Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

Kapital 7. Udvandringen af universitetsuddannede

I øjeblikket er der stort fokus på de universitetsuddannedes mobilitet ind og ud af landet. Dette kapitel belyser udvandringsmønstrene siden 1995 på baggrund af en særkørsel i Danmarks Statistik, hvor det også er undersøgt, hvor mange af de udvandrede, der er vendt hjem efter en kortere årrække. I udvandringstallene er inkluderet mange danske eksperter, der rejser ud på f.eks. kontrakter af 2 eller 3 års varighed. Der mangler fortsat en nærmere analyse af denne gruppe. I gruppen er også medregnet tidligere indvandrede personer.

I 2002 udvandrede godt 1700 på kandidatniveau. Med en andel af hjemvendte efter 7-8 år på ca. 2/3, svarer det til en udvandring for en længere årrække på ca. 500 universitetetsuddannede hvert år. En nærmere undersøgelse af det tilsvarende indvandringsomfang og muligheden for at tiltrække udenlandske højtuddannede er ved at blive foretaget. Skønsmæssigt gives arbejds- og opholdstilladelse til ca. 400 højtuddannede udlændinge hvert år. Hertil kommer et tilsvarende antal flygtninge/familiesammenførte med en lang videregående uddannelse.

Samlet udvikling

Fra 1995 og frem til 2000 steg antallet af kandidater og ph.d.er, der udvandrede hvert år, fra under 1500 til ca. 2500 personer. De senere par år er udvandringen dog faldet igen, og i 2002 var der ca. 2100 med en kandidat- eller ph.d.-grad, der udvandrede. På kandidatniveau var antallet af udvandrede i 1995 ca. 1500 og i 2002 ca. 2000.

Tallene skal ses i forhold til en samlet arbejdsstyrke af langvarigt uddannede på ca. 160.000 og en årlig kandidatproduktion på ca. 9.000. Stigningstakten i udvandringstallet svarer nogenlunde til stigningen i kandidatproduktion og arbejdsstyrke.

De samlede produktion på kandidat- og ph.d.-niveau voksede således fra godt 8000 i 1995 til ca. 10.000 i 2002.

Figur 2.3.1: Antal kandidater og ph.d.er, der udvandrede 1995-2002

Figur 2.3.1: Antal kandidater og ph.d.er, der udvandrede 1995-2002

Fordelingen på hovedområder

Profilerne, på de studerende som vælger at rejse ud, tegner sig forskelligt indenfor de forskellige fag. Dette synes at afspejle de muligheder, som en given kandidat har med sig fra sit studium.

Den nedenstående tabel 2.3.1. angiver hvor mange der vælger at udvandre i forhold til årets kandidatproduktion. Som det fremgår af et efterfølgende afsnit, er det naturligvis ikke kun nyuddannede kandidater, der vælger at rejse ud. Derfor skal tallene også ses i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Set i forhold til en årlig kandidatproduktion på ca. 9.000 er et udvandringstal på over 2.000 højt. Stillet op i forhold til en samlet arbejdsstyrke på over 150.000 langvarigt uddannede er tallet mindre dramatisk.

Nedenstående tabel 2.3.1 viser antallet af udvandrede kandidater - og ph.d.’er i henholdsvis 1995 og 2002.

  1995 2002
 Humanistisk udd. 176 11,4% 315 15,5%
 Naturvidenskabelig udd. 163 10,5% 327 16,1%
 Samfundsvidenskabelig udd. 570 36,8% 711 35,0%
 Teknisk udd. 325 21,0% 333 16,4%
 Levnedsmiddels- og husholdningsudd/jordbrugsvidenskab 77 5,0% 73 3,6%
 Sundhedsudd. 194 12,5% 230 11,3%
 Kandidater i alt 1547 100,0 % 2029 100,0 %
 Humanistisk og teologisk forskerudd. 8 9,2% 10 7,4%
 Naturvidenskabelig forskerudd. 24 27,6% 41 30,1%
 Samfundsvidenskabelig forskerudd. 7 8,0% 15 11,0%
 Teknisk forskerudd. 35 40,2% 39 28,7%
 Jordbrugsvidenskabelig forskerudd. 8 9,2% 7 5,1%
 Sundhedsforskerudd. 5 5,7% 24 17,6%
 Forskere i alt 87 100,0% 136 100,0 %
 I alt 1634   2165  


Blandt de udvandrede udgør de samfundsvidenskabelige ca. 1/3, og denne andel ligger nogenlunde stabilt. Gruppen med den største relative stigning i andelen er den naturvidenskabelige. Også den humanistiske andel er steget, mens de tekniske uddannelser, veterinære uddannelser og sundhedsuddannelser har haft faldende andele.

