Virksomhedsregnskab 2000

Byggedirektoratet

| Forside | | Bund |

Resumé

I rapporten "Virksomhedsregnskab 2000" beskriver og vurderer det tidligere Byggedirektorat den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater.

Indhold

Forord

1 Beretning

• 1.1 Hovedformål
• 1.2 Byggedirektoratets opgaver i 2000
• 1.3 Målsætning og strategi
• 1.4 Resultater i 2000
• 1.5 Overgang til lejeordningen
• 1.6 Intern udvikling
• 1.7 Regnskabsresultat, drift
• 1.8 Forventninger til virksomhedens driftssituation i år 2001

2 Driftsregnskab

• 2.1 Byggedirektoratet
  • 2.1.1 Udgiftsbaseret driftsregnskab for § 19.31.01. Byggedirektoratet
  • 2.1.2 Bevillingsafregning for driftsbevilling § 19.31.01. Byggedirektoratet
  • 2.1.3 Akkumuleret resultat
• 2.2 Værdiregulering af statuskonti for bygninger og grund.

3 Resultatanalyse

• 3.1 Driftsregnskab fordelt på hovedformål
• 3.2 Opgørelse af generel ledelse og administration/ hjælpefunktioner
  • 3.2.1 Afrapportering af resultatmål
• 3.3 Planlægning og udviklingsvirksomhed (hovedformål 1 og 3)
  • 3.3.1 Driftsregnskab for planlægning og udvikling
  • 3.3.2 Afrapportering af resultatmå
• 3.4 Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning (hovedformål 2)
  • 3.4.1 Driftsregnskab for bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning
  • 3.4.2 Afrapportering af resultatmål
• 3.5 Ejendomsforvaltning ( hovedformål 4)
  • 3.5.1 Driftsregnskab for Ejendomsforvaltning
  • 3.5.2 Afrapportering af resultatmål
• 3.6 Afrapportering af driftsregnskab vedrørende indførelse af huslejeordning
  • 3.6.1 Driftsregnskab for indførelse af huslejeordning
• 3.7 Fondsfinansieret byggesag vedr. Det Danske Institut i Damaskus
  • 3.7.1 Driftsregnskab for byggesag vedrørende Det Danske Institut i Damaskus

4 Personale og organisation

• 4.1 Organisationsstruktur for Byggedirektoratet
• 4.2 Årsværksforbrug for Byggedirektoratet
• 4.3 Afgang og tilgang af medarbejdere
• 4.4 Udbetalt over- og merarbejde
• 4.5 Sygefravær

5 Ejendomsforvaltning § 19.31.01.20 (drift) og § 19. 31.02.52 (anlæg)

• 5.1 Ejendomsadministrationens ejendomsportefølje
• 5.2 Målsætning og løbende administration
• 5.3 Bevillingsafregning dor akkumuleret overskud for §19.31.02.53 (anlæg)

6 Grønt Regnskab

7 Påtegning

Bilag 1 Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

Bilag 2 Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

Bilag 3 Status for anlægsaktiver

Bilag 4 Supplerende oversigter vedrørende indtægtsdækket virksomhed

Bilag 5 Supplerende oversigt andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Kolofon
Hele publikationen som PDF [235 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

Forord

Efter beslutning i regeringens økonomiudvalg den 13. september 1999 om at indføre en lejeordning for den statslige ejendomsforvaltning iværksatte Byggedirektoratet forberedelserne til at varetage de væsentlig ændrede opgaver i forbindelse hermed. Organiseringen heraf er beskrevet nedenfor.

Pr. 1. januar 2000 blev Byggedirektoratet en statsvirksomhed.

Ved Statsministeriets dekret af 22. december 2000 blev Byggedirektoratet overflyttet fra Forskningsministeriet til Undervisningsministeriet.

I 1999 indgik Byggedirektoratet en resultatkontrakt med Forskningsministeriet for perioden 1. januar 1999 indtil 31. december 2002. I resultatkontrakten er Byggedirektoratets målsætning og rammerne for direktoratets virksomhed fastlagt i kontraktperioden. Det blev aftalt med Forskningsministeriets departement, at der skulle ske en revision af kontrakten i forbindelse med overgangen til huslejeordningen. Denne revision blev opgivet på grund af en række ændrede forhold i forbindelse med ordningens indførelse. Der udarbejdes nu en ny resultatkontrakt med Undervisningsministeriet

Byggedirektoratets hovedopgaver, gennemførelse af byggeri for universiteterne, var uændrede i 2000, dog medførte forberedelse af huslejeordningen en omfattende indsats.

Byggedirektoratet vil i virksomhedsregnskabet redegøre for opfyldelsen af resultatmål for 2000, herunder redegøre for, hvilke resultatmål der slutrapporteres med nærværende virksomhedsregnskab, henholdsvis hvilke resultatmål der indarbejdes og altså fortsætter i den nye resultatkontrakt med Undervisningsministeriet.

1. Beretning

1.1 Hovedformål

Indtil ressortændringen den 22. december 2000 var Byggedirektoratet en styrelse under Forskningsministeriets departement og organisatorisk placeret med reference til departementets universitetssøjle. Virksomhedsregnskabet, herunder beretningen, er baseret herpå, da dette i helt overvejende grad har været rammerne for Byggedirektoratets virksomhed i 2000.

Det har været Byggedirektoratets overordnede opgave selvstændigt at varetage administration af Forskningsministeriets bygherrevirksomhed og ejendomsforvaltning. Dette er nærmere specificeret nedenfor.

Byggedirektoratet er i henhold til Lov nr. 228 af 19.maj 1971 om statens byggevirksomhed en af statens særlige byggeadministrationer og varetager de hermed forbundne opgaver.

Byggedirektoratet yder i henhold til ovennævnte lov om statens byggevirksomhed som særlig byggeadministration konsultativ bistand til styrelser uden særlig byggeadministration. Endvidere kan Byggedirektoratet udføre bygherrerådgivning for andre styrelser vedrørende byggeri for offentlig forskning, undervisning og kultur.

1.2 Byggedirektoratets opgaver i 2000

• Bygherrevirksomhed vedrørende byggeri for universiteterne, herunder selvstændigt ansvar for administration af byggeri efter de for staten gældende retningslinier og for overholdelse af regler om bevillingsforvaltning og regnskabsaflæggelse.
• Ejerbeføjelser og ejendomsforvaltning vedrørende Forskningsministeriets ejendomme.
• Repræsentation af Forskningsministeriet i Samordningsudvalget for den statslige ejendomsforvaltning (SEF).
• Rådgivning af forskningsministeren i byggefaglige spørgsmål og anden faglig rådgivning vedrørende fysisk planlægning.
• Bistand til Forskningsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslag og aktstykker vedrørende anlægsbevillinger.
• Bevillingskompetence for så vidt angår de bevillinger, der på finansloven tillægges Byggedirektoratet.
• Administration af bevillinger, der overføres fra Forskningsministeriet til Byggedirektoratet efter de af departementet fastsatte retningslinier.
• Registrering af universiteternes fysiske rammer, konkret planlægning og konkrete udbygningsplaner. Byggedirektoratet udarbejder oplæg til lokaleplanlægning.

Efter en regeringsbeslutning i september 1999 om overgang til lejeordning har Byggedirektoratet forestået en lang række initiativer til implementering af denne ordning.

1.3 Målsætning og strategi

I resultatkontrakt af 1999 med Forskningsministeriet sammenfattes de overordnede mål for Byggedirektoratets virksomhed i Forskningsministeriet således:

• At sikre tilfredsstillende fysiske rammer for universiteterne og andre institutioner inden for Forskningsministeriets område.
• At sikre en effektiv bygherrevirksomhed på ministeriets område og medvirke til udvikling af den statslige bygherrevirksomhed.
• At statslige investeringer på ministerområdet værdisikres og anvendes optimalt.
• At Byggedirektoratet løbende tilpasses til og medvirker i udviklingen af Forskningsministeriets opgavevaretagelse og organisering.

Byggedirektoratets strategi for at opfylde de overordnede mål har været:

at sikre universiteternes og forskningsinstitutionernes langsigtede udbygningsmuligheder, at forøge produktiviteten i byggerierne og sikre bedre udgiftsstyring i byggeprocessen baseret på    fastholdelse af det opnåede bygningstekniske og æstetiske kvalitetsniveau,
at sikre en optimering af udnyttelsen af ministeriets lokalemasse for at begrænse de anvendte ressourcer til drift og anlæg,
at sikre tilfredshed med Byggedirektoratets opgavevaretagelse og opfyldelsen heraf, hos bestillere, brugere og samfund.

Målopfyldelse er beskrevet nedenfor under afsnit 1.4. årets resultater og under afrapportering af resultatmålene.

1.4. Resultater i 2000

Den betydelige omsætning på 771,6 mio. kr. til byggeri ved universiteterne er fastholdt på samme niveau som i 1999. Aktiviteterne vedrører især nybyggeriet i Ørestaden til Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, ombygningen af Østervoldkomplekset til et Geologisk Center samt et nyt universitetsbibliotek på Roskilde Universitetscenter og en meget betydelig udbygning af Syddansk Universitets campusområde.

De iværksatte byggerier er stort set gennemført efter planerne. Væsentlige udbygninger af Aalborg Universitet, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Aarhus Universitet er ibrugtaget – disse nye lokaler omfatter i alt 40.000 m². Der er gennemført nogle omfattende projektkonkurrencer, dels i Ørestaden for IT-Højskolen og vedrørende fornyelsen af Københavns Universitets humanistiske fakultet på Amager, og dels for Aalborg Universitet og et Bioteknologisk Center i København.

