4 PH.D.-FORLØBET
I dette afsnit vil der blive set nærmere på forskellige aspekter ved selve ph.d. forløbet, fokus vil være på forskelle mellem frafaldne ph.d. studerende og gennemførte ph.d.ere. Der er ikke blevet spurgt direkte til frafald i forhold til disse aspekter, men det formodes, at svarene alligevel kan være med til at belyse frafald.
I de følgende underafsnit ses der nærmere på forventninger og information inden start, hvorfor respondenterne valgte at starte på en ph.d. samt på mere konkrete forhold som introduktionsforløb, halvårsevaluering og udlandsophold/miljøskift. Afsnittene vil løbende blive understøttet med erfa ringerne fra den kvalitative del af undersøgelsen.
Alle analyser i dette afsnit er endvidere brudt ned på studieretning. Resultaterne fremgår af bilagene.
4.1 Årsager til start på ph.d.-uddannelsen
I dette afsnit vil årsagerne til at starte på ph.d. uddannelsen blive under søgt nærmere. De frafaldne ph.d. studerende og gennemførte ph.d.ere har vurderet forskellige forholds betydning for, at de startede på ph.d. uddannelsen på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er lig med ”Slet ikke”, og 7 er lig ”I meget høj grad”. Figur 1 nedenfor viser de to gruppers gennemsnitlige svarfordeling i forhold til de seks faktorer.
Det fremgår, at interessen for forskning har været af stor betydning for at vælge at tage en ph.d.. Det gælder i lidt højere grad blandt de gennemførte, hvor den gennemsnitlige svarfordeling er 6. Blandt de frafaldne er den gennemsnitlige svarværdi 5,5, det er dog også interessen for forskning, der har været den vigtigste gennemsnitlige årsag blandt de frafaldne.
Ligeledes har ønsket om at fordybe sig haft stor betydning for de to grupper – henholdsvis 5,4 for de gennemførte og 5,3 for de frafaldne – ligesom og så opfordring fra specialevejleder og et ønske om at kvalificere sig til forskningsopgaver/en forskerkarriere har spillet en væsentlig rolle. Der har ikke været signifikante forskelle på årsager til start på ph.d. uddannelsen på tværs af de forskellige studieretninger.
Undersøgelsens resultater er i overensstemmelse med resultaterne fra For skerakademiets rapport fra 1999, hvor forskerdimensionen også blev nævnt som den vigtigste årsag til at starte på ph.d. uddannelsen.
Figur 1: Årsager til start på ph.d.-uddannelsen
4.1.1 Årsager til start ph.d.-forløbet - Den kvalitative undersøgelse
Den kvalitative undersøgelse understøtter den kvantitative. Det fremgår, at mange på tværs af studieretninger forestiller sig en karriere inden for forskningsverdenen, og i denne sammenhæng opleves ph.d. graden som en mulig vej ind i miljøet. På nogle faglige retninger er der ligeledes en forventning, om, at ’man’ tager en ph.d., hvis man vil videre i sin karriere.
’Jeg vidste ikke, der var noget, der hed en ph.d. før på 4 år, men efter en master var det lidt givet at fortsætte på ph.d. På den master blev man også meget pacet.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
En anden frafalden ph.d. studerende udtaler:
’Jeg tænkte, at der ingen verden var uden for universitetet, det tog lang tid, før jeg tænkte, at der måske var et bedre job udenfor. …
Jeg havde ikke overblikket og tænkte, at det var fint, at karrierevejen var lagt.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)
En anden grund til at påbegynde et ph.d. forløb er typisk, at det opleves som lettere at komme i gang med end at søge og finde et godt job uden for universitetsverdenen. Det opleves i flere tilfælde som trygt at påbegynde en ph.d., fordi man har en forventning om, at det er velkendt og i en vis udstrækning en naturlig forlængelse af at skrive speciale.
’Det var nemt. Den var der, inden jeg var færdig. Kulturen var til det – jeg tænkte ikke så meget over det. Det var let i forhold til at skulle søge job.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra teknisk videnskab)
4.2 Overensstemmelse mellem forventninger og erfaringer fra ph.d.-studiet
Årsager til at begynde må forventes at hænge sammen med, hvilke forventninger man har til studiet. Derfor er det også interessant at se på overensstemmelsen mellem forventninger til og erfaringer fra ph.d. studiet. Figuren nedenfor visse denne sammenhæng. Det fremgår, at der for de gennemførte ph.d.ere har været en større overensstemmelse mellem for ventninger og erfaringer end for de frafaldne ph.d. studerende. Udsagnet om overensstemmelse er vurderet ud fra en skala på 1 til 7, hvor 1 svarer til ’Slet ikke’, og 7 svarer til ’I meget høj grad’.
