Kapitel 3. Oversigt over akademikernes arbejdsmarked
3.1. Oversigt over uddannelsesområdernes branchefordeling
I løbet af 1990’erne er en stigende andel af universitetsuddannede blevet ansat i den branchekategori, der omfatter private tjenesteydelser. Blandt humanister og naturvidenskabelige kandidater, er der stadigt over halvdelen, som er offentligt ansat, men andelen i privat service er nu oppe på ca. 30 %
Lidt over halvdelen af alle humanistisk kandidater er offentligt ansat. Dog er denne andel faldet med ca. 5% i løbet af 90’erne. Der er således en stigende tendens til at de humanistiske kandidater søger mod andre brancher, hvilket især gælder de nyuddannede. Samme tendens gør sig ligeledes gældende for samfundsvidenskabelige kandidater. Fra i 1992 at have en andel på knap 42% offentligt ansatte er dette tal i 2000 stagneret til 37%.
For de naturvidenskabelige kandidater er der ligeledes sket betydelige skift i brancheandelene i løbet af 90’erne. Her ses også et relativt brat fald af antal offentligt ansatte, mens andelen af ansatte indefor specielt handel og øvrige tjenester er steget.
De teknisk samt jordbrugs- og veterinæruddannede kandidater er de uddannelsesgrupper, der tegner sig for den laveste andel offentligt ansatte. Men også her anes der en fortsat tendens til skift fra det offentlige til det private arbejdsmarked.
Den sundhedsvidenskabelige brancheprofil har de seneste år ligget meget stabilt, hvilket først og fremmest skyldes lægernes relativt ringe branchesubstitutionsmuligheder.
Sundhedsuddannelserne er stadig udprægede professionsuddannelser.
Nedenstående figurer illustrerer uddannelseskategoriernes relative branchefordeling 2000:
Tabel 3.1.1. Uddannelsesområdernes relative branchefordeling for 1992
| Hum | Nat | Samf | Tek | Jord | Sund | Forsvar | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gruppe 1 | 4,2 | 9,1 | 6,2 | 21,2 | 8,9 | 3,9 | 4,6 | 8,5 |
| Gruppe 2 | 5,2 | 8,1 | 15,3 | 10,4 | 7,1 | 7 | 18,4 | 9,8 |
| Gruppe 3 | 17,3 | 13,7 | 27,9 | 33,3 | 40,9 | 35,9 | 9,4 | 27,7 |
| Gruppe 4 | 64,8 | 61,2 | 41,7 | 24,7 | 28,1 | 48,6 | 65,5 | 45,4 |
| Gruppe 5 | 8,5 | 7,9 | 8,9 | 10,4 | 15 | 4,6 | 2,1 | 8,6 |
| I alt (n) | 100 (22033) | 100 (9172) | 100 (31073) | 100 (21654) | 100 (6659) | 100 (22909) | 100 (2586) | 100 (116086) |
Tabel 3.1.2. Uddannelsesområdernes relative branchefordeling for 1996
| Hum | Nat | Samf | Tek | Jord | Sund | Forsvar | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gruppe 1 | 4,4 | 9,2 | 7,2 | 20,9 | 9 | 4,8 | 4,8 | 9 |
| Gruppe 2 | 5,1 | 8,1 | 15,7 | 11 | 7,3 | 6,6 | 15,4 | 10,1 |
| Gruppe 3 | 18,7 | 16,6 | 29,1 | 37,6 | 48,5 | 38,9 | 10,5 | 30 |
| Gruppe 4 | 64,7 | 59 | 41,7 | 23 | 22,6 | 47,6 | 64 | 44,6 |
| Gruppe 5 | 7,1 | 7,1 | 6,3 | 7,5 | 12,6 | 2,1 | 5,3 | 6,3 |
| I alt (n) | 100 (25242) | 100 (11731) | 100 (39933) | 100 (24523) | 100 (7152) | 100 (23836) | 100 (2507) | 100 (134924) |
Tabel 3.1.3. Uddannelsesområdernes relative branchefordeling for 2000
| Hum | Nat | Samf | Tek | Jord | Sund | Forsvar | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gruppe 1 | 5 | 9,3 | 7,5 | 20,4 | 9,1 | 5,1 | 5,2 | 9,1 |
| Gruppe 2 | 6,1 | 9,5 | 16,8 | 12,2 | 7,9 | 6,6 | 15 | 11,2 |
| Gruppe 3 | 22,4 | 24,9 | 34,4 | 41,2 | 48,5 | 40,2 | 10,8 | 33,6 |
| Gruppe 4 | 60,4 | 50,9 | 37,4 | 21,3 | 22,9 | 46,7 | 65,9 | 41,5 |
| Gruppe 5 | 6,1 | 5,4 | 3,9 | 4,9 | 11,6 | 1,4 | 3,1 | 4,6 |
| I alt (n) | 100 (28601) | 100 (14175) | 100 (46988) | 100 (26312) | 100 (7610) | 100 (24249) | 100 (2545) | 100 (150480) |
| Gruppe 1: Fremstilling, bygge og anlæg, m.v. |
| Gruppe 2: Handel, transport, finansiel virksomhed, m.v. |
| Gruppe 3: Øvrige tjenester |
| Gruppe 4: Offentlige tjenester |
| Gruppe 5: Øvrige/uoplyst |
Lidt over halvdelen af alle humanistisk kandidater er offentligt ansat. Dog er denne andel faldet med ca. 5% i løbet af 90’erne. Der er således en stigende tendens til at de humanistiske kandidater søger mod andre brancher, hvilket især gælder de nyuddannede. Samme tendens gør sig ligeledes gældende for samfundsvidenskabelige kandidater. Fra i 1992 at have en andel på knap 42% offentligt ansatte er dette tal i 2000 stagneret til 37%.