I 2000 er afsluttet 10 større byggesager og en række mindre byggearbejder i alt med en samlet udgift på 643,9 mio. kr. De fleste sager er gennemført med et mindreforbrug, der i alt andrager 23,8 mio. kr.

Hertil kommer en række procesventilationsarbejder især ved Danmarks Tekniske Universitet samt en række mindre byggearbejder ved universiteterne.

Uanset at arbejdet med indførelse af husleje-ordningen har medført meget voldsomt træk på direktoratets ressourcer, har det været muligt at gennemføre de fleste resultatmål, som de var planlagt i 2000. Under afrapportering af de enkelte resultatmål redegøres der nærmere for målopfyldelse mv.

Allerede i virksomhedsregnskabet for 1999 blev det oplyst, at man iværksatte en nedprioritering af bygherrerådgivning til eksterne brugere i forbindelse med husleje-ordningens gennemførelse. Byggedirektoratet forventes først at genoptage initiativer på dette område, når husleje-ordningen har været i normal drift, om 1-2 år.

Anlægsaktiviteten på dette område er reduceret med 1/3 til 230 mio. kr. Ressourceforbruget er reduceret, men ikke i tilsvarende omfang, da afslutning af byggesagerne kræver betydelig administrativ indsats.

I den forbindelse skal bemærkes, at kvalitetsudviklingen af de byggeadministrative ydelser er udvidet væsentligt, og omfatter nu et kvalitetssystem, som man forventer at få certificeret efter ISO 2001-standard i løbet af 2001.

Arbejdet med kvalitetsudviklingen har været meget givende, og man forventer at fortsætte dette arbejde for de øvrige dele af virksomheden i takt med, at opgavevaretagelsen af de nye områder kommer i drift.

Byggedirektoratet har deltaget aktivt i By- og Boligministeriets ”Projekt Hus”, hvor man udover at have deltaget i repræsentantskabet, har haft formandskabet i ét af de ti nedsatte udvalg samt deltaget i fire udviklingsarbejder. Byggedirektoratet har indgået tre udviklingskontrakter, de såkaldte Projekt Hus-kontrakter.

Endvidere har man afsluttet 1. etape af Rum, Form og Funktion for skolebyggeri i samarbejde med Undervisningsministeriet - Uddannelsesstyrelsen. Der er herved skabt et omfattende grundlag for dimensionering og modernisering af byggeri til grundskolerne.

1.5 Overgang til leje-ordningen

Efter regeringsbeslutningen i september 1999 om at iværksætte en huslejeordning startede tilrettelæggelsen af nyordningen. Der var således meget kort frist til at fremskaffe det nødvendige grundlagsmateriale til bevillingsmyndighedernes beslutning om ordningens indførelse herunder optagelse på finansloven.

Den overordnede tilrettelæggelse af ordningen blev varetaget af en arbejdsgruppe under Finansministeriet.

Byggedirektoratets tilrettelæggelsen af sin ejervirksomhed har taget udgangspunkt i, at Byggedirektoratet på et forretningsmæssigt grundlag skal forvalte, dvs. udleje, administrere og vedligeholde, ejerskabet af en ejendomsportefølje på ca. 1,5 mio. m² pr. 1. januar 2001, forestå tilpasninger (ombygninger/køb og salg), belåninger af ejendomsmassen og nybyggeri til dækning af nye/ændrede lokalebehov.

Byggedirektoratets fokusområde ændres fra byggeadministration af anlægsbevillinger til at udbyde og forvalte lokaleløsninger på en markedsorienteret baggrund.

Sideløbende skal Byggedirektoratet varetage funktioner relateret til myndighedsudøvelse. Opgaverne retter sig mod tilsyn, udvikling og erfaringsopsamling vedrørende lokaler og fysiske rammer.

Byggedirektoratet anser det for væsentligt, at der etableres klare strukturer for adskillelse af løsningen af de forretningsmæssige opgaver og opgavevaretagelsen på myndighedsområdet.

Tilrettelæggelsen fra september 1999 har desuden omfattet en lang række faktuelle afklaringer af helt elementær betydning for grundlaget for at kunne drive en ejendomsvirksomhed.

Byggedirektoratets organisatoriske tilrettelæggelse blev iværksat med en ny struktur, der blev godkendt i foråret 2000, men der kunne ikke besættes lederstillinger før Akt. 331 4/9 2000 blev tiltrådt, og en endelig afslutning på implementeringsprocessen blev udskudt som følge, af at der endnu ikke er opnået enighed mellem departementet og universiteterne om den parallelt med husleje-ordningen udviklede bevillingsmodel. Det er som følge heraf besluttet at udsætte iværksættelsen af lejeordningen til 1.juli 2001.

I forbindelse med lejeordningen skal Byggedirektoratet indgå huslejekontrakter med universiteterne om leje af statsbygningerne. For alle institutionerne bortset fra Københavns Universitet er kontrakterne klar til underskrift.

1.6 Intern udvikling

For at tilpasse sig de nye opgaver, som Byggedirektoratet skal varetage fra 1. januar 2001, fik man Forskningsministeriets godkendelse af en revision af den ellers nyligt godkendte organisering.

Reorganiseringen tager udgangspunkt i den nye virksomhed, som Byggedirektoratet skal varetage. Indgangen til virksomheden er det nyoprettede kontor for lokaleservice, der skal indgå de lejeaftaler om såvel eksisterende byggeri, ombygninger som nybyggeri, der bliver styrende for den øvrige virksomhed.

Organisationsplanen ser – i sin ”eksternt – rettede” udgave ud som følger:

1.7 Regnskabsresultat, drift

Den samlede omsætning (indtægter) eksklusiv fondssag men inklusiv ejendomsadministration på helårsbasis, i alt 44,1 mio. kr., har været betydelig større end i 1999, idet man i forbindelse med ændringen til statsvirksomhed og overtagelse af opgaverne vedrørende indførelse af huslejeordningen har forøget Byggedirektoratets driftsramme med 10 mio. kr. Forøgelsen vedrører dels udgifter til en forventet forøgelse af medarbejderstaben samt udgifter til omfattende konsulentbistand til oprettelse af database, vurdering af ejendomme og vurdering af vedligeholdelsesudgifter vedrørende den overtagne ejendomsportefølje.

Regnskabet før ejendomsadministrationen viser et underskud på ca. 5,5 mio. kr. heraf udgør en dispositionsbegrænsning 3,4 mio. kr., der er en ekstraordinær stor regulering primært begrundet i omfanget af opsparede midler.

Merforbruget skyldes indførelse af husleje-ordningen, en Edb-ydelse vedrørende 1999 på 1,2 mio. kr. der først blev opkrævet af leverandøren i 2000, samt en større anvendelse af konsulenter end forventet. Da udgifterne forbundet med implementering af husleje-ordningen vanskeligt kunne vurderes på forhånd finder man, at regnskabsresultatet for 2000 er tilfredsstillende.

Omsætningen af den indtægtsdækkede virksomhed er faldet til 3,0 mio. kr. på grund af lavere aktivitet af bygherrerådgivning. Den indtægtsdækkede virksomhed har i alt givet et overskud på 0,4 mio. kr.

1.8 Forventninger til virksomhedens driftssituation i år 2001

Omsætningen i statsvirksomheden forventes at blive på 1,2 mia. kr. i 2001. Hovedparten af omsætningen vedrører udgifter til renter og afdrag på den gæld på i alt 13,2 mia. kr., der er placeret i de bygninger som er omfattet af SEA-ordningen. Gælden efter afdrag reduceres til 12,9 mia. kr. ultimo 2001. For den samlede virksomhed skønnes der at blive et underskud på ca. 25 mio. kr. Forventningerne til det negative driftsresultat skyldes en kombination af, at det alene vil være muligt at afhænde fast ejendom for ca. 50 mio. kr. – og ikke som forudsat for 125 mio. kr. – samt en forventning om et overskud på den almindelige drift, hvilket skyldes at der ikke vil være udgifter i forbindelse med tomgang af lejemål, samt at det ikke bliver muligt at gennemføre alle påtænkte vedligeholdelsesarbejder, pga. at der først bliver indgået endelige lejekontrakter i løbet af sommeren 2001.

I forbindelse med institutionernes godkendelse af den husleje, der skal udløse bevilling til betaling af lejen, som institutionerne skal erlægge til Byggedirektoratet, opstod betydelige problemer, hvorfor man først i løbet af 1. halvår 2001 vil kunne indgå de ca. 600 lejekontrakter med institutionerne. Den decentrale huslejeordning forventes, derfor først at kunne starte ca. 1. august 2001. I perioden indtil da vil huslejebetaling blive overført direkte fra ministerierne til Byggedirektoratet.

Inden den decentrale huslejebetaling iværksættes skal Byggedirektoratet have tilrettelagt betalings- og regnskabssystemer for ordningen, herunder overgang til Navision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Endelig skal der, når husleje-ordningen er indarbejdet, iværksættes udbud om vedligeholdelsessyn. Det første gennemførte vedligeholdelsessyn af bygningsmassen, skal herefter danne grundlag for den langsigtede vedligeholdelsesindsats, som Byggedirektoratet skal stå for. Vedligeholdelsesindsatsen i 2001 vil blive prioriteret efter drøftelse med institutionerne. I forbindelse med, at man ikke fik tilfredsstillende resultater ved en udlicitering af bygningsforsikringen for institutionerne, vil man endvidere i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen foretage fornyet udbud for sikring
af de statslige aktiver.

