Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Kapitel 1. Resume og indledning

Den underliggende trend på de universitetsuddannedes arbejdsmarked er først og fremmest en meget kraftig beskæftigelsesstigning. Fra 1980 til 2000 steg antallet af universitetsuddannede på arbejdsmarkedet fra ca. 65.000 til over 150.000.

Den årlige stigning ligger således på over 4.000 personer.

De universitetsuddannede har fået et mere diversificeret beskæftigelsesbillede. I 1980 blev næsten 2/3 beskæftiget i den offentlige sektor. Nu er det kun ca. halvdelen. Ikke mindst den private servicesektor aftager et stigende antal akademikere.

Samtidig med den konstante beskæftigelsesstigning er de langvarigt uddannede som andre uddannelsesgrupper dog også udsat for overvejende konjunkturbetingede udsving i ledigheden.

I 1980 var ledighedsprocenten blandt de langvarigt uddannede 2,9. I 1985 var den nået op på 4 % og i 1993 på 5,4 %. Allerede i 1996 var den nede på 3,6 %. Ved udgangen af 2002 er den påny steget til ca. 5 %.

Beskæftigelsen for ingeniører anses normalt for at være særligt konjunkturfølsom. I 1985 havde civilingeniørerne en ledighed på 1,5 svarende til fuld beskæftigelse. I 1993 nåede den op på 5,8. I begyndelsen af 2002 var den på ny nede på under 2. I forbindelse med den nuværende konjunkturafmatning er den igen oppe på ca. 4 %

Også de andre uddannelsesgrupper har imidlertid svinget meget. De samfundsvidenskabelige steg således fra 1980 til 1993 fra 2 til 6 %, faldt til under 3 % i begyndelsen af 2002 og er nu igen oppe på ca. 5 %.

Antallet af langvarigt uddannede vil fortsætte med at stige i de kommende år.

Andelen af en ungdomsårgang, der afslutter en lang videregående uddannelse, lå i Undervisningsministeriets seneste profilberegning på 12,5 %. Analyser foretaget af de nyeste kandidattal i MVTU tyder på, at denne andel i 2001 nåede op på lige godt 13 %. Den andel, som påbegynder en lang videregående uddannelse, er oppe på mellem 16 og 17 %. Forskellen udgøres af de afbrydere, som enten forlader LVU for ikke at vende tilbage til uddannelsessystemet samt af de afbrydere, som forlader LVU og senere går i gang med MVU, KVU eller EUD.

På trods af en aktuel stigning i ledigheden for universitetsuddannede er der fortsat en betydelig beskæftigelsesstigning, og fremtidsudsigterne er rimelige lyse. Mange universitetsuddannelser begynder så småt at have mange ældre personer i arbejdsstyrken. Det gælder læger, gymnasielærere mv. både inden for humaniora og naturvidenskab (særligt matematik, fysik og kemi, civilingeniører, jurister og universitetsøkonomer. Samtidig vil kandidatårgangene, som er vokset betydeligt år for år over en længere årrække, opleve nogle relativt stabile år uden stigninger. Dette betyder, at der trods stigende overgang til universitetsuddannelserne i de aktuelle ungdomsårgange, vil være en afdæmpet vækst eller endog stagnation i arbejdsstyrken efter 2010.

I hvert fald i perioden frem til 2005 er kandidatproduktionen dog fortsat stigende og erstatningsbehovet så lille, at det kræver en betydelig stigning i ikke mindst den private sektors efterspørgsel efter universitetsuddannede, at opretholde den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel.

Figur 1: Tilgang og afgang af akademikere på arbejdsmarkedet 1995-2015

Figur 1: Tilgang og afgang af akademikere på arbejdsmarkedet 1995-2015

Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

De unge, der er startet på en universitetsuddannelse i 2003, behøver heldigvis ikke at stirre sig blinde på de aktuelle ledighedstal for nyuddannede akademikere.

Konjunkturer, ungdomsårgange og til- og afgange fra arbejdsmarkedet ændrer sig til stadighed .