For de naturvidenskabelige kandidater er der ligeledes sket betydelige skift i brancheandelene i løbet af 90’erne. Her ses også et relativt brat fald af antal offentligt ansatte, mens andelen af ansatte indefor specielt handel og øvrige tjenester er steget.
De teknisk samt jordbrugs- og veterinæruddannede kandidater er de uddannelsesgrupper, der tegner sig for den laveste andel offentligt ansatte. Men også her anes der en fortsat tendens til skift fra det offentlige til det private arbejdsmarked.
Den sundhedsvidenskabelige brancheprofil har de seneste år ligget meget stabilt, hvilket først og fremmest skyldes lægernes relativt ringe branchesubstitutionsmuligheder.
Sundhedsuddannelserne er stadig udprægede professionsuddannelser.
Nedenstående figurer illustrerer uddannelseskategoriernes relative branchefordeling 2000:
Humaniora
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Teknisk videnskab
Jordbrugs-og vet.videnskab
Sundhedsvidenskab
Forsvar
Tabel 3.1.4: Uddannelsesområdernes relative branchefordeling 1992
| Hum | Nat | Samf | Tek | Jord | Sund | Forsvar | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fremstilling mm. | 4,2% | 9,1% | 6,2% | 21,2% | 8,9% | 3,9% | 4,6% | 8,5% |
| Handel m.m.1 | 5,2% | 8,1% | 15,3% | 10,4% | 7,1% | 7% | 18,4% | 9,8% |
| Øvrige tjenester | 17,3% | 13,7% | 27,9% | 33,3% | 40,9% | 35,9% | 9,4% | 27,7% |
| Off. Tje-nester | 64,8% | 61,2% | 41,7% | 24,7% | 28,1% | 48,6% | 65,5% | 45,4% |
| Øvrige/ uoplyst | 8,5% | 7,9% | 8,9% | 10,4% | 15% | 4,6% | 2,1% | 8,6% |
| I alt (n) |
100% (22033) |
100% (9172) |
100% (31073) |
100% (21654) |
100% (6659) |
100% (22909) |
100% (2586) |
100% (116086) |
Tabel 3.1.5: Uddannelsesområdernes relative branchefordeling 1996
| Hum | Nat | Samf | Tek | Jord | Sund | Forsvar | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fremstilling mm. | 4,4% | 9,2% | 7,2% | 20,9% | 9% | 4,8% | 4,8% | 9% |
| Handel m.m. | 5,1% | 8,1% | 15,7% | 11% | 7,3% | 6,6% | 15,4% | 10,1% |
| Øvrige tjenester | 18,7% | 16,6% | 29,1% | 37,6% | 48,5% | 38,9% | 10,5% | 30% |
| Off. Tjenester | 64,7% | 59% | 41,7% | 23% | 22,6% | 47,6% | 64% | 44,6% |
| Øvrige/ uoplyst | 7,1% | 7,1% | 6,3% | 7,5% | 12,6% | 2,1% | 5,3% | 6,3% |
| I alt (n) | 100% (25242) |
100% (11731) |
100% (39933) |
100% (24523) |
100% (7152) |
100% (23836) |
100% (2507) |
100% (134924) |
1> Inkluderer handel, transport, finansiel virksomhed, m.v.