Endelig skal det bemærkes, at husleje-ordningen kræver udformning af særlige kontrakter og vilkår for indgåelse af huslejekontrakter vedr. nybyggeri. Dette vil ske løbende i forbindelse med institutionernes planer om at gennemføre ny- og ombygninger af deres lokalemasse.

Med hensyn til byggeaktiviteten påregnes aktivitetsniveauet ikke at ændre sig væsentligt i forhold til de senere år, ligesom man forventer, at dette aktivitetsniveau vil være stabilt med en omsætning på 700 mio. kr. om året.

Efter ressortændringen og med den betydelige ændring af Byggedirektoratets opgaver, som husleje-ordningen kræver, vil det være nødvendigt at udarbejde en ny resultatkontrakt. Kontrakten fasedeles, først søger man at få fastlagt hovedmål og hovedarbejdsopgaver for 2001 i en resultatkontrakt med Undervisningsministeriet, således at man opnår et grundlag for aflæggelsen af årets virksomhedsregnskab. Denne foreløbige kontrakt skal bearbejdes især inddrages medarbejderne væsentligt i udformningen af en revideret resultatkontrakt i løbet af sommeren 2001, således at der ved udgangen af 2001 vil foreligge en resultatkontrakt, der fastlægger Byggedirektoratets mål for perioden 1.1.2001 – 31.12.2004.

2. Driftsregnskab

2.1 Byggedirektoratet

2.1.1 Udgiftsbaseret driftsregnskab for §19.31.01. Byggedirektoratet

Omsætningen før fondsafregning (udgifterne) udgjorde 44,1 mio. kr., hvilket er en betydelig stigning i forhold til 1999 (37,5 mio. kr.)

For så vidt angår indtægter var nettotallet oprindelig på 32,8 mio. kr. men på grund af en dispositionsbegrænsning på 3,4 mio. kr. som Forskningsministeriet har optaget på finansloven er der sket et indtægtsfald. Dispositionsbegrænsningen var en regulering af Byggedirektoratets opsparing i forbindelse med overgangen til statsvirksomhed. Ser man bort herfra, er driftsindtægterne stort set som budgetteret med et mindre overskud på ca. 0,4 mio. kr.

Udgifterne viser et underskud på 2,5 mio. kr., hvilket dels skyldes højere lønudgifter på grund af husleje-ordningen dels en betaling af Edb-ydelser fra 1999.

Samlet har virksomheden excl. ejendomsadministration et underskud på 5,5 mio. kr.

Driftsregnskabet er opdelt i før fondsafregning og efter fondsafregning for at kunne vise det reelle regnskab for Byggedirektoratets drift, fondssagen ophører ved udgangen af 2000.

For så vidt angår Ejendomsforvaltningen (-administrationen) omfatter driftsindtægterne leje, driftsudgifterne omfatter bl.a. skatter, afgifter og vedligeholdelse m.v. Stigningen i indtægter skyldes en ikke forudsat udlejning i de to ejendomme, Ejendomsadministrationen overtog i 2000. Det øgede forbrug på driftsbudgettet i forhold til det budgetterede vedrører dels et ikke forudset merforbrug og diverse renoveringsarbejder.

Samlet har ejendomsadministrationen herved et underskud på 1,2 mio. kr.

Ejendomsforvaltningen

I forbindelse med husleje-ordningen er der fra 2001 indbudgetteret huslejeindtægter og forrentning af byggelån og stående lån på statsvirksomhedens drift. Det budgetterede overskud for 2001 skal afregnes med finansministeriet som bidrag til renter og afdrag på det stående lån.

Ved overgangen til husleje-ordningen er ejendomsadministrationen blevet en del af Byggedirektoratets ordinære virksomhed. Fra 2001 vil der i stedet for på driften skulle skelnes mellem statsvirksomhed og en driftsbevilling til varetagelse af myndighedsforvaltning.

2.1.2 Bevillingsafregning for driftsbevilling §19.31.01. Byggedirektoratet

Note: Afvigelse skyldes afrunding.

Af resultatopgørelsen fremgår det, at der var et samlet underskud på 6,5 mio. kr. i 2000, heraf udgjorde dispositionsbegrænsningen 3,4 mio. kr. I 2000 indgår ejendomsadministrationen i Byggedirektoratets samlede bevillinger og direktoratet har et samlet akkumuleret overskud på 17,3 mio. kr.

Stigningen i lønninger skyldes stigende lønudgifter i forbindelse med husleje-ordningen. Stigningen i øvrige udgifter skyldes dels at betaling for Edb-bistand på 1,2 mio. kr. for 1999 først fandt sted i 2000, samt et stort forbrug af konsulentbistand.

Regnskabsmæssige forklaringer

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

Ad 10. Almindelig virksomhed

Afvigelsen på 5,9 mio. kr. skyldes dels et merforbrug på ca. 7,0 mio. kr., dels et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. Merudgifterne i forhold til FL-budgettet kan primært henføres til: Betaling af edbydelser vedrørende 1999 på ca.1,2 mio. kr. jf. virksomhedsregnskabet for 1999 og den af Forskningsministeriets departement ved skrivelse af 30/05 2000 uforholdsmæssigt store dispositionsbegrænsning på 3,4 mio. kr., der er ca. 3,0 mio. kr. større end cirkulærets beregningsbestemmelser samt merudgifter på ca. 2,4 mio. kr. i forbindelse med indførelsen af SEA-ordningen. De ovenfor nævnte merudgifter på 7,0 mio. kr. er finansieret af den videreførte beholdning ca. 0,8 mio. kr., et mindreforbrug vedrørende de øvrige aktiviteter ca. 1,2 mio. kr. og af de ved korrektionen overførte beholdninger fra underkonto 20. Ejendomsadministration og 90. Indtægtsdækket virksomhed ca. 5,0 mio. kr.

Vedrørende korrektionen, der nedskriver ultimosaldoen, se under 20. Ejendomsadministration.

Ad 20. Ejendomsadministration

Afvigelsen mellem de budgetterede indtægter på 16,7 mio. kr. og de regnskabsførte indtægter på 19,3 mio. kr. skyldes primært ikke forudsatte lejeindtægter som følge af, at ejendomsadministrationen i 2000 overtog ejendommene Bråbyvej 45, Haslev og Tagensvej 22 , København Ø og efter overtagelsen fik mulighed for at leje det overtagne ud.

Afvigelsen mellem de budgetterede udgifter på i alt 2,4 mio. kr. og de regnskabsførte udgifter på
6,2 mio. kr. skyldes forbrug af videreførte beholdninger til skatter og afgifter samt vedligehold til bl.a. Risø Huse 2, Roskilde til diverse tagarbejder igangsat i 1999, ikke forudset merforbrug på Munkebjergvænge, Odense til løbende reparation af tagene og en nødvendig udskiftning af dele af varmeanlægget, samt ikke forudset vedligehold vedrørende den overtagne ejendom Bråbyvej 45. Endvidere er der påført en ekstraudgift til betaling af renter af indestående realkreditlån som følge af overtagelsen af Bråbyvej 45, Haslev.

Da konto 20. Ejendomsadministration for år 2001 er en integreret del af 10. Almindelig virksomhed, er ejendomsadministrationens videreførselsbeløb ved en korrektion på bevillingsafregningen flyttet hertil.

Der er i regnskabet for år 2000 fejlagtigt blevet konteret et beløb vedrørende Risø Huse 2, Roskilde på § 20.85.11. Ejendomsadministration på 375.688 kr., der rettelig burde have været konteret under denne konto. Fejlen vil blive rettet ved en primokorrektion i regnskabet under 10. Almindelig virksomhed.

Ad 90. Indtægtsdækket virksomhed

Afvigelsen mellem de på finansloven budgetterede indtægter på 3,6 mio. kr. og de regnskabsførte indtægter på 3,0 mio. kr. samt de budgetterede udgifter på 3,6 mio. kr. og de regnskabsførte udgifter på 2,6 mio. kr. skyldes et lavere aktivitetsniveau end forudsat.

Da konto 90. Indtægtsdækket virksomhed for år 2001 er en integreret del af 10. Almindelig virksomhed, er den indtægtsdækkede virksomheds videreførselsbeløb ved en korrektion på bevillingsafregningen flyttet hertil.

2.1.3 Akkumuleret resultat

Note: Ved afrundingen i mio. kr. med en decimal opstår en afrundingsdifference på 0,1 i årets overskud.

Faldet i det akkumulerede resultat før ejendomsadministration og fondssag skyldes at Byggedirektoratet har et merforbrug på den ordinære virksomhed med 5, 5 mio. kr. jf. regnskabsmæssige forklaringer.

Det bemærkes, at i 1999 havde ejendomsadministrationen sin egen hovedkonto (§19.31.03.10) og havde derfor sit eget regnskab jf. afsnit 5 i 1999- Virksomhedsregnskabet.

Ved sammenligning med det akkumulerede resultat for 1999 udviser 2000 regnskabet et større samlet videreførselsbeløb, hvilket især skyldes bidraget fra ejendomsadministration.