På ph.d.-niveau domineres antallet af tildelte grader af tek/nat/sund områderne. Dette afspejler sig også i udvandringstallene.

Nedenstående tabel 2.3.2 viser andelen som de der valgte at udvandre udgør af samme års kandidatproduktion, fordelt på hovedområder.

For sundhedsvidenskab har andelene været faldende, mens naturvidenskab og teknik havde stigende andele.

Når teknikområdet i ovenstående tabel 2.3.1 faldt som andel af den samlede udvandring af universitetsuddannede skyldes det, at civilingeniørproduktionen i sidste halvdel af 1990’erne var stagnerende.

Tabel 2.3.2: Udvandrede kandidater og ph.d.er som andel af dem, der fuldfører, fordelt på år og hovedområder

  1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
 Kandidater
 Samfundsvidenskab 20% 21% 25% 21% 26% 29% 27%
 Humaniora 11% 11% 12% 12% 12% 15% 12%
 Teknisk videnskab 24% 24% 33% 31% 34% 39% 35%
 Naturvidenskab 21% 20% 21% 18% 32% 38% 34%
 Veterinær- og landbrugsvidenskabelig 25% 22% 15% 25% 26% 20% 32%
 Sundhedsvidenskab 37% 34% 37% 25% 27% 32% 24%
 Forskere
 Samfundsvidenskab 11% 10% 8% 13% 7% 9% 16%
 Humanistisk (Hum/theo/kunst) 11% 15% 10% 4% 8% 4% 15%
 Teknisk videnskab 12% 13% 20% 19% 26% 24% 31%
 Naturvidenskab 15% 13% 24% 21% 19% 18% 25%
 Veterinær- og landbrugsvidenskabelig 15% 9% 9% 25% 9% 8% 12%
 Sundhedsvidenskab 4% 5% 8% 6% 7% 9% 7%

Aldersfordelingen hos dem der rejser ud

Som nævnt tidligere er der forskel på hvornår en kandidat vælger at rejse til udlandet. Gennemsnitsalderen for tildelingen af kandidatgraden er 29.7 og gennemsnitsalderen for ph.d.-graden er 34,6. Således er de yngre kandidater i alderen 25-34 år og de yngre ph.d.’er defineret som de i alderen 25-40 årige. Statistikken viser, at udvandringen primært sker mens kandidater eller Ph.d.’er er unge. Dette gælder dog ikke for humanisterne, hvor op mod 60% af kandidaterne valgte at rejse efter de var
34. Humanisternes gennemsnitsalder er en del højere end andre kandidaters, når de afslutter deres kandidatgrad.

Det samme gælder for sundheds- og forsvarsuddannelserne i 1995. Dette kan forklares ved de arbejdsmarkeder, som de to fag retter sig imod. Sundhedsuddannede kandidater har med deres fag rig mulighed for komme til udlandet i en senere alder, som eksperter på deres medicinske felt, mens de forsvarsuddannede også udstationeres som overordnede, der i sagens natur er ældre end de nyuddannede. For forskerne viser statistikken, at langt de fleste, der vælger at rejse ud, befinder sig i gruppen af yngre forskere. De nedenstående tal skal dog tages med en smule forbehold, da der bag andelene gemmer sig relativt små absolutte tal.

Nedenstående tabel 2.3.3 og 2.3.4 viser andelen af dem, der rejser ud, som befinder sig i alderskategorien omkring den gennemsnitlige fuldførelsesalder i henholdsvis 1995 og 2002

Tabel 2.3.3

 1995 Kandidater
  Yngre ( -34) Ældre(35+) Yngre ( -34) Ældre(35+)
 Humanistisk udd. 71 105 40% 60%
 Naturvidenskabelig udd. 106 57 65% 35%
 Samfundsvidenskabelig udd. 358 212 63% 37%
 Teknisk udd. 181 144 56% 44%
 Levnedsmiddels og husholdningsudd. 15 7 68% 32%
 Jordbrugsvidenskabelig udd. 32 23 58% 42%
 Sundhedsudd. 78 116 40% 60%
 Forsvarsudd. 9 33 21% 79%
  Phd
  Yngre ( -39) Ældre (40+) Yngre ( -39) Ældre (40+)
 Pædagogisk forskerudd. 0 0    
 Humanistisk og teologisk forskerudd. 2 4 33% 67%
 Kunstnerisk forskerudd. 2 0 100% 0%
 Naturvidenskabelig forskerudd. 22 2 92% 8%
 Samfundsvidenskabelig forskerudd. 4 3 57% 43%
 Teknisk forskerudd. 32 3 91% 9%
 Jordbrugsvidenskabelig forskerudd. 4 4 50% 50%
 Sundhedsforskerudd. 4 1 80% 20%

*De yngre kandidater omhandler alders intervallet 25-34 **De yngre Ph.d omhandler aldersintervallet 25-40

Nedenstående tabel 2.3.4 viser det samme som ovenstående, blot for år 2002.