Tabel 3.1.6: Uddannelsesområdernes relative branchefordeling 2000
| Hum | Nat | Samf | Tek | Jord | Sund | Forsvar | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fremstilling mm. | 5% | 9,3% | 7,5% | 20,4% | 9,1% | 5,1% | 5,2% | 9,1% |
| Handel m.m. | 6,1% | 9,5% | 16,8% | 12,2% | 7,9% | 6,6% | 15% | 11,2% |
| Øvrige tjenester | 22,4% | 24,9% | 34,4% | 41,2% | 48,5% | 40,2% | 10,8% | 33,6% |
| Off. Tjenester | 60,4% | 50,9% | 37,4% | 21,3% | 22,9% | 46,7% | 65,9% | 41,5% |
| Øvrige/ uoplyst | 6,1% | 5,4% | 3,9% | 4,9% | 11,6% | 1,4% | 3,1% | 4,6% |
| I alt (n) | 100% (28601) |
100% (14175) |
100% (46988) |
100% (26312) |
100% (7610) |
100% (24249) |
100% (2545) |
100% (150480) |
Branchernes relative uddannelsesfrekvens
Nedenstående figurer illustrer branchernes relative uddannelsesfrekvens i år 2000. De enkelte brancher tiltrækker et meget forskelligartet udsnit af kandidater med en videregående uddannelse.
Således har den største andel af kandidatuddannede ansatte i fremstillingsbranchen en teknisk videnskabelig baggrund, mens brancher som handel og øvrige tjenester ansætter relativt flest samfundsfagligt uddannede kandidater. På det offentlige arbejdsmarked udgør humaniora- og samfundsfagsuddannede kandidater 55% af alle ansatte. Tallene skal ses i forhold til det faktum, at humaniora og samfundsfagsuddannede kandidater udgør henholdsvis 19% og 31% af den samlede kandidat arbejdsstyrke
Figurer: Branchernes relative uddannelsesfrekvens 2000
Handel m.m.
Fremstilling m.m.
Øvrige tjenester
Off.tjenester
Øvrige/uoplyst
Tabel 3.1.7: Branchernes relative uddannelsesfrekvens 1992
| Fremstilling m.m. | Handel m.m. | Øvrige tjenester | Off. tje-nester | Øvrige/ uoplyst | |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | 9,3% | 10 | 11,9 | 27 | 18,9 |
| Nat | 8,4% | 6,5 | 3,9 | 10,7 | 7,3 |
| Samf | 19,8% | 41,6 | 27 | 24,5 | 28 |
| Tek | 46,3% | 19,7 | 22,5 | 10,2 | 22,6 |
| Jord | 6% | 4,1 | 8,5 | 3,6 | 10 |
| Sund | 9,1% | 14,1 | 25,6 | 21 | 11,4 |
| Forsvar | 1,1% | 4 | 0,6 | 3 | 1,8 |
| I alt (n) |
100% (9908) |
100% (11408) |
100% (32125) |
100% (52708) |
100% (9937) |
Tabel 3.1.8: Branchernes relative uddannelsesfrekvens 1996
| Fremstilling m.m. | Handel m.m. | Øvrige tjenester | Off. tjenester | Øvrige/ uoplyst | |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | 9,2% | 9,4% | 11,7% | 27,2% | 20,9% |
| Nat | 8,9% | 6,9% | 4,8% | 11,5% | 9,9% |
| Samf | 23,6% | 45,8% | 28,7% | 27,7% | 29,9% |
| Tek | 42,4% | 19,8% | 22,8% | 9,4% | 21,4% |
| Jord | 5,3% | 3,8% | 8,6% | 2,7% | 10,5% |
| Sund | 9,6% | 11,5% | 22,9% | 18,9% | 5,8% |
| Forsvar | 1% | 2,8% | 0,5% | 2,6% | 1,6% |
| I alt (n) |
100% (12081) |
100% (13660) |
100% (40542) |
100% (60115) |
100% (8526) |
Tabel 3.1.9: Branchernes relative uddannelsesfrekvens 2000
| Fremstilling m.m. | Handel m.m. | Øvrige tjenester | Off. tjenester | Øvrige/ uoplyst | |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | 10,5% | 10,4% | 12,4% | 27,7% | 25,2% |
| Nat | 9,6% | 8,1% | 7,9% | 11,5% | 11,1% |
| Samf | 25,8% | 46,9% | 31,3% | 28,2% | 26,1% |
| Tek | 39,1% | 19,2% | 21,4% | 9% | 18,6% |
| Jord | 5% | 3,6% | 7,3% | 2,8% | 12,9% |
| Sund | 9% | 9,5% | 19,2% | 18,1% | 5% |
| Forsvar | 1% | 2,3% | 0,5% | 2,7% | 1,1% |
| I alt (n) |
100% (13739) |
100% (16779) |
100% (50672) |
100% (62379) |
100% (6911) |
Nedenstående tabel 3.1.10 viser, at universitetsuddannelserne hvert år øger deres andele af beskæftigelsen inden for erhvervene.
