Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Kapitel 4. Kort om beskæftigelsesudsigter

Sundhedvidenskab:

Alle fremskrivninger peger på fremtidig mangel på læger (se blandt andet Lægeprognoseudvalget 2000 og 2003) og FM m.fl Rekruttering og service, 2000). Det er en politisk målsætning, at øget fleksibilitet i sundhedssektoren kan medvirke til at reducere manglen på enkelte uddannelseskategorier, herunder også lægerne i toppen af uddannelseshierakiet.

På kort og mellemlangt sigt vil der imidlertid uundgåeligt være en større mangel, der kan vokse til flere tusinde. Udover manglen i hospitalsektoren og den primære sundhedssektor er der også behov for at øge p.hd. rekrutteringen for at øge tilgangen af højt uddannede forskere til blandt andet den bioteknologiske industri.

Tandlæger er ved opleve mangel i visse amter på trods af en vis ledighed i universitetsbyerne. Manglen kan vokse på længere sigt.

Farmaceutuddannelsen havde i 2000 og 2001 år vigende søgning. Hvis kun et niveau svarende til 2001-optaget kan bevares fremover, vil der opstå betydelig mangel fremover. 2002 viste en lille stigning. Der er behov for flere søgningskampagner med henblik på at øge tilgangen.

Matematik, fysik og kemi:

For M/F/K fagene ser situationen alvorlig ud. Rapporten om ”De humanistiske kandidater og deres arbejdsmarked” fra UVM i 1999 pegede på en potentiel mangel i 2010 på mere end 500 lærere i matematik og fysik. En nyligt udgivet rapport fra 2001 udgivet af Niels Bohr Instituttet m.fl. viser den kraftigt faldende gymnasiefrekvens for næsten alle fag i M/F/K-gruppen og for at også faget kemi vil mangle et stort antal gymnasielærere mv.

MVTU’s analyser viser det meget store rekrutteringsbehov, særligt i perioden 2003-13, hvor en meget høj andel af ikke mindst lærerne i disse fag vil forlade arbejdsmarkedet.

Trods en stigende andel af nyuddannede, der ansættes i den private sektor er der fortsat et stort behov. Alene til beskæftigelse i IT-brancherne er beregnet et merbehov for højtuddannede mv. på mellem
4.000 og 7.000 i 2010. Der produceres i øjeblikket kun ca. 100 dataloger om året.
(IT-arbejdskraft og – uddannelser - udbud og efterspørgsel af UVM, MVTU m.fl. 2001). Stigende ledighed blandt nyuddannede KVU’ere som datamatikere m.fl. tyder på, at markedet for denne gruppe er ved at være mættet.

Civilingeniører:

En fremskrivning fra UVM m.fl. fra 2000 viste en risiko for en mangel på op til 5.000 ingeniører i alt (både civil- og diplomingeniører) i 2005. Afmatningen ikke mindst i den private sektors efterspørgsel efter ingeniører giver anledning til en justering af denne. Ingeniørledigheden steg således i 2002.

Når et økonomisk opsving starter igen vil situationen dog hurtigt ændre sig.

Årsagen til manglen på længere sigt skal primært søges på udbudssiden, hvor vi for første gang i mange menneskealdre vil se en ingeniørarbejdsstyrke, som stiger meget beskedent.

Analyser fra AKF, ATV m.v. viser, at mangelproblemet bliver særlig udtalt på civilingeniørniveauet.

Biologer/geografer:

Samtidig med, at der fortsat er en vis restledighed for traditionelle biologer, kulturgeografer mv. har der i en periode været mangel på molekylærbiologer m.fl. I 2002 og 2003 steg ledigheden dog for næsten alle bio-geo kategorier. Dette skyldes ud over faktorer på efterspørgselssiden en stor kandidatproduktion af blandt andet biologer i 2002. Erstatningsbehovet i blandt andet gymnasieskolen og en forventet stigning i den privatesektors efterspørgsel kan dog ændre situationen på det mellemlange sigt.

Samfundsvidenskaberne:

Jurister og traditionelle universitetsøkonomer vil ikke mindst i perioden hen imod 2010 opleve et generationsskifte, som er næsten lige så markant som de naturvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Samtidigt forventes ikke mindst den private servicesektor at aftage et stærkt stigende antal samfundsvidenskabelige kandidater.

På det korte sigt kræves dog en øget stigningstakt i ikke mindst den private sektors efterspørgsel, hvis den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel skal holdes. I 2002 har ledigheden været stigende både på grund af stor kandidatproduktion og lavere stigning i såvel den offentlige sektor som den private sektors efterspørgsel.

De samfundsvidenskabelige kandidaters store fleksibilitet og de rige substitutionsmuligheder både vertikalt og horisontalt har dog historisk set beskyttet de samfundsvidenskabelige kandidater mod de store ledighedsstigninger, som mindre fleksible uddannelsesgrupper har oplevet. Dette vil med stor sandsynlighed også gælde i fremtiden. Og på længere sigt kan det stigende erstatningsbehov vende den nuværende situation med en mindre ledighed (større for nyuddannede end for hele arbejdsstyrken) til en mangelsituation.

Humaniora:

Selv om gruppen fortsat har en betydelig restledighed og endda oplevede en stigende ledighed i 2002, kan også humanisterne regne med stigende efterspørgsel i perioden efter 2003, hvor generationsskiftet i gymnasieskolen mv. tager fart. Blandt andet sprogfagene tysk, fransk m.fl. kan risikere mangel.

Humanisterne oplever også stærkt stigende efterspørgsel i den private servicesektor.

Nogle fag vil dog fortsat opleve betydelig ledighed. En række større fag som dansk og engelsk med ca. 10 % ledighed kan på det mellemlange sigt i forbindelse med generationsskiftet kan eventuelt reducere ledigheden lidt. En række fag med over 20 % ledighed forventes ikke umiddelbart at kunne reducere denne.

Denne side er kapitel 4 af 8 til publikationen "De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked".
Version nr. 1.0 af 20-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.