2 HOVEDKONKLUSIONER
I dette afsnit opsummeres de væsentligste resultater fra afsnit 4 6 – det vil sige fra de afsnit, der analyserer på de nyindsamlede kvalitative og spørge skemabaserede data.
Undersøgelserne viser, at det særligt er vigtigt at skabe forbedringer på to områder, henholdsvis vejlednings og forskningsmiljøområdet, hvis frafaldet på ph.d. uddannelsen skal mindskes.
I forhold til vejledningsdelen kan dette ske ved at forbedre kvaliteten gene relt, i højere grad vægte kontakten mellem vejleder og ph.d. studerende, forbedre koordineringen af projekt og forventningsafstemning med vejleder samt sikre en bedre overholdelse af faste procedurer – herunder individuel studieplan og halvårsvurdering.
Tilværelsen som ph.d. studerende er ofte ensom og isoleret. Da et godt fagligt miljø og en god kultur er vigtige forhold for at gennemføre ph.d. studiet, er det ligeledes af stor vigtighed, at uddannelsesinstitutionerne søger at fremme et bedre forskningsmiljø, hvis frafaldet skal mindskes.
Forskellige typer af frafald
Der sondres i undersøgelsen mellem forskellige typer af frafaldsårsager. Fokus er på de frafaldsårsager, som det er muligt at gøre noget ved. Øvrige frafaldsårsager, der indgår i undersøgelsen, er: Overgang til mere attraktiv beskæftigelse, beslutning om i stedet at udarbejde doktordisputats samt til dels personlige forhold. Personlige forhold dækker dog bredt eksempelvis over stress og barsel og det er derfor ikke entydigt, om det er elementer, som kan forebygges i ph.d. forløbet.
Overgang til mere attraktiv beskæftigelse kan betegnes som tilfælde, hvor den studerende aktivt har taget et for ham/hende mere attraktivt valg. Det er den fjerde hyppigste selvrapporterede grund til at falde fra. Samlet set er der dog tre årsager, som rangerer højere på listen over selvrapporterede frafaldsårsager. Disse er henholdsvis: Manglende lyst til at fortsætte (som dog må formodes at skulle ses i sammenhæng med andre forhold, således at andre årsager har betydning for, at man grundlæggende ikke har lyst), svag og/eller utilstrækkelig vejledning samt en ensom og isoleret tilværelse som ph.d. studerende. Fokus i undersøgelsen er som nævnt på det frafald, der kan gøres noget ved, hvorfor fokus i særlig grad vil være på vejledning og forskningsmiljø.
Selvrapporterede frafaldsårsager
Vejledning/sparring
Forskellige aspekter ved vejledning og sparring er højt på listen over selv rapporterede årsager til frafald blandt de ph.d. studerende. Vejledning spil ler en betydelig rolle i ph.d. studerendes uddannelsesforløb. God såvel som dårlig vejledning nævnes gentagne gange som dominerende i den enkeltes oplevelse af ph.d. forløbet – både blandt de gennemførte og frafaldne. Resultaterne kan dog være et udslag af, at særligt de frafaldne søger en forklaring på deres frafald.
Der er stor forskel på de to gruppers opfattelse af, om kvaliteten af vejledningen har været god. To ud af tre gennemførte ph.d.ere svarer, at de er enige eller meget enige i dette udsagn. Til sammenligning gælder dette kun for en ud af tre frafaldne ph.d. studerende. Der er også generelt en tendens til, at de frafaldne ph.d. studerende har haft mindre kontakt med deres vejleder(e) end de gennemførte.
Fælles for de frafaldne og gennemførte ph.d.ere er, at der generelt ikke har været faste procedurer for vejledningen. Lidt flere i gruppen af gennemførte har dog oplevet, at eksisterende procedurer blev overholdt.
Det fremgår af analysen, at der blandt de gennemførte ph.d.ere har været en bedre forventningsafstemning og koordinering af projektet med vejleder inden start end blandt de frafaldne. Det tyder således på, at de, der gennemfører, ofte er kommet bedre fra start.
Langt størstedelen af de gennemførte ph.d.ere fik fastsat en individuel stu dieplan, mens dette gælder for under halvdelen af de frafaldne ph.d.ere. Begge grupper vurderer, at det er vigtigt at få fastsat en individuel studieplan.
På tværs af studieretninger karakteriseres god vejledning som:
- Fagligt engagement
- Kontinuerlig faglig sparring og evaluering, herunder hjælp til sortering og kvalificering af den ph.d. studerendes idéer.
- Vejleder skal derudover være den naturlige indgang til fagligt net værk og villig til at introducere den ph.d. studerende for relevante samarbejdspartnere.
En god vejleder sætter den ph.d. studerende i fokus og følger løbende interesseret med i den ph.d. studerendes proces.
Forskningsmiljø
Forskningsmiljø er ligesom vejledning et område, man kan forbedre. Resultaterne peger på, at det spiller en vigtig rolle for gennemførelsen, om man har været en del af et fælles fagligt miljø. – der er således også stor forskel på, i hvilket omfang dette har været tilfældet for henholdsvis de frafaldne og gennemførte ph.d.ere.
Der er enighed på tværs af de to grupper om, at tilværelsen som ph.d. studerende er for ensom og isoleret. Der er også enighed om, at der er faglige mangler ved miljøet, og kun en lille del af respondenterne i de to grupper mener, at der er en god kultur. Den kvalitative undersøgelse understøtter resultaterne fra den kvantitative.