Særligt inden for servicesektoren har de universitetsuddannede øget deres beskæftigelsesandele.
Det kan bemærkes, at de stagnerende andele for de sundhedsuddannede ikke skyldes manglende efterspørgsel, men at udbuddet ikke har været tilstrækkeligt stort til at dække efterspørgslen. Der har simpelthen været mange ledige lægestillinger, der ikke kan besættes. I flere år har niveauet ligget på over 500. Også mat/fys/kemiuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har oplevet mangel og uindfriet efterspørgsel på grund af for lav kandidatproduktion set i forhold til behovet.
Tabel 3.1.10. LVU-gruppens andele af beskæftigelsen inden for 3 hovedsektorer 1996-2001
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Humanistisk | ||||||
| Offentlig | 2,04% | 2,34% | 2,34% | 2,38% | 2,41% | 2,42% |
| Fremstilling | 0,17% | 0,16% | 0,17% | 0,20% | 0,22% | 0,23% |
| Service | 0,35% | 0,40% | 0,43% | 0,48% | 0,54% | 0,59% |
| Total | 0,79% | 0,90% | 0,92% | 0,96% | 1,00% | 1,02% |
| Naturvidenskabelig | ||||||
| Offentlig | 0,86% | 0,88% | 0,90% | 0,94% | 0,95% | 0,94% |
| Fremstilling | 0,13% | 0,15% | 0,16% | 0,19% | 0,16% | 0,20% |
| Service | 0,23% | 0,26% | 0,28% | 0,32% | 0,36% | 0,38% |
| Total | 0,38% | 0,41% | 0,43% | 0,46% | 0,47% | 0,50% |
| Samfundsvidenskabelig | ||||||
| Offentlig | 2,16% | 2,19% | 2,24% | 2,33% | 2,39% | 2,42% |
| Fremstilling | 0,60% | 0,40% | 0,43% | 0,48% | 0,52% | 0,50% |
| Service | 1,45% | 1,62% | 1,70% | 1,81% | 1,93% | 2,02% |
| Total | 1,41% | 1,45% | 1,51% | 1,61% | 1,69% | 1,74% |
| Teknisk | ||||||
| Offentlig | 0,75% | 0,72% | 0,71% | 0,71% | 0,69% | 0,67% |
| Fremstilling | 0,67% | 0,67% | 0,69% | 0,71% | 0,67% | 0,69% |
| Service | 1,02% | 1,10% | 1,13% | 1,16% | 1,20% | 1,24% |
| Total | 0,84% | 0,87% | 0,89% | 0,91% | 0,91% | 0,94% |
| Jordbrugsvidenskabelig | ||||||
| Offentlig | 0,29% | 0,28% | 0,28% | 0,28% | 0,28% | 0,33% |
| Fremstilling | 0,17% | 0,17% | 0,17% | 0,18% | 0,18% | 0,19% |
| Service | 0,30% | 0,31% | 0,32% | 0,31% | 0,31% | 0,31% |
| Total | 0,26% | 0,26% | 0,27% | 0,27% | 0,27% | 0,29% |
| Sundhed | ||||||
| Offentlig | 1,66% | 1,62% | 1,58% | 1,58% | 1,59% | 1,58% |
| Fremstilling | 0,16% | 0,17% | 0,17% | 0,18% | 0,15% | 0,19% |
| Service | 0,86% | 0,88% | 0,85% | 0,84% | 0,83% | 0,81% |
| Total | 0,89% | 0,90% | 0,88% | 0,88% | 0,87% | 0,87% |
| Total | ||||||
| Offentlig | 7,74% | 8,03% | 8,06% | 8,22% | 8,31% | 8,37% |
| Fremstilling | 1,91% | 1,73% | 1,79% | 1,94% | 1,90% | 2,00% |
| Service | 4,22% | 4,58% | 4,70% | 4,92% | 5,17% | 5,35% |
3.2. Statistisk overblik over AC-ledigheden
Som vist i figur 1 steg den samlede akademikerledighed indtil 1994, hvor de gunstige konjunkturer slog igennem. I 2002 begyndte den igen at stige. Denne udvikling svarer nogenlunde til det makroøkonomiske konjunkturforløb. Ledigheden i 2002 svarer nogenlunde til 1998-niveauet, men ligger fortsat betydeligt under toppunktet i 1994.