Den gennemsnitlige svarfordeling er henholdsvis 4,6 for de gennemførte og 3,1 for de frafaldne. Denne diskrepans mellem de frafaldnes forventninger og erfaringer kan således også være med til at forklare frafaldet.
Når de enkelte studieretninger undersøges nærmere, fremgår det, at studerende ved sundhedsvidenskab har den bedste overensstemmelse mellem forventninger og erfaringer. De laveste gennemsnitlige svarværdier findes ved de samfundsvidenskabelige og tekniske studieretninger.
Figur 2: Der var overensstemmelse mellem mine forventninger til og erfaringer fra ph.d.-studiet
4.2.1 Tilgængelig information
I forlængelse heraf er det oplagt at sammenligne med resultaterne fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Figur 3 viser den gennemsnitlige svarfordeling for udsagnet om, hvorvidt der er tilstrækkelig tilgængelig in formation om ph.d. uddannelsen inden start. Igen er udsagnet vurderet på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til ’Slet ikke’, og 7 svarer til ’I meget høj grad’.
Tilgængelig information må formodes at være med til at forme de kommende studerendes forventninger. Derfor er det interessant også at inddrage dette aspekt og se på, hvorvidt den tilgængelige information anses som tilstrækkelig.
Figur 3 viser, at gruppen af gennemførte i højere grad opfatter den tilgæn gelige information som tilstrækkelig. Den gennemsnitlige svarfordeling er 4,1 for gennemførte og 3,7 for frafaldne. I betragtning af at skalaen går op til 7, synes der at være efterspørgsel efter mere information blandt de ph.d. studerende. Som nævnt i afsnittet ovenfor kan resultatet også til dels skyldes en efterrationalisering især for de frafaldne ph.d. studerendes ved kommende.
Figur 3: Der er tilstrækkelig tilgængelig information om ph.d.-uddannelsen inden man starter
4.2.2 Introduktionsforløb
Et forhold, der kan hjælpe den studerende til at falde til på ph.d. uddannelsen, er at kunne deltage i et introduktionsforløb ved start. Tabel 8 viser, hvor stor en andel af de to grupper der har deltaget i et introduktionsforløb.
Tabellen viser, at der for de fleste ikke har været et introduktionsforløb at deltage i. Således har kun 13 % af de frafaldne og 8 % af de gennemførte deltaget i et introduktionsforløb. Henholdsvis 3 % af de frafaldne og 3 % af de gennemførte har selv valgt ikke at deltage i det tilbudte introduktionsforløb.
Tabel 8: Deltog du i et introduktionsforløb ved start på ph.d.-uddannelsen?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja | 13 % | 8 % | 10 % |
| (57) | (48) | (105) | |
| Nej, der var ikke et introduktionsforløb |
84 % | 89 % | 87 % |
| (370) | (531) | (901) | |
| Nej, jeg deltog ikke i introduktionsforløbet | 3 % | 3 % | 3 % |
| (12) | (17) | (29) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (439) | (596) | (1035) |
4.2.3 Forventninger til ph.d.-forløbet - Den kvalitative undersøgelse
Med udgangspunkt i den kvalitative undersøgelse vil forventningerne til ph.d. uddannelsen blive uddybet. Afsnittet tager udgangspunkt i fokus grupper med henholdsvis gennemførte og frafaldne ph.d.ere. De ph.d. studerendes indledende forventninger til og forestillinger om forløbet centrerer sig især omkring, at ph.d. forløbet vil blive spændende ofte nævner de ph.d. studerende, at de har lyst til den faglige fordybelse og forventer og glæder sig til at have tid til denne.
Derudover beskriver mange af de ph.d. studerende, at de med ph.d. studiet forventer at blive bedre til/kvalificere sig inden for deres fag. Mange forestiller sig forskningskarrierer, og ph.d.graden opleves i vid udtrækning som adgangsbilletten hertil.