Tabel 2.3.4

 2002 Kandidater
  Yngre ( -34) Ældre(35+) Yngre ( -34) Ældre(35+)
 Humanistisk udd. 133 182 42% 58%
 Naturvidenskabelig udd. 206 121 63% 37%
 Samfundsvidenskabelig udd. 389 322 55% 45%
 Teknisk udd. 180 153 54% 46%
 Levnedsmiddels og husholdningsudd. 9 4 69% 31%
 Jordbrugsvidenskabelig udd. 33 27 55% 45%
 Sundhedsudd. 84 146 37% 63%
 Forsvarsudd. 8 32 20% 80%
  Phd
  Yngre ( -29) Ældre (40+) Yngre ( -29) Ældre (40+)
 Pædagogisk forskerudd. 0 0    
 Humanistisk og teologisk forskerudd. 3 1 75% 25%
 Kunstnerisk forskerudd. 5 1 83% 17%
 Naturvidenskabelig forskerudd. 31 10 76% 24%
 Samfundsvidenskabelig forskerudd. 12 3 80% 20%
 Teknisk forskerudd. 29 10 74% 26%
 Jordbrugsvidenskabelig forskerudd. 2 5 29% 71%
 Sundhedsforskerudd. 11 13 46% 54%

Som ovenstående tabeller viser, befinder en ganske stor del af dem, der rejser ud i den yngre kategori. Dette gør sig især gældende for ph.d.-gruppen, hvor andelen for en stor del er oppe omkring 80%. Dog findes der en undtagelse indenfor de jordbrugs- og sundhedsvidenskabelige forskeruddannelser. For disse forholder det sig nemlig lige modsat, her er fordelingen mellem yngre og ældre meget lige. Igen skal det bemærkes, at der er stor intern forskel mellem de enkelte hovedområders aldersfordeling, der også er påvirket af meget små absolutte tal i nogle kategorier. Især naturvidenskabelige kandidater rejser ud tidligt, efter at de har afsluttet deres uddannelse. For de samfundsvidenskabelige, de tekniske og de jordbrugsvidenskabelige områder befinder lidt over halvdelen af de udrejsende sig i den yngre kategori. For udrejsende med en ph.d.-grad gælder det, at især de kunstneriske og de samfundsvidenskabeligt forskeruddannede der rejser, mens de er unge.

Generelt peger tabellen på, at det i højere grad er de forskeruddannede, der vælger at rejse tidligt efter de har færdiggjort deres uddannelse. Samtidig viser en sammenligning i aldersfordelingen mellem 1995 og 2002, at andelen af de yngre blandt de udrejsende er faldet over tidsperioden. Tendensen viser altså, at kandidater og forskere der vælger at rejse ud, er lidt ældre end for 7 år siden.

Nedenstående tabel 2.3.5. viser væksten i antallet af de der rejser ud fra 1995 til 2002. Denne vækst skal ses i sammenhæng med den øgede kandidatproduktion på universiteterne de sidste 7 år. Dertil viser tabellen tilvæksten i procentpoint for andelen af yngre kandidater og forskere, der vælger at rejse ud, fra 1995 til 2002.

Tabel 2.3.5

 Procentmæssig vækst i antallet, der vælger at rejse ud. 1995 til 2002 Procentpoint forskel mellem andelen af yngre i 1995 og 2002 Kandidat og forsker fagområder.
 Yngre ( -34) Yngre ( -34)  
 87% 2% Humanistisk udd.
 94% -2% Naturvidenskabelig udd.
 9% -8% Samfundsvidenskabelig udd.
 -1% -2% Teknisk udd.
 -40% 1% Levnedsmiddels og husholdningsudd.
 3% -3% Jordbrugsvidenskabelig udd.
 8% -4% Sundhedsudd.
 -11% -1% Forsvarsudd.
 yngre ( -39) yngre ( -39)  
 0% 0% Pædagogisk forskerudd.
 50% 42% Humanistisk og teologisk forskerudd.
 150% -17% Kunstnerisk forskerudd.
 41% -16% Naturvidenskabelig forskerudd.
 200% 23% Samfundsvidenskabelig forskerudd.
 -9% -17% Teknisk forskerudd.
 -50% -21% Jordbrugsvidenskabelig forskerudd.
 175% -34% Sundhedsforskerudd.