Figur 3.2.1: Gennemsnitlig antal ledige og gennemsnitlig ledighedsprocent for hele AC gruppen
Når vi går ned på de enkelte faggrupper, er der adskillige databrud i de historiske tidsserier. De kan kun laves konsistent for ledighedsberørte. Ledighedsprocenterne er her lidt højere end det gennemsnitligt antal ledige, da f.eks personer med
få timers ugentligt arbejde og supplerende dagpenge regnes med blandt de ledighedsberørte.
Tirdsserien er kun konsistent tilbage til 1995.
Det ses, at alle uddannelsesgrupper har været underkastet relativt store konjunktursvingninger.
Dog har grupper som humanister og arkitekter i hele perioden haft høje ledighedsprocenter., mens lægeuddannelsen i hele perioden har ligget lavt. Tandlægerne har haft faldende ledighed i hele perioden og er ved at bevæge sig over til en mangelsituation.
Ingeniører og jurister/økonomer mv. har tydeligvis været konjunkturpåvirkede. Særligt ingeniørernes beskæftigelse er meget konjunkturfølsom
Tabel 3.2.1: Antal ledighedsberørte for udvalgte faggrupper 1995-2002, procent. Målt ultimo december.
| 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Akad.ing. | 7,2 | 5,5 | 4,3 | 3,0 | 2,9 | 2,6 | 2,5 | 3,5 |
| Civ.ing. | 5,5 | 4,9 | 3,8 | 2,9 | 3,1 | 2,6 | 2,3 | 3,9 |
| Tek.ing. | 7,1 | 6,4 | 4,8 | 3,1 | 3,2 | 2,9 | 2,8 | 3,7 |
| Diplom.ing | - | 25,3 | 18,2 | 9,8 | 10,3 | 6,5 | 5,2 | 7,5 |
| Teologer | 13,6 | 10,5 | 12,3 | 9,7 | 10,1 | 9,0 | 7,5 | 8,7 |
| Arkitekter | 18,0 | 14,5 | 15,9 | 12,3 | 10,5 | 8,8 | 7,1 | 12,5 |
| Jurister | 6,1 | 4,8 | 4,8 | 4,2 | 3,7 | 3,1 | 2,4 | 4,1 |
| Økonomer | 7,0 | 5,0 | 5,0 | 3,0 | 2,8 | 2,6 | 2,2 | 3,3 |
| Forvaltning | 11,3 | 8,7 | 9,7 | 6,7 | 6,4 | 6,4 | 5,6 | 7,6 |
| Humaniora | 12,0 | 10,6 | 12,4 | 11,1 | 9,6 | 9,9 | 10,6 | 11,4 |
| Læger | 0,8 | 1,1 | 1,1 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,5 | 0,7 |
| I alt hele AC gruppen | 8,4 | 7,4 | 7,2 | 5,6 | 5,4 | 5,1 | 4,9 | 6,1 |
På grund af omlægning af ledighedsstatistikken er tidsserien for dimittendledigheden kun ført tilbage til 1998.
Dimittendledigheden er defineret som de ledige som andel af det samlede antal nyuddannede inden for det seneste år..
Normalt er dimittendledigheden ca. 5 gange højere end den samlede gennemsnitlige ledighed.
Dimittendledigheden er steget fra 24,3 % i 2001 til 29,7 % i 2002.
Tabel 3.2.2: Gennemsnitlig ledighedsprocent for dimittender for udvalgte akademikergrupper 1998-2002
| 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Civ.ing. | 19,7 | 20,1 | 21,2 | 17,4 | 24,9 |
| Teologer | 40,1 | 42,2 | 42,0 | 41,5 | 41,6 |
| Arkitekter | 43,1 | 42,9 | 36,0 | 31,7 | 48,4 |
| Jurister | 18,7 | 17,6 | 19,3 | 11, 0 | 19,2 |
| Økonomer | 16,9 | 15,1 | 14,1 | 11,4 | 20,5 |
| Forvaltning | 30,1 | 27,5 | 29,1 | 29,2 | 33,1 |
| Humaniora | 41,6 | 40,2 | 40,9 | 40,4 | 43,8 |
| Læger | 2,6 | 2,8 | 3,6 | 4,2 | 4,4 |
| I alt hele AC gruppen | 26,2 | 25,3 | 24,6 | 24,3 | 29,7 |
Detaljeret oversigt over akademikernes ledighed 1995-2003
I perioden 1995-2002 har antallet af ledige akademikere, der er forsikret i AC2, svinget mellem ca.