De indledende forventninger til forløbet opleves dog ikke altid at blive ind friet, og hverdagen som ph.d. studerende viser sig i mange tilfælde at være meget anderledes, end man indledningsvis har forestillet sig. Der kan være flere årsager til den manglende forventningsindfrielse, men en væsentlig del synes for flere af de ph.d. studerende at handle om unuancerede for ventninger – de beskriver selv, at de ikke på forhånd havde gjort sig nok tanker om, hvordan ph.d. forløbet reelt ville være.
’Jeg havde ikke de store forventninger, selvom jeg nok bildte mig ind at det var sjovt.’(citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
En anden frafalden siger:
’Jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg kendte heller ikke andre, kun en enkelt lærer. Det var bare en mulighed for at komme ind i forskningsverdenen. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til og fik da også et chok.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
Det skal dog bemærkes, at der også blandt de ph.d. studerende er flere, der på forhånd forestiller sig, at ph.d. forløbet vil blive hårdt og udfordrende. Denne forestilling knyttes ofte til den forventede individuelle arbejdsform, hvor flere er opmærksomme på, at de nok kommer til at arbejde meget alene.
’På den måde vidste jeg godt, hvad det var – et arbejde, hvor man er meget alene; at sidde og lave det hele; feltarbejde, artikler og skrive.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra jordbrug og veteri nærvidenskab)
Generelt gør det sig gældende, at mange retrospektivt oplever, at de ikke vidste nok om det at tage en ph.d., inden de påbegyndte selve forløbet. Der savnes i nogle tilfælde lidt mere information om selve ph.d. forløbet, og om hvad det vil sige at læse en ph.d.. I dag indhentes oplysninger i langt de fleste tilfælde fra venner og bekendte. Hvis de ph.d. studerende ikke har et realistisk billede af, hvad de går ind til, kan det betyde, at det at tage en ph.d. opleves som meget uoverskueligt og stort.
’Jeg tror ikke, jeg anede, hvad det handlede om. … Min forestilling var at det var noget spændende og noget uoverskueligt. Jeg var i tvivl, om jeg kunne finde ud af det, men jeg ville det gerne. Det var uoverskueligt, fordi jeg ikke kendte noget til det.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
Det er en mulighed, at holdningen til informationsmængden især blandt de frafaldne – kan være resultatet af efterrationalisering forstået på den måde, at de siger, at der er for lidt information, fordi de ikke gennemførte ph.d. forløbet. Hertil skal det dog nævnes, at den kvantitative undersøgelse viser, at de gennemførte ph.d.ere heller ikke var særligt tilfredse med informationsmængden inden start på ph.d. uddannelsen.
4.3 Halvårsvurdering
I henhold til ph.d. bekendtgørelsen1 skal der foretages en evaluering hvert halve år af, om ph.d. studiet forløber tilfredsstillende. I tabellen nedenfor fremgår det, at kun 43 % af de frafaldne og 20 % af de gennemførte ph.d.ere har fået gennemført en halvårlig vurdering. Der er således en større andel blandt de frafaldne end gennemførte, der har fået gennemført en evaluering, jf. resultatet af den statistiske model. Det kan dog ikke udelukkes, at en halvårsvurdering har betydning for, om man gennemfører uddannelsen, da størstedelen af de frafaldne (57 %) også svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt de har fået foretaget en halvårsvurdering. Ligeledes viser den kvalitative undersøgelse at kvaliteten af halvårsvurderingerne varierer meget.
Når de frafaldne fra de forskellige studieretninger sammenlignes, er der stor forskel på, i hvilken grad halvårsvurderinger gennemføres på trods af, at det påbydes i ph.d. bekendtgørelsen. Således har kun 29 % af respondenterne inden for teknisk videnskab fået gennemført en vurdering af, om uddannelsen forløb tilfredsstillende mod 48 % af de frafaldne ph.d. studerende inden for jordbrug og veterinærvidenskab.
1 Der henvises her til bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992 samt bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002.
Ved sammenligning med Forskerakademiets frafaldsanalyse fra 1999 er der stor forskel på resultaterne. Således konkluderes det i Forskerakademiets undersøgelse, at de gennemførte ph.d.ere oftere fik gennemført en halvårs vurdering end de frafaldne. Endvidere havde 58 % af de frafaldne fået gennemført en halvårsvurdering i 1999 mod kun 43 % af denne undersøgelses respondenter. Det tyder således på, at der er en stigende tendens til at negligere halvårsvurderingen af, om ph.d. uddannelsen forløb tilfredsstillende.