Antallet der rejser ud, er for langt de fleste hovedområder for yngre kandidater og forskere øget. Blandt kandidaterne er tendensen dog lidt mere broget end for forskerne. Således er antallet af yngre levnedsmiddel og husholdningsuddannede reduceret med 40%. Samtidig er de, der rejser blevet en smule yngre, da andelen af yngre kandidater er øget med et procentpoint.

Blandt de naturvidenskabelige kandidater er der sket en voldsom forøgelse af yngre kandidater. Disse er samtidig blevet en smule ældre.

Den laveste vækst finder vi ved de jordbrugsvidenskabelige forskere, der har reduceret deres antal af yngre forskere med 50%. At denne gruppes vækst er negativ, kan dog til dels forklares ved, at gruppen som helhed er blevet en del ældre (et fald på 21,4 % point af andelen af yngre forskere).

Den største vækst af yngre forskere finder vi hos de samfundsvidenskabelige forskere, der sender 6 gange så mange yngre ud. De samfundsvidenskabelige forskere udgør dog også en af de grupper, der har sendt mange yngre forskere til udlandet (en vækst på 23 % point).

Hvor mange vender hjem?

Af de kandidater og ph.d.’er, der udvandrede i 1995, er 66% kommet tilbage til Danmark pr. 1.1 2003. Af de, som udvandrede i 1999, er ca. halvdelen (47%) kommet tilbage (se tabel 2.3.6 og 2.3.7).

Tabel 2.3.6: Hjemvendte pr. 1.1. 2003 af de der rejste ud i 1995

  Antal udrejste i 1995 Antal hjemkomne pr.
01.01.03
Andel hjemkomne pr.
01.01.03
 Humanistisk udd. 176 113 64%
 Naturvidenskabelig udd. 163 107 66%
 Samfundsvidenskabelig udd. 570 391 69%
 Teknisk udd. 325 207 64%
 Levnedsmiddels- og husholdningsudd. 22 15 68%
 Jordbrugsvidenskabelig udd. 55 38 69%
 Sundhedsudd. 194 115 59%
 Forsvarsudd. 42 35 83%
 Kandidater 1547 1021 66%
 Pædogogisk forskeruddannelse 0 0  
 Humanistisk og teologisk forskerudd. 6 3 50%
 Kunstnerisk forskerudd. 2 1 50%
 Naturvidenskabelig forskerudd. 24 16 67%
 Samfundsvidenskabelig forskerudd. 7 4 57%
 Teknisk forskerudd. 35 22 63%
 Jordbrugsvidenskabelig forskerudd. 8 7 88%
 Sundhedsforskerudd. 5 5 100%
 Forskere 87 58 67%
 I alt 1634 1079 66%

Tabel 2.3.7: Hjemvendte pr. 1.1. 2003 af de der rejste ud i 1995

    Antal hjemkomne Andel hjemkomne.pr.
  Antal udrejste i 1999 pr. 01.01.03 01.01.03
 Humanistisk udd. 260 104 40%
 Naturvidenskabelig udd. 285 126 44%
 Samfundsvidenskabelig udd. 719 349 49%
 Teknisk udd. 392 174 44%
 Levnedsmiddels- og husholdningsudd. 14 9 64%
 Jordbrugsvidenskabelig udd. 67 39 58%
 Sundhedsudd. 198 97 49%
 Forsvarsudd. 74 38 51%
 Kandidater 2009 936 47%
 Pædogogisk forskeruddannelse 0 0  
 Humanistisk og teologisk forskerudd. 7 3 43%
 Kunstnerisk forskerudd. 3 1 33%
 Naturvidenskabelig forskerudd. 37 21 57%
 Samfundsvidenskabelig forskerudd. 8 6 75%
 Teknisk forskerudd. 50 16 32%
 Jordbrugsvidenskabelig forskerudd. 8 7 88%
 Sundhedsforskerudd. 16 9 56%
 Forskere 129 63 49%
 I alt 2138 999 47%

Andelene af hjemvendte ligger på et forbløffende ensartet niveau set hen over hovedområderne. Bortset fra uddannede inden for forsvaret havde alle hovedgrupper af kandidatuddannede en andel af hjemvendte på mellem 60 og 70 % for de, der udvandrede i 1995. Tallet for forskerne ligger gennemsnitlig på 67% hjemvendte. Dette dækker dog over en del større spredning end for kandidaterne. Den store spredning skal ses på baggrund af meget beskedne absolutte tal.

Denne side er kapitel 7 af 8 til publikationen "De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked".
Version nr. 1.0 af 20-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.