Det videreførte beløb vil indgå dels til konsolidering af statsvirksomheden samt dække tab i forbindelse med afhændelse af ejendomme og ekstraordinær vedligeholdelse af ejendomme, dels til kompetenceudvikling af personalet og IT-anskaffelser i 2001 og 2002.

2.2 Værdiregulering af statuskonti for bygninger og grunde

Med udgangspunkt i værdiansættelserne i status 1999 er der gennemført en lineær afskrivning med 2,5 % af værdierne for bygningsmassen ultimo 1999 mens grundværdierne er bevaret uændret. Endvidere er foretaget et tillæg for årets værdiforøgende investeringer. Endelig reguleres for til- og afgang af ejendomme i 2000 samt to grundkøb til Københavns Universitet.

Der er foretaget justeringer i statsregnskabets statuskonti i henhold til ovenstående fremgangsmåde.

Der foreligger specificeret opgørelse for de enkelte universiteters anlægsaktiver opdelt på bygnings- og grundværdier, jf. bilag 3. Indberetningerne til status er sket på institutionsniveau.

2.2.1 Ændringer af ejendomsforvaltningens statuskonti for bygninger og grunde

Til brug for beregningen af statuskontiene for år 2000 er der taget udgangspunkt i regnskabet for periode 13. For bygningerne er der i 2000 sket en værditilskrivning svarende til de værdiforøgende anlægsaktiviteter i 2000. Endvidere er der gennemført en lineær afskrivning svarende til 2,5 % af primo saldoen. Ejendomsadministrationen administrerer herudover ejendomme, der er værdisat og indberettet som andele af universiteterne.

¹⁾  Vedrører Bråbyvej 45, Haslev. 2) Vedrører Tagensvej 20-22. 3) Heraf vedrører 7,0 mio. kr. Bråbyvej 45, Haslev.

Der foreligger en specificeret opgørelse for hver ejendom.

3. Resultatanalyse

For 2000 kan der aflægges regnskab for Byggedirektoratets samlede virksomhed i Forskningsministeriet under driftskonto §19.31.01. I forbindelse med resultatkontrakten af 1999 er Byggedirektoratets virksomhed opdelt i 4 hovedområder efterfølgende blev antallet af virksomhedsområder udvidet til 5 pga. husleje-ordningen:

1. Planlægning og udviklingsvirksomhed
2. Bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet og bygherrerådgivning for andre statsinstitu tioner m.v.
3. Overordnet tilsyn med universiteternes bygningsdrift herunder vedligehold
4. Ejendomsforvaltning
5. Husleje-ordningen

Opdelingen af 2000 virksomhedsregnskabet fordelt på hovedområder følger 1999 regnskabet, dog er den udvidet til 5 hovedområder, i forbindelse med husleje-ordningens indførelse.

For at lette sammenligningen er der i forbindelse med Virksomhedsregnskabet for 2000 fortsat taget udgangspunkt i Resultatkontrakten af 1999, endvidere er de to ekstraordinære udgifter dispositionsbegrænsningen på 3,4 mio. kr. og betaling af Edb-ydelse for 1999 holdt uden for opdeling på virksomhedsområder.

Tidsregistrering af ressourceforbruget er opgjort på tilsvarende vis som i 1999.

Nedenfor foretages resultatanalyse af de enkelte i resultatkontrakten med Forskningsministeriet opstillede resultatmål. For resultatmålene gælder i øvrigt:

Resultatmål 1. Supplerende arealsikring og udbygningsplanlægning for universiteter mv. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 2 Sammenhængende erfaringsdatabase for planlægning og prioritering af lokaleforsyningen. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 3. Sammenhængende kvalitetssikringssystem for de byggeadministrative opgaver. Resultatmålet fortsætter i ny resultatkontrakt og udbygges til at omfatte hele Byggedirektoratets forretningsmæssige virke.

Resultatmål 4. Styresystemer for byggedirektoratets produkter samt nye samarbejdsformer. Resultatmålet er udført iht. tidsplan. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 5. Bygherrerådgivningen skal være udviklingsorienteret og veldefineret i forhold til kunderne. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 6. Formidling af resultater og generel udvikling af bygherrevirksomheden. Videreføres i justeret form til ny resultatkontrakt.

Resultatmål 7. Overordnet tilsyn med vedligeholdelse af bygninger og lokaler, der benyttes af ministeriets institutioner. Afsluttes.

Resultatmål 8. Udvikling af model for styrings- og overvågningsfunktioner for bygningsdrift ved universiteterne Afsluttes.

Resultatmål 9. Afkast og brugsværdi af de forvaltede ejendomme, der svarer til det almindelige lejemarked. Afsluttes.

Resultatmål 10: Organisation der understøtter løsningen af Byggedirektoratets opgaver og forenkler opfyldelse og evaluering af målene. Videreføres i justeret form til ny resultatkontrakt.

Resultatmål 11. EDB udvikling der er dedikeret til Byggedirektoratets opgavevaretagelse. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 12 Tilpasning af personalepolitikken til Byggedirektoratets status og nye organisation. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Som følge af indgåelse af en ny resultatkontrakt i år 2001 vil grundlaget og dermed virksomhedsområderne ændre karakter.

3.1 Driftsregnskab fordelt på hovedformål.

Før dispositionsbegrænsningen er indtægterne steget med 8,5 mio. kr. fra 27,2 mio. kr. til 35,7 mio. kr., mens udgifterne excl. Edb-ydelsen for 1999 er steget med 8,3 mio. kr. fra 28,3 mio. kr. til 36,6 mio. kr.

Udgifterne til virksomhedsområderne 1-4 er faldet med 1,9 mio. kr. fra 17,4 mio. kr. til 15,5 mio. kr. Udgifterne til husleje-ordningen er steget fra 1,3 mio. kr. til 9,9 mio. kr. Udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er øget med 1,5 mio. kr. fra 9,7 mio. kr. til 11,2 mio. kr. i 2000.

Baggrunden for indtægtsstigningen er en ekstra bevilling til husleje-ordningen på 10 mio.

Udgifter til hjælpefunktioner skyldes vedligeholdelse af lokaler, en øget IT-drift herunder øget konsulentbistand samt tidligere omtalt betaling af 1,2 mio. kr. for Edb-ydelser der vedrører 1999.

Forøgelsen af udgifterne til generel ledelse og administration skyldes en omorganisering af Byggedirektoratet samt ansættelse af nye kontorchefer, der først placeres regnskabsteknisk med eget virksomhedsområde i 2001.

Ved udarbejdelsen af budgettet var der taget udgangspunkt i en forventet omsætning på 3,6 mio. kr. Efterfølgende er der ændret fokus og omsætningen for de indtægtsdækkede aktiviteter er reduceret i overensstemmelse med resultatkontrakten af 1999.

I bilag 4 er medtaget oversigter over henholdsvis; en omkostningsbaseret resultatopgørelse, en akkumuleret driftsopgørelse og en opgørelse for driftssituationen af den indtægtsdække virksomhed.

I driftsregnskabet skal også medtages de bevægelser, der har været i forbindelse med fondsbetalingerne ved opførelse af det danske institut i Damaskus. Fondssagen er afsluttet i 2000.

3.2 Opgørelse af generel ledelse og administration/ hjælpefunktioner

Note: Beløbet for 2000 er excl. Edb-ydelse for 1999

Udgifterne vedrører såvel løn og drift og omfatter udover direktionen, de nyansatte kontorchefer samt ansatte i personaleadministrationen, kontorernes tidsforbrug til personalefunktioner og intern budgettering og regnskabsførelse.

Udgifterne er steget i takt med den øgede omsætning uanset ansættelse af de nye kontorchefer der først regnskabsteknisk placeres med eget virksomhedsområde i 2001.

Opgørelse over hjælpefunktioner

Note: Beløbet for 2000 er excl. Edb-ydelse for 1999

Udgifter til hjælpefunktioner omfatter drift og IT-drift. Forbruget er bl.a. steget i forbindelse med øget IT-drift samt istandsættelse af kontorer, men relativt i forhold til omsætningen.

3.2.1 Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 10: Organisation der understøtter løsningen af Byggedirektoratets opgaver og forenkler opfyldelse og evaluering af målene.

På grund af det ændrede opgaveomfang har man standset udvikling af et overordnet evalueringssystem for Byggedirektoratet, idet den nye virksomhed skal have været i normal drift i et helt år, inden det er meningsfuldt at iværksætte sådanne evalueringssystemer. Først i 2002 forventes der at foreligge et helt driftsår. Overvejelserne om et overordnet evalueringssystem er derfor udsat til overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af en ny resultatkontrakt.

På det byggeadministrative område, som er Byggedirektoratets hovedopgave i regnskabsåret 2000, har man derimod iværksat flere evalueringer for at indhente erfaringer med konkret vurdering af byggeprojekter, især er evaluering af byggerierne i Aalborg vellykkede, og der er aflagt rapport herom.

Evalueringsmetoderne indarbejdes i byggekontorets kvalitetsstyringssystem.

Resultatmål 10 videreføres i justeret form til ny resultatkontrakt.

Resultatmål 12 – Tilpasning af personalepolitikken til Byggedirektoratets status og nye organisation.

Personalefunktionen er ændret, således at lønopgaver mv. er udskilt og henlagt under økonomikontoret. Der er derefter udviklet en brugerorienteret personalefunktion, der dels varetager forskellige arbejdsproblemer og dels forestår rekruttering.

Personalefunktionen har iværksat udarbejdelse af en revideret personalepolitik i samarbejde med samarbejdsudvalget.