14.500 og 10.500 (se tabel 3.2.1). I juli 2002 der var omkring 13.000 ledige akademikere, hvilket er en stigning på 2.000 personer i forhold til juli 2001. Det er den største årlige tilvækst i antallet af ledige akademikere i perioden, og den har bragt andelen af ledige akademikere op på 6,4% (se tabel 3.2.2). Generelt er der stigende ledighed inden for alle fagområder undtagen det sundhedsvidenskabelige. Særligt høj er ledigheden blandt humanistiske og samfundsvidenskabelige magistre, arkitekter, teologer og humanistiske og naturvidenskabelige bachelorer, hvor der er mere end 10% ledige. Disse grupper har dog haft en høj andel af ledige igennem hele perioden fra 1995 til 2002.
Skønt ledigheden er stigende, er den dog stadig noget lavere end i 1995, hvor der var 10,3% ledige akademikere. For bachelorerne er der desuden sket betydelige forbedringer, idet niveauet er faldet fra en ledighed på 30-40% og ned til 13,6% for de naturvidenskabelige, 22,7% for humanisterne og 8,2% for de samfundsvidenskabelige.
Det er de nyuddannede, der rammes hårdest af den stigende ledighed, og således steg antallet af fuldtidsledige nyuddannede med 1000 personer eller ca. 50% fra oktober 2001 til oktober 2002. I oktober 2002 var det i gennemsnit en tredjedel af de nyuddannede, der var ledige.
Hvis vi ser nærmere på magistrenes ledighed i oktober 2002 - her opgjort i andelen, der er på dagpenge - så er gennemsnittet for samtlige af Magisterforeningens medlemmer på 11% (jf. tabel 3.2.4). Dette er noget over ledigheden for samtlige akademikere, der i oktober 2002 var på 6,6%. Der er imidlertid store udsving i forhold til de enkelte uddannelser. Humanistiske uddannelser som Etnografi, Filosofi, Kristendomskundskab, Kunsthistorie, Litteraturhistorie, Medievidenskab, Pædagogik og Spansk har alle en meget høj ledighed. Her er det 17%-27% af kandidaterne, der er ledige. Det er overvejende mindre, men meget populære uddannelser. Derimod har naturvidenskabelige uddannelser som Fysik, Kemi, Datalogi og Matematik meget lave ledigheder på 2%-5%, langt under gennemsnittet for alle magistre, og Biokemi har også en noget lavere ledighed på 6%.
2 Alle tal i dette afsnit er baseret på hhv. AC’s ledighedsstatistik og Magisterforeningens Jobservice, dvs. at de kun omfatter medlemmer af disse organisationer og altså ikke hele populationen af kandidater.
Store uddannelser som Biologi, Dansk, Historie og Engelsk ligger alle omkring gennemsnittet for magistrene med 9%-13% ledige.
Tabel 3.2.3 Gennemsnitlig ledighedsprocent i juni måned (Kilde: Akademikernes Centralorganisation)
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Akad.ing. | 5,3 | 4,9 | 3,1 | 2,3 | 2,3 | 1,9 | 2,5 | 3,5 |
| Civ.ing. | 4,2 | 3,9 | 2,7 | 2,2 | 2,3 | 1,7 | 2,4 | 4,1 |