Tabel 9: Blev der hvert halve år gennemført en vurdering af, om ph.d.-uddannelsen forløb tilfredsstillende?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja | 43 % | 20 % | 29 % |
| (185) | (117) | (302) | |
| Nej | 57 % | 80 % | 71 % |
| (250) | (479) | (729) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (435) | (596) | (1031) |
Dette skal også ses i sammenhæng med, at en stor andel af gruppen af frafaldne ph.d. studerende mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der gennemføres en vurdering af, om ph.d. uddannelsen forløber tilfredsstillende. Det er tilfældet for 88 % af de frafaldne og 81 % af de gennemførte ph.d.ere. 43 % af de frafaldne finder endda, at det er meget vigtigt.
Tabel 10: Hvor vigtigt mener du, at der er, at der gennemføres en vurdering af, om ph.d.-uddannelsen forløber tilfredsstillende?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Meget vigtigt | 43 % | 29 % | 35 % |
| (189) | (176) | (365) | |
| Vigtigt | 45 % | 52 % | 49 % |
| (197) | (309) | (506) | |
| Mindre vigtigt | 8 % | 14 % | 12 % |
| (37) | (83) | (120) | |
| Slet ikke vigtigt | 2 % | 4 % | 3 % |
| (11) | (23) | (34) | |
| Ved ikke | 2 % | 1 % | 2 % |
| (8) | (8) | (16) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (442) | (599) | (1041) |
4.3.1 Halvårsvurdering – Den kvalitative undersøgelse
Fokusgruppedeltagernes erfaringer bekræfter de kvantitative resultater i forhold til halvårsvurderinger. Der er stor forskel på, i hvilket omfang og på hvilken måde løbende evalueringer af ph.d. forløbet afholdes. Det gælder for de gennemførte såvel som for frafaldne ph.d. studerende. Hovedparten af deltagerne i den kvalitative undersøgelse beskriver, at der har været af holdt halvårsevalueringer (for nogles vedkommende dog årlige evaluerin ger). Halvårsevalueringerne har dog ifølge mange karakter af pligt og tilskrives ikke umiddelbart særlig stor værdi.
Halvårsevalueringerne foregår ifølge mange af de ph.d. studerende ved, at de selv laver en beskrivelse af deres forløb til dato, og at vejlederen blot underskriver dette. Der foregår således ikke nogen fælles evaluering af for løbet mellem den studerende og vejleder, og det potentiale, der kunne indeholdes i en fælles halvårlig evaluering, udnyttes således langtfra.
En mere optimal halvårsevaluering, hvor den ph.d. studerende og vejlede ren sætter sig sammen og i fællesskab evaluerer det hidtidige forløb og kigger fremad, vil potentielt kunne bidrage til, at eventuelle misforhold mellem den studerende og vejleders forventninger og forestillinger fanges, in den der går for lang tid, og at relevante justeringer kan foretages, så uhensigtsmæssige elementer ikke får lov til at spille en for stor rolle i for lang tid (fx et for stort tidsforbrug på irrelevante aktiviteter etc.). Dette kræver dog, at såvel den studerende som vejleder ser evalueringerne som andet end blot en overholdelse af et formelt krav, uden egentlig indholdsmæssig relevans.
Det bemærkes blandt nogle af de ph.d. studerende, at det kan være problematisk at lade evalueringerne forestås internt af ens vejleder, der har personlige interesser i forløbet. Det kommenteres, at det vil have en bedre effekt, hvis den ph.d. studerende har samtaler med en udefrakommende part, der har lettere ved at se objektivt på forløbet.
’Evalueringer var værdiløse. Ingen vil skrive under på, at det går dårligt. Det skal være en udefra.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra teknisk videnskab)
En frafalden ph.d. studerende fra teknisk videnskab udtaler:
’Og så skal man have en formel opfølgning, det blev faktisk indført på DTU; samtaler med en, der ikke havde personlige interesser i forløbet.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra teknisk videnskab)
4.4 Udlandsophold/miljøskift
Mange ph.d. studerende har mulighed for at tage til udlandet eller gennemføre et ophold på en anden dansk forskningsinstitution som led i deres for skeruddannelse.