Der er nedsat et kompetenceudviklingsudvalg, og kommissorium herfor er godkendt.

Som konsekvens af opgaveændringen og den senere ressortændring har man ikke iværksat retningslinier for gennemførelse af turnus og introduktion af nye medarbejdere. Dette arbejde forventes gennemført i løbet af foråret 2001.

I overensstemmelse med den vedtagne lønpolitik er der gennemført lønforhandlinger. Forhandlingerne har dog ikke kunnet følge de fastlagte tidsterminer på grund af ændring af opgaverne.

Resultatmålet 12 videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

3.3 Planlægning og udviklingsvirksomhed (hovedformål 1og 3 )

3.3.1. Driftsregnskab for planlægning og udvikling

Virksomhedsområdet omfatter investeringsplanlægning budgetarbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

Planlægningsarbejdet er omfattet af de løbende planlægningsarbejder vedrørende udbygningen af universiteterne suppleret med resultatmål 1 (supplerende arealsikring) mens udviklingsarbejdet i vidt omfang berøres af resultatmålene 2, 7 og 8 (udvikling af erfaringsdatabase og udvikling af model for overvågning og styring af universiteternes bygningsdrift).

Der har været meget stor interesse om dette arbejde, som er udført i samarbejde med Kommunernes Landsforening, hvilket bl.a. skyldes de forventede milliardinvesteringer i skolebyggeri i de nærmeste år. Byggedirektoratet vil sammen med Undervisningsministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Kommunernes Landsforening videreføre erfaringsindsamling og –formidling på dette område, idet man mener, det er afgørende for fremtidssikrede investeringer på dette meget store institutionsområde i Danmark. Arbejdet kan endvidere danne grundlag for udvikling af viden om/kutymer for øvrigt uddannelsesbyggeri.

Hertil kommer at udviklingsprojektet Rum Form Funktion (RFF), der omfatter forsøg med etablering og tilpasning af undervisningsrum til nye og ændrede pædagogiske krav, er blevet videreført i 2000.

Bevillingsfinansieret område

En stor del af ressourcerne i planlægnings- og udviklingskontoret er overført til BD´s forberedelse af overgang til husleje-ordningen. Både i forbindelse med etableringen af et fælles databasegrundlag for husleje-ordningen, gennemførelse og opsamling af de gennemførte værdiansættelser og tekniske vurderinger af BD´s fremtidige ejendomsportefølje har været omfattende både med hensyn til internt tidsforbrug, konsulentbistand og indkøb af ekstra IT-udstyr. Dette har medført et mindre merforbrug.

Markedsstyret området

De væsentligste udgiftsposter vedrører forøget indsats i forhold til det budgetterede i forbindelse med bistand til Kulturministeriet vedr. programmering og dispositionsforslagsarbejder af nyt Rigsarkiv og videreførelse af udviklingsarbejdet efter de tre folkeskolekonkurrencer (Rum Form og Funktion) om nye pædagogiske krav til de fysiske rammer. Især afslutningen af opgaver vedr. nyt Rigsarkiv har medført et samlet driftsunderskud på knap 150.000 kr.

3.3.2 Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 1. Supplerende arealsikring og udbygningsplanlægning for universiteter mv.

Arbejdet med Århusplanen pågår og der har været ført en række drøftelser med kommunen og universitetet. Tidsplanen med færdiggørelse ultimo 2001 vurderes stadig at kunne opfyldes.

Der har været afholdt arkitektkonkurrence om udbygningen af 2. etape for KUA og arbejdet med lokalplan for samme etape er under forberedelse. Den samlede tidsplan for KUA- projektet er uændret.

Projektkonkurrence for IT-højskolen er gennemført og lokalplan for projektet er i offentlig høring med svarfrist i 2001.

Projektkonkurrence Bioteknologisk Center er afholdt og lokalplan er under forberedelse. Tidsplanen forudsættes at være uændret, hvormed resultatmålet er opfyldt.

Målopfyldelse: 100 %.

Resultatmål 2 Sammenhængende erfaringsdatabase for planlægning og prioritering af lokaleforsyningen

Med udgangen af 2000 er gennemført en nettoarealindberetning for alle universiteter, baseret på retningslinier godkendt af universiteterne. Basen er gjort tilgængelig for universiteterne på Byggedirektoratets web-site, og vil fremover løbende blive ajourført og justeret, i det omfang, der måtte vise sig behov herfor.

Målopfyldelse: 100 % - idet basen er gjort tilgængelig for universiteterne primo 2001. Endelig validering forventes at ske i løbet af foråret 2001.

Resultatmålene 1 og 2 videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 7. Overordnet tilsyn med vedligeholdelse af bygninger og lokaler, der benyttes af ministeriets institutioner

Resultatmål 8. Udvikling af model for styrings- og overvågningsfunktioner for bygningsdrift ved universiteterne

Som følge af forberedelserne til Byggedirektoratets overgang til lejeordningen er resultatmålene 7 og 8 i praksis ændret til at omfatte en teknisk vurdering af den samlede ejendomsmasse, som skal indgå i den fremtidige ejendomsportefølje i husleje-ordningen under SEA-ordningen. Dette blev gennemført af et eksternt rådgivningsteam efter forudgående EU-udbud.

Den tekniske vurdering var planlagt afleveret september 2000, men på grund af kritik fra Byggedirektoratet af det 1. resultat valgte de rådgivende at foretage en justeret vurdering. Det endelige resultat forelå først primo 2001, og er efterfølgende blevet fremsendt til de institutioner, der indgår i husleje-ordningen.

På baggrund af ændringer i resultatmålene 7 og 8 skønnes det ikke relevant at foretage en målopgørelse og resultatmålene 7 og 8 afsluttes hermed.

3.4 Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning (hovedformål 2)

3.4.1 Driftsregnskab for bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning

Faldet i indtægterne skyldes dels den reducerede omsætning vedrørende indtægstdækket virksomhed, og dels at der er anvendt ressourcer til implementering af husleje-ordningen.

Underskuddet skyldes dels tidforbruget i forbindelse med ”Projekt Hus”, dels beslutningen om at blive certificeret efter ISO-9001/2000, og dels mere konsulentbistand end forventet.

Aktivitetsoversigt for bygherrevirksomhed (ordinær virksomhed – OV)

Bygherrevirksomheden omfatter især styring, herunder styring af budgetoverholdelse og aflæggelse af byggeregnskab for statslige byggerier under Forskningsministeriet.

Jf. bilag 2 er der i 2000 afsluttet 10 større byggeprojekter og en del mindre byggearbejder med en samlet udgift på 643,9 mio. kr.

De fleste sager er gennemført med et mindreforbrug, der i alt andrager 23,8 mio. kr., to projekter har haft et merforbrug på henholdsvis 2% og 1,5%, svarende til en samlet merudgift på 2,4 mio. kr. Da der kan forekomme mindre differencer i byggeudgifter dels på grund af konjunkturudviklingen, dels på grund af særlige byggetekniske forhold må resultatet af gennemførslen af projekterne betegnes som tilfredsstillende.

Generelt om byggeriets situation kan oplyses, at prisudviklingen har været rolig, og der har ikke været tendenser til overophedning i 2000.

For at imødegå de stigende antal rådgiverfejl og mangler, har Byggedirektoratet skærpet de retslige sanktioner herfor. Byggedirektoratet har justeret honoraraftalen med henblik på at få rådgiverne til at ændre adfærd, ligesom en ”prøvesag” mod et af landets større rådgivningsfirmaer er under forberedelse.

Aktivitetsoversigt for bygherrerådgivning (indtægtsdækket virksomhed - IV)

Bygherrerådgivningens formål er at yde bistand til ministerier og styrelser uden egen byggeadministration, eksempelvis Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Forskningsministeriet, selvejende uddannelses- og forskningsinstitutioner samt fonde m.v., således at disse får tilstrækkeligt grundlag til at træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med planlægning og gennemførelse af byggerier, herunder fastlæggelse af den økonomiske ramme.

Omsætningen har været faldende, hvilket er udtryk for en bevidst planlagt strategi for byggekontorets indtægtsdækkede virksomhed, idet det har været nødvendigt at allokere maksimale ressourcer til ordinær virksomhed for at muliggøre gennemførelsen af de nye initiativer.

Anlægsudgiften for henholdsvis Undervisningsministeriet og Kulturministeriet på henholdsvis 31,9 mio. kr. og 79,1 mio. kr. vedrører fortrinsvis byggeriet til Århus Dag- og Aftenseminarium og afslutningen af en række af de store kulturbyggerier.

Byggedirektoratets samlede byggeadministrative virksomhed

Det øgede ressourceforbrug for den byggeadministrative virksomhed i de seneste år 1999 og 2000 skyldes dels øget bygherreindsats i forbindelse med kvalitet og større udviklingsindsats til styring og forbedring af byggeriet.

3.4.2 Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 3. Sammenhængende kvalitetssikringssystem for de byggeadministrative opgaver

Systembeskrivelsen og byggekontorets KS-system blev idriftsat i henhold til tidsplanen. Arbejdet er udvidet til at omfatte certificering efter ISO-2000 standard. Dette har samtidig betydet en større tidsmæssig indsats og øgede konsulentudgifter. Resultatmålet videreføres i ny resultatkontrakt og udbygges til at omfatte hele Byggedirektoratets forretningsmæssige virke.