I disse år har vi den største tilgang nogensinde til arbejdsmarkedet fra universiteterne. Der kommer opimod 10.000 færdiguddannede på kandidatniveau. Selvom der tages højde for, at en del får jobs i udlandet eller starter på ph.d niveau er tilgangen på tæt ved 9.000. Samtidig bliver kun et par tusinde akademikere pensioneret., jf. tabel 1.

Situationen vil ændre sig en hel del i de næste 10-15 år. Fra 2004 begynder stigningstakten i den akademiske arbejdsstyrke at falde som vist i tabel 2. De faldende ungdomsårgange slår sent igennem på universiteterne, så

Efter 2007 begynder kurven for nyuddannede at flade ud. Helt frem til 2015 ligger tilgangen til arbejdsmarkedet stabilt på ca. 10.000. Samtidig bliver det forventede antal af pensionerede akademikere næsten fordoblet til over 4.000

Vil arbejdsmarkedet kunne optage den stigning i udbuddet, der trods alt vil være på over 5.000 om året også på længere sigt? I de konjunkturmæssigt gode år har der været en beskæftigelsesstigning på tæt ved 6.000. Selv i det seneste år præget af dårlige internationale konjunkturer har beskæftigelsesstigningen skønsmæssigt været på 3.000-4.000. Beskæftigelsesstigningen kan forventes på længere sigt at nå op på et niveau, der endda er noget over 6.000 om året. Fremskrivninger viser, at der på længere sigt vil være mangel på sundhedsvid. kandidater og tek/nat kandidater og ph.d’er. Også visse uddannelser inden for samfundsvidenskab og humaniora vil på længere sigt kunne opleve mangel. Stadig flere naturvidenskabelige, humanister og samfundsvidenskabelige kandidater ansættes i den private sektor, ikke mindst i servicesektoren. Generelt vil universitetsreformen og forbedret vejledning kunne gøre universitetskandidaterne bedre udrustede til arbejdsmarkedet.

På kort sigt er det dog svært at undgå et vist overudbud, særligt for humanisterne og de samfundsvidenskabelige. Også de øvrige områder, bortset fra det sundhedsvidenskabelige og de fleste fag i M/F/K-gruppen vil opleve en periode med overudbud.

Figur 2: Forskellen mellem til- og afgang af akademikere på arbejdsmarkedet

Figur 2: Forskellen mellem til- og afgang af akademikere på arbejdsmarkedet

Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Med en rekordstor kandidatproduktion, relativt begrænset antal pensionerede og svækkede internationale konjunkturer har der været en forventelig stigning i ledigheden også for akademikere.

Niveauet for akademikerledighed er dog fortsat under niveauet i 1996 og betydeligt under niveauet i perioden 1993-1995.

Det er blandt andet hensigten med den ny universitetslov, der vil styrke sammenhængen mellem universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Det er en central målsætning, at uddannelsernes faglige indhold og struktur bliver udviklet til en ny tids krav til den forskningsbaserede uddannelse. Indhold og struktur skal i større grad afspejle vidensamfundets brede kompetencebehov.

Loven fastslår, at uddannelsesstrukturen, hvor det ikke allerede er sket, skal omlægges med henblik på at sikre en reel implementering af 3+2 strukturen med treårige bacheloruddannelser efterfulgt af toårige kandidatuddannelser. Loven imødekommer dermed Bologna-erklæringens præmisser om uddannelsernes og uddannelsessystemets opbygning.

Med loven indføres endvidere en modulopbygning i alle bachelor- og kandidatuddannelser. Modulopbygningen skal styrke fleksibiliteten og mindske meritproblemer. Studerende med en bachelorgrad får mulighed for at vælge mellem flere relevante kandidatuddannelser - også kandidatuddannelser på et andet universitet. Den faglige relevans, sammenhæng og progression skal sikres, og uddannelserne skal have klare kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige job inden for både den private og den offentlige sektor. Den individuelle studievejledning skal intensiveres, og det er tanken, at denne studievejledning især de sidste år på uddannelsen kan fokusere på karrierevejledning.

Denne side er kapitel 1 af 8 til publikationen "De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked".
Version nr. 1.0 af 20-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.