| Tek.ing. | 6,0 | 5,4 | 3,2 | 2,7 | 2,8 | 2,5 | 2,8 | 4,0 |
| Diplom ing. | 8,2 | 25,0 | 11,2 | 10,9 | 7,2 | 4,9 | 6,4 | 9,1 |
| Mag.Hum. | 9,2 | 10,0 | 9,9 | 8,1 | 8,3 | 8,2 | 9,2 | 10,7 |
| Mag.Bio/Ge o | 8,2 | 9,9 | 8,6 | 6,6 | 6,3 | 5,8 | 6,6 | 8 ,3 |
| Mag.Mat/Fy s | 3,7 | 4,2 | 3,4 | 2,9 | 2,6 | 2,5 | 3,1 | 3 ,6 |
| Mag.Samf. | 9,3 | 9,2 | 8,5 | 7,5 | 7,6 | 7,3 | 7,3 | 8 ,6 |
| Øvrige Mag. | - | 8,9 | 8,3 | 8,7 | 10,6 | 7,7 | 8,1 | 11,6 |
| Agronom | 5,4 | 5,2 | 4,6 | 3,2 | 4,0 | 4,2 | 3,9 | 4 ,4 |
| Landsk.Arkt . | 5,6 | 9,4 | 7,5 | 5,4 | 3,2 | 5,1 | 7,4 | 5 ,8 |
| Hortonom | 10,6 | 12,1 | 7,9 | 7,0 | 8,7 | 8,6 | 5,4 | 6,5 |
| Forstkand. | 2,4 | 3,4 | 3,0 | 2,3 | 2,1 | 3,8 | 4,9 | 7 ,8 |
| Mejeriing. | 4,2 | 4,1 | 4,1 | 2,9 | 3,3 | 1,6 | 2,3 | 1 ,6 |
| Levn.m.i&c | 5,9 | 7,2 | 5,7 | 3,8 | 3,5 | 4,0 | 4,3 | 4 ,6 |
| Dyrlæge | 3,3 | 3,7 | 3,1 | 1,9 | 2,3 | 2,9 | 1,9 | 3 ,2 |
| Farmaceut | 2,5 | 2,9 | 2,5 | 1,7 | 1,8 | 1,6 | 1,2 | 1 ,9 |
| Læge | 0,4 | 0,6 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,6 | 0,4 | 0 ,4 |
| Tandlæge | 4,8 | 4,5 | 4,0 | 2,6 | 3,3 | 2,8 | 2,3 | 2 ,2 |
| Arkitekt | 13,2 | 13,8 | 10,2 | 8,1 | 8,4 | 6,9 | 9,5 | 12,3 |
| Landinspek. | 3,2 | 3,8 | 2,3 | 2,0 | 1,7 | 1,3 | 1,8 | 1 ,2 |
| Bibliotekar | 6,9 | 6,9 | 5,7 | 3,9 | 4,3 | 3,7 | 5,2 | 5 ,3 |
| Musikudd. | 9,8 | 9,4 | 6,9 | 6,3 | 6,7 | 6,6 | 4,6 | 4 ,4 |
| Teolog | 11,9 | 11,4 | 10,9 | 9,6 | 8,5 | 8,3 | 8,3 | 9,3 |
| Psykolog | 7,4 | 6,5 | 5,9 | 5,3 | 5,7 | 5,0 | 3,9 | 5 ,7 |
| Jurist | 4,5 | 4,1 | 3,6 | 3,2 | 2,7 | 2,1 | 2,6 | 4 ,1 |
| Økonom | 5,5 | 5,1 | 3,3 | 2,3 | 2,1 | 1,8 | 2,6 | 3 ,4 |
| Samf.Adm. | 8,8 | 8,0 | 6,8 | 4,8 | 4,8 | 4,7 | 6,3 | 6 ,9 |
| Cand.Merc. | 6,4 | 6,0 | 3,9 | 3,0 | 3,4 | 3,3 | 5,0 | 6 ,4 |
| HA | 8,9 | 7,7 | 5,6 | 4,1 | 3,4 | 3,8 | 4,1 | 5 ,7 |
| HD | 3,5 | 3,3 | 2,4 | 1,9 | 2,7 | 2,1 | 2,7 | 3 ,4 |
| Erh.Sprog | 8,0 | 7,7 | 7,2 | 5,7 | 6,0 | 3,6 | 5,9 | 7 ,6 |
| Cand. IT | - | - | - | - | - | - | - | 29,0 |
| Bac.Samf. | 24,0 | 18,1 | 15,0 | 9,2 | 8,7 | 9,8 | 6,2 | 9,0 |
| Bac.Hum. | 34,3 | 33,5 | 25,0 | 20,7 | 19,2 | 17,8 | 16,1 | 19,2 |
| Bac.Nat. | 28,2 | 21,3 | 16,8 | 15,6 | 13,3 | 12,2 | 11,4 | 11,9 |
| Andre | 9,3 | 6,2 | 4,0 | 3,3 | 3,6 | 2,9 | 5,6 | 7 ,2 |
| Total | 6,6 | 6,5 | 5,2 | 4,3 | 4,4 | 3,9 | 4,7 | 6 ,1 |
| Ingeniører i a | 5,4 | 5,0 | 3,2 | 2,8 | 2,8 | 2,4 | 3,0 | 4 ,5 |
| Magistre i al t | 7,9 | 8,9 | 8,3 | 7,0 | 7,4 | 6,8 | 7,5 | 9,3 |
Tabel 3.2.4. Antal magistre med dagpenge, oktober 2002
| Uddannelse | Uden dagpenge | Med dagpenge | Total |
|---|---|---|---|
| Øvrige | 6846 | 1148 | 7994 |
| Andet hum | 1368 | 201 | 1569 |
| Biokemi | 735 | 48 | 783 |
| Biologi | 4555 | 472 | 5027 |
| Dansk | 4000 | 523 | 4523 |