Resultatmål 4. Styresystemer for byggedirektoratets produkter samt nye samarbejdsformer

Arbejdet er i flere omgange påbegyndt dog uden at operationelle udkast foreligger, derfor har man valgt at videreføre arbejdet i samarbejde med Bygherreforeningen i Danmark.

Der er gennemført et forsøg i forbindelse med et byggeri ved Ålborg Universitet. Der arbejdes fortsat med afprøvning af totaløkonomisystem, som er rådgiver- og brugervenligt.

Dispositionsregnskaber er systembeskrevet, og der er udarbejdet en ”papir mock-up”. Aftale med systemudvikler er indgået.

Det forholdsvis lave timeforbrug skyldes en pause i systembeskrivelsen, samt at udviklingen gennemføres af IT-konsulent.

Beskrivelse af Byggedirektoratets miljøstyresystem er gennemført og indført i samtlige af Byggedirektoratets byggerier.

Resultatmålet er udført iht. tidsplan og opfyldt.

IT-højskolens byggeprojekt gennemføres i henhold til den af Byggedirektoratet udviklede ”processtyremodel”. Processtyremodellen har bl.a. til hensigt at øge budgetsikkerheden, ved at udmelde projektøkonomien i form af et fast tal.

Resultatmålet videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 5. Bygherrerådgivningen skal være udviklingsorienteret og veldefineret i forhold til kunderne

Udarbejdelse af ydelsesbeskrivelse: Etablering af en rådgiverydelsesbeskrivelse viderebearbejdes med Bygherreforeningen i Danmark. Resultatmålet er opfyldt i henhold til tidsplanen.

Iværksættelse af testsager og evaluering: IT-højskolen og projektkonkurrencen vedrørende Københavns Universitet på Amager 2. Byggeafsnit er begge gennemført som testsager. Første evaluering af IT-højskolen er gennemført, og evaluering af konkurrenceforløbet for den såkaldte KUA2 er under udarbejdelse. Tidsforbruget er lavt bl.a. på grund af anvendelsen af eksterne konsulenter.

Resultatmålet er opfyldt i henhold til tidsplanen. Resultatmålet videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 6. Formidling af resultater og generel udvikling af bygherrevirksomheden

Formidling: I 2000 har byggekontoret offentliggjort i alt 5 artikler i fagblade, og udsendt 3 temahæfter vedrørende skolebyggeri.

Resultatmålet er opfyldt.

Bygherreinitiativer: Byggedirektoratet har iværksat 2 byggerier af tværgående interesse – såkaldte ”Projekt Hus” projekter. Byggerierne vedrørende IT-højskolen og Københavns Universitet, Amager 2. etape. Byggedirektoratet har i alt 3 kontrakter med ”Projekt Hus”. Resultatmålet er opfyldt.

Bygherreforening: Bygherreforeningen i Danmark – BID – blev oprettet i 1999. Resultatmålet er opfyldt.

Resultatmålet videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

Resultatmål 11. EDB udvikling der er dedikeret til Byggedirektoratets opgavevaretagelse

Homepage: Byggedirektoratets er etableret i henhold til tidsplanen. Resultatmålet er opfyldt. Kompetenceudvikling: PC-kørekort pilot. Byggedirektoratets: ”superbrugere” har alle bestået eksamen vedrørende pc-kørekort. Resultatmålet er opfyldt.

Resultatmålet videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt.

3.5 Ejendomsforvaltning (hovedformål 4)

Virksomhedsområdet varetager ejerbeføjelser mv. for en særlig portefølje af ejendomme under Forskningsministeriet, samt køb og salg af fast ejendom mv.

Inden for ejendomsforvaltningens område varetages opgaver vedrørende § 19.31.01.20. Ejendomsadministration. Uanset at § 19.31.01.20 Ejendomsadministration har sin egen underkonto, har denne virksomhed hidtil fungeret som en integreret del af Byggedirektoratets Almindelig virksomhed.

3.5.1 Driftsregnskab for ejendomsforvaltning

Som det fremgår af skemaet er årets overskud/videreførsel opgjort excl. dispositionsbegrænsning for at vise det rette resultat i 2000 på det bevillingsfinansierede område.

Ejendomsforvaltningen har også i år øget sin omsætning og dermed sit overskud samlet og set i forhold til sidste år. Dette skyldes en stigende efterspørgsel på forvaltningens ydelser kombineret med en stram økonomistyring og en fortsat nødvendig ressourceeffektivisering på grund af den tidligere nævnte allokering af Byggedirektoratets ressourcer til arbejdet med gennemførelsen af husleje-ordningen.

3.5.2. Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 9. Afkast og brugsværdi af de forvaltede ejendomme, der svarer til det almindelige lejemarked

Ved år 2000’s begyndelse gennemførtes en erfaringsudveksling med Ejendomsadministrationens konsulent vedrørende erfaringen med den første langtidsbudgettering for de ejendomme, der var henført til Ejendomsadministrationens område. På grund af det igangsatte arbejde under SEA-udvalget blev resultatmål 9 stoppet. Resultatmålet er hermed afsluttet.

3.6 Afrapportering af driftsregnskab vedrørende indførelse af huslejeordning

Byggedirektoratet har i år 2000 fortsat det implementeringsarbejde, der blev påbegyndt i 1999. Arbejdet har været struktureret i 3 sideløbende faser.

En huslejegruppe under Finansministeriet med deltagelse af Forskningsministeriet , Byggedirektoratet, By- og Boligministeriet og SES.

En bevillingsgruppe under Forskningsministeriet med deltagelse af repræsentanter for universiteterne og Byggedirektoratet.

En lejeudvalgsgruppe under Byggedirektoratet med deltagelse af Forskningsministeriet og repræsentanter fra universiteterne.

Byggedirektoratet har været primært ansvarlig for input til lejeudvalgsgruppen.

Med henblik herpå har Byggedirektoratet

- i samarbejde med institutionerne endeligt fastlagt ejendomsporteføljens inddeling i bygningsog lejeenheder

- færdigbearbejdet resultat af værdiansættelser af ejendomsporteføljen

- bidraget til rammer for gennemførelsen af en teknisk registrering af ejendomsporteføljen

- udviklet og igangsat brugen af ejendomsdatabase

- udarbejdet grundlag for kontraktrelationer vedrørende eksisterende ejendomme og vedrørende nybyggerier

- udarbejdet oplæg vedrørende fordeling af drifts- og vedligeholdelsesopgaver på ejer og lejer samt oplæg til faktuel varetagelse heraf

- deltaget i udformningen af et konfliktløsningsorgan for SEA-ordningen

- fastlagt principper for behandling af ejendomme doneret til institutioner omfattet af SEA samt praksis for disses mulighed for videreudlejning (fremleje) af Byggedirektoratets ejendomme

- udbudt bygningsforsikring for den samlede ejendomsportefølje i samarbejde med SES

- gennemført kontraktforhandlinger i to faser med 17 ud af de 18 omfattede institutioner

- udarbejdet oplæg til økonomiske styringsredskaber og praktisk håndtering af indtægts- og udgiftsføring

Der foreligger ved udgangen af 2000 i det store færdigt kontraktmateriale - udarbejdet i henhold til oprindelig tidsplan for samlet færdigforhandling inden årets udgang.

Egentlige kontraktindgåelser har det af omstændigheder udenfor Byggedirektoratets ansvarsområde ikke været muligt at få på plads.

Der foreligger derfor tidsplaner for færdiggørelsen af kontraktforhandlingerne - og dermed indgåelsen af kontrakter.

Byggedirektoratet har udover ovenstående i “eget” regi bidraget med væsentlige “tekniske” input til udarbejdelse af bevillingsmodel. Arbejdet hermed har i perioder haft en omfattende karakter.

Sideløbende med ovenstående har Byggedirektoratet gennemført en strukturel organisationstilpasning og besat de hertil tilknyttede chefstillinger.

Ved løft af Byggedirektoratets finanslovsbevilling fik Byggedirektoratet 10 mio. kr. til afholdelse af ekstraordinære udgifter forbundet med fornødne kontraheringer, indkøb, øvrige tiltag og direkte lønomkostninger i relation til husleje-ordningens indførelse.

Denne bevilling er anvendt på følgende måde:

1. EU-udbud og kontrakt med ejendomsmæglerfirmaet Gaarde omkring ejendomsporteføljens værdiansættelse ca.   1,8 mio. kr.

2. EU-udbud og kontrakt med rådgivende ingeniørfirma O. Brandt Hansen omkring gennemgang og teknisk registrering af ejendomsporteføljen ca. 3,4 mio. kr.

3. Opbygning af databaser – ekstern konsulentbistand, tilvejebringelse og indsamling af datamateriale, udvikling indkøb af edb-kapacitet ca. 2,5 mio. kr.

4. Organisationsudvikling – konsulentbistand i.f.m. ansættelse af nye medarbejdere, implementering af Navision, navne- og designskift mv. ca. 0,7 mio. kr.

5. EU-udbud af bygningsforsikring ca.  0,1 mio. kr.

6. Direkte lønomkostninger ca.  1,3 mio. kr.

7. Diverse ca.   0,1 mio. kr.

I alt    9,9 mio. kr.

Herudover har indførslen af husleje-ordningen indebåret et forholdsmæssigt ”træk på” de samlede udgifter til generel ledelse, administration og hjælpefunktioner svarende til i alt 5,1 mio. kr.

De samlede udgifter beløber sig således til 15 mio. kr. incl. dispositionsbegrænsningen.