Forskel på tværs af studieretninger
Frafaldet varierer meget på tværs af studieretninger, og det er derfor interessant at fokusere på forskelle mellem studieretningerne. Når svarfordelingerne for de forskellige spørgsmål sammenlignes på tværs af retninger, tegnes der et billede af en sammenhæng mellem frafaldet og vejledningen inden for humaniora og i særdeleshed samfundsvidenskab.
Humaniora er den studieretning, hvor frafaldet er størst efterfulgt af samfundsvidenskab.
Svag og/eller utilstrækkelig vejledning har næsten lige så stor betydning, når der ses på årsager til frafald på tværs af uddannelser. Inden for sam fundsvidenskab, sundhedsvidenskab, jordbrug og veterinærvidenskab samt humaniora er svag og/eller utilstrækkelig vejledning den vigtigste årsag til, at de ph.d. studerende falder fra. Vejledningen har dog også stor betydning for frafaldet blandt ph.d. studerende inden for naturvidenskab og teknisk videnskab.
Når de enkelte studieretninger undersøges nærmere, fremgår det, at studerende ved sundhedsvidenskab har den bedste overensstemmelse mellem forventninger og erfaringer. De laveste gennemsnitlige svarværdier findes ved de samfundsvidenskabelige og tekniske studieretninger.
Der er stor forskel på, i hvilken grad halvårsvurderinger er blevet gennem ført for de frafaldne. Således har kun 29 % af de frafaldne inden for teknisk videnskab fået gennemført en vurdering af, om uddannelsen forløb tilfredsstillende mod 48 % af de frafaldne ph.d. studerende inden for jordbrug og veterinærvidenskab.
Som nævnt er der større sandsynlighed for at gennemføre, hvis man har haft et ophold ved en anden dansk forskningsinstitution. Derfor er det også værd at påpege, at humaniora, der har den højeste frafaldsprocent, også er den studieretning, hvor et sådant ophold er mindst benyttet. Kun 2 % af de frafaldne ph.d. studerende inden for humaniora har gennemført et ophold af mindst tre måneders varighed ved en anden dansk forskningsinstitution.
Naturvidenskab er sammen med sundhedsvidenskab de studieretninger, hvor kontakten med vejlederen er mest hyppig. Tilfredsheden med vejledningen blandt respondenter fra sundhedsvidenskab er generelt højere end for de andre studieretninger, hvilket kan ses i sammenhæng med, at sundhedsvidenskab har det laveste frafald.
I forhold til samfundsvidenskab og humaniora er der ved mange spørgsmål en større utilfredshed med vejledningsdelen, der kan altså her antydes en sammenhæng mellem utilfredshed med vejledning og stort frafald. Samfundsvidenskab og humaniora ligger således lavest, når det gælder omfang af vejlederkontakt og tilfredshed med mulighed for sparring. Samfundsvidenskab er endvidere den studieretning, der har den laveste andel af faste procedurer, mindst forventningsafstemning samt mindst koordinering med vejleder inden start.
Ph.d. forløbet
De forskellige aspekter, der bliver behandlet i afsnit 4 om ph.d. forløbet, kan også være med til at belyse frafaldet, om end man ved disse spørgsmål ikke har spurgt direkte til frafald.
Interessen for forskning har været af stor betydning for at vælge at tage en ph.d.. Ønsket om at fordybe sig, opfordring fra specialevejleder og et ønske om at kvalificere sig til forskningsopgaver/en forskerkarriere har også spil let en væsentlig rolle. Mange forestiller sig en karriere inden for forsknings verdenen, og i denne sammenhæng opleves ph.d. graden som en mulig vej ind i miljøet. Det opleves i flere tilfælde også som trygt at påbegynde en ph.d., fordi man har en forventning om, at det i en vis udstrækning er en naturlig forlængelse af at skrive speciale.
Årsager til at begynde må forventes at hænge sammen med, hvilke forventninger man har til studiet. Den kvantitative undersøgelse viser, at der blandt de gennemførte ph.d.ere har været en større overensstemmelse mellem forventninger og erfaringer end blandt de frafaldne ph.d. studerende. Dette kan også være med til at forklare frafaldet.
Når de enkelte studieretninger undersøges nærmere, fremgår det, at studerende ved sundhedsvidenskab har den bedste overensstemmelse mellem forventninger og erfaringer. De laveste gennemsnitlige svarværdier findes ved de samfundsvidenskabelige og teknisk videnskabelige studieretninger.
Analysen viser også, at gruppen af gennemførte i højere grad opfatter den tilgængelige information som tilstrækkelig. Det er dog også en mulighed, at holdningen til informationsmængden især blandt de frafaldne – kan være resultatet af efterrationalisering forstået på den måde, at de siger, at der er for lidt information, fordi de ikke gennemførte ph.d. forløbet.
Der er en større andel af de frafaldne end gennemførte, der har fået gennemført en halvårsvurdering. Der er også stor forskel på tværs af studieretninger på, i hvilken grad halvårsvurderingerne udføres. Den kvalitative undersøgelse viser dog, at kvaliteten af halvårsvurderingerne varierer me get. Vurderingerne er således ofte ren proforma og må forventes ikke altid at give et reelt udbytte.
Størstedelen af respondenterne mener, at det er vigtigt, at der gennemføres en vurdering af, om ph.d. uddannelsen forløber tilfredsstillende.