| Datalogi | 854 | 24 | 878 |
| Engelsk | 2260 | 329 | 2589 |
| Etnografi | 402 | 106 | 508 |
| Filosofi | 304 | 100 | 404 |
| Forhistorisk arkæologi | 253 | 38 | 291 |
| Fransk | 1204 | 161 | 1365 |
| Fysik | 1437 | 56 | 1493 |
| Geografi | 1020 | 127 | 1147 |
| Geologi | 974 | 83 | 1057 |
| Historie | 2805 | 370 | 3175 |
| Idræt | 416 | 45 | 461 |
| Kemi | 1308 | 63 | 1371 |
| Kristendomskundskab | 210 | 54 | 264 |
| Kultursociologi | 172 | 21 | 193 |
| Kunsthistorie | 248 | 91 | 339 |
| Litt.hist | 289 | 64 | 353 |
| Litteraturvidenskab | 141 | 23 | 164 |
| Matematik | 1301 | 25 | 1326 |
| Mediekundskab | 532 | 159 | 691 |
| Musikpædagogik | 895 | 139 | 1034 |
| Pædagogik | 161 | 35 | 196 |
| Russisk | 225 | 21 | 246 |
| Samfundsfag | 939 | 88 | 1027 |
| Spansk | 339 | 68 | 407 |
| Teatervidenskab | 142 | 43 | 185 |
| Tysk | 976 | 86 | 1062 |
| Total | 37311 | 4811 | 42122 |
Kilde: Magisterforeningens Jobservice
Tabel 3.2.5. Andel magistre med dagpenge oktober 2002, i %
| Uddannelse | Uden dagpenge | Med dagpenge | Total |
|---|---|---|---|
| Øvrige | 86% | 14% | 100% |
| Andet hum | 87% | 13% | 100% |
| Biokemi | 94% | 6% | 100% |
| Biologi | 91% | 9% | 100% |
| Dansk | 88% | 12% | 100% |
| Datalogi | 97% | 3% | 100% |
| Engelsk | 87% | 13% | 100% |
| Etnografi | 79% | 21% | 100% |
| Filosofi | 75% | 25% | 100% |
| Forhistorisk arkæologi | 87% | 13% | 100% |
| Fransk | 88% | 12% | 100% |
| Fysik | 96% | 4% | 100% |
| Geografi | 89% | 11% | 100% |
| Geologi | 92% | 8% | 100% |
| Historie | 88% | 12% | 100% |
| Idræt | 90% | 10% | 100% |
| Kemi | 95% | 5% | 100% |
| Kristendomskundskab | 80% | 20% | 100% |
| Kultursociologi | 89% | 11% | 100% |
| Kunsthistorie | 73% | 27% | 100% |
| Litt.hist | 82% | 18% | 100% |
| Litteraturvidenskab | 86% | 14% | 100% |
| Matematik | 98% | 2% | 100% |
| Mediekundskab | 77% | 23% | 100% |
| Musikpædagogik | 87% | 13% | 100% |
| Pædagogik | 82% | 18% | 100% |
| Russisk | 91% | 9% | 100% |
| Samfundsfag | 91% | 9% | 100% |
| Spansk | 83% | 17% | 100% |
| Teatervidenskab | 77% | 23% | 100% |
| Tysk | 92% | 8% | 100% |
| Total | 89% | 11% | 100% |
Kilde: Magisterforeningens Jobservice
3.2.6. Oversigt over beskæftigelses- og ledighedsprocenter på mellemgruppe niveau, 1999
| Beskæftigede | Ledige | Udenfor arbejdsstyrken | I alt (N) | |
|---|---|---|---|---|
| Humaniora | 83,3 | 4,7 | 12 | 100 (27.899) |
| Samfundsvidenskab | 90,5 | 2,7 | 6,8 | 100 (47.437) |
| Naturvidenskab | 86,2 | 4,1 | 9,7 | 100 (14.992) |
| Jord/vet | 90,2 | 2,1 | 2,7 | 100 (7812) |
| Teknisk videnskab | 86,4 | 3,5 | 10,1 | 100 (28.167) |
| Sundhedsvidenskab | 90,2 | 0,7 | 9,1 | 100 (26.172) |
| Forsvar | 79 | 0,9 | 20,1 | 100 (3030) |
| Gennemsnit | 86,5 | 2,7 | 10,1 | 100 (155.509) |