3.6.1 Driftsregnskab for indførelse af husleje-ordning

Som det fremgår af skemaet er årets overskud/videreførsel opgjort excl. dispositionsbegrænsning for at vise det rette resultat i 2000 på det bevillingsfinansierede område.

I forbindelse med indførelse af husleje-ordningen er Byggedirektoratets driftsramme forøget med 10 mio. kr. Årets regnskab viser et egentligt forbrug på 9,9 mio. kr. hertil kommer udgifterne til ledelse og administration samt hjælpefunktioner.

3.7 Fondsfinansieret byggesag vedrørende Det Danske Institut i Damaskus

Det Danske Institut i Damaskus, er en institution under Forskningsministeriet. Aftalen om etablering af Instituttet blev i sin tid indgået af undervisningsministeren med de syriske myndigheder, og omfattede bl.a., at Byggedirektoratet stillede sin ekspertise til rådighed i forbindelse med Instituttets domicilering, herunder ombygning og restaurering af lokalerne. Byggeprojektet er overdraget staten ved en gave. Byggeriet er afsluttet ultimo 2000. Se i øvrigt bilag 5.

3.7.1 Driftsregnskab for byggesag vedrørende Det Danske Institut i Damaskus

4 Personale og organisation

4.1 Organisationsstruktur for Byggedirektoratet

I forbindelse med ressortændringen i 1998 blev Byggedirektoratet en selvstændig styrelse i Forskningsministeriet.

For at tilpasse Byggedirektoratets organisation til de nye opgaver og sikre kvalitetsudvikling i opgaveløsningen, blev der i den første del af 1999 gennemført en organisationsændring.

Byggedirektoratet ledes af en direktør med et tilhørende ledelsessekretariat, der omfatter personale- og budgetenhed.

Byggedirektoratets øvrige opgaver er i 2000 blevet varetaget af tre kontorer.

Ejendomskontoret varetager ejendomsforvaltning for en portefølje af ejendomme. Varetagelse af køb og salg samt ejerbeføjelser. Rådgivning af Undervisningsministeriet vedrørende byggeri m.v.

Planlægnings- og udviklingskontoret varetager planlægning, herunder fysisk planlægning og byggeprogrammer.

Udvikling og forsøgsvirksomhed. Overordnet tilsyn og tilrettelæggelse af bygningsdrift for Forskningsministeriets institutioner.

Byggekontoret varetager bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet samt bygherrerådgivning for andre styrelser m.v. efter aftale.

Som led i regeringens beslutning om at ændre statens ejendomsforvaltning ved indførelse af en lejeordning, har Byggedirektoratet i sidste del af 2000 gennemført en organisationsændring, for at kunne tilgodese en række opgaver, som nyordningen medfører, da denne organisation kun i meget lille omfang har relation til opgaveløsningen i 2000 er der ikke redegjort herfor.

4.2. Årsværksforbrug for Byggedirektoratet

Reelt har personaleforbruget været stigende, men ansættelse af medarbejdere i nyoprettede stillinger er sket i de sidste måneder af 2000, således vil stigningen i årsværksforbruget først slå igennem i 2001.

Note: Årsværksforbruget er opgjort på baggrund af de faktiske udbetalte lønninger og er inkl. regnskabselever, midlertidige ansatte, ansatte under særlige vilkår, medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og timelønnet personale.           

Med hensyn til oplysningerne for 1997 og 1998 indgår årsværksforbruget for de medarbejdere, der i 1997 til og med 1. Kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje med den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

Byggedirektoratet har siden 1984 haft elever til oplæring i direktoratets regnskabsafdeling.

Ansættelse af yderligere en elev er udskudt til foråret 2001.

Som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har Byggedirektoratet haft fast tilknyttet hjælp i form af ansatte under puljejobordning eller individuel jobtræning.

For de medarbejdere, der i 1997 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje er årsværksforbruget fastsat på baggrund af den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

4.3. Afgang og tilgang af medarbejdere.

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. Regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og ekskl. timelønnet personale.

Tabellen baserer sig på enkeltpersoners ansættelses- og fratrædelsestidspunkt i året, og der kan derfor ikke drages sammenligninger med årsværkforbruget i tabel 4.2.

Nedgangen i antallet af medarbejdere fra 1997 til 1998 skyldes bl.a., at der i forbindelse med ressortomlægningen og den dermed ændrede opgavevaretagelse blev overført årsværk til Forskningsministeriet svarende til 3½ medarbejder. I 1998 er et antal ledige stillinger efter fratrådte medarbejdere ikke nået besat før i 1999.

I 1999 er der også opnået en negativ nettotilgang.

I 2000 har man ansat medarbejdere i de i 1999 ledige stillinger, tillige med ansættelse af medarbejdere i nyoprettede stillinger, stillinger der er oprettet i f.m. indførelse af den nye huslejeordning pr. 1. januar 2001.

Disse ansættelser er for en stor dels vedkommende sket i slutningen af 2000.

4.4. Udbetalt over- og merarbejde

Note: Beløbene i 1997 og 1998 indeholder ikke 40%-afgiften på over- og merarbejde.

Stigningen i over-/merarbejdsudbetalingen i 1999 skyldes bl.a. en oparbejdet merarbejdspukkel på grund af den omfattende af- og tilgang i personalestaben i årene 1998 og 1999.

Det reducerede tal for udbetaling af merarbejde i 2000, skal ses i lyset af, at man har opnået ansættelse af medarbejdere i ledige stillinger.

4.5. Sygefravær

Nedenstående tabel er en oversigt over sygefraværet for det faktiske antal medarbejdere der er ansat i Byggedirektoratet pr. den 31. december i de enkelte år.

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. Regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og ekskl. timelønnet personale.

Det relative store antal sygedage pr. medarbejder i 1997 skyldes, at der dette år var 3 medarbejdere der havde en længerevarende sygefraværsperiode pga. alvorlig sygdom.

I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår fraværet for graviditetsbetinget sygdom før orlov (37 dg.).

I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår ikke fraværet for barns 1. sygedag.

5. Ejendomsforvaltning (Ejendomsadministration) §19.31.01.20 (drift) og §19.31.02.52 (anlæg)

For år 2000, hvor Byggedirektoratet er blevet en statsvirksomhed, har Byggedirektoratets Ejendomsforvaltningen været en integreret del af Byggedirektoratets samlede budget med underkonto § 19.31.01.Byggedirektoratet 20. Ejendomsadministration

Ejendomsforvaltningen har i lighed med tidligere år omfattet administration af både Forskningsministeriets statsejendomme, for år 2000 under Forskningsministeriets konto § 19.31.01.20 Ejendomsadministration og Undervisningsministeriets statsejendomme under Undervisningsministeriets konto § 20.85.11. Ejendomsadministration ( Drift) og § 20.85.12 (Anlægsudgifter).

Byggedirektorates ejendomsadministration nedlægges som selvstændigt hovedområde pr. 1 januar 2001 i konsekvens af indførslen af husleje-ordningen.

5.1 Ejendomsforvaltningens ejendomsportefølje i 2000

I løbet af 2000 har Forvaltningen administreret 21 ejendomme for Forskningsministeriet, hvilket er en stigning på 2 ejendomme i forhold til 1999. DTU’s tidligere ejendom i Haslev overgik til Ejendomsadministrationen pr. 1.1. 2000 og pr. 1.7. overtog Forskningsministeriet dele af Det tidligere Militærhospital, Tagensvej 22, Kbh. fra Hovedstadens sygehusfællesskab. Ved året udgang omfattede ejendomsporteføljen et samlet grundareal på 425.849 m² med et samlet bruttoetageareal på 73.968 m². Ejendomsporteføljen er vurderet til 335,4 mio. kr., heraf med en beregnet grundværdi på 125 mio. kr. for Tagensvej 22 er der ved opgørelsen anvendt købesummen for ejendommen.

Der er ikke i 2000 blevet gennemført værdiforøgende arbejder på Forskningsministeriets ejendomme.

Den samlede værdi af bygningerne, der indgår i Forskningsministeriets ejendomsportefølje, er med udgangen af 2000 på godt 182 mio. kr. ( Værdireguleringsbeløbet).

Sammen med Forskningsministeriets ejendomme administrerede ejendomsforvaltningen som indtægtsdækket virksomhed i 2000 ved årets begyndelse 17 ejendomme for Undervisningsministeriet.

I løbet af året har man som led i forvaltningen frasolgt 3 ejendomme til de hidtidige lejere, der alle er uddannelsesinstitutioner, mens der ved mageskifte er sket udskiftning af Undervisningsministeriets ejendom Randersgade 10, København Ø med Københavns kommunes ejendom Fælledvej 12/ Ravnsborggade 11, København N til fremtidig brug for Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Endvidere indgik Undervisningsministeriet lejeaftale pr. 1.1.2000 med den nyoprettede selvejende institution Ribe Statsseminarium vedrørende de bygninger, seminariet hidtil havde haft til brug. Administrationen vedrørende opkrævning af leje blev også overdraget til Byggedirektoratets Ejendomsadministration indtil ejendommen afhændes til den nyoprettede selvejende CVU - institution. Pr. 31. december administrerede Ejendomsadministrationen herefter 15 ejendomme for Undervisningsministeriet ( 16 ejendomme, hvis Ribe Statsseminarium medregnes).