Tabel 11 viser hvor mange af respondenterne i de to grupper, som har gennemført et udlandsophold af mindst tre måneders varighed som led i ph.d. uddannelsen. Tabellen viser, at 64 % af de frafaldne ph.d. studerende har studeret i udlandet mod 54 % af de ph.d. uddannede. For skellen på tværs af de to grupper er ikke særlig stor, og det tyder derfor ikke på, at ophold i udland er en forklarende faktor i forhold til frafald, jf. resultatet af den statistiske model, hvor effekten af udlandsophold viste sig at være insignifikant. Blandt de frafaldne har størstedelen af dem, der har studeret inden for sundhedsvidenskab, været i udlandet (89 %).
Ved sammenligning med Forskerakademiets frafaldsanalyse fra 1999 er der store forskelle. For det første tyder det på, at flere i dag vælger at gennemføre et udlandsophold af mindst tre måneders varighed. I undersøgelsen fra 1999 var det kun omkring 1/5 (17 %) af de frafaldne ph.d. studerende, som havde været i udlandet. Endvidere var andelen af gennemførte ph.d.ere, der i 1999 havde valgt at gennemføre et udlandsophold større end andelen af frafaldne. Som tabellen nedenfor viser, er dette ikke længe re tilfældet.
Tabel 11: Gennemførte du som led i ph.d.-uddannelsen et udlandsophold af mindst tre måneders varighed?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja | 64 % | 54 % | 58 % |
| (281) | (325) | (606) | |
| Nej | 36 % | 46 % | 42 % |
| (161) | (276) | (437) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (442) | (601) | (1043) |
Tabel 12 nedenfor viser svarfordelingen for ophold af mindst tre måneders varighed ved en anden dansk forskningsinstitution under ph.d. uddannelsen. Kun en beskeden andel af de to grupper har gennemført et ophold ved en anden dansk forskningsinstitution end indskrivningsinstituti onen. Andelen blandt de gennemførte ph.d.ere er dog lidt større svarende til 17 % mod kun 8 % af de frafaldne ph.d. studerende. Kun 2 % af de fra faldne ph.d. studerende inden for humaniora har gennemført et ophold af mindst tre måneders varighed ved en anden dansk forskningsinstitution. Lidt oftere er det tilfældet blandt de frafaldne inden for jordbrug og veterinær retningen, hvor 21 % har benyttet sig af muligheden.
Sammenlignes med forskerakademiets rapport fra 1999, så ses det samme billede; få har gennemført et ophold af mindst tre måneders varighed ved en anden dansk forskningsinstitution, men der har været relativt færre op hold blandt de frafaldne.
Tabel 12: Gennemførte du som led i ph.d.-uddannelsen et ophold af mindst tre måneders varighed ved en anden dansk forskningsinstitution end din indskrivningsinstitution?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja | 8 % | 17 % | 13 % |
| (37) | (103) | (140) | |
| Nej | 92 % | 83 % | 87 % |
| (404) | (496) | (900) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (441) | (599) | (1040) |
4.4.1 Udlandsophold/miljøskift – Den kvalitative undersøgelse
Flere af de ph.d. studerende har været på udlandsophold i forbindelse med ph.d. forløbet, og de beskriver, at udlandsopholdet generelt har budt på anderledes oplevelser og erfaringer end forløbet i Danmark. Hovedparten af dem, der har nået at være i udlandet og læse i løbet af ph.d. forløbet, er positive over for opholdet og synes, det har været gavnligt, både fagligt og personligt. Udlandsopholdene opleves generelt i højere grad at have været præget af faglig sparring, bedre studiemiljø og større interesse fra den fast ansatte stab.
’Jeg havde regnet med at læse i England, hvor der er lagt kurser ud – der er man meget tættere på en ph.d.-gruppe. Jeg havde en oplevelse af, at lærerne virkelig bekymrede sig om én – det er en helt anden tilgang end her.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra sam fundsvidenskab)
Det omtales positivt, når en vejleder har været med til at bane vejen for den ph.d. studerende på udenlandske institutter og derved åbnet døre til relevante netværk. I langt de fleste tilfælde er det dog de ph.d. studerende selv, der har initieret kontakten til udlandet, og de fleste beskriver deres udlandsophold som iværksat på eget initiativ.