver det bedste resultat. En behovsafdækning i forbindelse med planlægningen kan sikre at brugere inddrages ligesom funktionelle og fremtidige behov kortlægges. Eksemplerne fra undersøgelsen peger generelt på en række forhold som fungerer godt - eller efterspørges:

illustration

Fremtiden...

Det sanselige læringsmiljø i samarbejdsvillige bygninger!

Skal fremtidens læringsmiljøer / studiemiljøer være:

Denne side er kapitel 11 af 11 til publikationen "Strategisk brug af studiearbejdspladser - en aktuel dansk undersøgelse".
Version nr. 1.0 af 11-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.