Ved årets udgang omfattede Undervisningsministeriets ejendomme under Ejendomsadministrationen et samlet bruttoetageareal på godt 64.400 m². og et samlet grundareal på knap124.000 m². (eksl . Ribe statsseminariums ejendom på 8.230 m² bruttoetageareal og 52.793 m² grundareal )

Ejendommene var vurderet til 245,6 mio. kr. heraf grundværdi 77,0 mio. kr.

Der blev i løbet af året udført visse værdiforøgende arbejder på 2 af Undervisningsministeriets ejendomme mens øvrige udgifter til vedligehold er straksafskrevet. Med udgangen af 2000 er bygningernes værdi som i 1999 nedskrevet med 2.5 % af ultimosaldoen pr. udgangen af 1999 samtidig med at der er sket en opskrivning af bygningsværdien for de to ejendomme, hvor der er udført værdiforøgende arbejder. Herefter er den bogførte værdi af de bygninger, Ejendomsadministrationen administrerer for Undervisningsministeriet med udgangen af 2000 på knap 158 mio. kr. ( eksl. Ribe Statsseminariums ejendom)

Note: Opgørelsen indenfor Forskningsministeriets område er inklusive 132,81 mio. kr. i bygningsværdi(værdireguleringen) ultimo 2000, der er indberettet som andele under Forskningsministeriets øvrige institutioners statuskonti.

For Ejendommen Tagensvej 20-22, Kbh, der er erhvervet af FSK i indeværende år er som grundlag for vurderingen anvendt købesummen og beregning af grundværdien er sket ved fradrag af bygningernes vurderingsværdi for år 2000.

I Bruttoetagearealet for Tagensvej er ikke indregnet kælderareal.

Opgørelsen indenfor Undervisningsministeriets område er eksl. Ribe Statsseminariums ejendomsportefølje.

5.2 Løbende administration

Der er ikke ændret på målsætningen for Ejendomsforvaltningen fra tidligere år. Det har fortsat været forvaltningens målsætning at sikre muligheder for ministeriets og for Undervisningsministeriets statsinstitutioners fremtidige lokaliseringsbehov ved universiteterne m.v. og sikre, at ejendommene udnyttes bedst muligt respektive sælges, såfremt der ikke længere er behov for at ligge inde med ejendommene.

Dele af det tidligere Militærhospital i alt 9.093 bruttoetage - m² , der blev erhvervet pr. 1.7.2000 blev erhvervet med forudsætning om nedrivning af bygningerne med henblik på gennemførelse af et nybyggeri til bl.a. Biotek. Denne bygningsmasse udgør ved udgangen af 2000 godt 12% af Ejendomsadministrationens samlede etageareal. Endvidere blev Bråbyvej 45, Haslev overtaget med lejemål, der ophørte pr. 1.7. Størsteparten af Tagensvej 22 blev imidlertid straks fra overtagelsen lejet ud ved et midlertidigt lejemål, ligesom der også er indgået lejekontrakt for dele af Haslevejendommen. Ved udgangen af år 2000 havde Ejendomsadministrationen derfor kun godt 11% af det samlede bruttoetageareal stående tomt.

For Undervisningsministeriets ejendomsportefølje har målsætningen for 2000 efter anmodning fra Undervisningsministeriet været at søge de ejendomme, der er udlejet til selvejende undervisningsinstitutioner, i alt 5 ejendomme solgt til institutionerne. 3 ejendomme er solgt i 2000 og det forventes, at de sidste 2 ejendomme overdrages til lejerne i løbet af 2001.

Ejendomsadministrationen har lagt vægt på, at ejendommene vedligeholdes forsvarligt og ressourceøkonomisk. For elementbebyggelsen Munkebjergvænget er der ikke sket en fortsættelse af tagog facadefornyelsen ud over de i 1996 -1998 gennemførte pilotprojekter. De ikke fornyede tage bliver løbende repareret i takt med lejerne konstaterer vandgennemsivning. Det overvejes i lighed med det, der pågår for Undervisningsministeriets ejendomsportefølje, at tilbyde de nuværende lejere at købe deres lejemål som ejerlejligheder respektive at sælge hele komplekset i sin helhed ved udbud, da ejendomskomplekset ikke længere er nødvendig til sikring af fremtidigt lokalisering af areal til Universitets- og forskningsformål.

Som opfølgning på Bygningssynet for 1999’¨s vurdering af ejendommenes handicapvenlighed/tilgængelighed er der i 2000 som led i renovering af toiletterne ved kantinen i Munkebjergvænge etableret handicaptoiletter.

5.3 Bevillingsafregning for akkumuleret overskud for §19.31.02.52 (anlæg)

Regnskabsmæssige forklaringer

Der var en videreført beholdning på 4,8 mio. kr., der forventedes anvendt i forbindelse med reno-veringen af Munkebjergvænge, Odense efter årsskiftet 2000/2001 jf. regnskabsmæssige forklaringer 1999. I forbindelse med overgangen til husleje-ordningen for statsejendomme pr. 1. januar 2001 er det under overvejelse at sælge komplekset til de nuværende lejere, respektiv i udbud. Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger, der er medgået til dækning af udgifter ved stormskader samt udskiftning af defekt ventilationsanlæg på ejendommen Nr. Alle 69-71.

6. Grønt regnskab

Dette afsnit i virksomhedsregnskabet omhandler forbrug af energi (varme, varmt vand og el), vand og papirforbrug i forbindelse med byggedirektoratets administrative virksomhed, her betegnet som kontorvirksomhed. Det grønne regnskab omfatter således ikke Byggedirektoratets virksomhed i forbindelse med rådgiveres og entreprenørers aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af byggerier. Byggedirektoratet har til miljøsikring til denne del af virksomheden i 1999 udarbejdet krav til Miljørigtig Projektering.

Byggedirektoratet personale på 55 personer er lokalemæssigt samlet i den privatejede ejendom Nørre Voldgade 16, hvor Byggedirektoratet gennem Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer 2396 m² af ejendommens 2640 m². Den øvrige del af ejendommen er udlejet til privat boligformål. Bygningen er opført i 1833 med kælder, 5 normaletager samt udnyttet tagetage som en 5. etagers muret med massive uisolerede ydervægge, og forsynet med traditionelle 1 lags vinduer samt forsatsvinduer. Opvarmningen sker med fjernvarme som damp til ældre varmeveksler i bygningens kælder.

“Energimærke” status over ejendommens energi- og vandforbrug der udarbejdes hvert år vurderer energiforbruget for Ejendommens samlede miljøbelastning udtrykt ved den årlige CO2 udledning i 1997 som værende i klasse B i en skala fra A=lavt forbrug til M=højt forbrug, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for en ældre ejendom. Desværre har det ikke været muligt, at få udarbejdet Energimærke for årene 1998 og 1999 da udarbejdelsen er bagud.

I perioden til og med 2000 er der på nedenstående områder foretaget tiltag til at få nedbragt forbruget af energi og resurser ved:

• Belysningskilder udskiftning til energisparepærer.
• På varmeområdet er der i december 1999 foretaget en tiltrængt tætning af ejendommens vinduer.
• Al papir til fotokopiering og printere er genbrugspapir
• Alle kontorartikler er PVC frie.

Miljøtiltag i 2001

• Byggedirektoratet vil udarbejde en miljøpolitik for inhouse virksomheden.
• Opstille konkrete miljømål for energi, vand og resurseforbrug fra 2001 og fremefter.
• Medlemskab af Elsparefondens A-klub.

7. Påtegning

Byggedirektoratets virksomhedsregnskab for 2000 er fremlagt i henhold til Akt 82 af 4/12 1996. Fremlæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab med henvisning til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om Statens Regnskabsvæsen m.v., § 9.

For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og at dokumentationen er til stede.

Den 25. april 2001

Direktør Lars Ole Hansen

Undervisningsministeriets påtegning af virksomhedsregnskabet for 2000 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.

Den 25. april 2001

Kommitteret Rudolf Straarup

Bilag 1, Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

Bilag 2, Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

Bilag 3 Status for anlægsaktiver

Værdisættelse af Byggedirektoratets ejendomme, ultimo 2000

Bilag 4 Supplerende oversigter vedrørende indtægtsdækket virksomhed

Byggedirektoratet afholdte i 2000 indirekte fællesomkostninger svarende til en fast pris på
100.000 kr. pr. årsværk, der anvendtes på indtægtsdækket virksomhed. Årsværksforbruget på indtægtsdækket virksomhed er opgjort til 4,37 årsværk. Virksomhedens indirekte fællesomkostninger er derfor fastsat til 437.000 kr.

Bilag 5 Supplerende oversigter vedrørende andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Byggedirektoratet har administreret et tilskud fra en privat fond, der finansierede en ejendom i Damaskus, Syrien, til brug for humanistisk og samfundsfaglig forskning, se i øvrigt afsnit 3.7 vedrørende den fondsfinansierede byggesag.

Kolofon

Titel:
Virksomhedsregnskab 2000

Undertitel:
Byggedirektoratet

Emneord:
Bygningsdrift, regnskab

Resumé:
I rapporten "Virksomhedsregnskab 2000" beskriver og vurderer det tidligere Byggedirektorat den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Forfatter:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (web)

Sprog:
dan

URL:
http://www.ubst.dk/

ISBN nr. Elektronisk version:
87-90797-12-4

ISBN nr. Trykt version:
87-90797-11-6

Version:
1.0

Versionsdato:
2008-08-07

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Virksomhedsregnskab 2000 – Byggedirektoratet".
Version nr. 1.0 af 07-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.